Udkast til

Forslag

tilLov om ændring af lov om dyrlæger og lov om hold af dyr(Konsekvenser af veterinærforlig, lovovervågning m.v.)

§1

I lov nr. 433 af 9. juni 2004 om dyrlæger, som ændret senest ved lov nr. 411 af 28. maj 2009, fore-tages følgende ændringer:

1.

I§ 2, stk. 1,indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:»4) at udøve veterinær sundhedsrådgivning til ejeren af en besætning eller dennes repræsentant somled i en ordning fastsat i medfør af denne lov,«Nr. 4-5 bliver herefter nr. 5-6.

2.

I§ 3, stk. 1,ændres »Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole« til: »Københavns Universitet«.

3.

I§ 3, stk. 3,indsættes efter1. pkt.:»Relevant, dokumenterbar erhvervserfaring kan endvidere tillægges betydning ved vurderingenheraf.«

4.

I§ 4, stk. 2, 1. pkt.,ændres »§ 2, stk. 1, nr. 2-5« til: »§ 2, stk. 1, nr. 2-6«.

5.

I § 6, stk. 1 og 4, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 1-3« til: »§ 2, stk. 1, nr. 1-4«.

6.

§ 13affattes således:»§

13.

Selvom betingelserne i § 12, stk. 1, er opfyldt, må en dyrlæge ikke udlevere eller ordinerereceptpligtige lægemidler til besætningsejerens eller dennes repræsentants efterbehandling af vok-sent kvæg, jf. dog § 14, stk. 1-4.«

7.

§ 14affattes således:»§

14.

I svine- og kvægbesætninger, der er omfattet af en skriftlig sundhedsrådgivningsaftale (ba-sismodul), jf. § 34 a, stk. 1 og 2, i lov om hold af dyr, kan dyrlægen ordinere eller udlevere recept-pligtige lægemidler til besætningsejeren eller dennes repræsentant til efterbehandling af svin ogungkvæg under forudsætning af, at dyrlægen har stillet diagnose for og påbegyndt behandling af detenkelte dyr, jf. § 12, stk. 1.

Stk. 2.I svine- og kvægbesætninger, der er omfattet af en skriftlig sundhedsrådgivningsaftale (til-valgsmodul 1), jf. § 34 a, stk. 3, nr. 1, i lov om hold af dyr, kan dyrlægen ordinere eller udleverereceptpligtige lægemidler til besætningsejeren eller dennes repræsentant til1) behandling af de af besætningens svin og ungkvæg, der må forventes at blive angrebet af ensygdom, som dyrlægen allerede har diagnosticeret i besætningen, jf. § 12, stk. 1, og2) til efterbehandling af voksent kvæg.Stk. 3.I kvægbesætninger, der er omfattet af en skriftlig sundhedsrådgivningsaftale (tilvalgsmodul2), jf. § 34 a, stk. 3, nr. 2, i lov om hold af dyr, kan dyrlægen ordinere eller udlevere receptpligtigelægemidler til besætningsejeren eller dennes repræsentant til behandling af de af besætningenskvæg, der må forventes at blive angrebet af en sygdom, som dyrlægen allerede har diagnosticeret ibesætningen, jf. § 12, stk. 1.Stk. 4.Ministeren kan fastsætte regler om, at en dyrlæge i en besætning af andre dyr end de i § 34a, stk. 1-3, i lov om hold af dyr nævnte, som er omfattet af en skriftlig sundhedsrådgivningsaftale,kan ordinere eller udlevere receptpligtige lægemidler til besætningsejeren eller dennes repræsentanttil behandling af dyr i besætningen, der må forventes at blive angrebet af en sygdom, som dyrlægenallerede har diagnosticeret i besætningen, jf. § 12, stk. 1.Stk. 5.Ministeren kan fastsætte regler om udlevering eller ordinering af receptpligtige lægemidlertil besætningsejerens eller dennes repræsentants forudgående behandling og efterbehandling af vok-sent kvæg i besætninger, der ikke er omfattet af sundhedsrådgivningsaftaler, jf. stk. 2 og 3.Stk. 6.I de i stk. 1-5 omhandlede tilfælde skal dyrlægen over for besætningsejeren eller dennes re-præsentant nøje beskrive de kliniske symptomer, som skal være konstateret, før behandlingen påbe-gyndes.«

8.

I§ 15ændres »§ 14, stk. 2-6« til: »§ 14, stk. 1-5«.

9.

I§ 24, stk. 1,ændres »§ 14, stk. 2-4« til: »§ 14, stk. 1-3«, »14, stk. 5 og 6« til: »§ 14, stk. 4 og54« og »14, stk. 2-6« til: »§ 14, stk. 1-5«.

10.

I§ 24, stk. 2, 1. og 4. pkt.,ændres »§ 14, stk. 2-6« til: »§ 14, stk. 1-5«.

11.

I§ 24, stk. 3,ændres »§ 14, stk. 2-6« til: »§ 14, stk. 1-5«.

12.

I§ 24, stk. 4, nr. 1 og 2,ændres »§ 14, stk. 2-6« til: »§ 14, stk. 1-5«.

13.

I§ 25, stk. 2,ændres »§ 14, stk. 2-6« til: »§ 14, stk. 1-5«.

14.

I§ 38, stk. 1, nr. 1,ændres »§ 13, stk. 1« til: »§ 13« og »§ 14, stk. 2-4 og 7« til: »§ 14, stk. 1-3og 6«.

§2

I lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr, som ændret ved § 12 i lov nr. 404 af 1. juni 2006, § 30 ilov nr. 431 af 6. juni 2005, § 1 i lov nr. 105 af 20. februar 2006 og § 53 i lov nr. 1336 af 19. decem-ber 2008, foretages følgende ændringer:

1.

Efter § 34 indsættes:

»§

34 a.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at svine- ogkvægbesætninger over en vis størrelse skal være omfattet af en skriftlig obligatorisksundhedsrådgivningsaftale (basismodul) indgået mellem besætningsejeren eller dennes repræsentantog en dyrlæge, herunder om indholdet af aftalerne og om anmeldelse af indgåede aftaler.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte regler om, at besætningsejeren eller dennes repræsentant og endyrlæge frivilligt indgå sundhedsrådgivningsaftale (basismodul) for svine- og kvægbesætninger, derikke er omfattet af stk. 1.Stk. 3.Ministeren kan fastsætte regler om, at besætningsejeren eller dennes repræsentant udoverobligatorisk sundhedsrådgivningsaftaler, jf. stk. 1, på frivilligt grundlag kan indgå skriftlige sund-hedsrådgivningsaftaler (tilvalgsmoduler) med en dyrlæge i følgende omfang:1) Tilvalgsmodul 1 for svinebesætninger.2) Tilvalgsmodul 1 eller 2 for kvægbesætninger.«

2.

I overskriften til kapitel indsættes efter»lægemidler«: »m.v.«

3.

§ 48 affattes således:

»§ 48.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om gennemførelse af sær-lige foranstaltninger samt meddele påbud mod anvendelse af dyr eller produkter af dyr, der er be-handlet med eller har indtaget eller optaget stoffer som nævnt i § 47, stk. 1.Stk. 2.Foranstaltninger i henhold til stk. 1, kan bl.a. omfatte :1) Særlige undersøgelser,2) tilsyn,3) mærkning,4) isolation,5) særlige betingelser for levering af dyr,6) aflivning eller slagtning på særlige vilkår og7) destruktion.«

4.

§ 52affattes således:

»§ 52.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om undersøgelse af dyre-hold for restkoncentrationer af medicin eller ikke-tilladte eller forbudte stoffer. I reglerne kan fast-sættes bestemmelser om udtagning af prøver fra levende dyr, slagtekroppe, mælk, æg, gødning,slam, foder og staldinventar m.v. samt om laboratorieundersøgelse heraf. I reglerne kan tillige fast-sættes bestemmelser om aflivning af dyr i undersøgelsesøjemed.«

5.

§ 53, stk. 1,affattes således:»Kontrolmyndigheden kan som led i kontrol og overvågning vederlagsfrit udtage prøver til under-søgelse og herunder aflive dyr i undersøgelsesøjemed. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskerikan fastsætte regler om, at udgifterne i forbindelse med laboratorieundersøgelser, udtagning af prø-ver og andre foranstaltninger, der iværksættes i medfør af loven eller regler fastsat i medfør af loveneller af Det Europæiske Fællesskabs forordninger, helt eller delvis afholdes af den for dyreholdetansvarlige ejer eller bruger eller sammenslutning heraf.«

6.

I§ 56, stk. 1,ændres »efter § 30 eller § 52, eller efter regler fastsat i medfør af §§ 26, 29 og 30«til: »efter §§ 30 og 48, eller efter regler fastsat i medfør af §§ 30 og 48«.

7.

I§ 56, stk. 5,indsættes efter1. pkt.:»Tilsvarende gælder, hvis ejeren selv ved sit forhold har givet anledning til, at et dyr er påbudt afli-vet som følge af påvisning af restkoncentrationer af et lægemiddel over maksimalgrænse-værdieneller af ikke-tilladte eller forbudte stoffer.«

8.

Efter§ 65indsættes:

»§ 65 a.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan indhente de oplysninger hos andre of-fentlige myndigheder, der er nødvendige for at kontrollere, at veterinærlovgivningen overholdes,bl.a. med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed, herunderoplysninger om skatteforhold.«

9.

I§ 70, stk. 1, nr. 3,indsættes efter »47«: », 48«.

10.

Efter § 70 indsættes:

»§ 70 a.

Lægemidler, der opbevares i en besætning, kan uanset ejerforholdet beslaglægges af kon-trolmyndigheden, når lægemidlet ikke lovligt kan besiddes, ikke er lovligt ordineret eller ikke erlovligt mærket eller opbevaret.«

11.

I§ 71, stk. 1,indsættes som2. pkt.:»På samme måde kan krav om konfiskation af lægemidler vedtages uden retslig forfølgning.«

§3

Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. juli 2010, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen aflovens § 1, nr. 1, og nr. 4-14.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 1-2 kan ved kongelig anordning sættes helteller delvist i kraft for Grønland med de afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger.

2.1.2.2.Ny SR2.2. Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold2.2.1. Fødevarestyrelsens model til implementering af veterinærforliget2.2.1.1.Grundlæggende principper2.2.1.2.Omfang og tidsplan2.2.1.3.Rubricering af besætninger efter graden af ”landmandspraksis”2.2.1.4.Tre rådgivningsmoduler: Basisaftale samt tilvalgsmodul 1 og tilvalgsmodul 22.2.1.5.Incitamenter, sammenhæng til den offentlige velfærdskontrol og administrativelettelser2.2.1.6.Fødevaresikkerhed2.3. Fødevareministeriets vurdering2.3.1. Fremtidig sundhedsrådgivning2.3.2. sanktionsniveau3. Andre ændringer af dyrlægeloven (uddannelseskrav)3.1. Gældende ret3.2. Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold4. Hindring af omsætning af fødevarer med uønskede rester af veterinære lægemidler m.v.4.1. Gældende ret4.2. Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold5. Konfiskation af veterinære lægemidler5.1. Gældende ret5.2. Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold6. Samkøring af registre6.1. Gældende ret6.2. Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold7. Andre ændringer som følge af lovovervågning7.1. Erstatning i sager, hvor besætningsejeren har udvist egen skyld ved aflivning, og om afhol-delse af udgifter til laboratorieanalyse ved aflivning af dyr7.1.1. Gældende ret7.1.2. Anbefalinger i rapport om lovovervågning7.1.3. Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold8. Forholdet til ligestillingsloven9. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige10. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet11. Administrative konsekvenser for borgere12. Miljømæssige konsekvenser13. Forholdet til EU- retten14. Høring15. Sammenfattende skema1. IndledningLovforslaget indeholder en række ændringer af lov om dyrlæger og lov om hold af dyr og tagernavnlig sigte på at udmønte det veterinærforlig, som blev indgået den 22. august 2008 af regerin-gen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Det overordnede formål med veterinærforliget er atøge velfærden betydeligt for dyr i besætninger og ved transporter samt at styrke det veterinære be-redskab, så der hurtigt og effektivt kan sættes ind over for husdyrsygdomme og infektioner. Veteri-nærforliget skal endvidere ses i sammenhæng med indførelsen af den egenkontrol med dyrevelfærd

i besætninger, der blev aftalt som led i aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti i forbindelsemed Finansloven 2006. Det er som led i veterinærforliget således aftalt, at egenkontrol med dyre-velfærd samt rådgivning herom skal indarbejdes i obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler.På den baggrund foreslås, at reglerne om sundhedsrådgivning i lov nr. 433 af 9. juni 2004 om dyr-læger og lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr ændres, så fødevareministeren kan fastsætteregler om obligatorisk sundhedsrådgivning i større kvæg- og svinebesætninger med henblik på atstyrke det forebyggende arbejde, forenkle administrationen og dokumentationen samt give lettereadgang til medicinanvendelse i forhold til den eksisterende ordning med sundhedsrådgivningsafta-ler. I den nye ordning skal der indbygges incitamentsstrukturer og fleksibilitet, så både god, tilfreds-stillende og mindre god landmandspraksis afspejles i den konkrete udformning af sundhedsrådgiv-ningsaftalerne samtidig med, at det sikres, at der ikke sker en ændring i resistensudvikling, at føde-varesikkerheden ikke forringes, og at der ikke sker ubegrundede ændringer i medicinforbruget somfølge af indførsel af obligatorisk sundhedsrådgivning.I den forbindelse foreslås en mindre ændring af fødevareministerens bemyndigelse i dyrlægeloventil at fastsætte regler om ordinering eller udlevering af receptpligtige lægemidler til behandling afkvæg. Ændringen indebærer, at en dyrlæge efter forslaget kan ordinere eller udlevere lægemidler tilkvægbesætninger til behandling af kvier, indtil disse har kælvet, hvilket typisk sker i 2½ års alde-ren, mens der ikke sker ændringer for handyr. Efter den gældende lovgivning er aldersgrænsen forungkvæg uanset køn et år.I tilknytning til de foreslåede regler om sundhedsrådgivning foreslås lov om hold af dyr endvidereændret, så der indsættes en hjemmel i lov om hold af dyr, som gør det muligt for fødevaremyndig-hederne foreløbigt at beslaglægge ulovlige lægemidler, hvis besætningsejeren meddeler sit sam-tykke hertil eller til udenretlig konfiskation på linie med vedtagelse af et udenretligt administrativtbødeforelæg. Adgang til administrativ udenretlig vedtagelse af konfiskation af ulovlige veterinærelægemidler indebærer en aflastning af politi og domstole og en hurtigere afgørelse af sagen.Endvidere foreslås det i lov om hold af dyr at ændre den gældende bestemmelse om, at staten i vissetilfælde yder erstatning for aflivning af dyr, således at det – på linie med almindelige erstatningsret-lige principper - fremgår, at erstatningen kan nedsættes eller bortfalde i tilfælde, hvor aflivning skersom følge af, at det har kunnet påvises, at besætningsejeren har behandlet dyret med ikke-tilladtelægemidler o.l., og derved har udvist egen skyld.For at modernisere og effektivisere kontrollen med bl.a. ulovlig medicin foreslås det desuden, at deri lov om hold af dyr tilvejebringes hjemmel til at indhente oplysninger hos andre offentlige myn-digheder med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed.Herudover foreslås en række ændringer i lov om hold af dyr af præciserende og redaktionel karak-ter, som har til formål at skabe en mere klar og overskuelig retstilstand, bl.a. vedrørende afholdelseaf udgifterne i forbindelse med laboratorieundersøgelser.Endelig foreslås reglerne i dyrlægeloven om autorisation af dyrlæger, der er uddannet i udlandet,ændret, så relevant, dokumenterbar erhvervserfaring endvidere kan tillægges betydning ved skønnetover, om den pågældende uddannelse kan sidestilles med dyrlægeuddannelsen på Københavns Uni-versitet.

2. Obligatorisk sundhedsrådgivning2.1. Gældende retAlle ejere af husdyrbesætninger og akvakulturanlæg skal sikre passende dyrlægemæssig behandlingi tilfælde af sygdom i besætningen. Er der tale om besætninger med svin, kvæg, får eller geder samtakvakulturbrug har besætningsejeren en særlig og frivillig valgmulighed, som indebærer, at der kanindgås en aftale med en praktiserende dyrlæge om sundhedsrådgivningsaftale.I besætninger, hvor der ikke er indgået sundhedsrådgivningsaftale, og hvor dyrlægen alene tilkal-des, når der er et konkret behov, er det dyrlægen, der forestår behandlingen samt efterbehandling afdyrene, herunder med en passende medicinering.En sundhedsrådgivningsaftale indebærer den økonomiske fordel for besætningsejeren, at denneselv med visse væsentlige begrænsninger kan behandle med medicin. Til gengæld sikres regelmæs-sige dyrlægebesøg og en række registreringer, hvilket indebærer et fokus på det forebyggende ar-bejde og dermed en forbedring af den sundhedsmæssige overvågning af besætningerne.Formålet med sundhedsrådgivningsaftalerne er således at forbedre besætningernes generelle sund-hedstilstand, at minimere risikoen for spredning af smitsomme sygdomme, herunder zoonoser, og atoptimere antibiotikaforbruget med det formål at forebygge udvikling af bakteriel resistens.I forarbejderne til den gældende dyrlægelov, jf. forslag L 101 til lov om dyrlæger (Folketingsti-dende 2003-04, Tillæg A, sp. 3436ff) er baggrunden for sundhedsrådgivningsaftalerne beskrevet,herunder de medicinudleveringsbestemmelser, der knyttes til sundhedsrådgivningsaftalerne indenfor de forskellige dyrearter.Muligheden for at indgå sundhedsrådgivningsaftale er udmøntet i en række administrative forskrif-ter.Det er således muligt at indgå aftale om sundhedsrådgivning i svinebesætninger efter bekendtgø-relse nr. 927 af 21. november 2003 om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger. I kvægbe-sætninger kan der indgås sundhedsrådgivningsaftale efter bekendtgørelse nr. 926 af 21. november2003 om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger (”gl. sundhedsrådgivning”) eller alterna-tivt efter bekendtgørelse nr. 1045 af 20. oktober 2006 om Ny Sundhedsrådgivning i kvægbesætnin-ger.Herudover er der mulighed for at indgå sundhedsrådgivningsaftaler for får og geder, jf. bekendtgø-relse nr. 214 af 17. marts 2006 om sundhedsrådgivningsaftaler for fåre- og gedebesætninger, og forakvakultur, jf. bekendtgørelse nr. 299 af 29. april 2004 om sundhedsrådgivningsaftalerfor akvakulturanlæg. Disse ordninger forudsættes ikke berørt af lovforslaget.For alle former for sundhedsrådgivningsaftaler gælder det endvidere, at der er krav til dokumenta-tion for rådgivningsarbejdet. Dette kan enten være i form af rapporter, der opbevares i fysisk form ibesætningerne, og som umiddelbart skal kunne forevises og udleveres til kontrollen, eller i form afhyppige online indberetninger til Fødevarestyrelsens database herfor, hvis besætningen er omfattetaf Ny Sundhedsrådgivning i kvægbesætninger.

Indgåede aftaler for alle typer af sundhedsrådgivning registreres i medicinregistret Vetstat. Herfrakan oplysninger om antal aftaler pr. dyreart søges frem.Efter bekendtgørelse nr. 927 af 21. november 2002 om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesæt-ninger kan en sundhedsrådgivningsaftale i svinebesætninger indgås mellem en besætning og en be-sætningsdyrlæge, og skal omfatte minimum 12 årlige rådgivningsbesøg.Et rådgivningsbesøg skal indeholde følgende elementer:•Gennemgang af besætningens optegnelser over medicinforbrug siden sidste rådgivningsbe-søg•Gennemgang af dyrlægens optegnelser i journal, der skal føres for hver kontakt medbesætningen for så vidt angår receptordinerede og udleverede lægemidler, oplysninger omtilbageholdelsestider meddelt overfor besætningsejeren, kopi af besætningens opgørelserover medicinforbrug, resultater af evt. laboratorieundersøgelser o. lign., samt kopi af besøgs-og statusrapport•Klinisk vurdering af den aktuelle sundhedstilstand i alle staldafsnit•Vurdering af mulige fejl og mangler vedrørende fodring, klima, staldforhold og drift•Gennemgang og vurdering af de relevante tilgængelige data for besætningen herunderoNøgletal for produktionenoResultater af undersøgelser for smitsomme sygdomme og zoonoseroBemærkninger fra kødkontrollenoEventuelle andre registreringer•Identifikation af eventuelle besætningsproblemeroPå baggrund af ovenstående foretages en samlet vurdering med henblik på atidentificere eventuelle besætningsproblemeroDer vurderes hvorvidt der er behov for yderligere oplysninger, herunder obduktioner,laboratorieundersøgelser og supplerende registreringer.Ethvert rådgivningsbesøg skal afsluttes med en skriftlig besøgsrapport. Besøgsrapporten indeholderbeskrivelse af udbredelsen af sygdomme i alle staldafsnit, beskrivelse og vurdering af andre forholdsom har betydning for den aktuelle sundhedstilstand, vurdering af iværksatte tiltag i henhold til af-talte handlingsplaner og vurdering af medicinforbruget.En gang årligt skal der udarbejdes en statusrapport med en samlet beskrivelse af forhold, som harbetydning for besætningens sundhedsstatus, evaluering af effekten af de gennemførte behandlingerog det samlede medicinforbrug. Derudover skal statusrapporten indeholde målsætninger for detkommende år med henblik på at reducere sygdomsforekomst og optimere medicinanvendelsen ogevaluering af sidste års målsætning.Det er på denne baggrund tilladt at udlevere eller receptordinere lægemidler til besætningsejerensindledning af behandling af sygdomme, som dyrlægen selv har diagnosticeret under rådgivningsbe-søget, og som dyrlægen vurderer, vil kunne opstå i den efterfølgende periode. På det grundlag måbesætningsejeren indlede behandling i alle aldersgrupper. Der kan udleveres medicin i indtil 35dage i alle aldersgrupper i svinebesætninger med rådgivningsaftale.Pr. 4. august 2009 var der ifølge Vetstat 7.050 svinebesætninger registreret med aftale om sund-hedsrådgivning.

2.1.2 Sundhedsrådgivningsaftale i kvægbesætningerDet er på nuværende tidspunkt muligt at indgå aftale om ”gl. sundhedsrådgivning” og Ny Sund-hedsrådgivning (NySR).2.1.2.1.”Gl. Sundhedsrådgivning”Indholdet af aftale om ”gl. sundhedsrådgivning”, jf. bekendtgørelse nr. 926 af 21. november 2003om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger, er meget lig den, som findes for svinebesæt-ninger. Der er dog den væsentlige forskel, at dyrlægen kun må udlevere eller receptordinere læge-midler til besætningsejerens indledende behandling af sygdomme til dyr under 1 år. For voksentkvæg må der udleveres medicin til besætningsejerens efterbehandling i indtil 5 dage af sygdomme,som dyrlægen personligt har diagnosticeret og indledt behandling af. Det vil sige, at dyrlægen skalindlede enhver behandling af voksent kvæg, f.eks. køer med yverbetændelse.2.1.2.2. NySREfter ønske fra Dansk Kvæg og Den Danske Dyrlægeforening om modernisering af sundhedsråd-givningskonceptet i kvægbesætninger blev et udviklingsprojekt ”Pilotprojekt Ny Sundhedsrådgiv-ning” sat i gang i 2002. Pilotprojektet mundede ud i en permanent ordning om Ny sundhedsrådgiv-ning i kvægbesætninger (NySR), som trådte i kraft den 1. november 2006.Ordningen med NySR, jf. bekendtgørelse nr. 1045 af 20. oktober 2006 om Ny Sundhedsrådgivningi kvægbesætninger, giver mulighed for at indgå sundhedsrådgivningsaftale med dyrlægen med fo-kus på det forebyggende rådgivningsarbejde i kvægbesætningerne og tidlig identifikation af syg-domme. Fokus er derfor ikke kun på de syge dyr, men også på de dyr, der tilhører en gruppe med enveldefineret risiko for at blive syge. Der er bl.a. krav om klinisk undersøgelse af alle risikodyr, dvs.køer, der lige har kælvet, spædkalve og køer i den sidste periode af drægtighed. Derfor er der i for-hold til ordningen med ”gl. sundhedsrådgivning” mere detaljerede krav til det dyrlægefaglige ar-bejde, herunder hyppigere rådgivningsbesøg i besætningerne.For at dokumentere det forebyggende rådgivningsarbejde i besætningen er der krav om hyppigeelektroniske indberetninger af sygdoms-, behandlings- og medicinoplysninger. Indberetningernesker løbende online til den såkaldte SR-database, som besætningsejer, besætningsdyrlæge samt Fø-devarestyrelsen har adgang til.Besætningsejeren, der har indgået aftale om NySR, kan selv indlede behandling af kvæg over 1 årunder forudsætning af, at besætningsdyrlægen har stillet en såkaldt besætningsdiagnose, dvs. endiagnose på en sygdom, der er ofte forekommende eller tilbagevendende i den pågældende besæt-ning. Dyrlægen skal endvidere have fastsat en behandlingsvejledning for den pågældende besæt-ningsdiagnose, dvs. en skriftlig instruktion til besætningsejeren om det ordinerede lægemiddels an-vendelse, dosering, tilbageholdelsestid samt behandlingslængde.Pr. 4. august 2009 er følgende fordeling af rådgivningsaftaler for kvægbesætninger opgjort:•3.413 kvægbesætninger registreret med sundhedsrådgivningsaftale (svarende til 15 % af allekvægbesætninger), heraf•639 kvægbesætninger med aftale om ”Ny Sundhedsrådgivning” og•2.777 kvægbesætninger omfattet af aftale om ”gl. sundhedsrådgivning”2.2. Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold

Fødevarestyrelsen nedsatte på den baggrund en arbejdsgruppe med repræsentanter fra forskningen(KU-Life og DTU), erhvervet (Landbrugsraadet, Dansk Kvæg, Dansk Svineproduktion, ØkologiskLandsforening og Dansk Landbrugs Økologisektion), dyrlægerne (Den Danske Dyrlægeforening),Justitsministeriet og Fødevarestyrelsen. Arbejdsgruppens opgave var at bistå Fødevarestyrelsen medat definere et samlet koncept for fremtidens obligatoriske sundhedsrådgivningsordning på kvæg- ogsvineområdet.På baggrund af gruppens arbejde har Fødevarestyrelsen i april 2009 udarbejdet en rapport, hvorproblemstillingen er beskrevet, og hvor et forslag til ordningen præsenteres. Rapporten skitsererendvidere, hvordan Fødevarestyrelsen – på baggrund af systematisk overvågning af velfærdspara-metre i kvæg- og svinebesætninger – agter at skabe grundlag for en sammenhængende velfærds-kontrol på kvæg- og svineområdet.Forligskredsen har efterfølgende den 7. maj 2009 tiltrådt rapportens anbefalinger med visse tilføjel-ser, herunder navnlig at indplacering af en besætning efter graden af landmandspraksis kun skalhave betydning for den konkrete besætning og ikke alle besætninger med samme ejerkreds, såledessom rapporten lagde op til.2.2.1. Fødevarestyrelsens model til implementering af veterinærforliget2.2.1.1. Grundlæggende principperAnsvaret for dyrenes sundhed, velfærd og den udleverede medicin er grundlæggende besætningse-jerens. Det løbende rådgivningsarbejde medvirker imidlertid til at fremme dyrenes sundhed og vel-færd.Lovforslaget baseres på et grundlæggende princip om, atrådgivningsindsatseni kvæg- og svinebe-sætninger styrkes samtidig med, at antallet af dyrlægebesøg til akutte behandlinger reduceres. Fokusfor dyrlægens og den besætningsansvarliges indsats flyttes derved fra behandling af sygdom til enoverordnet, præventiv indsats. Det forventes på baggrund af den øgede rådgivningsindsats, at såveldyrevelfærd som husdyrsundhed styrkes betydeligt, uden at fødevaresikkerheden – herunder resi-stensudviklingen – påvirkes negativt.Egenkontrol på dyrevelfærdsområdet,der forudsættes implementeret af Justitsministeriet medhjemmel i dyreværnsloven parallelt med de nye regler om sundhedsrådgivningsaftaler, suppleresefter dette lovforslag med central overvågning af velfærdsparametre i større besætninger. Dervedsikres en central overvågning med mulighed for en bedre kontrol af både dyrevelfærd og -sundhed ide enkelte besætninger. Overvågningen (”auditeringen”) af besætningernes egenkontrol udføres afden rådgivende, praktiserende dyrlæge, hvorved den praktiserende dyrlæge integreres i styrkelsen afindsatsen på dyrevelfærdsområdet.

Hvis man ser på produktionsformerne for kvæg og svin, er det en fællesnævner, at der findes enpopulation af voksne dyr (malkekøer og søer), som lever længe i besætningen, og som er udsat foret produktionsrelateret pres i hele deres liv. Hos disse dyr og deres nyfødte afkom er der større ri-siko for anslag af sygdomme både hos det voksne dyr og hos afkommet. Det vurderes derfor, at der– for at sikre dyrevelfærden og husdyrsundheden – er behov for at fokusere særligt på besætningermed voksne hundyr.2.2.2.2. Omfang og tidsplanSamlet set anslås den obligatoriske ordning at omfatte knap 4.800 større besætninger pr. 1. januar2009. Dette defineres i rapporten som besætninger med mere end 100 årskøer, 300 årssøer, 200kalve, 3.000 stipladser til slagtesvin eller 6.000 stipladser til smågrise.Fødevarestyrelsen anbefaler, at besætninger, der er mindre end den ovenfor skitserede afgrænsningaf besætningsstørrelser, som en betingelse for frivilligt at få mulighed for at tilslutte sig en sund-hedsrådgivningsordningen samtidig skal indføre egenkontrol med dyrevelfærd.De nødvendige bekendtgørelser om sundhedsrådgivning forventes udarbejdet i løbet af sidste halvår2010.De lovgivningsmæssige rammer for den skitserede ordning er til dels tilvejebragt ved Justitsmini-steriets revision af dyreværnsloven i 2009 (lov nr. 500 af 12. juni 2009 om ændring af dyreværnslo-ven og forskellige andre love (Påbudsordning, betaling for opfølgende besætningskontrol og temati-serede kontroller m.v.)). Endvidere er de lovgivningsmæssige ramme for den rådgivende, praktise-rende dyrlæges overvågning (”auditering”) af egenkontrollen med dyrevelfærd i besætningen tilve-jebragt ved lov nr. 411 af 29. maj 2009 om ændring af lov om dyrlæger (Dyrlægers forpligtelser iforbindelse med egenkontrol med dyrevelfærd i landbrugsbesætninger).Dette lovforslag tilsigter at tilvejebringe de fornødne lovhjemler på Fødevareministeriets område tilat indføre den foreslåede ordning.2.2.2.3. Rubricering af besætninger efter graden af ”landmandspraksis”Besætninger med rådgivningsaftale vil blive rubriceret efter graden af ”landmandspraksis” og ind-deles i tre kategorier:•God Landmandspraksis•Tilfredsstillende Landmandspraksis•Mindre God Landmandspraksis.Sidstnævnte har modtaget sanktioner (bøde eller dom) for lovovertrædelser i forhold til dyrevel-færd, sundhed og medicin og skal have flere rådgivningsbesøg end andre besætninger.Alle besætninger starter som udgangspunkt i kategorien ”Tilfredsstillende Landmandspraksis”. Enbesætning, der på baggrund af en sanktion er rubriceret i ”Mindre God Landmandspraksis”, kanefter 1 år uden sanktioner avancere til kategorien ”Tilfredsstillende Landmandspraksis” for efterendnu et år at avancere til kategorien ”God Landmandspraksis”. En hurtigere opgradering fra ”Til-fredsstillende Landmandspraksis” til ”God Landmandspraksis” kan opnås på baggrund af en erklæ-ring fra den rådgivende dyrlæge. Besætninger i kategorien ”Mindre God Landmandspraksis” vilhave ”høj risiko” for offentlig velfærdskontrol – d.v.s. at blive udpeget til kontrol ca. hvert andet år

(”50%-kontrol”), mens besætninger med kategorien ”Tilfredsstillende Landmandspraksis” vil haveen let forhøjet risiko for offentlig velfærdskontrol, dvs. større end 5%, som er den nuværende kon-trolfrekvens af besætninger med landbrugsdyr eller heste med 10 dyr eller flere.2.2.2.4. Tre rådgivningsmoduler: Basisaftale samt tilvalgsmodul 1 og tilvalgsmodul 2Besætninger, der omfattes af ordningen, skal som minimum indgå en basis-aftale, hvortil der efterønske fra besætningsejeren kan tilvælges et af to moduler. For svin er der dog kun tale om ét til-valgsmodul – modul 1.Basisaftalen rummer mindst to årlige rådgivningsbesøg og giver ikke udvidet adgang til lægemidler.Tilvalg af modul 1 for kvæg giver landmanden adgang til at efterbehandle voksent kvæg. Forudsæt-ningen for denne adgang er, at dyrlægen årligt aflægger mindst 6 – 12 rådgivningsbesøg i besætnin-gen (afhængig af graden af ”landmandspraksis” og tilstedeværelsen af voksne hundyr).Tilvalg af modul 2 for kvæg giver landmanden mulighed for på særlige vilkår også selv at indledebehandling af voksne dyr med receptpligtige lægemidler. Samtidig udvides landmandens behand-lingsmuligheder i forhold til den nuværende Ny Sundhedsrådgivning, idet behandlingsmulighe-derne suppleres med mulighed for indgivelse af børstave. Antallet af rådgivningsbesøg for tilvalgs-modul 2 er mindst 12-52 afhængig af besætningsstørrelse og graden af ” landmandspraksis”.Fødevarestyrelsen forventer, at indholdet i tilvalgsmodul 2-aftaler er så attraktivt, at op imod 80 %af alle større kvægbesætninger vil tilslutte sig denne ordning.Tilvalg af modul 1 for svin giver landmanden en betydelig administrativ lettelse i forbindelse medbehandling af dyr, idet behandling kun skal registreres ved behandlingsstart (i den gældende ord-ning skal behandlinger registreres dagligt). Forudsætningen for denne adgang er som ved modul 1for kvæg.Den praktiserende dyrlæges faglige rådgivning skal ske indenfor områderne produktivitet, sundhed,dyrevelfærd, lægemiddelanvendelse, zoonoser og smittebeskyttelse og baseres på princippet omevaluering, handlingsplan og opfølgning.Økologiske besætninger har ikke behov for øget adgang til lægemidler, og det forventes på denbaggrund, at størstedelen af de større økologiske besætninger alene bliver omfattet af den obligato-riske basis-aftale.2.2.2.5. Incitamenter, sammenhæng til den offentlige velfærdskontrol og administrative lettelserGennem den øgede dyrevelfærdskontrolintensitet i besætninger med ”Mindre God Landmandsprak-sis” i forhold til det nuværende niveau og ved et øget antal af nødvendige sundhedsrådgivningsbe-søg i besætninger i kategorierne ”Mindre God Landmandspraksis” og ”Tilfredsstillende Land-mandspraksis” i forhold til ”God Landmandspraksis” vurderer Fødevarestyrelsen, at der er skabt enpassende incitamentsstruktur, der belønner landmænd, der arbejder for at sikre en høj dyrevelfærd,optimal lægemiddelanvendelse og høj husdyrsundhed på de pågældende besætninger.Den nye model rummer for alle omfattede besætninger og dyrlæger betydelige forenklinger og let-telser på det administrative område. Således forenkles kravene til optegnelser ved brug af lægemid-ler, ligesom antallet af rådgivningsrapporter fra den rådgivende dyrlæge reduceres til fire årlige rap-

porter (fra nu op til 12). Samtidig smidiggøres indberetningen af nødvendige data i forhold til nu-gældende krav.2.2.2.6. FødevaresikkerhedFor at styrke fødevaresikkerheden indføres intens overvågning af medicinforbruget med halvårligeafrapportering til Folketinget og øget risiko for offentlig kontrol i besætninger med afvigende for-brug. Desuden indføres der en bestemmelse om, at der ved enhver anvendelse af bredspektrede an-tibiotika (dvs. alt andet end simpel penicillin) til behandling af yverbetændelse hos kvæg skal udta-ges mælkeprøve. Ud over at styrke indsatsen mod udvikling af resistens ved at motivere til valg afsimple penicilliner vil dette tillige være til gavn for den rådgivende dyrlæges kendskab til, hvilkesmitstoffer der er relevante i den enkelte besætning.2.3. Fødevareministeriets vurdering2.3.1. Fremtidig sundhedsrådgivningFødevareministeriet vurderer, at Fødevarestyrelsens model for obligatorisk sundhedsrådgivning vilkunne implementeres med det nuværende antal praktiserende dyrlæger. Det vurderes endvidere, atdet nye koncept for erhvervet er økonomisk neutralt eller resulterer i en samlet lettelse for husdyr-bruget.Samlet set vurderer Fødevareministeriet, at ordningen vil resultere i- et betydeligt, generelt løft i dyrevelfærden i kvæg- og svinebesætninger,- bedre overvågning af dyrevelfærden i kvæg- og svinebesætninger,- styrkelse af den forebyggende indsats på dyrevelfærds- og husdyrsygdomsområdet samt- større faglighed gennem en intensiveret rådgivningsindsats på kvæg- og svineområdet.2.3.2. SanktionsniveauVed lov nr. 105 af 20. februar 2006 om ændring af lov om hold af dyr og lov om dyrlæger (Straf-skærpelse) vedtog Folketinget en generel skærpelse af bødeniveauet i sager om overtrædelse afreglerne om lægemidler til dyr. For yderligere at styrke den præventive effekt af bødestraffene blevdet samtidig fastsat, at bødernes størrelse skal afspejle størrelsen af dyreholdet, henholdsvis antalletaf sundhedsrådgivningsaftaler, som den pågældende dyrlæge har indgået.Fødevareministeriet forudsætter, at de vejledende bødetakster for dyrlæger og dyreejere, der er an-ført i pkt. 3.4 i forarbejderne til lov nr. 105 af 20. februar 2006 om ændring af lov om hold af dyr oglov om dyrlæger (Strafskærpelse), jf. lovforslag L 90 (Folketingstidende 2005-06, Tillæg A, sp.2687ff), videreføres uændret i forhold til de sundhedsrådgivningsaftaler, der er omfattet af dettelovforslag, og at besætningsejerens eller dennes repræsentants undladelse af at indgå pligtmæssigsundhedsrådgivningsaftale tilsvarende bør sanktioneres med en bøde på i størrelsesordenen 6.000kr. i mindre besætninger og 12.000 kr. i større besætninger.3. Andre ændringer af dyrlægeloven (uddannelseskrav)3.1 Gældende retEfter dyrlægelovens § 3, stk. 3, kan fødevareministeren meddele personer, der i udlandet (uden forEU) har gennemgået en uddannelse, som kan sidestilles med den danske dyrlægeuddannelse, autori-sation som dyrlæge her i landet.

Den danske dyrlægeuddannelse udbydes af Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veteri-nærmedicin og Naturressourcer (LIFE) Københavns Universitet (KU) (tidligere Den Kgl. Veteri-nær- og Landbohøjskole).Autorisationsordningen administreres af Fødevarestyrelsen.Sagsbehandlingen i sager om behandling af autorisationsansøgninger fra tredjelandsdyrlæger ertilrettelagt på den måde, at Fødevarestyrelsen anmoder CIRIUS, som er en statslig styrelse for in-ternationalisering af uddannelse og læringsmiljøer under Ministeriet for Videnskab, Teknologi ogUdvikling, om en pligtmæssig vurdering af ansøgers uddannelseskvalifikationer efter § 2 a i lov omvurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 371 af 13. april2007 (vurderingsloven). Det fremgår af vurderingslovens § 1, at loven har til formål at sikre adgangtil at få udenlandske uddannelseskvalifikationer vurderet med henblik på at lette tilgangen til detdanske arbejdsmarked og det danske uddannelsessystem samt sikre bedre muligheder for at få god-skrevet danske og udenlandske uddannelseskvalifikationer i en dansk uddannelse.CIRIUS screener sagen og sender den herefter til høring hos KU LIFE, jf. § 11 i bekendtgørelse nr.602 af 25. juni 2003 om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. med senere æn-dringer. KU LIFE foretager på baggrund af tilstrækkelig dokumentation en individuel, uddybende,ækvivalensvurdering af ansøgers uddannelseskvalifikationer. Det skal fremgå af vurderingen, hvil-ken supplering (fag/kompetencer) der skal til, for at en persons udenlandske uddannelseskvalifikati-oner kan sidestilles med den danske dyrlægeuddannelse.KU LIFE’s studieordning er opbygget således, at visse specifikke kompetencer, der er nødvendigefor at opnå dansk autorisation som dyrlæge, opnås gennem deltagelse i flere kurser fordelt over ba-chelor- og kandidatuddannelsen. Hvis ansøger mangler sådanne kompetencer i sin uddannelse, kande ved KU LIFE kun opnås gennem deltagelse i rækken af kurser. Andre kompetencer kan opnåsgennem deltagelse i et specifikt kursus. Afhængigt af ansøgerens uddannelse kan det derfor for denenkelte ansøger være mere eller mindre kompliceret at tilegne sig manglende kompetencer gennemdeltagelse i undervisning på KU LIFE.3.2. Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indholdBl.a. som følge af, at tilrettelæggelsen af KU LIFE´s studieordning ikke muliggør at tilbyde uden-landske ansøgere enkeltfagsundervisning i præcis de fag/kompetencer, som de mangler med henblikpå at kunne sidestilles med en dansk dyrlægeuddannelse, har CIRIUS anbefalet, at der i lovgivnin-gen som en fakultativ bestemmelse tages højde for den eventuelle relevante erhvervserfaring, somtredjelandsdyrlæger måtte kunne dokumentere.Oplysninger om relevant erhvervserfaring kan bringe større klarhed over de relevante erhvervsakti-viteter i tilknytning til erhvervet opnået i ansøgerens hjemland, graden af selvstændighed ved ud-øvelsen af erhvervet og opdateret viden om den tekniske og videnskabelige udvikling inden for er-hvervet. En afklaring af den relevante erhvervserfaring kan endvidere bidrage til, at et eventueltkrav om supplerende uddannelse i højere grad kan målrettes mod eventuelle mangler i den pågæl-dendes uddannelsesforløb.

Ved den foreslåede ændring åbnes der op for, at relevant, dokumenterbar erhvervserfaring kan til-lægges betydning ved vurderingen af, om der bør meddeles personer, der i tredjelande har gennem-gået en uddannelse, som kan sidestilles med den danske dyrlægeuddannelse, autorisation som dyr-læge her i landet.Det sikres herved, at dyrlæger, der har en relevant dyrlægeuddannelse, vil kunne meddeles autori-sation, selvom uddannelsen ikke fuldstændig ækvivalerer den danske dyrlægeuddannelse.. Det vilkunne være tilfældet, hvis vedkommende dyrlæge kan dokumentere en relevant erhvervserfaring,og denne erfaring efter et konkret skøn vurderes at burde tillægges betydning ved vurderingen afvedkommendes uddannelseskvalifikationer.Forslaget medfører, at en i øvrigt kompetent tredjelandsdyrlæge, som kan dokumentere en relevanterhvervserfaring på et område, hvor vedkommendes dyrlægeuddannelse ikke ækvivalerer den dan-ske dyrlægeuddannelse, alligevel kan meddeles autorisation som dyrlæge her i landet.Det vil være Fødevarestyrelsen, der skal vurdere de erhvervsmæssige kvalifikationer, og som træf-fer afgørelse om autorisation.4. Hindring af omsætning af fødevarer med uønskede rester af veterinære lægemidler m.v.4.1. Gældende retEfter § 48 i lov om hold af dyr kan fødevareministeren fastsætte regler om, at de dyr og produkter afdyr, der er behandlet med eller har indtaget eller optaget lægemidler eller andre biologisk virk-somme stoffer i et givet tidsrum eller for bestandigt ikke må fjernes fra dyreholdet. Disse reglerfastsættes med henblik på at sikre, at dyrene eller produkter heraf ikke anvendes til menneskefødeeller foder, men kun leveres til destruktion. Det fremgår endvidere, at der i reglerne kan fastsættesbestemmelser til sikring af, at de nævnte dyr og produkter ikke anvendes til menneskeføde.Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 481 af 29. maj 2007 om dyreejers anvendelse aflægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer.4.2. Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indholdVeterinærforliget indebærer bl.a., at der indføres et nyt kontrolkoncept, som fokuserer på en effek-tiv indsats tæt på besætningerne. Det nye koncept skærper profilen for den offentlige dyrevel-færdskontrol, så der sikres et mere optimalt samspil med det øvrige veterinære system og dermed enøget effekt.Lov om hold af dyr blev vedtaget i 2004, og med denne lov blev bestemmelser om dyrehold i femlove og to tekstanmærkninger på finansloven samlet og sammenskrevet i en lov.Lov om hold af dyr er på visse området fortsat præget af at være en sammenskrivning af flere love.Dette gør sig bl.a. gældende for regler om foranstaltninger, sanktionsmuligheder mv. vedrørendeovertrædelse af reglerne om medicinanvendelse, der ikke er i overensstemmelse med de tilsvarenderegler vedrørende smitsomme husdyrsygdomme.

Det foreslås derfor, at lovens bestemmelser om foranstaltninger, sanktionsmuligheder mv. ensrettesfor så vidt angår henholdsvis regler vedrørende medicinanvendelse og regler vedrørende smit-somme husdyrsygdomme i det omfang, formålet med bestemmelserne tilsiger det.Ved den foreslåede ændrede formulering af § 48, stk. 1, tilpasses bestemmelsen til ordlyden af § 30,stk. 1, som omhandler foranstaltninger til forebyggelse af sygdomsspredning. Det angives herefterdirekte i lovteksten til § 48, stk. 1, at fødevareministeren kan fastsætte generelle bestemmelser, menogså konkrete påbud og forbud for at undgå, at mennesker indtager stoffer, der kan være skadelige.Stofferne kan enten hidrøre direkte fra produkter (f.eks. kød eller mælk) af behandlede dyr, ellerindirekte, hvis produkter fra behandlede dyr, f.eks. mælk, er anvendt som foder til dyr, som optagerstoffet, og efterfølgende anvendes til konsum.Der har også tidligere været adgang for ministeren til at meddele påbud og forbud. Med ændringenangives det blot direkte i lovteksten. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 48, jf. forslagL 100 til lov om hold af dyr (Folketingstidende 2003/04, Tillæg A, sp. 3398).Ændringen supplerer den generelle adgang i lovens § 63, hvorefter ministeren kan meddele de på-bud og forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af loven eller regler fastsat imedfør af loven eller af Det Europæiske Fællesskabs forordninger.For at sikre en bedre sammenhæng mellem beskrivelsen af de tiltag, der kan anvendes for at undgå,at dyr og produkter af dyr udgør en risiko for fødevaresikkerheden på grund af henholdsvis fore-komst af en smitsom sygdom, behandling med lægemidler eller indtag af andre biologisk virk-somme stoffer eller præparater foreslås der endvidere indsat et nyt stk. 2, der giver ministerenhjemmel til at fastsætte foranstaltninger svarende til de foranstaltninger, som efter lovens § 30, stk.2, kan bringes i anvendelse mod zoonotiske smittestoffer og smitsomme husdyrsygdomme.Der er ikke med indsættelsen af et nyt stk. 2 tale om en udvidelse af de reaktioner, der faktisk an-vendes, men alene en nærmere beskrivelse og præcisering deraf. Det afgørende hensyn i § 48 ersåledes at sikre, at mennesker ikke indtager stoffer, der kan være skadelige, enten direkte fra pro-dukter (f.eks. kød eller mælk) af behandlede dyr, eller indirekte, hvis produkter fra behandlede dyr,f.eks. mælk, er anvendt som foder til dyr, som optager stoffet, og som efterfølgende anvendes tilkonsum. For så vidt angår anvendelse af lægemidler kan der både være tale om ulovlig behandlingaf dyr, eller om lovlig behandling, hvor ny viden betyder, at behandlede dyr og produkter heraf måudelukkes fra konsum af fødevaresikkerhedsmæssige årsager.Bestemmelsen angår dog ikke kun lægemidler, men kan også vedrøre andre stoffer, herunder stof-fer, som dyr har optaget i naturen, og som udgør en fødevaresikkerhedsmæssig risiko.5. Konfiskation af veterinære lægemidler5.1. Gældende retKontrollen i husdyrbesætninger med veterinære lægemidler er risikobaseret og sker bl.a. på bag-grund af oplysninger fra registret Vetstat, der indeholder oplysninger om forbruget af veterinærelægemidler. Dyrlæger, apotekere og foderstofvirksomheder indberetter al forbrug og salg af recept-pligtig medicin til husdyr til Vetstat. Konstateres der således i Vetstat et unormalt lavt eller højt

forbrug af lægemidler, herunder antibiotika, kan det danne baggrund for et kontrolbesøg i besætnin-gen. Ved kontrolbesøg konstateres der lejlighedsvist ulovlige lægemidler. Lægemidlerne kan væreulovlige, fordi de er ulovligt erhvervede (uden om dyrlæge, apotek eller anden virksomhed, der ergodkendt af Lægemiddelstyrelsen til forhandling af lægemidler). Der kan også være tale om læge-midler, som dyrlægen ikke har genordineret, lægemidler, der er forbeholdt dyrlægens anvendelseeller lægemidler, der ikke er etiketterede. Endelig kan det være lægemidler, der opbevares uden dentilhørende anvisning. Anvisningen udarbejdes af dyrlægen, og den angiver bl.a. husdyrbrugets CHRnr., hvilke og hvor mange dyr, der skal behandles/er behandlet, angivelse af lægemidlernes dose-ring, indgivelsesmåde og behandlingsperiode. Desuden angiver dyrlægen i anvisningen tilbagehol-delsestiden for behandlede dyr, hvis kød eller produkter er bestemt til konsum. Tilbageholdelsesti-den er den tid, der skal gå, fra dyret har fået indgivet medicin, til det kan slagtes med henblik påanvendelse som fødevare, eller til produkter bestemt til konsum. Besætningsejeren skal følge dyr-lægens anvisning, jf. herved også § 51 i den gældende lov.Beslaglæggelse af de ulovlige lægemidler forudsætter politiets tilstedeværelse ved kontrolbesøgetefter retsplejelovens kapitel 74. Senere konfiskation skal ske ved dom i henhold til straffelovens §75.Hvis besætningsejeren således ikke skriftligt meddeler samtykke til beslaglæggelsen, vil lægemid-lerne straks blive overgivet til politiet i overensstemmelse med § 802, stk.1, § 806, stk. 3, og § 807a, i retsplejeloven, idet den foreløbige beslaglæggelse sker i umiddelbar tilknytning til udøvelsen afet strafbart forhold. For så vidt angår konfiskation af lægemidlerne kan dette i henhold til de gæl-dende bestemmelser alene ske ved dom.Efter § 71, stk. 1, i lov om hold af dyr kan Fødevarestyrelsen udstede administrative bødeforelæg.Udstedelse af administrative bødeforelæg forudsætter dog, at bødens størrelse kan fastsættes påobjektivt grundlag, enten fordi der foreligger domstolspraksis på området, eller fordi vejledendebødestørrelser er fastsat af Folketinget, f.eks. i forarbejderne til en vedtaget lov, således som det ertilfældet med lov nr. 105 af 20. februar 2006, der ændrede lov om hold af dyr.I sager om overtrædelse af reglerne om lægemidler til dyr, er der på den baggrund adgang til for enlang række overtrædelser at afgøre sagerne administrativt, hvilket borgerne i flertallet af sagernevælger at acceptere.5.2. Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indholdBesætningsejerens besiddelse af ulovlig lægemidler indebærer en risiko for ulovlig anvendelse aflægemidler. Hvis besætningsejeren eller dennes repræsentant selv behandler et eller flere dyr uden,at en dyrlæge har stillet en diagnose, og besætningsejeren eventuelt selv har indledt behandlingen,er der tale om en alvorlig overtrædelse af lovgivningen. Hvis der indledes en behandling uden, atder er stillet en veterinærfaglig diagnose, opstår der en risiko for fødevaresikkerheden, herunderfare for, at der omsættes fødevarer, f.eks. mælk og kød, med indhold af restkoncentrationer af f. eks.antibiotika. Endvidere medfører ulovlig anvendelse af veterinærmedicin en risiko for dyresundhedog dyrevelfærd, herunder risiko for fejlbehandling, der kan forvolde unødvendige lidelser for dyr.Det er derfor afgørende, at ulovlige lægemidler i forbindelse med kontrolbesøget kan beslaglæggesog efterfølgende konfiskeres. Dette hindrer, at besætningsejeren anvender de ulovlige lægemidler,og desuden sikres det, at lægemidlerne kan indgå som bevis i en eventuel senere retssag.

Inden for Fødevareministeriets ressortområde er der på andre sagsområder mulighed for at sikre, atvisse varer ikke bringes i omsætning. Adgang til, at krav om konfiskation kan vedtages uden retligforfølgning, findes således allerede i § 133 i lovbekendtgørelse nr. 978 af 26. september 2008 ombekendtgørelse af lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven) for så vidt angår fangstredskaber ogfisk, der ikke lovligt kan fanges, landes eller bringes i omsætning.Det er Fødevareministeriets opfattelse, at det tilsvarende er væsentligt for fødevaresikkerheden, atulovlige lægemidler, som findes under kontrolbesøg i en besætning, kan beslaglægges og medtages.Det er samtidig en forudsætning, at besætningsejerens retssikkerhed ikke forringes, hvorfor indgre-bet bør ske efter principperne i retsplejelovens kapitel 74.Det er samtidig en betingelse for anvendelse af administrative bødeforelæg og eventuelt kombineretbøde- og konfiskationsforelæg, at sagen er klar både med hensyn til overtrædelsens indhold og medhensyn til, hvilke retsregler der er overtrådt, ligesom bødestørrelsen skal være i overensstemmelsemed faste retningslinjer. Derudover er det en forudsætning, at den pågældende erklærer sig skyldig iovertrædelsen og enig i, at sagen afsluttes med et bødeforelæg.På fiskerilovens område betyder det i praksis, at f.eks. et ulovligt redskab tages i forvaring af kon-trolmyndigheden, indtil det er afklaret, om den pågældende med sin underskrift erklærer sig skyldigi overtrædelsen samt erklærer sig enig i, at sagen afgøres ved udenretlig konfiskation. Er blot én afdisse forudsætninger ikke opfyldte, kan der ikke foretages udenretlig konfiskation.Det foreslås, at samme fremgangsmåde anvendes ved klare overtrædelser af reglerne i lov om holdaf dyr. Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at kontrollen på stedet hurtigt og effektivt kan hindre,at en besætningsejer anvender lægemidlerne til ulovlig behandling af dyr, eller at lægemidlernebortskaffes, så bevismateriale mistes.I praksis vil den foreslåede regel medføre, at den kontrollerende myndighed på stedet kan tage deulovlige lægemidler i forvaring. Herefter afventes det, om besætningsejeren med sin underskriftbåde erklærer sig skyldig i overtrædelsen samt erklærer sig enig i, at sagen afgøres ved en udenret-lig konfiskation. Er én af disse betingelser ikke opfyldt, kan der ikke foretages udenretlig konfiska-tion og sagen må overdrages til politiet for videre forfølgning. Der vil efter forslaget kunne udstedeskombinerede bøde- og konfiskationsforelæg fra fødevareregionernes side.Det er en forudsætning, at ejeren frivilligt vedtager udenretlig konfiskation som en administrativafslutning på sagen. Erfaringen viser, at i sager, hvor der udstedes administrative bødeforelæg, op-fatter borgeren det som mere enkelt og mindre belastende end hvis sagen overdrages til politiet medhenblik på tiltalerejsning ved domstolene. En adgang til udenretlig konfiskation forventes udoverhurtigere afgørelse af sagerne også at kunne bidrage til at aflaste politiet, anklagemyndigheden ogdomstolene.På denne baggrund finder Fødevareministeriet det hensigtsmæssigt, at borgeren i relativt ukompli-cerede sager får mulighed for at vælge en udenretlig behandling af sagen. Derfor foreslås der enadgang til beslaglæggelse og udenretlig konfiskation af lægemidlerne.Den foreslåede bestemmelse vil således sikre, at kontrollen hurtigt og effektivt kan hindre, at enbesætningsejer anvender lægemidlerne til ulovlig behandling af dyr eller videredistribution heraf.

6. Samkøring af registre6.1. Gældende retForvaltningsloven og persondataloven giver mulighed for at indhente oplysninger, herunder rele-vante personoplysninger, i kontroløjemed i enkeltstående tilfælde. Derimod har Fødevareministerietikke uden udtrykkelig lovhjemmel adgang til, f.eks. som led i en større krydsrevision, at foretagesamkøring af oplysninger, der er lovligt indhentet af andre forvaltningsmyndigheder og registreretelektronisk i sagsbehandlingssystemer mv., med de oplysninger, der i øvrigt er indhentet og regi-streret på fødevareområdet, dvs. primært i Fødevarestyrelsens og Fødevareregionernes sagsregistre.6.2. Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indholdAf hensyn til muligheden for at Lægemiddelstyrelsen og Fødevarestyrelsen kan udføre en effektivkontrol med bl.a. indførsel og omsætning mv. af lægemidler til dyr, bør der skabes mulighed for atsamkøre og sammenstille data, der er indhentet fra andre myndigheder til kontrolformål.Det foreslås derfor, at fødevareministeren bemyndiges til at indhente de fornødne oplysninger fraandre myndigheder med henblik på samkøring i kontroløjemed. En tilsvarende bestemmelse findes idag i § 16 a i lov om dyrlæger og i § 47 i lov nr. 935 af 9. juni 2004 om landbrugsejendomme.Den foreslåede bestemmelse indebærer bl.a., at fødevareministeren kan bestemme, hvilke oplysnin-ger, herunder fortrolige oplysninger, der er nødvendige for ministeriets udførelse af kontrolopgaver.Disse oplysninger kan herefter indhentes fra andre offentlige myndigheder til samkøringsformålet.Behandling og videregivelse af oplysninger forudsættes at ske inden for rammerne af lov om be-handling af personoplysninger (persondataloven) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling afpersonoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (persondatabeskyttelsesdirektivet).Det er efter reglerne altid den udleverende myndighed, der i forhold til persondataloven har ansva-ret for, at lovens regler overholdes.Bestemmelsen tænkes primært anvendt til at muliggøre samkøring og sammenstilling af oplysnin-ger indhentet fra skattemyndighederne om virksomhedernes indberettede aktiviteter med egne op-lysninger, dvs. data beroende hos fødevaremyndighederne. Efter en konkret vurdering vil bestem-melsen også kunne anvendes til at indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder, herunderoplysninger fra Lægemiddelstyrelsen om import af veterinære lægemidler, og oplysninger fra Plan-tedirektoratet om anvendelse af veterinære lægemidler i forbindelse med foder. Under alle omstæn-digheder vil der i hvert enkelt tilfælde skulle foretages en vurdering af behovet for indhentelse afoplysninger fra andre myndigheder. Herudover skal det tilstræbes, at sagsbehandlere kun får adgangtil de nævnte systemer i det omfang, det er nødvendigt for deres opgavevaretagelse. Adgangen tiloplysningerne vil blive tilrettelagt i overensstemmelse med persondatalovens regler.Fødevareministeriet er opmærksomt på, at der inden iværksættelse af samkøring af registre i kon-troløjemed, skal indhentes udtalelse fra Datatilsynet, idet der kan blive tale om anmeldelsespligtigebehandlinger af persondata, og at Datatilsynet skal have mulighed for at vurdere lovligheden af eneventuel samkøring.7. Andre ændringer som følge af lovovervågning

Udover de ændringer af dyrlægeloven og lov om hold af dyr, som er begrundet i veterinærforliget,foreslås endvidere nedennævnte ændringer, der er begrundet i de anbefalinger, som en arbejds-gruppe under Fødevarestyrelsen har anbefalet i rapport af 28. april 2009 om lovovervågning af lovom hold af dyr samt afrapportering af strafskærpelsesloven, jf. herved fødevareministerens brev af2. juni 2009 til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FLF Alm. del - Bilag 289).7.1. Erstatning i sager om aflivning, hvor besætningsejeren har udvist egen skyld , og om afholdelseaf udgifter til laboratorieundersøgelse ved aflivning af dyr7.1.1. Gældende ret§ 56 i lov om hold af dyr tager stilling til, i hvilke tilfælde staten yder erstatning ved aflivning, fjer-nelse eller slagtning af dyr. Bestemmelsens stk. 5 fastslår det almindeligt gældende princip, hvoref-ter retten til erstatning mistes eller nedsættes, hvis den skadelidte selv har været skyld i den tabsgi-vende begivenhed ved at udvise egen skyld eller ved at tilsidesætte sin tabsbegrænsningspligt. Be-stemmelsen omfatter situationer, hvor ejeren selv har været skyld i, at dyret eller besætningen erblevet smittet, ligesom erstatningen kan nedsættes, hvis vedkommende ikke har søgt at begrænseskaden.Af forarbejderne til § 56 fremgår det, at bestemmelsen viderefører § 36 i den nu ophævede lov omsygdomme og infektioner hos husdyr. Henvisningen til § 52 i § 56, stk. 1, hvorefter der kan skeudbetaling af erstatning i forbindelse med undersøgelse for medicinrester eller undersøgelse af, omder er foretaget ulovlig behandling, er dog ny i lov om hold af dyr.Ifølge forarbejderne til § 56 har baggrunden for de gældende regler været, at det er af afgørendebetydning at kunne foretage en hurtig og effektiv sygdomsbekæmpelse, herunder nedslagning afsåvel syge dyr som dyr, der kunne mistænkes for at være smittede. Herunder har man fundet detnødvendigt at sikre den fornødne motivation hos de berørte besætningsejere til at medvirke positivtbåde ved diagnosticering og bekæmpelse af alvorlige sygdomme gennem regler, der i høj grad hol-der dem skadesløse for udgifter forbundet med sygdomskonstatering og -bekæmpelse, samt for af-livning af dyr med henblik på undersøgelse af medicinrester m.v.De gældende erstatningsbestemmelser er udmøntet i bekendtgørelse nr. 239 af 12. april 1991 omudgifter og erstatning ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme.Udbetaling af erstatning i forbindelse med aflivning af dyr efter § 52 ses kun at have fundet sted fågange, herunder bl.a. i 2005, hvor der som led i stikprøvemæssig kontrol for bakteriehæmmendestoffer blev udtaget og aflivet 40 grise (på hver 7 kg.). Erstatningen blev afregnet efter de retnings-linier, der gælder for erstatning i forbindelse med sygdomsbekæmpelse.For så vidt angår bestemmelserne om afholdelse af udgifterne i forbindelse med laboratorieudgifter,henviser lov om hold af dyr hertil i flere bestemmelser. Det er i loven ikke entydigt angivet, hvorle-des myndighederne skal forholde sig til omkostningerne ved aflivning af dyr med henblik på labo-ratorieundersøgelse. I nogle tilfælde angives, at der skal betales erstatning. I andre tilfælde bemyn-diges ministeren til at fastsætte regler, herunder regler om at udgifterne skal afholdes af besætning-sejeren selv.

I lovens § 52, stk. 1, der vedrører lægemidler, er det således angivet, at kontrolmyndigheden omnødvendigt kan kræve dyr aflivet, og af forarbejderne til lovens § 52, stk. 1, jf. forslag L 100 til lovom hold af dyr (Folketingstidende 2003/04, Tillæg A, sp. 3399) fremgår, at staten yder erstatningfor aflivede dyr. I lovens kapitel 11 om betaling og erstatning bemyndiges fødevareministeren i § 53imidlertid til at fastsætte nærmere regler, herunder regler om, at udgifter til udtagning af prøver helteller delvis afholdes af den for dyreholdet ansvarlige ejer eller bruger eller sammenslutning heraf. Isamme kapitels § 56, der generelt vedrører adgangen til erstatning ved aflivning mv., er det anført,at hvis erstatning nægtes efter § 56, stk. 5, er der adgang til domstolsprøvelse, jf. bestemmelsensstk. 6.7.1.2. Anbefalinger i rapport om lovovervågningEn arbejdsgruppe under Fødevarestyrelsen har i en rapport af 28. april 2009 om lovovervågning aflov om hold af dyr samt afrapportering af strafskærpelsesloven, jf. herved fødevareministerens brevaf 2. juni 2009 til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FLF Alm. del - Bilag289) bl.a. anført, at § 56 i lov om hold af dyr i sin udformning og beskrivelsen i lovbemærkningerneer orienteret mod sygdomsbekæmpelse og de særlige hensyn, der gælder for en effektiv sygdoms-bekæmpelse, herunder muligheden for sporing og ønsket om at hindre, at sygdommen spredes tilandre besætninger. Det er hensyn, der ikke på tilsvarende vis er gældende i forhold til medicinkon-trol i besætningerne. Ved sygdomsbekæmpelse er en effektiv sporing og hindring af spredning afsygdommen til andre besætninger afgørende, mens der ved forekomst af medicinrester/ulovligestoffer ikke er den samme risiko for spredning.Arbejdsgruppen har endvidere anført, at der i forbindelse med det tidligere Medicinrejseholds (nuVeterinærrejseholdet) målrettede aktioner udtages et mindre antal prøver for at afsløre ulovlige be-handlinger. Det er typisk prøver af mælk, blod eller hår. Denne prøveudtagning foretages af rejse-holdets dyrlæger. Ved voksne dyr og kalve kan man uden problemer udtage blodprøver. Dette erimidlertid ikke tilfældet ved dyr som fisk (typisk ørreder), pattegrise, høns og kyllinger, hvor man ernødsaget til at foretage aflivning, fordi udtagning af blodprøve af tilstrækkelig kvantitet fysiologiskikke er mulig uden aflivning af dyret.Arbejdsgruppen anbefaler, at disse prøver, der medfører aflivning af disse mindre dyr, sker veder-lagsfrit. Herved følger man udgangspunktet i lovens § 52, stk. 2, hvorefter kontrolmyndighedenvederlagsfrit kan udtage prøver til undersøgelse. Tilsvarende bestemmelser om adgang til veder-lagsfrit at udtage prøver findes f.eks. i fødevarelovens § 54, stk. 3.I sin rapport anbefaler arbejdsgruppen derfor en ændring af § 56 i lov om hold af dyr, således athenvisningen til § 52 udgår af § 56. Endvidere anbefaler arbejdsgruppen, at der på medicinområdeti stedet sker en sammenskrivning af reglerne for så vidt angår medicin om adgang til at foretageaflivning af dyr med henblik på udtagelse af laboratorieprøver for kontrol af restkoncentrationer afmedicin eller ulovlig behandling.Arbejdsgruppen peger endvidere på, at en sådan selvstændig bestemmelse om erstatning i forbin-delse med medicinkontrol også bør omfatte aflivning af dyr som følge af, at der er konstateret ulov-lig behandling eller restkoncentrationer af medicin over maksimalværdierne, og at reglerne udarbej-des således, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse til ministeren til at fastsætte nærmereregler.

Ved lov om hold af dyr vedtog Folketinget som en nyskabelse en regel i § 56, stk. 5, der gør detmuligt i visse tilfælde at pålægge ejeren egenbetaling for rengøring og desinfektion som led i of-fentlig bekæmpelse af alvorlige husdyrsygdomme og zoonoser. Reglen supplerer det hidtil gæl-dende princip i erstatningsretten om helt eller delvist at afslå erstatning for aflivning af dyr mv. itilfælde af egen skyld eller tilsidesættelse af tabsbegrænsningspligten.Den nye regel om egenbetaling af udgifter til rensning eller desinfektion i § 56, stk. 5, skal ses isammenhæng med § 56, stk. 1, jf. om denne bestemmelse ovenfor, hvorefter staten yder erstatningved aflivning af dyr som led i offentlig sygdomsbekæmpelse eller medicinkontrol og i den forbin-delse også afholder udgifter til rengøring og desinfektion af bedriften med henblik på at forebyggegenintroduktion af sygdommen.Arbejdsgruppen anbefaler i rapporten, at reglerne om, at der helt eller delvist kan gives afslag påerstatning i tilfælde af egen skyld eller tilsidesættelse af tabsbegrænsningspligten, også bør gælde iforbindelse med overtrædelse af lovens regler om medicin. Der er ikke i § 56, stk. 5, henvist til §52, og den nuværende formulering af § 56, stk. 5, herunder bemærkningerne til bestemmelsen, pri-mært er orienteret mod sygdomsbekæmpelsessituationen. Arbejdsgruppens anbefaling skal ses isammenhæng med den ovenstående anbefaling om at adskille § 52 og § 56, stk. 1.7.1.3. Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indholdBestemmelsen i § 56, stk. 5, fastslår som anført det almindeligt gældende princip om at begrænseerstatningsadgangen ved aflivning, fjernelse eller slagtning af dyr, når besætningsejeren ved sit for-hold, selv har givet anledning til afgørelsen. Bestemmelsen omfatter imidlertid ifølge sin ordlyd kunforhold, hvor aflivningen mv. er begrundet i smitte. Udvist egen skyld ved behandling af dyret medikke-tilladte lægemidler o.l. er derimod ikke omfattet af adgangen til at begrænse erstatningen.Efter Fødevareministeriets opfattelse gør der sig imidlertid ikke særlige forhold gældende, der kanbegrunde, at der trods udvist egen skyld fra besætningsejerens side skal ydes erstatning i tilfælde,hvor et dyr må aflives, fordi ejeren har behandlet dyret med ulovlig medicin. Det foreslås derfor, atbestemmelsen om, at erstatningen kan nedsættes eller bortfalde, udvides til også at gælde tilfælde,hvor der sker aflivning som følge af påvisning af restkoncentrationer af et lægemiddel over maksi-malgrænseværdien eller af ikke-tilladte eller forbudte stoffer, når dette kan begrundes i, at der fore-ligger egen skyld hos besætningsejeren.For så vidt angår bestemmelserne om udgifterne i forbindelse med laboratorieundersøgelser, er lovom hold af dyr en sammenskrivning af en række tidligere love, herunder lov om sygdomme og in-fektioner hos dyr. Dette er baggrunden for, at afholdelse af udgifterne i forbindelse med laborato-rieundersøgelser både reguleres i kapitel 10 og 11, og at der er forskel på detaljeringsgraden i kapi-tel 6 og kapitel 10.Med henblik på at skabe en mere overskuelig og klar retstilstand foreslås det at samle bestemmel-serne om afholdelse af udgifter i forbindelse med laboratorieundersøgelser i én bestemmelse i lo-vens kapitel 11. Det foreslås derfor i overensstemmelse med arbejdsgruppens anbefalinger i rap-porten om lovovervågning, jf. ovenfor pkt. 7.1.2, at den gældende § 52, stk. 2, om kontrolmyndig-hedens hjemmel til vederlagsfrit at udtage prøver med henblik på undersøgelse for medicinrestereller af, om der er foretaget ulovlig behandling, flyttes til § 53, stk. 1. Herved vil den nye bestem-melse i § 53, stk. 1, omfatte al prøveudtagning i henhold til loven. Endvidere vil lov om hold af dyrhermed få en struktur, der svarer til fødevareloven. Da det af hensyn til en effektiv bekæmpelse af

alvorlige sygdomme kan være nødvendigt, at det offentlige dækker udgiften til såvel prøveudtag-ning som den pågældende statslige veterinære institutions diagnosticering af prøven, foreslås dengældende bemyndigelse til ministeren til at fastsætte nærmere regler opretholdt. Der henvises end-videre til forarbejderne til § 53, jf. forslag L 100 til lov om hold af dyr (Folketingstidende 2003/04,Tillæg A, sp. 3399 f.).Det bemærkes, at den foreslåede ændring indebærer, at adgangen til domstolsprøvelse ved påbudom aflivning af dyr med henblik på udtagelse af prøver til undersøgelse for medicinrester eller af,om der er foretaget ulovlig behandling, indskrænkes, fordi adgangen til domstolsprøvelse efter § 56,stk. 6, vil bortfalde i forhold til sådanne dyr. Den praktiske konsekvens vil imidlertid blive begræn-set, da den lette adgang til domstolsprøvelse i forvejen kun er relevant i de tilfælde, hvor erstatningfor aflivning nægtes, fordi besætningsejeren har udvist egen skyld. Hvis der endvidere som følge afpositive laboratoriesvar iværksættes tiltag i forhold til hele bedriften, og erstatning helt eller delvisnægtes i henhold til § 56, stk. 5, vil domstolsprøvelsen omfatte erstatningsberegningen som sådan,herunder dyr, der er aflivet i forbindelse med udtagningen af prøver.8. Forholdet til ligestillingslovenLovforslaget er udvalgt til at gennemgå en ligestillingsvurdering. På den baggrund er der foretageten vurdering af lovforslaget med henblik på at sikre, at lovforslaget ikke er kønsdiskriminerendeeller på anden måde kan medføre en utilsigtet skævhed mellem kønnene.Lovforslaget vurderes ikke at indeholde forskellige konsekvenser for den kvindelige og den mand-lige del af befolkningen eller for dele af disse grupper.9. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget er en udmøntning af flere punkter fra det 4-årige forlig om veterinærområdet af 22.august 2008 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Der er i forliget taget stil-ling til finansiering af initiativerne i aftalen. De elementer af forliget, der udmøntes ved lovforsla-get, medfører ikke merudgifter. Der skønnes ikke at være økonomiske og administrative konse-kvenser for det offentlige som følge af denne del af forslaget.Der skønnes ikke i øvrigt at være økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.10. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget om at indføre obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler i større svine- og kvægbesætnin-ger samt indførelse af egenkontrol for dyrevelfærd, der forudsættes implementeret med hjemmel idyreværnsloven, skønnes samlet set at ville medføre en betydelig besparelse for erhvervslivet. Dennærmere udmøntning af konceptet vil blive foretaget i samarbejde med Justitsministeriet i forbin-delse med udfærdigelsen af de administrative forskrifter på området. Det er derfor ikke muligt pånuværende tidspunkt at skønne nærmere over de økonomiske og administrative konsekvenser afdenne del af lovforslaget.11. Administrative konsekvenser for borgereForslaget indebærer ikke administrative konsekvenser for borgerne.

12. Miljømæssige konsekvenserForslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.13. Forholdet til EU- rettenForslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.14. HøringLovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:Dansk Erhverv, Dansk Fåreavl, Dansk Gede Union, Dansk Kvæg, Danske Svineproducenter, DanskSvineproduktion, Dansk Slagtefjerkræ, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, DanskeSlagtermestre, Danske Slagtermestres Landsforening, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening,Den Danske Dyrlægeforening, Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, Detdanske Fjerkræraad, Det Veterinære Sundhedsråd, DI Fødevarer, DI Handel, DTU-Veterinærinsti-tuttet, Forbrugerrådet, Foreningen af Tilsynsfunktionære, FødevareErhverv, Grønlands Selvstyre,Håndværksrådet, Mejeriforeningen, Landbrug og Fødevarer, Plantedirektoratet,Politimesterforeningen, Rigsadvokaten og Økologisk Landsforening.15. Sammenfattende skemaPositive konsekvenser / mindreudgifterIngenIngenForslaget skønnes at indebæreen betydelig besparelse forerhvervet i 2011 og frem somfølge af det nye koncept forsundhedsrådgivningsaftaler.Forslaget skønnes at indebærebetydelige forenklinger og let-telser på det administrative om-råde for erhvervet som følge afdet nye koncept for sundheds-rådgivningsaftaler fra 2011 ogfrem.NejIngenNegative konsekvenser / mer-udgifterIngen.Ingen.Ingen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserI lovforslagets bilag 1 er de foreslåede bestemmelser sammenholdt med de nugældende bestemmel-ser.Til § 1(Dyrlægeloven)Til nr. 1, 4 og 5 (§ 2, stk. 1, § 4, stk. 2, 1. pkt., og § 6, stk. 1 og 3)Efter den gældende dyrlægelovs § 2, stk. 1, forstås ved dyrlægegerning:1) at tage et dyr under behandling, når der er grund til at antage, at dyret eller den besætning,hvortil det hører, lider af en smitsom sygdom, hvorom anmeldelse skal indgives i henhold tillovgivningen om smitsomme sygdomme hos dyr,2) at tage andres dyr under behandling for nogen anden sygdom, til hvis behandling der krævesveterinær indsigt,3) at tage dyr under behandling under anvendelse af lægemidler, der efter apotekerlovgivnin-gen kun må udleveres mod recept,4) at udøve veterinær fødevarekontrol og -tilsyn, hvor den veterinære uddannelse er af væsent-lig betydning og5) at udøve anden virksomhed, hvor den veterinære uddannelse er af væsentlig betydning.Som konsekvens af den foreslåede ordning om obligatorisk sundhedsrådgivning forslås det, at det i§ 4 stk. 1, tilføjes, at der ved dyrlægegerning også forstås at udøve veterinær sundhedsrådgivning tilejeren af en besætning eller dennes repræsentant som led i en ordning fastsat i medfør af dyrlægelo-ven.Den praktiske konsekvens heraf vil være, at fødevareministeren efter dyrlægelovens § 4, stk. 2, kanfastsætte regler om, at personer, der ikke er uddannet dyrlæger, kan yde dyrlæger bistand under dis-ses udøvelse af veterinær sundhedsrådgivning.Endvidere medfører forslaget, at udøvelse af veterinær sundhedsrådgivning til ejeren eller den an-svarlige for en besætning som led i en obligatorisk ordning fastsat ved lov eller i medfør af lov ud-øves af en praktiserende dyrlæge, jf. dyrlægelovens § 6, stk. 1. Det ene af de to rådgivningsbesøgunder basismodulet vil dog kunne varetages af en rådgiver med ikke-veterinær baggrund på vegneaf den dyrlæge, der har indgået sundhedsrådgivningsaftalen da basismodulet alene indeholder dyre-velfærdselementer og ikke giver besætningsejeren mulighed for at indlede behandling af dyr.Til nr. 2 (§ 3, stk. 1)Den foreslåede ændring er alene en konsekvens af, at Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole medvirkning fra 1. januar 2007 blev sammenlagt med Danmarks Farmaceutiske Universitet og Køben-havns Universitet.

Dyrlægeuddannelsen udbydes nu af Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedi-cin og Naturressourcer (LIFE) ved Københavns Universitet.Til nr. 3 (§ 3, stk. 3)Ved den foreslåede ændring åbnes der op for, at relevant, dokumenterbar erhvervserfaring kan til-lægges betydning ved vurderingen af, om der bør meddeles personer, der i udlandet har gennemgåeten uddannelse, som kan sidestilles med den danske dyrlægeuddannelse, autoration som dyrlæge heri landet.Den foreslåede bestemmelse forudsættes i praksis kun at få betydning for visse tredjelandedyrlæger,da statsborgere fra EU/EØS med autorisation som dyrlæge er omfattet af princippet om automatiskanerkendelse, Det skyldes, at dyrlægeerhvervet er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.Der henvises i øvrigt til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 6 (§ 13)Efter den gældende dyrlægelovs § 13 er det som hovedregel en betingelse for dyrlægens udleveringeller ordinering af receptpligtige lægemidler til efterbehandling af dyr i besætninger af voksentkvæg, at besætningen er omfattet af en sundhedsrådgivningsaftale.Som konsekvens af den foreslåede ordning om obligatorisk sundhedsrådgivning foreslås det, athenvisningen til den gældende § 14, stk. 2, om sundhedsrådgivningsaftale i en besætning med vok-sent kvæg ændres til de typer af sundhedsrådgivningsaftaler, der er omhandlet af § 14, stk. 1-3, jf.forslagets § 1, nr. 7.Endvidere foreslås den gældende stk. 2 flyttet til den nye § 14, stk. 6.Til nr. 7 (§ 14)Reglerne om sundhedsrådgivning fremgår af den gældende dyrlægelovs § 14.Med lovforslaget foreslås regler om dyrlægens udlevering af medicin til besætninger omfattet afobligatorisk sundhedsrådgivning opretholdt i dyrlægeloven, men med en række ændringer somfølge af rapporten om sundhedsrådgivning.Derimod foreslås reglerne om besætningsejerens pligt til at indgå obligatorisk sundhedsrådgivningog mulighed for frivilligt at indgå tilvalgsmoduler m.v. flyttet til § 34 a i lov om hold af dyr.Den foreslåede i § 34 a i lov om hold af dyr giver fødevareministeren mulighed for at fastsætte reg-ler om, at svine- og kvægbesætninger over en vis størrelse skal være omfattet af en skriftlig obliga-torisk sundhedsrådgivningsaftale (basismodul) indgået mellem besætningsejeren eller dennes re-præsentant og en dyrlæge, herunder om indholdet af aftalerne og om anmeldelse af indgåede aftaler.Ved kravet om skriftlighed forstås også anvendelse af en kommende digital indberetningsordning.

De svine- og kvægbesætninger, som forudsættes omfattet af ordningen med obligatorisk sundheds-rådgivning omfatter som udgangspunkt besætninger med mere end 100 årskøer, 300 årssøer, 200kalve, 3.000 stipladser til slagtesvin eller 6.000 stipladser til smågrise.Herudover vil der være mulighed for, at også besætninger med færre dyr frivilligt kan indgå aftaleom sundhedsrådgivning (basismodulet), jf. den foreslåede bestemmelse i § 34 a, stk. 2, i lov omhold af dyr.Besætninger, der er omfattet af basismodulet, forudsættes at skulle have mindst to årlige rådgiv-ningsbesøg. Mindst det ene besøg skal foretages af en dyrlæge. Den praktiserende dyrlæges fagligerådgivning forudsættes at skulle ske indenfor områderne produktivitet, sundhed, dyrevelfærd, læ-gemiddelanvendelse, zoonoser og smittebeskyttelse og baseres på princippet om evaluering, hand-lingsplan og opfølgning.Indførelse af obligatorisk sundhedsrådgivning (basismodul) giver ikke i sig selv en udvidet adgangtil håndtering af lægemidler i forhold til de gældende regler om sundhedsrådgivningsaftaler. Efterden foreslåede § 14, stk. 1, i dyrlægeloven kan dyrlægen således fortsat kun ordinere og udleverereceptpligtige lægemidler til besætningsejeren eller dennes repræsentant til efterbehandling af svinog ungkvæg under forudsætning af, at dyrlægen har stillet diagnose for og påbegyndt behandling afdet enkelte dyre. Retsvirkningerne er således identiske med den gældende § 14, stk. 3, i dyrlægelo-ven.Ungkvæg er i rapporten om obligatorisk sundhedsrådgivning i kvæg- og svinebesætninger defineretsom handyr under 1 år og hundyr, der endnu ikke har kælvet. Tilsvarende skal voksent kvæg efterlovforslaget forstås som handyr på et år eller ældre og hundyr, der har kælvet (typisk ca. 2½ år).Herudover indebærer forslaget, at fødevareministeren efter den foreslåede § 34 a, stk. 3, i lov omhold af dyr, kan fastsætte regler om, at besætningsejeren eller dennes repræsentant udover obligato-risk sundhedsrådgivningsaftaler får mulighed for at indgå skriftlige sundhedsrådgivningsaftaler (til-valgsmoduler) med en dyrlæge. Der bliver mulighed for et tilvalgsmodul for svinebesætninger (til-valgsmodul 1) og to tilvalgsmoduler for kvægbesætninger (tilvalgsmodul 1 og 2).Tilvalg af modul 1 for kvæg giver efter den foreslåede § 14, stk. 2, i dyrlægeloven besætningsejereneller dennes repræsentant adgang til at efterbehandle voksent kvæg. Forudsætningen for denne ad-gang er, at dyrlægen årligt aflægger mindst 6-12 rådgivningsbesøg i besætningen. Hvor mange be-søg den enkelte besætning skal have i det nævnte interval bliver afhængig af graden af ”landmands-praksis” og tilstedeværelsen af voksne hundyr.For besætninger, der er omfattet af tilvalgsmodul 1, indebærer lovforslaget således i forhold til degældende regler, at besætningsejeren eller dennes repræsentant får mulighed for - udover kalve optil et år - at indlede behandling af hundyr indtil første kælvning. Baggrunden er, at disse dyrs syg-domsforhold er sammenlignelige.Tilvalg af modul 2 for kvæg giver landmanden mulighed for på særlige vilkår også selv at indledebehandling af voksne dyr med receptpligtige lægemidler, jf. den foreslåede § 14, stk. 3, i dyrlæge-loven. Samtidig udvides landmandens behandlingsmuligheder i forhold til den nuværende NySundhedsrådgivning, idet behandlingsmulighederne suppleres med indgivelse af børstave. Antallet

af rådgivningsbesøg for modul 2 forudsættes at blive mindst 12-52 afhængig af besætningsstørrelseog graden af ”god landmandspraksis”.Tilvalg af modul 1 for svin giver landmanden en betydelig administrativ lettelse i forbindelse medbehandling af dyr, idet behandling forudsættes kun at skulle registreres ved behandlingsstart (somudgangspunkt skal behandlinger registreres dagligt). Forudsætningen for denne adgang er som vedtilvalgsmodul 1 for kvæg.Efter den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 5, kan fødevareministeren fastsætte regler om udleve-ring eller ordinering af receptpligtige lægemidler til besætningsejerens eller dennes repræsentantsbehandling af voksent kvæg i besætninger, der ikke er omfattet af sundhedsrådgivningsaftaler. Be-stemmelsen svarer til den gældende § 13, stk. 2, idet ministerens bemyndigelse dog foreslås udvidettil også at gælde såvel dyreejerens indledende behandling som efterbehandlingen.Ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om ordinering eller udlevering af receptpligtigelægemidler til behandling af voksent kvæg blev indsat i loven ved lov nr. 433 af 9. juni 2006. Be-stemmelsen er begrænset til alene at gælde efterbehandling.Det har efterfølgende vist sig, at denne begrænsning på enkelte punkter er uhensigtsmæssig for dy-revelfærden.Det er således f.eks. ikke hensigtsmæssigt at stille krav om, at dyrlægen i forbindelse med proble-mer med køers mælkenedlægning skal indlede behandlingen af oxytocin. Oxytocin er et hormon,der frigives naturligt i forbindelse med malkningen, og det inducerer mælkenedlægning. Anvendel-sen udgør ikke en risiko for fødevaresikkerheden, og der er således ikke fastsat en tilbageholdelsestidfor mælken.Derimod er det problematisk for dyrevelfærden i forbindelse med malkningen at afvente dyrlægenstilstedekomst og behandling af det pågældende dyr.Bemyndigelsen vil kun blive anvendt i tilfælde, hvor der ikke er risiko for fødevaresikkerheden ellerfor dyrevelfærden. Det er endvidere en betingelse, at dyrlægen har diagnosticeret sygdommen. Ogsåf.eks. allergipræparater eller appetitstimulerende stoffer kan blive omfattet af den foreslåede be-myndigelsesbestemmelse. I alle andre tilfælde skal dyrlægen altid indlede behandlingen.Reglerne om sundhedsrådgivning i forhold til andre dyrearter end kvæg- og svinebesætning berøresikke af lovforslaget. Det drejer sig i praksis om sundhedsrådgivningsaftaler for akvakulturanlæg ogsundhedsrådgivningsaftaler for fåre- og gedebesætninger, jf. henholdsvis bekendtgørelse nr. 299 af29. april 2004 om sundhedsrådgivningsaftaler for akvakulturanlæg, og bekendtgørelse nr. 214 af 17.marts 2006 om sundhedsrådgivningsaftaler for fåre- og gedebesætninger.Derfor videreføres den gældende bestemmelse i dyrlægelovens § 14, stk. 5, i forslagets § 14, stk. 4.Efter lovforslaget kan fødevareministeren fastsætte regler om, at en dyrlæge i en besætning af andredyr end svine- og kvægbesætninger, som er omfattet af en skriftlig sundhedsrådgivningsaftale, kanordinere eller udlevere receptpligtige lægemidler til besætningsejeren eller dennes repræsentant tilbehandling af dyr i besætningen, der må forventes at blive angrebet af en sygdom, som dyrlægenallerede har diagnosticeret i besætningen, jf. § 12, stk. 1.

Efter forslagets § 14, stk. 5, skal dyrlægen i de tilfælde, der er omhandlet af stk. 1-4, over for be-sætningsejeren eller dennes repræsentant nøje beskrive de kliniske symptomer, som skal være kon-stateret, før behandlingen påbegyndes. Bestemmelsen viderefører den gældende § 14, stk. 7.Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 8-14 (§ 15, § 24, stk. 1-4, § 25, stk. 2, og § 38, stk.1, nr. 1)De foreslåede ændringer er konsekvenser af den foreslåede affattelse af § 14.Til § 2(Lov om hold af dyr)Til nr. 1 (§ 34 a)Adgangen for ministeren til at fastsætte bestemmelser om sundhedsrådgivningsaftaler har hidtil kunværet hjemlet i lov om dyrlæger. Da bestemmelserne imidlertid også regulerer besætningsejerensforhold, foreslås bemyndigelsesbestemmelsen indsat i lov om hold af dyr.For så vidt angår beskrivelsen af, hvorledes bemyndigelsen forventes udmøntet, henvises til be-mærkningerne til pkt. 2 i de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til forslagets § 1, nr.7 (§ 14 i dyrlægeloven).Til nr. 2 (overskrift til kapitel 10)Efter sin ordlyd omhandler kapitel 10 i lov om hold af dyr opbevaring og anvendelse af lægemidler.Under hensyn til bl.a. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 3, som indebærer, at ord-lyden i § 48, stk. 1, ændres, hvorefter der kan fastsættes regler om gennemførelse af særlige foran-staltninger samt meddele påbud mod anvendelse af dyr eller produkter af dyr, der er behandlet medeller har indtaget eller optaget stoffer som nævnt i § 47, stk. 1, dvs. lægemidler og andre biologiskevirksomme stoffer, foreslås det, at tilføje med videre i kapiteloverskriften.Til nr. 3 (§ 48)Med den foreslåede ændring af formulering af § 48, stk. 1, tilpasses ordlyden til ordlyden af § 30,stk. 1. Det angives herefter direkte i lovteksten til § 48, stk. 1, at fødevareministeren kan fastsættegenerelle bestemmelser og udstede konkrete påbud og forbud for at undgå, at mennesker indtagerstoffer, der kan være skadelige. Stofferne kan enten hidrøre direkte fra produkter (f.eks. kød ellermælk) af behandlede dyr, eller indirekte, hvis produkter fra behandlede dyr, f.eks. mælk, er anvendtsom foder til dyr, som optager stoffet, og som efterfølgende anvendes til konsum.Ændringen supplerer den generelle adgang i lovens § 63, hvorefter ministeren kan meddele de på-bud og forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af loven eller regler fastsat imedfør af loven eller af Det Europæiske Fællesskabs forordninger.Der henvises i øvrigt til pkt. 4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4 (§ 52)§ 52 foreslås ændret således, at bestemmelsen indholdsmæssigt tilpasses § 26, der vedrører ministe-rens adgang til at fastsætte regler om undersøgelse af dyrehold for zoonotiske smitstoffer.Bestemmelsen foreslås endvidere ændret, så stk. 2, der vedrører adgang til vederlagsfri udtagning afprøver, flyttes til § 53, stk. 1.For så vidt angår adgangen til aflivning – der også følger af den gældende bestemmelse – er dettekun nødvendigt i særlige tilfælde. Nedslagning af dyr kan således typisk undgås, idet tilsynsmyn-digheden udtager blod- eller mælkeprøver, ligesom prøver af urin, fæces eller hår kan forekomme.Det kan imidlertid ikke udelukkes, at det i forbindelse med udtagning af en prøve er nødvendigt ataflive et dyr. Dette vil især gælde mindre dyr som f.eks. pattegrise, fisk og kyllinger. Baggrundenherfor kan dels være laboratoriets krav om at få tilstrækkeligt analysemateriale dels dyrevel-færdsmæssige hensyn.Der henvises i øvrigt til pkt. 7.1 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 5 (§ 53, stk. 1)§ 53 foreslås ændret således, at der bliver tale om en generel bestemmelse, der dækker hele lovensområde. Herved opnår loven en systematik, der svarer til den, der er anvendt i lov om fødevarer oglov om foderstoffer.Der henvises i øvrigt til pkt. 7.2. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 6 (§ 56, stk. 1)§ 56 tager stilling til, i hvilke tilfælde staten yder erstatning ved aflivning, fjernelse eller slagtningaf dyr. Det foreslås, at stk. 1 ændres, således at henvisningerne til §§ 26 og 29 slettes. Baggrundener, at der er tale om bestemmelser, der vedrører aflivning af dyr i undersøgelsesøjemed. Dette for-hold er reguleret i den foreslåede ændring af lovens § 53, stk. 1.Der henvises i øvrigt til pkt. 7.2. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 7 (§ 56, stk. 5)§ 56, stk. 5, fastslår det almindeligt gældende princip, hvorefter retten til erstatning mistes, hvisvedkommende selv har været skyld i, at dyret eller besætningen er blevet smittet, ligesom erstatnin-gen kan nedsættes, hvis vedkommende ikke har søgt at begrænse skaden.Bestemmelsen er formuleret sådan, at der alene gælder en adgang til at begrænse erstatningen efterstk. 1 ved zoonotiske smitstoffer eller sygdom. Da princippet om, at udvist egen skyld medførernedsættelse eller bortfald af erstatning, vurderes det, at adgangen til erstatningsbegrænsning i § 56,stk. 5, ud fra rimelighedsbetragtninger, bør udvides til også at gælde situationer, hvor f.eks. en be-sætningsejer har udvist egen skyld i forbindelse med fund af rester af veterinære lægemidler overden fastsatte grænseværdi samt ved fund af ikke-tilladte stoffer eller forbudte stoffer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 7.1. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 8 (§ 65 a)Bestemmelsen tænkes primært anvendt til at indhente oplysninger fra skattemyndighederne omvirksomhedernes indberettede aktiviteter. Efter en konkret vurdering vil bestemmelsen også kunneblive anvendt til at indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder, herunder oplysninger fraLægemiddelstyrelsen om import af veterinære lægemidler og oplysninger fra Plantedirektoratet omanvendelse af veterinære lægemidler i forbindelse med foder.Under alle omstændigheder vil der i hvert enkelt tilfælde skulle foretages en vurdering af behovetfor at indhente oplysninger fra andre myndigheder.Herudover tilstræbes det, at sagsbehandlere kun får adgang til de nævnte systemer i det omfang, deter nødvendigt for deres opgavevaretagelse.Adgangen til oplysningerne vil blive tilrettelagt i overensstemmelse med persondatalovens sikker-hedsregler.Der henvises i øvrigt til pkt. 6 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 9 (§ 70, stk. 1, nr. 3)Den foreslåede ændring af bestemmelsen er en konsekvens af, at påbud og forbud medtages i § 48,jf. den foreslåede bestemmelse i § 2, nr. 1.Herefter vil undladelse af at efterkomme påbud udstedt med hjemmel i den foreslåede § 48 kunnestraffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.Til nr. 10 (§ 70 a)Den foreslåede bestemmelse åbner mulighed for, at der gives kontrolmyndigheden adgang til fore-løbig beslaglæggelse med henblik på efterfølgende konfiskation af ulovlige lægemidler.Det bemærkes, at de almindelige regler om beslaglæggelse i retsplejeloven og konfiskation i straf-feloven finder anvendelse sideløbende med denne bestemmelse.Formålet med bestemmelsen er at sikre kontrolmyndighedens mulighed for at beslaglægge ulovligelægemidler i sager, hvor besætningsejeren er indforstået hermed. I modsat fald skal politiet tilkal-des.Der henvises i øvrigt til pkt. 5 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 11 (§ 71, stk. 1)Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det bliver muligt for en besætningsejer, der er fundet ibesiddelse af et lægemiddel, som ikke lovligt kan besiddes, ikke er lovligt ordineret eller ikke er

lovligt mærket eller opbevaret, at vedtager et krav om konfiskation af de ulovlige lægemidler overfor kontrolmyndigheden. Efter lovens § 71 kan bødestraf afgøres med vedtagelse af et administra-tivt bødeforelæg, mens konfiskationsspørgsmålet forudsætter, at politiet og eventuelt domstoleneinvolveres.Udenretlig vedtagelse af konfiskation efter den foreslåede bestemmelse kan kun anvendes, når sa-gens faktiske og retlige omstændigheder anses for afklarede, at parten indvilger i at vedtage et kon-fiskationsforelæg.Der henvises i øvrigt til pkt. 5 i de almindelige bemærkninger.Til § 3(Ikrafttræden)Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2010.Dog forudsættes reglerne om obligatorisk sundhedsrådgivning først at kunne træde i kraft 1. januar2011. Det foreslås, at fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelsenaf lovens § 1, nr. 1 og nr. 4-14, idet ikrafttrædelse af reglerne om obligatorisk sundhedsrådgivning idyrlægeloven forudsætter, at de administrative forskrifter om sundhedsrådgivningsordningerne forsvin og kvæg er endeligt udarbejdet.Fødevareministeriet forventer, at de nødvendige bekendtgørelser mv. er udarbejdet ultimo 2010.Til § 4(Færøerne og Grønland)Lovforslagets § 4 indeholder bestemmelse om lovens territoriale gyldighedsområde. Det foreslås, atde foreslåede ændringer ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at de vil kunne sættes helt ellerdelvist i kraft for Grønland ved kongelig anordning med de ændringer, som de grønlandske forholdtilsiger.

§ 1.

I lov nr. 433 af 9. juni 2004 om dyrlæger, somændret senest ved lov nr. 411 af 28. maj 2009foretages følgende ændringer:

§ 2.

Ved dyrlægegerning forstås1) at tage et dyr under behandling, nårder er grund til at antage, at dyret el-ler den besætning, hvortil det hører,lider af en smitsom sygdom, hvoromanmeldelse skal indgives i henhold tillovgivningen om smitsomme syg-domme hos dyr,2) at tage andres dyr under behandlingfor nogen anden sygdom, til hvis be-handling der kræves veterinær ind-sigt,3) at tage dyr under behandling underanvendelse af lægemidler, der efterapotekerlovgivningen kun må udleve-res mod recept,4) at udøve veterinær fødevarekontrolog -tilsyn, hvor den veterinære ud-dannelse er af væsentlig betydning og5) at udøve anden virksomhed, hvor denveterinære uddannelse er af væsentligbetydning.

§ 3.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskerimeddeler efter anmodning autorisation somdyrlæge til den, der har bestået veterinæreksa-men ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøj-skole.Stk. 2.Ministeren fastsætter regler om frem-gangsmåden ved meddelelse af autorisation.Stk.3. Ministeren kan meddele personer, der iudlandet har gennemgået en uddannelse, somkan sidestilles med den i stk. 1 nævnte uddan-

nelse, autorisation som dyrlæge her i landet.heraf.«Autorisationen kan gøres betinget af, at den på-gældende forinden har fulgt undervisningen ivisse fag ved Den Kgl. Veterinær- og Landbo-højskole og eventuelt aflagt prøve i disse fag. Iautorisationen kan fastsættes begrænsninger iden pågældendes udøvelse af dyrlægegerning.Stk. 4.Den, der autoriseres som dyrlæge i med-før af stk. 1 eller 3, skal aflægge et dyrlægeløfte,hvis ordlyd fastsættes af ministeren.Stk. 5.Ministeren fastsætter regler om sprogkravfor dyrlæger, der udøver dyrlægegerning i Dan-mark.Stk. 6.Ministeren offentliggør navnene på auto-riserede dyrlæger.

§ 4.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskerikan meddele veterinærstuderende, der opfyldernærmere fastsatte studiekrav, midlertidig tilla-delse til at bistå dyrlæger under udøvelse afdyrlægegerning, hvis behovet for dyrlægehjælpikke kan dækkes af dyrlæger.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte regler om, at

4.

I§ 4, stk. 2, 1. pkt.,ændres »§ 2, stk. 1, nr. 2-personer, der ikke er uddannet som dyrlæge, kan 5« til: »§ 2, stk. 1, nr. 2-6«.yde dyrlæger bistand under disses udøvelse afdyrlægegerning, der omfattes af bestemmelsernei § 2, stk. 1, nr. 2-5. Ministeren kan fastsætteregler om, hvilke uddannelseskrav de pågæl-dende skal opfylde. Ministeren kan bestemme,hvilken faglig betegnelse sådanne personer måanvende, samt at en således fastsat betegnelsekun må anvendes af personer, der har gennem-gået den uddannelse og bestået den prøve, somministeren har foreskrevet.Stk. 3.Ministeren kan meddele tilladelse til ogfastsætte regler om, at personer, der ikke erdyrlæger, under udstationering ved danske styr-ker i udlandet eller om bord på skibe udøverdyrlægegerning omfattet af bestemmelserne i §2, stk. 1, nr. 2 og 3. Ministeren kan træffe be-stemmelse eller fastsætte regler om, hvilke ud-dannelseskrav de pågældende skal opfylde.

5.

I § 6, stk. 1 og 4, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 1-3«

§ 6.

Ved en praktiserende dyrlæge forstås endyrlæge, der udøver de i lovens § 2, stk. 1, nr. 1- til: »§ 2, stk. 1, nr. 1-4«.3, omhandlede rettigheder.Stk. 2.Ved en dyrlægepraksis forstås en virk-

somhed, hvorfra en eller flere praktiserendedyrlæger udfører deres arbejde.Stk. 3.En dyrlæge, der som selvstændig elleransat vil udøve virksomhed som praktiserendedyrlæge, skal anmeldes til registrering, jf. § 16,stk. 2. Det samme gælder en dyrlægepraksis.Stk. 4.Ministeren for fødevarer, landbrug ogfiskeri kan fastsætte regler om, i hvilket omfangde i § 2, stk. 1, nr. 1-3, nævnte aktiviteter kun måudøves af dyrlæger, der har modtaget bekræf-telse på, at de er registreret som praktiserendedyrlæger efter stk. 3.

§ 13.

Selv om betingelserne i § 12, stk. 1, er op-fyldt, må en dyrlæge ikke udlevere eller ordinerereceptpligtige lægemidler til besætningsejerenseller dennes repræsentants efterbehandling afvoksent kvæg, jf. dog stk. 2 og § 14, stk. 2.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte regler om udle-vering eller ordinering af receptpligtige læge-midler til besætningsejerens eller dennes repræ-sentants efterbehandling af voksent kvæg.

§ 14.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fi-skeri kan fastsætte regler om indgåelse af skrift-lige sundhedsrådgivningsaftaler mellem en dyr-læge og en besætningsejer eller dennes repræ-sentant, herunder om indholdet af aftalerne ogom anmeldelse af indgåede aftaler.

7.

§ 14affattes således:»§

14.

I svine- og kvægbesætninger, der er om-fattet af en skriftlig sundhedsrådgivningsaftale(basismodul), jf. § 34 a, stk. 1 og 2, i lov omhold af dyr, kan dyrlægen ordinere eller udleverereceptpligtige lægemidler til besætningsejereneller dennes repræsentant til efterbehandling afsvin og ungkvæg under forudsætning af, at dyr-lægen har stillet diagnose for og påbegyndt be-handling af det enkelte dyr, jf. § 12, stk. 1.Stk. 2.I svine- og kvægbesætninger, der er om-fattet af en skriftlig sundhedsrådgivningsaftale(tilvalgsmodul 1), jf. § 34 a, stk. 3, nr. 1, i lovom hold af dyr, kan dyrlægen ordinere eller ud-levere receptpligtige lægemidler til besætning-sejeren eller dennes repræsentant til3) behandling af de af besætningens svin ogungkvæg, der må forventes at blive angrebetaf en sygdom, som dyrlægen allerede har di-agnosticeret i besætningen, jf. § 12, stk. 1, og4) til efterbehandling af voksent kvæg.Stk. 3.I kvægbesætninger, der er omfattet af en

6.

§ 13, stk. 1,affattes således:»§

13.

Selvom betingelserne i § 12, stk. 1, eropfyldt, må en dyrlæge ikke udlevere eller ordi-nere receptpligtige lægemidler til besætningseje-rens eller dennes repræsentants efterbehandlingaf voksent kvæg, jf. dog § 14, stk. 1-4.«

skriftlig sundhedsrådgivningsaftale (tilvalgsmo-dul 2), jf. § 34 a, stk. 3, nr. 2, i lov om hold afdyr, kan dyrlægen ordinere eller udlevere recept-pligtige lægemidler til besætningsejeren ellerdennes repræsentant til behandling af de af be-sætningens kvæg, der må forventes at blive an-grebet af en sygdom, som dyrlægen allerede hardiagnosticeret i besætningen, jf. § 12, stk. 1.Stk. 4.Ministeren kan fastsætte regler om, at endyrlæge i en besætning af andre dyr end de i § 34a, stk. 1-3, i lov om hold af dyr nævnte, som eromfattet af en skriftlig sundhedsrådgivningsaf-tale, kan ordinere eller udlevere receptpligtigelægemidler til besætningsejeren eller dennesrepræsentant til behandling af dyr i besætningen,der må forventes at blive angrebet af en sygdom,som dyrlægen allerede har diagnosticeret i be-sætningen, jf. § 12, stk. 1.Stk. 5.Ministeren kan fastsætte regler om udle-vering eller ordinering af receptpligtige læge-midler til besætningsejerens eller dennes repræ-sentants forudgående behandling og efterbe-handling af voksent kvæg i besætninger, der ikkeer omfattet af sundhedsrådgivningsaftaler, jf. stk.2 og 3.

Stk. 5.Ministeren kan fastsætte regler om, at endyrlæge i en besætning af andre dyr end de i stk.2 og 3 nævnte, som er omfattet af en skriftligsundhedsrådgivningsaftale, kan ordinere ellerudlevere receptpligtige lægemidler til besætning-sejerens eller dennes repræsentants behandling afdyr i besætningen, der må forventes at blive an-grebet af en sygdom, som dyrlægen allerede hardiagnosticeret i besætningen, jf. § 12, stk. 1.Stk. 6.For besætninger, hvor der er indgået ensundhedsrådgivningsaftale, kan ministeren fast-sætte regler om, at en dyrlæge kan ordinere ellerudlevere receptpligtige lægemidler til besætning-sejeren eller dennes repræsentant til indledendebehandling af en sygdom, som dyrlægen ikkeselv har diagnosticeret, hvis besætningen under-kastes særlig overvågning af den dyrlæge, derhar indgået sundhedsrådgivningsaftalen.Stk. 7.I de i stk. 3-6 omhandlede tilfælde skaldyrlægen over for besætningsejeren eller dennesrepræsentant nøje beskrive de kliniske sympto-mer, som skal være konstateret, før behandlingenpåbegyndes.

§ 15.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fi-

8.

I§ 15ændres »§ 14, stk. 2-6« til: »§ 14, stk. 1-skeri fastsætter regler for dyrlægers udlevering5«.og ordinering af receptpligtige lægemidler, jf. §§2, 4 og 12 og § 14, stk. 2-6. Ministeren kan her-under fastsætte særlige regler for udlevering ogordinering af receptpligtige lægemidler til dyr,der ikke anvendes til konsum.

§ 24.

Såfremt en dyrlæge gør sig skyldig i groveller gentagen overtrædelse af § 14, stk. 2-4, el-ler regler fastsat i medfør af § 14, stk. 5 og 6,eller § 15, kan vedkommende ved dom frakendesretten til at indgå aftaler om sundhedsrådgivningog til at ordinere eller udlevere receptpligtigelægemidler efter § 14, stk. 2-6Stk. 2.Skønner ministeren for fødevarer, land-brug og fiskeri, at betingelserne efter stk. 1 eropfyldt, kan ministeren, såfremt der er nærlig-gende fare for misbrug, midlertidigt inddrageretten til at indgå sundhedsrådgivningsaftaler ogtil at ordinere eller udlevere receptpligtige læge-midler efter § 14, stk. 2-6. Den, hvis rettighederer inddraget, kan forlange inddragelsen prøvetved domstolene. Ministeren skal vejlede dyrlæ-gen om prøvelsesretten. Begæring om prøvelseskal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsener meddelt den pågældende. Det tidsrum, hvoriretten til at indgå sundhedsrådgivningsaftaler ogtil at ordinere eller udlevere receptpligtige læge-midler efter § 14, stk. 2-6, har været inddraget,fradrages i frakendelsestiden.Stk. 3.Frakendelse af retten til at indgå sund-hedsrådgivningsaftaler og til at ordinere ellerudlevere receptpligtige lægemidler efter § 14,stk. 2-6, sker for et tidsrum af mellem 1 og 5 åreller for bestandig.Stk. 4.Frakendelse kan ske for bestandig, hvisvedkommende1) er frakendt retten til at indgåsundhedsrådgivningsaftaler og til at ordi-nere eller udlevere receptpligtige læge-midler efter § 14, stk. 2-6, i et tidsrum afmellem 1 og 5 år og det nye forhold erbegået i frakendelsestiden eller2) flere gange har fået frakendt retten til atindgå sundhedsrådgivningsaftaler og til at

9.

I§ 24, stk. 1,ændres »§ 14, stk. 2-4« til: »§14, stk. 1-3«, »14, stk. 5 og 6« til: »§ 14, stk. 4og 5« og »14, stk. 2-6« til: »§ 14, stk. 1-5«.

ordinere eller udlevere receptpligtige læ-gemidler efter § 14, stk. 2-6, i et tidsrumaf mellem 1 og 5 år.

§ 25.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fi-skeri kan til enhver tid efter ansøgning ophæveen i henhold til § 18, § 19, stk. 5, § 20 eller § 21foretaget fratagelse af rettigheder. Er fratagelsesket for bestandig, og afslår ministeren ansøg-ning om ophævelse af fratagelsen, kan den på-gældende forlange afgørelsen prøvet ved dom-stolene, såfremt der er forløbet 1 år efter frata-gelsen og mindst 1 år efter, at generhvervelse afretten senest er nægtet ved dom. § 22, stk. 2,finder tilsvarende anvendelse.Stk. 2.Er der ved dom sket frakendelse for be-standig af autorisationen eller dele heraf eller afretten til at indgå sundhedsrådgivningsaftaler ogtil at ordinere eller udlevere receptpligtige læge-midler efter § 14, stk. 2-6, jf. §§ 23 og 24, kanspørgsmålet om generhvervelse tidligst indbrin-ges for domstolene, når der er forløbet 5 år frafrakendelsestidspunktet og mindst 2 år efter, atgenerhvervelse af retten senest er nægtet. Afgø-relsen træffes ved kendelse.

14.

I§ 38, stk. 1, nr. 1,ændres »§ 13, stk. 1« til:

§ 38.

Medmindre højere straf er forskyldt efter»§ 13« og »§ 14, stk. 2-4 og 7« til: »§ 14, stk. 1-den øvrige lovgivning, straffes med bøde den,3 og 6«.der1) overtræder § 2, stk. 2, § 6, stk. 3, § 8, § 8a, stk. 1, § 9, § 10, stk. 1, § 11, stk. 3 og6, § 12, stk. 1, § 13, stk. 1, § 14, stk. 2-4og 7, og § 30, stk. 1 og 2,2) uden tilladelse efter § 7 betegner sig somspecialist,3) uden tilladelse praktiserer som dyrlæge itilfælde, hvor en tilladelse efter § 8 a, stk.1, er påkrævet,4) undlader at efterkomme forbud efter § 8a, stk. 4, 2. pkt., påbud efter § 11, stk. 5,og § 15 a, eller påbud eller forbud efter §34,5) undlader at meddele oplysninger efter § 8a, stk. 3, eller oplysninger, som er afkræ-vet vedkommende efter § 11, stk. 1, 1.pkt., § 11, stk. 2, og § 32, stk. 3, eller6) undlader at yde bistand efter § 32, stk. 3.Stk. 2.Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år,

hvis den ved handlingen eller undladelsen sketeovertrædelse er begået med forsæt eller grovuagtsomhed og der ved overtrædelsen er1) forvoldt skade på menneskers eller dyrssundhed eller fremkaldt fare herfor eller2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomiskfordel for den pågældende selv eller an-dre, herunder ved besparelser.Stk. 3.Såfremt en person, der helt eller delvis harmistet retten til at virke som dyrlæge, udøversådan virksomhed, straffes vedkommende medbøde eller fængsel i indtil 2 år.Stk. 4.I regler, der er udstedt i medfør af loven,kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelseaf bestemmelser i reglerne. I reglerne kan derendvidere fastsættes straf af bøde for overtræ-delse af regler fastsat af Det Europæiske Fælles-skab om forhold, som er omfattet af denne lov.Det kan endvidere fastsættes, at straffen kanstige til fængsel i indtil 2 år under tilsvarendebetingelser som anført i stk. 2.Stk. 5.Ved udmåling af bødestraf i henhold tilstk. 1 og 4 skal der for forhold omfattet af §§ 8,11, 12, 13, 14 eller 15 eller regler udstedt i med-før heraf ud over de almindelige regler i straffe-loven tages hensyn til antallet af sundhedsråd-givningsaftaler, som den pågældende dyrlægehar indgået.Stk. 6.Der kan pålægges selskaber m.v. (juridi-ske personer) strafansvar efter reglerne i straffe-lovens 5. kapitel.

Stk. 2.Ministeren kan fastsætte regler om, atbesætningsejeren eller dennes repræsentant og endyrlæge frivilligt indgå sundhedsrådgivningsaf-tale (basismodul) for svine- og kvægbesætninger,der ikke er omfattet af stk. 1.

2.

I overskriften til kapitel 10 indsættes efter»lægemidler«: »m.v.«

3.

§ 48 affattes således:

§ 48.

Ministeren kan træffe bestemmelse om

»§ 48.

Ministeren for fødevarer, landbrug ogeller fastsætte regler om, at dyr og produkter affiskeri kan fastsætte regler om gennemførelse afdyr, der er behandlet med eller har indtaget eller særlige foranstaltninger samt meddele påbudoptaget de i § 47, stk. 1, omhandlede stoffer, i et mod anvendelse af dyr eller produkter af dyr, dergivet tidsrum eller for bestandigt ikke må fjernes er behandlet med eller har indtaget eller optagetfra dyreholdet med henblik på anvendelse tilstoffer som nævnt i § 47, stk. 1.menneskeføde eller foder, men kun leveres tilStk. 2.Foranstaltninger i henhold til stk. 1 kandestruktion. I reglerne kan fastsættes bestemmel- bl.a. omfatte:ser til sikring af, at de nævnte dyr og produkter1) Særlige undersøgelser,ikke anvendes til menneskeføde eller foder.2) tilsyn,3) mærkning,4) isolation,5) særlige betingelser for levering af dyr,6) aflivning eller slagtning på særlige vilkår og7) destruktion.«Kapitel 10Opbevaring og anvendelse af lægemidler

4.

§ 52affattes således:

§ 52.

Kontrolmyndigheden kan i nødvendigt

»§ 52.

Ministeren for fødevarer, landbrug ogomfang kræve dyr aflivet med henblik på under- fiskeri kan fastsætte regler om undersøgelse afsøgelse for medicinrester eller af, om der er fo-dyrehold for restkoncentrationer af medicin ellerretaget ulovlig behandling. Ministeren for føde- ikke-tilladte eller forbudte stoffer. I reglerne kanvarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte reglerfastsættes bestemmelser om udtagning af prøverherom.fra levende dyr, slagtekroppe, mælk, æg, gød-Stk. 2.Kontrolmyndigheden kan vederlagsfritning, slam, foder og staldinventar m.v. samt omudtage prøver til undersøgelse.laboratorieundersøgelse heraf. I reglerne kantillige fastsættes bestemmelser om aflivning afdyr i undersøgelsesøjemed«.

5.

§ 53, stk. 1,affattes således:

§ 53.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fi-»Kontrolmyndigheden kan som led i kontrol ogskeri kan fastsætte regler om, at udgifterne i for- overvågning vederlagsfrit udtage prøver til un-bindelse med laboratorieundersøgelser, udtag-dersøgelse og herunder aflive dyr i undersøgel-sesøjemed. Ministeren for fødevarer, landbrugning af prøver og andre foranstaltninger, deriværksættes i medfør af loven eller regler fastsat og fiskeri kan fastsætte regler om, at udgifterne ii medfør af loven eller af Det Europæiske Fæl-forbindelse med laboratorieundersøgelser, ud-lesskabs forordninger, helt eller delvis afholdes tagning af prøver og andre foranstaltninger, deraf den for dyreholdet ansvarlige ejer eller bruger iværksættes i medfør af loven eller regler fastsateller sammenslutning heraf.i medfør af loven eller af Det Europæiske Fæl-lesskabs forordninger, helt eller delvis afholdesaf den for dyreholdet ansvarlige ejer eller brugereller sammenslutning heraf.«Stk. 2.Ejere af dyrehold og virksomheder samtimportører og eksportører afholder udgifterneved den kontrol og det tilsyn, der udføres efterloven eller regler fastsat i medfør af loven elleraf Det Europæiske Fællesskabs forordninger,medmindre ministeren bestemmer andet. Mini-steren kan fastsætte regler herom.Stk. 3.Ministeren kan fastsætte regler om beta-ling af udgifterne ved gennemførelse af særligeundersøgelser, ydelser og ekspeditioner i medføraf loven eller regler fastsat i medfør af loveneller af Det Europæiske Fællesskabs forordnin-ger.

§ 56.

Ved påbud om aflivning, fjernelse ellerslagtning af dyr efter § 30 eller § 52 eller efterregler fastsat i medfør af §§ 26, 29 og 30 og vedpåbud om destruktion, tilintetgørelse eller bort-skaffelse af foder, æg og lignende produkter efter§ 30 eller regler fastsat i medfør heraf yder statenejeren en erstatning, der svarer til dyrenes ellerprodukternes værdi, samt en erstatning til heleller delvis dækning af det herved opståededriftstab. Hvor betaling af erstatning er fastsat iDet Europæiske Fællesskabs forordninger, ydeserstatning dog i henhold hertil.Stk. 2.Ministeren for fødevarer, landbrug ogfiskeri kan fastsætte nærmere regler om bereg-ning af erstatning i henhold til stk. 1. Reglernekan indeholde bestemmelser om maksimum forerstatningen.Stk. 3.Ministeren kan fastsætte regler om, i hvil-ket omfang udgifterne i forbindelse med påbudtslagtning eller påbudt behandling af kød, æg,mælk, foder og lignende produkter afholdes af

6.

I§ 56, stk. 1,ændres »efter § 30 eller § 52,eller efter regler fastsat i medfør af §§ 26, 29 og30« til: »efter §§ 30 og 48, eller efter regler fast-sat i medfør af §§ 30 og 48«.

staten.Stk. 4.Ministeren kan fastsætte regler om ydelseaf driftstabserstatning ved bekæmpelse af syg-domme inden for akvakulturbrug, uanset om dersamtidig sker nedslagning eller lignende af dy-rene.Stk. 5.Hvis ejeren selv ved sit forhold har givetanledning til, at et dyr, der er blevet slået ned, erblevet angrebet af et zoonotisk smitstof eller ensygdom, der er anført i de i § 25 nævnte lister 3og 4, eller ikke har søgt tabet som følge af etangreb af de omhandlede sygdomme mindsketmest muligt, kan ministeren bestemme eller fast-sætte regler om, at vedkommende helt eller del-vis mister retten til erstatning eller helt eller del-vis afholder udgifterne til rensning og desinfek-tion.Stk. 6.En afgørelse efter stk. 5 kan af den, afgø-relsen vedrører, inden 4 uger forlanges indbragtfor domstolene, efter at afgørelsen er meddeltden pågældende.

8.

Efter§ 65indsættes:

»§ 65 a.

Ministeren for fødevarer, landbrug ogfiskeri kan indhente de oplysninger hos andreoffentlige myndigheder, der er nødvendige for atkontrollere, at veterinærlovgivningen overhol-des, bl.a. med henblik på registersamkøring ogsammenstilling af oplysninger i kontroløjemed,herunder oplysninger om skatteforhold.«

§ 70.

Medmindre højere straf er forskyldtefter den øvrige lovgivning, straffes medbøde den, der1) undlader at tilkalde dyrlæge efter § 27,2) overtræder § 14, stk. 3, § 16, stk. 1, §§18, 28 eller 42, § 44, stk. 1, 1. pkt., § 48eller § 51,3) undlader at efterkomme forbud eller på-

9.

I§ 70, stk. 1, nr. 3,indsættes efter »47«: »,bud efter § 12, stk. 1, § 30, stk. 1, 3 eller 48«.4, eller §§ 32, 47 eller 63,4) uden tilladelse, godkendelse, anmeldelseeller registrering udøver virksomhed somomhandlet i § 7, stk. 1, 1. pkt., eller stk.2, 1. pkt., § 8, stk. 1, eller § 13, stk. 1,5) uden autorisation udøver virksomhedsom omhandlet i § 45, stk. 1,6) undlader at stille bistand til rådighed efter

§ 59,7) undlader at give oplysninger efter § 59,8) behandler dyr med receptpligtige læge-midler, uagtet vedkommende er frakendtretten efter § 68, eller9) ejer eller holder dyr, uagtet vedkom-mende er frakendt retten hertil efter § 69.Stk. 2.Straffen kan stige til fængsel i indtil 2år, hvis den ved handlingen eller undladelsenskete overtrædelse er begået med forsæt ellergrov uagtsomhed og der ved overtrædelsen er1) forvoldt skade på menneskers ellerdyrs sundhed eller fremkaldt fare her-for eller2) opnået eller tilsigtet opnået en økono-misk fordel for den pågældende selveller andre, herunder ved besparelser.Stk. 3.I regler, der udstedes i medfør af lo-ven, kan der fastsættes straf af bøde forovertrædelse af bestemmelserne i reglerneeller vilkår, der meddeles efter reglerne. Ireglerne kan der endvidere fastsættes straf afbøde for overtrædelse af bestemmelser i reg-ler fastsat af Det Europæiske Fællesskab omforhold, som er omfattet af denne lov. Detkan endvidere fastsættes, at straffen kan stigetil fængsel i indtil 2 år under tilsvarende be-tingelser som anført i stk. 2.Stk. 4.Ved udmåling af bødestraf i henholdtil stk. 1 og 3 skal der for forhold omfattet af§§ 47, 48 eller 51 eller regler udstedt i med-før heraf ud over de almindelige regler istraffeloven tages hensyn til dyreholdets stør-relse.Stk. 5.Der kan pålægges selskaber m.v. (ju-ridiske personer) strafansvar efter reglerne istraffelovens 5. kapitel.

10.

Efter § 70 indsættes:

»§ 70 a.

Lægemidler, der opbevares i en besæt-ning, kan uanset ejerforholdet beslaglægges afkontrolmyndigheden, når lægemidlet ikke lovligtkan besiddes, ikke er lovligt ordineret eller ikkeer lovligt mærket eller opbevaret.«

§ 71.

Skønnes en overtrædelse ikke at ville med-

11.

I§ 71, stk. 1,indsættes som2. pkt.:føre højere straf end bøde, kan ministeren for»På samme måde kan krav om konfiskation affødevarer, landbrug og fiskeri tilkendegive, atulovlige lægemidler vedtages uden retslig for-

sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis følgning.«den, der har begået overtrædelsen, erklærer sigskyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede tilinden for en nærmere angivet frist, der efter be-gæring kan forlænges, at betale en i tilkendegi-velsen angivet bøde.Stk. 2.For så vidt angår den i stk. 1 omhandledetilkendegivelse, finder bestemmelserne i rets-plejeloven om krav til anklageskrift og om ikkeat have pligt til at udtale sig tilsvarende anven-delse.Stk. 3.Betales bøden i rette tid, eller bliver denefter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfal-der videre forfølgning.

§ 3.

Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. juli 2010, jf.dog stk. 2.Stk. 2.Ministeren for Fødevarer, Landbrug ogFiskeri fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsenaf lovens § 1, nr. 1, og nr. 4-14.

§ 4.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,men §§ 1-2 kan ved kongelig anordning sætteshelt eller delvist i kraft for Grønland med deafvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger.

Forslag

§1

1.

2.

3.

4.

5.

6.

13.

7.

14.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

14.

§2

1.

34 a.

2.

3.

»§ 48.

4.

»§ 52.

5.

6.

7.

8.

»§ 65 a.

9.

10.

»§ 70 a.

11.

§3

§4

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1.

§ 2.

§ 3.

2.

3.

§ 4.

4.

5.

§ 6.

§ 13.

§ 14.

7.

14.

6.

13.

§ 15.

8.

§ 24.

9.

10.

11.

12.

§ 25.

13.

14.

§ 38.

§ 2.

1.

34 a.

2.

3.

§ 48.

»§ 48.

4.

§ 52.

»§ 52.

5.

§ 53.

§ 56.