FLF, Alm.del - 2008-09 - Bilag 409: Publikationen "GMO - hvad kan vi bruge det til", fra fødevareministeren

DEL 21.Status og tendenser - GMO i verden, i Europa og i Danmark351.1.Stigende globale GMO-arealeri..351.2.Flere GM-afgrøder på vej i Europa371.3.Egnede GM-afgrøder på vej til Danmark381.4.GMO'er bliver brugt til mange formål391.4.1.Fødevarer391.4.2.Foder392.Regulering, kontrol og politik412.1Regler412.1.1.Godkendelse af GMO'er og produkter fremstillet af GMO'er432.1.2.Mærkning og sporbarhed452.1.3.Dyrkning af GM-afgrøder- sameksistensregler462.2.Myndighedernes kontrol462.2.1.Fødevarestyrelsen og Plantedirektoratet kontrollerer for ulovligt genetisk materiale i fødevarer og foder 472.2.2.Fødevaretyrelsen og Plantedirektoratet kontrollerer mærkningen af fødevarer og foder472.2.3.Miljøstyrelsen kontrollerer forsøgsudsætninger482.2.4.Plantedirektoratet kontrollerer dyrkning af GM-afgrøder482.3.Lovgivning og holdninger i andre dele af verden482.3.1.Lovgivning og holdninger482.3.2.Internationale aftalerom GMO492.4.Problemstillingeri forbindelse med reguleringen502.4.1.Den langsomme sagsbehandling i EU502.4.2.Nul-tolerance og asynkrone godkendelser af GM-fødevarer og foder502.4.3.Ingen tærskelværdi for frø512.4.4. Antibiotikaresistens512.4.5.Nationale forbud og GMO-fri zoner:512.4.6.Særligt følsomme områder522.4.7.GM-afgrøder og bier522.4.8.Nytteværdi og etik53DEL 33. GMO som ny teknik i forædlingen af planter573.1.Introduktion573.2.Generelt om planteforædling, hvor kommer vores kulturplanter fra, og hvordan har mennesket ændret dem?573.2.1.Kulturplanternes oprindelse573.2.2.Den konventionelle forædling593.2.3.Begrænsninger i den konventionelle forædling603.2.4.Moderne genetisk forskning og dens anvendelse i den konventionelle forædling613.2.5.Genetisk modifikation af planter623.2.6.GM-forædlingens begrænsninger64

3.2.7.GM-forædling og befolkningens holdning og accept - Cisgenese3.3. Anvendelse af selektionsmarkører ved udvikling af GM-planter3.3.1.Hvad bruges selektionsmarkører til?3.3.2. I hvor stor en del af GMO'erne finders der antibiotikaresistensmarkører?3.3.3.I hvor høj grad kan selektionsgener forventes anvendt i fremtiden?3.3.4.Hvilke risici er der ved anvendelse af antibiotikaresistensmarkører i GMO'er?3.3.5.Hvad findes der af alternativer til anvendelsen af antibiotikaresistensmarkører i GMO'er?3.4. Konklusion4.1.Introduktion4.2.Forsøgsudsætninger af GM-planter i Danmark og EU4.2.1.Forsøgsudsætninger af GM-planter i Danmark4.2.2. Forsøgsudsætninger af GM-planter i de øvrige EU-iande4.3.Status vedrørende forskningsresultater omkring dyrkning af GM-planter4.3.1.Herbicidresistente afgrøder4.3.2.Skadedyrresistente afgrøder4.3.3. Sygdomsresistente afgrøder4.4.Andre egenskaber4.4.1.Udbytteniveau4.5.Erfaringer vedrørende spredning4.5.1.Krydsbestøvning4.5.2.Frøspredning/spildplanter4.5.3.Udsæd4.5.4.Maskinfællesskab, transportog håndtering4.5.5. Landbrugsstrukturens betydning for spredning4.5.6.Produktionsforholdenes betydning for spredning4.5.7. Arealer uden for omdrift4.6.Modeller for pollenspredning4.7.Forskningsresultater vedrørende landmænds tilpasning af dyrkningspraksis4.8.KonklusionI. Miljø, klima og fødevarer - hvilke effekter har GMO?5.1.Positive og negative erfaringer og viden fra dyrkning af GM-afgrøder5.2.Herbiddanvendelse5.2.1. Ændret sprøjtemønster5.2.2. Reduceret jordbearbejdning5.2.3.Effekter på miljø og biodiversitet5.2.4. Overlevelse af frø i jordens frøpulje5.2.5.Udvikling af resistens hos ukrudtsarter5.3.Insekticidanvendelse5.3.1Reduktion eller forøgelse af insekticidforbrug?5.3.2.Effekter på miljø/biodiversitet på mark/gårdniveau, i jorden og på regionalt niveau5.3.3.Udvikling af resistens hos insektarter5.4.Honningbier og GM-planter5.5.Ernæringsmæssige aspekter5.5.1.Ernæringsmæssige aspekter for husdyr og mennesker5.5.2.Ernæringsmæssige aspekter for husdyr5.5.3.Ernæringsmæssige aspekter for mennesker5.6.GM-afgrøders miljøbelastning i et livscyklusvurderingsperspektiv (LCA)...5.6.1.Relevansen af livscyklusvurderingsperspektiverved GM-afgrøder5.6.2.Gennemførte livscyklusvurderingsperspektiver på GM-afgrøder5.6.3.Konklusion vedrørende livscyklusvurdering5.7.KonklusionPotentialet for mennesker og miljø6.1.Introduktion6.2. Udfordringer for fremtidens fødevareproducenter og fødevareerhverv6.2.1.Klimafaktorer som påvirker afgrødernes vækst6.2.2.Responsmekanismer over for abiotisk stress6.2.3.Miljøaspekter;.

6.2.3.1.Pesticider6.2.3.2.Næringsstoffer6.3.Fremtidig anvendelse af GM-afgrøder6.3.1.Bedre tolerance mod biotisk stress (virus-, bakterie-, nematode-, svampe-og insektresistens)6.3.2. Bedre tolerance mod abiotisk stress (tørke, kulde, varme, salt, oversvømmelse)6.3.3.Planter med bedre næringsstofoptagelse (mineraler, fosfat og kvælstof)6.3.4.Planter med forbedret næringsstofsammensætning som dyrefoder og dermed reduceretnæringsstof udledning til det omgivende miljø6.3.5.Bedre konkurrenceevne mod ukrudt6.3.6. Sundere fødevarer, fjernelse af allergener6.3.7. Anvendelse for produktion af nye typer fibre, stivelser, olier og protein6.3.8.Udvikling af afgrøder til biomasse og bioenergi6.3.9. Anvendelse for produktion af medicin6.3.10.Prydplanter6.3.11.Konklusion vedrørende fremtidig anvendelse6.4.Fremtiden for GM-afgrøder, miljømæssigt set6.4.1.Fremtidige udfordringer6.4.2. GM-planter giver muligheder6.5.Fremtidens forskningstemaer6.5.1.GM-risikovurdering baseret på planteindholdsstoffer6.5.2. GM-interaktioner i planten (stacked events)6.5.3.Følsomme ikke-målorganismer6.5.4. Integreret fødevare-og energiproduktion6.5.5. Miljøeffekter ved dyrkning i storskala6.5.6. Integreret evaluering af GM-dyrkningssystemer6.5.7. Foranstaltninger til at forhindre spredning af invasive, stresstolerante GMO'er6.5.8. Virkemidler mod spredning6.5.9. Forbedret overvågning af GMO6.5.10.Mykotoksinindholdet i GM-majs6.6.KonklusionGMO's økonomiske effekt og potentiale7.1.Økonomiske forhold i forsyningskæden7.1.1.Internationale erfaringer7.1.2. Driftsøkonomien i GM-afgrøder (primærproduktionen)7.1.2.1.GM-afgrøder7.1.2.2. Sameksistensregler og omkostninger7.1.2.3.Potentielle besparelser ved dyrkning af GM-afgrøder7.1.3. Økonomi i forsyningskæden fra landmand til forarbejdet produkt7.1.4.Distributions- og detailleddet7.1.5. Fremtidigt økonomisk potentiale for dyrkning af GM-afgrøder i Danmark7.2. Samfundsøkonomien i GM-afgrøder7.2.1.Definition og beregning af samfundsøkonomisk overskud7.2.2. Udbredelse af GM-afgrøder7.2.3. Dyrkningsmæssige fordele ved GM-afgrøder7.2.4.Ex-ante analyser for EU7.2.5.Markedssegmentering og sameksistensregler7.2.6. Positive miljøeffekter7.2.7. Negative miljøeffekter7.2.8. Konklusion7.3.Hvad er de økonomiske effekter ved anvendelse af GMO?7.3.1.Indledning7.3.2.EU's import af GM-afgrøder7.3.3. Internationale aftaler og GMO-sagen mod EU i WTO7.3.4. Global udbredelse og makroøkonomiske effekter af GM7.3.5. Potentiale i driftsøkonomien7.3.6. Import af foder til EU og godkendelsesprocedure7.3.7.Konkluderende bemærkninger

Etik og nytteværdi8.1.Holdningsanalyser8.1.1.Redskaber og metoder8.1.2.Resultater8.2.Kortlægning af nytteværdi8.2.1.Økonomisk opgørelse af nytteværdi af GMO8.2.2.Økonomisk teoris ressource- og værdibegreb8.2.3.Økonomisk teoris nyttebegreb8.2.4.Risici versus usikkerhed8.2.5.Private goder kontra offentlige goder8.2.6.Forbrugerpræferencer og betalingsvilje i relation til GMO8.2.7.Danske forbrugeres betalingsvilje i relation til GMO8.2.8.Forbrugeres vidensniveau og holdninger8.2.9.Socio-demografiske faktorer8.2.10.Betydning af mærkningsordningen8.2.11.Konklusion8.3.Ovevejelser om nytteværdi i forbindelse med godkendelsesprocedurerne8.3.1.Værdigrundlaget i den eksisterende godkendelsesprocedure8.3.2.Forholdet mellem befolkningens bekymringer og de eksisterende godkendelsesprocedurer8.3.3.Klargøring af hvad der menes med at inddrage nytteovervejelser og andre etiske overvejelser igodkendelsesprocedurerne8.3.4.Diskussion8.4. Den etiske debat - Fremadrettede initiativer8.4.1.Oversigt over den hidtidige offentlige debat med særligt fokus på offentligt støttede initiativer8.4.2.Diskussion af behov for yderligere debatskabende aktiviteter9. Udfordringer og muligheder - behovet for tværfaglig forskningBILAGBilag 1Bilag 2Bilag 3Bilag 4Bilag 5Bilag 6Bilag 7Bilag 8Bilag 9