Forsvarsudvalget 2008-09
FOU Alm.del Bilag 23
Offentligt
607499_0001.png
Henrik Jedig Jørgensen
Henrik Ø. Breitenbauch
Hvad nu hvis
vi afskaffer
værnepligten?
Oktober 2008
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
607499_0002.png
Abstract
Denne rapport undersøger, hvilke
erfaringer Frankrig, Holland, Letland og
Slovakiet gjorde sig i forbindelse med
deres afskaffelse af værnepligten. Disse
erfaringer anvendes til at vurdere,
hvilke konsekvenser det ville have at
afskaffe værnepligten i Danmark.
Frankrig, Holland, Letland og Slovakiet
var alle bevidste om, at deres
territorialforsvarsstyrker ville blive
markant reduceret, når de afskaffede
værnepligten, men de opfattede
beslutningen som nødvendig for at
kunne realisere deres strategiske
visioner om øget evne til internationale
operationer.
De opdagede alle, at rekruttering og
testning er endnu vigtigere for
professionelle styrker end for
værnepligtsbaserede, og de måtte alle
øge omkostningerne til dette område.
Efter at have afskaffet værnepligten har
landene generelt været i stand til at
rekruttere og opstille et rent
professionelt forsvar, som har vist sig
velegnet til at opstille og udsende
styrker til internationale operationer.
Dette har medført stigende
omkostninger til forsvaret, men den
største stigning i omkostningerne
kommer fra selve indsættelsen i
internationale operationer - ikke fra
øgede løn- og
rekrutteringsomkostninger. Ydermere
viser erfaringerne, at professionelle
væbnede styrker har lettere ved at
rekruttere kvinder.
Rapporten konkluderer også, at fordi
professionaliserede styrker kan løse
flere og mere komplicerede opgaver end
værnepligtsbaserede, bliver det endnu
vigtigere, at politikerne fremadrettet og
tydeligt definerer forsvarets rolle samt
sikrer balancen mellem mål og midler.
Dansk Institut for Militære Studier er en uafhængig
forskningsinstitution, hvis formål er at kortlægge,
analysere og debattere de valg, som dansk forsvar står
overfor i en globaliseret verden.
Denne rapport er baseret på forfatterens egen forskning,
og dens konklusioner er således udelukkende udtryk for
forfatterens egne holdninger.
Copyright © Dansk Institut for Militære Studier og
forfatteren, 2008.
Rapporten kan hentes på www.difms.dk
Side 2 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier
Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
607499_0003.png
Anbefalinger
Rapporten konkluderer ikke, om Danmark
skal afskaffe, modificere eller beholde
værnepligten. Anbefalingerne falder derfor i
tre kategorier alt efter om Danmark
fastholder værnepligten eller ej.
Fastsæt meget klare formål og mål for
forsvaret – skab balance mellem mål og
midler.
Effektuér beslutningen på et tidspunkt hvor
konkurrencen om arbejdskraft er aftagende.
Skab fleksible kontrakter som giver de unge
mulighed for at prøve kræfter med forsvaret
inden de binder sig for en længere periode,
og som samtidig giver forsvaret mulighed for
at se dem an.
Vær meget opmærksom på forholdet mellem
befolkningen og forsvaret.
Fastlæg cost-benefit balancer for
ansættelsesperioder og prøv at designe
incitamentstrukturen herefter.
Anbefalinger som er uafhængige af, om
Danmark afskaffer eller fastholder
værnepligten
Udarbejd en national sikkerhedsstrategi
Fasthold ‘Forsvarets dag’ – og lad den
omfatte begge køn
Forsvaret bør i højere grad se rekruttering og
fastholdelse som to sider af samme sag.
Forsvaret bør tilpasse sin
alderssammensætning til de opgaver, som
det skal løse
Danmark bør afprøve ‘den hollandske
hospitalsmodel’ – samt udvide den med
andre funktioner end kirurghold.
Danmark bør indføre en ‘veterandag’
Danmark bør lade forsvaret bidrage aktivt
og synligt ved ungdomsaktiviteter med
militært islæt, som for eksempel spejderlejre
og sportsarrangementer.
Anbefalinger, hvis Danmark vil fastholde
værnepligten.
Flyt værnepligten over i Hjemmeværnet
Udvid både forsvarets dag og værnepligten til
at omfatte begge køn
Anbefalinger, hvis Danmark vil afskaffe
værnepligten
Afskaf ikke værnepligten – sæt den blot på
stand-by.
Forbered en styrket rekrutteringsindsats –
den skal både indeholde en større
organisation og flere penge.
Side 3 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
607499_0004.png
Indholdsfortegnelse
Abstract
01
Indledning
02 Metode
03 Værnepligt i kontekst
04 Baggrunde
05 Beslutning
06 Implementering
07 Evaluering
08 Opsamling og generelle
observationer
09 Konklusion og
perspektivering
10
11
12
13
Anbefalinger
Bilag
Kilder
Noter
62
70
74
78
80
57
2
5
16
20
26
34
38
46
Side 4 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier
Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
607499_0005.png
01 Indledning
Værnepligten er til debat – både offentligt, akademisk og politisk.
Dette var tydeligt under forberedelserne til Forsvarsforliget for 2005-
2009, og værnepligten har gennem tiden været et emne, der
interesserede både politikere og presse. I det politiske miljø spænder
1
synspunkterne
skal udvides.
2
lige
fra
Socialdemokraternes
ønske
om,
at
værnepligten skal afskaffes, til Dansk Folkepartis ønske om, at den
I en debat med så stærke synspunkter vil det nok overraske de fleste,
at vi i Danmark reelt ikke ved ret meget om, hvad der sker, når et
land afskaffer værnepligten. I Danmark er der endnu ikke foretaget
en systematisk indhentning og sammenligning af erfaringer fra
lande, hvor værnepligten er blevet afskaffet eller suspenderet.
Ydermere bliver enkeltstående statistiske oplysninger ofte brugt
uden for den større sammenhæng til at understøtte forskellige
argumenter. Derfor er der grund til at se nærmere på andre landes
erfaringer.
Men hvad kan Danmark egentlig lære af lande, som har afskaffet
værnepligten?
Ud over de rent praktiske erfaringer – som for eksempel hvordan
man
kan
hjemsender
undgå
de
værnepligtige
fald
i
og
samtidig
og
opbygger
professionelle enheder på en afbalanceret måde, og hvordan man
drastiske
kampkraften
problemer
arbejdsmarkedet – så har lande, som har afskaffet værnepligten, alle
været igennem politiske overvejelser om, hvad man ville og kunne
med landets militær, samt hvilken samfundsmæssig betydning
værnepligten havde. Og i modsætning til lande, som har bevaret
værnepligten, er der hér erfaringer at hente – både med de direkte og
de afledte konsekvenser af at afskaffe værnepligten, ligesom man
med autoritet kan udtale sig om forventede og uventede virkninger.
Denne rapport viser, hvad afskaffelsen af militær værnepligt har
betydet for Frankrig, Holland, Letland og Slovakiet inden for fire
udvalgte områder, som forklares nærmere nedenfor.
De fire antagelser, som rapporten vil undersøge, er følgende:
1.
Værnepligten udgør den for forsvaret mest økonomiske og
effektive rekrutteringsbase til de professionelle styrker.
Derfor er værnepligt billigere end et rent professionelt
forsvar.
Side 5 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier
Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
2.
3.
Værnepligten er nødvendig, for at forsvaret både kan
varetage sine opgaver med territorialforsvar og samtidig
udsende styrker til internationale operationer.
Værnepligten er nødvendig for at skabe horisontal legitimitet
i staten – både ved at gøre forsvaret transparent og ved at
integrere befolkningsgrupper og samfundslag.
Værnepligten fastholder borgernes opfattelse af pligt over for
samfundet og udvikler de værnepligtiges ansvarlighed.
4.
Rapporten undersøger, med udgangspunkt i de fire antagelser, hvilke
overvejelser, baggrunde og målsætninger der lå til grund for
afskaffelsen, og i hvilket omfang målsætningerne er blevet indfriet.
Rapporten fokuserer på de forventede og uforudsete virkninger, der
opstod i processen – samt hvilke tiltag landene iværksatte for at
sikre, at de nåede deres målsætninger. Formålet med undersøgelsen
af de fire landes erfaringer er således at kunne sætte værnepligten i
Danmark i perspektiv.
Strukturen i rapporten er som følger: Efter indledningen og
præsentationen af værnepligt i almindelighed, samt de specifikke
forhold
vedrørende
værnepligt
i
Danmark,
følger
rapportens
metodeafsnit. Herefter gennemgår rapporten først den kontekst,
hvori værnepligten har indgået i de fire lande, for at skabe grundlag
for at vurdere konsekvenserne af dens afskaffelse. Dernæst følger en
gennemgang
af
landenes
overvejelser
og
baggrunde
for
beslutningen. Så kommer tre afsnit om henholdsvis beslutningen,
implementeringen og en evaluering af effekten af afskaffelsen, og
endelig kommer rapportens konklusion samt perspektiverne for
dansk værnepligt.
Hvad er værnepligt?
Værnepligt har i forskellige former eksisteret i mange antikke
samfund og kendes for eksempel fra det antikke Athen, hvor
borgerrettigheder forudsatte både evne og vilje til at gøre tjeneste
som roer eller soldat, indtil man var højt oppe i alderen.
3
Den moderne værnepligt tilskrives normalt Frankrig, hvor Jean
Jacques Rousseau i 1772 skrev, at forsvaret kun kunne sikres i en
stat, hvor ‘det var enhver borgers pligt at tjene som soldat’. Den
4
franske nationalforsamling erklærede i 1789, at ‘enhver borger må
være soldat, og enhver soldat må være borger, ellers får vi aldrig en
forfatning’. I den franske forfatning fra samme år hedder det således
i artikel 12: ‘Sikkerhed for menneskets og borgerens rettigheder
kræver offentlige militære styrker’ og i artikel 13: ‘Fælles bidrag er
essentielt for at opretholde offentlige styrker’. Udgangspunktet for
5
værnepligten var altså, at værnepligten udgjorde en symbiose
mellem stat og borger, hvor borgeren stiller sig til rådighed for
statens
militærapparat,
til
gengæld
for
at
staten
garanterer
borgernes sikkerhed og demokratiet.
Værnepligten som en borgers pligt til at bidrage til beskyttelsen af sit
land eller bystat, og –
in extremis
– at dø for dem, har historisk
således på den ene side eksisteret side om side med andre former for
rekruttering – eksempelvis i form af lejesoldater. På den anden side
6
har værnepligten i sin moderne form inden for nationalstaten også
Side 6 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
erstattet
(omdannet,
vil
nogen
mene)
tidligere
tiders
tvangsudskrivninger til krigsførelse.
Værnepligtens centrale funktioner – borgerens pligt over for
samfundet og de privilegier, opfyldelsen af denne pligt medfører,
samt samfundets forpligtelse over for borgeren – sammenfattes
derfor udmærket af Samuel E. Finer, når han citerer den gamle
svenske talemåde:
One man, one rifle, one vote
!
7
Gennem tiderne er værnepligten dog blevet brugt til en lang række
andre formål end at opstille militære styrker til statens forsvar, f.eks.
til at blande befolkningsgrupper og dermed skabe en fælles national
identitet, og det er en generel tendens, at værnepligten er under
forandring i NATO- og OECD-landene. Siden 1995 har 11 ud af 32 lande
afskaffet eller suspenderet værnepligten. Og heraf har de otte gjort
det siden 2002.
8
Værnepligt i Danmark
I Danmarks Riges Grundlov hedder det, at:
Enhver våbenfør mand er forpligtiget til med sin person at bidrage til
fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver.
9
Disse nærmere bestemmelser fastsættes i værnepligtsloven, hvori
det hedder, at ‘enhver dansk mand er undergivet værnepligt’, og at
værnepligten
består
af
‘tjeneste
i
forsvaret,
tjeneste
10
i
redningsberedskabet, bistandsarbejde i udviklingslande eller civilt
arbejde efter den særlige lovgivning herom’ (militærnægtere).
ændringerne
i
det
i
internationale
af
I
system
samt
og
som
med
Den
i
danske værnepligtsmodel er løbende blevet ændret for at tilpasse sig
udviklingen
trusselsbilledet
retning
asymmetriske
transnationale
analyserer
for
betydning
sikkerhedstrusler.
sikkerhedspolitiske
hedder det således, at:
Den
konventionelle
Bruun-rapporten,
udviklingstendenser
indretningen af dansk forsvar til brug for Forsvarsforliget af 1994,
trussel
mod
der
dansk
ikke
område
længere
er
er
bortfaldet
behov
i
for
den
det
overskuelige
fremtid,
hvorfor
territorialforsvar, der var opstillet med henblik på at imødegå den. Samtidig
betyder den teknologiske udvikling, at hvis der på meget langt sigt skulle
genopstå en konventionel trussel mod Danmark, ville territorialforsvaret
formentlig skulle udføres på en helt anden måde end den, vi kendte under
den Kolde Krig
11
Videre hedder det:
Samlet set fordrer den sikkerhedspolitiske udvikling, at dansk forsvar styrker
sin kapacitet på to centrale områder:
Totalforsvaret, herunder evnen til at imødegå terrorhandlinger og
deres virkninger
Internationalt deployerbare kapaciteter.
12
Specifikt med hensyn til værnepligten hedder det:
Der må imidlertid antages at være et fortsat behov for mandskab til
forsvarets bidrag til totalforsvaret. Det kunne derfor overvejes at lade en evt.
Side 7 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
fortsat værnepligtsordning for forsvaret være centreret herom og samtidig
muliggøre en rekruttering af professionelle soldater fra værnepligtiges
rækker.
13
Bruun-rapportens vurderinger og konklusioner er senere anvendt
som
ramme
for
at
14
Forsvarsforliget
værnepligten
i
af
2004,
som
side
tre
konkluderer,
Danmark
skal
tilpasses
territorialforsvaret.
udgangen af 2006.
Ændringerne medførte en generel reduktion i
værnepligtstiden til fire måneder, hvilket skulle evalueres ved
15
Denne evaluering, som blev gennemført af Forsvarskommandoen i
første kvartal af 2007, konstaterer på side tre, at:
Hvor forsvarets hidtidige uddannelse af værnepligtige var rettet mod den
mobiliseringsbaserede
krigsstyrke,
sigter
den
nuværende
værnepligtsuddannelse mod et fokuseret og relevant totalforsvarsindhold,
der giver forsvaret en fleksibel og veluddannet kapacitet til indsættelse i
rammen af totalforsvaret. Værnepligtsuddannelsen skal derudover være en
relevant og motiverende uddannelse, der retter sig mod hvervning af personel
til fortsat uddannelse i den operative struktur og til efterfølgende uddannelse
i de internationale missioner.
16
For så vidt angår rekruttering anfører evalueringsrapporten, at:
D
et [er] lykkedes at rekruttere mere end de skitserede 20 %, der var opstillet
som målsætning for at kunne dække det strukturelle behov. Det skal
imidlertid bemærkes, at en stor del af de værnepligtige netop bestemmer sig
under basisuddannelsen.
17
Samt at:
Der på sigt kan rekrutteres det rette antal personer med de rette
kvalifikationer fra værnepligten, dog er det ikke muligt at dække behovet for
en række fagspecialer alene gennem værnepligten. Forholdet forstærkes af, at
det ikke længere er muligt at indkalde værnepligtige på baggrund af deres
civile uddannelser/kompetencer.
Forsvaret uddanner med andre ord ikke længere værnepligtige til et
niveau, hvor de kan anvendes direkte i territorialforsvaret eller
gennemgå
en
missionsspecifik
uddannelse
og
udsendes
til
internationale operationer. I stedet gennemføres en uddannelse, som
sigter mod, at de værnepligtige kan støtte totalforsvaret, samt
danner grundlag for rekruttering til professionelle stillinger i
forsvaret.
I praksis indkalder Forsvarets Rekruttering alle 18-årige danske
mænd til ‘Forsvarets Dag’. På dagen gennemføres en orientering om
uddannelses- og jobmuligheder i forsvaret og Beredskabsstyrelsen,
og der gennemføres ‘session’, som på baggrund af en række
afprøvninger og en lægelig vurdering sorterer deltagerne efter deres
egnethed til at gennemføre værnepligtstjeneste. Også kvinder
modtager en invitation til at deltage i ‘Forsvarets Dag’, men modsat
mændene, der har pligt til at deltage, er kvindernes deltagelse
frivillig.
Under sessionen trækker de egnede et nummer. Størrelsen på dette
nummer afgør, om den pågældende bliver indkaldt til værnepligt,
idet det politisk fastsatte antal indkaldte minus antallet af frivillige
Side 8 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
607499_0009.png
afgør, hvor frinummergrænsen lægges. Hvis man trækker et lavt
nummer, er der altså stor sandsynlighed for, at man bliver indkaldt,
mens et højt nummer betyder mindre sandsynlighed. Når man har
trukket sit nummer, har man mulighed for at melde sig frivilligt til at
aftjene værnepligt. Hvis man gør det, får man en række fordele i form
af bedre muligheder for at bestemme, hvor og hvornår man skal
indkaldes til at aftjene sin værnepligt. Siden 2005 har mellem 61
procent og 77 procent af de værnepligtige benyttet sig af denne
ordning. En del af disse ‘frivillige’ må antages at vælge frivilligheden
først og fremmest for at opnå de medfølgende fordele, og de
benævnes hyppigt ‘teknisk frivillige’, så den reelle andel af frivillige
må antages at være mindre, end hvad figur 1 viser.
Pligtig militærtjeneste omfatter altså kun mænd, selv om også
kvinder
kan
tegne
kontrakt
om
at
aftjene
såkaldt
‘frivillig
værnepligt’. Af figur 1 fremgår fra venstre mod højre først det
samlede antal unge på en ungdomsårgang (både mænd og kvinder),
herefter antallet af sessionsbehandlede, dernæst antallet af egnede,
så antallet af ‘frivillige’ med aftalt værnepligt og dernæst antal
indkaldte. I kolonne 7 er udregnet den procentvise andel af indkaldte
i forhold til hele ungdomsårgangen (både mænd og kvinder), og
endelig viser kolonne otte og ni antallet af hhv. kvinder på kontrakt
og antallet af militærnægtere.
Figur 1. Værnepligt i Danmark: Antal unge på en ungdomsårgang og
deres involvering i session og værnepligt (egen tilvirkning).
År
Antal
årige
aktuel
ungdomså
rgang.
2005
2006
2007
2008
59.419
60.082
62.838
65.339
18
18-
Antal
mænd på
session.
19
Antal
egnede ved
sessionen.
20
Heraf
frivillige
med
VPL.
21
Antal
indkal
dte.
22
Indkaldte i
%
af
Kvinder
23
Militær
nægtere
VPL-
aftalt
ungdoms-
årgang.
kontrakt.
28.954
31.933
33.120
17.127
24
15.060
15.404
17.933
8.207
25
3.877
4.375
5.553
ukendt
6298
5673
6125
Ca.
6.300
10,6
9,3
9,7
9,6
209
219
452
480
537
349
263
ukendt
Værnepligtige aflønnes med et skattepligtigt beløb på 7.307,14 kr. om
måneden (pr. april 2008). Efter fradrag for ferieorlov udbetales der i
alt 7.063,57 kr. om måneden. Dertil kommer et skattefrit beløb til
kost på i alt 168,00 kr. om dagen (pr. april 2008), hvilket altså udgør i
alt ca. 5.040,- kr. om måneden.
26
En værnepligtig koster dermed forsvaret 12.347,14 kr. om måneden i
løn og ydelser – og samlet set koster de 2.150 værnepligtsårsværk
mere end
318 millioner kroner om året. Hertil kommer en
uddannelsesstruktur og omkostninger til drift af denne struktur –
samt egentlige uddannelsesomkostninger i form af f.eks. bøger,
ammunition og brændstof. Det har ikke været muligt at få oplyst et
samlet tal for, hvad værnepligten koster forsvaret – og dette tal ville
under alle omstændigheder kun bidrage med en del af svaret på de
samfundsmæssige omkostninger ved værnepligten. Dette uddybes
nærmere senere i afsnittet.
Side 9 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Det hører også med til billedet af værnepligten i Danmark, at en stor
del
af
den
professionelle
kadre
i
forsvaret
er
involveret
i
uddannelsen af værnepligtige. Dette indebærer selvsagt, at en del af
medarbejderne er bundet til opgaver i Danmark, mens andre hyppigt
bliver
udsendt
til
internationale
operationer.
Det
hører
til
værnepligtens mere positive sideeffekter, at mange af forsvarets
ledere og mellemledere får værdifulde lektioner om ledelse og
mandskabsbehandling gennem deres engagement i uddannelsen af
værnepligtige. Det er derfor vanskeligt – selv for fagfolk – at skelne
mellem den kerneydelse, som danner grundlag for værnepligten, og
de positive og negative sideeffekter, den medfører.
Den danske model for værnepligt er således en tilpasset udgave af
en generel model for værnepligt, som har udviklet sig siden Den
Franske Revolution.
For at undersøge konsekvenserne af værnepligtens afskaffelse må vi
derfor se nærmere på dens generelle karakteristika. I vores
indledende læsning til denne rapport stødte vi på en række
antagelser, hvoraf de fire følgende temaer viste sig at være
gennemgående:
Værnepligt, økonomi og rekruttering
Da værnepligtige normalt har været langt dårligere lønnet end
professionelle, og da de ikke har modtaget betaling for at stå i
krigsreserven, har de – i hvert fald på papiret – udgjort en billig og
effektiv
erstatning
for
professionelle
27
styrker.
Derudover
har
værnepligten gennem mobiliseringsmekanismer kunnet tilvejebringe
en forholdsvis stor krigsreserve.
Hertil kommer, at værnepligten i
de fleste stater har udgjort fundamentet for rekrutteringsindsatsen
til de professionelle væbnede styrker, idet den mest almindelige vej
til en professionel karriere for menige specialister og mellemledere
er startet med aftjening af værnepligt. Der eksisterer derfor en
antagelse om, at værnepligt er en billig og effektiv løsning med
henblik på at tilvejebringe militære styrker, og at en afskaffelse af
værnepligten vil medføre ekstraomkostninger til aflønning og
rekruttering af professionelle styrker.
28
Omkostningerne til værnepligt kontra professionelle styrker kan
opgøres på mange måder, og der er gode argumenter for at anskue
værnepligten ud fra et overordnet samfundsøkonomisk perspektiv.
Hvilke konsekvenser har det for eksempel for samfundsøkonomien,
hvis staten binder over 2.000 årsværk i værnepligten, mens
produktionen af eksportartikler eller serviceydelser må stilles i
bero?
29
Den militære organisation indgår som en del af det omkringliggende
samfund,
også
når
det
gælder
basale
samfundsøkonomiske
sammenhænge. Herunder er den arbejdskraft, der indgår som del af
den militære organisation naturligt ikke samtidigt en del af det civile
arbejdsmarked. Jo mere dette arbejdsmarked bygger på højtuddannet
og specialiseret arbejdskraft, jo større bliver påvirkningen når denne
arbejdskraft inddrages til militært arbejde.
Side 10 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Det har også stor betydning for omkostningerne til værnepligten,
hvordan man indretter resten af sit forsvar, og hvilken opgave
værnepligten skal udfylde i sammenhængen med resten af forsvaret.
Henning
Sørensen
demonstrerer
således
glimrende,
hvordan
omkostningerne til værnepligt i henholdsvis Danmark, Norge og
Sverige hænger nøje sammen med vidt forskellige ambitioner om,
hvad værnepligten skal bruges til. Henning Sørensen konkluderer
specifikt, at værnepligten i Danmark allerede i årene før 2004
primært
skulle
fungere
som
en
rekrutteringsmekanisme
til
forsvarets internationale operationer, mens værnepligten i Sverige
og Norge primært skulle bruges til at styrke den demokratiske
kontrol med forsvaret samt tilvejebringe territorialforsvarsstyrker.
Denne forskel medfører if. Henning Sørensen et helt andet forhold
mellem antallet af værnepligtige og antallet af professionelle – og et
højere omkostningsniveau for værnepligten i Danmark.
30
Værnepligt, internationale operationer og territorialforsvar
Med den kolde krigs ophør opstod der nye krav til de militære
styrker: Den allerede igangværende ‘Revolution in Military Affairs’
stillede nye teknologiske krav til såvel militære styrkers formåen
som deres forståelse af kampen, og dermed til både soldaternes
individuelle
kompetencer
og
deres
samtræning .
31
Uddannelsesbehovet på alle niveauer i de militære styrker var
dermed stigende, samtidig med at prioriteringen skiftede fra
territorialforsvar til internationale operationer. Dermed blev det
relevant at se nærmere på, hvordan man bedst og billigst
tilvejebragte
den
type
af
militære
styrker,
som
den
nye
sikkerhedspolitiske situation foreskrev. En ‘Advanced Research
Workshop’, som NATO gennemførte i 2003 i Bratislava, viser
vanskelighederne ved at måle værnepligtens effektivitet.
32
For
eksempel gennemførte Kenneth S. Brower en sammenlignende
analyse af Israels, Syriens og USA’s militære formåen, hvor han
demonstrerede det værnepligtsbaserede militærs relative fordele
frem for det professionelle. Samtidig viste Bertel Heurlins analyse i
33
indlægget ‘Revolution in Danish Military Affairs’, at det danske
forsvars omstillingsberedskab var tynget af en materielarv og en
personelsituation, som var bundet til den kolde krigs scenarier med
territorialforsvaret i centrum, og at forandring var nødvendig inden
for både organisations- og materielområdet.
34
Som Bertel Heurlin således påviste, medførte det stigende antal
danske styrker i internationale operationer efter den kolde krigs
afslutning et nyt syn på betydningen af kvaliteten af forsvarets
materiel og udrustning. Det blev klart, at det udstyr, som havde
været godt nok til territorialforsvaret under hjemlige himmelstrøg,
ikke rakte til den nye rolle, forsvaret pludselig skulle udfylde i
krævende miljøer fjernt fra Danmark. De nye opgaver medførte altså
et behov for længere uddannelse, omfattende investeringer i
materiel og et større antal soldater udsendt i internationale
operationer.
35
I Danmark valgte man i 2003 både at reducere
36
værnepligtens længde og antallet af indkaldte.
et
tykt
lag
af
evnen
til
at
mobilisere
Dermed opretholdt
mandskabstungt
man værnepligten som rekrutteringsbase, men skrællede i princippet
et
Side 11 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
territorialforsvar.
Dette
frigjorde
ressourcer
til
blandt
andet
materielinvesteringer til den professionelle kadre, som skulle løse de
internationale opgaver.
Antagelsen er altså, at rekruttering til forsvaret bedst kan dækkes
ved at fastholde værnepligten som rekrutteringsbase, og at man med
en kortere værnepligt kan opnå besparelser, som kan finansiere
meromkostningerne til de nye opgaver, men konsekvenserne er
samtidig, at de værnepligtige ikke længere trænes til et niveau, hvor
de er krigsbrugbare. De kan heller ikke (og har aldrig kunnet)
udsendes til internationale operationer. Men i modsætning til
tidligere, hvor værnepligtens længde og uddannelsens målsætninger
var rettet mod at hjemsende krigsbrugbare soldater, modtager de i
2008 en så forkortet version af den militære grunduddannelse, at de
ikke længere kan gå direkte fra værnepligten og i gang med en
målrettet missionsorienteret uddannelse. De skal derimod først
afslutte den militære grunduddannelse, hvilket kræver cirka seks til
otte måneders ekstra uddannelse.
Værnepligt, transparens og sammenhængskraft i samfundet
Når man taler om værnepligt over havebordet i kolonihaven, er der
næsten altid eksperter til stede i form af tidligere værnepligtige –
hvilket
vidner
om
værnepligtens
kulturbærende
og
identitetsskabende elementer.
Værnepligten har altså haft den effekt at bringe unge mænd fra hele
samfundet sammen i et militært forankret arbejdsfællesskab: På
grund af værnepligtens tidsbegrænsning har der konstant været
udskiftning i værnepligtsstyrken, hvilket har sikret, at forsvaret
løbende har skiftet sine yngste medarbejdere ud med en bred vifte af
medarbejdere fra alle samfundslag. Dette fører til den generelle
antagelse, at værnepligten sikrer, at forsvarets sammensætning
afspejler det omgivende samfund. Som en afledt konsekvens fører
det endvidere til den antagelse, at værnepligten sikrer, at forsvaret er
transparent over for befolkningen. På den måde sikrer man, at
forsvaret ikke bliver fremmedgjort over for befolkningen, og man
skaber sikkerhed for den demokratiske kontrol med forsvaret.
37
Der
er dog også forskere, som mener, at den spredte rekruttering kan
risikere snarere at splitte både samfundet og forsvaret. Denne risiko
opstår, fordi pligten til at indgå i statens militære magtapparat er
meget ulige fordelt. Problemet forstærkes, når kun en lille del af
befolkningen aftjener værnepligt, og når sorteringsmekanismerne til
værnepligten fungerer på baggrund af køn, intelligens og fysisk
kapacitet samt lodtrækning, og når beregnende unge kan have held
til at undslippe værnepligten.
38
Desuden har værnepligten (i nogle stater målrettet) bidraget til at
skabe sammenhængskraft inden for staten. Uffe Østergaard
beskriver i sin artikel ‘Værnepligt og Nationalstat’, hvordan man i
Italien målrettet har benyttet værnepligten til at skabe sammenhæng
i et fragmenteret samfund.
39
Ved at blande befolkningsgrupper fra
forskellige dele af staten og udsætte dem for ydre pres i form af
afsavn af hjem, familie og job samt underlægge dem militær disciplin
har der vist sig sidegevinster i form af et opstået sammenhold på
Side 12 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
tværs af traditionel lokal forankring. Dette sammenhold – påtvunget
af staten – har dermed tjent statens formål ved at udgøre et centralt
element i en soldateridentitet – baseret på et fællesskab om forsvaret
af staten.40 Som eksempel kan nævnes traditionen i
opklaringsenheder med at lade rekrutterne gå under navnet på deres
by eller landsby. Når man af praktiske årsager bliver kaldt for
‘Videbæk’, er man således samtidig en symbolsk repræsentant for sin
by – og tilsammen repræsenterer den militære enhed hele Danmark.
Samtidig har garnisoneringen af styrkerne spillet en rolle, idet
soldaterne ofte måtte aftjene værnepligt så fjernt hjemmefra, at de
ikke kunne nå hjem under deres orlovsperioder og derfor endte med
at blive integreret i de lokalsamfund, hvor garnisonerne var placeret.
Ikke så få af den moderne tids stamtræer har således deres rødder i
en romance mellem en værnepligtig soldat og en lokal kvinde i en
garnisonsby, og værnepligten har dermed bidraget til at skabe fysisk
integration mellem befolkningsgrupper. Værnepligten anses dermed
– sammen med statskirker og statsskoler – for at have været et
vigtigt element i det, man kalder konstruktionen af det nationale
fællesskab, nemlig idéen om nationen som et særligt fællesskab
mellem mennesker af samme nationalitet.
41
Værnepligten rummer dermed også en indenrigspolitisk dimension –
nogle vil hævde, at denne dimension stadig er en funktion (at den
fortsat bidrager til den danske nations eller det danske folks
selvforståelse). Andre vil mene, at den indenrigspolitiske dimension
er et levn, fra dengang staterne i langt højere grad end nu havde eller
kunne have hånds- og halsret over deres borgere. Disse spørgsmål er
grundlæggende politiske, fordi de handler om værdier. De handler
om, hvordan nationen (eller folket) og staten i landet Danmark har
stået og skal stå i forhold til hinanden. Hvem skylder hvem hvad og
hvor meget? Det handler altså om, hvordan de danske borgere
opfatter, hvad borgerskab indbefatter – og hvordan politikerne
definerer det.
42
Der findes selvfølgelig forskelle mellem forskellige
lande, og nogle lande har mere stabile modeller for borgerskab, stats-
og nationsforhold og værnepligt end andre. Men disse modeller er
ikke konstante: De varierer med de ydre behov, staten har for at sikre
sin eksistens og interesser, såvel som med den indre opfattelse af,
hvad staten skal være for sine borgere og omvendt.
Hvorvidt dette gør sig gældende i Danmark, er omdiskuteret: Pertti
Joenniemi fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) udgav i
1996 et omfattende studie af værnepligtens forandring i Europa og
konkluderede hér blandt andet, at værnepligt kun i ringe grad kan
siges at bidrage til en særlig danskhed, blandt andet fordi den
opfattes
som
noget,
staten
påtvinger
43
borgerne,
mens
f.eks.
Hjemmeværnet i højere grad forbinder nationen med staten, fordi der
hér er tale om en frivillig ordning.
Mens den reelle sammenhæng
mellem frivillighed og danskhed nok kan diskuteres, er det værd at
bide mærke i, at størstedelen af de værnepligtige – som det fremgår
af figur 1 – også er frivillige, om end en del af disse må betegnes som
teknisk frivillige.
Der eksisterer dog stadig den antagelse, at værnepligten gennem de
ovennævnte
effekter
bidrager
til
at
skabe
transparens
og
sammenhængskraft i samfundet, eller med andre ord: Værnepligten
Side 13 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
fremmer statens horisontale legitimitet, og uden værnepligt bliver
samfundets sammenhængskraft og den demokratiske kontrol med
militæret svækket, og forsvaret bliver fremmedgjort over for
befolkningen.
Værnepligt, retfærdighed og rettigheder.
Værnepligt har oprindelig været forbeholdt den ‘krigsbrugbare’
mandlige del af befolkningen. Dette medførte i sig selv en skævhed,
idet såvel kvinder som mænd, der ikke var krigsbrugbare, dermed
slap for den belastning, som værnepligten udgør. Systemet kunne
dermed bedst forsvares i stater og på tidspunkter, hvor forsvaret af
statens
interesser
krævede
mobilisering
af
alle
samfundets
ressourcer. Men i andre perioder, hvor statens eksistens eller vitale
interesser ikke var truet, eller hvor store ungdomsårgange og
økonomiske hensyn betød, at staten ikke havde brug for at
mobilisere hele den krigsbrugbare mandlige del af befolkningen, har
behovet for pligttjenesten været mere omdiskuteret. I nogle stater
indførte
man
derfor
en
generel
pligt,
som
omfattede
hele
befolkningen, mens man i andre stater – som det kendes fra
Danmark – gennemførte en form for lotteri, hvor den nødvendige del
af den krigsbrugbare mandlige del af befolkningen blev udtrukket
ved tilfældighed. Hvorvidt pligttjenesten var retfærdig eller ej, har
været et stort emne i flere lande. I Danmark er begrebet ‘almindelig
værnepligt’ således ikke særligt præcist. Når kun ca. en tiendedel af
en
ungdomsårgang
reelt
aftjener
44
værnepligt,
er
‘ualmindelig
værnepligt’ faktisk mere dækkende . En del af argumentationen for
at fastholde værnepligten ligger dog også i den klassiske antagelse,
at pligter og rettigheder skal følges ad.
skred i opfattelsen af borgerpligter.
46
45
Nogle mener således, at
fraværet af den traditionelle værnepligt vil kunne føre til et generelt
I daglig tale kan man nikke
genkendende til argumenter om værnepligtens opdragende rolle over
for utilpassede eller forkælede unge – argumenter, som ofte ledsages
af udtalelser som: ‘De tager ingen skade af at lære lidt disciplin!’
Eller: ‘Det er godt for unge mennesker at lære at tage ansvar’. Det er
derimod mere uklart, hvorfor denne opdragende funktion netop skal
finde
sted
i
forsvaret
og
ikke
for
eksempel
i
skole-
eller
daginstitutionsregi som hjælpelærere eller pædagogmedhjælpere.
Ud fra de ovenstående forhold udledes disse fire antagelser, som
denne rapport vil undersøge:
1.
Værnepligten udgør den for forsvaret mest økonomiske og
effektive rekrutteringsbase til de professionelle styrker.
Derfor er værnepligt billigere end et rent professionelt
forsvar.
Værnepligten er nødvendig, for at forsvaret både kan
varetage sine opgaver med territorialforsvar og samtidig
udsende styrker til internationale operationer.
Værnepligten er nødvendig for at skabe horisontal legitimitet
i staten – både ved at gøre forsvaret transparent og ved at
integrere befolkningsgrupper og samfundslag.
Værnepligten fastholder borgernes opfattelse af pligt over for
samfundet og udvikler de værnepligtiges ansvarlighed.
2.
3.
4.
Rapporten undersøger, om der i konkrete tilfælde, hvor stater
afskaffede
værnepligten
efter
at
have
haft
en
lang
Side 14 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
værnepligtstradition, rent faktisk viste sig at være belæg for de
ovenfor skitserede antagelser om værnepligten. På baggrund af
undersøgelsens konklusioner vil rapporten påpege muligheder og
problemområder ved en omlægning eller afskaffelse af værnepligten
i Danmark.
Men værnepligt handler ikke kun om rekruttering og penge – selv om
begge er tekniske og administrative emner, som staten må prioritere.
Derimod har den hidtidige danske debat i høj grad, som nævnt
ovenfor, drejet sig om principspørgsmål. Hvor meget skylder man sit
land? Kan en nation eksistere, uden at individet bidrager til
fællesskabet på denne ekstreme måde? Der findes ikke klare faglige
47
svar på denne type spørgsmål. De er i vidt omfang politiske af
karakter og må besvares af politikerne. Men der findes faglige input
at give til debatten om forholdet – balancen – mellem hensynet til
statslige (administrative, militærfaglige) og politiske (værdibaserede)
spørgsmål.
Det er dog vigtigt, at man ikke underkender vigtigheden af de
politiske spørgsmål, fordi de i den sidste ende sætter rammerne for,
hvordan man kan reformere værnepligten:
Når værnepligt er en central del af en særlig politisk fortælling om den
nationale og militære identitet, så bliver det svært at reformere og gentænke
værnepligt og den rolle, den spiller.
48
Anna
Leander
og
Pertti
Joenniemi
påpeger
dermed,
at
den
grundlæggende forståelse af værnepligten i en politisk kontekst
definerer, om værnepligten i et givet land kan reformeres i udstrakt
grad, eller om den modsat enten forbliver statisk eller helt
forsvinder. Danmark og Sverige er eksempler på det første, Letland
og Frankrig på det sidste.
49
Side 15 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
607499_0016.png
02 Metode
Rapporten søger at belyse fire landes erfaringer med at afskaffe
værnepligt
1.
2.
3.
4.
inden
for
udvalgte
områder.
Disse
områder
kan
sammenfattende beskrives således:
Værnepligt, økonomi og rekruttering.
Værnepligt,
internationale
territorialforsvar.
Værnepligt,
samfundet.
transparens
og
operationer
sammenhængskraft
og
i
Værnepligt, retfærdighed og rettigheder.
For at skabe de bedste betingelser for at vurdere konsekvenserne af
afskaffelse af værnepligt har vi valgt at undersøge to lande, som
afskaffede værnepligten for nylig, og to lande, som har længere tids
erfaring med omstilling til rent professionelle styrker. Dermed er to
af landene tidsmæssigt meget tæt på omstillingsprocessen, og det
har været muligt at interviewe medarbejdere, som har erfaring med
såvel planlægning, implementering og opfølgning på reformen.
Omvendt har de to andre lande haft lejlighed til at vurdere de mere
langsigtede konsekvenser af omstillingen – samt foretage afbødende
tiltag i de tilfælde, hvor professionaliseringen viste sig at frembyde
uventede vanskeligheder, eller hvor ventede vanskeligheder viste sig
mere problematiske end forventet. Der vil derfor være mere fokus på
de kortsigtede konsekvenser i de to lande og på de langsigtede
konsekvenser i de to andre.
De to udvalgte lande, som har afskaffet værnepligten inden for en
kortere horisont, er henholdsvis Letland (som traf beslutning om
afskaffelse af værnepligten i 2005; de sidste værnepligtige forlod
forsvaret i 2007) og Slovakiet (som traf beslutningen i 2002; de
sidste værnepligtige forlod forsvaret med udgangen af 2005). Disse
lande har lighedspunkter med Danmark på to centrale områder: De
er begge NATO-lande, og de har begge haft alvorlige overvejelser om,
hvordan de mest hensigtsmæssigt og økonomisk kunne omstille
deres militære styrker fra et fokus på territorialforsvar til at kunne
indgå med tyngde i internationale operationer. Disse lande ligner
desuden Danmark i kraft af deres størrelse og befolkningstal. De er
dog også begge tidligere østbloklande og har derfor haft en ballast i
50
form
af
en
anden
organisatorisk,
uddannelsesmæssig
og
materielmæssig arv end Danmark. Behovet for en reform af det
militære system har derfor været både presserende og omfattende i
Side 16 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier
Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
begge lande, og omstillingsprocessen må derfor forventes at være
mere kompliceret end for lande, som udelukkende vil omstille deres
styrker fra værnepligt til professionalisme.
De to udvalgte lande, som har længere tids erfaring med afskaffelse
af værnepligten, er Frankrig (som traf beslutningen i 1996, og hvor de
sidste værnepligtige forlod forsvaret med udgangen af 2001) og
Holland
(som
traf
beslutningen
i
1993,
og
hvor
de
sidste
værnepligtige forlod forsvaret i 1996). Begge lande er ligeledes NATO-
lande, og begge har været meget optaget af at omstille deres militære
kapacitet, sådan at de kunne generere flere styrker til internationale
operationer. Begge lande er desuden ‘gamle’ NATO-lande og har
således været omfattet af alliancens strategier og dermed løbende
tilpasset deres militære kapaciteter til at opfylde forpligtelserne
inden
for
alliancen.
Derfor
har
reformbehovet
været
mindre
omfattende – men ikke nødvendigvis mindre presserende – end i
Letland og Slovakiet.
Undersøgelsen
er
foretaget
med
udgangspunkt
i
kvalitative
interviews med officerer og embedsmænd, som er blevet udpeget
som ‘eksperter’ af de respektive landes forsvarsministerier eller
generalstabe. Inden gennemførelsen af disse interviews har de
udvalgte
ressourcepersoner
og
myndigheder
modtaget
en
interviewguide (se bilag 1, nedenfor), således at tvivlsspørgsmål i
størst muligt omfang kunne undersøges og afklares på forhånd. Alle
interviews er gennemført på non-attribution-basis for at fremme
åbenhed og ærlighed.
51
De er desuden gennemført i respondenternes
hjemlande og tættest muligt på deres egne omgivelser for at give
respondenterne adgang til at konsultere opslagsværker, databaser,
kolleger og anden dokumentation, hvor eller hvis der opstod
tvivlsspørgsmål.
Vores
undersøgelser
i
Letland
og
Slovakiet
er
gennemført
henholdsvis i Riga i perioden 25. og 26. april 2008 og Bratislava i
perioden 28. og 29. april 2008. Ved begge disse undersøgelser havde
vi lejlighed til at mødes med netop de officerer på oberstniveau fra
landenes henholdsvis Forsvarsministerium og Generalstab, som var
projektansvarlige for planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse
og kontrol af reformprogrammerne, ligesom der var indkaldt
ressourcepersonerne
forvaltning
og
fra
hhv.
rekrutteringsafdelinger,
Vi
modtog
økonomi-
desuden
personelforvaltning.
dokumentation og data i form af PowerPoint-præsentationer og i
Bratislava desuden papirkopier af relevante lovtekster.
Man kan med rette spørge, hvorfor vi ikke har valgt at undersøge
lande, som har en værnepligtstradition, der ligger tættere op ad den
danske. Der findes imidlertid ganske enkelt ikke andre lande, hvor
man har valgt at kombinere en meget kort værnepligtsuddannelse
med et fokus på at uddanne de værnepligtige til enten at indgå i en
totalforsvarsstyrke eller at lade sig rekruttere til den professionelle
del af forsvaret. Den danske model er med andre ord unik.
Det
har
dog
indgået
i
overvejelserne
om
udvælgelsen
af
undersøgelsesobjekter, at de udvalgte lande skulle have indrettet
deres værnepligt i en form, der lignede den danske mest muligt. Her
adskiller Frankrig sig mest, idet man hér havde pligttjeneste for alle,
ikke blot krigsbrugbare mænd. Både Frankrig og Holland er tidligere
Side 17 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
kolonimagter med tradition for at opretholde militære kontingenter
uden for landets grænser, men da værnepligtige kun har haft meget
begrænset mulighed for at gøre tjeneste i disse kontingenter, og kun
efter eget ønske, vurderes dette forhold at være uden betydning for
undersøgelsen.
52
Vores undersøgelser i Frankrig og Holland er gennemført i Paris og
Haag henholdsvis den 20.-21. maj 2008 og 10.-11. juni 2008. Ved
mødet i Paris havde vi lejlighed til at interviewe en oberst fra
personeladministrationen,
som
har
været
involveret
i
tilrettelæggelse af og opfølgning på Frankrigs reformprogram, samt
en repræsentant fra rekrutteringsmyndighederne og en forsker fra
den forsvarspolitiske tænketank ‘Centre d`études en sciences sociale
de la défense’. Ved mødet i Paris modtog vi desuden udførlig
dokumentation fra det franske forsvarsministerium på de konkrete
spørgsmål i vores interviewguide samt flere publikationer om de
franske overvejelser om og erfaringer med afskaffelse af værnepligt.
I Holland havde vi lejlighed til at interviewe en embedsmand fra det
hollandske forsvarsministerium, som har været involveret i såvel
den praktiske tilrettelæggelse af
reformprogrammet som den
efterfølgende opfølgning. Fordi det efterhånden er længe siden,
Holland afskaffede værnepligten, viste det sig at være en udfordring
at samle et ekspertpanel, men den aktuelle ressourceperson (som p.t.
arbejder i det hollandske forsvarsministeriums personelstab) var
særdeles velinformeret og velforberedt.
Man kan argumentere for, at de udvalgte lande ikke uden videre kan
sammenlignes med Danmark, og at undersøgelsens resultater derfor
ikke kan overføres til danske forhold. Det er korrekt, at landene på
mange måder adskiller sig fra Danmark, men som anført i sidste
kapitel er værnepligten en generel model med nationale variationer,
og samtidig er det påfaldende, at de alle har gjort sig de samme
overvejelser. Desuden har de øvrige nordiske lande indtil videre
valgt
at
beholde
værnepligten,
de
lande,
som
vi
oftest
sammenligner os med, har altså slet ingen erfaringer med at afskaffe
værnepligten. Desuden vil en sammenligning af de nordiske lande
ikke give megen mening, eftersom landene, som påvist af Henning
Sørensen, har forskellige mål med værnepligten.
53
Rapporten fokuserer på militær værnepligt. Flere lande har haft
værnepligt inden for andre offentlige institutioner, som for eksempel
politi,
grænsestyrker
inden for
eller
gendarmeri,
ligesom
Danmark
har
værnepligt
Beredskabsstyrelsens område. Rapporten
berører altså ikke disse områder – selv om det skal bemærkes, at
værnepligt inden for disse områder i alle tilfælde bortfaldt sammen
med afskaffelsen af den militære værnepligt. Alle tal, vurderinger og
effekter, der omtales i rapporten, er altså renset for data vedrørende
værnepligt uden for de militære styrker.
Det skal bemærkes, at værnepligten inden for Beredskabsstyrelsen
udgør et centralt element inden for redningsberedskabet. Senest har
Arbejdsgruppen
kommunale
vedrørende
dimensionering
i
sin
af
det
statslige,
som
redningsberedskab
54
rapport
anlagt
forudsætning, at værnepligten er en central forudsætning for det
statslige redningsberedskab .
Side 18 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Under vores interviews har vi modtaget en del økonomiske
opgørelser,
hvor
valutaangivelserne
55
har
været
i
enten
euro,
slovakiske koruna eller lettiske lats.
Alle disse valutaangivelser er i
rapporten blevet omregnet til danske kroner efter de aktuelle
valutakurser den 17. september 2008. Dette giver i sig selv en ret stor
usikkerhed, fordi de opgivne tal repræsenterer en lang årrækkes
valutaudsving, men det er vigtigt at være opmærksom på, at den
økonomiske udvikling i de fire lande har været meget forskellig.
Side 19 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
607499_0020.png
03 Værnepligt i kontekst
Omfanget af værnepligten
Af de fire udvalgte lande havde kun Frankrig en form for
pligttjeneste, som omfattede både mænd og kvinder. Antallet af
kvinder i de væbnede styrker var dog begrænset, og i praksis gjorde
de fleste kvinder tjeneste i andre grene af pligtsystemet ‘Service
Nationale’. I Slovakiet og Holland kunne kvinder slet ikke aftjene
værnepligt, og i Letland, hvor det var muligt for kvinder at aftjene
værnepligt efter eget ønske, skete det uhyre sjældent – blandt andet
på grund af skrappe fysiske krav.
Alle landene havde en udvælgelsesmekanisme eller ‘session’, hvor
de pligtige blev underkastet fysiske undersøgelser og psykologiske
test. I Letland og Slovakiet startede aftjeningen af værnepligt, det år
man fyldte 19. I Frankrig og Holland startede den tidligst, det år man
fyldte 18, i Holland dog kun efter eget ønske. I alle landene var der
mekanismer til at udsætte værnepligten på grund af uddannelse,
familiemæssige forhold eller af andre hensyn. Alle landene havde
desuden
mekanismer
til
at
håndtere
personer,
som
af
samvittighedsårsager ikke ønskede at aftjene militær værnepligt. Og
alle landene havde sanktioner ved udeblivelse fra aftjening, som
omfattede forskellige former for frihedsberøvelse.
Værnepligtens omfang blev efter afslutningen på den kolde krig
reduceret i alle fire lande. Dette skete dels ved at reducere
værnepligtens længde, dels i nogle tilfælde ved at reducere antallet
af indkaldte.
I Frankrig var værnepligten indtil 1992 tolv måneder, og i 1992 blev
den ændret til ti måneder. I 1994 udgav et udvalg nedsat af den
franske præsident en hvidbog, som debatterede en yderligere
reduktion af værnepligten til fire måneder. Dette forslag blev senere
forkastet med den begrundelse, at man ikke kunne opnå et
tilstrækkeligt militært uddannelsesniveau på så kort tid.
I Holland var den lovhjemlede varighed af værnepligten 24 måneder.
I virkelighedens verden var værnepligtens varighed dog kortere. For
menige og sergenter var den reelle varighed således 14 måneder,
mens den for officerer var henholdsvis 16 og 17 måneder, alt efter
hvilken funktion man besatte. I de manglende måneder blev de
værnepligtige overført til reserven. I overgangsfasen fra værnepligt
Side 20 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier
Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
til professionalisering var det nødvendigt med en række justeringer
af værnepligten, herunder en reduktion af længden fra 14 til 12 eller
ni måneder (efter funktion) samt lønstigninger til samme niveau som
for professionelle. I den samme periode blev antallet af indkaldte
reduceret – og de indkaldte kunne frit og uden konsekvenser
fravælge værnepligt.
I Letland var værnepligtens længde frem til 1997 seks måneder for
unge med en universitetsuddannelse og 18 måneder for den
hovedpart af unge, som ikke havde en universitetsuddannelse. Efter
1997 blev dette ændret, sådan at alle skulle aftjene tolv måneder
uanset uddannelsesniveau. En reduktion af værnepligten til tre
måneder blev diskuteret i parlamentet. Men forslaget blev forkastet,
fordi basisomkostningerne til værnepligt fortsat ville være til stede –
og fordi man vurderede, at en tre måneders værnepligt ikke ville give
brugbare soldater.
I Slovakiet tog værnepligtens længde i udstrakt grad hensyn til
forsørgere, som frem til år 2000 kun skulle aftjene fem måneders
værnepligt. Efter år 2000 blev dette reduceret yderligere til tre
måneder. For ikkeforsørgere udviklede pligttjenestens længde sig fra
24 måneder i 1989 via 18 måneder i perioden fra marts 1990 til juni
1993, tolv måneder fra juni 1993 til december 2000, ni måneder fra
januar 2001 til december 2003 og seks måneder fra januar 2004 til
værnepligtens endelige afskaffelse i 2006.
Registrering og udvælgelse
Alle fire lande havde en national registrering samt indkaldelse og
mønstring
af
de
værnepligtige.
Mønstringen
foregik
rekrutteringscentre, som foretog den fysiske og psykologiske samt
intelligensmæssige afprøvning, og som dernæst traf den endelige
afgørelse om, hvem der var egnet til at aftjene militær værnepligt, og
hvem der måtte kasseres.
Frankrig gennemførte session for alle på en ungdomsårgang og
fordelte dernæst ca. 50 % af de egnede unge til værnepligtstjeneste
efter en vurdering af, hvor de var bedst egnede, samt hvad de selv
ønskede. De værnepligtige kunne under værnepligten udvælges og
uddannes til at fungere som befalingsmænd. Man kunne som
værnepligtig opnå udnævnelse til sergent eller sekondløjtnant, men
der var ingen muligheder for at fortsætte en militær karriere direkte i
forbindelse med aftjeningen af værnepligten. Hvis man ønskede at
starte en karriere i forsvaret, måtte man efter værnepligten tegne
kontrakt
med
forsvaret
separat
eller
søge
optagelse
officersakademiet, hvis man ønskede en officerskarriere.
I Holland skulle de højest uddannede på session i særlige centre
tilknyttet officersskolerne, hvilket gav mulighed for at rekruttere
egnede værnepligtige til reserveofficersuddannelser direkte fra
sessionen. Resten af ungdomsårgangen kom til ordinær session.
Efter sessionen blev de bedst egnede udvalgt til at aftjene værnepligt
– og resten blev fravalgt eller decideret kasseret. Dette medførte det
paradoks, at de værnepligtige ofte var overkvalificerede i forhold til
de funktioner, de skulle anvendes i. Efter den kolde krigs afslutning
Side 21 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
reducerede Holland antallet af værnepligtige til at omfatte omkring
60 % af de egnede på en ungdomsårgang.
I Letland faldt antallet af værnepligtige drastisk i starten af det nye
årtusind. Dette skyldtes blandt andet, at ca. halvdelen af de
værnepligtige indtil 2003, hvor denne ordning ophørte, blev anvendt
som f.eks. politifolk, grænsevagter, bodyguards og toldinspektører
inden for hhv. Indenrigs- og Justitsministeriet.
I Slovakiet omfattede værnepligten indtil 1995 både de militære
styrker
samt
tjeneste
inden
for
Transportministeriet
(jernbanetropper) og Indenrigsministeriet (grænsevagter). Efter 1995,
hvor disse ordninger bortfaldt, rekrutterede man kun ca. 1/3 af den
mandlige befolkning på en ungdomsårgang til militær værnepligt. I
begge disse lande var der mulighed for, at de værnepligtige kunne
opnå udnævnelse til korporal eller sergent under værnepligtstiden,
men man havde ikke værnepligtige officerer. Hvis værnepligtige i
forlængelse af tjenesten ønskede optagelse på officersakademiet,
skulle de til en særlig optagelsesprøve og dernæst gennemgå et
komplet uddannelsesforløb, som blandt andet omfattede en komplet
militær grunduddannelse. Der var derfor meget få officerer, som selv
havde aftjent et klassisk værnepligtsforløb.
Ud over mekanismerne til at udsætte værnepligten havde alle fire
lande en grænse for, hvornår man senest ville blive indkaldt. I
Frankrig
var
denne
grænse
29
år
(medmindre
årsagen
var
udeblivelse eller fængselsstraf – i så fald var grænsen 34 år). I
Holland kunne man ansøge om udsættelse i op til fem år, f.eks. på
grund af uddannelse. Herefter kunne man søge om forlænget
udsættelse for et år ad gangen, hvilket dog krævede dokumentation
for, at man gjorde fremskridt på sin uddannelse. I praksis blev man
ikke indkaldt, hvis man havde opnået udsættelse, til man var fyldt 25
år. I Letland og Slovakiet skulle værnepligten være afsluttet inden
det fyldte 30. år, men begge steder var det særdeles let at opnå
fritagelse på grund af lægelige, familiemæssige eller andre årsager.
Den generelle samfundsmæssige udvikling
I Holland såvel som i Letland og Slovakiet blev beslutningen om at
afskaffe værnepligten truffet på et tidspunkt, hvor landene oplevede
høje vækstrater og stigende beskæftigelse, samtidig med at små
ungdomsårgange begyndte at slå igennem. I Frankrig har størrelsen
på ungdomsårgangene derimod været nogenlunde stabil, mens
beskæftigelsen har været svagt faldende.
Side 22 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
607499_0023.png
Figur 2.
Arbejdsløsheden i procent for caselandene og Danmark 1995-2006
2
5
2
0
Arbejdsløshed i procent
1
5
Slovakiet
1
0
Danmark
5
Holland
Frankrig
Letland
0
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
Å
r
2002
2003
2004
2005
2006
Kilde: Eurostat
Figur 3.
Udvikling i BNP i faste priser for caselandene og Danmark 1995-2006 (index 1995=100)
240,0
220,0
Letland
200,0
180,0
Slovakiet
In d e x
160,0
140,0
Holland
Frankrig
Danmark
120,0
100,0
80,0
1995
1996
1997
1998
1999
2000
År
2001
2002
2003
2004
2005
2006
Kilde: Eurostat
Værnepligtige og internationale operationer
Den måde, man har valgt at anvende værnepligtige på, har medført
store begrænsninger i de fire landes evne til at gennemføre
internationale operationer: I Letland, Slovakiet og Frankrig var der
slet ikke lovhjemmel til at sende værnepligtige ud i internationale
operationer. Værnepligtige i Frankrig kunne dog godt – efter eget valg
– deltage i nationale udstationeringer uden for landets grænser. Da
både Frankrig og Slovakiet tillige havde tradition for at blande
værnepligtige og professionelle i militære enheder, blev det således
vanskeligt at udsende militære enheder samlet. I stedet måtte man
Side 23 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
607499_0024.png
sammenstykke styrkerne ved brug af professionelle fra flere enheder
eller
udsende
enkeltpersoner
og
meget
små
kontingenter
af
professionelle.
Holland har derimod haft såvel lovhjemmel som en lang tradition for
at sende frivillige værnepligtige ud i internationale operationer. De
hollandske værnepligtige kunne dog til enhver tid sige fra, selv mens
de var indsat i et missionsområde, hvorefter de med øjeblikkelig
virkning kunne afbryde tjenesten og vende hjem til Holland for at
afslutte værnepligten. Dette gav blandt andet problemer på Balkan,
hvor nogle enheders personelstyrke faldt til uacceptable niveauer. .5.
Territorialforsvar og mobiliseringsreserve
Alle landene havde i sagens natur indrettet deres militærstyrker efter
et omfattende territorialforsvar. Frankrig kunne for eksempel
mobilisere en samlet styrke på næsten tre millioner mand til
nationens forsvar, men havde alligevel vanskeligt ved at mønstre
15.000 mand til at deltage i Golfkrigen i 1991. Landene brugte kun få
ressourcer på at holde mobiliseringsstyrken kampklar: Holland
havde en policy om kun at genindkalde tidligere værnepligtige i
tilfælde
af
pludseligt
fremkomne,
truende
sikkerhedspolitiske
situationer, naturkatastrofer eller krig. Derfor var det yderst
sjældent, at en tidligere værnepligtig blev genindkaldt. I Letland
havde
man
planer
og
struktur
forberedt
til
at
gennemføre
genindkaldelser – men de blev i praksis aldrig anvendt. Også
Slovakiet undlod generelt at genindkalde deres mobiliseringsreserve.
Figur 4.
Udvikling i aktivt militært personel i de væbnede styrker i caselandene og Danmark 2001-2007
(index 2001=100)
120
Letland
100
Frankrig
Danmark
Index
Holland
80
Slovakiet
60
2001
2003
År
2005
2007
Kilde: The Military Balance
Side 24 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
607499_0025.png
Figur 5.
Aktive styrker i procent af den samlede befolkning 2007
0,
7
0,
6
0,
5
0,
4
0,
0,
0,
0,
0
Danmar
k
Frankrig*
Holland
Letlan
d
Slovakie
t
* Tallene for Frankrig inkluderer også de paramilitære styrker, da disse også
benyttes i udsendelser. Hvis disse fratrækkes, falder det franske styrkeniveau
til 0,43 %.
Kilde: The Military Balance
Side 25 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
607499_0026.png
04 Baggrunde
Et fælles udgangspunkt for de fire lande i denne rapport er, at
omstillingen fra værnepligt til professionelt forsvar faldt sammen
med et generelt ønske om at gennemføre en militærreform.
Motiverne bag dette ønske var flere og blandede – men der er fire
fælles (og indbyrdes forbundne) træk for de fire lande: For det første
havde alle landene en ambition om at styrke militærets evne til at
indgå i internationale operationer uden at forøge bevillingerne til
militæret nævneværdigt. For det andet var der en fælles erkendelse
af, at den teknologiske udvikling inden for krigsførelsen og de deraf
følgende stigende uddannelseskrav til den moderne soldat ikke
kunne
indfries
inden
for
varigheden
af
de
traditionelle
værnepligtsforløb. For det tredje var der en fælles opfattelse af, at
den direkte militære trussel om angreb var faldende – og at der
derfor var længere varslingstider og mindre behov for at opretholde
et stort territorialforsvar. For det fjerde var der en opfattelse af, at
værnepligten var uretfærdig, fordi den enten kun belastede en lille
andel af den mandlige del af ungdomsårgangen (Slovakiet, Letland
og Holland), eller fordi det var blevet så let for de mest beregnende
unge at slippe uden om værnepligten, at den reelt ikke længere var
retfærdig (Frankrig).
Specifikt for Letland og Slovakiet, hvor man vedtog at suspendere
værnepligten i henholdsvis 2003 og 2002 med udgangen af
henholdsvis 2006 og 2010, blev reformbehovet kraftigt understreget
af landenes målrettede indsats for at opnå NATO-medlemskab.
56
De
to landes Membership Action Plans, som blev iværksat efter NATO-
topmødet i Prag i 2002, krævede således, at landene blandt andet
tilpassede sig teknologisk og organisatorisk til NATO’s standarder
samt øgede deres evne til at gennemføre internationale operationer.
De to lande var altså under alle omstændigheder tvunget til at
iværksætte en militær reformproces.
I Holland og Frankrig, hvor værnepligten blev suspenderet med
udgangen af henholdsvis 1996 og 2001, var der også et generelt
behov for reform af militæret: Her angiver de interviewede, at skønt
man allerede var fuldt involveret i NATO-samarbejdet, stillede nye
typer af konflikter, som NATO blev engageret i efter afslutningen på
den kolde krig, større krav til militærets deployeringsevne. De nye
Side 26 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier
Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
konflikttyper medførte – sammen med det forhold at materiellet nu
blev brugt til andet end øvelser – øget slitage på materiellet såvel
som behov for helt andet materiel. Dette belastede økonomien i et
omfang, der krævede nye initiativer.
Frankrig
I Frankrig var der frem til 2001 en borgerpligt, ‘Service Nationale’,
som i princippet omfattede alle borgere. Den forpligtede ‘de
krigsbrugbare’ til at gøre tjeneste inden for de væbnede styrker,
mens resten kunne aftjene borgerpligten andre steder i samfundet.
Udgangspunktet var dog et behov for at mobilisere styrker til
nationens militær. For Frankrig blev Golfkrigen i 1991 en øjenåbner.
Her
viste
det
sig,
at
selvom
Frankrig
rådede
over
en
mobiliseringsreserve på næsten tre millioner mand og ca. 500.000
tropper i stående styrke, så var det kun med stor vanskelighed, at
man kunne mønstre en styrke på ca. 15.000 til at deltage i Operation
Desert Storm. Dette skyldtes blandt andet, at værnepligtige generelt
blev
blandet
med
professionelle
i
de
franske
enheder
efter
grunduddannelsen – og da værnepligtige efter forfatningen ikke
kunne udsendes til militære operationer uden for Frankrig blev der
kun en begrænset styrke til rådighed.
Også senere erfaringer fra Balkan spillede en rolle. Opgaverne hér
påvirkede den franske befolkning til at opfatte soldaternes opgave
som beskyttere, der gjorde godt i verden under internationale
organisationers mandat, hvilket medførte en stigende opbakning til
internationale operationer.
Desuden havde den franske befolkning gennem tiden opfattet
værnepligten som et element, der samlede nationen. I takt med det
generelle kompetenceløft i samfundet, som betød, at stadig flere
unge tog en videregående uddannelse, var denne funktion dog i stort
omfang blevet overtaget af uddannelsessystemet. Samtidig var der i
stigende grad en opfattelse af, at det efterhånden var blevet så nemt
for de smarteste unge at slippe uden om den militære værnepligt, at
det ikke længere var retfærdigt, hvem der blev taget. Værnepligtens
funktion som et element, der samlede nationen og knyttede den til
staten, blev dermed svækket. Denne rolle, som forsvaret tidligere
havde varetaget, blev nu i højere grad varetaget af diverse
uddannelsesinstitutioner.
Efter afslutningen på den kolde krig var der desuden en del
frustration i Frankrig over, hvordan man kunne finansiere, hvad man
opfattede som et stigende behov for at udsende styrker til
internationale operationer i en tid, hvor mange håbede at høste en
fredsdividende. Der var derfor også økonomiske motiver i spil – og da
værnepligten i den nye sikkerhedspolitiske dagsorden i stigende grad
blev opfattet som en økonomisk belastning for staten, som ikke
effektivt bidrog til, at militæret kunne løse sine nye opgaver, var det
nærliggende at kanalisere midlerne over i den del af militæret, som
rent faktisk kunne løse de nye opgaver.
Samlet set var der således sket et skift i den franske befolkning fra at
opfatte militæret som en kombination af et nødvendigt bolværk mod
øst og et patriotisk og nationalt samlende projekt til at lægge større
Side 27 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
vægt på evnen til at kunne gennemføre internationale militære
operationer for at varetage Frankrigs interesser – herunder i rammen
af internationale mandater. Det var den generelle opfattelse, at
militærets
nye
opgaver
ikke
berettigede
en
forøgelse
af
omkostningerne.
Den ændrede opfattelse af truslen såvel som af militærets rolle som
samlende element i samfundet kombineret med et ønske om at
reducere eller fastfryse omkostningerne til militæret førte gennem
1990’erne til en reduktion af værnepligtens længde fra tolv til ti
måneder,
men
reduktionen
i
værnepligtstiden
frigav
ikke
tilstrækkelige midler, til at militæret kunne opfylde målsætningerne.
I 1994 udgav en kommission nedsat af præsident Mitterand en
hvidbog, som anbefalede at reducere værnepligten yderligere –
denne gang til fire måneder.
57
I den efterfølgende debat nåede man –
som omtalt i afsnit 3 – til den konklusion, at man ikke ville kunne nå
et tilstrækkeligt højt uddannelsesniveau på fire måneder, til at en
sådan reduktion i tjenestetiden ville give mening. Hvidbogen fik
dermed stor betydning for beslutningen om at afskaffe værnepligten.
I Frankrig var der kun begrænset modstand mod suspenderingen af
værnepligten. Den største modstand kom fra militæret selv. De
interviewede vurderer, at tyngden i modstanden kom fra den del af
medarbejderne, som havde beskæftiget sig med uddannelsen af
værnepligtige, og som frygtede arbejdsløshed. Afskaffelsen af
værnepligten faldt nemlig sammen med en generel recession i det
franske samfund. Desuden var det usikkert, om man reelt ville kunne
opretholde et passende niveau af kapabiliteter til udsendelse i
internationale operationer. Endelig var der i det franske militær en
generel frygt for forandring.
Holland
I Holland blev værnepligten i stigende grad upopulær efter den kolde
krigs afslutning. Det hang blandt andet sammen med, at den blev
opfattet som uretfærdig, fordi systemet kun trak på en lille andel af
hver ungdomsårgang – oven i købet den del, som generelt udgjorde
den mest efterspurgte arbejdskraft. På sessionen blev den mandlige
del af hver ungdomsårgang underkastet fysiske og psykologiske test
– og de bedst egnede blev udtaget til at aftjene værnepligt. På
baggrund af disse test samt de unges uddannelsesniveau fordelte en
administrativ instans de unge til de enheder i forsvaret, hvor man
vurderede, at de ville have størst nytteværdi. Der var dog mulighed
for, at man selv kunne påvirke udfaldet. Unge med en videregående
uddannelse kom på session på officersskolerne og kunne udtages til
uddannelse som reserveofficer. Denne metodik medførte, at mange
unge blev placeret i funktioner, hvor de var overkvalificerede – for
eksempel
elektronikingeniører,
som
umiddelbart
efter
deres
ingeniøruddannelse gjorde tjeneste i kampvognseskadroner. Dermed
blev værdifulde uddannelser forældede under værnepligten, hvilket
var paradoksalt, når samfundet samtidig var i vækst og efterspurgte
højtuddannet arbejdskraft. Samtidig opfattede de unge det som en
forringelse af deres vilkår i tilværelsen, når de ved sammenligning
med deres jævnaldrende kunne konstatere, at disse slap for
Side 28 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
værnepligtens disciplin og begrænsninger, samtidig med at de kunne
fungere på arbejdsmarkedet til en bedre løn.
Faldende fødselsrater og tilbagegang i de unges fysiske form betød,
at stadig færre unge mænd kunne indkaldes til værnepligt, og
besparelser på forsvarsbudgettet betød, at forsvaret valgte at
indkalde færre unge for at spare penge. På dette grundlag voksede
opfattelsen af uretfærdighed i et system, som forskelsbehandlede de
personer, som tog en uddannelse og holdt sig i form.
Desuden medførte bortfaldet af den kolde krigs direkte militære
trussel mod Hollands suverænitet et stigende politisk pres for en
reduktion i forsvarsbudgettet. For det hollandske forsvar betød den
reducerede sikkerhedstrussel, at militæret måtte omdefinere sin
rolle for at kunne retfærdiggøre sit omfang og sin eksistens.
Løsningen blev en mere aktiv deltagelse i internationale operationer,
samtidig
med
at
de
væbnede
styrker
skulle
garantere
territorialforsvaret og træde til, hvis f.eks. naturkatastrofer skulle
ramme Holland.
Det større fokus på landets evne til at udsende styrker til
internationale operationer førte til nye overvejelser om indretningen
af militæret: Holland havde frem til 1992 kun et begrænset antal
fastansatte specialister på manuelt niveau og mellemlederniveau
samt i officerskorpset. De fleste værnepligtige gjorde således
tjeneste i værnepligtsenheder, der i mange tilfælde blev ledet på
delings- og kompagniniveau af værnepligtige mellemledere og
officerer. På bataljons- og højere niveauer var professionelle soldater
og værnepligtige officerer blandet, hvilket betød, at udsendelse af
troppeenheder
til
internationale
operationer
krævede,
at
de
værnepligtige enten blev udsendt med enheden eller erstattet med
professionelle. Dermed var det ikke muligt at udsende samlede
enheder, som gennem fælles uddannelse havde opbygget en
korpsånd samt fælles forståelse af enhedens procedurer og unikke
individuelle styrker og svagheder .
58
I Holland var det dog muligt for frivillige værnepligtige at blive
udsendt til fredsbevarende eller fredsskabende missioner i udlandet.
Hollandske værnepligtige blev for eksempel deployeret til Libanon,
De Hollandske Antiller og Surinam. I tiden med værnepligt oplevede
det hollandske forsvar på intet tidspunkt vanskeligheder med at
rekruttere værnepligtige til internationale operationer.
Frivillighedssystemet
havde
dog
den
store
ulempe,
at
den
værnepligtige på ethvert tidspunkt under udsendelsen selv kunne
vælge at afbryde udsendelsen, hvorefter han blev sendt tilbage til
Holland. Det betød i nogle tilfælde, at enhedernes kampkraft i
missionsområderne faldt til et uacceptabelt niveau, hvilket specielt
blev en hæmsko under deployeringerne på Balkan, i Libanon og i
Cambodja. Dette var en af årsagerne til, at de professionelle soldater
i forsvaret bakkede op om professionaliseringen af forsvaret.
I militære kredse var der argumenter både for og imod en
professionalisering.
Tidligere
udsendte
soldater
anså
de
værnepligtiges otte måneders basisuddannelse som utilstrækkelig,
hvis den værnepligtige skulle deltage i internationale operationer, og
var på den baggrund store fortalere for en professionalisering af
Side 29 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
forsvaret. På den anden side var der fastansatte i forsvaret, som
aldrig havde været udsendt eller for den sags skyld gjort tjeneste
andre steder, end på den base de siden deres ansættelse havde været
tilknyttet. For denne gruppe udgjorde en professionalisering af
militæret en trussel mod den kendte arbejdstilværelse, idet en
professionalisering blandt andet kunne medføre deployering til
udlandet.
Samlet set betød mindre ungdomsårgange, færre egnede på hver
årgang, færre rekrutterede værnepligtige, kortere værnepligtslængde,
færre penge til forsvaret og nye opgaver (INTOPS), der krævede øget
uddannelse, at det hollandske parlament i 1991 nedsatte en
kommission, der skulle undersøge, om man burde opretholde
værnepligten.
forbindelsen
59
Kommissionen konkluderede, at man skulle bevare
forsvaret
og
den
civile
sektor.
Denne
værnepligten, med det hovedargument at man herigennem sikrede
mellem
konklusion tog parlamentet til efterretning, og man udarbejdede en
plan for, hvordan forsvaret skulle bevare kontakten med samfundet.
Planen blev dog aldrig implementeret, idet parlamentet ikke anså det
for særlig sandsynligt, at en professionalisering af forsvaret ville føre
til isolation eller fremmedgørelse af forsvaret i forhold til det
omkringliggende samfund. En konklusion, som har vist sig at holde
stik.
Letland
I Letland var opnåelsen af NATO-medlemskab en grundpille i landets
sikkerhedspolitiske
strategi
efter
selvstændigheden
i
1991
og
afslutningen på den kolde krig. Denne målsætning krævede, at
landet gennemførte en generel omstilling af militæret. Omstillingen
betød et øget fokus på organisation, procedurer og anskaffelse af
moderne udstyr, sådan at landets militære styrker kunne indgå i
NATO-samarbejdet. Desuden var det nødvendigt at ændre fokus fra
territorialforsvar
til
internationale
operationer,
og
her
kunne
værnepligtige ifølge den lettiske forfatning ikke anvendes.
Debatten om afskaffelse af værnepligten startede i oktober og
november 2002 med den nye regerings ‘Membership Action Plan’,
som var det første officielle dokument, som omtalte behovet for
transformation af forsvaret. Forsvarsministeriet formulerede på
forsvarsministerens ønske den del af dokumentet, som berørte
professionaliseringen af de væbnede styrker. Forslaget fik fra starten
premierministerens og militærets opbakning.
I befolkningen blev forslaget også godt modtaget, idet den generelle
holdning
til
værnepligt
i
befolkningen
var,
at
systemet
var
uretfærdigt. Uretfærdigheden havde sit udspring i, at det på trods af
den generelle pligt i virkeligheden kun var få mænd af en
ungdomsårgang, som blev indkaldt til aftjening. For eksempel var der
i 2006 registreret 7.200 mænd som kommende værnepligtige; kun
4.700 af dem var egnede, og kun 1.070 kom reelt til at aftjene
værnepligt. Dette skyldtes blandt andet, at det var forholdsvis let at
få udsat sin værnepligt eller helt at slippe for at aftjene den, da loven
om
militærtjeneste
åbnede
for
en
række
legitime
Side 30 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
dispensationsmuligheder. Det var specielt mænd i storbyerne, som
søgte om udsættelse.
Slovakiet
Efter selvstændigheden og opdelingen af Tjekkoslovakiet i Tjekkiet
og Slovakiet i 1993 var de slovakiske styrker frem til 2001 underlagt
næsten konstante reformprogrammer. De fleste af disse programmer
beskrives dog som ‘papir-tigre’, som reelt aldrig nåede at slå
igennem og faktisk nærmere svækkede kvaliteten af de væbnede
styrker.
Den enorme omvæltning i det politiske system og orienteringen af
Slovakiet i retning af Vesteuropa og USA frem for Sovjetunionen
kaldte på reformer inden for såvel statens juridiske fundament som
administrationen og de udførende organer, hvor procedurer og
forvaltningsgrundlag var baseret på østeuropæiske traditioner. Det
slovakiske militær var således alt for toptungt og manglede en
professionel mellemlederstruktur. Der var altså mulighed for et
fornuftsægteskab mellem en symbolsk og praktisk handling, hvor
man satte sig for at afskaffe de procedurer og strukturer, som blev
forbundet med det gamle politiske system. Hovedårsagen til
beslutningen skal dermed søges i, at det politiske system var
fundamentalt ændret – med deraf følgende ændringer i hele
samfundsstrukturen.
Da NATO-medlemskab også indgik som et centralt element i den
slovakiske sikkerhedspolitik, var landet ligesom Letland tvunget ud i
en tilpasning af sine militære styrker til NATO-standarder. Visionen
om at professionalisere militæret kom fra politisk niveau. Ideen blev
fremført af forsvarsministeren med baggrund i en bred forståelse i
parlamentet om, at værnepligten ikke førte til det kvalitetsløft i de
væbnede styrker, som var nødvendigt for at opfylde ambitionerne om
bl.a. NATO-medlemskab. Det var herunder nødvendigt at øge den
andel af de væbnede styrker, som kunne deltage i militære
operationer
uden
for
Slovakiets
grænser.
I
Slovakiet
kunne
værnepligtige under ingen omstændigheder udsendes i INTOPS.
Dette krævede, at soldaten tegnede en kontrakt og gennemgik et
fuldstændigt uddannelsesforløb inklusive enhedsuddannelse og
missionsorienteret uddannelse. De værnepligtige blev indkaldt og
grunduddannet i uddannelsesenheder og derefter fordelt til enheder i
de væbnede styrker, hvor de blev blandet med professionelle
soldater. Hvis de ville udsendes i internationale operationer, skulle
de tegne en kontrakt for missionens længde. Dette havde den
ulempe, at de ofte blev udsendt sammen med en ukendt enhed, som
de
af
gode grunde
ikke
havde trænet
sammen
med under
værnepligten. Desuden betød missionslange kontrakter, at soldaten
blev sendt hjem straks efter missionen, hvis ikke han tegnede en ny
kontrakt – og gavntjenesten blev derfor alt for kort, når man kun
kunne
udsende
soldaterne
én
gang
for
hvert
komplet
uddannelsesforløb. Efter en tid gik man over til treårige kontrakter,
sådan at man kunne udsende soldaterne flere gange uden at skulle
gentage den grundlæggende uddannelse. De treårige kontrakter gav
Side 31 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
dog stadig ikke den optimale nytteværdi af soldaterne i forhold til
internationale operationer.
Beslutningen om at afskaffe værnepligten var særdeles populær
blandt befolkningen, herunder særligt dem, som skulle indkaldes.
Der var en udbredt opfattelse af, at værnepligten var uretfærdig og
ramte
‘skævt’.
Uretfærdigheden
blev
sat
i
perspektiv
af,
at
lønningerne i den civile sektor i starten af 1990’erne var stigende, og
at værnepligtiges økonomiske forhold var ringere. De modtog kost og
logi på tjenestestedet samt fri uniform og gratis rejser i forbindelse
med orlov. Derudover modtog de et mindre beløb i lommepenge, som
svarede til omkring ¼ af en lavtlønnet industriarbejders løn. Der var
dog specielle ydelser for værnepligtige forsørgere. Desuden var der
en lang række mekanismer til at udsætte sin indkaldelse eller helt
undgå den. De interviewede anfører, at det i realiteten var let at
undgå at aftjene værnepligt – for eksempel ved at simulere til
sessionen. Hvis man nægtede at aftjene værnepligt som følge af
samvittighedsårsager, blev man overført til nægtertjeneste efter
stort
set
samme
model
var
som
i
Danmark.
længere
Varigheden
end
af
nægtertjenesten
konsekvent
selve
værnepligtstjenesten. I 2004 var ordinær værnepligt således seks
måneder, mens nægtertjeneste var ni måneder.
I forbindelse med beslutningen om at professionalisere militæret
havde man i Slovakiet en række overvejelser om at bevare
værnepligten, men indrette den anderledes – for eksempel ved at
afkorte den yderligere. Man havde allerede erfaringer med at afkorte
den fra tolv til ni måneder, hvilket fandt sted med udgangen af år
2000, og som led i omstillingen reducerede man med udgangen af
2003 værnepligten fra ni til seks måneder. Med de tidligere
erfaringer samt ved at sammenligne overgangen fra ni til seks
måneders værnepligt stod det klart, at omkostningerne til ni
måneders værnepligt kun var marginalt højere end omkostningerne
til seks måneders værnepligt, hvorfor man for en beskeden
omkostning opnåede en betydeligt bedre uddannet soldat .
60
En reduktion af værnepligten til tre måneder blev diskuteret, men
ikke godtaget, fordi basisomkostningerne til værnepligt fortsat ville
være til stede. Desuden vurderede man – som omtalt i forrige afsnit –
at tre måneders værnepligt ikke ville give brugbare soldater.
Værnepligtssystemet blev desuden opfattet som ekstremt ineffektivt.
Værnepligtige udførte ofte manuelle funktioner, som intet havde med
militær uddannelse at gøre, f.eks. madlavning eller rengøring. Dette
var særligt udtalt i de sidste år med værnepligt og var til dels et
resultat af, at man ikke mente at kunne uddanne effektivt på kun
seks måneder. Dermed blev der tale om en selvopfyldende profeti.
Værnepligtige havde dog også vagttjeneste i garnisonerne og deltog i
anden reel militær tjeneste efter den indledende uddannelse, men
uanset hvilken varighed og form værnepligten antog, kunne de
værnepligtige
operationer.
Et argument i den offentlige debat om, at militærtjeneste bidrog til at
opdrage de unge til at føle ansvarlighed, kunne afvises med, at
forældrene jo havde 19 år til dette. Hvordan skulle militæret kunne
efter
forfatningen
ikke
deltage
i
internationale
Side 32 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
løse opgaven på seks måneder, hvis forældrene ikke havde været i
stand til det i løbet af 19 år?
Beslutningen om at suspendere værnepligten affødte dog enkelte
kritiske røster, som særligt frygtede, at afskaffelsen af værnepligten
også ville fjerne mobiliseringsreserven, hvilket ville lægge landet
åbent for en ny russisk invasion. Dele af befolkningen havde ikke
erkendt muligheden for at opnå sikkerhed gennem en alliance eller
et kollektivt sikkerhedssystem. Stemningen i befolkningen var dog
overvældende positiv.
Side 33 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
607499_0034.png
05 Beslutning
Et fællestræk ved de fire lande er, at man ikke har valgt fuldstændig
at afskaffe værnepligten – man har blot suspenderet den. Ifølge de
fire landes forfatning er det således stadig muligt at genindføre
værnepligten, selv om landenes lovgivning stiller forskellige krav til
vilkårene. Når man har valgt at suspendere værnepligten i stedet for
at afskaffe den helt, hænger det ifølge de interviewede sammen med,
at der i alle lande har været en debat om konsekvenserne for evnen
til at opstille en mobiliseringsreserve til territorialforsvaret. I denne
debat har modstanderne af at afskaffe værnepligt fastholdt, at den er
en afprøvet og velfungerende mekanisme til at sikre volumen i
territorialforsvaret, som man ikke helt bør afskrive. De interviewede
anfører dog en række argumenter for, at det ikke længere vil være
muligt at genindføre værnepligten – medmindre man samtidig
omstiller hele samfundets økonomi. Dette skyldes blandt andet, at
faciliteter, udrustning, materiel og våben ikke længere oplægges og
vedligeholdes, samt at militæret ikke har fastholdt ekspertisen til at
indkalde
og
uddanne
en
stor
personelstyrke.
Desuden
vil
mobilisering af en stor personelstyrke have store konsekvenser for
samfundsøkonomien gennem sin direkte påvirkning af den private
såvel som den offentlige sektor, som begge har indstillet sig på at
aftage hele og ubeskårede ungdomsårgange.
Frankrig
Suspenderingen af værnepligten var en politisk beslutning, og i
praksis kræver det blot en ny politisk beslutning at reaktivere den,
f.eks. i en krisesituation. Både præsidenten og parlamentet kan stille
forslag om det, men i sidste ende er det præsidentens beslutning, der
gælder, da præsidenten har vetoret over for parlamentet i sådanne
beslutninger.
Argumentet om, at værnepligten var en borgerpligt og skabte et bånd
mellem den enkelte borger og staten, var befolkningen mere følsom
over for. Derfor besluttede man at bevare en mekanisme til at
indskærpe borgerpligten og specifikt pligten til at tage del i landets
forsvar for alle borgere. Det var i denne ånd, at man samtidig med
suspenderingen af værnepligten besluttede at indføre en ‘borgerdag’,
som skulle være en introduktion for alle borgere til deres pligt i
forhold til landets forsvar. Her modtager de også information om
Side 34 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier
Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
opgaver for de væbnede styrker og karrieremuligheder i militæret.
Alle mænd, som er født efter 1978, og alle kvinder født efter 1982 skal
gennemgå denne dag på et tidspunkt mellem deres 16-års og 18-års
fødselsdag. Det er interessant, at Frankrig har fastholdt at ligestille
mænd og kvinder, hvad angår borgerpligt, også efter at værnepligten
er suspenderet. Der var en del politisk debat om, hvor længe den nye
‘borgerpligt’ skulle vare. Ved suspenderingen af værnepligten stillede
den daværende regering forslag om, at varigheden skulle være en hel
uge. Lovforslaget blev dog aldrig færdigbehandlet, og den nye
regering fik skåret den ene uge ned til det, som nu kendes som
‘borgerdagen’.
I
den
nuværende
sikkerhedspolitiske
situation
vurderer
de
interviewede, at det vil være praktisk umuligt at genindføre
værnepligten i den form, den havde tidligere. Men fordi Frankrig kun
har suspenderet værnepligten, vurderer de også, at borgerne fortsat
vil føle sig forpligtet over for forsvaret.
Som illustration af de teoretiske omkostninger ved at genindføre
værnepligten nævner de interviewede, at forsvaret i de senere år har
regnet på omkostningerne til at forlænge ‘borgerdagen’ til et
flerdages seminar. Omkostningerne til indkvartering og forplejning
af en ungdomsårgang på næsten �½ million er så store, at der ikke
kan skabes opbakning til det. Dette skyldes, at den kasernestruktur
og de støttefunktioner, der førhen blev anvendt til værnepligten, er
nedlagt og afhændet.
Holland
I parlamentet havde man ikke som sådan nogen rigtig debat om,
hvorvidt værnepligten skulle erstattes af et professionelt forsvar.
Værnepligten var til stadig større irritation for vælgerne, der anså
systemet for uretfærdigt. En politikers karriere kunne derfor blive
kortvarig,
hvis
vedkommende
forsvarede
fastholdelsen
af
værnepligten i et år, hvor et af de store valgtemaer var værnepligten.
Parlamentet debatterede til gengæld, hvorvidt Holland ville kunne
genetablere sit forsvar og forsvare sine grænser i tilfælde af
aggression mod landets suverænitet, hvis man først afskaffede
værnepligten. Da forsvaret kunne garantere, at Hollands suverænitet
ikke ville være truet, valgte parlamentet at suspendere værnepligten.
Værnepligten kan altså principielt genetableres, uden at forfatningen
ændres, hvis Hollands sikkerhed er truet. Dette vil kræve, at
parlamentet
vedtager
forslaget
om
reaktivering
ved
simpelt
stemmeflertal. En afstemning kan dog kun gennemføres, i det øjeblik
Holland står over for en international truende sikkerhedstrussel.
Da værnepligtssystemet kun er suspenderet, modtager alle unge
mænd, den dag de fylder 17 år, stadig et brev fra myndighederne,
hvori de indkaldes til værnepligt. Dette brev er dog den eneste rest af
værnepligten, som stadig fastholdes. De unge mænd skal således
ikke møde til session eller gennemføre nogen anden form for
symbolsk pligthandling.
Når det hollandske parlament besluttede sig for at suspendere og
ikke afskaffe værnepligten, skyldtes det i høj grad, at en fuldstændig
Side 35 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
afskaffelse ville kræve en ændring af den hollandske forfatning,
ligesom en genindførelse også ville kræve en forfatningsændring.
Samtidig ville politikerne sikre, at værnepligtssystemet kunne
genindføres i tilfælde af en udefrakommende trussel mod Hollands
suverænitet.
Letland
I ‘Statens forsvarskoncept’ fra 2003 blev det foreslået, at de væbnede
styrkers fokus skulle ændres fra territorialforsvar til internationale
operationer og fra værnepligt til professionalisering.
61
Der var fuld
opbakning til ideen i parlamentet, og der var derfor ingen større
politisk debat om, hvorvidt værnepligten skulle erstattes af et
professionelt forsvar. I 2003 blev der nedsat en arbejdsgruppe under
forsvarsministeriet med det formål at forberede omstillingen.
Arbejdsgruppen præsenterede i foråret 2004 sin transitionsrapport
for regeringen. Rapportens konklusioner byggede på interviews i
europæiske lande, der tidligere havde afskaffet værnepligten, og en
af konklusionerne var, at jo kortere transitionsperioden var, desto
bedre. Rapporten foreslog derfor en transitionsperiode på tre år.
Parlamentet vedtog transitionsplanerne i marts 2005 og fastsatte
implementeringsdatoen til 1. januar 2007.
Da Letlands selvstændighed i sig selv medførte et stort behov for at
revidere landets lovgivning – og da værnepligtssystemet var baseret
på lovgivning, som var blevet til under den kolde krig – var det
nødvendigt at revidere landets værnepligtslove for at kunne
suspendere værnepligten. Det kunne man imidlertid ikke nå i
transitionsperioden,
og
det
lettiske
parlament
vedtog
derfor
indledningsvis en lov, som satte værnepligtsloven ud af kraft. I
overgangsperioden er værnepligten således overordnet set fastlagt i
forfatningen,
men
de
praktiske
anvisninger
om
mobiliseringssystemets indretning er ikke dækket, og det lettiske
forsvarsministerium er ved at udarbejde en ny lov/et nyt koncept for
mobilisering. Det nye mobiliseringssystem vil efter al sandsynlighed
komme
til
at
ligne
det
franske
system,
hvor
den
aktuelle
ungdomsårgang indkaldes til registrering ved en ‘session’, hvor
forsvaret samtidig kan præsentere sine uddannelser.
Slovakiet
Parlamentet iværksatte i 2002 i samarbejde med NATO sin
‘Membership Action Plan’. Planen blev i Generalstaben omsat til et
detaljeret program for omstruktureringen af de slovakiske styrker.
62
Programmet blev iværksat i bevidstheden om, at man måtte
professionalisere militæret og bryde med den sovjetiske arv. Målet
med reformen var at opbygge et lille, men fuldt professionelt militær
med en bedre kvalitet i personelstyrken og bedre uddannelse.
Værnepligten blev således heller ikke endeligt afskaffet i Slovakiet –
ligesom i de tre øvrige lande blev den blot suspenderet. De
interviewede anfører, at historisk bekymring over truslen fra Rusland
var medvirkende til, at man valgte at bevare muligheden for at
Side 36 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
indkalde værnepligtige. De anbefaler, at andre lande, som overvejer
at afskaffe værnepligten, også vælger suspendering.
Da der ikke eksisterer et Hjemmeværn eller anden form for
nationalgarde, har Slovakiet valgt at oprette en ‘aktiv frivillig
reserve’ bestående af hjemsendte professionelle soldater for at sikre,
at staten råder over en mobiliseringsstyrke. Denne styrke skal med
tiden erstatte den tidligere mobiliseringsreserve. Der er ikke fastsat
nogen reaktionstid for mobiliseringsstyrken, og der opretholdes ikke
et egentligt beredskab. Man har dog etableret et ‘center for
mobiliseringsplanlægning’ i generalstaben. Centeret har ansvaret for
at kunne genintroducere værnepligten, hvis det bliver nødvendigt.
Alle nødvendige data bevares i folkeregisteret, hvis man skulle finde
behov
for
at
indkalde
værnepligtige
igen.
Reaktivering
af
indkaldelser vil kræve en parlamentsbeslutning.
Side 37 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
607499_0038.png
06 Implementering
Alle de undersøgte lande har valgt at gennemføre en glidende
omstilling fra værnepligt til professionelt forsvar, hvor man i en
overgangsperiode
har
indkaldt
et
stadig
faldende
antal
værnepligtige, mens man samtidig iværksatte forøget rekruttering og
uddannelse af professionelle styrker. Overgangsperioderne har haft
forskellig længde med tre år (i Letland) som den korteste og med
seks år (i Holland) som den længste. De interviewede angiver
generelt, at overgangsperioderne – som har været på mellem tre og
seks år – har været af passende længde. Letland har dog haft
vanskeligt ved at nå at få f.eks. ændringer i lovgivning og
bestemmelseskomplekser på plads, og de interviewede anbefaler
derfor en længere overgangsperiode.
Ved implementeringen har man desuden i alle landene reduceret det
samlede antal væbnede styrker, hvilket blandt andet har betydet, at
uddannelsesstrukturen kunne slankes, og antallet af garnisoner
reduceres, ligesom den generelle organisering af forsvaret kunne
ændres. Dette har dog haft den bivirkning, at det vil være meget
vanskeligt at genindføre værnepligten, fordi det vil være for
bekosteligt at generhverve struktur, som én gang er afhændet.
Alle landene har været nødsaget til at afsætte flere penge til
rekruttering, selv om metoderne til at opgøre dette er meget
forskellige,
og
de
har
alle
måttet
oprette
særlige
rekrutteringskontorer.
Desuden har alle landene valgt at øge indsatsen for at skabe
transparens
i
forsvaret,
f.eks.
gennem
centralt
fastsatte
‘åbenthusarrangementer’. Alle landene anser denne indsats for at
gøre forsvaret synligt over for civilbefolkningen som en vigtig del af
rekrutteringsindsatsen.
Frankrig
Efter den politiske suspendering, som blev vedtaget ved lov i oktober
1997, beholdt man værnepligten i en overgangsfase, der varede indtil
2001. I denne overgangsfase reducerede man hvert år drastisk
antallet af værnepligtige, som før beslutningen om suspendering lå
på lidt over 50 % af en ungdomsårgang.
63
Side 38 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier
Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Frankrig var i overgangsfasen begunstiget af, at man ikke havde det
samme store fald i ungdomsårgangene som de øvrige undersøgte
lande. Derimod kunne man som de øvrige lande konstatere, at
kvaliteten af de unges fysiske tilstand (i form af styrke og
udholdenhed) har været faldende. Denne tendens er fortsat efter
suspenderingen af værnepligten.
Samtidig
med
professionaliseringen
ændrede
man
forsvarets
opbygning og struktur. Blandt andet reducerede man antallet af
militærregioner fra ni til fem.
64
Man gik også i gang med at opbygge
professionelle enheder og udvikle faciliteter til at håndtere den nye
professionelle struktur. Den samlede personelstyrke i forsvaret blev
fra 1996 til 2002 reduceret fra ca. 573.000 mand til ca. 436.000
mand, men de personelrelaterede omkostninger faldt ikke i denne
periode. I stedet steg de fra ca. 85 milliarder kroner til ca. 100
milliarder kroner. Denne udvikling er til dels affødt af den generelle
prisudvikling i samfundet, men skyldes også, at lønniveauet blev
hævet i forhold til lønninger i den civile sektor.
I denne periode oplevede man i Frankrig nogle problemer med
rekruttering, og som en reaktion på dette oprettede man ved
slutningen af overgangsfasen et rekrutteringscenter, som skulle
forsøge
at
tiltrække
flere
unge
sig
mennesker
af
til
forsvaret.
som
og
Rekrutteringscenteret
reklamekampagner,
‘åbenthusarrangementer’.
Desuden iværksatte man ‘borgerdagen’, som grundlæggende har
samme indhold og har fungeret som inspiration for ‘Forsvarets Dag’ i
Danmark. Alle unge skal deltage i arrangementet mellem deres 16-
års og 18-års fødselsdag.
benytter
deltagelse
virkemidler
jobmesser
Holland
Professionaliseringen
reduktioner
i
antallet
af
af
forsvaret
enheder.
65
og
For
suspenderingen
eksempel
kunne
af
den
værnepligten betød først og fremmest, at der blev foretaget drastiske
hollandske hær før suspenderingen af værnepligten opstille en
samlet styrke på to en halv division , mens de i dag kun råder over
tre brigader. Samtidig oplevede alle værn en reduktion i antallet af
baser, fly, kampvogne etc. Forsvarets samlede personelstyrke blev i
alt reduceret fra ca. 128.000 til ca. 50.000 soldater.
Reduktionen i antallet af enheder har bl.a. betydet, at de nuværende
enheder har fået tilført bedre materiel og udstyr, hvilket ruster dem
bedre til internationale operationer. Det er samtidig blevet klart for
forsvaret, at internationale operationer i dag ikke er kortvarige
missioner af et enkelt års varighed, men derimod en længerevarende
indsats ofte langt væk fra Holland, hvilket for missionerne i Irak og
Afghanistan har betydet kraftig slitage på det materiel, der benyttes i
missionsområderne. Forsvaret har endvidere måtte erkende, at der
er opstået et problem i militæret i forbindelse med deployeringer,
missionstræning og rotation: Forsvaret har blandt andet vanskeligt
ved at samle mandskab til at deltage i internationale øvelser, når
man samtidig både skal forberede sig til – samt deltage i –
internationale operationer.
Side 39 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Ved suspenderingen af værnepligten var Holland nødsaget til at
oprette et helt nyt rekrutterings- og udvælgelsessystem, idet
værnepligten tidligere skaffede de professionelle soldater, som
forsvaret efterspurgte. Rekrutteringsbudgettet var derfor lavt inden
suspenderingen af værnepligten. Der eksisterer ikke brugbare tal for
rekrutteringsbudgettets størrelse i dag, idet Holland ikke anser
rekruttering som en selvstændig post, men derimod som en
integreret del af en samlet rekrutterings- og fastholdelsespolicy.
Holland betragter dermed rekruttering som en aktivitet, som skal
holde balance i forsvarets samlede personelstruktur i forhold til
afgangen. Holland har siden 2001 årligt brugt ca. 373 millioner
kroner om året til dette projekt.
Som led i professionaliseringen oprettede man rekrutteringskontorer
i alle større byer i Holland, hvor unge, som ønsker ansættelse i
forsvaret, skal gennemgå en række af fysiske og psykologiske prøver,
inden de kan underskrive en professionel kontrakt. I modsætning til
f.eks. Letland har Holland ikke slækket på de fysiske og psykiske
krav, man stiller til ansøgerne.
For at bevare kontakten mellem befolkningen og militæret har
Holland indført en ‘veterandag’. På denne dag bliver soldater fra
missionerne på Balkan, Irak, Afghanistan etc. hyldet. Initiativet er
blevet positivt modtaget blandt soldaterne og i befolkningen, og
veteranerne nyder stor respekt. Arrangementet støttes af kongehuset
og dækkes indgående af de hollandske medier.
Letland
Implementeringen af det professionelle forsvar blev lettet af, at
forsvaret
siden
2003
havde
reduceret
antallet
af
indkaldte
værnepligtige, samtidig med at antallet af professionelle soldater
blev forøget. Desuden blev kontraktperioden for professionelle
soldater forlænget fra tre år til fem år.
Ved beslutningen om at professionalisere blev det oprindeligt
fastlagt, at processen skulle være bragt til ende med udgangen af
2010. Denne tidshorisont blev af politikerne senere fremskyndet til
2006, hvor parlamentet vedtog, at de sidste værnepligtige skulle
indkaldes i 2005. Dermed forlod de sidste værnepligtige de lettiske
væbnede styrker i 2006.
Det stod hurtigt klart, at der ville være initialomkostninger ved
omstillingen til et professionelt forsvar. De interviewede påpeger, at
det professionelle forsvar er billigere i det lange løb – og i hvert fald
mere omkostningseffektivt. Omkostningerne til et professionelt
forsvar er lavere, blandt andet fordi veluddannede professionelle
soldater
passer
bedre
udstyret
og
laver
ligger
færre
dog
fejl
inden
end
for
værnepligtige.
Den
største
besparelse
uddannelsessystemet, hvor man har kunnet nedlægge store dele af
uddannelsesstrukturen. Desuden betyder professionaliseringen, at
man kan udvikle nye og mere avancerede teknikker, som sparer
ressourcer.
66
Der var under implementeringen en offentlig debat vedrørende
afskaffelsen af værnepligten, hvor det blev hævdet, at de væbnede
Side 40 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
styrker blev opfattet som en institution, der formede de unges
personlige karakter samt deres fysiske formåen. Med andre ord blev
forsvaret set som en samfundsmæssig opdragende institution. Et
andet
argument,
som
gav
anledning
til
bekymring,
var,
at
afskaffelsen af værnepligten kunne resultere i, at de væbnede
styrker mistede den tætte kontakt til det civile samfund. Denne
bekymring blev blandt andet imødegået, ved at forsvarsministeriet
øgede den økonomiske støtte til ungdomskorpset ‘Jaunsardzes’.
Ungdomskorpset er en spejderlignende organisation efter russisk
forbillede . Formålet med organisationen er blandt andet at støtte
67
unge mennesker i deres sunde interesser og holde dem væk fra
kriminalitet. Organisationen har 7.300 medlemmer, hvilket er mere
end hæren. Derudover har ungdomskorpset en samfundsstøttende
funktion, idet medlemmerne modtager undervisning inden for bl.a.
turisme og historie samt lærer grundlæggende færdigheder inden for
f.eks. førstehjælp. Træningen omfatter også visse former for militær
uddannelse. Underviserne er fra nationalgarden eller professionelle
soldater. De unge er aldersinddelt i tre grupper: 12-14 år, 15-16 år og
17-18 år. Den sidste gruppe tilbydes skydeundervisning. Det er
frivilligt,
hvorvidt
det
enkelte
medlem
ønsker
Der
og
er
at
deltage
i
af
organisationens
forbindelse
forskellige
aktiviteter.
ingen
formel
mellem
ungdomskorpset
rekrutteringen
professionelle soldater, men der rekrutteres årligt ca. ti % fra
organisationen.
I forbindelse med implementeringen var man i militæret meget
opmærksom på, at de professionelle styrker ville blive belastet af
udsendelser. Da de væbnede styrker lægger vægt på hensynet til
familien, har forsvaret indført et rotationssystem, som betyder, at en
professional soldat efter en udsendelse er hjemme i Letland i en
given tidsperiode. Normalt tilbringer soldaten et år hjemme inden
den næste deployering. I denne tidsperiode kan soldaten ‘slappe af’
og forberede sig til næste mission via missionsforberedende træning.
Der er ingen øvre grænse for antallet af udsendelser. Det skal
samtidig nævnes, at de internationale operationer bliver opfattet
positivt i civilbefolkningen, der generelt bakker op omkring Letlands
internationale engagement.
Det sidste år med værnepligt meldte et stort antal unge sig frivilligt
til de væbnede styrker. Dette skyldtes formentlig, at det var deres
sidste chance for at afprøve militæret og derved finde ud af, hvad de
væbnede styrker kunne tilbyde dem. Dermed fungerede værnepligten
som en prøvetid af et års varighed, som ikke var forbundet med de
samme konsekvenser, som hvis man indgik en professionel kontrakt
på fem år. Trods populariteten tegnede kun alt for få af de
værnepligtige dog kontrakt med militæret efter værnepligten, idet de
anså kontraktens bindingsperiode på fem år som værende for lang.
Blandt de værnepligtige på de sidste årgange har 25-30 % givet
udtryk for, at de ville have underskrevet en kontrakt, hvis den i
stedet havde haft en varighed på tre år.
Side 41 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Slovakiet
Ved iværksættelsen af professionaliseringsplanen benyttede det
slovakiske forsvar et amerikansk rådgivningsfirma, som i en analyse
endevendte hele den slovakiske personelstruktur.
68
Man havde også
kontakt til det britiske og franske forsvarsministerium – ligesom
man havde stor gavn af NATOs Partnership for Peace-program og
dets forskellige rådgivende funktioner. Tyngden i rådgivningen blev
dog hentet hos rådgivningsfirmaet. En af de kritiske mangler var, at
Slovakiet
indtil
professionaliseringen
ikke
havde
haft
en
blev
professionel
mellemlederstruktur.
Mellemlederfunktioner
varetaget af værnepligtige eller professionelle officerer. Derfor var
officersstrukturen også overvældende, og hele organisationen alt for
toptung. Der er således ikke tale om en isoleret værnepligtsreform –
men derimod en fuldstændig omorganisering af de væbnede styrker i
Slovakiet.
Implementeringen af den professionelle styrke blev planlagt til at
foregå
over
en
periode
seks
år.
Da
Slovakiet
indkaldte
værnepligtige fire gange om året, besluttede man at reducere antallet
af indkaldte fra hold til hold, således at antallet af værnepligtige
gradvis ville falde.
Planen var at opnå en fuldt professionel styrke ved udgangen af
2006. Reelt gik professionaliseringen dog hurtigere end planlagt, og
de væbnede styrker bestod allerede fra 1. januar 2006 af 100 %
professionelle soldater. Antallet af indkaldte faldt således gradvis fra
16.235 i 2001 via 7.201 i 2003 til 2.472 i 2005.
Mens det gik hurtigere end forventet med at afvikle værnepligten, gik
det knap så hurtigt med at rekruttere professionelle soldater. Man
nåede således ikke målet på 15.360 menige og mellemledere pr. 1.
januar
2005,
men
derimod
kun
11.188.
Blandt
årsagerne
at
til
rekrutteringsvanskelighederne
anføres
blandt
andet,
små
ungdomsårgange netop slog igennem i Slovakiet i denne periode, at
landet oplevede rekordhøj vækst (blandt andet åbnede der store
bilfabrikker i landet), og endelig at de slovakiske væbnede styrker
først skulle til at skabe en rekrutteringskultur. Man havde ikke taget
højde for demografien, før man traf beslutningen om at afskaffe
værnepligten – og blev derfor overrasket over, at det var vanskeligt
at rekruttere.
Samtidig med professionaliseringen ændrede man på lovgivningen
omkring de personalegoder, som førhen tilfaldt professionelle
soldater. Fordelene – f.eks. inden for sundheds- og skolevæsenet –
bortfaldt
nu,
hvilket
i
kombination
med
stærkt
forringede
karrieremuligheder og en øget konkurrence på arbejdsmarkedet om
de bedste hoveder fik mange af de dygtigste officerer til at rejse på et
tidspunkt,
hvor
reformen
skulle
implementeres.
Dette
vanskeliggjorde en succesfuld reform.
Processen indebar en fuldstændig transformation af de væbnede
styrker med store ændringer på alle niveauer. Den samlede
personelstyrke inden for de væbnede styrker blev således reduceret
fra 46.662 i 2001 til 31.251 i 2005. Samtidig skete der store ændringer
i sammensætningen af styrken. I 2001 var der således 7.265 officerer
i de væbnede styrker, mens dette tal i 2005 var reduceret til 4.152,
Side 42 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
hvilket igen var reduceret til 3.326 officerer i 2006. Også inden for
officerskorpsets gradsstruktur skete der store ændringer. Ved
reformens start sad kun 64 % af alle officerer i stillinger, som
svarede til deres grad – resten var placeret i stillinger med mindre
ansvar, end graden betingede. For eksempel var lederen af et af
landets musikkorps general. Ændringerne blev håndteret gennem en
kombination af naturlig afgang, tilbud om tidlig pension og tilbud om
frivilligt at gå en eller flere grader tilbage. For at sikre sammenhæng
mellem grad og job blev der udarbejdet job- og funktionsbeskrivelser
for alle stillinger. Der blev også opbygget en helt ny bureaukratisk
struktur omkring udvælgelse og udnævnelse, og sammenhængen
mellem grad, job, uddannelse og aftrædelsesalder har i det hele taget
skabt en helt ny og mere effektiv forvaltningskultur.
Med ændringerne i strukturen var det naturligt at lukke garnisoner. I
Slovakiet valgte man fortrinsvis at lukke de mindre garnisoner,
sådan at styrkerne nu er koncentreret i større enheder omkring
øvelsesterræner. Man benyttede desuden lejligheden til at lukke en
del garnisoner, som var uhensigtsmæssigt placeret i bymiljøer.
Dermed var der en del besparelser, som dog ikke er opgjort specifikt.
Lukningen af garnisoner medførte et større politisk opgør om
placeringen
af
de
hænger
tilbageværende
dog
ikke
alene
installationer.
sammen
med
Garnisonslukningerne
afskaffelsen af værnepligten, men skyldes også, at man reducerede
kraftigt i personelstrukturen ved samme lejlighed.
Ligesom i Letland fik beslutningen om at afskaffe værnepligten et
rekordhøjt antal unge mænd til at melde sig i værnepligtens sidste
år.
Der
var
intet
tidspunkt
behov
for
et
nationalt
værnepligtslotteri a la det danske, da der på alle årgange var
tilstrækkeligt med egnede – og alle egnede skulle aftjene værnepligt.
For at sikre, at forsvaret forblev synligt og transparent i befolkningen
samt fremstod som en spændende og attraktiv arbejdsplads, pålagde
man militæret at gennemføre opmærksomhedsarrangementer. Alle
enheder
har
således
som
produktionsmål,
at
de
selv
skal
gennemføre lokale udstillinger og shows, samt at de skal bidrage til
nationale udstillinger og arrangementer, hvor militæret bliver
inviteret.
Desuden gennemfører forsvaret en central kampagne rettet mod
unge – såkaldte ‘ungdomslejre’.
militært
tilsnit.
Desuden
Disse lejre
er en form for
højtprofilerede
holdkonkurrencer, hvor unge konkurrerer i friluftsdiscipliner med
opfordres
forskellige
institutioner til at konkurrere (f.eks. Udenrigsministeriet mod
Forsvarsministeriet), sådan at der skabes opmærksomhed. Forsvaret
betaler for opholdet, forsikringer m.v. under lejrene – og deltagerne
inddeles i hold efter alder (14-15 år, 16-17 år og 18-19 år). Lejrene har
været gennemført i 2006 og 2007 og gennemføres desuden i løbet af
sommeren 2008. Vindere kan vælge at prøve kræfter med en militær
profession i 24 timer ‘med fuld musik’ og f.eks. opleve flyvning i
helikopter eller skarpskydning.
Trods
disse
tiltag
slog
vanskelighederne
med
at
rekruttere
professionelle soldater igennem, straks efter at værnepligten var
afskaffet – og dette til trods for, at Slovakiet allerede i 2001 oprettede
et rekrutteringskontor. Rekrutteringskontoret er underopdelt i blandt
Side 43 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
andet et personelstrukturkontor, som er ansvarligt for løbende at
beregne behovet for indtag til alle uddannelser i de slovakiske
styrker
samt
for
at
skabe
sammenhæng
årligt
i
gradsstrukturen.
for
Rekrutteringskontoret
fastsætter
produktionsmål
rekrutteringen. Overordnet set skal output af enhver art modsvares
af det tilsvarende input – og det har vist sig at være stadig
vanskeligere at opfylde disse mål. Dette skyldes ikke mindst væksten
i det slovakiske samfund, som blandt andet har ført til åbninger af
store fabrikker inden for autoindustrien (bl.a. VW). De væbnede
styrker kan ikke konkurrere på lønniveauet, men opfattes til gengæld
som en arbejdsplads med stor jobsikkerhed.
69
Under rekrutteringskontoret ligger desuden et marketingscenter,
som varetager al reklameindsats og indledende kontraktskrivning.
Blandt de væsentligste reklameaktiviteter fremhæves personlig
kontakt, reklame i trykte og elektroniske medier og internettet.
Blandt andet er der en aktivitetskalender på centerets hjemmeside,
som viser, hvilke rekrutteringsaktiviteter, shows og andre aktiviteter
der gennemføres, sådan at interesserede kan følge med.
Rekrutteringsvanskelighederne illustreres ved, at man i 2002 kunne
nøjes med at gennemføre 0,31 rekrutteringsaktivitet pr. rekrutteret,
mens man i 2007 måtte gennemføre 3,6 aktiviteter. (I dette eksempel
er en rekrutteringsaktivitet f.eks. lig med en udstilling og et
rekrutteringsbesøg i en landsby eller på et gymnasium).
Der bruges årligt i alt ca. 3,7 millioner kroner på rekrutteringen:
Midlerne er opdelt med ca. 370.000 kroner, som personelkontoret
direkte kan anvende, mens resten beror ved Forsvarsministeriet med
trækningsret
for
personelkontoret.
Disse
midler
betaler
for
reklameomkostninger i den trykte og elektroniske presse samt på
internettet. De militære enheders opmærksomhedsarrangementer er
ikke indregnet i dette beløb.
Generalstaben har beregnet, at det koster 2.5 millioner kroner at
rekruttere 700 egnede ansøgere til de væbnede styrker – dette svarer
til ca. 3.700 kroner pr. rekrutteret. Sidste år kontaktede man 14.000
mennesker direkte for at nå målsætningen på 765 rekrutterede. I
starten af professionaliseringen var det tilstrækkeligt at kontakte
6.000 personer direkte for at rekruttere 2.000. De interviewede
anfører, at der er en tæt sammenhæng mellem synlighed og
rekruttering. Det er lettere at rekruttere i de områder, hvor
garnisonerne gør en indsats og er meget synlige.
Slovakiet har ikke ændret sit rekrutteringsbudget, i takt med at det er
blevet
vanskeligere
at
rekruttere.
Aktuelt
viser
de
seneste
undersøgelser, at tre procent af en rekruttérbar ungdomsårgang
ønsker at blive professionelle, mens ni procent ‘overvejer det’.
Opgaven med at opbygge en mobiliseringsreserve blev placeret hos
mobiliseringsplanlægnings-centeret. Centeret skal opbygge en ‘aktiv
reserve’ af frivillige og egnede hjemsendte professionelle soldater.
Det planlægges at gennemføre den første øvelse med reserven i
2009. Slovakiet råder desuden stadig over ca. 800.000 reservister –
heraf ca. 15.000 tidligere professionelle soldater. Det er hensigten at
erstatte denne styrke med en mindre reserve af 20-60-årige frivillige.
Denne reserve skal bestå af tidligere professionelle soldater på
Side 44 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
kontrakt med forsvaret, som skal stå til rådighed for efteruddannelse
i op til 15 dage om året for menige og 30 dage om året for specialister
og mellemledere. Reservisterne modtager løn under indkaldelserne,
hvis ikke det firma, de er ansat i, kompenserer for løntabet.
Kontrakterne tegnes for tre år ad gangen, og generalstabens
personelkontor udpeger de kvalificerede, så man ikke kommer til at
tegne kontrakt med de forkerte. Det er desuden hensigten at benytte
den aktive reserve til at rekruttere til de professionelle styrker.
Rekrutteringsvanskelighederne har fået forsvaret til at overveje at
hæve pensionsalderen samt til at slække på optagelseskravene.
Pensionsalderen afhænger i dag af, hvilken grad man opnår, men for
personer med 55-års pensionsalder overvejer man f.eks. at hæve
pensionsalderen til 60 år.
Det skal bemærkes, at behovet for at styrke mellemlederstrukturen
har ført til, at mellemledere ikke kan blive officerer, samt at
velkvalificerede mellemledere tjener flere penge end yngre officerer.
Lønniveauet for de væbnede styrker er fastlåst via det nationale
forsvarsforlig, som løber for hele perioden frem til 2010. Niveauet er
politisk fastlagt og er fastlagt, sådan at forholdet mellem yngste
mands løn og forsvarschefens løn er 1:5,26.
70
Der kunne være god
mening i at justere på lønniveauet i forligsperioden, men af
budgettekniske og parlamentariske årsager er dette ikke muligt.
Et af de store ønsker i forbindelse med reformen var at ændre på
karrierestrukturen i militæret. Til dette formål oprettede man et
‘personalecenter’, som er ansvarligt for at udvælge og forfremme
medarbejdere til specialistfunktioner eller til næste højere grad.
Dette gælder alt personel frem til og med oberstløjtnantniveauet.
Dette var førhen et lokalt chefansvar, men da det blev misbrugt
gennem bl.a. nepotisme, korruption og pleje af andre private
interesser, blev det afskaffet ved reformen. Det affødte mange vrede
reaktioner fra de lokale chefer.
Endelig er ‘Psykologisk og sociologisk center’ ansvarligt for at
foretage indledende test på alle ansøgere og udgør dermed et
væsentligt element i rekrutteringen. Her gennemfører man også
screening af kandidater til udlandstjeneste i såvel stabe som INTOPS.
Side 45 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
607499_0046.png
07 Evaluering
Alle landene vurderer, at deres kapacitet og evne til at gennemføre
internationale operationer er forbedret, og at hovedformålet med
omstillingen fra værnepligt til professionelt forsvar dermed er
opfyldt.
Alle
de
undersøgte
lande
har
desuden
noteret
sig
‘computergenerationen’ eller ‘ølgenerationen’, som er øgenavne fra
henholdsvis Letland og Holland, der beskriver en generelt faldende
fysisk standard blandt de unge. Dette har haft særlig betydning, når
antallet af ansøgere har været faldende, fordi det enten betyder, at
man må afvise en større del af de unge ved optagelsesprøverne eller
sænke optagelseskravene og øge uddannelsens længde for at kunne
bringe de unge i en fysisk tilstand, hvor de effektivt kan forrette
militærtjeneste.
De fire undersøgte lande har desuden alle noteret sig et forøget antal
kvindelige ansøgere, og alle har øget antallet af kvindelige soldater
siden afskaffelsen af værnepligten. Dette kan skyldes, at alle landene
angiver, at de efter afskaffelsen af værnepligten har søgt at øge
rekrutteringsbasen, hvilket f.eks. har medført, at jobkampagnerne
har ændret karakter og f.eks. målrettes mod at skaffe kvindelige
ansøgere.
En anden årsag kan være, at alle lande angiver, at målinger og
vurderinger samstemmende peger i retning af, at forsvarets prestige
i samfundet er øget, efter at værnepligten er afskaffet. (Dette betyder
dog ikke nødvendigvis, at soldaterne er blevet mere populære i f.eks.
erhvervslivet. Faktisk angiver de adspurgte i Frankrig, at det ikke
giver fordele at sætte militærtjeneste på sit CV.)
Et andet fællestræk er, at alle landene har oplevet modstand mod
forandring blandt grupper af de professionelle i forsvaret. De
adspurgte anfører, at dette til dels skyldes frygt for forandring – samt
helt konkret, at omstruktureringen vil komme til at medføre
udsendelse til internationale missioner for medarbejdere, som hidtil
har levet stationært omkring samme garnison hele deres karriere.
En central pointe er desuden, at rekruttering nok er vigtig, men at
fastholdelse er mindst lige så vigtig. Det er nemlig billigere at
fastholde og ‘genbruge’ soldater end at rekruttere og nyuddanne. I
både Frankrig og Holland vurderer personelstabene således, at det
optimale ansættelsesperspektiv for menige er otte år i systemet.
Side 46 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier
Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
607499_0047.png
Alle
landene
og
konstaterer
forhold
fastholdelse.
desuden,
har
stor
at
demografiske
for
om
den
og
både
samfundsøkonomiske
rekruttering
betydning
Konkurrencen
egnede
arbejdskraft bliver således kraftigt påvirket af antallet af unge, der er
til rådighed på hver ungdomsårgang, samtidig med at de økonomiske
konjunkturer påvirker erhvervslivets efterspørgsel efter arbejdskraft.
Den værst tænkelige situation (for både forsvaret og erhvervslivet)
optræder
dermed,
når
små
ungdomsårgange
bliver
kraftigt
efterspurgt af et erhvervsliv i vækst.
Endelig ser det ud til, at de nye professionelle styrker ikke er billigere
end
øget
værnepligtssystemet,
deres
hvilket
ikke
kun
skyldes
gennem
selve
hele
organiseringen af de væbnede styrker: Letland og Slovakiet har f.eks.
forsvarsbudgetter
løbende
omstruktureringen, men dette har i lige så høj grad været et led i
landenes målsætning om at leve op til NATOs målsætninger om, at
medlemslandene
skal
bruge
to
procent
af
deres
bruttonationalprodukt (BNP) på militæret. (Og de to lande har ikke
blot øget deres forsvarsudgifters andel af BNP: Selve BNP er også
forøget, så i reelle tal er der tale om kraftige forøgelser). For Hollands
og Frankrigs vedkommende er omkostningerne til militæret også
steget efter afskaffelsen af værnepligten. Landene angiver dog alle,
at omkostninger til materielanskaffelser og slitage på materiellet i
internationale operationer samt det forhold, at operationerne er
forbundet med store transport- og logistikomkostninger, spiller en
væsentlig rolle.
Figur 6.
Udgifter pr. soldat i Frankrig, Holland og Danmark 1988-2000 (faste priser (2005 USD))
170000
160000
Holland
Frankrig
150000
Danmark
140000
2005 U S D
130000
120000
110000
100000
1988
1992
År
1996
2000
Kilde: SIPRI og Military Balance
Det stigende udgiftsniveau illustreres i figur 6. Figuren viser
udviklingen i forsvarsudgifterne pr. soldat i Frankrig, Holland og
Danmark i perioden 1988 til 2000 (det vil sige i den periode, hvor
værnepligten afskaffes i Holland (fra 1993 til 1996) og Frankrig (fra
1996 til 2001)). Der sker i denne periode en bemærkelsesværdig
forskydning mellem landene i forhold til ressourceforbrug pr. soldat,
således at Danmark går fra at bruge flest ressourcer pr. enhed til at
Side 47 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
607499_0048.png
bruge færrest, hvorimod Holland går fra at bruge færrest til at bruge
flest.
Det
er
særligt
interessant,
at
forøgelsen
i
Hollands
ressourceforbrug pr. soldat falder sammen med indførelsen af den
professionelle hær i 1992. I denne periode er Danmark ellers i stand
til at sænke ressourceforbruget pr. enhed, således at det danske
ressourceforbrug er godt 25 % lavere end det hollandske. Ligeledes er
det bemærkelsesværdigt, at det franske udgiftsniveau også stiger
ved indførelsen af den professionelle hær. Denne udgiftsstigning ses
dog også både i Holland og Frankrig og kan derfor ikke forklares
alene med afskaffelsen af værnepligten.
Figur 7.
Udviklingen i udgifter pr. soldat i Letland, Slovakiet og Danmark (faste priser (2005 USD))
200000
180000
Danmark
160000
140000
120000
2005 U S D
100000
80000
Letland
60000
Slovakiet
40000
20000
0
2000
2004
År
2007
Kilde: SIPRI og Military Balance
Figur 7 illustrerer den samme udvikling i Slovakiet, Letland og
Danmark i perioden 2000-2007 – det vil sige, det tidsrum hvor de to
førstnævnte afskaffede værnepligten. Man ser i denne periode den
samme interessante udgiftsstigning i de to lande der går over til en
professionel hær. Til sammenligning har udviklingen i Danmark
betydet et fald i de samlede udgifter. Det er i denne sammenhæng
bemærkelsesværdigt, at udgifterne i både Slovakiet og Letland er
steget kontinuerligt og stejlt (cirka 450 % i Letland og 280 % i
Slovakiet) over den forholdsvis korte periode. Stigningen i de to
lande er således betydelig højere og mere ensformig end det rodede
billede man så for Frankrig og Holland. Dette tyder på at
udgiftsstigningen ikke udelukkende kan tilskrives skiftet til en
professionel hær. Overgangen til NATO-medlemskab og et generelt
behov for en forbedring af det militære materiel kan således ses som
medvirkende til stigningen i de to landes forsvarsudgifter pr. soldat.
Sammenfattende
har
alle
de
fire
lande
haft
øgede
militæromkostninger, siden de afskaffede værnepligten. De større
omkostninger skyldes i alle de fire lande en kombination af
initialomkostninger til organisationsændringerne og omkostninger,
som kan henføres til et højere aktivitetsniveau – samt at lønniveauet
inden for forsvaret har måttet tilpasses udviklingen i resten af
samfundet.
Side 48 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Frankrig
Det er det overordnede indtryk, at rekruttering generelt ikke har
været noget problem i det franske forsvar, mens der var værnepligt.
Man havde i værnepligtstiden end ikke et organ, der beskæftigede sig
med rekruttering. Man må derfor gå ud fra, at værnepligten i Frankrig
gjorde tilstrækkeligt reklame for forsvaret til, at det ikke var
nødvendigt med en særlig indsats.
Til at starte med var der mange omkostninger forbundet med
omstruktureringsprocessen. Blandt andet måtte man investere
kraftigt i etableringen af et rekrutteringscenter . Udgifterne til
71
lønninger i forsvaret steg også markant, men til gengæld kunne man
spare på strukturelle omkostninger – blandt andet ved at nedlægge
kaserner og andre faciliteter. Som tidligere nævnt oplevede man i
overgangsfasen
til
professionalisering
et
mindre
rekrutteringsproblem, som det franske forsvar ellers var uvant med.
Efter overgangsfasen og etableringen af strukturer, som kunne
håndtere den ændrede
rekrutteringssituation,
er det ikke de
interviewedes indtryk, at der har været nævneværdige problemer
med rekrutteringen. Forsvaret skal gennemsnitligt rekruttere ca.
30.000 unge hvert år, og man tilbyder mange forskellige former for
ansættelse i forsvaret. Især for mellemledergruppen er systemet
meget fleksibelt. De skriver kontrakt for et år ad gangen. Denne
kontrakt kan de forny 4 gange, før de er tvunget til at skifte til en
anden
ansættelseskategori.
Officerssystemet
er
adskilt
fra
mellemledersystemet, men der er dog muligheder for, at sergenter
kan få en officersuddannelse og maksimalt opnå rang af kaptajn. De
interviewede erkendte, at det etårige kontraktsystem er en dyr
løsning, og at det i praksis egentlig fungerer som en slags
værnepligt, men man bibeholder ordningen for at gøre de unge
interesserede og lade dem prøve kræfter med forsvaret samt for at
kunne se dem an, inden man tegner en længerevarende kontrakt.
Desuden har man iværksat tiltag, der skal forsøge at fastholde bl.a.
konstabelgruppen. Man har opstillet en model, hvor forsvaret
udbetaler præmier til den enkelte soldat efter et antal års tjeneste
med det sigte, at soldaterne når op på den ønskede gennemsnitlige
ansættelsestid på otte år. I dag udløses første præmie efter fem år.
Årsagerne til, at det franske forsvar har så få problemer med
rekruttering, kan være knyttet til den generelle recession på det
franske
arbejdsmarked.
Da
der
er
forholdsvis
stor
ungdomsarbejdsløshed i Frankrig, søger mange unge til forsvaret,
som faktisk er den næststørste arbejdsgiver i landet.
De interviewede vurderer, at de fleksible vilkår, som militæret
tilbyder, også spiller en rolle på et arbejdsmarked, som ellers ikke
har ry for at være fleksibelt. Ud over fleksibilitet kan forsvaret
selvfølgelig også tilbyde stabilitet i stillingen, hvis man vælger en
længerevarende kontrakt, og forsvaret har en del sociale tilbud til
deres ansatte, bl.a. billige lejligheder, som er et tilbud, som rigtig
mange unge sætter stor pris på. Til gengæld giver de interviewede
udtryk for, at det ikke betragtes som en fordel at have erfaring fra
Side 49 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
forsvaret, som det ellers ofte er tilfældet i f.eks. Danmark, hvis man
ønsker ansættelse i den civile sektor.
Som led i omstruktureringerne har man set en klar tendens til, at
militæret ansætter mange flere civile i forsvaret til at løse især
administrative opgaver, som tidligere blev varetaget af forsvarets
eget personel.
Den sporadiske modstand mod at afskaffe værnepligten, som man så
i forsvaret inden afskaffelsen, er generelt blevet overvundet. Der er
en pragmatisk accept af, at det i dag nærmest er strukturelt umuligt
at genindføre værnepligt i samme form, som den havde tidligere, da
man bl.a. ikke længere råder over de fysiske rammer for sådan et
tiltag.
Til gengæld har urolighederne i Paris’ forstæder i 2005 pustet liv i
diskussionen i civilsamfundet og blandt politikerne om genindførelse
af værnepligten som et opdragende element til at disciplinere de
unge, ukontrollable kræfter. De interviewede mener dog ikke, at en
genindførelse af værnepligten kan samle opbakning i befolkningen
eller flertal i parlamentet. De understreger, at holdningsændringen i
befolkningen fra at opfatte forsvaret som et patriotisk projekt til at
se det som et praktisk værktøj, som staten fortrinsvis kan bruge til
humanitære formål, nu er så konsolideret, at de ikke kan forestille
sig en tilbagevenden til den gamle form for værnepligt.
Med hensyn til ‘borgerpligten’ har den franske rigsrevision for nyligt
rejst spørgsmålet om, hvad man får for de penge, som denne dag
koster om året. Rigsrevisionen mener, at dagen giver for lidt afkast,
hvis man alene vælger at se den som en reklamesøjle for forsvaret,
og at 5,2 milliarder kroner om året er for store omkostninger for at
opretholde en ‘direct mailing list’ til interesserede unge.
72
Holland
Omkostningerne til forsvaret er på trods af de kraftige personel- og
strukturreduktioner steget med ca. 17-20 % sammenlignet med
niveauet før suspendering af værnepligten. Den enkelte soldat er
således i dag dyrere end tidligere. Dette skyldes først og fremmest, at
omkostningerne til aktiv deltagelse i internationale operationer har
været større end forventet, samt at de har medført omfattende
indkøb af nyt materiel. Professionaliseringen af forsvaret har
desuden medført øgede omkostninger til at sikre personelstyrkens
størrelse.
Lønniveauet for en professionel soldat er stort set uændret, idet
startlønnen for en professionel soldat fortsat er højere end en
normal startløn for en ansat på tilsvarende uddannelsesniveau i det
private erhvervsliv. Det er endvidere erfaringen i Holland, at løn ikke
er det væsentligste middel til at rekruttere og fastholde personer i
forsvaret. Derimod er det variable såsom karrieremuligheder,
langtidsdeployeringer og spørgsmålet om, hvorvidt soldater kan
kombinere deres arbejde med rollen som forældre, der spiller en
afgørende rolle for den enkelte soldat.
Samtidig har forsvaret siden suspendering af værnepligten erfaret, at
de nye professionelle soldater skal behandles, undervises og trænes
Side 50 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
på helt nye måder i forhold til den periode, hvor Holland havde
værnepligt. Dette skyldtes ikke mindst, at de værnepligtige – som jo
var udvalgt blandt eliten af de unge – var mere initiativrige og havde
bedre
intellektuelle
kvalifikationer
grund
af
deres
høje
uddannelsesniveau. I dag – hvor forsvaret ikke længere rekrutterer
de allerdygtigste – skal procedurer indøves langt grundigere og
gentages hyppigere for at sikre, at indlæringen er tilfredsstillende.
Fordi man har fastholdt de fysiske og intellektuelle minimumskrav
til ansøgerne, har kvalifikationsniveauet hos de rekrutterede (selv
om det nu er lavere end under perioden med værnepligt) generelt
været tilfredsstillende. Rekrutteringskontorerne har dog ikke været i
stand til at rekruttere det nødvendige indtag på ca. 5.000 om året.
Derfor er det hollandske forsvar på nuværende tidspunkt nede på ca.
80 % af sin bevilligede personelstyrke. Det er specielt specialister
som f.eks. mekanikere og folk med anden teknisk baggrund, som det
er vanskeligt at tiltrække. Det hollandske forsvar har derfor iværksat
et nyt initiativ. Det skal tiltrække ældre, veluddannede personer
(over 30 år). Endvidere har det hollandske forsvar i en periode haft
mangel på læger, da værnepligtige tidligere udgjorde størstedelen af
lægestaben i forsvaret. Forsvaret har i dag professionelle læger, og
man har i øjeblikket ingen problemer med at rekruttere læger til
forsvaret, men i fremtiden kan det blive et problem, idet 85 % af
nyuddannede læger i Holland er kvinder, som traditionelt ikke er
indstillet på at arbejde fuld tid, hvilket forsvaret kræver.
For at sikre tilstrækkeligt med lægekapacitet har det hollandske
forsvar betalt for driften af et ekstra operationshold på ti hollandske
hospitaler. Til gengæld kan forsvaret kræve, at de pågældende
hospitaler ind imellem skal stille med et frivilligt operationshold, der
kan deployeres i seks måneder til et missionsområde sammen med
hollandske soldater. Det er således sygehuset, der skal udvælge
operationsholdet, og ikke forsvaret. Projektet er blevet en stor
succes, idet mange læger gerne vil have erfaringer med krigskirurgi:
En
erfaring,
de
ikke
kan
mange
andre
steder
end
i
missionsområderne. De gode erfaringer med dette projekt har gjort,
at forsvaret har besluttet at udbrede ideen til andre faggrupper, for
eksempel til mekanikere og andre teknikere.
Den hollandske forsvarsminister har formuleret en vision om, at 30
% af de ansatte i forsvaret skal være kvinder, idet dette menes at
give en bedre dynamik i forsvaret. Derfor har forsvaret indledt et
‘kønsprojekt’, der går målrettet efter kvinder og efter at fastholde de
kvinder, som allerede er ansat i forsvaret. Der er blevet iværksat
flere nye initiativer, der for eksempel tager større hensyn til gravide.
Det understreges dog, at det hollandske forsvar ikke vil give
særbehandling til kvindelige officerer, så de lettere kan gøre karriere.
På nuværende tidspunkt er ca. 7 % af de ansatte i forsvaret kvinder,
hvilket er en forøgelse sammenlignet med tiden før suspendering af
værnepligten. Kvinder kan forrette tjeneste i alle enheder med
udtagelse af det hollandske marinekorps og i ubåde.
Det er på nuværende tidspunkt et stort problem for forsvaret, at de
unges fysiske form er forringet i forhold til tidligere. Omkring
halvdelen af de unge kan ikke leve op til de fysiske krav ved
afprøvningerne, og omkring en tredjedel af disse bliver kategoriseret
Side 51 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
som varigt uegnede. Disse tal er i skærende kontrast til tidligere,
hvor ca. 70 % var tjenstdygtige. Det hollandske forsvar har ikke, som
for eksempel i Letland, valgt at sænke de fysiske og psykologiske
krav til unge, der søger ansættelse i forsvaret i håbet om at øge
rekrutteringen. Unge, der ikke lever op til de fysiske krav, bliver bedt
om at gå hjem og træne i to til tre måneder og derefter komme
tilbage og tage prøverne om.
Det største problem for det hollandske forsvar er at fastholde
personellet. Derfor har forsvaret indført meget fleksible kontrakter
to,
fire
og
seks
år.
Det
er
målsætningen
i
at
fastholde
og
korttidsansatte i forsvaret i otte år, hvilket vurderes at give en
tilfredsstillende
balance
mellem
investering
uddannelse
gavntjeneste. Derfor har man indført et bonussystem, hvor bonussen
stiger i takt med ancienniteten. Desuden betaler forsvaret for
uddannelse af sine medarbejdere, så de ansatte er velforberedte den
dag, hvor de skal skifte til en civil karriere. Målsætningen er, at alle
militære
medarbejdere
kommer
ud
med
et
højere
uddannelsesniveau, end da de startede i forsvaret. Endvidere yder
forsvaret sine ansatte nogle sociale privilegier som for eksempel
sygesikring. Disse tiltag har bl.a. betydet, at forsvaret i en
landsdækkende årlig undersøgelse i de sidste to år har rangeret som
Hollands tredjebedste arbejdsplads, og forsvaret har aldrig været
rangeret dårligere end nummer fem. Dette udgør i sig selv en
uvurderlig reklame for forsvaret i det hollandske samfund.
Det betragtes efterhånden som et etableret faktum, at værnepligten
ikke længere kan genetableres, ligesom det ikke vil give mening at
mobilisere de hjemsendte værnepligtige. Dette skyldes blandt andet,
at forsvaret ikke længere råder over den mængde udstyr (støvler,
uniformer etc.), som en genetablering vil kræve, samt at værdien af
den militære uddannelse, som blev givet midt i 1990’erne må anses
som værende meget begrænset. Initialomkostningerne til at anskaffe
våben, uniformer, udrustning og materiel vil være omfattende.
Derudover vil der opstå en diskussion om, hvilke årgange der skal
være de første, som skal genindkaldes.
På trods af udfordringerne ved en eventuel genindførelse af
værnepligten er der kræfter i det hollandske samfund, der kræver en
genetablering af værnepligtssystemet. Disse grupper er bekymrede
over
vanskelighederne
hos
ved
de
at
opnå
et
tilfredsstillende
soldater.
En
uddannelsesniveau
professionelle
universitetsuddannet vil for eksempel søge ansættelse i det private
frem for forsvaret. Hollands største parti, Kristendemokraterne,
finansierer en tænketank, der til tider opsender prøveballoner med
ideer til en ny form for værnepligt, hvor også kvinder bliver berørt.
Letland
Beslutningen
om
at
afskaffe
værnepligten
er
blevet
positivt
modtaget i det lettiske samfund. Siden beslutningen har ca. 80 % af
befolkningen støttet beslutningen om at afskaffe værnepligten, og
dette tal er uændret, efter at reformen er tilendebragt. Også i
militæret er der stor tilfredshed med reformens forløb, og efter
professionaliseringens gennemførelse er forsvarets prestige steget,
Side 52 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
det
nu
rangerer
som
nummer
fire
blandt
landets
mest
prestigefyldte erhverv. De interviewede vurderer, at dette først og
fremmest skyldes, at styrkerne anses som bedre uddannede, at
lønningerne er blevet højere, og at der er anskaffet bedre udstyr.
Alle
politiske
partier
støttede
beslutningen
om
at
afskaffe
værnepligten. Transformationen er derfor blevet anset som en stor
succes i politiske kredse, og der har derfor ikke været nogen
diskussion om værdien af at afskaffe værnepligten. Indførelsen af
moderne og højteknologisk materiel i de væbnede styrker har
betydet mere træning af den enkelte soldat, hvilket er en af
årsagerne til, at uddannelsesomkostningerne i de væbnede styrker er
fem-seks gange så høje, som før værnepligten blev suspenderet . På
73
den baggrund – og for at leve op til NATO-kravene – har regeringen
siden 2003 årligt øget forsvarsbudgettet, hvilket på nuværende
tidspunkt betyder, at 1,79 % af det samlede BNP tilføres de væbnede
styrker (forøgelsen skal samtidig ses i lyset af, at BNP er kraftigt
forøget).
Også i de væbnede styrker er reformerne blevet opfattet positivt. Det
vil dog stadig tage nogen tid at ændre officerskorpsets ‘mind-set’, da
omgangstonen blandt professionelle soldater er væsensforskellig fra
tonen mellem professionelle og værnepligtige. I de kommende år vil
militæret derfor arbejde for en ændring i ledelsesstilen hos
officererne fra elementær kommandoføring til samarbejde og
involvering.
Oprindelig planlagde Letland at satse på, at incentives i form af
faciliteter såsom sports- og rekreationscentre og officersklubber etc.,
idet opførelsen af sådanne centre skulle skabe større tilfredshed på
arbejdspladsen, så forsvaret kunne fastholde de ansatte. Disse
planer måtte dog udskydes, idet omkostningerne ved at gennemføre
dem viste sig alt for omfattende.
Letland har også erfaret, at det er særdeles vigtigt for den enkelte
soldat, at der er udsigt til karrieremuligheder. I rekrutteringsøjemed
er
det
vigtigt
at
vise
den
potentielle
soldat
alle
de
udviklingsmuligheder, som de væbnede styrker kan tilbyde.
2005 og 2006 var rigtig gode rekrutteringsår. I 2005 tegnede 285
værnepligtige en professionel kontrakt, og året efter underskrev i alt
628 personer en kontrakt. Heraf var de 230 værnepligtige, som efter
værnepligten ønskede at gøre tjeneste som professionelle. Efter
afskaffelsen af værnepligten er det dog blevet vanskeligere at
rekruttere til de væbnede styrker, hvilket bl.a. har betydet, at 5-6 % af
stillingerne i forsvaret er ubesatte.
En anden årsag til, at rekrutteringen er blevet vanskeligere, er de
demografiske
og
økonomiske
variable.
grund
af
små
ungdomsårgange (som allerede slår igennem nu) vil der i de
kommende år være stadig færre unge at rekruttere. Da den lettiske
økonomi samtidig har haft høje vækstrater, har forsvaret haft
vanskeligt ved at tiltrække unge mennesker. Lønningerne i den
private sektor i storbyerne er nemlig højere end de lønninger, som
forsvaret kan tilbyde. Det er forventningen, at forsvaret vil have
lettere ved at rekruttere i tider, hvor den lettiske økonomi
gennemlever mindre vækstrater eller er i recession.
Side 53 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Opgørelser fra rekrutteringskontorerne viser, at det koster ca. 1.185
kroner i direkte reklameomkostninger at rekruttere en soldat til de
væbnede styrker. Det årlige reklamebudget er på 754.000 kroner.
Radio og internettet har vist sig som de mest effektive medier i
rekrutteringsøjemed. Rekrutteringskontorerne nåede i 2007 op på 70
% af det planlagte rekrutteringsmål, og det er forventningen, at dette
års tal vil stige pga. afmatning i den økonomiske vækst. De væbnede
styrker kan tilbyde potentielle kommende soldater en fast, stabil
indkomst som ligger en anelse over gennemsnitslønnen i landet, og
som
ikke
bliver
påvirket
af
konjunkturudsving.
De
centrale
rekrutteringsargumenter synes dermed at være stabilitet inden for
løn- og ansættelsesforhold.
For at kunne rekruttere og fastholde flere soldater har man ændret
trænings-
og
uddannelsessystemet.
Dette
skyldes,
at
ungdomsårgangene i disse år er i dårligere fysisk form end tidligere.
Militæret har sænket de fysiske krav, der stilles til soldaterne ved
rekrutteringen. De første tre måneder fokuserer nu målrettet på at
forbedre soldaternes fysiske niveau. De uddannelsesmæssige krav er
ligeledes blevet sænket, idet værnepligtige før afskaffelsen af
værnepligt skulle have en gymnasial uddannelse, hvis de ønskede at
blive professionelle soldater. I dag er det nok med ni til ti års
skolegang, om end soldaten i løbet af sin femårige kontrakt skal
bestå
en
gymnasial
eksamen .
74
Soldater
uden
en
gymnasial
uddannelse kan kun gøre tjeneste i infanterienheder og ikke i
specialiserede tekniske funktioner eller efterretningsfunktioner.
Slutteligt er alderskriteriet blevet sænket fra 19 til 18 år, så det nu er
muligt at gå direkte fra skolesystemet til de væbnede styrker.
Personer med tidligere militær træning (for eksempel tidligere
værnepligtige eller medlemmer af ungdomskorpset) kan springe de
første tre måneders basisuddannelse over.
Lempelsen af de ovenstående kriterier har betydet, at de væbnede
styrker har oplevet et mindre fald i kvaliteten af de personer, der
søger
om
en
professionel
kontrakt.
officersakademiet
er
kvaliteten af ansøgerne dog på samme niveau som tidligere.
Soldaternes gennemsnitsalder er den samme som tidligere. Officerer
i hæren er gennemsnitlig 33-35 år, og menige er 25-26 år. Antallet af
kvinder i de væbnede styrker er 18 %. Dette tal har ikke ændret sig
væsentligt, idet der dog er tale om en lille stigning. De fleste kvinder
arbejder i administrative funktioner.
På nuværende tidspunkt giver forsvaret ingen sociale fordele for
soldater med familier. Men i fremtiden vil dette være et område af
særlig interesse, hvis forsvaret ønsker, at deres soldater fastholdes i
forsvaret og fornyer deres kontrakt. Det er håbet, at forsvaret i
fremtiden, ved at tilbyde soldaterne særlige fordele, vil have lettere
ved at rekruttere og fastholde sine ansatte. Forsvarsministeriet har
allerede finansielt støttet opførelsen af bl.a. børnehaver, skoler etc.,
der ligger i nærheden af militærbaser, og som soldaternes familier
kan benytte.
Set i bakspejlet var en transitionsperiode på tre år for kort tid, og en
længere periode havde været bedre, da man derved ville kunne sikre
bedre
kommunikation
og
organisation
mellem
de
forskellige
arbejdsgrupper, der arbejdede med reformerne. F.eks. har der været
Side 54 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
perioder, hvor de love og bestemmelseskomplekser, som fastsætter
vilkårene for forsvaret – herunder f.eks. ansættelsesvilkår og
hjemsendelsesvilkår – ikke var opdaterede.
Slovakiet
Det er alt i alt blevet lettere at gennemføre internationale
operationer, hvilket kan ses af, at kvaliteten af de aktuelt udsendte
soldater er steget. I det hele taget er træningsniveauet for de
slovakiske væbnede styrker drastisk forøget, og man vurderer, at
man nu er i stand til at opfylde sine internationale forpligtelser.
Slovakiet regner således med at påtage sig et større ansvar i bl.a.
Afghanistan i fremtiden. Der har ikke været vanskeligheder med at
stille styrker til internationale operationer, til trods for at det er
muligt for alle at opsige deres kontrakt med kort varsel og uden
nævneværdige
konsekvenser
også
for
personel,
som
står
umiddelbart foran udsendelse.
Omkostningerne til militæret er steget. Ved beslutningen i 2001
kostede værnepligten 13,2 millioner kroner. En fremskrivning til
2010-omkostningsniveau
baggrund
af
udviklingen
i
samfundsøkonomien viste, at omkostningerne kunne forventes at
stige til ca. 65 millioner kroner. Dette inkluderede uddannelse,
indkvartering
etc.
Det
samlede
omkostningsniveau
til
3.000
professionelle er dermed højere, end omkostningerne til 12.500
værnepligtige ville have været, hvilket blandt andet skyldes, at de
professionelle reelt anvendes i internationale operationer og derfor
har et meget højere aktivitetsniveau.
Professionaliseringen har ført til ansættelse af markant flere kvinder
i militæret: Nu er andelen af kvinder omkring 8 til 9 %. Før
professionaliseringen var den omkring 2 %. Dengang skulle man
være værnepligtig, før man kunne fastansættes, mens man nu kan
gå direkte i gang. De interviewede anfører, at en del af forklaringen
på, at der er kommet flere kvinder, ligger i, at mange (de
interviewede vurderer ca. 70 %) melder sig for at opnå sociale
fordele, som f.eks. tryghed i ansættelsen, andre ønsker reelt en
militær karriere, mens en del ønsker at gøre tjeneste i administrative
stillinger. En forklaring kunne også være, at fabriksarbejde i
Slovakiet er blevet et højtlønsområde, som derfor tiltrækker flere
mænd. Mange af de kvinder, som rekrutteres, kommer fra familier,
som har haft en militær tradition. Kvinder har generelt samme
rettigheder som mænd – men mødre og moderskab er særligt
beskyttet ifølge forfatningen. Der er 28 ugers barselsorlov (starter en
måned inden fødslen). Kvinder, som udsendes i internationale
operationer, graviditetstestes før udsendelsen og kan ikke udsendes,
hvis de er gravide. Kvinder kan dog godt udsendes til stabsstillinger i
NATO-strukturen, selv om de evt. er gravide.
Det var et stærkt ønske, at man efter professionaliseringen skulle
kunne
udsende
hele,
samtrænede
enheder
til
internationale
75
operationer. Dette var umuligt i den gamle struktur, hvor de
værnepligtige indgik i enhederne, men ikke kunne udsendes. Dette
er nu en realitet og beskrives som en stor succes.
Side 55 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Med hensyn til det professionelle forsvars afspejling af den civile
sektor har det vist sig vanskeligt at sikre repræsentation af
mindretal i forsvaret. Slovakisk registerlovgiving forhindrer, at man
registrerer befolkningen efter deres etniske, religiøse eller anden
gruppering – men der er en række mindretalsspørgsmål at tage højde
for. De interviewede vurderer, at der generelt er en god balance inden
for de væbnede styrker, idet ungarere og romaer dog ikke er
repræsenteret i samme omfang, som de er i befolkningen. De
interviewede anfører, at det er vigtigt (men i øjeblikket umuligt på
grund af registerlovgivningen), at man skaber et militær, som
afspejler befolkningssammensætningen.
Et andet vigtigt element er, at professionaliseringen har skabt større
afstand mellem officerer, mellemledere og menige. De interviewede
beskriver dette som et positivt element, som ud over en mere
effektiv ledelse tillader alle faggrupper at have en professionel
stolthed. Det har desuden vist sig rigtigt at opbygge en professionel
og velfungerende mellemlederstruktur – dette har vist sig at være en
krumtap og har fortsat meget høj prioritet.
Opbakningen til de væbnede styrker er steget markant, siden man
suspenderede værnepligten. De interviewede anfører, at andelen af
borgere, som har en positiv opfattelse af militæret i 2007, er steget
til 72 %. Før beslutningen om at afskaffe værnepligten var den under
50 %. Den stigende opbakning hænger også sammen med, at man
ikke længere skal tvinge nogen til militærtjeneste. Desuden er
disciplinen blevet markant bedre inden for de væbnede styrker: De
tager sig mere professionelle ud, og samtidig betyder et mindre antal
veltrænede soldater, at der er penge til ordentligt udstyr samt bedre
og mere moderne våben. Derfor signalerer man også større
professionalisme, hvilket igen har en positiv effekt over for
befolkningen. Samlet set vurderer de interviewede, at der efter
afskaffelsen af værnepligten er mere prestige i at være soldat.
Forsvarsministeriet
er
ved
at
forberede
en
undersøgelse
af
jobtilfredsheden blandt de professionelle soldater. Undersøgelsen
skal blandt andet komme med forslag til sociale bonusordninger –
som f.eks. adgang til at komme først på offentlige ventelister.
Side 56 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
607499_0057.png
08
Opsamling og generelle
observationer
I dette afsnit sammenfattes observationerne inden for de fire antagelser, som
rapporten undersøger:
Antagelse 1:
Værnepligt, økonomi og rekruttering.
Man kan godt rekruttere det nødvendige antal professionelle soldater, hvis
man afskaffer værnepligten – men konjunkturudsving, størrelsen på
ungdomsårgangene og ansættelsesforholdene afgør præmisserne.
Alle landene har oplevet vanskeligheder med at rekruttere specialister som
f.eks. mekanikere – men det samme gør sig gældende for lande, som ikke har
afskaffet værnepligten (f.eks. Danmark). Landene har haft varierende evne til
at rekruttere til de klassiske militære funktioner – og de interviewede angiver
generelt, at ungdomsårgangenes størrelse og situationen i erhvervslivet (og
hermed jobmulighederne og lønniveauet uden for militæret) spiller en
afgørende rolle for evnen til at rekruttere. Det spiller desuden en stor rolle, at
soldaternes anseelse generelt er steget i befolkningen efter afskaffelsen af
værnepligten. Ansættelsesforholdene viser sig også at spille en stor rolle:
Erfaringerne viser, at kontraktudformningen er vigtig. Kontrakter skal både
give
forsvaret
mulighed
for
at
se
de
kommende
soldater
an
inden
fastansættelsen samt fastholde dem i et ansættelsesforhold, som giver mest
mulig effekt for uddannelsesmidlerne. Dette bør suppleres med grundige test.
Samtidig skal de ansatte opleve fleksibilitet. Derfor skal man grundigt
analysere forsvarets behov og målgruppens ønsker og forventninger og
designe kontrakterne herefter. Erfaringerne viser også, at det ikke er en fordel
at fastholde alle medarbejdere i livstidsstillinger. I Holland anfører man f.eks.,
at det er rentabelt at fastholde medarbejdere på manuelt niveau i otte år.
Det koster penge at omstille sit militær fra værnepligtsbasering til
professionelle styrker, men tyngden af omkostningerne skyldes, at
omstillingen forøger mulighederne for aktiv deltagelse i internationale
operationer – og dermed også behovet for at forberede sig på dem. Og dette er
dyrere end træning i territorialforsvar.
Alle de interviewede angiver, at omkostningerne til militæret er steget siden
afskaffelsen af værnepligten. De anfører desuden, at denne udvikling skyldes
tre indbyrdes uafhængige forhold:
Side 57 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier
Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
For det første har man haft øgede omkostninger til løn, for det andet har man
haft øgede omkostninger til rekruttering og udvælgelse, og for det tredje har
man haft omkostninger, som kan henføres specifikt til de ændrede opgaver (fra
territorialforsvar til internationale operationer).
De øgede lønomkostninger skyldes, at professionelle soldater generelt
modtager en højere løn end værnepligtige. Lønomkostningerne varierer derfor
alene med antallet af soldater og deres lønniveau, og det er på den måde
forudsigeligt, at udviklingen vil følge den generelle udvikling i samfundet. De
fire lande har alle reduceret kraftigt i deres samlede militære styrker som led i
omstillingen, men de har generelt også måttet øge lønningerne til de
professionelle soldater for at kunne opretholde den ønskede personelstyrke
(dette gælder dog ikke Holland).
De forøgede omkostninger til rekruttering og udvælgelse skyldes dels større
kampagneomkostninger,
dels et større behov for at teste ansøgerne.
Rekrutteringsomkostningerne kan i et vist omfang modregnes i besparelser i
strukturen, fordi omkostningerne til kaserner og uddannelsesstruktur falder,
når
værnepligten
afskaffes.
Rekrutteringsomkostningerne
varierer
dog
(ligesom lønomkostningerne) med udviklingen i samfundsøkonomien og den
demografiske udvikling, som i fællesskab afgør, hvor stor konkurrence der vil
være om arbejdskraften.
Den tredje parameter, de øgede omkostninger til anvendelse af de militære
styrker, er derimod afhængig af flere forhold: For det første har det betydning,
om man overhovedet anvender sin forøgede internationale kapacitet til noget,
og dernæst spiller det en stor rolle, hvor man bruger soldaterne henne,
hvordan man bruger dem og til hvad. Man kan groft sagt sammenligne
ændringen fra værnepligt til professionelt forsvar med en familie, som
udskifter deres standardfamiliebil med en firehjulstrækker, fordi de vil tage på
ferie i bjergene: Den klassiske familiebil kan løse alle de daglige opgaver, og
benzinøkonomien samt serviceomkostningerne er kendt – men den er ikke så
velegnet (og kan måske slet ikke klare sig) i bjergene. At skifte til en
firehjulstrækker har nogle indledende omkostninger til anskaffelsen – men når
bilerne først er købt og står i garagen, koster de cirka det samme at have
stående. Den sande forskel viser sig, når de skal ud at køre – for
firehjulstrækkeren er dyrere i brændstof og service – men til gengæld kan den
klare turen i bjergene, som volder familiebilen problemer. Familien skal derfor
afgøre, om de skal anskaffe en firehjulstrækker, som måske skal stå i garagen,
fordi de ikke vil have råd til at tanke og vedligeholde den. De fire lande anfører,
at de enten har øget deres deltagelse i internationale operationer eller
påregner at gøre det – og de anfører samstemmende, at omkostningerne til at
deltage i internationale operationer er langt højere end omkostningerne til at
opretholde et territorialforsvar.
Et professionelt militær ser ud til at være mere attraktivt for kvinder end et
værnepligtsbaseret.
Alle fire lande oplever en øget tilgang af kvinder til militæret efter afskaffelse
af værnepligten. Det er dog ikke til at afgøre, om denne forøgede tilgang i sig
selv skyldes reformerne, eller om den kan tilskrives generelle ændringer på
arbejdsmarkedet og i kønskulturen. Det kan dog konstateres, at alle landene
efter at have afskaffet værnepligten har fokuseret på at udvide ansøgerfeltet til
stillinger i forsvaret, samt at de alle angiver, at det professionelle forsvar
nyder større prestige end det værnepligtsbaserede gjorde.
Rekruttering er vigtig, men fastholdelse er mindst ligeså vigtig.
Side 58 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Det er vigtigt, at man ikke fokuserer ensidigt på rekruttering, når man
gennemfører en omstilling fra værnepligt til professionelt forsvar: Hver eneste
kontraktforlængelse
betyder
I
nemlig
har
i
princippet
man
således
og
en
besparelse
at
rekrutteringsbudgettet.
samlet
pulje,
hvoraf
Holland
valgt
betragte
til
omkostningerne til at opretholde den politisk fastsatte personelstyrke som én
rekrutteringsomkostninger
incitamenter
fastholdelse af personellet udgør to sider af det samme regnestykke. Både
Holland og Frankrig er på baggrund af deres erfaringer nået frem til, at det for
forsvaret mest omkostningseffektive ansættelsesforløb af menige er en
otteårig ansættelse, og både Letland og Slovakiet har gjort sig dyrekøbte
erfaringer med kontraktformer, som ikke var smidige nok. Både Holland og
Frankrig har indført systemer, som udløser bonus ved kontraktforlængelse – og
både i Letland og Holland giver tjenesten i forsvaret ret til at tilegne sig civilt
anvendelige kompetencer undervejs i tjenesten.
Hold et værnepligtslignende vindue åbent for interesserede unge – det kan
bruges til at kigge begge veje!
I både Letland og Slovakiet blev det sidste år med værnepligt også det mest
populære nogensinde. Begge lande vurderer, at det skyldes, at de unge
opfattede det som sidste chance for at prøve kræfter med forsvaret på en
uforpligtende måde, inden værnepligten blev afskaffet. I Frankrig har man
fastholdt en etårig kontrakt, som det er let for både de unge og forsvaret at
opsige efter første år. I praksis betyder det, at begge parter kan se hinanden an,
inden man tegner en mere forpligtende kontrakt eller sender de unge ud i
internationale missioner. I Holland er den kortest mulige kontrakt toårig, og
Holland er samtidig det eneste land, som angiver, at kvaliteten af styrkerne er
faldet, og at uddannelsesprocedurerne må tilpasses, fordi de professionelle har
ringere intellektuelle færdigheder, end de værnepligtige tidligere havde. Det
skal dog erindres, at Hollands udskrivning af værnepligtige var ekstremt
elitær, så alternativet til kun at tvangsudskrive de allerdygtigste kunne kun
resultere i en faldende standard.
Antagelse 2:
Værnepligt, internationale operationer og territorialforsvar.
Et professionelt militær kan løse flere og mere komplicerede internationale
opgaver end et værnepligtsbaseret.
Alle lande anfører, at deres evne til at gennemføre INTOPS er forbedret, og
Frankrig, Slovakiet og Letland angiver, at kvaliteten af soldaterne er generelt
forbedret. Dette skyldes blandt andet, at soldaterne nu målrettet kan fokusere
på de militære kerneopgaver, og uddannelsen kan tage den tid, som er
nødvendig. Derfor kan professionelle styrker bedre betjene avanceret materiel,
og den forøgede deltagelse i INTOPS stiller krav om, at materiellet er moderne
og velfungerende. Desuden kan de militære enheder i større omfang opstilles
og uddannes samlet, hvilket har betydning for korpsånd og samarbejde samt
skaber sikkerhed for, at alle kender hinanden samt deres egen og enhedens
opgaver. I Holland har man dog måttet ændre uddannelsessystemet i
militæret, fordi de soldater, som rekrutteres, generelt har mindre og ringere
uddannelse, end da man havde værnepligt.
have afskaffet værnepligten.
76
Holland angiver dog, at man
samlet set har forbedret sine muligheder for at gennemføre INTOPS efter at
Man kan ikke opretholde militære reserver i et professionelt militær i samme
omfang som i et værnepligtsbaseret.
Side 59 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
De fire undersøgte lande har alle haft bekymringer over konsekvenserne for
territorialforsvaret ved at afskaffe værnepligten. Man har håndteret denne
problemstilling forskelligt, men alle angiver, at efteruddannelsen af reserverne
under alle omstændigheder var mangelfuld eller ikkeeksisterende. Det er
derfor sandsynligt, at reserverne har haft større symbolsk end reel militær
betydning. Ingen af de interviewede har udtrykt bekymring over udviklingen i
forsvarets bidrag til totalforsvaret, efter at værnepligten er afskaffet, hvilket
kan skyldes, at landenes målsætninger med værnepligten har været langt
mere fokuseret på at opstille klassisk territorialforsvar, end det gør sig
gældende for Danmarks vedkommende.
Hvis man først afskaffer værnepligten, bliver det ekstremt vanskeligt at
genindføre den.
Hvis man først har nedlagt den uddannelsesstruktur, som gennemfører den
standardiserede værnepligtsuddannelse, går ikke alene den faglige ekspertise
tabt, men typisk forsvinder hele støttestrukturen i form af uniformer, materiel,
våben, udrustning samt ikke mindst garnisoner og øvelsesterræner, som er
nødvendige
for
77
at
gennemføre
uddannelse
af
en
stor
volumen
af
værnepligtige . Erfaringerne fra de undersøgte lande viser, at hele denne
struktur meget hurtigt bliver afviklet for at finansiere omstillingen til det
professionelle
anskaffelse
af
forsvar
nyt
herunder
samt
opstilling
muligvis
af
rekrutteringskontorer,
lønninger
til
de
materiel
højere
professionelle. Det mest afgørende element er formentlig den fysiske struktur i
form af øvelsesterræner og garnisoner. Hvis disse faciliteter først er afhændet,
vil det blive særdeles vanskeligt at vende udviklingen, for det vil efter al
sandsynlighed være nødvendigt at nationalisere privat ejendom samt inddrage
naturreservater
og
lignende
områder
samt
iværksætte
massive
anlægsinvesteringer, hvis man vil genindføre værnepligten. Våben, støvler og
uniformer kan man forholdsvis let og hurtigt anskaffe, uddannelsesstruktur
kan man også godt udspare af et professionelt forsvar (som jo også skal
gennemføre uddannelse). Så kaserner og øvelsesterræner er og bliver den
økonomisk set tungeste og vanskeligste investering at genanskaffe.
Antagelse 3:
Værnepligt, transparens og sammenhængskraft i samfundet.
Værnepligten har en vigtig rolle som bindeled mellem militæret og den øvrige
befolkning, og man bør planlægge målrettet efter at bevare forbindelsen, hvis
man afskaffer værnepligten.
Alle fire undersøgte lande har haft bekymringer m.h.t., hvordan befolkningens
opfattelse af militæret ville blive påvirket ved værnepligtens afskaffelse eller
suspendering. Alle landene har derfor arbejdet målrettet for at sikre en fortsat
profilering af militæret gennem forskellige initiativer. Denne indsats har virket,
og militærets status er derfor ikke påvirket i negativ, men snarere i positiv
retning. Det er desuden et gennemgående træk, at den professionelle militære
kadre selv – efter indledende modstand – opfatter reformerne som vellykkede.
Alle fire lande understreger, at værnepligtens rolle som bindeled mellem
militæret og den øvrige del af befolkningen er blandt de vigtigste forhold at
tage højde for ved en eventuel afskaffelse af værnepligten. Initiativer som
f.eks. ungdomskorpset og sommerlejre henvendt til unge har givet god respons
i hhv. Letland og Slovakiet, ligesom ‘Forsvarets Dag’ med obligatorisk
deltagelse af begge køn i Frankrig samt de centralt pålagte militære
‘åbenthusarrangementer’ i alle landene kan give inspiration. I Holland har
Side 60 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
‘Veteranernes dag’ opfyldt en funktion med at skabe opmærksomhed om
forsvaret og national samling om nationens militære indsats.
Antagelse 4:
Værnepligt, retfærdighed og rettigheder.
Opfattelsen af at have en samfundspligt påvirkes ikke ved afskaffelsen af
værnepligten.
Dette skyldes, at pligt og ret generelt opfattes som sammenhængende i
civilbefolkningen – og når der ikke følger særlige rettigheder med den særlige
pligt, som værnepligten udgør, er det vanskeligt at påpege betydningen af en
pligt. Desuden opfatter flertallet i befolkningerne, at den almendannende og
opdragende funktion reelt påhviler forældre og skolesystem.
Delkonklusion
Dette studie af fire antagelser om værnepligt viser, at de vigtigste udfordringer,
hvis man afskaffer værnepligten, har med økonomi og kapacitet at gøre.
Økonomisk har professionalisering af forsvaret en række initialomkostninger,
som til dels kan finansieres gennem besparelser i driftstrukturen. Inden for
områderne rekruttering og aflønning skal man regne med øgede omkostninger,
men den største belastning kan ventes at komme fra de ekstraomkostninger,
som følger af øget deltagelse i internationale operationer. Dette skyldes, at
fuldt professionaliserede styrker er i stand til at blive indsat oftere og i mere
krævende scenarier end værnepligtsbaserede.
Derimod viser studiet, at der ikke er nogen automatik mellem værnepligtens
afskaffelse og en fremmedgørelse af forsvaret over for befolkningen. Dog
kræver det både en bevidst prioritering og omhyggelig planlægning at sikre
forbindelsen mellem det professionelle forsvar og civilbefolkningen, men så
viser undersøgelsen til gengæld også, at forsvarets omdømme forbedres, når
værnepligten afskaffes. Dette skyldes ikke mindst, at pligtelementet opfattes
som uretfærdigt, når kun en meget lille del af befolkningen underkastes
På dette grundlag vil rapportens konklusion fokusere på sammenhængen
mellem økonomi, rekruttering og militære kapaciteter, idet værnepligtens
indflydelse på samfundets sammenhængskraft og opfattelsen af forsvaret
samt værnepligtens betydning for opfattelsen af at have en borgerpligt kun
behandles på et overordnet plan. Konklusionen vil ligeledes opsummere
hvilken erfaringer de fire lande har gjort, og som kan være af særlig værdi for
Danmark.
Side 61 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
607499_0062.png
09 Konklusion og
perspektivering
Det er et politisk spørgsmål at afgøre, om Danmark skal have værnepligt eller
ej. Som det fremgår af rapportens indledende afsnit, er værnepligten en
institution, som ud over sin rent militære funktion tjener en række andre
praktiske og symbolske formål. Debatten om værnepligt bør derfor også
omhandle andre elementer, end hvordan man skal tilvejebringe og indrette
militærstyrker, efter at man måtte have afskaffet værnepligten. For ellers
risikerer man at overse udviklingsmuligheder for selve værnepligten samt de
funktioner, den udfylder. Som Pertti Jonniemi skriver:
Det kan naturligvis ikke nægtes, at værnepligten i sin nuværende form har mistet sin
relevans. For at sige det mildt, brillerer den ikke ved sin evne til at rekruttere
arbejdskraft, men det kan også hævdes, at der findes andre muligheder for systemet end
bare at forblive på scenen i sin traditionelle form eller helt at blive afskaffet. Det er altså
ikke et spørgsmål om enten-eller.
78
Det bør indgå i overvejelserne, at værnepligt optræder i en unik kontekst i hvert
eneste land, som har eller har haft den. Som Henning Sørensens analyse viser,
er den danske værnepligtsmodel allerede i stort omfang tilpasset ambitionerne
om, at forsvaret skal kunne bidrage til internationale operationer. Den ligger
samtidig fjernt fra den norske eller svenske model, som i langt større omfang
fokuserer på at gennemføre territorialforsvar og – argumenterer han – på at
fastholde en folkelig forankring af forsvaret.
79
De fire undersøgte lande repræsenterer således forskelligt politisk arvegods, og
disse politiske forskelle fører til militære traditioner, som er vanskelige at
sammenligne,
og
som
medfører
helt
forskellig
historiefortælling
om
værnepligten og dens betydning. Vi kan derfor ikke direkte overføre erfaringer
eller konklusioner fra de fire lande til Danmark, men vi kan iagttage de
udfordringer, som landene har stået over for og hente inspiration til vores egen
debat om fordele, ulemper, begrænsninger og muligheder ved et militært
system med eller uden værnepligt.
I alle fire lande indgik beslutningen om at afskaffe værnepligten i en større
vision for forsvaret. For Letlands og Slovakiets vedkommende var det først og
fremmest målsætningen om NATO-medlemskab, som blev omsat i Membership
Action Plans. Beslutningen blev dermed taget som led i en fuldstændig
reorientering af de to landes sikkerhedspolitik. For Frankrigs vedkommende
blev den første Golfkrig i 1991 en øjenåbner. Den satte gang i en analyse af
forsvarets indretning. Erfaringerne førte således direkte til anbefalingerne i
Side 62 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier
Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
hvidbogen fra 1994 om at afkorte værnepligten, hvilket på baggrund af den
efterfølgende debat banede vejen for beslutningen om at professionalisere
forsvaret. I Holland førte et kommissionsarbejde til den debat, som udmøntedes
i beslutningen om at afskaffe værnepligten. Der har således i alle fire lande
været tale om forlig med bred tilslutning som opfølgning på en national vision
om at omstille forsvaret til nye opgaver. Debatten om værnepligtens rolle bør
således ikke foretages løsrevet fra en overordnet debat om, hvad forsvaret skal
bruges til. Problematikken ligner dermed f.eks. overvejelserne om Danmarks
fremtidige behov for luftmagt – herunder kampfly – som ligeledes kræver en
overordnet analytisk og fremadrettet tilgang som f.eks. påpeget i Henrik
Østergaard Breitenbauchs rapport
Kompas og kontrakt
om behovet for en
national dansk sikkerhedsstrategi.
80
Det bør indgå i debatten, at erfaringer fra alle de fire undersøgte lande viser, at
værnepligtige ikke kunne løse de opgaver, som landene i lyset af den moderne
krigsførelse og tidens fokus på internationale operationer krævede. Alle
landene har således været ude i overvejelser om, hvorvidt værnepligten kunne
gennemføres i en reduceret form med en varighed fra tre til seks måneder. De
har alle konkluderet, at værnepligten bandt så store andele af militærets
ressourcer
i
form
af
mandskab
i
uddannelsesstrukturen,
materiel
og
bygningsstruktur, at det var nødvendigt at afskaffe den og frigøre disse
ressourcer, således at landene kunne opfylde deres militære målsætninger.
Undersøgelsen viser således mere specifikt, at stater ved at reformere deres
militær gennem afskaffelse af værnepligten oplever, at de kan udsende en
større andel af deres styrker til internationale operationer, samt at styrkernes
evne til at løse opgaver i dette miljø forbedres.
Den viser imidlertid også, at der er en række indledende omkostninger ved at
professionalisere militæret, samt at målet – en øget evne til at indgå i
internationale
omkostninger.
Rapportens vigtigste militære pointe er derfor, at professionalisering af
militære styrker øger både kvaliteten af soldaterne og forsvarets generelle evne
til at udsende styrker til internationale operationer. Dette skyldes først og
fremmest, at den teknologiske udvikling og kompleksiteten i internationale
operationer stiller øgede uddannelseskrav til soldaten, som kræver en
målrettet indsats fra hele forsvaret – og som fokuserer på opgaverne i det
internationale miljø. I de fire lande, som rapporten har undersøgt, har man
entydigt vurderet, at disse krav ikke kunne opfyldes inden for de aktuelle
værnepligtsperioder, ligesom en forlængelse af værnepligten til en længde,
hvor uddannelsesopgaven reelt kunne løses, ikke har været politisk mulig.
Erfaringerne
hvilket
kan
viser
give
en
desuden,
række
at
professionelle
fordele
i
styrker
form
af
modsat
korpsånd,
værnepligtsbaserede i større omfang kan opstilles og udsendes sammen –
militære
enhedsuddannelse og personligt kendskab til konkrete individuelle forhold
mellem soldaterne.
Desuden skal det ikke undervurderes, at opgaven med værnepligtsuddannelse
fastholdt en væsentlig del af den militære organisation i et paradigme, hvor
fokus
at
gennemføre
Dermed
en
har
kort
store
uddannelse
dele
af
af
indkaldte
den
til
territorialforsvaret.
militære
operationer
også
længere
sigt
medfører
øgede
uddannelsesorganisation haft sin opmærksomhed rettet mod at optimere
uddannelsen til territorialforsvaret, og den løbende udvikling, evaluering og
justering af den militære grunduddannelse har dermed fået størstedelen af sine
input fra værnepligtige, som aldrig havde til hensigt at indgå i den
professionelle kadre og derfor havde deres fokus på territorialforsvaret. Ved at
Side 63 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
afskaffe værnepligten har den militære grunduddannelse kunnet fokusere på
de professionelle soldater – og al udvikling, evaluering og justering af
uddannelsen er derfor blevet gennemført i lyset af, at de færdiguddannede
soldater
faktisk
skal
kunne
løse
komplekse
opgaver,
herunder
i
et
internationalt miljø. Dette paradigmeskift (fra at grunduddannelsen fokuserer
på territorialforsvar til, at den fokuserer på internationale operationer)
medfører således, at organisationen kan rette sin udelte opmærksomhed mod
en enkelt opgave i stedet for at dele den mellem to. Organisationen kan dermed
fokusere på f.eks. doktrinudvikling og materielanskaffelser til internationale
operationer uden at skulle bruge kræfter på at behandle input, som i større
omfang ville understøtte uddannelsen til territorialforsvar.
Rapportens vigtigste økonomiske pointe er, at professionalisering af militæret
med det sigte at indsætte flere militære styrker i internationale operationer
medfører forøgede omkostninger til militæret. Dette anføres i alle de fire lande.
Dette skyldes ikke nødvendigvis, at opretholdelsen af et professionelt forsvar er
dyrere end et værnepligtsbaseret – i hvert fald ikke når ingen af dem bliver
brugt til noget. Årsagen er paradoksalt nok snarere, at professionelle styrker
rent faktisk vil kunne løse de opgaver, som politikerne giver det moderne
militær. Da forberedelse og deltagelse i internationale operationer er langt
dyrere end den traditionelle opstilling af et territorialforsvar, vil en øget
deltagelse i internationale operationer nemlig i sig selv medføre forøgede
omkostninger til forsvaret. Denne generelle udvikling er uafhængig af, om man
har værnepligt eller ej – men når professionaliseringen viser sig at medføre en
øget kapacitet, bliver problematikken skærpet: Det professionelle forsvars
større anvendelighed kan sætte beslutningstagerne i et dilemma, som skyldes,
at investeringerne i større militær effektivitet vil ligge uforrentet hen, hvis den
øgede evne ikke bliver brugt til noget. For at vende tilbage til eksemplet med
firehjulstrækkeren kan familien Danmark altså ende med at sælge familiebilen
for at anskaffe en firehjulstrækker, som nok vil pynte i garagen – men som vi
har et incitament til at lade stå, fordi den er for dyr at tanke.
Så uanset om Danmark allerede har optimeret sin værnepligtsmodel til at
prioritere internationale operationer, vil en fuldstændig professionalisering
kunne veksle de cirka 2.150 værnepligtsårsværk til professionelle styrker – og
det vil uundgåeligt ændre på kapaciteten.
En anden vigtig pointe handler om rekruttering. Værnepligten bliver traditionelt
opfattet som et effektivt instrument, hvorfra militæret kan hverve en konstant
strøm af professionelle soldater. Undersøgelsen viser, at denne opgave
formentlig kan løses lige så godt uden værnepligt. Dette kræver til gengæld et
forøget fokus på fastlæggelse af ansættelseskriterier samt test og screening af
ansøgere. Man skal udvikle testværktøjer, som effektivt og på kort tid kan måle
ansøgernes færdigheder mod veldefinerede kriterier, samt ansættelsesforhold,
der resulterer i fastholdelse. Hertil hører, at værnepligten i dag udfylder en
vigtig funktion, idet den i sin aktuelle form giver forsvaret et vindue på fire
måneder, hvorigennem man kan iagttage og vurdere potentielle fastansatte
soldater, og hvor de selv kan kigge livet i militæret an. Hvis værnepligten
afskaffes, bør man nøje overveje, hvordan man kontraktligt kan åbne for en
tilsvarende forsøgsperiode – for eksempel gennem kortsigtede kontrakter med
gensidig uforpligtende opsigelsesmulighed. Desuden skal man formentlig bruge
flere
kampagnemidler
til
rekruttering
og
måske
højere
løn
og
flere
omkostninger til incitamenter til de professionelle styrker.
Undersøgelsen viser også, at man ikke bør stirre sig blind på værnepligtens
funktion
som
rekrutteringsmekanisme.
Ønsker
man
at
opretholde
en
økonomisk og fagligt velafbalanceret militær styrke, er det mindst ligeså
Side 64 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
vigtigt, at man formår at fastholde sine soldater, når man har rekrutteret og
uddannet dem. Selv den mest effektive rekrutteringsmaskine vil stå over for
store udfordringer og en selvforstærkende problematik, hvis forsvaret bløder
medarbejdere i høj hastighed. For dels vil rekrutteringsopgaven blive større, jo
flere der rejser ’i utide’, dels vil utilfredse medarbejdere sprede historien om,
hvorfor de rejste, og herigennem bidrage til et billede af en dårlig arbejdsplads
– hvilket både kan påvirke befolkningens generelle opfattelse af forsvaret og de
specifikke målgrupper, der ellers skulle rekrutteres fra. Ligesom med et
alvorligt sår gælder det altså om at få standset blødningen hurtigst muligt –
man kan ikke løse problemet gennem blodtransfusioner alene. Fastholdelse og
rekruttering er derfor to sider af samme sag, nemlig vedligeholdelse af
arbejdsstyrken.
Undersøgelsen viser desuden, at ‘Forsvarets Dag’ (som i Frankrig) samt
vedligeholdelse
af
et
sessionsregister
(som
i
Holland)
giver
rekrutteringsmedarbejdere i militæret adgang til databaser for direct-mail-
kampagner. Hvad enten værnepligten i fremtidens Danmark måtte forblive
uændret, blive suspenderet eller blive justeret, bør det overvejes at udvide
‘Forsvarets Dag’ til at omfatte unge af begge køn. Herunder bør det overvejes at
udnytte lejligheden under selve arrangementet til at registrere også kvindelige
interesserede
Erfaringerne
i
en
database
at
med
af
henblik
direct-mail-kampagner.
i
forbindelse
med
viser,
opfattelsen
uretfærdighed
værnepligten var et stærkt argument for at afskaffe den. Hvis Danmark
fastholder værnepligten, bør man derfor søge at forhindre, at den opfattes som
uretfærdig ved at sikre, at unge af begge køn ligestilles.
Desuden viser erfaringer fra Letland og Slovakiet, at en målrettet indsats i
forhold til unge kan bidrage til at skabe rekrutteringsresultater. Dette sker
f.eks., ved at forsvaret bidrager aktivt med støtte til friluftsaktiviteter som for
eksempel spejderlejre. Den slags initiativer stiller imidlertid en række politiske
og etiske spørgsmål, og det er tvivlsomt, om de lettiske eller slovakiske
erfaringer i deres konkrete form vil kunne overføres til danske forhold.
Med
hensyn
til
territorialforsvaret
vil
en
afskaffelse
af
værnepligten
efterhånden medføre, at krigsreserven bliver reduceret. Dette har voldt nogen
bekymring i Holland, Letland og Slovakiet, men kun mindre bekymring i
Frankrig. Imidlertid har alle landene truffet deres beslutninger med åbne øjne –
og her har prioriteringen af at kunne deltage effektivt og på højt niveau i
internationale operationer vejet tungere end prioriteringen af selv at kunne
opstille et territorialforsvar. Dermed har landene i højere grad lagt deres
sikkerhed i hænderne på deres allierede. I lyset af den historisk lange
varslingsperiode
og
den
efterhånden
kraftigt
reducerede
værnepligtsuddannelse og de stigende krav til soldaten på den moderne
slagmark vurderes værdien af krigsreserven under alle omstændigheder som
værende begrænset. Den teknologiske udvikling skaber således ikke kun
udfordringer for de moderne militære styrker, når de udsendes i internationale
operationer. Den gør det højst tvivlsomt, om et værnepligtsbaseret forsvar
nogensinde vil kunne nå at mobiliseres, uddannes og indsættes, inden slaget er
tabt, og krigen overstået.
Ingen af landene har ytret bekymrede bemærkninger om afskaffelsen af
værnepligten i forhold til landets totalforsvar, og kun Holland har specifikt
lovgivet omkring genindkaldelser ved f.eks. naturkatastrofer. Dette kan
skyldes, at landene har indrettet deres totalforsvar væsensforskelligt og lagt
helt forskellig vægt på forsvarets rolle inden for dette område. Da Danmark
imidlertid har lagt stor vægt på, at forsvaret kan bidrage til at løse opgaver
inden for totalforsvaret, bør det derfor nøje overvejes, hvordan en ændring eller
Side 65 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
afskaffelse af værnepligten vil have indflydelse på denne opgave. Her vil det
være nærliggende at se på, hvilken synergi der kan opnås ved at koble
værnepligtens tilbageværende militære formål – nemlig forberedelsen af de
værnepligtige til at løse militært relaterede opgaver i totalforsvaret – mere
permanent til de øvrige militære elementer i totalforsvaret. Dette betyder først
og fremmest en større rolle til Hjemmeværnet.
Hvis man fortsat ønsker at have værnepligt i Danmark, og hvis man begrunder
dette valg i behovet for ressourcer til totalforsvar, kan det således overvejes at
gennemføre
discipliner
hele
og
til
eller
et
dele
niveau,
af
værnepligtsforløbet
ikke
adskiller
organisatorisk
sig
voldsomt
i
fra
Hjemmeværnets regi. Her uddanner man i forvejen de frivillige inden for
som
værnepligtsuddannelsen.
En sådan løsning kunne, som Christian Brøndums artikel i Berlingske Tidende
beskriver, bestå i, at forsvaret indkalder de værnepligtige og varetager den
første del af uddannelsen, hvorefter Hjemmeværnet varetager den resterende
del af uddannelsen, som så kan målrettes mod indsættelse af de værnepligtige i
totalforsvaret.
81
Med dette forslag vil forsvaret stadig være synligt for de
værnepligtige. Desuden kan det indgå i overvejelserne, at man med denne
løsning kan udnytte arbejdskraften hos forsvarets personel i de perioder, hvor
de ikke er udsendt til internationale operationer. Modellen er imidlertid
problematisk. For i et forløb af kun fire måneders varighed vil alene
administrationen af en overførsel af de værnepligtige mellem to myndigheder
medføre en tung administrativ byrde. Både i forsvaret og i Hjemmeværnet ville
man blive nødt til at fastholde organisation og struktur til at gennemføre
værnepligtsuddannelsen, og det ville formentlig kræve ekstra ressourcer at
gennemføre den administrative overførsel af ca. 6.300 personer årligt mellem
de to myndigheder . Desuden er denne tankegang netop symptomatisk for det
82
værnepligtsbaserede territorialforsvar. Et professionaliseret forsvar, som i
større omfang, end det gør sig gældende i dag, deltager i internationale
operationer, vil have rigeligt at gøre med at vedligeholde soldaternes
uddannelse og træningstilstand samt med at planlægge og uddanne til
indsættelse i nye missionsområder, ligesom det ikke bør undervurderes, at en
større
belastning
vil
kræve
en
højere
prioritering
af
egentlige
restitutionsperioder, hvor soldaterne finder ind i en rytme med familie og fritid.
Det er med andre ord slet ikke nødvendigt at lede efter opgaver til styrken i
perioderne mellem udsendelser til internationale operationer.
En anden og mere vidtgående model kunne bestå i at gennemføre hele
værnepligtsforløbet i Hjemmeværnet. Dette vil give særlig god mening, hvis
værnepligtens vigtigste funktion fortsat skal være at opbygge en reserve, som
kan
indsættes
inden
for
totalforsvaret.
den
måde
kan
værnepligtsuddannelsen både planlægges, tilrettelægges, gennemføres og
kontrolleres målrettet mod, at de værnepligtige kan indsættes i totalforsvaret –
og inden for samme myndighed. Dermed vil man formentlig også på sigt kunne
hente de største rationaliseringsgevinster, idet en fuldstændig gennemførelse
inden for Hjemmeværnet i stort omfang vil kunne udnytte eksisterende
administration, uddannelsesstruktur, bygningsmasse og støttefaciliteter. Ud
over at øge Hjemmeværnets rolle i totalforsvaret og profil i befolkningen kunne
en sådan løsning sikre, at uddannelsen til totalforsvarsopgaverne blev
koordineret optimalt, og samtidig ville man bevare værnepligten som en
rekrutteringsbase for forsvaret. Desuden ville forsvaret kunne koncentrere sig
om de operative opgaver med at forberede og gennemføre internationale
operationer. Omkostningerne til grunduddannelse af værnepligtige ville blive
afholdt i Hjemmeværnet, hvor der i forvejen gennemføres en militær
grunduddannelse, og det ville blive klart, hvad værnepligten egentlig koster
Side 66 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
samfundet, når både forsvarets og Hjemmeværnets bevillinger nødvendigvis
ville kræve justering efter ændringerne i opgavekomplekset. Man ville også
bevare en mulighed for de unge for at se militærlivet an, samtidig med at man i
samarbejde med Hjemmeværnet ville kunne vurdere deres egnethed til at gøre
professionel karriere. For forsvaret ville en sådan ordning betyde, at man
kunne koncentrere sin indsats om at forberede og gennemføre internationale
operationer.
En værnepligt i Hjemmeværnets regi vurderes også at kunne fastholde
rekrutteringsgrundlaget
til
forsvaret.
Det
forudsætter
imidlertid,
at
de
værnepligtige opfatter tjenesten i Hjemmeværnet som en del af en fælles
militær virkelighed. Dette vil man f.eks. kunne opnå, ved at forsvaret
gennemfører moduler eller hele forløb inden for værnepligtsuddannelsen eller
udlåner instruktører. Forsvaret kunne f.eks. gennemføre et modul om
‘internationale operationer’. Det vurderes dog som mindre kompliceret at
bevare en tæt kobling mellem værnepligten og udsendelse til internationale
operationer, hvis den fastholdes i forsvaret, end hvis den gennemføres i
Hjemmeværnets regi. I forhold til disse overvejelser er det derfor absolut mest
hensigtsmæssigt
at
gennemføre
hele
værnepligtsuddannelsen
i
Hjemmeværnets regi.
Hvis man overvejer at lade Hjemmeværnet overtage ansvaret for hele
værnepligten eller dele heraf, bør det indgå i overvejelserne, hvad man i
fremtiden ønsker at opnå med såvel værnepligten som med Hjemmeværnet.
Også dette peger på behovet for en samlet strategisk vision for forsvaret.
Blandt værnepligtens andre funktioner har rapporten set nærmere på to. Den
første,
værnepligtens
betydning
for
at
skabe
transparens
og
sammenhængskraft i samfundet, har alle de fire undersøgte lande været meget
opmærksomme på i deres reformproces. Undersøgelsen viser, at de alle
gennemfører målinger af forsvarets image – og at alle disse målinger viser en
styrkelse efter afskaffelsen af værnepligten. De har også alle gennemført
målrettede og strukturerede kampagner – f.eks. indeholdende ‘åbent-hus-
arrangementer’ og ‘veterandag’, og de har herunder alle pålagt de militære
enheder
at
gennemføre
opfatter
de
lokale
fire
lande
opmærksomhedsarrangementer.
dette
område
som
et
vigtigt
Sammenfattende
indsatsområde, hvis man afskaffer værnepligten – men hverken de adspurgte
eller den generelle samfundsudvikling i landene antyder, at omstillingen har
haft konsekvenser for statens sammenhængskraft.
Den anden mulige betydning, som rapporten har undersøgt, handlede om
pligtelementet i værnepligten: Altså hvorvidt værnepligten som en borgerpligt
skal tillægges betydning, og om en afskaffelse af værnepligten grundlæggende
påvirker opfattelsen i samfundet af forholdet mellem rettigheder og pligter.
Undersøgelsen viser, at det i alle de fire undersøgte lande har indgået som en af
to fælles centrale beslutningsparameter, at værnepligten ramte skævt og
uretfærdigt. (Den anden fælles centrale beslutningsparameter var ønsket om at
kunne udsende flere styrker til internationale operationer). Når kun en lille del
af en ungdomsårgang bliver indkaldt, virker det således kunstigt at tale om
pligt. Når de indkaldte oven i købet sorteres efter køn og kvalifikationer,
samtidig med at samfundsøkonomien kører i højt gear, bliver opfattelsen af
uretfærdighed forstærket.
Med hensyn til timing viser de fire landes erfaringer, at det ikke er ligegyldigt,
hvornår eller hvordan man afvikler værnepligten. Hvis reformen gennemføres i
en periode med en gunstig økonomisk samfundsudvikling, vil forsvaret
indtræde som ny aktør på et marked, hvor konkurrencen om de unge er hård og
ubarmhjertig. I en sådan situation vil selv den mest erfarne virksomhed skulle
Side 67 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
anstrenge sig til det yderste for at hverve de unge, den har behov for – og her
vil forsvaret traditionelt komme til kort over for virksomheder, som har
mulighed for at justere på lønnen. Erfaringer fra de fire lande viser, at tryghed i
ansættelsen, udviklings- og karrieremuligheder samt prestige i jobbet er
incitamenter, som det er mere realistisk for forsvaret at spille på.
Desuden skal man være opmærksom på den demografiske udvikling. At
afskaffe værnepligten i en tid med faldende ungdomsårgange vil i sig selv øge
konkurrencen om ungdomsårgangene. Hvis der oven i købet er sammenfald
med samfundsøkonomisk vækst, er der tale om en særdeles udfordrende
opgave for hvervningsmedarbejderne.
Et af de mere innovative og succesfulde tiltag, som skal fremhæves i denne
konklusion, er den hollandske model for at tilvejebringe operationshold med
speciale i krigskirurgi. Ideen med at indgå i et gensidigt forpligtende
samarbejde med den private sektor eller andre elementer af den offentlige
sektor for at tilvejebringe specialiserede faggrupper må kunne anvendes
bredere – og hænger i øvrigt ikke nødvendigvis sammen med en beslutning om
værnepligtens fremtid. I det konkrete tilfælde er der tale om en kontrakt, som
pålægger hospitalerne at afgive operationshold til forsvaret med et givet varsel
og på aftalte vilkår, imod at forsvaret betaler lønomkostningerne
til
operationsholdet. Modellen kan derfor bruges direkte inden for områder, som
under hjemlige forhold dækkes af andre instanser end forsvaret, men hvor
forsvaret må overtage opgaven under internationale operationer (f.eks. også
tandlæger). Det bør desuden overvejes, om modellen desuden kan tilpasses
andre områder, hvor forsvaret løser opgaven under hjemlige forhold, men hvor
opgavens omfang, hast eller karakter ændrer sig under internationale
operationer – for eksempel værksteds- og vedligeholdelsesopgaver, som ikke
nødvendigvis kræver en militær baggrund. Afhængigt af hvilken status de
pågældende
tildeles
ved
indsættelsen
i
internationale
operationer,
er
koncepten i større eller mindre grad beslægtet med anvendelsen af de såkaldte
‘private military companies’ (private militære firmaer), som mod betaling
tilbyder at løse konkrete opgaver i missionsområdet, så forsvaret kan undgå at
bruge soldater til at løse dem. Den hollandske model kan måske give mulighed
for at undgå nogle af de problemer, som knytter sig til brugen af private
militære firmaer, samt for at træffe aftaler inden for fagområder, som disse
firmaer ikke dækker .
83
Ud over forfatternes konklusioner skal denne konklusion desuden medtage to
gode råd, som de adspurgte fra alle fire lande uopfordret har påpeget:
For det første bør man ikke helt afskaffe værnepligten – man bør kun stille den
på standby. Dermed bevarer man en konstitutionel mulighed for at reaktivere
den, og det kan der være god mening i. Flere lande har gennem tiden afskaffet
og genindført værnepligt – blandt andet Storbritannien og USA – men for de
fleste lande kræver en ændring af forfatningen enten en folkeafstemning eller
som minimum et stort parlamentarisk flertal.
For det andet (og dette råd står måske en smule i kontrast til det første) skal
man være opmærksom på, at når værnepligten først er afskaffet, er der stort
set ingen vej tilbage. Historien viser naturligvis, at man godt kan genindføre
værnepligt – men omkostningerne for et samfund, som mangler arbejdskraft,
og hvor ungdomsårgangene er små, vil være enorme. Ikke alene vil man skulle
genopbygge tabt ekspertise og ændre kulturen i et professionelt forsvar (som
vil være forskellig fra et værnepligtsbaseret), men man vil også skulle foretage
store
investeringer
i
udstyr,
uniformer,
våben,
øvelsesterræner
og
bygningsmasse.
Side 68 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Hvorvidt værnepligten skal videreføres i Danmark eller ej, er som ovenfor
anført et politisk spørgsmål. Og det skyldes, at værnepligtens betydning rækker
ud over dens formelle militære funktion. Denne formelle funktion består i dag
af uddannelsen af personel, der kan indgå i en styrke på 12.000 mand til
totalforsvaret. I sin nuværende form producerer værnepligten altså ikke
krigsbrugbare soldater, men den bidrager til at skabe opmærksomhed om
forsvaret blandt unge mennesker. Rekruttering til forsvaret er dermed en
væsentlig reel funktion. Værnepligten har dog også en række omkostninger i
form af uddannelsesstruktur, bygningsmasse, administration og logistik. Heraf
følger, at uddannelsesstrukturen binder en lang række af forsvarets mest
erfarne
medarbejdere
som
altså
ikke
forbereder
sig
målrettet
internationale operationer, men derimod bestiller skydebaner og udarbejder
undervisningsmaterialer, hvor de i stedet kunne være på vej til internationale
operationer. Det følger ligeledes, at forsvaret hvert år finansierer ca. 2.150
værnepligtige årsværk fordelt på ca. 6.300 unge. Men forsvaret hjemsender
hvert år ca. 75 procent – eller i alt 5.000 af dem – igen, uden at de tegner en
kontrakt med forsvaret. Lønsum og kostpenge til de indkaldte, som hjemsendes
uden at tegne kontrakt, udgør således i sig selv mindst 250 millioner kroner om
året, og hertil kommer omkostninger til indkvartering og uddannelse samt en
betydelig administration.
84
Disse midler kunne i stedet bruges til at gøre
tjenesten som professionel i forsvaret mere attraktiv og dermed fastholde
højtkvalificerede og erfarne soldater. Hvis en konstabel med fem års erfaring
forlænger sin kontrakt, fastholder man vigtig ekspertise, som det vil tage flere
år at genopbygge gennem rekruttering, uddannelse og udsendelse. På den
måde er succesfuld fastholdelse mere omkostningseffektiv end rekruttering.
Når
fastholdelsen
mislykkes,
taber
forsvaret
ekspertise,
som
i
dag
kompenseres ved at rekruttere nye soldater. Fokus på rekruttering snarere end
på fastholdelse skaber derfor en opfattelse af afhængighed af værnepligten.
Denne opfattelse kan forhindre nytænkning i forhold til den overordnede
mandskabssituation i forsvaret. Sådan nytænkning kunne spænde fra konkrete
fastholdelsesincitamenter til arbejdet med at skabe en organisationskultur, der
modsvarer politikernes visioner for forsvaret.
En rigid opfattelse af værnepligten må ikke stå i vejen for forsvarets
fremadrettede udvikling.
Side 69 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
607499_0070.png
10 Anbefalinger
Hvorvidt Danmark skal afskaffe, modificere eller beholde værnepligten, falder
uden for denne rapports perspektiver. Anbefalingerne falder derfor i tre
kategorier: Anbefalinger, som bør overvejes, hvis værnepligten afskaffes.
Anbefalinger, som er relevante, hvis den fastholdes i en eller anden form. Og
endelig anbefalinger, som er relevante, hvad enten man afskaffer eller
beholder værnepligten.
Anbefalinger, som er uafhængige af, om Danmark afskaffer eller
fastholder værnepligten
Udarbejd en national sikkerhedsstrategi.
En national sikkerhedsstrategi vil kunne hjælpe politikerne til at indrette et
professionelt forsvar, som er velafbalanceret i forhold til visioner og
målsætninger samt trusler og muligheder. For politikerne vil værnepligtens
fremtid dermed kunne afklares som led i en helhedsvurdering af dens
muligheder og begrænsninger for forsvarets rolle samt en vurdering af dens
øvrige funktioner i samfundet.
Fasthold ‘Forsvarets Dag’ – og lad den omfatte begge køn.
For forsvaret vil en fastholdelse af ‘Forsvarets Dag’ efter fransk model (som
omfatter begge køn) give mulighed for at tilvejebringe en direkte mailingliste
til alle unge i målgruppen for rekruttering. For politikere såvel som den øvrige
befolkning vil en udvidelse af ‘Forsvarets Dag’ til at omfatte begge køn kun
kunne opfattes som retfærdig og i overensstemmelse med Danmarks
ligestillingsbestræbelser: Hvad enten Danmark vælger at fastholde eller
afskaffe
værnepligten,
bør
man
opfatte
kvinder
og
mænd
som
lige
kvalificerede – og kvinder har derfor ret til samme målrettede orientering om
forsvaret og samme direkte jobtilbud som mænd.
Forsvaret bør i højere grad se rekruttering og fastholdelse som to sider af
samme sag.
Hvis forsvaret har større succes med at fastholde personel, kan man ikke alene
spare
penge
til
rekruttering,
men
også
til
uddannelse.
Forsvarets
Personeltjeneste bør derfor arbejde på grundlag af fleksible budgetter, som
tillader omprioritering mellem fastholdelse og rekruttering. Det kan vise sig
rentabelt at aflyse rekrutteringskampagner og i stedet sætte pengene i
bonusordninger for f.eks. specialister.
Side 70 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier
Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Forsvaret bør tilpasse sin alderssammensætning til de opgaver, som det skal
løse.
Erfaringerne fra Frankrig og Holland viser, at det professionelle forsvar er
bedst tjent med, at medarbejdere på manuelt niveau ansættes i gennemsnitligt
otte år. Deraf følger, at meget korte ansættelser ikke er rentable, men desuden
vil det professionelle forsvar have brug for færre administrative stillinger og
uddannelsesstillinger, som i det værnepligtsbaserede forsvar benyttes som
klassiske retrætefunktioner. Et professionelt forsvar har altså mindre brug for
livslange ansættelser, og det vil medføre behov for udslusningsordninger. Også
for det værnepligtsbaserede forsvar bør alderssammensætningen vurderes
nøje – uanset om en karriere i forsvaret starter med værnepligt eller ej, vil et
opgavekompleks, som stiller store fysiske krav, nemlig have brug for flere 25-
årige end 55-årige medarbejdere.
Danmark bør afprøve ‘den hollandske hospitalsmodel’ – samt udvide den med
andre funktioner end kirurghold.
Forsvaret bør undersøge, om der er områder, hvor forsvaret kan tegne kontrakt
med erhvervslivet eller andre institutioner i den offentlige sektor, som
pålægger disse myndigheder at afgive faglige specialister til forsvaret med et
givet varsel og på aftalte vilkår, imod at forsvaret betaler lønomkostningerne.
En sådan ordning kan tilføre forsvaret fleksibilitet inden for områder, som
kræver en høj specialiseringsgrad, men hvor behovet for at bemande
funktionerne under ‘kaserneforhold’ i Danmark er begrænset.
Danmark bør indføre en ‘veterandag’.
I de fire undersøgte lande er forsvarets image blevet styrket efter afskaffelsen
af værnepligten, men de har også alle været meget opmærksomme på
udfordringen med at bevare kontakten mellem befolkning og forsvar. Et
professionelt forsvar, som overvejende løser opgaver uden for landets
grænser, vil både have et forøget behov for at hylde sine helte og markere sin
tilknytning til samfundet. Hertil vil en ‘veterandag’ kunne bidrage. For
forsvaret vil en sådan ordning bidrage til at markedsføre forsvaret som et
‘brand’, og for den enkelte soldat vil ordningen give mulighed for et styrket
image.
Danmark bør lade forsvaret bidrage aktivt og synligt ved ungdomsaktiviteter
med militært islæt, som for eksempel spejderlejre og sportsarrangementer.
Selv om de modeller, som er beskrevet for Letland og Slovakiet, ikke direkte
kan overføres på danske forhold, er det dog ikke utænkeligt, at forsvaret kan
opnå en øget synlighed blandt unge – for eksempel ved at ‘brande’ forsvarets
idrætskultur gennem direkte og indirekte støtte til friluftsaktiviteter. For
forsvaret kan sådanne aktiviteter betyde en styrket profil over for målgruppen
for rekruttering.
Anbefalinger, hvis Danmark vil afskaffe værnepligten
Afskaf ikke værnepligten – sæt den blot på standby.
Ved at sætte værnepligten på standby bevarer man en konstitutionel mulighed
for at reaktivere den. Man behøver derfor ikke at ændre grundloven. Desuden
vil standby-optionen – som minimum på et symbolsk plan – fastholde en
forbindelse mellem befolkningen og forsvaret. For politikerne vil en sådan
løsning give lettere adgang til at genindføre værnepligten, hvis dette skulle
vise sig hensigtsmæssigt, og for befolkningen vil forpligtelsen til at tage del i
Side 71 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
landets forsvar i tilfælde af krise eller krig fortsat indtage en plads i
bevidstheden.
Forbered en styrket rekrutteringsindsats – den skal både indeholde en større
organisation og flere penge.
Erfaringerne viser, at der skal bruges flere penge på at markedsføre forsvaret
som
arbejdsplads,
når
værnepligten
afskaffes,
og
at
rekrutteringsorganisationen skal udvides. Rekrutteringskampagnerne bør
desuden tage højde for, at erfaringerne viser, at et forsvar uden værnepligt
tiltrækker en højere andel af kvindelige ansøgere. For forsvaret vil en øget
rekrutteringsindsats kræve, at der afsættes flere penge til rekruttering og
udvikles nye metoder til at screene ansøgerne.
Fastsæt meget klare formål og mål for forsvaret – skab balance mellem mål og
midler.
Det professionelle forsvar vil kunne løse flere og mere avancerede militære
opgaver end det værnepligtsbaserede. Det bliver derfor endnu vigtigere, at
politikernes
prioriteringer
og
målsætninger
er
afbalancerede
og
i
overensstemmelse med en overordnet strategi.
Effektuér beslutningen på et tidspunkt, hvor konkurrencen om arbejdskraft er
aftagende.
Erfaringerne viser, at sammenfald mellem små ungdomsårgange og mangel på
arbejdskraft giver professionaliseringen en ublid start. Man bør derfor søge at
implementere en eventuel afskaffelse eller suspendering i en periode, som
giver mindst mulig uro både i forsvaret og i erhvervslivet.
Skab fleksible kontrakter, som giver de unge mulighed for at prøve kræfter
med forsvaret, inden de binder sig for en længere periode, og som samtidig
giver forsvaret mulighed for at se dem an.
Etårige kontrakter har vist sig velegnede til at skabe overblik for begge parter. I
praksis vil et sådant ansættelsesforløb ligne de versioner af værnepligten, som
blev anvendt i Danmark i 1990’erne – dog med den store forskel, at alle
deltagerne vil være frivillige.
Vær meget opmærksom på forholdet mellem befolkningen og forsvaret.
Gør åbenthusarrangementer og andre opmærksomhedsaktiviteter til fastlagte
produktionsmål for de militære enheder. Synlighed og transparens giver ud
over opbakning i befolkningen også resultater i form af øget rekruttering.
Overvej for eksempel aktiviteter rettet særligt mod de unge – samt en
‘veterandag’,
hvor
de
hjemvendte
fra
internationale
operationer
samt
veteraner hyldes.
Fastlæg cost-benefit-balancer for ansættelsesperioder, og forsøg at designe
incitamentstrukturen herefter.
Hvis det for eksempel viser sig, at otte år er en optimal ansættelsesperiode for
en bestemt funktion, bør incitamentstrukturen indrettes herefter. Der kan for
eksempel ydes en bonus efter fem år og yderligere en bonus efter otte, hvis
kontrakten forlænges og overholdes. Dette kan drastisk reducere forsvarets
uddannelsesomkostninger samt behovet for rekruttering – og desuden vil
erfaringsniveauet blandt de ansatte stige.
Side 72 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Anbefalinger, hvis Danmark vil fastholde værnepligten
Flyt værnepligten over i Hjemmeværnet.
En delvis flytning til Hjemmeværnet vil muligvis kunne sikre styrken en mere
målrettet uddannelsesindsats i retning af totalforsvaret. Den vil imidlertid
uundgåeligt medføre dublering af visse administrative og logistiske funktioner,
ligesom den kun vil frigøre begrænsede ressourcer i forsvaret. Besparelserne
vil
derfor
være
begrænsede.
Derimod
vil
en
fuldstændig
flytning
af
værnepligten til Hjemmeværnet samle ansvaret for at uddanne og opstille en
reserve til totalforsvaret, ligesom flytningen vil fjerne en tung opgave fra
forsvaret, som dermed vil kunne fokusere på de internationale opgaver og den
egentlige militære uddannelse. I modsætning til den delvise flytning vil en
fuldstændig flytning kunne udnytte den eksisterende uddannelsesstruktur i
Hjemmeværnet
og
muligvis
sikre
en
højere
udnyttelsesgrad
af
Hjemmeværnets faciliteter.
For forsvaret vil en sådan ordning frigøre medarbejdere til at indgå i den
operative struktur, som i øjeblikket er bundet til at uddanne reservister til
totalforsvaret. Samtidig vil hele forsvaret kunne rette sit fokus på udvikling og
uddannelse i retning af forsvarets operative opgaver og de internationale
operationer.
Udvid både Forsvarets Dag og værnepligten til at omfatte begge køn.
Der er ingen praktisk hindring for, at kvinder kan aftjene værnepligt, ligesom
der ikke er nogen rationel begrundelse for, at kvinder ikke skal deltage i
Forsvarets
Dag.
Erfaringerne
viser,
at
opfattelsen
af
uretfærdighed
i
forbindelse med værnepligten er et stærkt argument for at afskaffe den. Hvis
Danmark ønsker at fastholde værnepligten, bør man derfor søge at forhindre,
at den opfattes som uretfærdig. Man bør derfor stille unge af begge køn lige.
For forsvaret vil dette betyde forbedrede muligheder for at markedsføre sine
uddannelser over for kvinder, hvilket vil kunne føre til en udvidelse af
ansøgergruppen,
og
for
befolkningen
vil
det
medføre
ligestilling
værnepligtsområdet.
Side 73 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
607499_0074.png
11 Bilag
Interview guide: Defence without Conscription
Intro
Short presentation of the persons representing DIMS and DIMS as an
Institution.
Tell where the report will be published and what purpose the report is
hoped to serve.
The topic in our report is ‘Defence without Conscription. Foreign
experiences with abolition of conscription’. Theoretical articles. Your
‘story’ is giving the theoretical a face by painting a picture of the
debates, arguments and motives, which were behind your decision
before you decided to abolish conscription.
The experiences you are telling us about don’t need to be your own. It
can also be knowledge about the process you have heard about from
other people involved in the process.
Name
Rank/job
Institution
What role/position did the interviewed person have during the abolition of
conscription?
Questions
We would like to begin this interview with some questions regarding the
organization of the conscripts system you had before abolition.
Please tell us a little about the demographic in regard to conscription
before abolition.
Did conscription apply to both genders? If not: was there any special
arrangement for those not included in the draft?
At what minimum age could conscripts be drafted?
What was the total number of personnel/youths potentially available
for conscription? (Please provide details of the development over the
last ten years of conscription.)
What was the total number of youths potentially fit for conscription?
(Please provide details of the development over the last ten years of
conscription.)
How many conscripts were actually drafted per year? (Please provide
details of the development over the last ten years of conscription.)
How was the conscription system organized before the abolition?
Side 74 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier
Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
607499_0075.png
What was the total number of man-year available from conscription?
How and how much were conscripts paid? (Please provide models and details
of development over time.)
What was the duration of conscription when it was abolished? And
have the duration changed in the last 10 years? If yes: How has it
changed?
Please describe if there were any forms of mechanisms to avoid
conscription available? (E.g. moral considerations.)
For how long (if possible) and until what age could conscription be
postponed?
Please describe what mechanisms and reasons were valid for
postponing conscription (E.g. educational considerations.)
What was the role of the conscripts in the armed forces?
Did conscription provide personnel for other services than the military
sector? If yes: which?
How was conscripts organized – in units with only conscripts or in
mixed units?
Were conscripts allowed to fill in functional duties in regular military
units (i.e. provide regular military service) or were they only allowed to
go through training?
Were conscripts trained or enrolled as NCO’s, or in the officer corps (as
regulars or reserves) while conscripted?
Please tell us a little about conscription and re-drafting before the
abolition of conscription.
How often could conscripts be legally re-drafted after their initial duty?
How often were they actually re-drafted? (Please provide details of the
development.)
What was the maximum age, maximum number of re-drafts and
maximum time that conscripts were obliged to serve after their initial
duty?
We would like to hear how conscription and INTOPS was organized before the
abolition.
Were conscripts obliged to serve in national operations outside
national territory as part of their initial duty? (Please provide details.)
Were conscripts allowed to serve in national operations outside
national territory as part of their initial duty? (Please provide details.)
Were conscripts obliged to serve in international operations as part of
their initial duty?
Were conscripts allowed to serve in international operations as part of
their initial duty?
If conscripts were obliged to serve in international operations: Could
they then be re-drafted to take part in international operations?
Did the MoD encourage conscripts to sign a contract and thereby become
professional soldiers?
Where there special recruitment campaigns targeting conscripts for
professional military duty? (Please describe.)
Were there special incentives for conscripts who signed up for
professional military duty? (Please describe.)
We will now like to know something about the decision process, which went
before the final decision was taken to abolish conscription.
How was the decision process initiated?
Side 75 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Who initiated the debate for or against conscription? (Military,
politicians or the public?)
Were there any specific reasons why the debate started at the given
time? (Bigger focus on INTOPS etc.)
If possible please try to describe the arguments, motives and reasons
for and against abolition of conscription, which must have surfaced
before the decision to abolish conscription was taken? (Were the
motives economic, political, horizontal legitimacy or something else?)
Who were the first people/institutions to raise these arguments? Was it
inside military, political or the general public?
Did the argument about conscription seen as a question of duty ever
surface during the debate?
We will now like to know something about how the decision of abolition
conscription was implemented.
How was the decision implemented?
When the decision about abolition of conscription was taken was
conscription then totally abolished by constitution or was it put on
stand-by?
If conscription was put on stand-by: What is the national alert
(expected time frame) to re-activate conscription?
If conscription was put on stand-by: Please describe the considered
organizational response to re-activate?
Under which circumstances can conscription be re-activated?
We have now heard and talked about how the conscription system was
organized before the decision to abolish conscription was taken, what initiated
the abolition process and how the decision was implemented after the decision
to abolish conscription was taken. We would now like to hear about the
situation in the armed forces after the abolition of conscription. So please tell
us about the results/consequences within the military establishment.
What were the results/consequences within the military establishment?
Was the garrison structure affected? (Were garrisons or military
installations closed?)
Did recruitment to the professional military forces drop after the
abolition of conscription? (Please provide details of recruitment
statistics stating internal and external recruitment.)
What was the development in expenses to recruitment after the
abolition of conscription?
Has the development of male-to-female ratio of professionals changed since
the abolition of conscription? If yes: how?
How has the ability to generate troops to international operations been
affected since abolition of conscription?
Please tell us what the societal results/consequences have been since the
abolition of conscription.
In your opinion what considerations for the future military structure and
employment do the experiences with the abolition of conscription pose?
How was and has the decision about abolition of conscription been perceived
within the society, political and military apparatus?
Have there been any forms of change of opinion within these segments over
time?
Finally we would like to know if you think there are any questions or topics we
haven’t talked about and which you regard as important.
Side 76 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
607499_0077.png
Skematisk oversigt
Questions
Recruitment/economic
Territorial
defence/International
Operations
Please tell us a little
regard to conscription
before abolition.
What was the role of the
forces?
How was the decision process
initiated?
Please tell us what
the societal
results/consequence
s have been since
the abolition of
conscription.
How was the conscription Please tell us a little about
system organized before
the abolition?
Did the MoD encourage
conscripts to sign a
contract and thereby
become professional
soldiers?
What were the
results/consequences
within the military
establishment?
If conscription was put on
stand-by: What is the
national alert (expected
time frame) to re-activate
conscription?
If conscription was put on
stand-by: Please describe
the considered
organizational response to
re-activate.
Under which circumstances
can conscription be re-
activated?
How has the ability to
generate troops to
international operations
been affected since abolition
of conscription?
In your opinion what
considerations for the
future military structure
and employment do the
experiences with the
abolition of conscription
pose?
In your opinion what
considerations for the
employment do the
experiences with the
abolition of conscription
pose?
How was and has the decision to
abolition of conscription been
perceived within the society,
political and military apparatus?
Side 77 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
Horizontal legitimacy
Question of duty
about the demographic in conscripts in the armed
How was the decision
implemented?
conscription and re-drafting
before the abolition of
conscription.
We would like to hear how
conscription and INTOPS
were organized before the
abolition.
When the decision about abolition
of conscription was taken was
conscription then totally abolished
by constitution or was it put on
stand-by?
Under which circumstances can
conscription be re-activated?
Please tell us what the societal
results/consequences have been
since the abolition of conscription.
In your opinion what
considerations for the future
do the experiences with the
abolition of conscription pose?
In your opinion what
considerations for
the future military
structure and
employment do the
experiences with the
abolition of
conscription pose?
future military structure and military structure and employment
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
607499_0078.png
12 Kilder
Litteratur
Bell, David A.,
When the Levee Breaks: Dissenting from the Draft
, World Affairs,
170(3), 59-68, 2008.
Berger, Thomas U.,
Cultures of Antimilitarism: National Security in Germany
and Japan
, Baltimore: Johns Hopkins University Press, 1998.
Breitenbauch, Henrik Ø.,
Kompas og kontrakt
, Dansk Institut for Militære
Studier, rapport, maj 2008.
Christ, Matthew R., Conscription
of Hoplites in Classical Athens
, The Classical
Quarterly, Vol. 51, No. 2,
2001.
Evetts, Julia,
Explaining the Construction of Professionalism in the Military:
History, Concepts and Theories
, Revue française de sociologie, 44(4),
759-776, 2003.
Finer, Samuel E.,
State and Nation-Building in Europe: The Role of the Military,
from Tilly, Charles (ed.)
, The Formation of National States in Western
Europe
,
Princeton New Jersey, Princeton University Press, 1975
.
Flynn, George Q.,
Conscription and Democracy. The Draft in France
, Great
Britain and the United States, Westport, CT: Greenwood Press, 2002.
Frevert, Ute,
A Nation in Barracks
, Oxford: Berg Publishers, 2004.
Henriksen, Anders,
Det danske forsvar og private militære ydelser
, Dansk
Institut for Militære Studier, rapport, XX 2008.
Jehn, Christopher og Zachary, Selden,
The End of Conscription in Europe?
Contemporary Economic Policy
, 20(2) April, 93-100, 2002.
Joana, Jean og Smith, Andy,
Professionalisation des arméess et gestion de la
ressource Humaine:Politiques et acteurs en Europe (Espagne,France,
Italie, Pays-Bas)
, Centre d’études en science sociales de la défence, Les
Documents du C2SD, 70, 2005.
Joenniemi, Pertti (ed.),
The Changing Face of Conscription in Europe
, Aldershot:
Ashgate, 2006.
Joenniemi, Pertti og Leander, Anna,
Conclusion: National Lexica of
Conscription
, 161-174, 2006.
Keegan, John
, A History of Warfare
, Pimlico, 1993.
Leander, Anna, Drafting Community:
Understanding the Fate of Conscription
,
Armed Forces & Society, 30(4), 571-599, 2004.
Side 78 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier
Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Meijer, W,
Naar dienstplicht nieuwe stijl
, Koninlijke Van Poll, Sdu Uitgeverij
Plantijnstraatf, 1992.
Mouritsen, Per,
Værnepligt og solidaritet
, Politologiske studier, 8, november,
2000. [http://www.politologiske.dk/artikel03-ps8.htm]
Mulder, Marcel,
A Decade of Change in the Royal Netherlands Army
,
unpublished paper, Prague, 2001.
Rasmussen, Mikkel V. og Breitenbauch, Henrik Ø.,
Danmarks behov for
kampfly
, Dansk Institut for Militære Studier, rapport, oktober 2007.
Rostker, Bernard D.,
America Goes to War. Managing the Force during Times of
Stress and Uncertainty
, Santa Monica, CA: Rand Institute, 2007.
Smith, Rupert,
The Utility of Force
, London: Penguin, 2006.
Sørensen, Henning,
Conscription in Scandinavia during the Last Quarter
Century: Developments and Arguments,
Armed Forces & Society, 26(2),
313-344, 2002.
Spohr Readman, Kristina (ed.),
Building Sustainable and Effective Military
Capabilities: A Systemic Comparison of Professional and Conscription Forces,
NATO Science Series, Series V: Science and Technology Policy-Vol. 45, IOS
Press, 2004.
Østergaard, Uffe,
Værnepligt og nationalstat
, Fokus, 5, DUPI, 1998.
Dokumenter
De sikkerhedspolitiske vilkår for dansk forsvarspolitik
(Bruun-rapporten),
august 2003.
Forsvarsforliget for 2005-2009.
Side 79 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
607499_0080.png
13 Noter
Forfatterne vil gerne rette en varm tak til tidligere forsvarsattaché, oberst Jozef
Zigray, Slovakiets ambassade i Danmark; forsvarsattaché, major Gunars
Ozolins, Letlands ambassade i Danmark; forsvarsattaché, oberst Christian
Dirchsen, Danmarks ambassade i Frankrig for deres store hjælp i forbindelse
med research. Ligeledes rettes en varm tak til Forsvarets Personeltjeneste,
som har været behjælpelig med adgang til data vedrørende værnepligt i
Danmark samt til lektor, Ph.d. Henning Sørensen for hans meget grundige og
indsigtsfulde review af rapporten. Endelig skal der lyde tak til stud.scient.pol.
Peter Vesterskov, som deltog i kildeindsamling m.v.; og en særlig tak til
stud.mag. Ditte Folke Kikkert Henriksen, stud.scient.pol Mads Hasager Boss,
stud.scient.pol Anne-Kathrine Nielsen samt til cand.scient.pol. Jon Rahbek-
Clemmensen for en stor og dedikeret støtte under tilblivelsen af denne rapport.
Rapporten er udelukkende udtryk for forfatternes analyse, og de er alene
ansvarlige for de vurderinger og synspunkter, der kommer til udtryk heri; disse
er således ikke udtryk for en officiel holdning fra Dansk Institut for Militære
Studier eller nogen anden organisation.
1
Se eksempelvis Anne Knudsens ledende artikel i Weekendavisen den 15. oktober 2004
‘Mere nyt arbejde’ eller Christian Brøndums artikel i Berlingske Tidende den 7. september
2008 ‘Hjemmeværnet skal uddanne soldater’. Men også Mouritzen 2000 og Østergård
1998.
2
‘Nye trusler – nyt forsvar’, Socialdemokraternes udspil om reform af dansk forsvar af
2003-05-01,
http://socialdemokraterne.dk/A-Socialdemokraterne-Nye-trusler nyt-forsvar-
default.aspx?func=article.view&id=55008,
27. august 2008, ”… Det står forholdsvis klart, at en
egentlig uddannelse af soldater ikke kan foretages i så kort en værnepligtsperiode –
selvom forsøget stadig vil være forbundet med store omkostninger. Formålet med at
opretholde værnepligten kan derfor alene være principiel – eller rettet mod hensynet til
rekruttering. Når man tager værnepligtens høje omkostninger og den forholdsvis
begrænsede rekruttering i betragtning, synes det ikke længere rimeligt at lade disse
argumenter stå i vejen for en mere rationel organisering af forsvaret.” Samt Dansk
Folkepartis arbejdsprogram, pkt. 21. af oktober 2007, ‘Forsvarspolitik’,
http://www.danskfolkeparti.dk/Forsvarspolitik.asp: “Som Grundloven foreskriver, har
enhver våbenfør mand pligt til at bidrage til landets forsvar. Dansk Folkeparti anser
værnepligten for at være et vigtigt led i et demokratisk forsvar og et vigtigt bidrag til
befolkningens forståelse for forsvarets vilkår. Kun danske statsborgere skal kunne
optages i forsvaret. Dansk Folkeparti ønsker, at værnepligten udstrækkes til også at
gælde færinger og grønlændere, som på den måde bidrager til forsvaret af hele Riget.
3
Østergaard, Værnepligt og nationalstat, Fokus, 5, DUPI, 1998, s. 1.
Side 80 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier
Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
4
Flynn, Conscription and Democracy. The Draft in France, Great Britain and the United
States, Westport, CT: Greenwood Press, 2002, s.3. …”Out of this theory came the concept
of “the nation in arms,’ which served the French well during the revolutionary wars”.
5
Bernard D. Rostker, America Goes to War: Managing the Force during Times of Stress
and Uncertainty, RAND National Defense Institute 2007, s. XX, egen oversættelse.
6
For en nærmere uddybning heraf, se f.eks. Keegan, A History of Warfare, Pimlico, 1993,
s. 228 og 233-234.
7
Samuel E. Finer, State and Nation-Building in Europe: The Role of the Military, 1975, s.
155. “…The notion which the French had generated: sacrifice, hence equality of sacrifice
since the fatherland was a common patrimony – this notion was destined to drive on. In
the end it brought its obvious counterpart. Equality of sacrifice, equality of benefits. In
the Swedish expression, “one soldier, one rifle, one vote.’
8
Elleve OECD- og/eller NATO-lande har afskaffet værnepligten (eller sat den på standby)
siden 1995. Otte af landene har truffet denne beslutning siden 2002. Det drejer sig om
Belgien (1995), Bulgarien (2008), Frankrig (1996), Holland (1996), Italien (2005), Letland
(2007), Portugal (2004), Rumænien (2006), Slovakiet (2006), Slovenien (2003) og
Spanien (2002). Tretten af landene har stadig værnepligt. Det er Danmark, Estland,
Finland, Grækenland, Litauen, Mexico, Norge, Polen, Schweiz, Sverige, Sydkorea, Tyrkiet
og Tyskland. Endelig har otte lande ikke haft værnepligt eller har afskaffet værnepligten
tidligere. Det drejer sig om Australien, Canada, Irland, Japan, Luxembourg, New Zealand,
Storbritannien og USA. Jf. CIA World (http://www.cia.gov/libary/publications/the-world-
factbook/).
9
Danmarks Riges Grundlov, § 81.
Bekendtgørelse af værnepligtsloven LBK nr. 225 af 13/03/2006, jf. lovbekendtgørelse nr.
10
1242 af 12. december 2003, med de ændringer, der følger af § 19 i lov nr. 69 af 4. februar
2004 og § 1 i lov nr. 1391 af 21. december 2005, §§ 1 og 2.
11
12
13
Bruun-rapporten, s. 23.
Ibid., s. 24.
Ibid., s. 27.
Forsvarets hidtidige uddannelse af værnepligtige til den mobiliseringsbaserede
14
krigsstyrke har blandt andet betydet, at det danske samfund har kunnet drage nytte af,
at store dele af den danske befolkning har modtaget uddannelse i en række discipliner,
der nu har fået forøget relevans. Dette gælder for eksempel bevogtning, førstehjælp,
katastrofeindsats, forsvar mod atomare, kemiske og bakteriologiske kampstoffer m.v. I
den nuværende situation har andre dele af den traditionelle uddannelse af værnepligtige
til territorialforsvaret mistet en stor del af sin relevans, men der er imidlertid fortsat
behov for mandskab, til at forsvaret kan bidrage til totalforsvaret. Den i henhold til
Grundlovens § 81 fastlagte værnepligt bør derfor tilpasses i henhold hertil.’ Fra
forligsteksten til ‘Forsvarsforlig 2005-2009’, s. 3.
15
Ved Den Kongelige Livgarde er værnepligtstiden dog otte måneder, ved
Gardehusarregimentets Hesteeskadron er den tolv måneder, og ved Kongeskibet
Dannebrog er den ni måneder.
16
‘Rapport vedrørende evaluering af værnepligtsordningen’, Bilag 1 til FKO-KDP2 skr. nr.
0601967-34 af 2007-0306, s. 3.
17
18
Ibid., s. 12.
Kilde: Danmarks Statistikbank, BEF 1A07: Folketal pr. 1. januar efter område, køn,
civilstand og alder, tabel genereret den 3. september 2008.
19
Kilde: Forsvarets Rekruttering,
http://forsvaretsuddannelser.dk/ForsvaretsDagOgVaernepligt/Pages/udfaldet_af_sessione
rne_paa_landsplan.aspx, 3. september 2008
20
Som note xi.
Side 81 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
21
Tallene i denne kolonne er hentet fra ‘Militærnægteradministrationen’,
http://ma.inforce.dk/graphics/Statistik/VprocentC6RNEPLIGTIGEprocent20OVERFprocent
D8RTprocent20TILprocent20MILITprocentC6RNprocentC6GTERTJENESTEprocent20Iproce
nt20FORHOLDprocent20TILprocent20TVANGSUDSKREVNEprocent20MprocentD8DTproce
nt20Iprocent20FORSVARETprocent20OGprocent20BEREDSKABSSTYRELSEN.pdf, den 3.
september 2008.
22
Tallene i denne kolonne stammer fra Forsvarets Personeltjeneste og er opgivet af
lederen af Værnepligtselementet, orlogskaptajn Jørgen Hansen den 28. august 2008.
Tallene er kontrolleret mod tal fra Militærnægteradministrationen. Der optræder mindre
differencer (+/- ca. 300 personer), hvilket tilskrives forskellige opgørelsesmetoder (f.eks.
om værnepligtige stadig registreres som indkaldt efter evt. at have modtaget udsættelse
med deres indkaldelse).
23
Tallene i denne kolonne stammer fra Forsvarets Personeltjeneste og er opgivet af
lederen af Værnepligtselementet, orlogskaptajn Jørgen Hansen den 28. august 2008.
24
25
26
Tal for 2008 er kun til rådighed for 1. halvår.
Som note xvi.
Kilde: Forsvarets Værnepligt og Rekrutterings hjemmeside,
http://forsvaretsuddannelser.dk/ForsvaretsDagOgVaernepligt/Pages/vaernepligtsloen.as
px, den 3. september 2008.
27
Se f.eks. Kenneth S. Brower, Measuring Military Power, Building Sustainable and
Effective Military Capabilities, Kristina Spohr Readman (ed.), NATO Science Series, IOS
Press, June 2004.
28
For en diskussion af værnepligtens omkostninger for samfundet se Flynn, Conscription
and Democracy. The Draft in France, Great Britain and the United States, Westport, CT:
Greenwood Press, 2002, s. 161-187.
29
Ibid.: Flynn, Conscription and Democracy. The Draft in France, Great Britain and the
United States, Westport, CT: Greenwood Press, 2002, opsummerer på s. 179
vanskelighederne ved entydigt at fastsætte omkostningerne til værnepligt: ‘There was
also the problem of estimating the actual cost of conscription as opposed to an all-
professional force. When a new draft law was being prepared in the summer of 1970, a
debate began on this problem. It was clear that conscription represented an economic
plus for the military, but there were economic minuses for the civilian population. One
had to balance the cheap cost of a conscript against the negatives of constantly training
new men, of the indifferent utilization of labour while in uniform against the loss of
civilian labour in the civilian economy. This tax on the young was also unfairly borne…
Cost estimates also had to consider the loss to the armed forces of well-trained youth
who would not likely enter under a volunteer system. The growing civilian economy also
needed such men. In the end, the new law was accepted without resolving the economic
problems, but by stressing the noneconomic considerations, such as the concept of
military service as a debt paid from one generation to the next in defense of the nation.’
30
Sørensen, Henning,
Conscription in Scandinavia During the Last Quarter Century:
Developments and Arguments,
Armed Forces & Society, 26(2), 2002, s. 313-344.
31 Revolution in Military Affairs beskriver integrationen af moderne computerteknologi,
bredbåndsforbindelser og våbensystemer, desuden beskriver det disse elementers
samspil på slagmarken og de konsekvenser, introduktionen af ny teknologi har for
kampens vilkår.
32
Building Sustainable and Effective Military Capabilities, Kristina Spohr Readman (ed.),
NATO Science Series, IOS Press, June 2004.
33
Browers diskussion foretages på noget diskutable præmisser: Blandt analysens
grundpræmisser indgår f.eks., at de mellemøstlige styrker skal indsættes i eget
nærområde, mens de amerikanske først skal flyttes over Atlanterhavet. På den måde
holder Brower ikke parametrene for indsættelsen ens – og sammenligningen vil ende
Side 82 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
med at favorisere de styrker, der kan indsættes i eget nærområde. Eksemplet illustrerer
vanskelighederne ved at sammenligne forskellige typer af systemer, som er indrettet på
baggrund af forskellige præmisser, hvilket har indgået med vægt i overvejelserne om
valg af studieemner for denne rapport.
34
Ibid. Part III, Chapter 10, Bertel Heurlin, Revolution in Danish Military Affairs?
Professionalization and Network Centric Warfare. Fra Building Sustainable and Effective
Military Capabilities, Kristina Spohr Readman (ed.), NATO Science Series, IOS Press, June
2004.
35
36
37
Se også Williams, Ibid. Chapter 8, “From Conscripts to Volunteers’.
Forsvarsforliget for 2005 til 2009.
Se f.eks. Henning Sørensen, Conscription in Scandinavia during the Last Quarter
Century: Developments and Arguments
,
Armed Forces & Society, 26(2), 2002, s. 313-344.
38
Som Leander skriver: ‘It is hard to claim that conscription constitutes a real bond
between the community and the army, an anchor that would allow the community to
influence the culture within the armed forces, and perhaps even prevent the military
from acting against the interests of the community. Instead, conscription is increasingly
argued to split and divide communities; it is viewed as an unjust burden
disproportionately placed on the weaker in society. Leander, Drafting Community:
Understanding the Fate of Conscription, Armed Forces & Society, 30(4), 2004, s. 582.
39
Uffe Østergaard, Værnepligt og nationalstat, Fokus, 5, 1998, s. 9-10, Østergaard
konkluderer desuden på s. 18, at værnepligtens betydning for at skabe national identitet
er så værdifuld, at man bliver nødt til at opfinde en substitut for værnepligten, hvis man
afskaffer den.
40
“…conscription is argued to have provided a direct way for conscripts to learn about
each others’ habits, language, world views, and understanding. Conscripts got to know
the national community and gained a wider view than that of their own village on who
was part of the community and what the other participants actually looked like. They got
a sense of the realities, hierarchies, and problems that might have existed elsewhere.
But conscripts also got an understanding of the social life outside their own community.
They took part in traditions and social events where they were stationed, and might even
marry, cementing the social links more permanently. More than simply meeting a place,
conscription has often been portrayed as promoting social mobility. Conscription offered
young people of modest means an opportunity to begin a career, perhaps even make it to
the top of society, by advancing in the military or by using specialized skills in civilian
jobs after service ended. This myth is silent on the crucial questions of who is part of
society and which groups are integrated (and excluded?), and how effectively, by
conscription. Leander, Drafting Community: Understanding the Fate of Conscription,
Armed Forces & Society, 30(4), 2004, s. 574.
41
42
Se fx Frevert, A Nation in Barracks, Oxford: Berg Publishers, 2004, s. 4-5.
‘The terms themselves whether
soldat citoyen
, citizen soldier or the post-war ’citizen in
uniform’, all indicate how deeply conscription affected, and affects civil life, and hence
how much it needed, from the very start, convincing political, cultural and social
justifications. In this way, the history of conscription, the struggle over alternatives, and
the myriad acts of resistance against its introduction and implementation provide
fascinating insights into how civil societies see themselves, a debate not only focusing
on the relationship between civil societies and violence, and the state monopoly on
violence, but equally questioning concepts of citizenship, social integration and gender
policy.’ Frevert, A Nation in Barracks, Oxford: Berg Publishers, 2004, s. 2.
43
Farewell to Conscription? The Case of Denmark. Joenniemi, The Changing Face of
European Conscription, DIIS, 2006. Joennniemi og Østergaard anlægger forskellige
præmisser for værnepligtens integrerende effekt: Mens Østergaard mener, at
tvangselementet i værnepligten skaber forbrødring mellem samfundsgrupperne på
Side 83 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
baggrund af deres fælles behov for at sikre statens eksistens og handlemuligheder og
dermed bidrager til at skabe danskhed, så hævder Joenniemi, at befolkningen i Danmark
ikke har taget værnepligten til sig, men snarere forbinder den med tabte krige og opfatter
den som et instrument, der giver politikerne mulighed for at føre magtpolitik. Østergaard
fokuserer altså på dynamikkerne inden for værnepligtssystemet og fremhæver dets evne
til at forme en fælles nationalitetsfølelse hos dem, som indkaldes som værnepligtige,
mens Joenniemi lægger større vægt på, at en del af befolkningen ikke får personlige
oplevelser med værnepligten, men derimod bliver tilskuere til, at værnepligten bruges
som instrument for staten. (Østergaard påpeger da også, at værnepligten bør udvides til
at omfatte alle borgere).
44
Se tabel 1.
‘While military concerns may have been the primary impetus behind the reform of
45
conscription, the reform's attention to equity suggests that concerns over fairness played
an important role. Athenians, after all, could have improved the speed of mobilization by
a less dramatic reform of conscription (...). Significantly, however, they chose instead to
speed up mobilization through a system that also distributed more fairly among citizens
the obligation to risk life in battle.’ Christ 2001, 418.
46
Per Mouritsen skriver således i artiklen ‘Værnepligt og solidaritet’ om pligtens og
pligtbegrebets betydning i den moderne stat men ønsker ikke samlet at konkludere på
værnepligtens betydning. Mouritsen, Værnepligt og solidaritet, Politologiske studier, 8,
november, 2000.
47
Som Anna Leander skriver:’…there is a link between conscription and the expansion of
individual rights, and the development of civil and later democratic states. But this link
is tenuous at present, as the understanding of citizenship and rights entitlement is far
removed from one where these are exchanged for military service. One can package the
idea that conscription is important for building civilian states as a bargain between
civilian institutions and conscription.’ Leanders pointe er, at værnepligten ikke længere
opfattes som en forudsætning, der skal opfyldes, før man har rettigheder. I det moderne
og afmilitariserede samfund er det i stedet opfattelsen, at man fødes til rettigheder, og at
man som borger bevarer disse rettigheder, hvis blot man betaler sin skat eller deltager i
det politiske liv. Leander, Drafting Community: Understanding the Fate of Conscription,
Armed Forces & Society, 30(4), 2004, s. 578.
48
Se eksempelvis også Flynn, Conscription and Democracy. The Draft in France, Great
Britain and the United States, Westport, CT: Greenwood Press, 2002, s. 246-248. “When
conscription is a central piece in a specific political story about the national and military
identity, it becomes difficult to reform and rethink conscription and the role it is playing.’
Leander og Joenniemi, Conclusion: National Lexica of Conscription 2006, s. 167.
49
I Frankrig angiver de interviewede for eksempel, at beslutningen om at afskaffe
værnepligten nok blev truffet ud fra et ønske om at øge evnen til internationale
operationer, men at befolkningens opfattelse desuden havde ændret sig, sådan at man
ikke længere opfattede det nationale forsvar – men derimod uddannelsesinstitutionerne
– som det centrale samlende element for nationen. Se afsnit 4.1.
50
51
Begge lande blev optaget i NATO den 29. marts 2004.
Hvilket vil sige, at alle udtalelser fra interviewet frit kan anvendes i undersøgelsen
eller citeres til anden side men uden at gøre specifikke referencer til den person, som
udtalte sig.
52
Frankrig har bl.a. styrker i Djibouti på Afrikas Horn, og Holland har på De Hollandske
Antiller.
53
Henning Sørensens tabel 9, på side 328, giver et fint overblik over de nordiske landes
forskellige formål med værnepligten.
Side 84 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
54
Arbejdsgruppen vedrørende undersøgelsen af det statslige redningsberedskab
(AGDIMSUN). Rapporten er på nuværende tidspunkt ikke udgivet, men Dansk Institut for
Militære Studier har deltaget i arbejdsgruppens arbejde.
55
Ifølge nationalbankens oversigt over valutakurser den 17. september 2008 opgives
euro til 745,99, slovakiske koruna til 24,66 og lettiske lats til 1076,79.
http://www.nationalbanken.dk/dndk/valuta.nsf/side/Valutakurser!OpenDocument.
56
Begge lande modtog invitation til at indlede optagelsesforhandlinger ved NATO-
topmødet i Prag i 2002 og indgik herefter i NATO Membership Action Plan. Begge lande
blev officielt optaget den 29. marts 2004. Forinden havde Slovakiet i 1999 præsenteret
sin nationale handlingsplan, som skulle forberede landet til de forventede kommende
optagelsesforhandlinger. For Slovakiets vedkommende blev beslutningen om
implementeringstidspunktet senere justeret, således at processen blev fremskyndet –
først til udgangen af 2006 og senere til udgangen af 2005.
57
‘Le Livre blanc de la Défense nationale’, udgivet 1994.
Det skal bemærkes, at der næsten altid vil være behov for at supplere de enheder, som
58
udsendes, med personel fra andre enheder. Dette skyldes, at enhederne tvinges til at
udskifte soldater på grund af f.eks. sygdom, skader eller familiemæssige forhold.
Afskaffelse af værnepligten kan dermed aldrig garantere, at enheder kan uddannes og
udsendes, uden at der udskiftes personel.
59
Ved kommisorium fastsat i ‘Defensienota 1991 (Twede Kamer, vergaderjaar 1990-1991,
21991, nrs.2-3).
60
De interviewede angiver omkostningerne til ni måneders værnepligt til ca. 12.200 kr.
pr. person og omkostningerne til seks måneders værnepligt til ca. 9.700 kr. pr. person.
61
I realiteten er der tale om en forsvarspolitisk hvidbog. Dokumentet skal godkendes af
parlamentet og præsenterer embedsværkets og politikernes planer og visioner for en
fireårig periode.
62
Long-Term Plan for the Structure and Development of the Armed Forces of the Slovak
Republic.
63
Lov nr. 97-1019 af 28. oktober 1997 om ændring af Service Nationale.
Militærregioner har ansvar for en række logistiske og administrative samt operative
64
funktioner i territorialforsvaret. Desuden koordinerer de planlægningen af
totalforsvarsindsatsen inden for et geografisk afgrænset område samt koordination af
denne indsats med andre militærregioner. De udgør således den lokale organisatoriske
forankring af totalforsvaret.
65
En brigade er den mindste troppeenhed, som ifølge vestlig doktrin kan kæmpe
selvstændigt. Den indeholder normalt ca. 4.500-5.000 mand. Tre eller fire brigader udgør
sammen med forskellige mindre støtteenheder et korps. To en halv brigade udgør i alt en
styrke på mindst 70.000 mand.
66
Hvis skytterne rammer bedre, kan man f.eks. tilpasse den taktiske doktrin fra bygeild
til enkeltskud og dermed spare ammunition.
67
‘Jaunsardzes’ minder i sine opgaver og sin organisering om de sovjetiske ‘pionerer’.
Selv om sammenligningen kan virke kontroversiel, er indholdet i ungdomskorpsets
arbejde og formål ikke så fjernt fra de positive elementer i ‘Hitlerjugend’, nemlig at
styrke unge menneskers samarbejdsevner, sammenhold og nationalfølelse samt
bibringe dem en række samfundsnyttige færdigheder.
68
Firmaet hedder ‘Cubic’. En beskrivelse og virksomhedsprofil kan findes under firmaets
hjemmeside på adressen www.cubic.com.
69
Månedslønnen for menige i 2008 er på ca. 4.100 kroner mod ca. 5.000 – 6.000 i
industrien.
70
Rådgivningsfirmaet mente ellers, at forskellen burde være 1:7 med en glidende
overgang fra grad til grad i hele gradsstrukturen.
Side 85 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
71
Omkostningerne til rekruttering er ca. 130 mio. euro om året. Dette tal har været
konstant de sidste 3 år. I 1996 var den samlede bemanding på 573.081 soldater. De
personelrelaterede omkostninger beløb sig til ca. 11.4 mia. euro. I 2002 var det nu
professionelle forsvar skrumpet ind til 436.221 m/k mens de personelrelaterede
omkostninger ikke blev mindre men steg til ca. 13.4 mia. euro.
72
Det har ikke været muligt at klarlægge, præcis hvordan dette tal fremkommer, men det
vurderes, at der er tale om en samlet vurdering af forsvarets rekrutteringsomkostninger
og omkostningerne til borgerdagen.
73
74
Dette tal har nok også sammenhæng med den store udvikling i lønniveauet i Letland.
Dette skyldes formentlig, at forsvaret under værnepligtstiden næsten kun fastansatte
specialister og militære ledere, som ved ansættelsen havde en gymnasial baggrund,
mens professionaliseringen har åbnet for ansættelse af en lang række ansatte på
manuelt niveau.
75
Dette kunne dog også have været løst ved at opdele styrken i rent professionelle og
rent værnepligtsbaserede enheder.
76
Hollands erfaringer skyldes formentlig, at det frivillige ansøgerfelt ikke kan hamle op
med den elite, man udtog i perioden med værnepligt.
77
Uddannelsesstrukturen består overordnet set af en kadre af faste instruktører samt en
støttestruktur, som på cyklisk basis (for hvert indkaldelseshold) gennemfører et
standardiseret uddannelsesforløb. Uddannelsen bliver hele tiden justeret og kræver en
vis specialisering, og der opretholdes en organisation samt faciliteter i form af
indkvarteringsområder, opholdsrum, våbenkamre, depoter, mødelokaler,
undervisningsfaciliteter etc.
78
Egen oversættelse fra:’There is, of course, no denying that conscription in its modern
tapping has had its day. To put it mildly, it is not booming as a system of manpower
recruitment, although it can also be stated that there exists more options for the system
than merely remaining on the scene in its traditional form or going totally down the
drain. The matter is not one of either-or. Conscription is not just booming or
disappearing, although most presentations on the future of conscription tend to treat it
in this kind of bifurcated manner. For a start, an important opening is provided by
conscription being depicted as a socially constructed phenomenon and therefore also
variable across time and space. In fact, a loosening up of the perspective applied and
going beyond the usual either-or lineage may yield not only interesting and more
nuanced but also rather relevant aspects of the story, aspects that the standard
approaches and tend to underestimate, overlook or perhaps miss altogether’. Joenniemi,
The Changing Face of Conscription in Europe, Ashgate, 2006, s. 5.
79
Sørensen, Conscription in Scandinavia during the Last Quarter Century: Developments
and Arguments, Armed Forces & Society, 26(2), 2002, s. 313-344.
80
‘Danmarks behov for kampfly’, Rasmussen og Breitenbauch, 2007 samt ‘Kompas og
kontrakt’, Breitenbauch 2008.
81
Christian Brøndum, ‘Hjemmeværnet skal uddanne soldater’, Berlingske Tidende den 7.
september 2008.
82
De ca. 6.300 værnepligtige er det antal, som p.t. indkaldes årligt. Tallet fremkommer
ved, at størstedelen af de indkaldte aftjener fire måneders værnepligt, mens
værnepligtige ved Gardehusarregimentets Hesteeskadron aftjener tolv måneder,
værnepligtige ved Den Kongelige Livgarde aftjener otte måneder, og værnepligtige ved
Kongeskibet Dannebrog aftjener ni måneder.
83
For en analyse af problemstillingerne omkring private militære firmaer, se Anders
Henriksens rapport (Work in progress, udgives ultimo 2008 af Dansk Institut for Militære
Studier).
84
Det har ikke været muligt at fremskaffe data for værnepligtens afledte omkostninger,
men en struktur, som uddanner ca. 2.150 værnepligtsårsværk, anslås løseligt at binde
Side 86 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008
FOU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 23: Rapport: Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
yderligere mindst 1.000 fastansatte medarbejdere i bl.a. uddannelses-, administrations-
og logistikstillinger. Rent bortset fra disse medarbejderes løn og ydelser, som vurderes at
koste mindst 300 millioner kroner om året, afholder forsvaret en lang række
omkostninger til f.eks. uddannelse, indkvartering og transport.
Side 87 af 87
Hvad nu hvis vi afskaffer værnepligten?
Dansk Institut for Militære Studier Oktober 2008