FLF, Alm.del - 2008-09 - Bilag 378: Kopi til orientering af brev til fødevareministeren vedrørende muslingefiskeri i Lillebælts habitatområde, fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening (DN) advarer mod at give tilladelser til muslinge-skrabning i Lillebælts habitat-områdeFiskeridirektoratet har i brev af 14. juli 2009 til Bælternes Fiskeriforening skrevet, at” Fiskeridirektoratet har gennemgået konsekvensvurderingen og vurderer på den baggrund, at dervil kunne meddeles tilladelse til, at de 6 muslingefartøjer på Jyllands østkyst kan fiske blåmuslin-ger i den kommende sæson fra september 2009 til september 2010. ”Fiskeridirektoratet henviser i brevet til at DTU-Aqua i foråret 2009 har lavet en miljøkonsekvens-vurdering for de produktionsområder 74 og 76 i Lillebælt, som ligger indenfor det internationaleNatura2000-område 112, som omfatter habitatområde H96 og fuglebeskyttelsesområde F47.Danmarks Naturfredningsforening og dens afdelinger omkring Lillebælt skal på det skarpeste taleimod at der gives tilladelse til at skrabe muslinger i Natura2000-område N112 i Lillebælt i 2009-10.Det skyldes dels, at konsekvensvurderingen påviser væsentlige negative effekter på dele af områ-dets udpegningsgrundlag, dels at konsekvensvurderingen på andre områder er enten mangelfuldeller lavet på et fejlagtigt grundlag.Det vil samtidigt være i direkte strid med habitatdirektivets krav til beskyttelse af Natura2000-områderne, som de ligger fortolket fra Europa-domstolens side i den såkaldte muslingedom.Nedenfor fremgår DNs begrundelse herfor – DNs konkluderende afsnit er skrevet medkursivBaggrund

Danmarks Fiskeriforening ønsker i 2009 at gennemføre et fiskeri af 14 000 ton blåmus-linger i Lillebælt (produktionsområde 74 og 76, 74 har ikke været fisket de seneste 10år). Fiskeriet er begrænset til en boks i områdets vestlige del, og fiskeriet vil pågå,hvor muslingetætheden er større end 1.5 kg m‐2 og på vanddybder mellem 3 og12 meter. Hele boksen ligger indenfor Natura2000-område H112.I området indgår der en række naturtyper og arter herunder de marine naturtyperSandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110), naturtypen Størrelavvandede bugter og vige (1160) og naturtypen Rev (1170).Området er sjældent eller aldrig påvirket af iltsvind, og derfor kan et muslingefiskeripåvirke området mere entydigt end muslingefiskeri i fjorde, fx Limfjorden.KonsekvensvurderingenKonsekvensvurderingen er lavet med udgangspunkt i påvirkningen af den aktuelle udbredelse /forekomst af udpegningsgrundlagets naturtyper og arter.Der er ikke taget udgangspunkt i, om der for de pågældende naturtyper og arter er tale om engunstig eller ugunstig bevaringstilstand, om der er tale om en positiv eller negativ udvikling og ejheller foretaget en vurdering i forhold til en målsætning for området.Målsætningerne for områdets udpegningsgrundlag fastsættes igennem naturplanen for området,som ventes udsendt i høring i efteråret. Derfor kan en vurdering i forhold til en endelig målsæt-ning ikke foretages, men en vurdering forhold til bevaringsstatus og udvikling for naturtyperne ogarterne er nødvendig. Det gælder ikke kun for fugle, men også for ålegræs, makroalger og hård-bundsfaunaen, som jvf nedenstående rammes særligt hårdt af muslingeskrab.1. Påvirket areal (naturtyper)”Arealet af den boks hvori fiskeriet er begrænset til, undtaget naturtype Rev (1170),og områder med lavere dybde end 3 meter eller dybere end 12 meter, udgør 66km2. Heraf er 53,4 km2 udlagt som Større lavvandede bugter og vige (1160) og12,6 km2 er udlagt som Sandbanker med lavvandet ved‐varende dække af havvand(1110). Fiskeriet kan således foregå i 33 % af naturtype 1160 og 14 % af natur-type 1110 i Habitatområde H96. Ved et fiskeri hvor kun de tætte muslingebestandeudnyttes kan 8 % af naturtype 1110 og 4 % af naturtype 1160 i HabitatområdeH96 blive påvirket.” (Resumé side 49)”Der er i gennemsnit ca. 3,5 kg m‐2 blåmuslinger i de områder i boksen, hvor be-standen er over 1,5 kg m‐2. Der vurderes at være 44 500 ton blåmuslinger i om-råder med >1,5 kg m‐2. Opfiskning af 14 000 ton vil med en skrabeeffektivitet på50‐100 % påvirke 4 – 8 km2 (1,4 – 2,9 %) af den marine del af Natura 2000.”(Resumé side 4-5)Det står således klart, at tilladelserne vil åbne for skrabning i 33% af de lavvandede bugterog vige og 14% af de lavvandede sandbanker med vedvrende vanddække. Rev er undtaget.

Afhængigt af hvor præcist skrabningen kan foregå, hvor blåmuslingetætheden er størst, vilde skrabede områder kunne reduceres til hhv 8% og 4%, måske ned til 3% samlet, hvisskrabningen kan drives med 50% effektivitet kun i de højstydende områder.2. FuglelivetKonsekvensanalysens afsnit 7.1 – fødegrundlagetKonsekvensanalysen foretager en vurdering med udgangspunkt i det aktuelle tal for forekomster-ne af de arter, som er en del af udpegningsgrundlaget.Det aktuelle tal for forekomsten af fugle, omregnes herefter til et fødebehov, der relateres til entilbageværende mængde muslinger, efter det ønskede fiskeri.Det er en utilstrækkelig måde at foretage vurderingen på, som efter DNs forståelse af fortolknin-gen af artikel 6.3 i habitatdirektivet ikke er fyldestgørende i forhold hertil.Der er således ikke taget udgangspunkt i arternesbevaringsstatus i området,ellerudviklin-gen for arterne.

Konsekvensvurdering skulle være foretaget med udgangspunkt i spørgsmålet: Vil der være fødenok til bestandene, vurderet i forhold til udviklingen i bestandene og den i lyset heraf kommendemålsætning for bestandenes størrelse?Konsekvensanalysens afsnit 7.2 – forstyrrelseKonsekvensanalysen konkluderer på 1½ linie, at der som følge af at der kun er tale om 6 fartøjer,ikke vil være en forstyrrelse af fuglelivet.DN er enig i, at forstyrrelse fra 6 fartøjer ikke i sig selv vil kunne forventes at udgøre en væsentligforstyrrende faktor. Forstyrrelser skal jf. Kommissionens vejledning og kumulative effekter joimidlertid ikke ses alene i forhold til sejlads med 6 fartøjer, men i forhold til øvrig sejlads og for-styrrelse i området.I lyset af, at miljøministeriets ”Basisanalyse” for områdethttp://www.vandognatur.dk/NR/rdonlyres/C4694B1D-097E-40D8-8672-F1264DDFE9F9/0/N112_H96_Lillebaelt_bas.pdffor arterne hvinand og toppet skallesluger angiver trusselniveauet II for netop ”forstyrrelse”, børen konsekvensvurdering af en evt. væsentlig samlet forstyrrelse udgøre mere end 1½ linje.Konsekvensvurderingen er derfor ikke fyldestgørende i forhold til effekten af ”forstyrrelse” og le-ver i sin foreliggende form derfor ikke op til kravene i habitatdirektivets artikel 6.3.3. Ålegræs.”Muslingefiskeri på dybder mellem 3 og 6 meter kan potentielt være begrænsendefor ålegræs udbredelsen, svarende til et areal på 11 km2 i fiskeboks (naturtype1110 og 1160 henholdsvis 7,94 km2 og 3,12 km2) svarende til 9 % af naturtype1110 og 2 % af naturtype 1160 i habitatområdet.” (Resumé side 5)En dybdegrænse på 3 m for muslingefiskeri i udlagte boks vil være en potentiel be-grænsning af ålegræs.” (side 30)Figur 20 side 31 viser ålegræssets udbredelsesmuligheder mellem 3 og 6 meter. Figur 18højre viser hvor man vil fiske blåmuslinger (tætheder over 1,5 kg pr m2). Det ses et massivtoverlap i boksens sydlige del, her vil ålegræssets udbredelse altså blive hindret.I øvrigt, hvis fiskeri kun foregår som angivet i figur 18, hvorfor så udlægge hele boksen istedet for at nøjes med den sydlige del?” Undersøgelser i 2004 indikerer, at der ikke forekommer ålegræs indenfor boksensområde, der vil kunne påvirkes af et fiskeri. I 2008 er der fundet forekomst afålegræs på en enkelt station i boksens sydvestlige hjørne. Ifølge fiskeplan vil fiskeriaf blåmuslinger kun pågå på muslingebestande med større tæthed end 1,5 kg m2.Analyser af ca. 300 stationer på den Jyske østkyst viser, at der er sammenfaldmellem denne tæthed af blåmuslinger og ålegræs på i alt to stationer. ” (Resuméside 5)

Siden 1994 er der kun gennemført målinger på en enkelt station, her er den maksimaledybdeudbredelse i perioden 1993 – 2004 på ca. 4 meters dybde. Samtidigt viser figur 10at DTU Aquas undersøgelser af 300 st. i 1994-2004 stort set ingen stationer har i de 2 relevantefiskeområder – 74 og 76. Undersøgelsens resultat kan derfor ikke anvendes til at sige noget omden aktuelle del af Lillebælt.Undersøgelser fra 2004 kan desuden ikke uden videre overføres til 2009 – eksempelvis var der iområde 74 og 76 en blåmuslingebestand på 890 tons i 2004 – i dag vurderes bestanden til155.000 tons. Markante ændringer indenfor en kortere årrække kan også forekomme indenforandre bestande, herunder ålegræs, makroalger og epibenthos.”Fiskeri med skrabende redskaber vil destruere rodfæstet vegetation ogsandsynligvis medføre gendannelsestider på fra flere år til årtier, da rødderneogså bliver påvirket af især den tunge muslingeskraber. Endvidere vilfiskeri med skrabende redskaber fjerne nye rodskud og påvirke frøplanterog dermed hindre en yderligere udbredelse ved fiskeri i randzonen af vegetationsbælterne.”(DMUnotat1 side 4)4. Makroalger”Det vurderes at muslingefiskeri potentielt vil kunne påvirke udbredelsen af makroal-ger på et areal på 23 km2 i fiskeboks svarene til 14 % af naturtype 1160 i habi-tatområdet. Undersøgelser i 2004 og 2008 viser spredte forekomster af makroalger iboksen.” (Resumé side 5)”Vegetation fasthæftet på hårdt substrat – primært sten – vil ligeledesblive påvirket negativt af fiskeri med skrabende redskaber, om endgendannelsesperioden i de fleste tilfælde vil være kortere (3-6 år) end forrodfæstet vegetation dog i afhængighed af, hvordan fasthæftningssubstratetpåvirkes. Størrelsen af det hårde substrat (fx stenstørrelse), som kan fungeresom habitat for flerårig makrovegetation, vil afhænge af graden af eksponeringfor bølger og vanddybde og strækker sig fra omkring 5 cm til sten > ca.30 cm. De mindste stenfraktioner vil blive påvirket af fiskeri med skrabenderedskaber. Hvis substratet fjernes vil den fasthæftede vegetation være påvirketfor altid.” (DMUnotat1 side 4)Figur 21 viser markant overlap mellem fiskeområdet og at udbredelse af makroalger i 14% af naturtype 1160 kan blive påvirket.DMU-notatet fastslår klart at virkningen af skrabning på fasthæftede makroalger er negativ.5. Substrat”Der er ikke data der kan belyse om muslingefiskeriet i Lillebælt påvirker forekomstaf substrat i Natura 2000 området. Fjernelse af sten i forbindelse med fiskeri er enirreversibel påvirkning.” (Resumé side 5)Fjernelse af fast substrat er entydigt negativt for den del af havbundens dyre- og planteliv,som er afhængig heraf, og der ingen tvivl om at muslingeskrab fjerner substrat – og har

gjort det i mange årtier. Der er ingen garantier i fiskeplanens hensigt om genudlægning afsten, henvisning til et økonomisk incitament for genudlægning er hverken dokumenteretvirkningsfuldt eller praktisk gennemførligt i en daglig fiskepraksis. Efterfølgende genudlæg-ninger af substrat gør efter DNs opfattelse ikke fiskeriet bæredygtigt, men derimod havbun-den til en kulturbund.6. Bundfauna”Muslingefiskeri kan påvirke sammensætning af marine organismer i samspil medeutrofiering. Bortfiskning af substrat kan på sigt tænkes at have en effekt på mu-lighederne for fasthæftede organismer til at opbygge bestand i området.” (Resumeside 6)” Det vurderes, at der kan forekomme langtidseffekter, herunder påvirkning af biodi-versitet og forekomst af følsomme arter af fiskeri på bundfauna med en varighed afmere end 4 år. Det er mellem 1,9 – 2,9 % af det samlede areal der forventes atblive påvirket. ” (Resumé side 5)Citaterne ovenfor taler for sig selv.7. Biogene revBiogene rev endnu ikke en del udpegningsgrundlaget for naturtypen Rev (1170), men bliver deti en kommende revision. Muslingebanker, der kan adskilles topografisk fra andre bundstruk-turer, vil antageligt udgøre biogene rev under naturtype 1170 Rev.”De biogene rev vil være beskyttet af regler for mindstemål på 5 cm. Markedsmæssigter det ikke økonomisk rentabelt at fiske på gamle muslingeforekomster med epibentiskbegroning. Disse muslinger udgør en dår‐lig kvalitet. Gamle biogene rev med en velud-viklet epibentisk begroning, som naturmæssigt vil have størst værdi, vil således være be-skyttet i den praksis som fiskeriet normalt udøver.” (side 28)Hvorledes et mindstemål skulle udgøre en sikring af den biogene rev-type muslingebanke er heltuklart. En for stor procent af undermålere vil kun sikre muslingebanken til undermålerne er voksetop, hermed er banken vokset ud af sin beskyttelse.Store gamle muslinger er muligvis mindre attraktive i fersk konsum, men ikke til industriel anven-delse, som hovedparten af de skrabede muslinger jo anvendes til.Begge ”beskyttelseargumenter” for biogene rev (muslingebanker) er således skinargumenter, somikke hører hjemme i en ”videnskabelig proces”, som DTU Aqua skriver konsekvensvurderingen er.8. Vandrammedirektivet”Konsekvensvurderingen forholder sig som udgangspunkt ikke til Vandrammedirektivet,idet denne vurdering ikke indgår i den stillede opgave. DMU har tidligere med bi-drag fra DTU Aqua udarbejdet notat om påvirkning fra skaldyrproduktion i kystvandei relation til Vandammedirektivets definition af god økologisk tilstand. (DMU notat af25. september 2008 af Jens Kjerulf Petersen). I forbindelse med muslingefiskerietseffekt på udbredelsen af ålegræs og bunddyr vurderes påvirkningen dog i forhold tilopstilede mål i direktivet.” (side 8)

Det er klart ud fra de ovenfor citerede passager og bemærkninger, at Vandrammedirektivetskrav om ikke-forringelse af den økologisk kvalitet ikke kan opfyldes med skrabetilladelser idenne del af Lillebælt. Hertil er virkningerne på ålegræs, makroalger og epifauna knyttet tilhårdbund for store. Det understøttes af nedenstående citat fra DMU:”For kvalitetselementet ”blomsterplanter” vil hyppigheden af en forstyrrelsevære lav før rekolonisering har fundet sted og sandsynligvis i størrelsesordenenårtier i afhængighed af om rekoloniseringen skal foregå rent vegetativteller om der kan ske rekolonisering gennem frøsætning, hvorvedrekoloniseringen kan foregå hurtigere (Heminga & Duarte 2000). For flerårige”makroalger” kan forstyrrelsen kun forekomme én gang og vil væreuoprettelig, hvis substratet fjernes fuldstændigt ved produktionsformen ogmed en lavere frekvens, antageligvis 3-5 år (dog hurtigere for opportunistiskearter), hvis substratet ikke fjernes (rekolonisering mulig).” (DMUnotat1 side 20)

Waddensee-kendelsen (C-127/02 ”Muslingedommen”)Relevant i den aktuelle sag er at EU-domstolen i Waddensee-kendelsen fastslog at en konse-kvensvurdering skal ske på grundlag af de målsætninger, der er fastsat for den pågældendelokalitet under hensyn til den bedste videnskabelige viden på området. Og at EF-domstolenfastslog, at en myndighed kun kan give tilladelse til et projekt - i dette tilfælde muslingefiskeri– hvis vurderingen ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan påvise, at der ikkeer nogen skadelig virkning på den udpegede lokalitets bevaringsmålsætning. Er der såledestvivl om en negativ virkning på området skal tilladelse afslås.Den overordnede bevaringsmålsætning for Natura2000-områder er at sikre eller genoprettegunstig bevaringsstatus. Referencetilstanden for vurderingen af om, der er gunstig bevarings-status – dvs. naturligt udbredelsesområde, tilfredsstillende struktur og funktion og bestande afkarakteristiske arter - er et områdes tilstand på tidspunktet for habitatdirektivets ikrafttræden.Dette gælder, hvis tilstanden på dette tidspunkt var gunstig, ellers gælder at referencen vilvære en tilstand, som anses for at opfylde kravene til gunstig bevaringsstatus.En naturtypes bevaringsstatus anses efter habitatdirektivet for gunstig når (DMU, faglig rap-port nr. 549. 2005):Det naturlige udbredelsesområde og de arealer, det dækker inden for dette område, erstabile eller i udbredelseDen særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for dens opretholdelsepå lang sigt, er til stede og sandsynligvis vil være det i en overskuelig fremtidBevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for den pågældende naturtype, ergunstig efter litra i (jf. bevaringsstatus for arter)Det er DNs opfattelse at-en generel bevaringsmålsætning principielt er gældende eftersom der endnu ikke er fast-lagt nogen specifik bevaringsmålsætning for det aktuelle Natura2000-områdefraværet af de operationelle mål (som er på vej med naturplanerne) for opnåelse af dengenerelle bevaringsmålsætning - gunstig bevaringsstatus - for habitat-typer, kan ikkedanne grundlag for at tillade aktiviteter med potentiale til at hindre målopfyldelsen. Forsig-tighedsprincippet gælder inden for EU’s natur- og miljøbeskyttelse.gunstig bevaringsstatus for naturtype 1160 Lavvandede bugter og vige og naturtype 1110Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand har ikke eksisteret ved habitat-direktivets ikrafttræden i 1994 og frem til nu. Ansvarlig herfor er især eutrofiering, i min-dre grad iltsvind og fysisk påvirkning fra skrabende fiskeri ifølge bl.a. basisanalyserne forH96 LillebæltDet kan ud fra konsekvensvurderingen konstateres at der er åbenlys konflikt mellem mus-lingeskrabningens fjernelse af bundsubstrat (sten), og hermed for de af stenene afhængi-ge plante- og dyrearter.Tilsvarende vil skrabning mellem 3 og 6 meter hindre ålegræs-udbredelsen til større dyb-der og true forekomster mellem 3 og 4 meter i dag.

Derfor er det ikke i konsekvensvurderingen uden rimelig tvivl videnskabeligt påvist at muslin-geskrabning i Natura2000 området ikke har skadelig virkning på områdernes bevaringsmål-sætning. Tværtimod konstateres der klart negative virkninger for bundplanter og den merestationære epifauna.På den baggrund er det i strid med muslingedommen og i strid med konsekvensvurderingensresultater når Fiskeridirektoratet ” har gennemgået konsekvensvurderingen og vurderer påden baggrund, at der vil kunne meddeles tilladelse til, at de 6 muslingefartøjer på JyllandsDanmarks NaturfredningsforeningMasnedøgade 202100 København ØTlf 39 17 40 00Fax 39 17 41 41www.dn.dk[email protected]