Forsvarsudvalget 2008-09
FOU Alm.del Bilag 195
Offentligt
708011_0001.png
708011_0002.png
Folketingets ForsvarsudvalgChristiansborg
København, den 16. juli 2009
I en artikel i Berlingske Tidende i dag er beskrevet en række problemstillinger i forhold til KasperKiran Larsens tilskadekomst i Afghanistan den 11. marts 2009 og hans efterfølgende genoptræ-ning. Kasper har fået amputeret dele af det ene ben og arm.Forsvarsministeren har flere gange – senest i denne uge - besøgt Kasper på hospitalet, og harværet meget imponeret af Kaspers store gå-på-mod trods den meget indgribende skade. Kas-pers sag følges i øvrigt tæt af forsvaret via hans kontaktofficer, socialrådgiver og generallægen.Forsvaret yder generelt en stor indsats i forhold til soldater, før, under og efter en udsendelse.Særligt i forhold til tilskadekomne soldater er der altid en kontaktofficer, socialrådgiver, læge fraForsvarets Sundhedstjeneste samt forsvarets rehabiliteringsenhed, som følger den tilskadekom-ne soldat tæt. Disse ressourcepersoner koordinerer indsatsen og hjælper den tilskadekomne ogfamilien blandt andet med henvendelser til myndighederne. Herved optimeres hjælpen til dentilskadekomne.Der gøres således allerede i dag meget, og med det afsnit, som er indeholdt i forsvarsforligetom veteranpolitik, er der skabt et godt grundlag for et yderligere skærpet fokus på dette vigtigeområde.Der er en ansvarsfordeling af, hvilke opgaver der ligger hos henholdsvis stat, regioner og kom-muner. Forsvarsministeren har tidligere givet udtryk for, at han ikke er tilhænger af, hvis forsva-ret skal begynde at opbygge parallelsystemer for soldater indenfor sundheds- og sociallovgiv-ningen.I den konkrete sag har Brøndby kommune ydet en stor indsats i forhold til Kasper, og han fårblandt andet tilbudt nogle meget avancerede proteser. Det er rigtigt, at det ikke har været nemtat finde en egnet bolig til Kasper. Forsvaret er fortsat i dialog med kommunen, og ministeriet eroverbevist om, at Kasper i løbet af kort tid vil få anvist en bolig, der passer til hans behov.
I øvrigt kan det oplyses, at forsvaret i øjeblikket undersøger, om det er muligt at tilbyde Kasperet genoptræningsforløb i udlandet.
Med venlig hilsen
Lars Findsen/Pernille Reuter Eriksen
Side 2/2