9. december 2008
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har kaldt fødevareminister Eva Kjer Hansen i samråd om det dioxinholdige svinekød fra Irland. Samrådet er åbent for alle og finder sted onsdag den 10. december 2008 i S-092 på Christiansborg. Samrådet begynder i umiddelbar forlængelse af samrådet om mærkningskrav for frossent fjerkræ ca. kl. 15.00.
Udvalget har bedt fødevareministeren redegøre for sagen om det giftige, dioxinholdige, svinekød, som er kommet til Danmark, og som ifølge de irske sundhedsmyndigheder indeholder mellem 80 og 200 gange mere dioxin i kødet end de tilladte grænseværdier, samt oplyse om, hvilke initiativer myndighederne har iværksat?
Udvalget har derudover bedt ministeren oplyse, om myndighederne har overblik over, hvor kødet er videredistribueret til, om der er risiko for, at nogle danskere allerede har spist kødet, og om ministeren kan garantere, at alt det giftige kød er kaldt tilbage?
Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Kristen Touborg (SF).
SamrÃ¥det er Ã¥bent for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser gÃ¥r efter â€først til mølle princippetâ€. Hvis man ønsker at overvære det Ã¥bne samrÃ¥d, kontaktes udvalgets sekretariat pÃ¥ tlf. 33 37 55 34 eller via mail [email protected] senest onsdag den 10. december 2008 kl. 12.00. For gæster, der kommer udefra, mÃ¥ der beregnes ekstra tid pÃ¥ grund af sikkerhedstjek ved besøgsindgangen.
Det er tilladt at fotografere og optage lyd og tv m.v., hvis det kan ske uden at anbringe mikrofoner på bordene og uden at forstyrre samrådets afvikling i øvrigt.
En cd med lydoptagelse af det åbne samråd vil senere kunne fås i Folketingets Oplysning, tlf. 33 37 33 38.
Yderligere oplysninger:
Udvalgssekretær Louise Piester, tlf. 33 37 55 05
Kontorkonsulent Tommy Jørgensen, tlf. 33 37 55 34