FLF, Alm.del - 2008-09 - Bilag 386: Orientering til udvalget om ekstern høring af Forslag til Lov om fødevarer

1.Overskriften tilkapitel 13affattes således:»Kontrol, offentliggørelse af kontrolresultater og frivillig forhåndsgodkendelse m.v.«2.Efter § 56 a indsættes:»§56 b.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om bindendeforhåndsgodkendelse af en påtænkt foranstaltning på et område, der er omfattet affødevarelovgivningen. Der kan herunder fastsættes regler om, på hvilke områder og under hvilkeomstændigheder godkendelsen kan gives.«3.I§ 58indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:»Stk.4.Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter ministeren henlægger sine beføjelser, jf. §§ 48og 50, til at foretage godkendelse i henhold til samt kontrol med overholdelsen af de af Rådet forOrganisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) opstillede principper for godlaboratoriepraksis (GLP-principperne) til en privat institution. Ministeren kan i forbindelse hermedfastsætte regler om adgangen til at klage over den private institutions afgørelser. Ministeren kanændre afgørelserne, uden at der foreligger klage. Ministeren bevarer sin fuldeinstruktionsbeføjelse.«Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

Almindelige bemærkninger1. Indledning1.1. Lovforslagets hovedindhold og baggrundPå fødevareområdet er der interesse hos erhvervet for på visse områder at kunne indhente enudtalelse fra myndighederne inden iværksættelse af en påtænkt foranstaltning, f. eks. indenpåførelse af mærkning på emballage og iværksættelse af markedsføringstiltag. Samtidig er der fraforbrugerside stor fokus på fødevarer, herunder varernes mærkning, anprisning o.l.På den baggrund vurderes det hensigtsmæssigt at indføre en hjemmel i lov om fødevarer til, atministeren på visse områder vil kunne afgive en bindende forhåndsgodkendelse af en påtænktforanstaltning. Det vil være frivilligt, om den enkelte erhvervsdrivende søger at indhenteforhåndsgodkendelse.Herudover foreslås det, at der indføres en klar hjemmel til, at godkendelse og inspektion aflaboratorier, der udfører prøvning i henhold til OECDs principper for god laboratoriepraksis (GLP-principperne), kan henlægges til en privat institution. Beføjelserne har hidtil været henlagt tilDANAK, Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond. Det er hensigten, at dette også skal væretilfældet fremover. DANAK er i dag en selvejende fond, hvorfor en klar hjemmel til at henlæggebeføjelserne til DANAK er påkrævet.2. Lovforslaget2.1. Hjemmel til atafgive forhåndsgodkendelse af en påtænkt foranstaltning2.1.1. Gældende retDer er ikke i lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer som senest ændret ved lov nr. 488 af 12. juni2009 hjemmel til at afgive en bindende forhåndsgodkendelse af en påtænkt foranstaltning. På andreområder findes ordninger med afgivelse af forhåndsgodkendelser, bl.a. på skatteområdet (§§ 21 –25 i skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 907 af 28. august 2006 som senest ændret vedlov nr. 525 af 12. juni 2009) og på Forbrugerombudsmandens område (§ 25 i lov nr. 1389 af 21.december 2005 om markedsføring som senest ændret ved lov nr. 264 af 13. maj 2009).

2.1.2. Fødevareministeriets overvejelser2.1.2.1. ForhåndsgodkendelseDet er Fødevareministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at indføre en hjemmel til, atministeren kan afgive en forhåndsgodkendelse af en påtænkt foranstaltning på visse dele affødevareområdet. Hvis en virksomhed indhenter en forhåndsgodkendelse af eksempelvis etprodukts mærkning, inden mærkningen af emballagen sættes i værk, vil der være bedre mulighedfor at undgå, at der produceres emballage, som senere viser sig at skulle kasseres, fordimyndighederne vurderer, at mærkningen ikke lever op til reglerne. Dette vil samtidig mindskerisikoen for, at forbrugerne køber produktet i tiltro til nogle informationer på produktet, som senereviser sig at være forkerte.Forhåndsgodkendelsen vil være bindende for fødevaremyndigheden. Dette vil medføre, at hvisforanstaltningen er iværksat i overensstemmelse med det, som var grundlaget for myndighedensgodkendelse, vil myndigheden som udgangspunkt være afskåret fra efterfølgende at gribe indoverfor foranstaltningen, eksempelvis i form af sanktionering med påbud, forbud, administrativtbødeforelæg, indskærpelse eller politianmeldelse. Undtagelser herfra er f.eks., hvis en givetforhåndsgodkendelse er i strid med EU-retten eller hvis der sker ændringer i forudsætningerne tilforhåndsgodkendelsen.Forhåndsgodkendelsen vil ikke være til hinder for, at andre, f. eks. forbrugere eller konkurrentermed relevant partsinteresse, kan anfægte lovligheden af foranstaltningen. Det vil ligeledes væremuligt at få foranstaltningens lovlighed efterprøvet af domstolene, jf. grundlovens § 63. Endelig erdet ikke hensigten, at muligheden for at indhente forhåndsgodkendelse skal ændre virksomhedensansvar for at overholde gældende regulering.Hvis lovgivningen ændrer sig på det pågældende område, vil en indhentet forhåndsgodkendelsefalde bort.2.1.2.2. SanktionerMed mulighederne for at indhente forhåndsgodkendelser vil virksomhederne få en yderligeremulighed for at sikre sig, at de tiltag, de sætter i værk, er i overensstemmelse med gældendelovgivning. Det vil blive anset som en skærpende omstændighed, hvis der bevidst handles i stridmed en given forhåndsgodkendelse, hvilket vil kunne indebære en skærpelse af den administrativesanktion i den konkrete sag. Tilsvarende vil kunne være tilfældet, hvis en virksomhed undlader atanmode om forhåndsgodkendelse, fordi den forventer at få afslag. Skærpende omstændigheder vilkunne medføre en forhøjelse af den administrative bøde med 50 % i forhold til det almindeligesanktionsniveau, som fremgår af forarbejderne til lov nr. 1549 af 20. december 2006 om ændring aflov om fødevarer (lovforslag L 28).2.1.2.3. KlagerEn forhåndsgodkendelse vil have status af en forvaltningsretlig afgørelse. Der vil dermed kunnefastsættes bestemmelser om klage over forhåndsgodkendelser i medfør af den eksisterende hjemmeli fødevarelovens § 58 til at fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser. Det erhensigten, at klage over afgørelser af anmodninger om forhåndsgodkendelse skal kunne indbringesfor Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager (SFV) på samme måde som øvrige afgørelser påfødevareområdet.Adgang til at klage til Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager (SFV) vil også gælde klager isager om anmeldelse af en mulig overtrædelse af fødevarelovgivningen, som følger af enanmeldelse fra en forbruger eller en forbrugerorganisation. For sådanne afgørelser gælder som

noget særligt, at disse kan påklages af en række forbrugerorganisationer, jf. fødevarelovens § 58,stk. 5, og § 20 i bekendtgørelse nr. 120 af 26. februar 2008 om Fødevarestyrelsens opgaver ogbeføjelser. Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager er klageinstans også i disse sager.Denne særlige ordning gælder som anført kun afgørelser i tilfælde, hvor der fra en forbruger eller enforbrugerorganisation er indgivet anmeldelse til fødevaremyndigheden af en mulig overtrædelse affødevarelovgivningen. En forbrugerorganisation vil således ikke i medfør af ordningen kunne klagedirekte over en forhåndsgodkendelse, som organisationen måtte få kendskab til. Derimod vil enforbrugerorganisation kunne opnå det samme ved at indgive anmeldelse til fødevaremyndigheden afeksempelvis en mærkning, der er udformet på baggrund af en indhentet forhåndsgodkendelse.Forbrugerorganisationen vil herefter kunne klage over fødevaremyndighedens afgørelse i sagen.Det vil ikke være muligt at klage over fødevaremyndighedernes afslag på at behandle en anmodningom en forhåndsgodkendelse, når afslaget er begrundet i, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst.2.1.2.4. GebyrDet er hensigten at gebyrfinansiere udgifterne til forhåndsgodkendelse i medfør af regler fastsatmed hjemmel i fødevarelovens § 45, stk. 3. Dette vil ske ved timetaksering efter forbrugtsagsbehandlingstid. Endvidere vil der blive stillet krav om indbetaling af depositum indenpåbegyndelse af sagsbehandlingen.2.2.Hjemmel til at henlægge godkendelse og inspektion af laboratorier, der udfører prøvning ihenhold til de af Rådet for Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling(OECD) opstillede principper for god laboratoriepraksis (GLP-principperne) til en privatinstitution

2.2.1. Gældende retGLP - god laboratoriepraksis - betegner de procedurer og forhold, hvorunder laboratorieforsøgplanlægges, udføres, overvåges, registreres og rapporteres i henhold til GLP-principperne. GLP-principperne er fastlagt i OECD-regi. Laboratorier, som anvender GLP-principperne, er underlagtinspektion, som består i undersøgelse på stedet af laboratoriets procedurer og praksis med henblikpå at kontrollere overholdelsen af GLP-principperne.Godkendelse og inspektion af laboratorier, der udfører prøvning i henhold til GLP-principperne harhidtil været henlagt til DANAK. DANAK blev i 2002 omdannet til den private erhvervsdrivendefond, Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond.Reglerne om GLP og GLP-inspektion på laboratorier, der udfører forsøg og undersøgelser i medføraf fødevarelovgivningen, findes i dag i bekendtgørelse nr. 745 af 27. september 1999 omakkreditering af laboratorier til prøvning m.v. samt til GLP-inspektion. Bekendtgørelsen regulererforuden GLP også akkreditering, som også udføres af DANAK, idet DANAK er det nationale,danske akkrediteringsorgan. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i fødevareloven,kemikalieloven og erhvervsfremmeloven, og henhører i dag under Sikkerhedsstyrelsen.2.2.2. Fødevareministeriets overvejelser2.2.2.1. GLP-regulering fremover

I forbindelse med en revidering af regelsættet på akkrediteringsområdet agter Sikkerhedsstyrelsen,der i dag har myndighedsansvaret for akkreditering, at udskille reglerne om akkreditering til en nybekendtgørelse, som kun skal omhandle akkreditering.Reglerne om GLP vil fremover ikke blive fastsat af Sikkerhedsstyrelsen (Økonomi- ogErhvervsministeriet), da GLP ikke er reguleret med hjemmel i Økonomi- og Erhvervsministerietslove. I stedet skal de respektive ressortmyndigheder fastsætte reguleringen.Reglerne for GLP på fødevareområdet vil således fremover skulle reguleres af Fødevareministeriet.Eftersom DANAK gennem tiden har påset overholdelsen af principperne for god laboratoriepraksisi Danmark, har DANAK oparbejdet en betydelig ekspertise på området. Hertil kommer, atDANAK som nævnt også er det danske akkrediteringsorgan, der kan akkreditere laboratorier m.v.,og som dermed også udfører akkreditering af laboratorier på fødevareområdet. Det vurderes pådenne baggrund, at det vil være hensigtsmæssigt, at DANAK fortsat udfører opgaverne med at påseoverholdelsen af GLP-principperne på fødevareområdet.Det foreslås på den baggrund at ændre fødevareloven, således at der indføres en klar hjemmel til, atdisse opgaver kan henlægges til en privat institution.2.2.2.2.KlagerDen foreslåede bestemmelse indeholder en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler omadgangen til at klage over den private institutions (DANAKs) afgørelser.Klagesagsbehandling på fødevareområdet udføres som nævnt i pkt. 2.1.2.3 af Sekretariatet forFødevare- og Veterinærklager (SFV).Det er hensigten, at klage over den private institutions afgørelser skal kunne indbringes forSekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager på samme måde som øvrige afgørelser påfødevareområdet.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommunerSom anført i pkt. 2.1.2.4 forventes ordningen med forhåndsgodkendelse at blive fuldtgebyrfinansieret. GLP er allerede i dag fuldt gebyrfinansieret. Lovforslaget vil dermed ikke haveøkonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetDer foreligger ikke på nuværende tidspunkt et skøn over de økonomiske og administrativekonsekvenser for erhvervslivet af forslaget om forhåndsgodkendelse. Konsekvenserne vil bl.a.afhænge af, hvor mange der ønsker at anvende ordningen.5. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.6. Administrative konsekvenser for borgerne

8. HøringLovforslaget har været i høring hos følgende organisationer og myndigheder m.v.:A-consult a/s, ABC Consulting, Advokatrådet, Alimentas ApS, Anticimex, Arbejdsgiverforeningenfor konditorer, bagere og chokolademagere (AKBC), A/S Mortalin, Astma- og Allergiforbundet,Bager- og Konditormestre i Danmark, Biodania, Biodynamisk Forbrugersammenslutning,Brancheforeningen for farmaceutiske industrivirksomheder i Danmark, Brancheforeningen forKaffe og The (Niels Gade), Bryggeriforeningen, Bureau Veritas Denmark, Center for Miljø ogToksikologi på DHI Vand-Miljø-Sundhed, Coop Danmark, Den Danske Akkrediterings- ogMetrologifond (DANAK), Dan Know-how, Danmarks Aktive Forbrugere, DanmarksApotekerforening, Danmarks Farve- og Lakindustri (FDLF), Danmarks Fiskehandlere, DanmarksFiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Restauranter og Caféer,Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Akvakultur, DanskErhverv, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Fødevareguide, Dansk Isindustri, Dansk Kvæg,Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Slagtefjerkræ, Dansk Supermarked, Dansk Svineproduktion,Dansk Transport og Logistik, Dansk Varefakta Nævn, Dansk Åleproducentforening, DanskeFugleforeninger, Danske Læskedrik Fabrikanter, Danske Regioner,Danske Slagtermestre, Johnny R. K. Larsen, Danske Slagtermestres landsforening, DanskeSvineproducenter, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Brancheorganisation forVitalmidler, Den Danske Dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Det danske Fjerkræraad,Det Rådgivende Fødevareudvalg, DFO, Dansk Flavour Organisation, DHI, Center for Miljø ogToksikologi, afdeling: HHS, DI Fødevarer, DI Handel, Diabetesforeningen, Emballageindustrien,Eurofins Steins Laboratorium A/S, Faglig Fælles Forbund 3F, Forbrugerrådet, Force Technology,Foreningen af Tilsynsfunktionærer, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug (biodynamisk),Gigtforeningen, Greenpeace, Grønne Familier, Grønlands Hjemmestyre, HelsebranchensLeverandørforening, Hjerteforeningen, HORESTA, HTS Interesseorganisation,Højmarklaboratoriet a/s, Håndværksrådet, International Transport Danmark, JohnsonDiversey,Kantineledernes Landsklub, Kobenhagenfur, Kommunernes Landsforening, Kost, Motion & Sundfornuft (KMS), Kost og ernæringsforbundet, Kuluk consult ApS, Kræftens Bekæmpelse, Landbrugog Fødevarer, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landskontoret for Heste, Lolex aps,Lynges E. Kontrol, Mejeriforeningen, Ninkovich Consult ApS v/ Dyrlæge Ognjen Ninkovic,NOAHs Sekretariat (noah), NOPALAX, Nærbutikkernes Landsforening, Ostehandlerforeningen forDanmark, Plastindustrien i Danmark, Q-food ApS, QMS- Consult, Rigsadvokaten,Rigspolitichefen, Sammenslutningen af Danske Fiskeriforeninger, Sammenslutningen af EtniskeErhvervsdrivende, Slagtermestre og Ostehandlerforeningen Danmark, Smiley-Food ApS, Smiley-One, SPF-Danmark, Sundjob Konsulenterne Aps, V & S Distillers.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Kapiteloverskriften ændres som konsekvens af, at det foreslås at indsætte bestemmelser i kapitel 13om frivillig forhåndsgodkendelse. Der henvises til de almindelige bemærkningers pkt.2, og tilbemærkningerne til nr. 2.Til nr. 2Med bestemmelsen indføres hjemmel til, at fødevareministeren kan fastsætte regler om bindendeforhåndsgodkendelse af en påtænkt foranstaltning på et område, der er omfattet affødevarelovgivningen. Det er hensigten at fastsætte bestemmelser, der på visse områder, fx påmærkningsområdet, vil gøre det muligt for virksomhederne at anmode om en forhåndsgodkendelseaf et påtænkt markedsføringstiltag. Dermed vil der kunne opnås stillingtagen fra myndigheden tillovligheden af tiltag, inden tiltaget sættes i værk. I dag tager myndighederne først stilling tillovligheden efter iværksættelsen, sædvanligvis i forbindelse med en kontrol.Til nr. 3Det foreslås at indsætte en bemyndigelse til ministeren til at henlægge sine beføjelser til at foretagegodkendelse i henhold til samt kontrol med overholdelsen af de af Rådet for Organisationen forØkonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) opstillede principper for god laboratoriepraksis(GLP-principperne) til en privat institution. Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond,DANAK, der siden 2002 har været en erhvervsdrivende fond, varetager opgaven i dag. I forbindelsemed en revidering af regelsættet er der opstået behov for en klar hjemmel i Fødevareloven til, at

disse opgaver også fremover vil kunne varetages af en privat institution. Det er hensigten, atopgaverne også fremover vil blive henlagt til DANAK.Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at ministeren kan fastsætte regler om adgangen til atklage over den private institutions afgørelser. Det er hensigten, at klager vil skulle behandles afSekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager (SFV) på linie med øvrige klager påfødevareområdet.Til § 2Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2010.Til § 3Lovforslagets § 3 indeholder bestemmelse om lovens territoriale gyldighedsområde. Det foreslås, atde foreslåede ændringer ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at de vil kunne sættes helt ellerdelvist i kraft for Grønland ved kongelig anordning med de ændringer, som de grønlandske forholdtilsiger.

§ 58.Henlægger ministeren for fødevarer,landbrug og fiskeri sine beføjelser efter loven tilen myndighed under ministeriet, kan ministerenfastsætte regler om adgangen til at klage overmyndighedens afgørelser, herunder om, atafgørelserne ikke kan indbringes for andenadministrativmyndighed,ogommyndighedernes adgang til at genoptage en sag,efter at der er indgivet klage.Stk. 2.Ministeren kan efter forhandling medvedkommende minister eller vedkommendekommunale organisation fastsætte regler omandre offentlige myndigheders eller institutionersmedvirken ved varetagelse af opgaver efterloven. Ministeren kan i forbindelse hermedfastsætte regler om adgangen til at klage overdissemyndighedersellerinstitutionersafgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kanindbringes for anden administrativ myndighed,

og om myndighedens eller institutionens adgangtil at genoptage en sag, efter at der er indgivetklage. Ministeren kan ændre afgørelserne, udenat der foreligger klage. Ministeren bevarer sinfulde instruktionsbeføjelse.Stk. 3.Ministeren kan fastsætte regler,hvorefter ministeren henlægger sine beføjelservedrørende godkendelse m.v. af isolerettransportmateriel, jf. traktat af 1. september 1970om international transport af letfordærveligelevnedsmidler og om det specielle materiel, derskal bruges til sådan transport (ATP), til enprivat institution. Ministeren kan i forbindelsehermed fastsætte regler om adgangen til at klageover den private institutions afgørelser.Ministeren kan ændre afgørelserne, uden at derforeligger klage. Ministeren bevarer sin fuldeinstruktionsbeføjelse.Stk. 4.Ministeren kan nedsætte udvalg til atbistå ved administration af særlige områderinden for fødevarelovgivningen. Ministeren kanfastsætte regler herom. Ministeren kan iforbindelse hermed fastsætte regler om adgangentil at klage over disse udvalgs afgørelser.Ministeren kan ændre afgørelserne, uden at derforeligger klage. Ministeren bevarer sin fuldeinstruktionsbeføjelse.Stk. 5.Ministeren kan fastsætte regler omrelevante forbrugerorganisationers adgang til atpåklage afgørelser, der er truffet aftilsynsmyndigheden som følge af en anmeldelseafenmuligovertrædelseaffødevarelovgivningen.