Folketingets
Udvalg for Fødevarer, Landbrug
|
./.     Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering svar på spørgsmål nr. 1 (ad KOM (2008) 0162) fra Folketingets Europaudvalg, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard (SF).
Med venlig hilsen
Folketingets Europaudvalg
|
København, den  Sagsnr.: 7384/454108 FVM 613 |
Folketingets Europaudvalg har i brev af 19. november 2008 stillet følgende spørgsmÃ¥l nr. 1 (ad KOM (2008) 0162), som hermed besvares. SpørgsmÃ¥let er stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard (SF). Â
Spørgsmål 1:
â€Ministeren bedes – i forlængelse af europaudvalgsmødet den 14. november 2008 – oversende et notat, der giver en uddybende beskrivelse af, hvordan de nye kilowattdage fremmer skÃ¥nsomt fiskeri og energieffektivitet.â€
Svar:
Der henvises til vedlagte notat af 9. december 2008.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriSagsnr.: 7384/454108 Den 9. december 2008
|
|
Notat
Beskrivelse af kWdage-ordningens fremme af skånsomt fiskeri og energieffektivitet.
På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-20. november 2008 blev der opnået politisk enighed om en ny flerårig plan for torsk i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, den østlige del af Den Engelske Kanal, farvandet vest for Skotland og Det Irske Hav. Planens mål er at sikre en bæredygtig udnyttelse af torskebestanden på basis af det maksimalt bæredygtige udbytte.
Fiskeriindsatsen i den langsigtede plan for torsk reguleres ved kW-dage (dage til havs gange motorkraft) opdelt på geografiske områder og redskabskategorier.
Ordningen træder i kraft den 1. februar 2009.
I det første år forordningen anvendes, defineres for hver redskabskategori et loft for fiskeriindsatsen baseret på den gennemsnitlige indsats i årene 2004-2006 eller 2005-2007. Danmark har valgt 2004-2006 som referenceperiode. Fiskeriindsatsen skal herefter gradvis reduceres efter en nærmere fastlagt formel, hvor de redskabskategorier, der bidrager med 20 % eller mere af torskefangsterne, vil blive omfattet af årlige justeringer af fiskeriindsatsen.
Det er medlemsstaterne, der fordeler fiskeriindsatsen for sine fartøjer på grundlag af fastsatte indsatslofter for hvert geografiske område og redskabskategori.
Medlemsstaterne fastlægger en metode for fordelingen af fiskeriindsatsen i form af kW-dage for fartøjerne ud fra en række kriterier, herunder
· fremme af god fiskeripraksis, fremme af dataindsamling, reduktion af discard og minimering af påvirkningen af unge fisk,
· deltagelse i samarbejdsrelationer med henblik på at undgå unødige bifangster af torsk
· lav miljøpåvirkning, herunder brændstofforbrug og drivhusgasemissioner,
· proportionalitet med hensyn til tildeling af fiskerimuligheder i form af fiskekvoter.
Medlemsstaterne kan således i forbindelse med tildelingen af fiskeriindsats tilgodese skånsomme fiskerier, selektive redskaber og reduktionen af discard.
Der kan endvidere overføres fiskeriindsats mellem redskabskategorier, hvilket giver fleksibilitet til at overføre fiskeriindsats til mere skånsomme fiskerier, f.eks. fiskerier, der er mere selektive eller reducerer discard.
For at fremme anvendelsen af selektive redskaber og reduktion af discard af torsk, kan medlemsstaterne opnå yderligere fiskeriindsats i følgende situationer:
- fiskeriet foregår med et redskab om bord, der fanger mindre end 1 % torsk eller,
- at fangstsammensætningen pr. rejse består af mindre end 5 % torsk eller,
- at fiskeriet foregår i overensstemmelse med en plan for at undgå fangst af torsk eller reducere discard.
Den nye flerårige plan indeholder således flere muligheder for at tilgodese skånsomt og energieffektivt fiskeri.
Den gradvise reduktion af fiskeriindsatsen vil reducere energiforbruget generelt i fiskeriet.
Fra dansk side vil man afsætte en indsatspulje til fordeling på det skånsomme fiskeri.
Der er under Erhvervsfiskeriudvalget nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med et udspil til Fødevareministeriet om den nationale implementering af kW-dageordningen.