25. november 2008

Samråd om GDA mærkning den 26. november 2008

 

Fødevareudvalget skal den 26. november 2008 i samråd med Fødevareministeren drøfte en række samrådsspørgsmål om GDA mærkningen. I den forbindelse sender jeg hermed nogle nye oplysninger om, hvordan forbrugerne forstår GDA mærket.

 

Indledningsvist skal jeg ikke undlade at nævne, at GDA  står for Guideline Daily Amount, altså vejledende dagligt indtag. GDA er netop en vejledning til forbrugeren. Det handler ikke om, hvad vi rent faktisk spiser, men om hvad vi bør spise. Vi skal spise mindre og spise varieret. Mærket er et af fødevareindustriens bidrag til fedmebekæmpelsen. DI Fødevarer mener, at det er væsentligt at sikre forbrugerne relevant og lettilgængelig information om næringsindholdet af fødevarer for dermed at tilbyde forbrugerne et kvalificeret valg. Samtidig er det vigtigt at understøtte en produktudvikling, hvor kalorier, fedt, salt og sukker reduceres.

 

EUFIC studiet

The European Food Information Council (EUFIC), som er en non-profit organisation, der udfører videnskabelige undersøgelser om bl.a. mærkning af fødevarer, har den 5. november 2008 sammen med professor Klaus G. Grunert fra MAPP i Århus offentliggjort resultaterne af en tværgående undersøgelse blandt 17.300 forbrugere i Sverige, Tyskland, Frankrig, Polen og Ungarn og UK om forbrugernes brug og forståelse af næringsdeklarationer. Se undersøgelsen på www.eufic.org, hvor der linkes til undersøgelsen på forsiden.

 

Undersøgelsen viser entydigt, at GDA bruges af flertallet af forbrugerne, og at de med GDA nemt kan aflæse, hvor sunde fødevarerne er. Det er vi naturligvis glade for. Det viser, at vi er på rette vej og at vi har fundet en god og forståelig mærkning af fødevarerne.

 

GDA mærket har været anvendt i en lang årrække i UK og undersøgelsen viser da også, at der procentvist er flere i UK, der forstår at bruge GDA mærket (89 %) end forbrugerne i de andre lande, der var med i undersøgelsen. Undersøgelsen viser, at 84 % af forbrugerne i Tyskland, 72 % i Sverige, 65 % i Ungarn, 51 % i Polen og 44 % i Frankrig kan bruge GDA mærket både alene, når der ses efter produktets næringsindhold og til at sammenligne om ét produkt er sundere end et andet.

 

Til sammenligning er det i dag kun 20 % af den danske befolkning, der forstår varedeklarationen pr. 100 g, efter det har været anvendt gennem mange år; fremgår det af Forbrugerrådets undersøgelse (Dansk Varefaktanævn nr. 33, november 2007).

I betragtning af, at produkter med GDA mærkning ikke har været på hylderne i så lang tid i andre europæiske lande end UK, og der derfor ikke har været så stor fokus på mærkningen, synes jeg, at det et rigtig godt resultat.

Da størstedelen af befolkningen ikke forstår varedeklarationerne, og EUFICs undersøgelse også viser, at forbrugerne primært bruger GDA og næringsdeklarationen, når de søger efter information om næringsindholdet i fødevarerne, så må vi konstatere, at GDA mærkningen virker.

 

GDA mærkes anvendes af mange fødevareproducenter

GDA mærkningen anvendes ikke kun af multinationale selskaber. Mærkningen har også slået igennem hos danske fødevareproducenter. Bl.a. GDA mærker følgende fødevareproducenter nogle eller alle deres produkter: Graasten salater, Kims, Toms, Seven Eleven (Sandwich sortiment), Beauvais, K-salat, Bähncke, Nordic Seafood, Daloon, Rynkeby, Rahbek Fisk.

Afslutningsvist skal jeg nævne, at DI Fødevarer har den holdning, at GDA mærkningen godt kan fungere sammen med næringsdeklarationen pr. 100 g/ml og sammen med f.eks. det nordiske ernæringsmærke. Det overordnede mål er at give forbrugerne lettilgængelig information om næringsindholdet af fødevarerne, så de kan træffe et valg.

 

 

Med venlig hilsen

Ole Linnet Juul