Får den danske kylling ikke sin lovede EU særstatus nu,

er der risiko for at erhvervet dør i Danmark.

Forord:

I ønsket om at skabe den bedste slagtekylling for forbrugerne, har den danske slagtefjerkræbranche i fællesskab, udviklet og gennemført den danske salmonella handlingsplan siden begyndelsen af 1996, med dokumenterede positive resultater for forbrugeren. I dag bæres de omfattende omkostninger alene af erhvervet selv, hvorfor den konsekvent manglende indsats hos vores udenlandske kollegaer er voldsom konkurrenceforvridende – også på hjemmemarkedet, hvor nogle store danske kæder fravælger dansk kylling til fordel for udenlandsk kylling.

 

Alle de politiske krav har erhvervet levet op til i mere end 10 år - mens EU har udskudt salmonellaplanen til 2011 i det øvrige EU. I 2011 kan de øvrige EU lande fortsat ikke leve op til den danske salmonella handlingsplan.

 

Politisk situation:

Den 3. november var der møde i zoonosearbejdsgruppen i EU, omkring Danmarks ansøgning om
særstatus for den danske salmonellafrie kylling. Modstanden kommer fra vores nabolande Tyskland, Finland og Sverige. Fødevarestyrelsen siger at Sverige og Finland har en form for "veto - ret" imod Danmarks ønske om særstatus. Begge lande fik særstatus i forbindelse med deres optagelse i EU. Hvis ovenstående står til troende, at de danske myndigheder ikke får sikret dansk kylling en EU særstatus allerede nu, er det ikke mindre end en katastrofe for danske kyllingeproducenter. – også i vores dialog med kæderne – omkring mere dansk kylling i salgskummerne.

 

Ã…rsag til modstand:

Sverige og Finland har nydt godt af deres særstatus, gennem mindre import. Tyske leverandører står i dag bag hovedparten af de til tilbagetrækninger Fødevarestyrelsen har krævet i 2008, hvorfor de vil få sværere ved at leverer kyllingekød til de danske kæder fremover i fald at Danmark måtte opnå særstatus på kyllingekød.

 

Angrebsvinklen er: at salmonellaforekomsten ikke må overstige 2.0 %, i noget led af produktionskæden. (Den danske salmonella handlingsplan – kort fortalt er vedhæftet som bilag). Den danske statistik ødelægges i 2007, af et enkeltstående uheld hos rugeægs producenten Danhatch, så de for hele året ikke levede op til deres delmål, men endte på 3.1 %. For hele slagte kylling området holdes gennemsnittet under de krævede 2.0 % - også i 2007 - så overordnet er det krævede niveau i orden. Det danske test - setup er meget finmasket både i rugeægs - og slagtekylling ledet, og vi vil gå så langt at sige, at vi finder hvad der er! Faktisk er den danske salmonellasituation mindst lige så god som i Sverige, som i øvrigt oplyst af myndighederne, har haft mindst 8 salmonellatilfælde i 2008.

Nævnte zoonosearbejdsgruppe har EFTER, Danmark indsendte sin ansøgning til EU, udarbejdet et regelsæt for hvad der populært sagt ”skal til” for at et land kan få særstatus på salmonellaområdet for kyllingekød og æg. Dvs. EU har kendt til de danske salmonellaforhold, FØR udarbejdelse af minimumskriterierne for særstatus. Kravene er som ovenfor nævnt bl.a. maksimalt en salmonella forekomst på 2,0 % i alle led i en periode på 2 år. Vi mener, at den for høje forekomst hos Danhatch i 2007 er et enkelt forestående tilfælde, der er opstået pga. at én foderfabrik leverede samme salmonellatype ud til rugeægsproduktionen. Udbruddet blev opdaget, fabrikken blev taget ud af produktion med det samme og alle dyr blev slået ned. Udbruddet blev håndteret effektivt, og der sås ingen effekt på antal kyllinger eller mennesker smittet efterfølgende. Derfor mener vi, at udbruddet må betragtes som force - majour.

 

Konsekvens:

Afgørelsens time er på det næste SKOFKA møde medio december måned 2008. Alternativerne er: Enten får Danmark særstatus, alternativt udsættes beslutningen til reelt 2010. I den mellemliggende periode, skal den danske kylling produktion belastes af de markante årlige ekstraomkostninger i omegnen af 100 millioner kr., som handlingsplanen koster hver eneste år. En omkostning, som aftagerne ikke ønsker at bidrage til. Den danske stat har også investeret meget i fødevaresikkerhed på kylling området, der risikerer at være spildt – hvis Danmark ikke får særstatus.

Danmark får alle omkostninger i endnu flere år - mens de øvrige EU lande ikke kontrolleres. Er det ikke konkurrenceforvridende at tvinge til at agerer som om kylling erhvervet i Danmark har en særstatus, uden at vi får den?

 

Vores ønske til Fødevareudvalget:

Med Jer, politikere ønsker vi at få skabt en konstruktiv dialog til, hvad der skal ”til”, så EU status kan blive en realitet for den danske kylling NU. DFP ser en meget stor udfordring for at påvirke Jeres svenske, finske og tyske kollegaer før mødet i SKOFKA og øvrige EU-møder. Både relevante politikere og embedsfolk. I som medlemmer af Folketingets fødevareudvalg er en væsentlig nøgle til forståelsen af udfordringer omkring dansk EU status.

 

DOKUMENTATION: WWW.DFP:NU

 

APPENDIX: Kylling Kort

Kædernes magt er enorm og importen er nu ca. 50% af det samlede salg på hjemmemarkedet: Kæderne kan være bedøvende ligeglade med, at de sælger syge udenlandske kyllinger. For med en holdbarhedsdato på 8 dage, behøver de ikke tilbagekalde noget som helst, når de bliver fanget i en ”case by case” kontrol. Når Fødevarestyrelsen kræver en tilbagetrækning, er de syge udenlandske kyllinger allerede solgt, og spist. Kæderne overholder ikke den danske salmonellahandlingsplan, også selv om de påstår det modsatte.

 

DFP spørger sig selv om de danske kæder overhoved vil den danske kylling?

Ifølge kæderne er den udenlandske kylling billigere i indkøb. DFP spørger: Hvorfor har de udenlandske kyllingeprodukter og de danske kyllingeprodukter samme udsalgspris i eksempelvis Dansk Supermarked?

 

Formand: Bo Wieck – Hansen

Direkte tlf.: 29 29 49 99

Mail: [email protected]