FLF, Alm.del - 2008-09 - Bilag 404: Kopi af henvendelse af 24/9-09 fra Kost og Ernæringsforbundet til fødevareministeren vedrørende "Den gode hverdagsmad på fremtidens sygehuse".

Den gode hverdagsmad på fremtidens sygehuseKære Eva Kjer HansenKost og ernæring spiller en central rolle på landets sygehuse - ikkekun for patienternes sundhedstilstand, men også for sygehusenessamlede økonomi. F.eks. viser undersøgelser, at:• På udvalgte sygehusafdelinger befinder cirka 40 procent af pa-tienterne sig i en ernæringsmæssig risiko, og en række patien-ters ernæringstilstand forværres under indlæggelsen.• Indlæggelsesprisen for en underernæret er cirka 50 procenthøjere end for andre patienter, bl.a. fordi de får flere kompli-kationer og længere sygehusophold.• Der kan spares omkring Vi milliard kr. om året ved at sikre, atpatienterne får den rigtige ernæring.Derfor er det afgørende, at sygehuse sætter større fokus på optimalkost og ernæring, ikke mindst i disse år, hvor Kvalitetsfondens mid-ler skal omsættes til nye sygehuse og renovering af de gamle.I Kost & Ernæringsforbundet har vi netop afholdt en konference, dersamlede regions- og folketingspolitikere, køkkenchefer, kostfagligemedarbejdere, sygeplejersker, ergoterapeuter, arkitekter, designereog en række andre fagpersoner til en drøftelse af, hvordan fremti-dens sygehuse kan skabe de bedst mulige rammer for, at patienternefår den nødvendige kost og ernæring.Blandt de konkrete forslag, vi frembragte på konferencen, er:• Patienterne skal have optimale spisefaciliteter, der taler til allesanser og dermed stimulerer appetitten, som det ellers tit kni-ber med, når man er indlagt. Det skal indtænkes allerede i denigangværende planlægningsfase og ikke 'hæftes på' til sidst,når sygehusene er indrettet.• Mad og ernæring skal integreres i den enkelte patients be-handlingsplan. Det kræver bl.a., at ansvaret placeres mere en-TEL

tydigt end i dag. Når det gælder ledelsen, bør mad- og måltid-sansvaret placeres på direktionsniveau, f.eks. hos en mad- ogmåltidschef..• Det er nødvendigt at forske langt mere i, hvad der virker, oghvad der ikke virker på mad- og måltidsområdet.• Måltidsværter på afdelingerne, der præsenterer måltidet ogskaber tryghed, omsorg og nærvær for patienten, vil medvirketil, at flere patienter får den ernæring, de har brug for. Detgælder især de mest udsatte patienter med komplekse syg-domsbilleder - f.eks. ældre, medicinske patienter - som oftehar de største ernæringsmæssige problemstillinger under ind-læggelsen.• Alle patienter skal tilbydes god hverdagsmad, som er veltilla-vet, velsmagende og sund, og som tager afsæt i den enkelte pa-tients behov og ønsker. Her bliver de nye 'Anbefalinger for dendanske institutionskost', som du har taget initiativ til sammenmed ministeren for sundhed og forebyggelse, et vigtigt red-skab. Erfaringerne viser, at individualisering af og høj kvalitet isygehusmad uden problemer kan gå hånd i hånd, men at detnaturligvis forudsætter, at de nødvendige ressourcer - bådeøkonomiske og professionelle - er til stede.Jeg har også kontaktet ministeren for sundhed og forebyggelse ved-rørende ovenstående betragtninger, og jeg håber, du sammen medham vil arbejde for, at regeringen sætter fokus på den gode hver-dagsmad i det videre arbejde med at udmønte midlerne i Kvalitets-fonden - ikke mindst fordi udgifterne til sygehusmaden i gennem-snit blot udgør to-tre procent af sygehusenes samlede budgetter,men har stor betydning for både den enkelte patient og den samledeøkonomi.