Finansudvalget
|
|
|
|
|
|
Sagsnr.:2008/005599 |
Â
a. Forsvarsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at afhænde ejendommen Depot Ølstykke, matr. nr. 17 g, Ølstykke By, Ølstykke, beliggende Sperrestrupvej 12, 3650 Ølstykke til Strenghøjgaard Erhverv ved Peter Tvinnemose Nielsen. Dispositionen medfører en nettoindtægt på 6,6 mio. kr. i 2009. Dispositionen medfører ikke en indtægt i indeværende finansår.
b. I henhold til Aftale om forsvarets ordning af 10. juni 2004 etableres en mere centraliseret depotstruktur. Dermed frigøres Depot Ølstykke til afhændelse.
Depot Ølstykke har været udbudt til salg i offentligt udbud. Depotet sælges til Strenghøjgaard Erhverv ved Peter Tvinnemose Nielsen, der ved overbudsrunde har budt 6.667.000 kr. for ejendommen. Forsvarsministeriets udgift udgør i forbindelse med afhændelsen i alt 59.000 kr., som afholdes af salgsprovenuet. Nettoprovenuet udgør dermed i alt ca. 6,6 mio. kr.
Ejendommens tinglyste grundareal udgør 12.931 m². Det samlede bygningsareal i ejendommen udgør 2.948 m2. Ejendomsvurdering 2006 udgør 4.100.000 kr., heraf grundværdi 2.548.800 kr.
Den bogførte værdi udgør pr. 5. marts 2008 i alt 2.496.299 kr. Heraf vedrører 1.514.800 kr. værdien af bygningerne, 151.240 kr. værdien af installationerne samt 830.258 kr. værdien af grunden. Â
Ejendommen overtages af tilbudsgiver den 1. i måneden efter de bevilgende myndigheder eventuelle godkendelse af salget.
I henhold til anmærkningerne pÃ¥ § 12 Forsvarsministeriet, Forslag til Finanslov for finansÃ¥ret 2009, kan indtægter fra afhændelse af ejendomme som følge af flytning af myndigheder og enheder til direkte relaterede anlægsudgifter eller erhvervelse af ejenÂdomme til relokalisering af de pÃ¥gældende myndigheder og enheÂder. Endvidere kan indtægter fra salg af Forsvarsministeriets ejendomme ligeledes anvendes til finansiering af et nyt NATO-hovedkvarter. Endelig fremgÃ¥r det af anmærkningerne til § 35 Generelle reserver, Forslag til Finanslov for finansÃ¥ret 2009, at de pÃ¥gældende afhændelsesindtægter kan anvendes til udgifter til et radionetværk til det samlede beredskab.
På baggrund heraf vil beløbet blive indtægtsført på § 12.21.13. Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder, samtidig vil der ske en tilsvarende opskrivning af udgiftsreserven på § 35.11.27. Reserve til forsvarets nyanlæg i medfør af flytninger mv. på Forslag til Lov om tillægsbevilling for finansåret 2009.
       Â
c. Det er ved bevillingen til afhændelse af fast ejendom, hvor salgssummen overstiger 5 mio. kr. forudsat, at den foreslåede disposition først kan gennemføres efter særskilt forelæggelse for Finansudvalget.
d. SKAT har udtalt, at tilbudsprisen på 6.667.000 kr. kan godkendes. Ejendommen har uden resultat været annonceret til salg i statens ejendomsinformationssystem.
           Â
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til at indgå en aftale om afhændelse af ejendommen matr. nr. 17 g, Ølstykke By, Ølstykke, beliggende Sperrestrupvej 12, 3650 Ølstykke til Strenghøjgaard Erhverv ved Peter Tvinnemose Nielsen. Dispositionen medfører en nettoindtægt på 6,6 mio. kr. i 2009. Dispositionen medfører ikke en indtægt i indeværende finansår.
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
Søren Gade
                                                                                                                                Peter Pilgaard