Finansudvalget

 

 

 

 

 

 

 

Bilag:  

 

Sagsbehandler: SHH

Journal.nr: 3.kt. 2008/001073  

 

 

a.                   Forsvarsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at afhænde ejendommene

matr. nr. 24 A, Hjallese by, Dalum, beliggende Hestehaven 12-16 5260 Odense S til Cervo Ejendomsselskab for ca. 23,2 mio. kr. og matr. nr. 23f Gullev by Bjerringbro beliggende Busbjergvej 52-54, 8850 Bjerringbro til Holmris Hansen ApS for ca. 6,1 mio. kr. Dispositionerne medfører et nettoprovenu på 22,2 mio. kr. i indeværende finansår, som tilgår Finansministeriets generelle reserver.

 

b.                   Som følge af Aftalen om redningsberedskabet efter 2006 afhændes depoterne Bjerringbro og Hjallese.

 

Ejendommen i Hjallese har et grundareal på 31.057 m2. Det samlede bygningsareal udgør 2.272 m2. Den offentlige ejendomsvurdering (2006) er 8,6 mio. kr. heraf grundværdi 5,3 mio. kr. Den bogførte værdi af ejendommen udgør pr. 25. august 2008 ca. 1,9 mio. kr. Denne værdi nulstilles ved salget.

 

Ejendommen i Bjerringbro har et grundareal på 30.000 m2. Det samlede bygningsareal udgør 2.652 m2. Den offentlige ejendomsvurdering (2006) er 4,8 mio. kr., heraf grundværdi på 0,5 mio. kr. Ejendommen indgår som en del af den samlede regnskabsførte ejendomsværdi ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland. Den forholdsmæssige regnskabsførte ejendomsværdi ved ejendommen i Bjerringbro udgør pr. 17. september 2008 ca. 4,6 mio. kr. Denne nulstilles ved salget.

 

Ejendommene har været udbudt til salg i offentligt udbud. Forsvarsministeriets udgift i forbindelse med afhændelsen udgør 0,3 mio. kr. til hvert af depoterne. Udgiften afholdes af salgsprovenuet.

 

Ejendommene overtages af tilbudsgiverne den 1. i måneden efter Finansudvalgets eventuelle godkendelse.

 

Den konkrete fordeling på under- og standardkonti i finansåret 2008 kan specificeres således:

 

§ 12.41.01. Redningsberedskabet (Driftsbevilling)

                      10. Almindelig virksomhed

                            21. Andre driftsindtægter……………………………………………………22,2 mio. kr.

 

c.                   Det er ved bevillinger til afhændelse af fast ejendom, hvor salgssummen overstiger 5 mio. kr. forudsat, at dispositionen først kan gennemføres efter særskilt forelæggelse for Finansudvalget.  

 

d.                   Salgssummen og vilkårene for handlen af ejendommen matr.nr. 24 A, Hjallese by, Dalum beliggende Hestehaven 12-16 Odense S, har været forelagt Skat, som den 14. marts 2008 har udtalt, ”at tilbudsprisen ligger indenfor den usikkerhed, hvormed ejendommens værdi kan bedømmes”. Ejendommen er ikke registreret som ledig i statens ejendomsinformationssystem, idet den som følge af umiddelbar sammenhæng mellem ophør af brug og afhændelse ikke lediggøres til anden statslig brug.

 

Salgssummen og vilkårene for handlen af ejendommen matr. Nr. 23f Gullev by Bjerringbro, Busbjergvej 52-54 8850 Bjerringbro har været forelagt Skat, som den 25. marts 2008 har udtalt ”at tilbudsprisen skønnes at ligge indenfor den usikkerhed, hvormed ejendommens værdi kan bedømmes”. Ejendommen er ikke registreret ledig i Statens Ejendomsinformationssystem, idet den som følge af umiddelbar sammenhæng imellem ophør af brug og afhændelse ikke lediggøres til anden statslig brug.

 

e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til at afhænde ejendommene matr. nr. 24 A, Hjallese by, Dalum, beliggende Hestehaven 12-16 5260 Odense S for ca. 23,2 mio. kr. og matr. nr. 23f Gullev by, Bjerringbro, beliggende Busbjergvej 52-54 8850 Bjerringbro for ca. 6,1 mio. kr. Dispositionen medfører et nettoprovenu på 22,2 mio. kr. i indeværende finansår, som tilgår Finansministeriets generelle reserver.

 

Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til, at der på forslag til tillægsbevilling for 2008 opføres følgende:

 

                                                                                                                           Udgift       Indtægt 

                                                                                                                                   Mio. kr.

§ 12.41.01. Redningsberedskabet (Driftsbevilling)                                                                        22,2

 

 

f.                    Finansministeriets tilslutning foreligger.

 

 

 

 

 

 

                                                                                    Søren Gade

                                                                                                                    /

                                                                                                                                         Peter Pilgaard