Hedehusene, den 9. januar 2009

 

Nej til nedlæggelse af befolkningskurser i førstehjælp

 

Det er vigtigt, at privatpersoner kan gribe ind, hvis ulykken sker. Minutterne efter en ulykke kan betyde forskellen mellem liv eller død. Og når ambulancen kan være længe undervejs – specielt hvis man bor i et yderkantsområde – så er det vigtigt, at nogen kan træde til. Den mulighed vil blive væsentligt forringet, hvis befolkningskurserne i førstehjælp nedlægges.

 

I regeringens nuværende politik er det fastslået, at befolkningen skal være langt mere selvhjulpen i fremtiden. Derfor kan det forekomme paradoksalt, at arbejdsgruppen AG FRIVUN under Forsvarsministeriet foreslår at nedlægge befolkningskurserne i førstehjælp.

 

Som begrundelse skriver forsvarsministeren i et svar til John Dyrby Poulsen (S) blandt andet, at ”Flertallet i arbejdsgruppen lagde i den forbindelse vægt på, at befolkningsuddannelsen i førstehjælp stadig udgør en mindre andel af de gennemførte førstehjælpsuddannelser på landsplan, og at der ikke er tale om egentlig frivilligarbejde, der pr. definition er ulønnet arbejde, jf. beredskabslovens 51, stk. 1, men aflønnet instruktørvirke.”

 

I 2007 blev omkring 10.500 personer uddannet under ordningen med befolkningsuddannelsen. Det svarer til 20-30% af alle danskere, som fik 12 timers førstehjælpsuddannelse. Tallet er efter Beredskabsforbundets vurdering imponerende flot: At så mange danskere hvert år frivilligt ønsker at uddanne sig i førstehjælp, er en sag, som politikerne i høj grad bør bevare i den form, som vi kender den i dag. Med nedlæggelse af befolkningskurserne i førstehjælp fjerner man den enkelte borgers mulighed for at få en passende lang førstehjælpsuddannelse, og for at få uddannelsen til en tilstrækkelig billig pris.

 

I ministerens svar tages ikke stilling til, om uddannelse af befolkningen i førstehjælp er en god idé, men derimod til det forhold, at en frivilligorganisation udfører arbejde, der medfører aflønning. Det til trods for, at tendensen i samfundet i stigende grad går i retning af, at enhver betales for den ydelse, han eller hun tilbyder. Det ses i redningsberedskabet ved at frivillige i bl.a. støttepunkterne aflønnnes under indsats, og ved at de frivillige bliver færre, mens der bliver flere ansatte og deltidsansatte i redningsberedskabet. En god pointe er også, at arbejdsgruppen ikke kunne finde penge til kommunerne andre steder.

 

Af svaret fremgår det desuden, at ”Til spørgsmålet om kursusafgiftens betydning for borgernes motivation til at gennemføre et førstehjælpskursus, kan det oplyses, at deltagerne på en konference om førstehjælp i 2004 vurderede, at prisen ikke var en væsentlig barriere for en deltagelse i førstehjælpskurser. Endvidere gennemføres en betydelig del af førstehjælpskurserne i dag af private kursusudbydere på markedsvilkår.”

 

Kursusafgiftens betydning for borgernes motivation til at gennemføre et første­hjælpskursus er væsentlig. I svaret refereres til et ukendt antal deltagere på en konference om førstehjælp, der i 2004 vurderede, at prisen ikke var en væsentlig barriere for en deltagelse i førstehjælpskurser, og at en betydelig del af førstehjælpskurserne udbydes af private kursusudbydere på markedsvilkår – uden at kende til kursuslængden eller motivationen. Det er derfor betænkeligt, når det i svaret vurderes, at befolkningsuddannelsen ikke er afgørende for borgernes fokus på vigtigheden af førstehjælp. Grundlaget for en sådan vurdering er reelt ikke til stede.

 

Beredskabsforbundet er bekymret for, at befolkningens mulighed for at få god og billig uddannelse i førstehjælp bliver væsentligt forringet. Nedlæggelsen vil i høj grad være med til at svække samfundets robusthed. Forbundet finder, at befolkningsuddannelsen i førstehjælp er vigtig, fordi den giver den almindelige borger mulighed for og motivation til at få en førstehjælpsuddannelse. Samtidig er muligheden for førstehjælpskurser med til at fastholde borgernes fokus på vigtigheden af at kunne førstehjælp og er den almindelige borgers mulighed for at få et kursus til så billig en pris, at alle har råd til at deltage.

 

I dag må førstehjælpskurserne for privatpersoner hvert år indstilles omkring september måned, idet bevillingen på dette tidspunkt er opbrugt. I de efterfølgende måneder må Beredskabsforbundet afvise et stort antal privatpersoner, der forgæves henvender sig i håbet om at kunne komme på et kursus. Så der er ingen tvivl om, at danskerne ønsker at lære førstehjælp. Men hvad er udsigten den 1. januar 2010, hvis befolkningskurserne nedlægges? Der er ingen klarhed over, hvad alternativet skal være. Beredskabsforbundet ønsker derfor, at et eventuelt alternativ er færdigudviklet, inden der træffes beslutning om befolkningskursernes fremtid. Ellers efterlades borgerne i ingenmandsland.

 

I Sverige er man langt mere fokuseret på førstehjælp. Her bruger man årligt omkring 37 millioner svenske kroner på førstehjælpsuddannelse af befolkningen. Kurserne er gratis for befolkningen, og på et år uddannes således cirka 60-80.000 svenske borgere. Vi behøver ikke anvende midler i samme størrelsesorden som vores naboland, men i hvert fald som minimum bibeholde den prisbillige førstehjælpsuddannelse, som vi har i øjeblikket – det vil skabe en tryg fremtid.

 

Beredskabsforbundet skal hermed opfordre til en bevarelse af befolkningskurserne.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Bent Mortensen

Landschef