FLF, Alm.del - 2008-09 - Bilag 377: Materiale vedrørende Revisionsenhedens kontrolrapport

Indholdsfortegnelse1 Resumé ...................................................................................................... 42 Indledning .................................................................................................. 62.12.22.32.42.53.1Baggrund for undersøgelsen ...................................................................................... 6Metode ...................................................................................................................... 7Afgrænsning .............................................................................................................. 8Formål og målepunkter for undersøgelsen.................................................................. 8Læsevejledning.......................................................................................................... 9Fødevarestyrelsen prioriterer importkontrollen indenfor de fastsatte rammer ........... 11

4.2.1Fødevarestyrelsen implementerer hurtigt restriktioner, men udfører ikkekonsekvent den krævede kontrol ................................................................................ 244.2.2Fødevarestyrelsen vurderede, at det var unødvendigt at kontrollere ris fraKina for indhold af forbudte GMO-ris ........................................................................ 254.2.3Fødevarestyrelsen kontrollerede stikprøvevist mælkeholdige fødevarer påmarkedet for melamin................................................................................................ 264.2.4Fødevarestyrelsen afrapporterer ikke til Kommissionen................................ 274.3Fødevarestyrelsen har ikke overblik over de anvendelsesmuligheder, der ligger idatabasen TRACES.................................................................................................................. 27

Revisionsenhedens undersøgelse af Fødevarestyrelsens kontrol i 2008 har fokus på indførseltil Danmark af produkter og dyr fra såvel EU som 3. lande.Kontrollen med indførsel er et højt prioriteret kontrolområde, hvilket blandt andet har givetsig til udtryk i en ekstra bevilling som følge af fødevareforliget i 2007 til styrkelse af import-kontrollen. De tiltag, som skulle styrke importkontrollen, er blevet sat i værk, og de fleste til-tag er også gennemført i praksis i fødevareregionerne.Importkontrollen er i vidt omfang styret af EU-lovgivning, som skal sikre, at fødevarer ogdyr, der kommer til EU, ikke udgør en risiko for folkesundheden og dyresundheden. Fødeva-restyrelsen kan tilrettelægge og prioritere sine kontrolopgaver indenfor den ramme, der udgø-res af lovgivningsmæssige, strukturelle og politiske forhold på området. Ikke desto mindrekan Fødevarestyrelsen på visse områder selv strukturere, prioritere og tilrettelægge import-kontrollen.Undersøgelsen har vist, at importkontrollen gennemføres i overensstemmelse med retningslin-jerne for kontrollen. Fødevarestyrelsen har styringsredskaber i form af vejledninger, indberet-ninger, supervisioner mv. til at sikre, at lovgivningen overholdes. Blandt andet er tilbagekal-delse af importerede fødevarer, der udgør en sundhedsmæssig risiko, et område, hvor kontrol-len er effektiv og gennemføres i overensstemmelse med instrukserne.Der er imidlertid også områder, hvor kravene ikke helt efterleves. Således var der en import-restriktion i 2008, som ikke blev håndteret i overensstemmelse med krav fra EU. Det drejedesig om kontrol med ris fra Kina, der kunne være kontamineret med ulovlig GMO-ris. Ligele-des har grænsekontrolstederne ikke etableret de praktiske forudsætninger for at kunne udtageprøver af importerede husdyr. Manglende overholdelse af retningslinjerne kan medføre en ri-siko for, at der bliver indslæbt husdyrsygdomme til landet.Revisionsenheden vurderer på baggrund af undersøgelsen, at Fødevarestyrelsen har nogle ud-fordringer set i lyset af den måde, som kontrolområdet er tilrettelagt på. Det kommer blandtandet til udtryk ved, at det ikke er muligt at generere ledelsesinformation om importkontrolleni virksomhederne, der finder sted i forbindelse med den ordinære kontrol, idet importkontrol-len er en integreret del af denne og ikke registreres særskilt. Det giver sig også til udtryk i, atsupervisionssystemet for grænsekontrollen ikke sikrer en effektiv opfølgning på fejl fundetved FVO-inspektioner. Revisionsenheden konstaterer, at Fødevarestyrelsen er opmærksom påudfordringerne omkring ledelsesinformation, samt at en ny effektstyringsmodel er under ud-vikling i hele ministeriet. Revisionsenheden anbefaler, at Fødevarestyrelsen sætter fokus påstrukturen omkring supervisionen og organiseringen af grænsekontrollen.Opsporingen af ulovlig import er også et område, som er prioriteret de seneste år. Fødevare-kontrollens rejsehold har haft en betydelig rolle i forbindelse med opsporing af ulovlig im-port, ligesom regionernes indsats overfor køretøjer ved grænserne har haft en effekt. Der erimidlertid ikke overordnede strategiske målsætninger om at opspore ulovlig indførsel, og ind-satsen mod ulovlig import er ikke altid koordineret mellem regionerne indbyrdes og mellemkontrolafdelingerne indenfor samme region.

Set ud fra kontrolfrekvensvejledningen og Fødevarestyrelsens budgetmodel prioriterer Føde-varestyrelsen ikke meget tid til kontrol med importører af ikke-animalske fødevarer fra 3. lan-de, der ikke er underlagt importrestriktioner. Revisionsenheden anbefaler, at Fødevarestyrel-sen også fokuserer på disse virksomheder. Ligeledes prioriterer regionerne ikke at udtage prø-ver til laboratorieanalyse i forbindelse med import af animalske biprodukter og af husdyr ind-ført fra EU.Fødevarestyrelsen er i forbindelse med importkontrollen afhængig af samarbejdet med andremyndigheder. Revisionen har vist, at der finder et samarbejde sted, og at samarbejdet er for-maliseret i samarbejdsaftaler. Ansvarsfordelingen i forbindelse med kontrollen er fastlagt ilovgivningen, men i praksis er der imidlertid i enkelte situationer tvivlstilfælde eller util-strækkelig kommunikation til at sikre, at de rigtige tager ansvaret for en opgave.

Dette er Revisionsenhedens rapport om Fødevarestyrelsens kontrol med fødevarer, dyrevel-færd og dyresundhed i 2008. Rapport omhandler den del af Fødevarestyrelsens kontrol i 2008,der vedrører fødevarer, levende dyr, animalske biprodukter og materialer og genstande, derimporteres og samhandles til Danmark.Revisionsenheden udarbejder hvert år en rapport om Fødevarestyrelsens kontrol. Herudoverlaver Revisionsenheden årligt én til to rapporter om udvalgte dele af kontrollen. Alle Revisi-onsenhedens rapporter udgør grundlaget for, at Fødevarekontroludvalget kan komme med be-mærkninger og anbefalinger i forhold til Fødevarestyrelsens kontrol på områderne.Fødevarekontroludvalget er nedsat af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Formåletmed udvalgets arbejde er at styrke forbrugernes, primærproducenternes og virksomhedernestillid til den offentlige kontrol med fødevarer, dyrevelfærd og dyresundhed. Fødevarekontrol-udvalget refererer til ministeren og Det Rådgivende Fødevareudvalg1. Udvalgets bemærknin-ger til denne rapport er indsat sidst i rapporten.Baggrunden for undersøgelsen af kontrollen i 2008 beskrives i det følgende. Endvidere følgerundersøgelsens metode, afgrænsning, formål og en læsevejledning til rapporten.

Ifølge fødevareloven skal alle områder af kontrollen med fødevarer, dyrevelfærd og dyre-sundhed gøre til genstand for en dyberegående revision. Til dette formål har Revisionsenhe-den udarbejdet et revisionsprogram, som tager afsæt i en 5-årig periode. Områderne er over-ordnet opdelt efter produktions-, tilvirknings- og distributionsled i fødevarekæden fra jord tilbord.Kontrollen med indførsel af fødevarer, levende dyr, animalske biprodukter og materialer oggenstande er i revisionsprogrammet udvalgt som selvstændigt revisionsområde. Udvælgelsener sket som en følge af, at kontrollen med produkterne er et vigtigt område i fødevare- og ve-terinærkontrollen. Det skal ses i lyset af en stigende indførsel og et stigende forbrug af ani-malske såvel som ikke-animalske fødevarer, der kommer til Danmark fra andre lande - og enstigende opmærksomhed omkring de potentielle risici, der følger med.Danmark importerede i 2006 samlet set landbrugsvarer til en værdi af ca. 44 mia. kr. Værdienaf fødevareimporten er fordoblet siden slutningen af 1980’erne. Det er især fisk (8,7 mia. kr.),frugt og grønt (6,8 mia. kr.) samt kød og kødvarer (6,2 mia. kr.), der købes i udlandet.Ifølge Regeringens fødevarepolitiske redegørelse fra 2006 indebærer den øgede import udfor-dringer for myndigheder og virksomheder, idet fødevarerne kan bringe nye smittekilder ogukendte problemstillinger med sig. Derfor er det Revisionsenhedens vurdering, at områdetskal behandles selvstændigt ved en årlig revision.

Begrebetindførseldækker over fødevarer, levende dyr, animalske biprodukter samt materialerog genstande bestemt til at komme i berøring med fødevarer, der kommer til Danmark fra ud-landet enten fra 3. lande eller fra samhandelsområdet, det vil sige EU, Island, Norge og Liech-tenstein. Begrebet indførsel skal dermed forstås bredere end begrebet import, der udelukkendeomhandler indførsel fra 3. lande.Hvilken kontrol, der skal føres med de pågældende produkter, afhænger af oprindelsen og ar-ten af produkterne. Alle partier af importerede, animalske fødevarer, animalske biprodukterog levende dyr fra 3. lande skal kontrolleres ved EU’s ydre grænse, det vil sige ved godkendtegrænsekontrolsteder, inden de markedsføres i EU. I Danmark er der 12 godkendte grænsekon-trolsteder. Importerede ikke-animalske fødevarer og materialer og genstande kontrolleres hosde modtagende importørvirksomheder. Når animalske produkter fra 3. lande er importeret –og dermed grænsekontrolleret - til en virksomhed i et EU-land og sælges videre til en virk-somhed i et andet EU-land, betragtes de som samhandelsvarer. De er derfor underlagt reglerneom samhandelskontrol.Reglerne om samhandelskontrol er tilrettelagt efter, at de pågældende produkter kan sælgesfrit indenfor samhandelsområdet. Kontrollen i Danmark med de pågældende produkter, derindføres fra samhandelsområdet, må derfor ikke være diskriminerende, men skal foregå stik-prøvevist og i princippet analogt med al anden kontrol i virksomhederne.

Undersøgelsen er gennemført med udgangspunkt i en revisionsplan, der er godkendt af Føde-varekontroludvalget.Ved undersøgelsens start blev revisionsplanen operationaliseret ved, at Revisionsenhedenformulerede et antal revisionskriterier, der har dannet udgangspunkt for undersøgelsen. Revi-sionskriterier er de målepunkter for kontrollen, som undersøgelsen skal belyse og besvare.Kriterierne tager udgangspunkt i national lovgivning, EU-lovgivning samt relevante strategi-er, planer og målsætninger for kontrollen og er baseret på en risikovurdering af området.Undersøgelsen baserer sig på gældende lovgivning, regler og retningslinjer samt data og mate-riale fra Fødevarestyrelsen om kontrollen. Fra fødevareregionerne har Revisionsenheden re-kvireret og gennemgået materiale om grænsekontrollen af animalske fødevarer, animalske bi-produkter og levende dyr samt af kontrolafdelingernes kontrol med importerende fødevare-virksomheder og besætninger, der indfører levende husdyr. Fra Fødevarestyrelsen i Mørkhøjhar Revisionsenheden rekvireret og gennemgået materiale om strategien, styringen, priorite-ringen og ressourceforbruget til kontrollen, om relevante kontrolprojekter, om implementerin-gen af fødevareforliget, om tilbagetrækning af indførte fødevarer og andet relevant materialeudarbejdet af styrelsen i forbindelse med kontrollen.Revisionsenheden har gennemført interview med de tre fødevareregioner og Fødevarestyrel-sen i Mørkhøj samt tre gruppeinterview med tilsynsførende i regionerne, der kontrollerer im-portvirksomheder. På baggrund af gruppeinterviewene har Revisionsenheden udarbejdet et no-tat om de tilsynsførendes vurdering af problemstillinger og forslag til forbedringer af import-kontrollen i fødevarevirksomhederne. Notatet er til orientering sendt til regionerne og Fødeva-restyrelsen i Mørkhøj.

prioriteringsmuligheder og den effektorienterede forvaltning, som ikke direkte relaterer sig tilimportkontrollen. Kapitlet belyser de rammer og vilkår, som gælder for Fødevarestyrelsen.Kapitel 4: Kontrolstyring og -koordinering:•Fødevarestyrelsens organisering af supervisionssystemet for import- og samhandels-området sikrer, at der foretages korrigerende handlinger, hvor en supervision eller eninspektion har vist fejl eller mangler.•Fødevarestyrelsen sikrer, at importerede fødevarer med restriktioner kontrolleres ihenhold til Kommissionens beslutninger.•Fødevarestyrelsen sikrer, at TRACES anvendes på den mest fordelagtige måde i føde-vareregionerne.Kapitel 4 omhandler også den centrale styrelse i Mørkhøj. Kapitlet belyser, hvordan styrelsencentralt lever op til dens ansvar om at styre og koordinere kontrollen.Kapitel 5: Kontrollen i fødevareregionerne•Fødevarestyrelsen har foretaget en praktisk implementering af fødevareforligets punk-ter vedrørende import.•Fødevarestyrelsen sikrer, at kontrollen i fødevarevirksomheder med indførsel fra sam-handelsområdet er tilrettelagt i overensstemmelse med retningslinjer.•Fødevarestyrelsen iværksætter kontrolaktiviteter og har redskaber til at opspore, omder importeres og markedsføres ulovlige fødevarer.•Fødevarestyrelsen sikrer, at der følges op på, om virksomheder overholder tilbage-trækning af sundhedsskadelige eller på anden vis ulovlige produkter.•Fødevareregionerne kontrollerer, at gældende regler vedrørende dyresundhed og dyre-velfærd er overholdt i forbindelse med indførsel fra samhandelsområdet og fra 3. lan-de.Kapitel 5 handler om fødevareregionerne, kontrolafdelingerne og grænsekontrolstederne. Derfokuseres i dette kapitel på fødevareregionernes forvaltning og udførelse af kontrollen. Kapit-let belyser, hvordan kontrollen fungerer og udføres i praksis, og om kontrollen lever op tilregler og vejledninger på området.

Af rapportens kapitel 3-5 fremgår Revisionsenhedens afrapportering på de enkelte undersø-gelsespunkter, jf. afsnittet ovenfor.Kapitlerne er bygget op efter følgende disposition:•I starten af kapitlet præsenteres det overordnede emne, der er behandlet (overskrifterpå niveau 1, for eksempel: Kapitel 3 Overordnet styring og prioritering).•Dernæst følger i hvert kapitel et antal afsnit, hvis overskrifter er formuleret som kon-klusioner. Konklusionerne er svar på de forhold, der er undersøgt (overskrifter på ni-veau 2, for eksempel: 3.1 Fødevarestyrelsen prioriterer importkontrollen indenfor defastsatte rammer).•Endelig følger et antal underafsnit, hvis overskrifter fremstår som uddybende forkla-ringer på konklusionerne (overskrifter på niveau 3, for eksempel: 3.1.1 Fødevaresty-relsens prioriteringsmuligheder er underlagt begrænsninger).

I kapitel 6 er undersøgelsen afsluttet, men der er i dette kapitel en afrapportering af nogle ge-nerelle og tværgående fund og konklusioner, der er kommet frem ved undersøgelsen.Undersøgelsens konklusioner er fremhævet i grå bokse i teksten. Den samlede konklusion forhvert kapitel står i en grå boks til sidst i kapitlet.Udkast til rapporten har været forelagt Fødevarestyrelsen, hvis kommentarer hertil i videstmulig omfang fremgår af rapporten. Styrelsens kommentarer står med særlig typografi i ind-rammede tekstbokse i rapporten. Øvrige oplysninger, der tidligere i undersøgelsesforløbet erindhentet fra styrelsen, er indarbejdet i rapporten som almindelig rapporttekst.I bilag 1 kan ses en ordliste med forklaringer og definitioner af de centrale begreber og ud-tryk, der anvendes i rapporten.

Det fremgår af Fødevarestyrelsens overordnede styringsdokumenter, at styrelsen priorite-rer kontrollen med import af fødevarer. Dog er Fødevarestyrelsens muligheder for at fore-tage overordnede prioriteringer underlagt begrænsninger af lovgivningsmæssig, strukturelog politisk karakter. Fødevarestyrelsen skal som offentlig myndighed altid prioritere ihenhold til de aftaler, der indgås mellem departementet og styrelsen. Derudover skal Fø-devarestyrelsen prioritere implementering af EU-lovgivning. Under hensyn til dette kanFødevarestyrelsen herefter selv prioritere importkontrollen. Undersøgelsen viser, at prio-riteringen af kontrollen med virksomhedernes importaktiviteter i høj grad skal finde stedregionalt i forbindelse med planlægning af kontrollen i virksomhederne.En stor del af importkontrollen er den veterinære grænsekontrol, som opgøres særskilt.Den del af importkontrollen, der finder sted som en del af den ordinære kontrol i virk-somhederne, opgøres ikke særskilt. Derfor er det ikke muligt for Fødevarestyrelsen at op-gøre og synliggøre det reelle omfang af importkontrollen i virksomhederne. På den bag-grund er det heller ikke muligt for Fødevarestyrelsen at dokumentere anvendelsen af deekstra ressourcer til dette område, som blev bevilget særskilt i forbindelse med fødevare-forliget i 2007. Undtagelserne fra dette er grænsekontrollen og nogle særlige kontrolpro-jekter, hvor aktiviteten registreres særskilt. Med organiseringen af importkontrollen somen del af den ordinære kontrol kan Fødevarestyrelsen ikke generere ledelsesinformationtil at styre og prioritere området.Afsnittet handler alene om import fra 3. lande og ikke om indførsel fra samhandelslande, dakontrollen med produkter fra samhandelslande har været underlagt samme kontrol i afsender-landet som i Danmark. Produkter fra samhandelslande må ikke udsættes for diskriminerendekontrol, hvorfor kontrollen ikke kan prioriteres højere end kontrollen med danske produkter.For indførsel af levende dyr fra samhandelslande er der helt særlige regler, der gør sig gæl-dende.

Import er et meget komplekst område at kontrollere, da det omfatter dels specifik lovgivningfor import, og dels gælder den generelle lovgivning også for indførte produkter og levendedyr og for virksomheder og besætninger, der indfører disse. Samtidig er kontrollen differenti-eret afhængig af, om det drejer sig om levende dyr, animalske biprodukter, animalske fødeva-rer eller ikke-animalske fødevarer, hvilket har betydning for hvor og hvem, der skal gennem-føre kontrollen. Revisionsenheden har derfor fundet det relevant at undersøge, hvordan Føde-varestyrelsen prioriterer sin indsats i forbindelse med kontrollen med import, så den målrettesderhen, hvor risici er størst, og så ressourcerne anvendes mest hensigtsmæssigt. Dette gælderbåde den overordnede prioritering af kontrollen med import i forhold til andre kontrolområderog den prioritering af indsats og aktiviteter, der finder sted mellem de forskellige opgaver re-lateret til importkontrollen.Undersøgelsen baserer sig på de overordnede styringsdokumenter, som gælder for Fødevare-styrelsens, det vil sige Fødevarestyrelsens strategi 2005 – 2008, resultatkontrakten for 2008,fødevareforliget fra 2007 og den fødevarepolitiske redegørelse fra 2006.Nedenfor følger en mere detaljeret gennemgang af, om Fødevarestyrelsen prioriterer sine ind-satsområder i forbindelse med importkontrollen under overskrifterne:••••3.1.1Fødevarestyrelsens prioriteringsmuligheder er underlagt begrænsninger.Prioriteringen på fødevareimportområdet fremgår af styringsdokumenter.Øget fokus på koordinering i Mørkhøj.Ressourceforbrug til importkontrollen i virksomhederne kan ikke opgøres.Fødevarestyrelsens prioriteringsmuligheder er underlagt begrænsninger

Fødevarestyrelsens mulighed for at prioritere kontrollen med import er allerede i udgangs-punktet underlagt en styringsmæssig ramme og nogle organisatoriske og politiske vilkår. Somoffentlig myndighed skal Fødevarestyrelsen altid prioritere i henhold til de aftaler, der indgåsmellem departementet og styrelsen. Derudover skal Fødevarestyrelsen prioritere implemente-ring af EU-lovgivning. Under hensyn til dette kan Fødevarestyrelsen herefter selv prioritereimportkontrollen. Fødevarestyrelsens muligheder for at foretage prioriteringer er underlagtbegrænsninger af lovgivningsmæssig, strukturel og politisk karakter.Den prioritering, som Fødevarestyrelsen kan foretage, er således også begrænset af de særligelovmæssige krav og regler, der er på området. Disse er hovedsageligt gældende på området foranimalske fødevarer og levende dyr, der importeres til Danmark fra 3. lande. Den detaljeredelovgivning er begrundet i risikoen for at indslæbe anmeldepligtige husdyrsygdomme såsommund- og klovsyge, fugleinfluenza og svinepest. Implementering og efterlevelse af EU-lovgivningen medfører således fokus på dette område og dermed høj prioritering. Her er Fø-devarestyrelsens muligheder for at prioritere kontrollen desuden begrænset, da der er lovgiv-ningsmæssige krav til kontrollen. Eksempelvis er der krav om 100 % kontrol ved import afanimalske produkter og levende dyr fra 3. lande.For de ikke-animalske fødevarer, som ikke er underlagt importrestriktioner, samt for materia-ler og genstande, er der ikke sådanne regler til kontrollen med import. Her gælder de generel-le regler vedrørende fødevaresikkerhed og markedsføring. Derfor udføres kontrollen af dissevarer stikprøvevist som en del af den øvrige kontrol i virksomheder, der har importaktiviteter.Inden for disse områder har Fødevarestyrelsen således i højere grad end for import af animal-ske produkter og levende dyr mulighed for at foretage en selvstændig prioritering af kontrol-

Da kontrollen med import af levende dyr og animalske biprodukter i stort omfang er styret aflovgivningsmæssige krav, er Fødevarestyrelsens prioriteringsmuligheder som nævnt begræn-sede. Det afspejler, at prioriteringen ikke fremgår af de overordnede styringsdokumenter, detvil sige af strategien og resultatkontrakten. Det følgende handler derfor om prioriteringen afimport af fødevarer.Af Fødevarestyrelsens strategi for 2005 – 2008 fremgår det, at kontrollen med import af føde-varer skal tage udgangspunkt i en behovsorienteret risikovurdering. Det fremgår også, at derkan være behov for at tage særlige forholdsregler i forbindelse med kontrollen af fødevarer fralande, hvor der er konstateret specifikke problemer. Dette gælder både som led i grænsekon-trollen og som led i kontrollen med virksomhedernes egenkontrol.Behovet for en mere risiko- og behovsorienteret offentlig kontrol er en strategisk udfordring,som gælder for alle fødevarevirksomheder, uanset om de har importaktiviteter eller ej. Denmåde, som Fødevarestyrelsen har imødegået denne udfordring på, er ved at ændre kontrolfre-kvensvejledningen, så den tilpasses kravene. Dette beskrives også i Danmarks flerårige natio-nale kontrolplan. Kontrolfrekvensvejledningen er Fødevarestyrelsens system til at risikovur-dere og behovsorientere antallet af kontrolbesøg gennemført som audit i fødevarevirksomhe-derne.Risikovurderingen ligger til grund for Fødevarestyrelsens vurdering af antal årlige kontrolbe-søg gennemført som audit i en række virksomhedsbrancher. Risikovurderingen bygger på syvrisikofaktorer, og det fremgår, at import og samhandel ikke er en del af vurderingsgrundlaget.At en virksomhed har importaktivitet betyder dermed ikke noget selvstændigt for tildelingenaf ordinære kontrolbesøg2. Kontrolfrekvenserne for de enkelte brancher er Fødevarestyrelsen iMørkhøjs prioriteringsredskab for kontrollen i virksomhederne.Regionerne har mulighed for særligt at prioritere kontrolindsatsen i forbindelse med virksom-heder, der har importaktiviteter, ved at fastsætte ekstra kontrolbesøg under kategorien ”andenkontrol”. Dette fremgår også af kontrolfrekvensvejledningen. Det er dermed brugen af ”andenkontrol”, der giver den regionale fødevarekontrol mulighed for at prioritere en styrket kontrol-indsats i forbindelse med planlægningen af importkontrollen. Den tilsynsførende har derud-over mulighed for også at foretage en prioritering i forbindelse med kontrolbesøget, da læng-den af kontrolbesøget kan tilpasses virksomhedens aktiviteter og behov. Hvis det skønnesnødvendigt af den tilsynsførende, kan kontrolbesøget dermed forlænges i virksomheder medimportaktiviteter. Revisionsenheden har undersøgt regionernes anvendelse af blandt andetbrugen af ”anden kontrol”, hvilket fremgår af kapitel 5.

Fødevarestyrelsen har ud over den overordnede strategi en særskilt delstrategi for kontrol medindførsel af fødevarer af animalsk oprindelse både fra samhandelslande og 3. lande. Delstra-tegien er fra januar 2007 og beskriver tre strategiske mål for kontrollen. For det første er må-let at bevidstgøre importørerne om deres ansvar. For det andet er det et strategisk mål konti-nuerligt at udpege fokusområder og prioritere indsatsen på disse fokusområder. For det tredjeer det et mål, at grænsekontrolpersonalet har de relevante kompetencer og redskaber til rådig-hed. Der er således en delstrategi rettet udelukkende mod kontrollen af de animalske fødeva-rer. Styrelsen har ikke tilsvarende delstrategier for kontrollen med ikke-animalske fødevarer,materialer og genstande, animalske biprodukter samt levende dyr.I forlængelse af en uafhængig ekspertundersøgelse af fødevarekontrollen i december 2006blev der i maj 2007 indgået et treårigt forlig om fødevarekontrollen - det såkaldte fødevare-forlig. Fødevareforliget dækker både fødevarer af animalsk og ikke-animalsk oprindelse. Meddet politiske forlig om fødevarekontrollen blev fire indsatsområder i relation til importkontrolfremhævet. Tre af disse ligger i forlængelse af de strategiske udfordringer og mål beskrevet iFødevarestyrelsens strategi og delstrategi. Det drejer sig for det første om, at indsatsen over-for importører, der trods indskærpelser fortsat overtræder lovgivningen, skal skærpes. For detandet skal påbudsmulighederne som følge af forliget udvides til, at importørerne kan blivepåbudt at foretage laboratorieanalyser til dokumentation for fødevarernes sikkerhed som endel af deres egenkontrol. For det tredje skal de tilsynsførende styrke vejledningen af virksom-hederne, og der skal udføres målrettede kontrolkampagner, hvor der enten er mistanke om el-ler kendskab til problemer. Det er alene delstrategiens målsætning om relevante kompetencerog redskaber, der ikke indgår i fødevareforliget. Revisionsenheden har undersøgt, hvorvidtforligets indsatsområder er omsat til praksis i Fødevarestyrelsen. Resultatet fremgår af kapitel5.Revisionsenheden finder, at målsætningerne i henholdsvis strategien, delstrategien og fødeva-reforliget afspejler, at kontrollen med import af fødevarer har høj prioritet. Der er imidlertidikke i styringsdokumenterne strategisk fokus på at begrænse import og samhandel til Danmarkaf ulovlige produkter i form af indsatser, der ligger ud over den rutinemæssige kontrol. Føde-varestyrelsen har ikke i henhold til delstrategien udpeget opsporing af ulovligt importeredefødevarer som et strategisk fokusområde. Revisionsenheden konstaterer, at der i forbindelsemed ulovlig import er en risiko for eksempelvis at indslæbe anmeldepligtige husdyrsygdom-me. Når der ikke i Fødevarestyrelsen findes et strategisk fokus efterfulgt af en koordineretindsats for at opspore ulovlige importer, der kommer til landet, udgør det efter Revisionsen-hedens vurdering en potentiel sundhedsrisiko for forbrugere og husdyr. Afsnit 5.3 handler omFødevarestyrelsens indsats for at opspore ulovlig indførsel af fødevarer fra samhandelslandeog fra 3. lande.3.1.3Øget fokus på koordinering i Mørkhøj

importen, der involverer andre kontorers fagområder. Det drejer sig eksempelvis om kemiskeog mikrobiologiske forureninger, markedsføring, husdyrsygdomme i forbindelse med importog procedurer for fødevareberedskabet.Da importområdet involverer flere kontorer i Fødevarestyrelsen i Mørkhøj, er der etableret etsamarbejde på tværs af kontorerne. Samarbejdet skal sikre, at erfaringsudveksling, vidende-ling og koordinering finder sted. Dette samarbejde foregår i forskellige grupper. Blandt andeter der en fokusgruppe med repræsentanter fra tre kontorer samt fødevareberedskabet. Fokus-gruppens formål fremgår af afsnit 5.1.4. Gruppen har dog ikke del i det prioriteringsarbejde,der foregår, når styrelsen beslutter, hvilke kontrolprojekter der skal sættes i gang centralt.Et helt fjerde kontor varetager opgaven med at indsamle projektforslag fra fagkontorerne tilcentralt koordinerede projekter og indstille en prioriteret liste over projekter til ledelsen, somtræffer den endelige beslutning. I forbindelse med prioriteringen indgår en vurdering af, omder er særlige regler og krav til kontrol af særlige produkter eller specifikke indholdsstoffer.Det kunne eksempelvis være en restriktion på et produkt, som Kommissionen kræver en sær-lig kontrol af, jf. afsnit 5.3. Sådanne projekter skal gennemføres og ligger udenfor prioriterin-gen.Taget i betragtning, at kontrollen med import er kompleks og involverer flere kontorer i Fø-devarestyrelsen i Mørkhøj, vurderer Revisionsenheden, at det stiller krav til samarbejdet ogkoordineringen mellem de involverede kontorer at sikre, at alle områder med relevans for im-portproblematikker indgår i opgavevaretagelsen og den styrkede importkontrol. Det er såledesen udfordring for Fødevarestyrelsen at sikre, at relevant viden om de forskellige områder de-les og indgår som en del af det samlede prioriteringsgrundlag for opgaveløsningen på import-området. Undersøgelsen viser, at Fødevarestyrelsen har øget fokus på koordineringen.3.1.4Ressourceforbrug til importkontrollen i virksomhederne kan ikke opgøres

Revisionen har vist, at det ikke er muligt at udskille kontrol med import fra de øvrige kontrol-opgaver i Fødevarestyrelsen - bortset fra grænsekontrol, som udgør en væsentlig del af im-portkontrollen, og visse kontrolprojekter. I forbindelse med revisionen har det ikke været mu-ligt for Fødevarestyrelsen at oplyse, hvor meget den del af importkontrollen, der foretagessom led i den ordinære kontrol i virksomhederne, udgør ressourcemæssigt i forhold til andrekontrolområder eller aktiviteter. Dette er en følge af, at importkontrollen finder sted som endel af den øvrige kontrol i virksomhederne.Fødevarestyrelsen kan følgelig ikke opgøre og dokumentere, om de 4 mio. kr., som i forbin-delse med fødevareforliget blev bevilget til at styrke importkontrollen, reelt er gået til at styr-ke importkontrollen i 2008. Det er en følge af, at en stor del af forligets målsætning på im-portområdet implementeres i forbindelse med den ordinære kontrol. Der blev aftalt at afsætteet tilsvarende beløb i 2009 og 2010. I 2007 blev der afsat 1,4 mio. kr.Der findes som nævnt enkelte aktiviteter, der registreres særskilt. Det gælder grænsekontrol-len og kampagner målrettet importkontrollen. Aktiviteterne er ”styrket fødevareimportkon-trol” og kontrolkampagnen ”import-egenkontrol”. Den styrkede fødevareimportkontrol i 2008er af Fødevarestyrelsen estimeret til at have udgjort ca. 0,42 mio. kr. Endvidere har gennem-førelsen af en kontrolkampagne om import og egenkontrol udgjort ca. 0,16 mio. kr. I alt udgørdette ca. 0,58 mio. kr. Der er således en væsentlig del af ressourceforbruget i forbindelse medmålsætningen om styrket importkontrol, der ikke kan opgøres direkte. Årsagen hertil er som

nævnt, at den tid, der er anvendt på styrket importkontrol i forbindelse med kontrolbesøgene ivirksomhederne, ikke er registreret særskilt, bortset fra kampagnen om import-egenkontrol.Når der er iværksat særlige, centralt koordinerede projekter i forbindelse med en styrket im-portkontrol, registreres aktiviteten særskilt. Det gælder udover de nævnte projekter ovenforfor importkontrol af ikke-animalske fødevarer underlagt importrestriktioner og case-by-casekontrollen.Fødevarestyrelsens kommentar til rapporten:Fødevarestyrelsen vurderer, at der er anvendt 4 mio. kr. på styrket importkontrol i 2008, i overens-stemmelse med bevillingen. Den tid, der er anvendt på styrket importkontrol i forbindelse med kon-trolbesøgene er ikke registreret særskilt, bortset fra den kontrol, der er udført i forbindelse medkampagnen import-egenkontrol, da kampagnen er udført i forbindelse med den ordinære kontrol ivirksomhederne. Fødevarestyrelsen har løbende fulgt op på, at de initiativer, der er iværksat medhenblik på at implementere fødevareforliget, bliver udført i regionerne, blandt andet gennem gen-nemgang af kontrolrapporter m.v.

Der er i 2008 i Fødevareministeriet påbegyndt et arbejde med opstilling af effektmål ogopgavehierarkier i forbindelse med effektstyring i koncernen. Dette arbejde tager Fødeva-restyrelsen også del i. Modellen for effektstyring i koncernen er i en udviklingsfase, hvorbrugen af modellens styringsværktøjer pt. forsøges anvendt på et begrænset plan. Det gæl-der også for importområdet.Revisionsenheden finder, at arbejdet med effektmål og opgavehierarkier kan være med tilat dokumentere, om den indsats og de ressourcer, der tilføres eksempelvis importkontrol-len, medfører den ønskede effekt.En stor del af de fødevarer, danskerne spiser, er importeret fra udlandet. Med viden om, hvil-ken effekt en indsats forventes at skulle have, bliver det i højere grad muligt at definere mål-sætninger og opstille indikatorer for at sikre, at den ønskede effekt opnås. Det er derfor rele-vant at undersøge, om Fødevarestyrelsen målretter sin forvaltning af kontrollen med importgennem effektstyring. Ifølge Fødevarestyrelsen har der i lang tid været fokus på effekten afstyrelsens kontrolarbejde, men det er først inden for de seneste år, at den effektstyrende modeler introduceret i ministeriet. Det er undersøgt, om Fødevarestyrelsen opstiller mål for effekt,og om styrelsen arbejder med opgavehierarkier både generelt i styrelsen og specifikt for im-portkontrollen. Både Finansministeriet og Fødevareministeriets departement anbefaler, at in-stitutionerne opstiller effektmål og udarbejder opgavehierarkier forud for arbejdet med insti-tutionens resultatkontrakt.Ifølge Fødevarestyrelsens resultatkontrakt for 2008 skal styrelsen have øget fokus på effekt.Dette understøttes af Fødevareministeriets vejledning om strategi og kontraktstyring fra marts2006, hvoraf det fremgår, at en effektorienteret styringsindsats anbefales i hele ministeriet.

Fødevarestyrelsens strategi fastlægger helt overordnet et effektmål, som fremgår af Fødevare-styrelsens vision om, at der skal være en synlig effekt af styrelsens arbejde. I strategien indgårdog ikke et særligt effektmål for styrelsens arbejde i forbindelse med importkontrollen. Ef-fektmålet, der således udspecificerer styrelsens vision, er, at færre skal blive syge af den mad,de spiser, og der skal være færre syge husdyr. Denne gælder også for importkontrollen. Sty-relsen bemærker, at institutionen ikke selv kan sikre, at dette mål nås. På den baggrund er ef-fektmålet i strategien formuleret, så det lyder, at Fødevarestyrelsens indsats skalmedvirke tilat nå effektmålet.I delstrategien for importkontrollen opstiller Fødevarestyrelsen nogle målsætninger for dendel af kontrollen, der handler om kontrollen med animalske fødevarer. De opstillede mål er ihøjere grad mål for hvilke aktiviteter og ydelser, der skal iværksættes, det vil sige indsatsmål,end de er egentlige beskrivelser af effektmål.Fødevareforligets overordnede mål er at styrke fødevaresikkerheden i Danmark, også i relati-on til importerede produkter. Det kan siges at være et effektmål. Ligeledes er det et mål i fø-devareforliget at styrke importkontrollen, hvilket primært skal ske som følge af en øget risiko-og behovsorientering i kontrollen. Formålet og den ønskede effekt med den styrkede kontroler, at færre mennesker skal blive syge af maden. Imidlertid er det ofte forbundet med metodi-ske vanskeligheder at bestemme årsagen til, at færre – eller for den sags skyld flere – menne-sker bliver syge af maden. Dette er også nævnt i styrelsens strategi. Fødevarestyrelsen under-streger, at det derfor også er forbundet med metodiske vanskeligheder at måle effekten af enstyrket importkontrol.Ud over de nævnte effektmål er der ikke fastsat specifikke mål for effekten af kontrollen medimport og den styrkede importkontrol. Fødevarestyrelsens effektmål for kontrollen med im-port fremstår på nuværende tidspunkt meget overordnede.3.2.2Opstilling af effektmål og opgavehierarkier kan dokumentere Fødevarestyrel-sens indsats

Der blev efter ønske fra ministeren i 2008 nedsat et projektarbejde for at synliggøre, hvordankoncernen skal arbejde med modellen til effektstyring, herunder hvordan effektmål og opstil-ling af opgavehierarkier skal finde sted. Forventningen er, at anvendelsen af disse redskaberbidrager til at tilvejebringe et mere fyldestgørende beslutningsgrundlag, eksempelvis i Folke-tinget. Målene er blandt andet at skabe klarere sammenhæng mellem resultater og ressourcerog større omkostningseffektivitet. Effektarbejdet er i ministeriet forankret i en projektgruppe,hvis formål er i løbet af 2009 at fremkomme med forslag til, hvordan ministeriet kan styrkearbejdet med effekt i hele organisationen. I en arbejdsgruppe under projektgruppen er Fødeva-

restyrelsen repræsenteret med to medarbejdere, som fungerer som tovholdere for projektet iFødevarestyrelsen.Fødevarestyrelsen i Mørkhøj oplyser, at styrelsen arbejder på at beskrive opgavehierarkietsvarende til anbefalingerne fra Finansministeriet og fra departementet i overensstemmelsemed vejledningen for hele ministeriet.Revisionsenheden finder, at arbejdet med effektmål og opgavehierarkier kan være med til atdokumentere, at den indsats og de ressourcer, der tilføres eksempelvis importkontrollen, giverden ønskede effekt. Dette er vigtigt, da Fødevarestyrelsen, jf. afsnit 3.1.4, ikke ellers kan op-gøre og dokumentere, at de særligt bevilgede ressourcer er anvendt til at styrke importkontrol-len. Ligeledes vil Fødevarestyrelsen kunne synliggøre effekten af forligets initiativer, når derer opstillet effektmål og opgavehierarkier.

Konklusioner i kapitel 3Undersøgelsen af, hvordan Fødevarestyrelsen prioriterer sine indsatsområder i forbindelsemed importkontrollen, har vist, at Fødevarestyrelsen i et vist omfang kan prioritere sineindsatsområder. Fødevarestyrelsens muligheder for at foretage prioriteringer er underlagtnogle begrænsninger af lovgivningsmæssig, strukturel og politisk karakter. Det er samti-dig ikke muligt for Fødevarestyrelsen at synliggøre omfanget af den del af importkontrol-len, som udføres i virksomheder i forbindelse med den ordinære kontrol, da denne ikkeregistreres særskilt. Det er heller ikke muligt at dokumentere anvendelsen af de ekstraressourcer, der blev tildelt dette område i forbindelse med fødevareforliget, dog med und-tagelse af de anvendte ressourcer ved gennemførelse af særlige kontrolprojekter. En stordel af importkontrollen finder sted ved den veterinære grænsekontrol, hvor aktiviteterneregistreres særskilt.Undersøgelsen af, om Fødevarestyrelsens forvaltning af import- og samhandelskontrollener effektstyret, har vist, at Fødevarestyrelsen tager del i et effektarbejde, som i 2008 erpåbegyndt i Fødevareministeriet. Modellen for effektstyring i koncernen er i en udvik-lingsfase, hvor brugen af modellens styringsværktøjer pt. forsøges anvendt på et begræn-set plan. Det gælder også for importområdet. Revisionsenheden finder, at arbejdet med ef-fektmål og opgavehierarkier kan være med til at dokumentere, om den indsats og de res-sourcer, der tilføres eksempelvis importkontrollen, medfører den ønskede effekt.

Importområdet er et område, hvor der ofte sker ændringer i regelgrundlaget. Der udarbejdeseksempelvis bekendtgørelsesændringer, hver gang et nyt produkt fra et bestemt land bliveromfattet af restriktioner. Det samme gør sig gældende for import af animalske produkter, somved ændrede forhold i afsenderlandet medfører ændringer i veterinærkontrolbekendtgørelsen.Det stiller krav til både den vertikale og horisontale koordinering, styring og videndeling påtværs af organisationen i Fødevarestyrelsen.Ifølge bekendtgørelse om Fødevarestyrelsen har Fødevarestyrelsen i Mørkhøj til opgave atkoordinere, styre og føre tilsyn med fødevare- og veterinærområdet. Revisionsenheden harundersøgt, hvorledes Fødevarestyrelsen i Mørkhøj har forvaltet dette ansvar i forbindelse medindførsel af fødevarer, levende dyr og animalske biprodukter. Fødevarestyrelsen har en rækkeredskaber, som bruges til at styre og koordinere kontrollen. Blandt disse har Revisionsenhe-den valgt at undersøge supervisionssystemet, som har en særlig fremtrædende placering forgrænsekontrollen. For kontrollen med import er håndteringen af restriktioner en meget væ-sentlig del, ligesom brugen af TRACES er et omdrejningspunkt for kontrollen med indførselaf animalske fødevarer, animalske biprodukter og levende dyr. Derfor har Revisionsenhedenogså valgt at undersøge disse.Konkret har Revisionsenheden undersøgt, om:•Fødevarestyrelsens organisering af supervisionssystemet for import- og samhandels-området sikrer, at der foretages korrigerende handlinger, hvor en supervision eller eninspektion har vist fejl eller mangler.•Fødevarestyrelsen sikrer, at importerede fødevarer med restriktioner kontrolleres ihenhold til Kommissionens beslutninger.•Fødevarestyrelsen sikrer, at TRACES anvendes på den mest fordelagtige måde i føde-vareregionerne.

Kontrollen med import af fødevarer, animalske biprodukter og levende dyr fra 3. lande erblevet superviseret i 2008, men kontrollen med indførsel af dyr og animalske biprodukterfra samhandelslande har ikke været superviseret.Der er fokus på opfølgning overfor fejl og mangler fundet ved FVO-inspektion eller vedFødevarestyrelsens supervision ved efterfølgende supervisioner. Undersøgelsen har imid-lertid også vist, at opfølgningen fra FVO-inspektionen af grænsekontrolstederne i 2005,og iværksættelse af opfølgning på Mørkhøjs supervision af grænsekontrolstederne i 2008har været forsinket.Grænsekontrollen superviseres på flere niveauer, som ikke er tænkt sammen til et samletsupervisionssystem, hvor hvert niveau kan supplere hinanden. Det øger risikoen for over-lap og underbygger ikke regionernes formelle ansvar for styring af grænsekontrolsteder-ne. Samtidig er den nuværende regionale struktur med tre fødevareregioner ikke indarbej-

det i supervisionssystemet, når det handler om supervision af grænsekontrollen. Det visersig ved, at regionerne ikke har samlet ekspertisen til at supervisere grænsekontrol. Revi-sionsenheden anbefaler, at Fødevarestyrelsen sætter fokus på de regionale supervisioneraf grænsekontrolstederne, og at fødevareregionerne overvejer organiseringen af grænse-kontrollen.Revisionsenheden har undersøgt supervisionen af kontrollen med indførsel af fødevarer, le-vende dyr og animalske biprodukter af særligt to årsager. For det første dækker lovgivningenpå området og kravene til kontrollen et meget bredt felt (såvel animalske som vegetabilskefødevarer, kemiske og mikrobiologiske forureninger, dyresundhedsaspekter mv.), og for detandet kommer der ofte ændringer til lovgivningen, som har betydning for kontrollen. Det be-tyder, at der kan være en risiko for, at de tilsynsførende ikke har kendskab til de seneste æn-dringer i lovgivningen. Hertil kommer, at varer indført over grænsekontrollen er frit omsætte-lige i EU, hvorfor der påhviler grænsekontrollen et særlig stort ansvar. Det er derfor vigtigt, atkontrollen overvåges for at sikre, at lovgivningen efterleves.Ifølge kontrolforordningen skal de kompetente myndigheder sørge for, at der er fastlagt pro-cedurer med henblik på at verificere effektiviteten af den offentlige kontrol, de foretager, ogsikre, at der om nødvendigt træffes korrigerende foranstaltninger. Supervision er én af de må-der, hvorpå Fødevarestyrelsen kan verificere effektiviteten af den offentlige kontrol. Det ersamtidig et system, hvor det kan sikres, at der foretages de nødvendige korrigerende handlin-ger.Revisionsenheden har derfor undersøgt, om Fødevarestyrelsens organisering af supervisions-systemet for området import og samhandel til Danmark sikrer, at der foretages korrigerendehandlinger, hvor en supervision eller en inspektion har vist fejl eller mangler. Nedenfor følgeren mere detaljeret gennemgang heraf under overskrifterne:•Fødevarestyrelsens supervisioner har fokus på opfølgning.•Supervision af kontrollen i virksomhederne har været begrænset.•Der er flere niveauer af supervision af grænsekontrollen, og de supplerer ikke hinan-den.•Det regionale led bør indarbejdes i supervisionerne af grænsekontrollen.•Opfølgning ved grænsekontrolstederne har taget lang tid.4.1.1Fødevarestyrelsens supervisioner har fokus på opfølgning

Der er i Fødevarestyrelsen i Mørkhøjs supervision af regionerne fokus på opfølgning. Såledeser der ved hver supervision særskilte punkter på dagsordnen, som følger op på tidligere kon-staterede fejl eller mangler. Ligeledes har regionerne oplyst, at deres interne supervisioner afgrænsekontrolstederne tager udgangspunkt i de kritikpunkter, der har været ved seneste FVO-inspektion og supervision fra Fødevarestyrelsen i Mørkhøj.Med hensyn til grænsekontrolstederne har Fødevarestyrelsen i Mørkhøj fokus på og følger vedsupervisionerne op på en række grundlæggende forhold i forbindelse med gennemførelse afkontrollen. Det drejer sig eksempelvis om grænsekontrolstedernes procedurer for manifest-kontrol, skibslister og kvalitetssikring af afgørelser, dokumentation for fysisk kontrol, brugenaf TRACES, affaldshåndtering, de fysiske rammer ved grænsekontrollen og kompetenceud-vikling af grænsekontrolpersonale. Revisionsenheden er ikke gået yderligere ind i en undersø-

Fødevarestyrelsen i Mørkhøj gennemfører årligt supervision af regionernes kontrol med virk-somhederne og primærproducenterne. Der har imidlertid ikke indtil 2008 været fokus på su-pervision af kontrollen med virksomhedernes og primærproducenternes importaktiviteter. Detvil sige den importkontrol, der kommer ud over kontrollen ved grænsekontrolstederne.Indtil 2008 har kontrollen med import af fødevarer ikke været et særskilt emne ved supervisi-onerne. I 2008 var ”Import af ikke-animalske fødevarer omfattet af restriktionsbekendtgørel-sen” et emne, og ”Kemiske forureninger – engrosvirksomheder og importører” var et andetemne. Revisionsenheden har imidlertid ikke kunnet undersøge resultatet heraf, da der endnuikke foreligger rapporter fra supervisionen, der fandt sted i november og december 2008.Undersøgelsen har vist, at der hidtil ikke er gennemført supervision af kontrollen med indfør-sel af levende dyr hos primærproducenter og heller ikke af kontrollen med indførsel af ani-malske biprodukterfra samhandelslande.Kontrollen med indførsel af dyr og animalske bi-produkter fra3. landeer omfattet af supervision af grænsekontrollen, som gennemgås i afsnit4.1.3 – 4.1.6.4.1.3Der er flere niveauer af supervision af grænsekontrollen, og de supplerer ikkehinanden

Grænsekontrollen bliver superviseret og inspiceret på forskellige niveauer. FVO gennemførerjævnligt inspektion af grænsekontrollen. Således har der været inspektion i 2003, 2005 ogigen i 2009. Både Fødevarestyrelsen i Mørkhøj og kontrolafdelingerne gennemfører årligt su-pervision af grænsekontrolstederne. Hertil kommer kvalitetssupervision af medarbejderne vedgrænsekontrollen hvert andet år.Fødevarestyrelsen i Mørkhøjs supervision og fødevareregionernes supervision af grænsekon-trolstederne blev etableret efter en FVO-inspektion i 2003. FVO fandt ved inspektionen, atFødevarestyrelsen i Mørkhøj ikke havde tilstrækkelig viden om, hvorvidt tidligere lovede til-tag og garantier overfor FVO var blevet implementeret ved grænsekontrolstederne. FVOfandt, at den manglende viden demonstrerede, at supervisionssystemet ikke var troværdigt. Påbaggrund af denne vurdering besluttede Fødevarestyrelsen at iværksætte to forskellige formerfor supervision af grænsekontrolstederne som virksomhedssupervision. Det drejede sig delsom en supervision fra Fødevarestyrelsen i Mørkhøj for blandt andet at vurdere opfølgningenpå de garantier, der er meddelt Kommissionen, og dels om fire årlige supervisioner foretagetaf de daværende veterinærchefer. Derudover skulle grænsedyrlægerne foretage overvågning afgrænsekontrolstederne mindst hver 14. dag. Den nuværende opbygning af supervisionssyste-met for grænsekontrolstederne skal ses som Fødevarestyrelsens svar på FVO’s kritik i 2003.Supervisionssystemet er imidlertid ikke tænkt sammen som et system til at sikre, at de for-skellige supervisionsformer supplerer hinanden og bygger på observationer længere nede i su-pervisionshierarkiet. Det medfører, at der er risiko for overlap. Således har både Fødevaresty-relsen i Mørkhøjs supervision og kontrolafdelingernes supervision af grænsekontrollen fokuspå at verificere efterlevelsen af procedurer og retningslinjer. Mørkhøjs supervision har ikkefokus på, hvordan regionerne styrer eller superviserer grænsekontrollen, selvom formålet med

Fødevarestyrelsen i Mørkhøjs supervision af grænsekontrolstederne er at undersøge, om regi-onerne har grænsekontrollen under styring. Således viser en gennemgang af rapporter overFødevarestyrelsen i Mørkhøjs supervision gennem de seneste år, at supervisionen ikke har fo-kus på den regionale supervisions styring af grænsekontrollen. Herved finder Revisionsenhe-den, at Fødevarestyrelsen i Mørkhøj springer det regionale led i ansvarskæden over.Fødevarestyrelsens kommentar til rapporten:Organiseringen af supervisionen er underlagt FVO’s anbefalinger. Fødevarestyrelsen i Mørkhøjssupervision af grænsekontrollen er en virksomhedssupervision, og da grænsekontrollen ansvars-mæssigt er underlagt kontrolchefen, finder Fødevarestyrelsen, at styrelsen i Mørkhøj ikke sprin-ger et led i ansvarskæden over ved supervisionen af grænsekontrollen.

Revisionsenheden konstaterer, at Fødevarestyrelsen har valgt, at både Mørkhøjs supervisionog regionernes supervision skal være en virksomhedssupervision frem for at lade den ene væ-re en systemsupervision. Det har den konsekvens, at den regionale supervision ikke har enproaktiv rolle. Herved menes, at regionernes rolle ikke afspejler det ansvar, de har for at styregrænsekontrollen ved at sikre, at alle elementer, der er relevant at supervisere for at verificereefterlevelsen af procedurer og retningslinjer, bliver undersøgt af kontrolafdelingerne over enperiode. Herved ville Fødevarestyrelsen i Mørkhøjs supervision i stedet kunne tage udgangs-punkt i den regionale styring af grænsekontrolstederne. I stedet tager den regionale supervisi-on udgangspunkt i Fødevarestyrelsen i Mørkhøjs supervision. Det skal hertil siges, at Fødeva-reregion Nord udgør en undtagelse. Her har den regionale supervision en proaktiv rolle.4.1.4Det regionale led bør indarbejdes i supervisionerne af grænsekontrollen

Den regionale supervision af grænsekontrollen er, som det fremgår af afsnit 4.1.3, efter Revi-sionsenhedens vurdering et overset led i supervisionerne. At den regionale supervision har få-et denne rolle, kan skyldes, at supervisionen er tilknyttet kontrolafdelingerne – og ikke regio-nerne. Det er således kontrolcheferne, der har ansvaret for grænsekontrolstederne, og kontrol-chefen (eller en stedfortræder), som gennemfører supervisionen. Det ser Revisionsenhedensom historisk betinget af, at opgaven er flyttet sammen med en række andre kontrolopgaverfra de tidligere veterinærafdelinger til kontrolafdelingerne i forbindelse med en omstrukture-ring i 2006. Ekspertisen til supervision af grænsekontrolstederne er derved heller ikke samletét sted i regionen.Det er regionalt anført, at de superviserede ved mere om området end den superviserende,hvorved den superviserende kan mangle overblik. Revisionsenheden finder det vigtigt, at densuperviserende har dybtgående kendskab til såvel dyresundheds- som fødevaresikkerheds-mæssige problemstillinger - og som sådan kan udgøre en kvalificeret faglig sparringspartnerved supervisionen.Ekspertisen til at gennemføre grænsekontrol er ikke samlet i regionerne. Det betyder, at det erressourcekrævende at opretholde ekspertise til grænsekontrol i de kontrolafdelinger, hvor deralene er små grænsekontrolsteder, som ikke har fast personale ansat. Grænsekontrolopgavernekan eksempelvis her bestå af få timers kontrol om ugen, men det personale, der skal gennem-føre kontrollen ved de små grænsekontrolsteder, skal alligevel holde sig ajour med den omfat-tende lovgivning og de kontinuerlige ændringer, der kommer i lovgivningen på området. Lige-ledes skal medarbejderne deltage i kompetenceudvikling på området.

Der findes ikke nogen vejledning til regionerne i, hvad supervisionen bør indeholde. Dervedsikres ikke ensartethed i, hvordan supervisionen gennemføres i regionerne, og i hvordan ni-veauet bliver. Revisionsenheden anbefaler, at Fødevarestyrelsen sætter fokus på de regionalesupervisioner af grænsekontrolsteder, og at fødevareregionerne overvejer organiseringen afgrænsekontrollen.Fødevarestyrelsens kommentar til rapporten:Det er kontrolchefen, der har det direkte ansvar for grænsekontrollen, og som fører tilsyn med græn-sekontrolstedet, som foretager supervisionen. Fødevarestyrelsen finder ikke, at den af Revisionsen-heden anbefalede supervision udført på regionsniveau frem for af kontrolchefen selv, vil bidragemed større indsigt hos den superviserende.

Til trods for, at der har fundet opfølgning sted på FVO-inspektionen i 2005 på flere forskelli-ge niveauer, sker opfølgningen langt fra så hurtigt, som FVO generelt stiller krav om i forbin-delse med deres inspektioner3. De forskellige niveauer er dels kontrolafdelingernes supervisi-on og dels Fødevarestyrelsen i Mørkhøjs supervision af grænsekontrollen. Regionerne harhver især ansvaret for, at der bliver fulgt op på forholdene. En samlet rapport fra supervisi-onsbesøgene sendes til koncernledelsen, hvorved fejl og mangler synliggøres og opfølgningherpå kan prioriteres af den øverste ledelse.En konkretisering af formålet med kontrolafdelingernes supervision af grænsekontrollen ogmere fokus på denne supervision fra Fødevarestyrelsen i Mørkhøjs side ved Mørkhøjs super-vision kan være med til at synliggøre regionernes ansvar for at få fulgt hurtigere op på FVO’skritikpunkterRegionernes opfølgning på Mørkhøjs supervision i 2008 har været forsinket af, at fødevarere-gionerne har afventet de endelige rapporter med Mørkhøjs reaktion på regionernes bemærk-ninger til supervisionen.Fødevarestyrelsens kommentar til rapporten:Mørkhøj vil fremover ved udsendelse af de endelige supervisionsrapporter anmode kontrolafde-lingerne om inden for 30 arbejdsdage at fremsende en handlingsplan for opfølgning på de konsta-terede kritikpunkter. Herved sikres det, at kontrolafdelingerne får forøget fokus på at foretage op-følgning inden den næste supervision.

Undersøgelsen har vist, at Fødevarestyrelsen iværksætter kontroltiltag i forbindelse medrestriktioner, som Kommissionen beslutter skal indføres. Dog har der været uoverens-stemmelser mellem Kommissionens beslutning og Fødevarestyrelsens kontrolmæssigehåndtering af én restriktion. Det drejer sig om en restriktion om ris fra Kina, der kunneindeholde en forbudt GMO-ris. I dette tilfælde har Fødevarestyrelsen ikke kontrolleret va-rer, der allerede var på markedet, da restriktionen blev indført, hvilket var et krav fraKommissionen.Fødevarestyrelsen har heller ikke levet op til et generelt krav om at afrapportere resulta-terne af restriktionskontrollen til Kommissionen. For GMO-risene foretog Fødevarestyrel-sen derudover en særskilt risikovurdering, som underkendte Kommissionens vurdering.For fødevarer, hvor der er konstateret særlige risici eller problemer, fastsætter EU gennemkommissionsbeslutninger restriktioner for import og eventuelt særlige forholdsregler for devarer, der allerede er på markedet. Alle restriktioner vedrørende import af fødevarer samles irestriktionsbekendtgørelsen, der udgør den danske, lovgivningsmæssige implementering afKommissionens beslutninger.Nedenfor følger en detaljeret gennemgang af, om Fødevarestyrelsen sikrer, at importerede fø-devarer med restriktioner kontrolleres i henhold til Kommissionens beslutninger under over-skriften:••••4.2.1Fødevarestyrelsen implementerer hurtigt restriktioner, men udfører ikke konsekventden krævede kontrol.Fødevarestyrelsen vurderede, at det var unødvendigt at kontrollere ris fra Kina forindhold af forbudte GMO-ris.Fødevarestyrelsen kontrollerede stikprøvevist mælkeholdige fødevarer på markedet formelamin.Fødevarestyrelsen afrapporterer ikke til Kommissionen.Fødevarestyrelsen implementerer hurtigt restriktioner, men udfører ikke kon-sekvent den krævede kontrol

Når der konstateres specifikke problemer for fødevarer fra visse lande enten af kemisk, mi-krobiologisk eller fysisk art kan der være behov for at iværksætte særlige forholdsregler. Det-te er nævnt blandt andet i Fødevarestyrelsens strategi for 2005 – 2008. Endvidere kan Kom-missionen træffe beslutning om, hvordan en bestemt fødevare skal håndteres og om der skalvære importrestriktioner eller restriktioner på markedsføring af fødevaren. Kommissionensbeslutning skal alle medlemslandene rette sig efter.Kommissionens beslutninger om restriktioner indeholder forskellige beredskabsforanstaltnin-ger for at håndtere de risici, der er ved de berørte fødevarer. Det kan dreje sig om importfor-bud, betingelser for import, betingelser for markedsføring, markedsføringsforbud, krav om

kontrol og om nødvendigt krav om tilbagetrækning. Indholdet af beslutningerne er således ud-tryk for de forskellige risici, som er forbundet med hver enkelt fødevare. Foranstaltningernevil efterfølgende fremgå af restriktionsbekendtgørelsen, når beslutningerne er implementeret idansk ret.Revisionen viser, at på baggrund af kommissionsbeslutninger om at indføre nye restriktionerpå fødevarer i 2008 har Fødevarestyrelsen i fem ud af seks relevante tilfælde planlagt kontrol-projekter for at leve op til kravene i beslutningerne. Det tilfælde, hvor der ikke er gennemførtkontrolprojekt, er beskrevet i afsnit 4.2.2.Undersøgelsen viser også, at Fødevarestyrelsens implementeringshastighed af Kommissionensbeslutninger har varieret fra samme dag til ca. én måned. På baggrund heraf vurderer Revisi-onsenheden, at Fødevarestyrelsen i 2008 reagerede hurtigt på Kommissionens beslutninger omat indføre importrestriktioner på visse fødevarer.4.2.2Fødevarestyrelsen vurderede, at det var unødvendigt at kontrollere ris fra Ki-na for indhold af forbudte GMO-ris

I april 2008 besluttede Kommissionen at indføre restriktioner på ris og risprodukter fra Kina,der kunne være kontamineret med den forbudte GMO-ris ”Bt 63”. Ifølge Kommissionens be-slutning skulle medlemsstaterne udtage stikprøver til analyse af ris og risprodukter fra Kinaeller afsendt fra Kina. Det drejede sig dels om de varer, der i forvejen var på markedet, ogdels om de varer, der blev importeret efter restriktionen var indført. Undersøgelsen viser, atFødevarestyrelsen ikke iværksatte analytisk kontrol af de pågældende produkter.Til dette har Fødevarestyrelsen oplyst, at styrelsen har vurderet, at risikoen for forekomst afden forbudte Bt63-ris i produkter på det danske marked er meget lille. Produkter, der kommertil Danmark via direkte import fra 3. lande, bliver kontrolleret ved hjælp af dokumentkontrol.Dog har fødevareregionen altid mulighed for i tilfælde af mistanke at udtage prøver til analy-tisk kontrol. Ifølge Fødevarestyrelsen er der ingen fødevaresikkerhedsmæssige risici, idet derikke er påvist sundhedsskadelige virkninger af den genmodificerede Bt63-ris. Fødevarestyrel-sen er pt. i dialog med Fødevareinstituttet om muligheden for at gennemføre en kontrolunder-søgelse i 2009 af produkter på markedet for indhold af Bt63-ris.Revisionsenheden konstaterer, at Fødevarestyrelsen i denne sag ikke foretog den af Kommis-sionen krævede analytiske kontrol, og at det skete med den begrundelse, at der ifølge styrel-sen ikke er fødevaresikkerhedsmæssige risici ved produktet. Fødevarestyrelsen har følgeligforetaget en selvstændig risikovurdering, som i praksis underkender Kommissionens krav omat udføre analytisk kontrol.Fødevarestyrelsens kommentar til rapporten:Det er Fødevarestyrelsens opfattelse, at kravet om stikprøvekontrol i Kommissionens beslutning ik-ke er ensbetydende med, at der skal udtages stikprøver af ris fra Kina hvert år. Dermed er Fødeva-restyrelsen uenig med Revisionsenhedens bemærkning om, at Fødevarestyrelsen har foretaget selv-stændig risikovurdering og derved underkender Kommissionens vurdering.Artikel 3 i beslutning 2008/289/EF understreger, at EU-landene skal anvende passende foranstalt-ninger, herunder stikprøveudtagning og analyse (…) for at sikre, at kravene overholdes. Det er Fø-devarestyrelsens opfattelse, at styrelsens håndtering af sagen er i overensstemmelse med bestem-

Revisionsenheden konstaterer, at Kommissions beslutning, jf. artikel 7, skulle tages i anven-delse fra den 15. april 2008, og at Fødevarestyrelsen i henhold til beslutningen med det sam-me skulle orientere Kommissionen om positive (det vil sige uacceptable) kontrolresultater viadet hurtige varslingssystem (RASFF) og hver tredje måned ved negative (det vil sige accep-table) resultater. At leve op til kontrolkravene i beslutningen ville derfor have krævet, at sty-relsen havde iværksat kontrol fra det tidspunkt, hvor beslutningen trådte i kraft. I modsat faldkunne styrelsen ikke afrapportere analyseresultater til Kommissionen.4.2.3Fødevarestyrelsen kontrollerede stikprøvevist mælkeholdige fødevarer påmarkedet for melaminDen 26. september 20084besluttede EU-Kommissionen at iværksætte restriktioner på produk-ter, der indeholdt mælk og mejeriprodukter fra Kina, da de kunne indeholde melamin. Restrik-tionen forbød import af mælk og mejeriprodukter til særlig ernæring til spæd- og småbørn, ogopstillede en række krav til kontrol af andre mælk og mejeriprodukter, både ved import afprodukterne og af de produkter, der allerede var på markedet. Kontrollen skulle blandt andetgå ud på at gennemføre dokumentkontrol, identitetskontrol og fysisk kontrol, herunder labora-torieanalyse. Viste det sig, at produkternes indhold af melamin overskred grænseværdien på2,5 mg. melamin pr. kg. produkt, skulle produkterne straks destrueres.Fødevarestyrelsen udstedte samtidig en bekendtgørelse om forbud mod indførsel af sammen-satte produkter fra Kina, som indeholder mælk eller mælkeprodukter bestemt til særlig ernæ-ring for spædbørn og småbørn, og om kontrol af andre sammensatte produkter fra Kina, somindeholder mælkeprodukter. I starten af oktober blev dette fulgt af en bekendtgørelse om for-bud mod markedsføring af alle kinesiske fødevarer indeholdende mælkebestanddele, medmindre virksomhedslederen kan dokumentere, at indholdet af melamin ikke overskrider græn-seværdien.Styrelsen planlagde også et CKL-kontrolprojekt, som ifølge projektbeskrivelsen skulle sættesi værk samme dag, som restriktionen blev indført. I henhold til den oprindelige projektbeskri-velse omfattede projektet i starten både import og produkter, der allerede var på markedet.Styrelsen har om import-delen oplyst, at styrelsen ikke i 2008 analyserede prøver af de på-gældende produkter udtaget af kontrolafdelingerne i regi af CKL-projektet. Årsagen var ifølgestyrelsen, at der ikke efter importrestriktionens ikrafttræden blev importeret fødevarer medindhold af mælk eller mælkeprodukter med oprindelse i eller afsendt fra Kina, og at kontrol-afdelingerne derfor ikke havde prøver at udtage. Styrelsen oplyser videre, at der i 2009 er ana-lyseret prøver af sammensatte produkter under CKL-projektet.Styrelsen har videre oplyst, at for at kontrollere, om de pågældende produkter måtte være påmarkedet, besøgte fødevarekontrollens rejsehold flere kinesiske detailforretninger i slutningenaf september og starten af oktober 2008. Formålet var mere specifikt at undersøge, om virk-somhederne havde trukket nogle fødevarer tilbage, som de var blevet påbudt at gøre. Det ske-4

te i forbindelse med, at flere EU-lande havde notificeret fund af melamin-holdige produkter,hvorefter Kommissionen havde sendt Rapid Alerts ud.Rejseholdet indbragte ca. 40 mælkeholdige produkter med oprindelse i Kina fra disse virk-somheder. Undersøgelsen viser, at 17 af disse produkter blev analyseret for melamin, og atder blev fundet tre positive resultater, hvor grænseværdien var overskredet. For alle tre pro-dukters vedkommende gælder, at der i forvejen var Rapid Alerts på dem. Fødevarestyrelsenhar hertil oplyst, at produkterne alligevel blev analyseret igen, idet laboratoriet ved indkøringaf en ny analysemetode til påvisning af melamin ønskede at analysere prøver, hvori melaminallerede var påvist.4.2.4Fødevarestyrelsen afrapporterer ikke til Kommissionen

De kompetente myndigheder i medlemsstaterne skal kvartalsvist afrapportere til Kommissio-nen om resultaterne af den kontrol, de har udført i henhold til de restriktioner, der er blevetbesluttet af Kommissionen. Revisionen har vist, at Fødevarestyrelsen ikke har afrapporteretom resultaterne af kontrol iværksat i Danmark som følge af nye restriktioner implementeret i2008. Dog har styrelsen oplyst, at styrelsen i et enkelt tilfælde mundtligt har informeretKommissionen om, at der ikke var blevet udtaget prøver i forbindelse med en restriktion. Detdrejer sig om restriktionen i forbindelse med ulovligt GMO i risprodukter fra Kina.Når Fødevarestyrelsen ikke afrapporterer til Kommissionen, er det ikke muligt for Kommissi-onen at følge op overfor uregelmæssigheder i håndteringen af restriktioner i Danmark.

TRACES er ikke et hovedredskab i relation til kontrollen med importvirksomheder, menprimært et værktøj for grænsekontrollen samt et redskab i forbindelse med samhandel medlevende dyr. TRACES kan dog anvendes af kontrolafdelingerne til at målrette kontrollenmed fødevarevirksomheder med importaktivitet.Undersøgelsen viser, at Fødevarestyrelsen i Mørkhøj ikke har overblik over, hvordan regi-onerne anvender TRACES til at målrette kontrollen med fødevarevirksomheder med im-portaktivitet. Hverken Fødevarestyrelsen i Mørkhøj eller fødevareregionerne har et samletoverblik over anvendelsen af de funktioner i TRACES, som kan bruges hertil.Samtidig viser undersøgelsen, at kontrolafdelingerne i forskelligt omfang anvender TRA-CES i forbindelse med planlægning af kontrollen i fødevarevirksomheder med import.Revisionsenheden anbefaler på den baggrund, at Fødevarestyrelsen sætter fokus på føde-vareregionernes brug af TRACES som støtte til kontrollen i importvirksomhederne.Databasen TRACES blev taget i brug i maj 2004 og er udviklet på baggrund af EU-lovgiv-ning. Det overordnede formål med TRACES er blandt andet at skabe en standardisering af

anmeldelses- og kontroldokumenterne, så de indsamlede oplysninger kan forvaltes og behand-les med henblik på at forbedre fødevaresikkerheden i fællesskabet.TRACES er primært et værktøj for grænsekontrollen samt et redskab i forbindelse med sam-handel med levende dyr. Når en virksomhed ønsker at indføre animalske produkter (animalskefødevarer og animalske biprodukter) eller levende dyr, skal virksomheden være registreretsom importør i Fødevarestyrelsen. Derudover skal importøren i visse tilfælde udfylde bestem-te certifikater i TRACES. Når der er tale om samhandel med levende dyr og avlsmateriale tilDanmark fra andre EU-lande og Norge, ledsages forsendelsen af såkaldte samhandelscertifi-kater, der udfyldes og udstedes af den veterinære myndighed i afsenderlandet. Der er ikkekrav om samhandelscertifikater i forbindelse med samhandel med animalske biprodukter. Vedsamhandel med forarbejdet animalsk protein samt kategori 1 eller 2 materiale skal der notifi-ceres gennem TRACES. Når der er tale om import over godkendte grænsekontrolsteder af le-vende dyr og animalske produkter fra 3. lande, udfylder importøren i TRACES del I af græn-sekontroldokumentet, det såkaldte CVED (CommonVeterinary Entry Document).Del I afCVED’et gengiver en del af de faktuelle oplysninger om partiet, som fremgår af det ledsagen-de importcertifikat, som er udstedt af afsenderlandets myndigheder.TRACES kan dog også anvendes af kontrolafdelingerne til at målrette kontrollen med fødeva-revirksomheder med importaktivitet. Revisionsenheden har derfor undersøgt, om Fødevaresty-relsen sikrer, at TRACES anvendes på den mest fordelagtige måde i regionerne. Herunder erdet undersøgt, om Fødevarestyrelsen udnytter det potentiale, der er i databasen, og om Føde-varestyrelsen har evalueret brugen af TRACES under overskrifterne:••4.3.1TRACES anvendes i forskelligt omfang i kontrolafdelingerne.Fødevarestyrelsen bør sætte fokus på brugen af TRACES.TRACES anvendes i forskelligt omfang i kontrolafdelingerne

Samhandels- og importcertifikater indeholder oplysninger blandt andet om vare eller dyreart,mængde eller antal, afsender og bestemmelsessted. Samhandelscertifikatet og CVED’et inde-holder derudover oplysninger af kontrolmæssig karakter. Databasen TRACES indeholder så-ledes væsentlige informationer om både importører og de produkter eller levende dyr, sombliver indført til Danmark fra både samhandelslande og 3. lande.Som hovedregel finder kontrollen af importerede animalske produkter og dyr fra 3. lande stedpå grænsekontrolstederne. Kontrollen på grænsekontrolstedet omfatter dokument- , ID- og fy-sisk kontrol. Fordi der er krav om 100 % kontrol på grænsekontrolstedet, er der ikke krav omyderligere kontrol fra kontrolafdelingerne på selve bestemmelsesstedet. Den enkelte kontrol-afdeling har dog mulighed for at læse de CVED’er fra TRACES, der er godkendt på grænse-kontrolstederne, når de vedrører virksomheder i kontrolafdelingens område. Selvom TRACESsom nævnt primært er et værktøj for grænsekontrollen samt til kontrol af samhandel med le-vende dyr, kan kontrolafdelingerne altså anvende oplysninger hentet fra TRACES i forbindel-se med kontrol i fødevarevirksomheder med import.Revisionsenheden har undersøgt kontrolafdelingernes anvendelse af TRACES i forbindelsemed kontrol i fødevarevirksomheder. Resultatet heraf fremgår af tabel 1. Det fremgår ligele-des, om kontrolafdelingerne har procedurer af en hvilken som helst art for, hvordan TRACESskal bruges i kontrolafdelingen.

Tabel 1 viser, at tre ud af ti kontrolafdelinger anvender TRACES i forbindelse med planlæg-ning af kontrollen i fødevarevirksomheder. Tabel 1 viser desuden, at halvdelen af kontrolafde-lingerne har formelle eller uformelle procedurer for anvendelse af TRACES. Undersøgelsenviser tillige, at kontrolafdelingerne i Fødevareregion Nord og Syd ikke anvender TRACES ensindenfor regionen. Det er således forskelligt, hvorvidt kontrolafdelingerne bruger TRACES tilat målrette kontrollen i fødevarevirksomheder, og hvorvidt de har procedurer for anvendelsenaf TRACES.Fødevarestyrelsens kommentar til rapporten:Alle kontrolafdelinger har procedurer for anvendelse af TRACES, dog ikke nødvendigvis til at mål-rette fødevarekontrollen. Kontrolafdelingerne anvender TRACES som foreskrevet i forbindelse medimport og samhandel af levende dyr samt ved import af animalske produkter fra 3. lande.

Fødevarestyrelsen i Mørkhøj har ikke kendskab til kontrolafdelingernes anvendelse af TRA-CES til at målrette importkontrollen i fødevarevirksomheder. Revisionen viser, at Fødevare-styrelsen i Mørkhøj ikke har undersøgt fødevareregionernes anvendelse af TRACES, og atstyrelsen ikke har overblik over TRACES’ anvendelsesmuligheder. Blandt andet havde Føde-varestyrelsen i Mørkhøj inden revisionen ikke kendskab til, hvilke data kontrolafdelingernekan se i TRACES.Fødevarestyrelsen har til Revisionsenheden oplyst, at i forbindelse med supervision af græn-sekontrolstederne i 2008 blev der spurgt ind til, hvilke procedurer grænsekontrolstedet havdetil at kvalitetssikre indtastede data i TRACES. Men udover dette har Fødevarestyrelsen iMørkhøj ikke skaffet sig indsigt i, hvordan TRACES anvendes i regionernes daglige rutiner.Revisionsenheden finder det væsentligt med mellemrum at undersøge eller evaluere anvendel-sen af store databaser som TRACES, især når der er tale om databaser med mange brugere ogmed stor kompleksitet. Revisionsenheden anbefaler, at Fødevarestyrelsen sætter fokus på an-vendelsen og anvendelsesmulighederne af TRACES.Fødevarestyrelsens kommentar til rapporten:Fødevarestyrelsen er enig i, at der i TRACES er et udviklingspotentiale, men TRACES er for nuvæ-rende ikke et hovedredskab i kontrollen af importvirksomheder.

Konklusioner i kapitel 4Revisionsenheden har undersøgt, hvorledes Fødevarestyrelsen i Mørkhøj har forvaltet sitansvar for at styre, koordinere og føre tilsyn med importkontrollen ved at se på supervisi-on af regionerne, håndtering af restriktioner besluttet i Kommissionen og brugen af data-basen TRACES.Undersøgelsen har vist, at kontrollen med import af fødevarer, animalske biprodukter oglevende dyr fra 3. lande er blevet superviseret i 2008, men kontrollen med indførsel af dyrog animalske biprodukter fra samhandelslande har ikke været superviseret. Der er fokuspå opfølgning på fejl og mangler ved supervisionerne, men opfølgningen ved grænsekon-trolstederne har taget lang tid. Som medvirkende årsag hertil kan være, at strukturen i su-pervisionssystemet for grænsekontrolstederne ikke understøtter det regionale ansvar forstyring af grænsekontrollen.

Undersøgelsen viser også, at Fødevarestyrelsen iværksætter kontroltiltag i forbindelsemed restriktioner, som Kommissionen beslutter skal indføres. Dog har der været uover-ensstemmelser mellem Kommissionens beslutning og Fødevarestyrelsens kontrolmæssigehåndtering af én restriktion. Det drejer sig om en restriktion om ris fra Kina, der kunneindeholde en forbudt GMO-ris. I dette tilfælde har Fødevarestyrelsen ikke kontrolleret va-rer, der allerede var på markedet, da restriktionen blev indført, hvilket var et krav fraKommissionen. Fødevarestyrelsen har heller ikke levet op til et generelt krav om at af-rapportere resultaterne af restriktionskontrollen til Kommissionen. For GMO-risene fore-tog Fødevarestyrelsen derudover en særskilt risikovurdering, som underkendte Kommis-sionens vurdering.TRACES er primært et værktøj for grænsekontrollen samt et redskab i forbindelse medsamhandel med levende dyr, men kan også anvendes af kontrolafdelingerne til at målrettekontrollen med fødevarevirksomheder med importaktivitet. Undersøgelsen har vist, at Fø-devarestyrelsen i Mørkhøj ikke har overblik over regionernes anvendelse af TRACES til atmålrette kontrollen med importvirksomheder. Revisionsenheden anbefaler derfor, at Føde-varestyrelsen sætter fokus på anvendelsen og anvendelsesmulighederne af TRACES.

Ifølge bekendtgørelse om Fødevarestyrelsen har Fødevarestyrelsen i Mørkhøj til opgave atkoordinere, styre og føre tilsyn med fødevare- og veterinærområdet. Fødevareregionerne haransvaret for kontrol og myndighedsudøvelse hos primærproducenterne, i virksomhederne ogved grænsekontrolstederne. Kapitlet handler om regionernes forvaltning af dette ansvar forkontrollen med indførsel af fødevarer, levende dyr og animalske biprodukter fra samhandels-området og fra 3. lande.Konkret har Revisionsenheden undersøgt, om:•Fødevarestyrelsen har foretaget en praktisk implementering af fødevareforligets punk-ter vedrørende import.•Fødevarestyrelsen sikrer, at kontrollen i fødevarevirksomheder med indførsel fra sam-handelsområdet er tilrettelagt i overensstemmelse med retningslinjer.•Fødevarestyrelsen iværksætter kontrolaktiviteter og har redskaber til at opspore, omder importeres og markedsføres ulovlige fødevarer.•Fødevarestyrelsen sikrer, at der følges op på, om virksomheder overholder tilbage-trækning af sundhedsskadelige eller på anden vis ulovlige produkter.•Fødevareregionerne kontrollerer, at gældende regler vedrørende dyresundhed og dyre-velfærd er overholdt i forbindelse med indførsel fra samhandelsområdet og fra 3. lan-de.

Fødevarestyrelsen har sikret, at der er iværksat initiativer, som samlet bidrager til at im-plementere fødevareforligets tiltag vedrørende import. For alle initiativerne gælder, at deer implementeret knap to år efter, at fødevareforliget blev indgået. Det er dog ikke alleinitiativerne, der i praksis er taget i anvendelse endnu. Det gælder eksempelvis de nye på-budsmuligheder.I 2007 blev der indgået et treårigt forlig om fødevarekontrollen; det såkaldte fødevareforlig,som også blev behandlet i kapitel 3. Revisionsenheden har i forlængelse heraf undersøgt im-plementeringen af fødevareforliget for så vidt angår importkontrollen.Fødevareforliget indeholder samlet set fire tiltag, der har særlig relevans for importerede va-rer. Det drejer sig om tiltagene:a) Fødevarestyrelsen vil øge påbudsmuligheder overfor importører.b) Fødevarestyrelsen vil øge kontrollen med importører, der trods indskærpelser fortsatovertræder lovgivningen.c) Fødevarestyrelsen vil øge rådgivningen af importører med henblik på sammensætningaf et relevant og dækkende egenkontrolprogram.d) Fødevarestyrelsen vil løbende udpege fokusområder i relation til den udbyggede kon-trol med risikoprodukter hos importører.

Fødevareloven giver Fødevarestyrelsens kontrolafdelinger hjemmel til at give påbud. En delaf fødevareforliget handler som før nævnt også om at sikre øgede påbudsmuligheder overforimportører. Et påbud er en afgørelse, der præciserer, hvordan den enkelte virksomhed ellerbesætningsejer skal overholde lovgivningen.Fødevarestyrelsen udarbejdede i april 2008 vejledningen om virksomheders egenkontrol foraktiviteten import af fødevarer, som er central for implementeringen af flere af fødevareforli-gets tiltag. Vejledningen er udarbejdet som følge af fødevareforliget og er rettet mod bådeimportvirksomheder og fødevareregionerne. Den er et supplement til Fødevarestyrelsens ge-nerelle vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder. Den specificerer de særlige ele-menter, der er relevante for egenkontrollen hos importører og i kontrollen af samme. Vejled-ningen indeholder blandt andet sammenfatninger af krav til den overordnede dokumentation iegenkontrolprogrammer. Den sammenfatter også mulighederne for sagsopfølgning, herunderde særlige påbudsmuligheder. Vejledningen anfører, at påbuddene skal anvendes til at øgekontrollen med virksomheder, som overtræder lovgivningen. Påbuddene har til formål at sik-re, at virksomhederne forbedrer deres egenkontrol og dermed sikkerheden af de fødevarer, deanvender og markedsfører.Det er i vejledningen specificeret, at Fødevarestyrelsen eksempelvis kan give påbud tilvirksomheder om at underrette Fødevarestyrelsen, inden virksomheden anvender ellermarkedsfører et parti fødevarer. Importører kan for eksempel blive påbudt at forhåndsanmeldede næste tre partier af fødevarer, som importøren har modtaget uanset produkttype ellerefterfølgende partier af specifikke produktkategorier, inden de bringes i omsætning. Dettepåbud skal anvendes til at øge kontrollen med virksomheder, der overtræder lovgivningen.Formålet med det særlige påbud er at give fødevareregionen en mulighed for at kontrollere, atimportøren har rettet op på de mangler, som fødevarekontrollen har konstateret, inden et nytparti fødevarer kan omsættes eller anvendes.Der er med vejledningens ikrafttræden skabt mulighed for at øge kontrollen med importørersegenkontrol, som er en del af den styrkede importindsats, og Fødevarestyrelsens plan for gen-nemførelse af samme.Fødevarestyrelsen har altså iværksat tiltag, der øger påbudsmulighederne overfor importører.Men både Revisionsenhedens undersøgelse samt Fødevarestyrelsens egen midtvejsstatus-rapportering viser, at de nye påbudsmuligheder endnu ikke er anvendt i regionerne. I forbin-delse med undersøgelsen har Fødevarestyrelsen forklaret dette med flere forhold. Centralt forforklaringerne er, at det i regionerne ikke er blevet fundet nødvendigt at give disse påbud, daimportørerne på anden vis har imødekommet de tilsynsførendes sanktioner. Derudover har til-synsførende også forklaret det ved, at flere ikke er fuldt opmærksomme på de ændrede på-

budsmuligheder, da muligheden herfor synes ”druknet” i et stort fokus på den nye egenkon-trol-vejledning i 2008.Der er hen over sommeren 2008 fra Fødevarestyrelsens side gjort en indsats i forbindelse med”Import-egenkontrol”-kontrolprojektet og et dertilhørende roadshow, der blandt andet havdetil hensigt at sætte fokus på de nye kontrolmuligheder. Blandt disse var de nye påbudsmulig-heder. Indsatsen havde til formål at sikre og bibeholde et fokus på importområdet og at skabeopmærksomhed på de tilsynsførendes muligheder for at agere indenfor de nye påbudsmulig-heder. De tilsynsførende har overfor Revisionsenheden givet udtryk for, at det har styrket demi deres kontrol med importører, at der er kommet større fokus på importproblematikker, da detfor mange også beskrives som et meget vanskeligt område at føre tilsyn med. At de specifikkepåbudsmuligheder endnu ikke er anvendt kan være et resultat af mange forskellige faktorer,som også er beskrevet ovenfor. Der er ikke noget, der entydigt peger på, at Fødevarestyrelseni Mørkhøj kunne eller burde have gjort mere for at sikre sig, at de tilsynsførende kender til el-ler anvender de nye påbudsmuligheder. Fødevarestyrelsen har tilkendegivet, at de vil fortsættedialogen med regionerne og de tilsynsførende omkring, hvornår det kan være relevant at an-vende påbuddene og derved bibeholde fokus herpå.5.1.2Øget kontrol med importører, der overtræder lovgivningen

Et af fødevareforligets krav om en styrket importkontrol var som før nævnt at øge kontrollenmed importører, der overtræder lovgivningen.Der er fra Fødevarestyrelsens side strammet op overfor virksomheder, der ikke overholderreglerne, således at indskærpelser udløser ekstra kontrol i form af opfølgende kontrolbesøg.Det ekstra kontrolbesøg ligger udover de ordinære kontrolbesøg tildelt efter standardfrekven-serne.Vejledningen om virksomheders egenkontrol for aktiviteten import af fødevarer anfører tilli-ge, at påbuddene heri skal anvendes som et led i at øge kontrollen med virksomheder, somovertræder lovgivningen.At de nye påbudsmuligheder endnu ikke er anvendt i fødevareregionerne er dels blevet forkla-ret ved, at der ikke har været behov herfor, men også at de tilsynsførende muligvis ikke harværet nok opmærksomme på det nye redskab. Fødevarestyrelsen tilkendegiver, at en styrketimportkontrol også fremover vil være et fokusområde. I sig selv er fokus på importører skær-pet efter fødevareforliget og de efterfølgende tiltag og kampagner, der har været på dette om-råde. Fødevarestyrelsen oplyser hertil, at der med fødevareforliget har været fokus på kam-pagnen ”Import-egenkontrol 2008”. Der blev i den forbindelse udarbejdet en midtvejsstatus,hvor opgørelserne over de anvendte sanktioner er blevet anvendt til opfølgning i de pågæl-dende kontrolafdelinger. Fødevarestyrelsen oplyser, at de anvendte sanktioner følger de gene-relle krav, og at opgørelserne og erfaringerne samles i en afsluttende rapport.5.1.3Ny vejledning styrker fokus på rådgivning af importørers egenkontrol

Fødevarestyrelsens generelle vejledning vedrørende egenkontrol i fødevarevirksomheder fast-sætter krav til – i overensstemmelse med hygiejneforordningen - at alle fødevarevirksomhederskal indføre egenkontrol. Egenkontrollen understreger betydningen af den enkelte virksom-heds ansvar for produktion og forhandling af fødevarer. En væsentlig del af kontrollen i dager at vejlede virksomhederne og besætningsejere. Vejledning ydes typisk ved kontrolbesøg,formidling af analyseresultater og behandling af ansøgninger.Fødevarestyrelsen har iværksat flere tiltag i implementeringen af fødevareforligets punkt omen styrket vejledning af virksomheder. Centralt herfor er Fødevarestyrelsens føromtalte vej-ledning om virksomheders egenkontrol for importaktivitet, som blandt andet skal være en delaf en styrket vejledningsindsats over for importører om deres egenkontrolprogrammer. Den errettet mod både importører og fødevareregioner og beskriver elementerne i importørernesegenkontrolprogram, udført egenkontrol og dokumentation for egenkontrol samt kontrolafde-lingernes kontrol af importørernes egenkontrol. Importørers egenkontrol adskiller sig i prin-cippet ikke fra andre fødevarevirksomheders egenkontrol, og kontrollen af denne skal findested på samme vis som ved kontrol af egenkontrollen i andre virksomheder. De særlige på-budsmuligheder er ligeledes beskrevet i vejledningen5. Ved Revisionsenhedens interview i fø-devareregionerne har vejledningen fået megen ros, og regionerne har oplyst, at der er brugtmeget tid på at implementere vejledningen.I sammenhæng med den nye vejledning iværksatte Fødevarestyrelsen det centralt koordinere-de kontrolprojekt ”Import – egenkontrol”, som har til formål at imødekomme fødevareforli-gets mål om at øge vejledningen af importører. Hensigten er, at en sådan kontrolkampagne vilkunne sætte skub i at sikre, at virksomheder i deres egenkontrolprogrammer tager højde forimportaktiviteter. Yderligere har kontrolkampagnen haft til formål at skærpe opmærksomhe-den hos både importører og fødevareregioner om, hvilke egenkontrolelementer, der er rele-vante for import.Kontrolkampagnen blev indledt med et roadshow med præsentation af projektet og af vejled-ningen om egenkontrol for importaktiviteter i de enkelte kontrolafdelinger. Kampagnen harhaft til formål at give fødevareregionerne et redskab til kontrol og rådgivning.Fødevarestyrelsen har desuden etableret et kontaktforum for importspørgsmål, hvori blandtandet brancheorganisationer er repræsenteret. Hensigten med forummet er, at det skal drøftegenerelle spørgsmål og problemstillinger vedrørende import og samhandel af fødevarer, her-under spørgsmål i relation til at udarbejde relevante og dækkende egenkontrolprogrammer.Derudover er hensigten, at forummet også skal kunne anvendes generelt som led i den øgedevejledning af importører, og undersøgelsen bekræfter, at dette finder sted.Fødevarestyrelsen har i arbejdet med at øge rådgivningen af importører sat ind på flere områ-der. Dels kan vejledningen om egenkontrol i importvirksomheder tjene til at sikre en styrketvejledning af virksomheder, idet vejledningen både er henvendt til virksomheder og kontrol-afdelinger og derved kan skabe mulighed for en mere fokuseret dialog omkring egenkontrol-len. Derudover er kravene til egenkontrol i importvirksomheder specificeret med vejlednin-gen, så eventuelle tvivlstilfælde formentlig kan undgås. Endelig har styrelsen med oprettelsenaf kontaktforummet også sikret sig en platform, hvor der kontinuerligt kan drøftes forhold af5

Fokusgruppen for indførsel af fødevarer med fokus på potentielle risikoprodukter (herefterfokusgruppen) blev etableret i starten af 2008 som et led i implementeringen af fødevareforli-get angående importkontrollen. Målet om at oprette en sådan gruppe blev desuden formuleretallerede ved udarbejdelsen af delstrategien for import af animalske fødevarer, jf. kapitel 3.Formålet med fokusgruppen er at udvælge potentielle risikoprodukter eller produktkategorier,hvor der kan være grund til særlig fokus ved import. De potentielle risikoprodukter eller pro-duktkategorier behøver ikke at have nogen sammenhæng til restriktioner i øvrigt. Fokusgrup-pen skal fastsætte principperne for udvælgelse og udmelding af fokusområderne, og disse skalendvidere udmeldes til importørvirksomhederne. På baggrund af gruppens indstilling udarbej-der Fødevarestyrelsen i Mørkhøj informationer til regioner og branchen med henblik på at øgefokus i relation til disse produkter. Fokusgruppen er sammensat af deltagere fra tre fagkonto-rer samt fra Fødevareberedskabsenheden.Der har været seks udmeldinger om forskellige produkter fra fokusgruppen siden gruppensoprettelse. Fokusgruppens udpegning af risikoprodukter adskiller sig fra Fødevareberedskabs-enhedens tilbagetrækningssager ved, at der her er tale om enkeltsager, som alene kan være ba-seret på formodninger. Udmeldingerne skal opfattes som en notits om at have særlig opmærk-somhed herpå i kontrollen hos importørerne. Ligeledes adskiller gruppens arbejde sig fra Fø-devarestyrelsens arbejde med restriktioner, da dette koordineres centralt i EU.Fødevarestyrelsen har på den vis imødekommet fødevareforligets mål om løbende at udpegefokusområder i relation til den udbyggede kontrol med risikoprodukter.

Fødevareregionerne gennemfører kontrollen i henhold til retningslinjerne.Fødevarestyrelsen har et system til risikovurdering af virksomhederne, som også givermulighed for at tilgodese virksomheder med importaktiviteter. Således har regionerne mu-lighed for at planlægge et ekstra kontrolbesøg i virksomheder med importaktiviteter, ogder kan afsættes mere tid til kontrollen i virksomhederne. Imidlertid blev disse mulighe-der ikke udnyttet fuldt ud i 2008. Det kan skyldes, at regionerne på grund af budgetforde-lingsmodellen ikke kan tage højde for disse aktiviteter i forbindelse med fastsættelse afantal årsværk ved årets start. Konsekvensen af dette kan være af betydning for kvaliteten iimportkontrollen.Revisionsenheden anbefaler derfor Fødevarestyrelsen at overveje, hvordan det kan sikres,at også virksomheder, der importerer ikke-animalske fødevarer fra 3. lande, tilgodesesved planlægning og budgettering af kontrollen.

Undersøgelsen viser, at regionerne i 2008 udførte regelmæssig kontrol i de importvirk-somheder, som indgik i undersøgelsen. Undersøgelsen viser også, at de tilsynsførende erbekendt med, at kontrollen skal finde sted tæt på kilden – det vil sige hos importøren. Derforetages imidlertid også kontrol i senere omsætningsled. Hertil kommer, at undersøgel-sen har vist, at de tilsynsførende ved de fleste kontrolbesøg fører kontrol med egenkon-trollen hos importørerne.Hvis ikke importkontrollen gennemføres i overensstemmelse med lovgivningens krav og deretningslinjer, der er udstukket fra Fødevarestyrelsen i Mørkhøj, er der risiko for, at kontrol-len ikke lever op til kontrolforordningens formålssætninger om at forebygge og fjerne risicifor mennesker og dyr. Revisionsenheden finder det derfor vigtigt at undersøge, om kontrollenlever op til retningslinjerne. For at undersøge dette har Revisionsenheden udvalgt nogle cen-trale områder til undersøgelsen. Det er således en undersøgelse af, om fødevareregionernebruger de værktøjer, som er til stede, på en måde, så værktøjerne lever op til deres formål. Detdrejer sig om retningslinjerne, der skal sikre behovsorienteret kontrol, regelmæssig kontrol ogkontrol ved kilden. Dertil kommer kontrollen med egenkontrollen.Nedenfor følger en mere detaljeret gennemgang af, om Fødevarestyrelsen sikrer, at kontrollenmed indførsel fra samhandelsområdet og 3. lande i fødevarevirksomheder er tilrettelagt ioverensstemmelse med retningslinjer under overskrifterne:•••••Importaktiviteter udløser ”anden kontrol” i én kontrolafdeling.Budgetmodel sætter rammerne for prioriteringen af kontrollen i virksomheder.Importørerne blev kontrolleret i 2008.Kontrollen kan ikke altid finde sted ved kilden.Egenkontrol kontrolleres ved stort set alle kontrolbesøg.Importaktiviteter udløser ”anden kontrol” i én kontrolafdeling

Ifølge kontrolforordningen skal medlemsstaterne sikre, at offentlig kontrol foretages regel-mæssigt på grundlag af en risikovurdering og med passende hyppighed. I bekendtgørelse omfødevarekontrol og offentliggørelse af kontrolresultater er der fastsat bestemmelser om kon-trolfrekvenser, som beskriver standardfrekvenser for forskellige risikogrupper i forskelligevirksomhedsgrupper6. Dette er beskrevet nøjere i en kontrolfrekvensvejledning.I kontrolfrekvensvejledningen for 2008 har Fødevarestyrelsen et system, som sikrer, at de en-kelte brancher af fødevarevirksomheder er indplaceret i risikogrupper ud fra en risiko- og be-hovsvurdering. Jævnfør kapitel 3 udgør importaktiviteter ikke en risikofaktor i den risikovur-deringsmodel, der er beskrevet i kontrolfrekvensvejledningen på brancheniveau. Importaktivi-teter kan regionerne derimod medtage i den individuelle behovsvurdering af antal kontrolbe-søg, som foretages på virksomhedsniveau. Ligeledes kan tiden, der bruges til kontrol i virk-somheder, der har importaktiviteter, afspejle behovet for kontrol. Såfremt det skønnes af dentilsynsførende, at der som følge af importaktiviteter skal være mere kontrol i virksomheden,kan kontrollen foretages som ”anden kontrol”. Denne mulighed for at udvide eksempelvis den6

tid, der er afsat til kontrolbesøget, kan bruges i de tilfælde, hvor kontrolopgaverne ikke kannås inden for standardfrekvensen. Det kan som nævnt i kapitel 3 eksempelvis være kontrolmed importaktiviteter.Undersøgelsen har vist, at kun én kontrolafdeling har vurderet, at der var et behov for ekstrakontrolbesøg under kategorien ”anden kontrol” som følge af importaktiviteter. Når mulighe-den for at gennemføre importkontrol som ”anden kontrol” ikke benyttes i udbredt omfang, kandet efter Revisionsenhedens vurdering tyde på, at kontrollen i langt de fleste tilfælde kan gen-nemføres i tilstrækkeligt omfang ved de ordinære kontrolbesøg. Dette finder Revisionsenhe-den i øvrigt også er mest ressourcemæssigt hensigtsmæssigt.Blandt de tilsynsførende i regionerne blev det nævnt, at øget anvendelse af muligheden forfastsættelse af ekstra kontrolbesøg i form af ”anden kontrol” hos importører vil kunne forbed-re kontrollen med importører og afhjælpe nogle af de vanskeligheder, der er forbundet medkontrollen - særligt hos kontorimportører.Fødevarestyrelsens kommentar til rapporten:Efter Fødevarestyrelsens opfattelse er det af hensyn til udnyttelse af ressourcerne hensigtsmæssigtat gennemføre kontrollen med importaktiviteterne efter de principper, som gælder for kontrol medstort set alle andre aktiviteter – det vil sige importkontrollen gennemføres på de ordinære kontrol-besøg. Kun i de tilfælde, hvor dette ikke er muligt, kan virksomheden gives et ekstra kontrolbesøg,f.eks. fordi der ikke er tid ved et ordinært kontrolbesøg, eller hvis en særlig indsats er påkrævet, ogdet ikke tidsmæssigt er muligt at slå det sammen med et ordinært kontrolbesøg.Hvis der ved det ordinære kontrolbesøg sanktioneres, vil der altid forekomme opfølgende tilsyn ef-terfølgende.

En mulighed for at behovsorientere kontrollen i virksomhederne er ud over at gennemføre fle-re kontrolbesøg i virksomhederne at anvende mere tid til kontrol i virksomhederne. For hveraf brancherne i kontrolfrekvensvejledningen er der i Fødevarestyrelsens budgetmodel afsat tidtil kontrol, som viser det skønnede årlige tidsforbrug til kontrol. Budgetmodellen er såledesen model til fordeling af ressourcerne regionerne imellem. Hvis kontrollen med bestemte ty-per af virksomheder er vanskelig, kan der tages højde for det ved at afsætte mere tid. Det dre-jer sig eksempelvis om kontrollen med lagerhoteller eller kontorvirksomheder med importak-tiviteter, hvor varerne og den ansvarlige for varerne ikke er fysisk placeret på samme adresseeller eventuelt i forskellige regioner. Der fordeles imidlertid ikke flere ressourcer til regionermed mange af sådanne virksomheder med importaktiviteter i budgetmodellen, idet modellener bygget op omkring de samme virksomhedsbrancher som kontrolfrekvensvejledningen.Den virksomhedstype, som indgår i Revisionsenhedens undersøgelse er virksomheder medimport af ikke-animalske fødevarer, som ikke skal opbevares på køl. Kontrollen i de under-søgte virksomheder er gebyrbelagt, og der betales for den tid, som de tilsynsførende er til ste-de i virksomhederne. Når denne tid øges, kommer der således en tilsvarende øget indtægt.Den samlede budgetterede tid og det tilhørende antal årsværk er imidlertid fastsat på baggrundaf budgetmodellens fordeling af ressourcer. Derfor betyder mere forbrugt tid og dermed øgede

indtægter til kontrol i én virksomhed, at der er mindre tid til kontrol i en anden virksomhed ogeventuelt færre indtægter fra denne virksomhed.Det er regionalt blevet anført, at der bruges ca. fem gange så meget tid til kontrol i visse virk-somhedstyper med importaktiviteter, end der er budgetteret med. Budgetmodellen afspejlersåledes ifølge dette udsagn ikke det reelle kontrolbehov i den virksomhedstype, som indgår iRevisionsenhedens undersøgelse. Lagerhoteller er blandt de virksomhedstyper, hvori de til-synsførende finder, at kontrollen er meget tidskrævende. I budgetmodellen er der afsat samletset 1,8 timer til både forberedelse, kontrolbesøg og sagsbehandling. Når der bruges mere tidend dette, jf. regionernes vurdering af, at de bruger fem gange så meget tid, betyder det, at derer andre virksomheder, der får mindre kontrol end den tid, der er budgetteret med til dem. Re-visionsenheden konstaterer, at budgetmodellen sætter begrænsninger for tiden til kontrol ivirksomhederne og finder, at modellen kan være styrende for den tid, fødevareregionerne an-vender til kontrol med virksomheder, der har importaktiviteter. Konsekvensen af dette kanhave betydning for kvaliteten i importkontrollen.Revisionsenheden anbefaler Fødevarestyrelsen at overveje, hvordan det kan sikres, at virk-somheder, der importerer ikke-animalske fødevarer fra 3. lande, tilgodeses ved planlægningog budgettering af kontrollen. Der er primært to årsager til dette. For det første bliver varerneher ikke automatisk grænsekontrolleret. For det andet bliver de virksomheder, som varerneimporteres til, typisk kun kontrolleret én gang om året, og der er afsat under to timer til kon-trollen ifølge budgetmodellen.Fødevarestyrelsens kommentar til rapporten:Kontrollen i virksomhederne er gebyrbelagt, og der betales for tilstedetiden. Når denne øges, kom-mer der således en tilsvarende øget indtægt. Varigheden af det enkelte kontrolbesøg burde derforikke gå ud over andre virksomheder, ej heller få konsekvenser for kvaliteten af kontrol.

Det fremgår af kontrolforordningen, at medlemsstaterne skal sikre, at offentlig kontrol foreta-ges regelmæssigt og med passende hyppighed. I overensstemmelse med kontrolforordningenhar Fødevarestyrelsen et kontrolprincip om, at kontrollen skal være regelmæssig og behovs-orienteret. Fødevarestyrelsen har i kontrolfrekvensvejledningen fastsat frekvenser for antal år-lige kontrolbesøg gennemført som audit i virksomhederne. Standardfrekvenserne for antal år-lige kontrolbesøg gennemført som audit varierer fra ét kontrolbesøg hvert 5. år til syv kon-trolbesøg om året.Undersøgelsen har vist, at regionerne udfører regelmæssig kontrol i de importvirksomheder,som har været undersøgt. Kun enkelte virksomheder, som burde have haft kontrol i 2008, er

Fødevarestyrelsen har et kontrolprincip om, at kontrollen skal gå tæt på kilden. Kontrolindsat-sen skal lægges så tæt som muligt på de led, hvor problemerne opstår i kæden fra jord til bord.Opdages der problemer i senere led, kontaktes den ansvarlige for kontrollen med den virk-somhed, hvor problemet skal løses.Undersøgelsen har vist, at de tilsynsførende er bekendt med, at kontrollen skal finde sted tætpå kilden – det vil sige for importvarer hos importøren. Der foretages imidlertid også kontrol isenere omsætningsled, hvilket skyldes, at kontrollen hos importøren er stikprøvekontrol. Allevarer kontrolleres således ikke i engrosleddet. Det skyldes også, at ulovlig import ofte opda-ges i detailleddet, idet nogle ulovlige fødevarer ikke er tilgængelige for kontrol i engrosleddeteller importeres direkte til detailleddet.Der har været gennemført et centralt koordineret kontrolprojekt i 2008, hvor de tilsynsførendeblandt andet skulle kontrollere berigede fødevarer i kiosker. Dette vil i de fleste tilfælde ikkevære hos kilden (importøren). Dette kan ses som et eksempel på, at Fødevarestyrelsen i Mørk-høj er opmærksom på, at kontrol ikke nødvendigvis altid skal finde sted ved kilden.5.2.5Egenkontrol kontrolleres ved stort set alle kontrolbesøg

Virksomhederne har pligt til at gennemføre egenkontrol. Egenkontrollen skal sikre, at virk-somhederne har procedurer til at overvåge, at produkterne ikke udgør en sundhedsmæssig ri-siko, og at fødevarelovgivningen i øvrigt overholdes7. Kontrollen i importvirksomheder skalsåledes være en systemkontrol, der tager udgangspunkt i virksomhedernes egenkontrol.Undersøgelsen viser, at de tilsynsførende fører kontrol med egenkontrollen hos importørerne.Af fem kontrolrapporter ud af en stikprøve på 83 fra kontrollen hos importører fremgår det, atder ikke er foretaget kontrol af egenkontrollen ved et ordinært kontrolbesøg.På kontrolrapporten udgør import ikke et lovgivningsområde, som kan afkrydses, når det erkontrolleret. Der kan således ikke udtrækkes data om antallet af gange, hvor virksomhedensimportaktiviteter er kontrolleret. Ifølge Fødevarestyrelsen bør det imidlertid fremgå af den til-synsførendes bemærkninger.

nerne. Fødevarestyrelsen har ingen overordnede strategiske indsatsmål på dette område,hvilket betyder, at indsatsen ikke er koordineret og styret centralt fra Fødevarestyrelsen iMørkhøj. Fødevarestyrelsen har dog i de senere år via bekendtgørelser og cirkulærer øgetopmærksomheden på at kunne identificere animalske fødevarer, der forsøges indsmuglet.Grænsekontrolstederne gennemfører stikprøvevist såkaldt dobbelt krydskontrol med hen-blik på at identificere veterinærkontrolpligtige fødevarer til kontrol. Endvidere udførerfødevareregionerne kontrol med henblik på at identificere ulovlige fødevarer, for eksem-pel gennem krydskontrol af kontor- og lagervirksomheder og ved at opspore ikke-registrerede importører. Fødevarekontrollens Rejsehold spiller en væsentlig rolle hermed.I forbindelse med sidstnævnte vurderer Revisionsenheden dog, at Fødevarestyrelsen fort-sat har en udfordring med at koordinere kontrollen mellem kontor- og lagervirksomhed.Undersøgelsen har vist, at Fødevarestyrelsen ikke siden 2006 har gennemført kontrolkam-pagner i samarbejde med SKAT med henblik på at kontrollere, om der ved privat indrejsetil Danmark fra 3. lande indføres animalske produkter. Området kontrolleres dog rutine-mæssigt af SKAT ved stikprøvekontrol af bagage.Forud for undersøgelsen har Revisionsenheden valgt at afgrænse ulovlige fødevarer til 1)animalske fødevarer, der ikke er underkastet veterinærkontrol ved grænsen og 2) fødevarer,der bliver markedsført af ikke-registrerede importører.Undersøgelsen baserer sig på en forordning om procedurer for EF-grænsekontrolstedernes ve-terinærkontrol af 3. landsprodukter. Forordningen foreskriver, at grænsekontrollen er til for atsikre, at alle produkter af animalsk oprindelse, der indføres i EU, underkastes veterinærkon-trol. Kommissionen har med en beslutning præciseret, hvilke dyr og produkter, det drejer sigom. I henhold til forordningen skal kontrolindsatsen koordineres med andre myndigheder, så-ledes at alle relevante oplysninger om import af animalske produkter indsamles. Forordningennævner særligt oplysninger tilgængelige for toldmyndighederne, oplysning om cargomani-fester og informationer fra blandt andet skibs- og lufttransportvirksomheder.De nationale bestemmelser om grænsekontrollens arbejde med at begrænse ulovlig importfindes i de generelle regler om importkontrol, det vil sige i veterinærkontrolbekendtgørelsenog i veterinærkontrolcirkulæret.Det fremgår af autorisationsbekendtgørelsen, at indførsel af fødevarer fra andre samhandels-lande eller fra 3. lande med henblik på markedsføring kun kan foretages af virksomheder, derer autoriseret eller registreret i henhold til bekendtgørelsen.Nedenfor følger en mere detaljeret gennemgang af, om Fødevarestyrelsen iværksætter kon-trolaktiviteter og har redskaber til at opspore, om der importeres og markedsføres ulovlige fø-devarer under overskrifterne:••••Omfanget af grænsekontrollens stikprøvevise krydskontrol varierer.Fødevarestyrelsen er afhængig af samarbejdet med andre myndigheder.Rejseholdet afhjælper vanskeligheder ved kontrollen.Manglende koordination i arbejdet med at opspore ulovligt indførte fødevarer.

Grænsekontrolstederne gennemfører stikprøvevist dobbelt krydskontrol med henblik på atidentificere veterinærkontrolpligtige fødevarer til kontrol. Ifølge Fødevarestyrelsen er dennekontrol som udgangspunkt baseret på en stikprøve på ét fly- eller skibsmanifest pr. mæglerom dagen pr. grænsekontrolsted.Undersøgelsen viser generelt, at omfanget af den stikprøvekontrol, grænsekontrolstederne ud-fører i henhold til veterinærkontrolcirkulæret, varierer, og at grænsekontrolstederne genereltikke fører opgørelser over omfanget af den dobbelte krydskontrol. Revisionsenheden konsta-terer i den forbindelse, at det af veterinærkontrolcirkulæret fremgår, at grænsekontrollen skaldokumentere enhver foretagen veterinærkontrol, men også, at der ikke er direkte krav om atopgøre omfanget af stikprøvekontrollen.Retningslinjer for stikprøvekontrollerne fremgår af veterinærkontrolcirkulæret. Af cirkulæretfremgår det imidlertid ikke, at stikprøvestørrelsen skal være ét manifest om dagen. Derimodstår der, at grænsekontrollen hver dag stikprøvevist skal kontrollere de modtagne cargomani-fester over lasten i fly eller skibe, der ankommer til lufthavne og havne, hvor der er oprettet etgodkendt grænsekontrolsted i Danmark, samt lister modtaget fra disse lufthavne og havneover ankomne skibe og fly.Ifølge Fødevarestyrelsen er kontrol af mindst ét cargomanifest pr. mægler pr. dag pr. grænse-kontrolsted tilstrækkeligt til at opfylde kravet til stikprøvevis kontrol. Denne stikprøvekontrolkan suppleres med yderligere kontrol, hvis stikprøvekontrollen afslører uregelmæssigheder.Som nævnt i kapitel 3 har Fødevarestyrelsen ingen overordnede strategiske indsatsmål for atafsløre ulovlig import. Men undersøgelsen viser samtidig, at Fødevarestyrelsen i de senere årvia bekendtgørelser og cirkulærer har øget opmærksomheden på at kunne identificere animal-ske fødevarer, der forsøges indsmuglet. Eksempelvis kan nævnes veterinærkontrolcirkulæretfra december 2008, hvor formålet om at sikre, at alle relevante produkter føres til kontrol,blev yderligere præciseret.5.3.2Fødevarestyrelsen er afhængig af samarbejdet med andre myndigheder

Der er krav om, at Fødevarestyrelsen skal samarbejde med andre myndigheder i flere tilfælde.I forbindelse med grænsekontrollens arbejde og for at opspore indførsel af varer uden om defastsatte procedurer, samarbejder Fødevarestyrelsen med SKAT og med Politiet. Det fremgåraf veterinærkontrolcirkulæret, at der er krav om, at grænsekontrollen og SKAT skal afholdefire møder årligt for at koordinere kontrolindsatsen. Undersøgelsen har vist, at retningslinjer-ne for grænsekontrolstedernes samarbejde med SKAT bliver administreret forskelligt i regio-nerne.Fødevarestyrelsen samarbejder med SKAT for at opspore, om animalske fødevarer importerestil Danmark uden at være underkastet veterinærkontrol på grænsekontrolstederne. Den påbud-te veterinærkontrol af animalske produkter, der føres ind fra 3. lande, gælder ikke umiddelbartfor produkter, der medbringes af rejsende eller sendes til privatpersoner til eget forbrug.Kommissionen har derfor fastsat regler for, hvordan de kompetente myndigheder, i DanmarkFødevarestyrelsen, skal agere for at undgå de risici, der er forbundet med indførsel af animal-ske produkter. Disse risici er primært risikoen for at slæbe anmeldepligtige husdyrsygdommeind.

I henhold til forordningen skal medlemsstaterne sørge for, at rejsende, der ankommer fra 3.lande, bliver gjort opmærksom på de dyresundhedsmæssige betingelser for import af animal-ske produkter. Det fremgår også af forordningen, at medlemsstaterne skal gennemføre kontrolmed henblik på at påvise forekomst af ulovlige sendinger af kød og kødprodukter samt mælkog mejeriprodukter.Det fremgår tilsvarende af veterinærkontrolcirkulæret, at grænsekontrollen skal foretage hen-holdsvis identitets- og fysisk kontrol af privates indførsel fra 3. lande af kød og mælk samtprodukter heraf.Kompetencen til at kontrollere privates bagage ved indrejse til Danmark ligger hos SKAT, ogFødevarestyrelsen skal derfor samarbejde med SKAT, når styrelsen ønsker at udføre kontrol-kampagner af privat indførsel.Revisionsenheden konstaterer, at Fødevarestyrelsen ikke siden 2006 har gennemført kontrol-kampagner i samarbejde med SKAT med henblik på at kontrollere, om der ved privat indrejsetil Danmark fra 3. lande indføres animalske produkter8. Det betyder dog ikke, at kontrollen påområdet er undladt. SKAT har som led i den rutinemæssige stikprøvekontrol af bagage indførtaf rejsende fra 3. lande også kontrol med, om bagagen indeholder animalske produkter. FinderSKAT animalske produkter ved toldgennemgangen af bagage, skal SKAT gøre den rejsendeopmærksom på, at det er forbudt at indføre produkterne. Den rejsende kan herefter frivilligtvælge at aflevere produkterne, som SKAT herefter beslaglægger. Hvis SKAT finder animal-ske produkter i form af kød, mælk eller produkter heraf skal SKAT dog henvise produkternetil veterinærkontrol ved det nærmest beliggende grænsekontrolsted.Fødevarestyrelsen har oplyst, at der er planlagt en kontrolkampagne i samarbejde med SKAT,som skal finde sted i 2009.5.3.3Rejseholdet afhjælper vanskeligheder ved kontrollen

Fødevareregionerne udfører kontrol med henblik på at identificere ulovlige fødevarer, for ek-sempel gennem krydskontrol mellem kontor- og lagervirksomheder. Der knytter sig en særligproblematik til kontrollen, når det handler om at kontrollere de såkaldte kontorimportører.Kontorimportørerne er virksomheder, der importerer fødevarer, men som har varerne opbeva-ret på et lager et andet sted.Når importørens kontor og lageret til de fødevarer, der indføres fra samhandelslande eller 3.lande, er adskilte, opstår et behov for, at kontrollen de to steder koordineres. Ifølge kontrol-vejledningen kræver det til tider, at regionerne samarbejder på tværs. Regionen, der har tilsynmed importøren, skal kontrollere, om de fødevarer, importøren importerer, er lovlige. Det kanregionen eksempelvis gøre ved at kontrollere dokumenter, som følger med de importerede fø-devarer.Det kan være problematisk at udføre kontrollen på lagervirksomheden hvor varerne står, nårdokumenterne ligger hos importøren. Dels er det ikke usædvanligt, at lager og importør befin-der sig i hver sin region, hvilket øger behovet for koordination og samarbejde om kontrollen.Dels er der en risiko for, at der på lageret opbevares potentielt ulovlige fødevarer, som kon-Fødevarestyrelsen og SKAT’s kontrolkampagner indebærer ikke en mere intensiveret kontrol, blot at SKAT la-ver mere omfattende registrering af det, de finder, med henblik på at afdække, hvor mange rejsende, der harulovlige fødevarer med hjem.8

trollen har vanskeligt ved at identificere som ulovlige, fordi dokumenter til varen ikke kankontrolleres samtidig. Den region, som importøren er beliggende i, er ansvarlig for sagsop-følgning på analyse af prøver, selvom disse af og til udtages på et lager i en anden region.Undersøgelsen viser dog også, at kontrollen kan være vanskelig at koordinere mellem kon-trolafdelingerne indenfor den samme region.Ifølge Fødevarestyrelsen i Mørkhøj bør kontrollen tage udgangspunkt i en fysisk kontrol medde oplagrede fødevarer, hvilket underbygges af, at kontrolfrekvensen hos lagervirksomhederblev sat op i 2008, og i nogle tilfælde er der tale om syv ordinære kontrolbesøg om året.Undersøgelsen viser, at de tilsynsførende er opmærksomme på de særlige koordineringspro-blemer, der kan være forbundet med at føre kontrol med kontorvirksomheder9.Det skal i samme forbindelse nævnes, at Revisionsenheden ved gruppeinterview med en ræk-ke tilsynsførende har fået oplyst, at Fødevarekontrollens Rejsehold spiller en væsentlig rollemed hensyn til at agere som bindeled mellem kontrolafdelingerne. Rejseholdet kan reagerehurtigt på mistænkelige sager eller virksomheder og kan arrangere tilsyn på tværs af kontrol-afdelinger og regioner med dags varsel og kontrollere lager og kontorvirksomhed på sammetid.Revisionsenheden vurderer på baggrund af undersøgelsen, at Fødevarestyrelsen fortsat har enudfordring med at koordinere kontrollen mellem kontor- og lagervirksomhed, hvis kontrollenmed potentielt ulovlige fødevarer skal være effektiv.5.3.4Manglende koordination i arbejdet med at opspore ulovligt indførte fødevarer

Fødevareregionerne udfører også kontrol med henblik på at identificere ulovlige fødevarerved at opspore ikke-registrerede importører. Gennemførelse af sådanne sporbarhedsundersø-gelser i kontrolafdelingerne er ifølge de tilsynsførende vigtig for at imødegå og opspore ulov-lig indførsel fra samhandelslande såvel som fra 3. lande.Undersøgelsen har vist, at to fødevareregioner enten laver eller planlægger at lave opsøgendearbejde for at opspore ikke-registrerede importører. Fødevareregion Øst nævner eksempelvis,at kontrolafdelingen i Ringsted har gennemført et projekt med fokus på at opspore ikke-registrerede importører. Kontrolafdelingen i Rødovre planlægger at gennemføre kontrol medsærlig fokus på sporbarhed. Herved forventer kontrolafdelingen, at der vil dukke nye virk-somheder op, som ikke tidligere har været registreret som importører.

Som en del af det opsøgende arbejde kan regionerne udføre kampagner i samarbejde med an-dre myndigheder. Undersøgelsen har vist, at Fødevareregion Syd gennemfører kontrol sam-men med politi og toldere på grænsen til Tyskland årligt ved en række kampagner. Regionenfinder, at kampagnerne har haft en stor effekt, blandt andet fordi der opspores mange ikke-samhandelsberettigede varer. Både SKAT og politi spiller en stor rolle i disse kampagner ogbegge myndigheder kan tage initiativ til kampagnerne.Tilsvarende har Fødevareregion Øst oplyst, at regionen i samarbejde med SKAT laver kam-pagner ved færgerne fra Tyskland.Fødevarestyrelsens kommentar til rapporten:Fødevarestyrelsen har i de senere år i samarbejde med SKAT intensiveret opsporingsarbejdet modulovlig import, dels ved kommerciel import via havne og lufthavne med grænsekontrol, dels vedprivat import af ikke-kommercielle dyr og animalske produkter via andre indgangssteder til Dan-mark.Baggrunden for, at Fødevarestyrelsen indgik i politiets og SKAT’s kontrolkampagne ved Danmarksgrænse til Tyskland (landegrænsen samt færgelejerne i Rødby og Gedser), var, at politiet og SKATved flere kontroller af køretøjer havde fundet mistænkelige fødevaretransporter og derfor anmodedeFødevarestyrelsen om at bistå ved disse kontroller.Fødevarestyrelsen har ikke modtaget tilsvarende anmodning fra politi og SKAT om deltagelse vedlignende kontroller i færgehavne med forbindelse til andre EU-lande.Fødevarestyrelsen har ikke hjemmel til selv at etablere sådanne kontroller, men Fødevarestyrelsenbistår velvilligt ved disse aktioner på anmodning fra politi og SKAT.

Fødevarestyrelsen har præcise og konkrete fødeberedskabsplaner, der tydeligt fordeler an-svaret i tilbagetrækningssager og konkret anfører, hvilke tiltag der skal iværksættes, oghvordan det skal ske. Fødevarestyrelsens fødevareberedskabsenhed har en central rolleheri.Derudover viser Revisionsenhedens gennemgang af et udvalg af tilbagetrækningssager i2008 vedrørende importerede fødevarer, at kontrolafdelingerne i samarbejde med Fødeva-reberedskabsenheden i alle tilbagetrækningssager er hurtige til at gennemføre tilbage-trækningskontrollen og til at fremskaffe nødvendig dokumentation. Dog er der en enkeltundtagelse. Undersøgelsen viser endvidere, at der er en tæt korrespondance mellem kon-trolafdelingerne og Fødevareberedskabsenheden. I få sager har det imidlertid været nød-vendigt for Fødevareberedskabsenheden at sende rykkere ud til kontrolafdelingerne.Undersøgelsen viser, at Fødevarestyrelsens procedurer og beredskab for så vidt angår til-bagetrækning af fødevarer fungerer godt, og at der regionalt er stor tilfredshed med etab-

leringen af Fødevareberedskabsenheden, der er med til at sikre koordination i tilbage-trækningssager. Fødevareberedskabsenhedens styring af tilbagetrækningssagerne er sy-stematisk og konsekvent, hvilket er med til at sikre, at der følges op på, om virksomhedergennemfører tilbagetrækningen, som de skal. Fødevarestyrelsen er igennem dette arbejdemed til at sikre, at der følges tæt op på, om virksomheder overholder tilbagetrækning afsundhedsskadelige eller på anden vis ulovlige produkter.Fødevarestyrelsens fødevareberedskab er samlet i Fødevareberedskabsenheden. Fødevarebe-redskabsenheden er Fødevarestyrelsens kontaktpunkt vedrørende tilbagetrækningssager, ogenheden har blandt andet til formål at koordinere og sikre fremdrift i tilbagetrækningssagernei regionerne. Fødevareberedskabsenheden blev oprettet i 2006 efter hindbærsagen10for at sik-re en håndhævelse af fødevarelovgivningen, for så vidt angår tilbagetrækning af ulovlige ellersundhedsskadelige produkter.Nedenfor følger en mere detaljeret gennemgang af, om Fødevarestyrelsen sikrer, at der følgesop på, om virksomheder overholder tilbagetrækning af sundhedsskadelige eller på anden visulovlige produkter under overskrifterne:•••5.4.1Fødevarestyrelsen har en præcis og konkret fødevareberedskabsplan.Fødevareberedskabsenheden følger tilbagetrækningssager tæt.I enkelte sager er kontrolafdelingerne ikke systematiske.Fødevarestyrelsen har en præcis og konkret fødevareberedskabsplan

I fødevareforordningen præciseres ansvarsfordelingen vedrørende tilbagetrækning, hvor detfremgår, at virksomhedernes ansvar hermed er helt centralt. Derudover har Fødevarestyrelsenifølge fødevareforordningen også et ansvar for at sikre, at virksomhederne overholder dette.For fødevarevirksomheder er det først og fremmest væsentligt, at virksomhederne overholderfødevareforordningen, der pålægger virksomhederne at have systemer for sporbarhed. Virk-somhederne skal være i stand til at identificere fra hvem og til hvem, et produkt er blevet le-veret. De skal have etableret systemer og procedurer, hvorved sådanne oplysninger kan stillestil rådighed for de kompetente myndigheder, når de anmoder om det. De skal altså råde overet system og have procedurer, der gør dem i stand til at identificere leverandører og de direkteaftagere af deres produkter.Derudover indeholder fødevareforordningen som før nævnt krav til, at de enkelte medlems-lande sikrer, at fødevarelovgivningen håndhæves, samt at de overvåger og kontrollerer, atvirksomhederne overholder kravene i fødevarelovgivningen. Endvidere er der ifølge kontrol-forordningen krav om, at medlemsstaterne skal udarbejde beredskabsplaner med en beskrivel-se af foranstaltninger, der straks skal gennemføres i tilfælde af, at fødevarer viser sig at udgø-re en alvorlig risiko for menneskers eller dyrs sundhed. En sådan beredskabsplan findes i Fø-devarestyrelsens instruks for fødevareregionernes kontrol i forbindelse med tilbagetrækning affødevarer, som også beskriver Fødevareberedskabsenhedens rolle heri. Fødevareregionernehar oplyst, at deres fødevareberedskabsplaner er bygget op over denne instruks, hvor der for

de enkelte regioner er anført konkrete personer, der skal kontaktes i forbindelse med en tilba-getrækning.I denne instruks påpeges det, at Fødevarestyrelsen og kontrolafdelingerne i alle situationer,hvor der er foretaget en tilbagetrækning af fødevarer, skal medvirke aktivt til, at sundhedsrisi-ci for borgerne undgås eller mindskes mest muligt. Dette sker ved en særlig kontrol af tre for-hold: 1) om virksomhederne overholder deres forpligtelser, herunder om tilbagetrækningenomfatter samtlige berørte fødevarer, 2) om virksomheden har procedurer for sporbarhed, og 3)om virksomheden udsender en pressemeddelelse, hvis produkterne er nået ud til forbrugerne.Fødevareberedskabsenheden skal orienteres straks11kontrolafdelingen erfarer, at en virksom-hed tilbagetrækker fødevarer, eller kontrolafdelingen foranlediger, at en fødevare skal trækkestilbage. Fødevareberedskabsenheden skal sikre, at de nødvendige oplysninger skal tilvejebrin-ges.For tilbagetrækningssager, der berører andre lande i samhandelsområdet, har Kommissionenetableret varslingssystemet Rapid Alert System for Food and Feed (RASFF). Formålet meddette system er at sikre en hurtig udveksling af oplysninger mellem myndigheder og lande omfødevarer og foderstoffer, der kan udgøre en direkte eller indirekte sundhedsrisiko, og hvorrisikoen vedrører mere end én medlemsstat. I Danmark er det Fødevarestyrelsen, der tager sigaf Rapid Alert vedrørende fødevarer.Danmark kan i forlængelse heraf modtage notifikationer fra Kommissionen, når Danmark erinvolveret i køb, salg eller distribution af den pågældende vare. Notifikationen vil i sådannetilfælde blive sendt til den relevante kontrolafdeling, som forestår den videre kontakt til denberørte virksomhed. Her skal i samarbejde med Fødevareberedskabsenheden aftales procedu-rer for tilbagetrækningen.Revisionsenheden har gennemgået 28 tilbagetrækningssager fra 2008. Alle sagerne havde re-lation til Rapid Alert-systemet i kraft af, at de omhandlede indførte produkter. Tilbagetræk-ningssagerne viser endvidere, at der i stort set alle sager arbejdes efter Fødevarestyrelsens in-struks.5.4.2Fødevareberedskabsenheden følger tilbagetrækningssager tæt

For de tilbagetrækningssager, Revisionsenheden har undersøgt, gælder, at de er blevet afslut-tet på alt fra én dag til fire måneder, og enkelte sager, der nu er over ½ år gamle, er endnu ik-ke afsluttede. Der er i disse sager involveret andre landes myndigheder, og i den ene af sager-ne afventer Fødevarestyrelsen dokumentation for, at det pågældende produkt er destrueret el-ler varmebehandlet.For alle sager gælder – også de der endnu ikke er afsluttede – at Fødevareberedskabsenheden isamarbejde med kontrolafdelingerne har haft et tæt samarbejde om håndteringen af sagernesamt opfølgningen heraf. Der blev i alle sager, hvor de pågældende produkter var på marke-det, reageret enten fra Fødevareberedskabsenheden eller den berørte kontrolafdelingen sammedag eller dagen efter, at notifikationen eller analyserne ankom. I langt hovedparten af sagerneblev kontrol hos importøren gennemført i dagene efter notifikationen, men i fire af de gen-nemgåede sager var Fødevareberedskabsenheden nødt til at rykke kontrolafdelingerne for svarStraks er defineret ”uden unødigt ophold”, hvilket vil sige, at der skal reageres øjeblikkeligt. Dettebetyder, at der også kan reageres på en mistanke.11

på resultaterne af kontrollen. I tre af sagerne fulgte dokumentationen herfor umiddelbart efter,og det viser sig også, at kontrollen allerede var gennemført i virksomhederne, men blot ikkerapporteret til Fødevareberedskabsenheden. I en enkelt sag var der dog relativt lange reakti-onstider fra både Fødevareberedskabsenheden og kontrolafdelingen, der var en uge om at sva-re på en rykker fra Fødevareberedskabsenheden.Revisionsenhedens gennemgang af de pågældende tilbagetrækningssager viser et generelt bil-lede af, at tilbagetrækningssagerne følges ganske tæt af Fødevareberedskabsenheden, hvilketogså bekræftes af regionerne og de tilsynsførende. Regionerne har oplyst, at der i regionerneer et tæt samarbejde med Fødevareberedskabsenheden, og at tilbagetrækningssagerne er såhyppige, at disse efterhånden kører rutinemæssigt. Endvidere har regionerne fremhævet, atFødevareberedskabsenheden har været med til at højne standarden af tilbagetrækningssager-nes gennemførelse, idet enheden har medvirket til, at forholdene vedrørende tilbagetrækninger godt organiseret. Derudover blev det også fremhævet, at Fødevareberedskabsenheden er enrigtig god og brugbar kontakt i Mørkhøj ved tvivlstilfælde og spørgsmål. Fødevarebered-skabsenhedens styring af tilbagetrækningssagerne er systematisk og konsekvent, hvilket ermed til at sikre, at der følges op på, om virksomheder gennemfører tilbagetrækningen, som deskal. Fødevarestyrelsen er derved med til at sikre, at der følges tæt op på, om virksomhederoverholder tilbagetrækning af sundhedsskadelige eller på anden vis ulovlige produkter.5.4.3I enkelte sager er kontrolafdelingerne ikke systematiske

Undersøgelsen viser, at kontrolafdelingerne i flere tilfælde selv har taget initiativ til at plan-lægge og udføre tilbagetrækningskontrol, inden Fødevareberedskabsenheden henvendte sig.Sådanne sager er som regel også hurtigt afsluttede, da al nødvendig dokumentation for kon-trollen og for sporbarhed sendes ind til Fødevareberedskabsenheden med det samme. I en en-kelt sag er der dog gået op til to måneder, før kontrollen i tredje led var gennemført på trodsaf gentagne rykkere fra Fødevareberedskabsenheden. Selvom produktets anvendelsesdato alle-rede var overskredet, da web-alert’en blev lagt ud på internettet, viser denne sag, at lange re-aktionstider fra kontrolafdelingernes side kan forekomme.Som det fremgår af afsnit 5.4.2 har Fødevareberedskabsenheden i andre sager været nødt til atrykke kontrolafdelingerne for svar på, om kontrollen er udført. Gennemgangen af tilbagetræk-ningssagerne viser, at kontrollen på nær i et enkelt tilfælde udføres umiddelbart efter varentilbagetrækkes, men at det i nogle tilfælde halter med at få meldt tilbage til Fødevarebered-skabsenheden. I nogle tilfælde går der op til to uger før kontrolafdelingerne svarer på henven-delser fra Fødevareberedskabsenheden. Dette på trods af, at det understreges i instruksen, atindberetning til Fødevareberedskabsenheden om resultatet af kontrollen skal ske ”så snartkontrollen er foretaget”.Kontrolafdelingerne har ligeledes varierende praksis med hensyn til at benytte sig af Fødeva-reberedskabsenhedens skema om indberetning af tilbagetrækningskontrollen, idet der lige såhyppigt tilbagemeldes om udførelse af kontrollen i virksomheder via e-mail. Det er i tilbage-meldingerne ikke altid klart, hvilket led af kontrollen der er tale om, og endvidere mangler sy-stematikken fra skemaet til at gøre det klart, om der er behov for yderligere kontrol i efterføl-gende led af fødevarekæden. Dette forhold vanskeliggør Fødevareberedskabsenhedens arbejdeog øger risikoen for, at ikke alle virksomheder, der skal kontrolleres, bliver kontrolleret.

Revisionsenhedens undersøgelse viser, at Fødevarestyrelsen i 2008 prioriterede at udføredokumentkontrol ved indførsel af levende dyr.Ved import fra 3. lande foretages der på grænsekontrollen veterinærkontrol af levendedyr, men undersøgelsen viser, at udtagning af blodprøver på grænsekontrollen for vedmistanke at undersøge dyrenes sundhedstilstand ikke fandt sted i 2008. Analyse af blod-prøver kan være med til at sikre, at dyrene ikke udgør en fare for indførsel af smitsommehusdyrsygdomme. En begrundelse for den manglende prøveudtagning er, at fødevareregi-onerne ikke i 2008 var instrueret i proceduren for den praktiske udførelse af prøveudtag-ningen. Revisionsenheden anbefaler derfor, at Fødevarestyrelsen i Mørkhøj fremskynderprocessen med at udarbejde en sådan procedurebeskrivelse, eller at Mørkhøj alternativtinstruerer grænsekontrolstederne i selv at udfærdige en sådan.Derudover var der i 2008 kun én enkelt region, der benyttede sig af muligheden for at ud-tage prøver til laboratorieundersøgelse af indførte animalske biprodukter fra 3. lande forat sikre, at disse ikke udgjorde en sundhedsrisiko for dyr og mennesker.Fødevareregionerne vurderede i 2008, at der ikke var behov for at foretage ikke-diskriminerende stikprøvekontrol for dyresundhed og dyrevelfærd i forbindelse med ind-førsel af fjerkræ fra andre lande i samhandelsområdet.Revisionsenheden har undersøgt omfanget af Fødevarestyrelsens kontrol med indførsel af le-vende dyr fra samhandelsområdet. Det er for at belyse, hvorvidt fødevareregionerne i 2008kontrollerede, om gældende regler vedrørende dyrevelfærd var overholdt i forbindelse medindførsel af levende dyr, og om dyresundhedsreglerne var overholdt i forbindelse med indfør-sel af levende dyr og animalske biprodukter. Kontrollen af sundhedstilstanden hos dyr, somindføres fra 3. lande til EU, sker primært ved grænsekontrollens dokumentkontrol og kliniskeundersøgelse af dyret. Ved dokumentkontrollen tjekker grænsekontrollen, om dyret i henholdtil det ledsagende originale veterinærcertifikat har oprindelse i 3. lande eller i dele af 3. lande,som er godkendt dyresundhedsmæssigt af EU-Kommissionen. Hvis dette ikke kan godtgøres,påbydes dyret returneret eller aflivet efterfulgt af destruktion. Ved den kliniske undersøgelsekontrollerer grænsekontrollen dyrets sundhedstilstand, herunder om dyret har symptomer påalvorlige smitsomme husdyrsygdomme. Hvis det konstateres, at dyrets sundhedstilstand ikkeer tilfredsstillende, kan grænsekontrollen sætte dyret i karantæne eller aflive og destruere dy-ret. Ved mistanke kan grænsekontrollen uden videre udtage prøver af dyret til øjeblikkelig la-boratorieanalyse samtidig med, at dyret sættes i karantæne.

Idet Danmark i 2008 havde en relativt beskeden indførsel af klovbærende produktionsdyr fraandre samhandelslande, har Revisionsenhedens undersøgelse udelukkende drejet sig om ind-førsel af levende fjerkræ herfra. Revisionsenheden har desuden valgt at undersøge, hvorvidtFødevarestyrelsen i 2008 udtog prøver fra levende dyr og animalske biprodukter importeret tilDanmark fra 3. lande for at sikre, at smitsomme husdyrsygdomme ikke blev indført til Dan-mark ad denne vej. Der kan udtages to former for prøver af levende dyr ved grænsekontrollen.Der kan dels udtages stikprøver til be- eller afkræftelse af dyrenes sundhedsstatus, som angi-vet i certifikatet. Dels kan der foretages mistankeprøver, når der foreligger en mistanke, hvisdyrene viser tegn på sygdom, eller hvis der fra dyrenes afsendelse til ankomsten på grænse-kontrolstedet er udbrudt smitsom sygdom, som der i certifikatet er testet eller erklæret fri for.Der er ikke i de specifikke regler vedrørende samhandel af levende dyr krav til fysisk kontroli besætninger med samhandelsmodtagne dyr for at kontrollere dyresundhed og dyrevelfærd. Ibekendtgørelse om veterinærkontrol ved ind- og udførsel af levende dyr nævnes blot mulighe-den for at foretage ikke-diskriminerende stikprøvekontrol i disse besætninger. Der er hellerikke krav til stikprøvevis, regelmæssig udtagning af prøver fra importerede dyr og animalskebiprodukter fra 3. lande for at kontrollere dyresundhed. Kommissionen har i en beslutningnævnt prøveudtagning som en mulighed til støtte for den kliniske undersøgelse af levende dyr.Prøveudtagning som mulighed nævnes også for animalske biprodukter i en bekendtgørelse omveterinærkontrol ved ind- og udførsel af avlsmateriale og animalske nonfood produkter. Afkontrolforordningen fremgår det dog, at medlemsstaterne skal sikre, at offentlig kontrol fore-tages regelmæssigt, på grundlag af en risikovurdering og med passende hyppighed.Nedenfor følger en mere detaljeret gennemgang af, om fødevareregionerne kontrollerer, atgældende regler vedrørende dyresundhed og dyrevelfærd er overholdt i forbindelse med ind-førsel fra samhandelslande og 3. lande under overskrifterne:•••Fødevarestyrelsen risikovurderer kontrollen med indførte fjerkræ fra samhandelslan-dene.Grænsekontrollen kontrollerer sundhedstilstanden hos importerede dyr, men udtagerikke blodprøver.Ikke alle grænsekontrolsteder udtog prøver fra animalske biprodukter tiltænkt som dy-refoder.Fødevarestyrelsen risikovurderer kontrollen med indførte fjerkræ fra sam-handelslandene

Fødevarestyrelsens kontrol med indførsel af fjerkræ fra samhandelslandene er forankret i kon-trolafdelingerne og foretages af en embedsdyrlæge typisk i bestemmelsesbesætningerne. Kon-trollen er baseret på ikke-diskriminerende stikprøver. At kontrollen ved indførsel fra samhan-delslande alene er en stikprøvekontrol skyldes, at den veterinære kontrol finder sted i dyrenesoprindelsesland og udføres af den veterinære myndighed i oprindelseslandet forud for udste-delsen af samhandelscertifikatet. Ved stikprøven skal fødevareregionens dyrlæger i henholdtil gældende regler kontrollere de levende dyrs identitet og sundhedsstatus for at sikre, at dy-renes identitet er korrekt og passer med det medfølgende samhandelscertifikat. Det overord-nede formål med denne kontrol er således, at der ikke indføres dyr til Danmark, hvori der fo-rekommer stoffer eller konstateres forhold, der kan forårsage sygdom eller udgøre en alvorligfare for dyr eller mennesker, samt at der ikke indføres dyr, der kommer fra områder med epi-zootisk sygdom.

Ved bestemmelsesbesætningen har fødevareregionernes dyrlæger desuden mulighed for at fo-retage kontrol af dyr og køretøjer for at undersøge, hvorvidt gældende dyreværnsbestemmel-ser og transportregler er overholdt.Fødevareregionernes mulighed for at foretage ikke-diskriminerende stikprøvekontrol af ind-førte dyr understreges af den nationale kontrolplan, hvor der tillige står, at den lokale myn-dighed kan foretage ikke-diskriminerende stikprøvekontrol af de modtagne dyr og produkterfra andre samhandelslande for at sikre sig, at EU-lovgivningen er overholdt.Tabel 2: Opgørelse over antal fjerkræ-sendinger indført fra EU-lande og Norge i perio-den 2005-2008 som er stikprøvekontrolleret.FødevareregionØstNordAntal indførte fjerkræ-sendinger i 2008Antal sendinger stik-prøvekontrolleret i2008000000000Antal sendinger stik-prøvekontrolleret i2005-200701

Som det fremgår af tabel 2, har fødevareregionerne i 2008 ikke foretaget stikprøvekontrol affjerkræ-sendinger indført til Danmark fra andre samhandelslande. I de tre foregående år, fra2005 til 2007, har to ud af tre fødevareregioner foretaget denne stikprøvekontrol. Fødevare-styrelsen oplyser, at fødevareregionerne systematisk kontrollerer certifikater for disse forsen-delser af fjerkræ i TRACES, og hvis denne kontrol giver anledning til mistanke om en ure-gelmæssighed, følges der op i det konkrete tilfælde. Den systematiske kontrol af samhandels-certifikater, som fødevareregionerne foretager, er en dokumentkontrol og den foretages på alleforsendelser af levende dyr. Herudover vurderer fødevareregionerne, om der skal foretages enikke-diskriminerende stikprøvekontrol. Der er derved tale om en konkret risikovurdering ihvert enkelt sendings tilfælde.Fødevareregionerne har derudover til Revisionsenheden oplyst, at de ofte kommer i de fjer-kræbesætninger, der modtager fjerkræ fra samhandelslandene. Grunden til dette er, at der fo-retages kontrol i fjerkræbesætninger af anden årsag end indførsel, nemlig i forbindelse medblandt andet AM-, dyrevelfærds- og salmonellakontrol. Ifølge fødevareregionerne giver disseøvrige kontrolbesøg et udmærket overblik over besætningernes sundhedsstatus. Revisionsen-heden finder dog, at disse besøg i sig selv ikke gør det muligt hurtigt og effektivt at hindreindførsel af eventuel smitte fra inficerede fjerkræ i at blive introduceret til modtagerbesætnin-gen efter indførsel fra samhandelslandene.

Alle levende dyr, der importeres til Danmark fra 3. lande, skal kontrolleres på et godkendtgrænsekontrolsted. Danmark har to grænsekontrolsteder, der er godkendt til kontrol af alleslags dyr, nemlig Billund lufthavn i Fødevareregion Syd og Københavns lufthavn i Fødevare-region Øst.Ifølge Danmarks flerårige nationale kontrolplan er ét af formålene med grænsekontrollen atundersøge, om levende dyr fra 3. lande opfylder EU-lovgivningen for indførsel til fri omsæt-ning eller transit til et andet 3. land via samhandelsområdet. Kontrollen er særligt fokuseret påat undersøge, om indførsel af dyrene kan indebære risici for dyre- og folkesundheden.Der er som tidligere nævnt flere steder i gældende regler givet mulighed for at udtage prøveraf levende dyr importeret til Danmark fra 3. lande for at sikre, at importerede dyr ikke inde-bærer risici for dyre- og folkesundheden. Veterinærkontrollen af importerede dyr fra 3. landeomfatter foruden identifikations- og dokumentkontrol også fysisk kontrol. Ved fysisk kontrolforstås egentlig klinisk undersøgelse, eller klinisk inspektion af store forsendelser af små dyr,som ikke tillader enkeltdyrsundersøgelse. I forbindelse med den fysiske kontrol er der mulig-hed for at udtage prøver til laboratorieundersøgelse. Grænsekontrollen kan altså udtage rele-vante prøver fra importerede dyr for at verificere deres sundhedsstatus, eller hvis dette skøn-nes nødvendigt. Særligt kan det være følgende tre forhold: 1) hvor der er mistanke om, at der idyret kan forekomme stoffer, der kan forårsage sygdom, 2) at der ved dyret konstateres for-hold, der kan udgøre en alvorlig fare for dyr og mennesker, eller 3) ved mistanke om, at dyretkommer fra et område med epizootisk sygdom. Kommissionen har i en beslutning præciseret,at udtagne prøver skal sendes til et laboratorium godkendt af den kompetente myndighed, herFødevarestyrelsen. Endvidere præciseres prøveudtagningsmetoden i beslutningen.Revisionsenhedens undersøgelse viser, at grænsekontrolstederne ved lufthavnene i Billund ogKøbenhavn i 2008 ikke benyttede sig af muligheden for at udtage prøver til at sikre, at impor-terede dyr fra 3. lande ikke udgjorde nogen fare for indførsel af smitsomme husdyrsygdomme.To af fødevareregionerne har til Revisionsenheden oplyst, at de savner en instruks med proce-durer fra Fødevarestyrelsen i Mørkhøj, som beskriver udtagning af blodprøver fra levendedyr. Det gælder især procedurer, som beskriver Fødevarestyrelsen i Mørkhøjs forventningertil, hvor prøverne skal sendes hen, samt hvilke og hvor mange prøver der skal udtages.Fødevarestyrelsen i Mørkhøj har udtalt, at grænsekontrolstederne på baggrund af frekvenseranført i en kommissionsbeslutning skal udarbejde deres egne procedurer for udtagning af prø-ver af hov- og klovbærende dyr. Procedurerne skal tilpasses antallet af importerede dyr, dyre-nes oprindelse og analyseresultaterne fra tidligere importer. Fødevarestyrelsen i Mørkhøj for-venter i løbet af 2009 at udarbejde en instruks til grænsekontrollen om den praktiske anven-delse af Kommissionens beslutning.Revisionsenheden anbefaler, at Fødevarestyrelsen i Mørkhøj fremskynder processen med atudarbejde en instruks om den praktiske udførsel af prøveudtagning til grænsekontrolstederne.Alternativt kunne Mørkhøj instruere grænsekontrolstederne i selv at udfærdige en sådan. An-befalingen er baseret på den uklarhed, der hersker i relation til, om det er Mørkhøj eller føde-vareregionerne, der skal udarbejde procedurerne for prøveudtagning. Den manglende instrukshar, som undersøgelsen viser, haft den konsekvens, at grænsekontrolstederne har undladt atudtage prøver til laboratorieanalyse.

Som det er tilfældet for de levende dyr importeret fra 3. lande, er der også krav om 100 %kontrol af importerede animalske biprodukter. Veterinærkontrollen af animalske biprodukteromfatter foruden identifikations- og dokumentkontrol også fysisk inspektion herunder udtag-ning af prøver, hvis dette skønnes nødvendigt. På baggrund af kontrollen kan grænsekontrol-stederne beslaglægge produkter eller påbyde eksempelvis destruktion eller udtagning af prø-ver. Dette kan gøres, såfremt ét eller flere af følgende tre forhold er til stede: 1) Der fore-kommer i produktet stoffer, der kan forårsage sygdom, 2) Der konstateres forhold, der kanudgøre en fare for dyr eller mennesker eller 3) Der er mistanke om, at produktet kommer fraet område med en epizootisk sygdom. Disse forhold er stort set identiske med dem, der gæl-der, når grænsekontrollen udtager prøver fra levende dyr, jævnfør afsnit 5.5.2. Revisionsen-heden har i denne undersøgelse fokuseret på foder til produktionsdyr, da dette vil kunne udgø-re en fare for dyr og derigennem også senere i fødekæden for mennesker.Undersøgelsen har vist, at kun én fødevareregion har udtaget stikprøver af animalske bipro-dukter til laboratorieanalyse i 2008. Det drejer sig om Fødevareregion Syd, der i 2008 udtogfem stikprøver af fiskemel. Antallet af prøver til laboratorieanalyse udtaget i de tre fødevare-regioner fremgår af tabel 3.Tabel 3: Opgørelse over antal prøver udtaget af animalske biprodukter til laboratorie-prøve på grænsekontrolstederne i 2008Antal partier af animalske Antal udtagne prøverbiprodukter modtaget ved til laboratorieanalysegrænsekontrolstederne i2008NordAalborg86 (25 % dyrefoder)0Århus438 (15 % dyrefoder)SydEsbjerg35 (0 % dyrefoder)5Fredericia86 (80 % dyrefoder)ØstKastrup / Frihavnen574 (25 % dyrefoder)0Kilde: Indberetning fra fødevareregionerne. Det dyrefoder, som Revisionsenheden ud fra registrerin-gerne har kunnet identificere som foder til kæledyr, er ikke med i opgørelsen.Fødevareregi-onGrænsekontrolsted

Det fremgår af tabel 3, at der er forskel på, hvorvidt regionerne i 2008 benyttede sig af mulig-heden for at udtage prøver af animalske biprodukter for at undersøge, om biprodukterne kunneudgøre en potentiel risiko for mennesker eller dyr, eksempelvis i form af indførsel af en smit-som husdyrsygdom til Danmark fra 3. lande. Revisionsenheden konstaterer eksempelvis, atgrænsekontrollen i Kastrup ved samtlige 574 partier vurderede, at der ikke skulle udtagesprøver til analyse. Ud af de 574 partier var der i 25 % tale om dyrefoder.Fødevarestyrelsens kommentar til rapporten:Grænsekontrollen er instrueret i at foretage laboratorieanalyse af animalske biprodukter, hvor græn-sekontrollen skønner, at det er nødvendigt, eksempelvis ved mistanke om en uregelmæssighed.

Konklusioner i kapitel 5Revisionsenheden har undersøgt, om Fødevarestyrelsen har foretaget en praktisk imple-mentering af fødevareforligets punkter vedrørende import. Undersøgelsen har vist, at Fø-devarestyrelsen har sikret sig, at der er iværksat initiativer, som samlet bidrager til at im-plementere fødevareforligets tiltag vedrørende import. Det er dog ikke alle initiativerne,der er taget i anvendelse endnu. Det gælder eksempelvis de nye påbudsmuligheder.Det er også undersøgt, om Fødevarestyrelsen sikrer, at kontrollen med indførsel fra sam-handelsområdet og 3. lande i fødevarevirksomheder er tilrettelagt i overensstemmelse medretningslinjer. Undersøgelsen viser, at fødevareregionerne gennemfører kontrollen i hen-hold til retningslinjerne. I retningslinjerne og Fødevarestyrelsens model til fordeling afressourcer prioriteres der imidlertid ikke meget tid til kontrol i virksomheder, der importe-rer ikke-animalske fødevarer fra 3. lande. Revisionsenheden anbefaler derfor Fødevaresty-relsen at overveje, hvordan det kan sikres, at også disse virksomheder tilgodeses ved plan-lægning og budgettering af kontrollen for at sikre, at der er tilstrækkelig tid til rådighed.Revisionsenheden har endvidere undersøgt, om Fødevarestyrelsen iværksætter kontrolakti-viteter og har redskaber til at opspore, om der importeres og markedsføres ulovlige fødeva-rer. Undersøgelsen har vist, at dette generelt gør sig gældende, men at fødevareregionerneanvender redskaberne i forskelligt omfang. Fødevarestyrelsen har ingen overordnede stra-tegiske indsatsmål på dette område, hvilket betyder, at indsatsen ikke er koordineret ogstyret centralt fra Fødevarestyrelsen i Mørkhøj. Fødevarestyrelsen har dog i de senere årvia bekendtgørelser og cirkulærer øget opmærksomheden på at kunne identificere animal-ske fødevarer, der forsøges indsmuglet. Hvad angår arbejdet med at koordinere kontrollenmellem kontor- og lagervirksomhed, blandt andet med henblik på at opspore ulovligt ind-førte fødevarer, spiller Fødevarekontrollens Rejsehold en væsentlig rolle. Revisionsenhe-den vurderer dog, at Fødevarestyrelsen fortsat har en udfordring med denne koordinering.Revisionsenheden har endvidere undersøgt, om Fødevarestyrelsen sikrer sig, at der følgesop på, om virksomheder overholder tilbagetrækning af sundhedsskadelige eller på andenvis ulovlige produkter. Undersøgelsen viser, at Fødevarestyrelsens fødevareberedskabsen-hed har en central rolle i at sikre systematisk styring af tilbagetrækningssager. Fødevare-styrelsen er igennem dette arbejde med til at sikre, at der følges tæt op på, om virksomhe-der overholder tilbagetrækning af sundhedsskadelige eller på anden vis ulovlige produkter.Slutteligt har Revisionsenheden undersøgt, om fødevareregionerne kontrollerer, at gæl-dende regler vedrørende dyresundhed og dyrevelfærd er overholdt i forbindelse med ind-førsel fra samhandelslande og fra 3. lande. Undersøgelsen har vist, at der ved import fra3. lande foretages veterinærkontrol af levende dyr på grænsekontrollen, og at Fødevare-styrelsen i 2008 prioriterede at udføre dokumentkontrol ved indførsel af levende dyr. Un-dersøgelsen har også vist, at udtagning af prøver til laboratorieanalyse på baggrund afmistanke om sundhedsrisiko ved dyr ikke fandt sted i 2008, og at det kun sjældent fandtsted for animalske biprodukter.

I dette opsamlende kapitel beskriver Revisionsenheden de overordnede og tværgående træk,som revisionsundersøgelsen har vist om kontrollen med indførsel fra samhandelslande og 3.lande af fødevarer, levende dyr, animalske biprodukter og materialer og genstande.Kapitlet bygger dermed ikke på nye undersøgelsespunkter og er derfor anderledes bygget opend de øvrige kapitler i rapporten. Kapitlet samler op på nogle af de generelle fund og kon-klusioner, der er kommet frem ved undersøgelsen. Revisionsenheden fremhæver nogle tvær-gående træk fra undersøgelsen af henholdsvis den overordnede prioritering og organisering afkontrollen, den centrale styring og koordinering og den sammenhæng, der er til den konkreteudførelse af kontrollen i regionerne.Der er tre forhold, som Revisionsenheden på baggrund af undersøgelsen af importkontrollenvil trække frem. Det drejer sig om følgende:•••Betydningen af organiseringen af importkontrollen.Betydningen af den regionale struktur for kontrollen.Ansvarsfordelingen omkring importkontrollen.

Kontrollen med import indgår som en integreret del af al anden kontrol med virksomhederne,og det er alene grænsekontrollen og enkelte kontrolprojekter, der kan udskilles økonomisk ogaktivitetsmæssigt. Efter Revisionsenhedens vurdering har dette betydning for importkontrol-len.For det første er udmøntningen af en overordnet prioritering af importkontrollen i forhold tilandre kontrolområder vanskeliggjort af, at det i relation til den ordinære kontrol er svært atafrapportere og generere ledelsesinformation specifikt om denne kontrol. Det skyldes, at im-portkontrollen er en integreret del af den øvrige kontrol i virksomhederne, og at der derfor ik-ke er et særskilt aktivitetsnummer til registrering af kontrol med import. De anvendte ressour-

At importkontrollen er en integreret del af den øvrige kontrol betyder, at alle de emner, somvedrører import, er fordelt ud over de fleste kontorer i Mørkhøj. Revisionsenheden vurderer,at det derfor kræver en særlig indsats at koordinere de emner, der har relevans for importkon-trollen mellem kontorerne i Mørkhøj. Samtidig er forholdene omkring importkontrollen ogimportmønstrene dynamiske, hvilket betyder, at risikovurderingen og risikoprioriteringen skalfinde sted i en dynamisk proces og organiseres under hensyntagen til de krav, som forvaltnin-gen generelt er underlagt, nemlig at være effektiv i udnyttelsen af ressourcer. Det gør koordi-neringen og strukturen i Fødevarestyrelsen omkring importkontrollen særlig vigtig.Fødevarestyrelsen skønner, at forligets målsætninger om en styrket importkontrol i 2008 harkostet 4 mio. kr. som bevilget, men undersøgelsen viser, at der er en særlig udfordring i at re-degøre for og dokumentere, at importkontrollen tilsvarende er styrket. Udfordringen beror på,at der dels ikke kan laves opgørelser over, hvad den ekstra bevilling konkret har været brugttil og dels, at det ikke kan opgøres, hvor ofte import og samhandel kontrolleres ved kontrolbe-søg i virksomhederne. I den forbindelse er det efter Revisionsenhedens vurdering vigtigt, atFødevarestyrelsen fastholder sit fokus på den effekt, som en styrket importkontrol skal haveog på de initiativer, der er iværksat for at opnå dette. Det vil anvendelsen af værktøjerne i ef-fektstyringsmodellen kunne bidrage til, eksempelvis opstilling og identificering af effektmålog udarbejdelse af opgavehierarkier.

I 2006 fandt der en omstrukturering sted i fødevareregionerne. Tidligere var der 10 regionermed hver sin fødevareafdeling og hver sin veterinærafdeling. Under veterinærafdelingernehørte grænsekontrolstederne. Ved omstruktureringen blev regionerne slået sammen til tre re-gioner med 2-4 kontrolafdelinger i hver. Kontrolafdelingerne fik ansvar for både de fødeva-remæssige og veterinære kontrolopgaver – herunder også grænsekontrollen.Nedenfor følger en gennemgang af, hvilken betydning den regionale organisering har for kon-trollen med indførsel af fødevarer, dyr og biprodukter fra 3. lande under overskrifterne:••Den regionale omstrukturering i 2006 er ikke fuldt indarbejdet i arbejdsprocesser.En stærk regional struktur vil kunne optimere kontrollen.

Revisionsenheden vurderer på baggrund af undersøgelsen, at regionernes måde at strukturereog koordinere arbejdet på efter omstruktureringen i 2006 på nogle områder ikke virker tilpas-set til organiseringen i tre regioner og 10 kontrolafdelinger. Det giver sig til udtryk i en ræk-ke forskellige forhold.For det første anvendes TRACES forskelligt i kontrolafdelinger indenfor samme region tilplanlægning af kontrollen i fødevarevirksomheder med import. TRACES er som nævnt i afsnit4.3 primært et værktøj for grænsekontrollen samt et redskab i forbindelse med samhandel medlevende dyr, men kan dog også anvendes af kontrolafdelingerne til at målrette kontrollen medfødevarevirksomheder med importaktivitet.For det andet er der ikke regionale erfaringsudvekslingsgrupper på området for kontrol af im-port i virksomhederne. Der er derimod erfaringsudvekslingsgrupper lokalt i kontrolafdelin-gerne. Ekspertisen til at udføre importkontrol er heller ikke samlet i regionerne, men er for-delt i kontrolafdelingerne.For det tredje koordineres kontrollen mellem lagervirksomhed og kontorvirksomhed ikke altidmellem kontrolafdelingerne indenfor samme region.For det fjerde afspejler strukturen i supervisionen af grænsekontrolstederne ikke den nuvæ-rende regionale struktur med tre fødevareregioner. Således superviseres grænsekontrolsteder-ne af kontrolafdelingerne i stedet for at samle ekspertisen hertil i regionerne.Fødevarestyrelsen kommentar til rapporten:Fødevarestyrelsen finder, at den regionale struktur er indarbejdet i arbejdsprocesser.Det er kontrolchefen, der har det direkte ansvar for grænsekontrollen, og som fører tilsyn medgrænsekontrolstedet, som foretager supervisionen.

Viden og kompetencer er forankret lokalt i kontrolafdelingerne - og ikke regionalt. Det harden betydning, at værktøjer til at målrette og dermed optimere kontrollen bruges forskelligt ikontrolafdelingerne. Det betyder også, at koordineringen af kontrollen mellem kontrolafde-lingerne ikke bliver optimal i forbindelse med eksempelvis kontrollen i kontorvirksomhederog de lagre, hvor varerne oplagres.At kontrolekspertisen ikke er samlet i regionerne betyder for grænsekontrolstederne, at kon-trollen nogle steder bliver ressourcekrævende, da personale, der alene i begrænset omfang ud-fører grænsekontrol, skal holdes fagligt opdateret. At ekspertisen til at supervisere grænse-kontrolstederne ikke er samlet i regionerne, har efter Revisionsenhedens vurdering også denbetydning, at måden at styre og følge op overfor grænsekontrolstederne ikke bliver ensartetinden for samme region. Ved at samle ekspertisen på det regionale niveau kunne man i højeregrad sikre, at supervisor havde de optimale faglige kompetencer og forudsætninger til at fun-gere som sparringspartner for grænsekontrolstederne ved supervisionen.

Undersøgelsen har vist, at der i praksis i enkelte situationer er tvivlstilfælde eller utilstrække-lig kommunikation til at afklare ansvarsfordelingen. På baggrund af undersøgelsen vil Revisi-onsenheden fremhæve følgende forhold:For det første springes det regionale led i ansvarskæden over, når Fødevarestyrelsen i Mørk-høj ikke har fokus på den regionale styring af grænsekontrollen, men i stedet har fokus på denkonkrete kontrolgennemførelse ved grænsekontrolstederne, herunder også grænsekontrolste-dernes procedurer for kontrollen. Fødevarestyrelsen har som nævnt i afsnit 4.1.3 valgt, at bådeMørkhøjs supervision og regionernes supervision af grænsekontrolstederne skal være en virk-somhedssupervision frem for at lade den ene være en systemsupervision. Det har efter Revisi-onsenhedens vurdering som konsekvens, at regionernes rolle i supervisionen ikke afspejler detansvar, de har for at styre grænsekontrollen.For det andet viser undersøgelsen, at der er uklarhed om, hvem der skal udarbejde en vejled-ning om den praktiske udførelse af prøveudtagning til laboratorieanalyse ved import af leven-de dyr fra 3. lande. Som nævnt i afsnit 5.5.2 har Fødevarestyrelsen i Mørkhøj udtalt, at græn-sekontrolstederne skal udarbejde deres egne procedurer for udtagning af prøver af hov- ogklovbærende dyr, og samtidig har to af fødevareregionerne oplyst, at de savner en instruksmed procedurer fra Fødevarestyrelsen i Mørkhøj, som beskriver prøveudtagningen. Det harmedført, at prøver til laboratorieanalyse ikke er udtaget under henvisning til den manglendeprocedurebeskrivelse. Fødevarestyrelsen forventer dog i 2009 at kunne udarbejde en vejled-ning om procedurer for prøveudtagning.For det tredje har Fødevarestyrelsen i Mørkhøj ikke overblik over regionernes anvendelse afTRACES til at målrette kontrollen i virksomheder, der importerer fødevarer - uagtet at TRA-CES ikke primært er tænkt som et redskab til kontrollen med importvirksomhederne. Mørkhøjkoordinerer og styrer ikke brugen af TRACES til dette formål. Som følge heraf anvendesTRACES forskelligt i kontrolafdelingerne.Fødevarestyrelsens kommentar til rapporten:Fødevarestyrelsen finder ikke, at ansvarsfordelingen mellem Mørkhøj og fødevareregionerne eruklar.

Mørkhøjs supervision af grænsekontrollen blev etableret efter FVO-inspektionen i 2003, hvor FVOkonstaterede, at der manglede central overvågning af grænsekontrollen. Organiseringen af supervisi-onen er underlagt FVO’s anbefalinger. Fødevarestyrelsen følger FVO’s anbefalinger.Der er ikke uklarhed over hvem, der skal udarbejde instrukser til fødevareregionerne, idet denne op-gave ligger placeret i Mørkhøj. Mørkhøj vil i 2009 udarbejde cirkulære til fødevareregionerne omveterinær kontrol af levende dyr, herunder stikprøvevis udtagning af blodprøver til laboratorieanaly-se.Kontrolafdelingerne anvender TRACES som forskrevet i forbindelse med import og samhandel aflevende dyr samt ved import af animalske produkter fra 3. lande. Fødevarestyrelsen prioriterer, atfødevareregionerne anvender TRACES i overensstemmelse med lovgivningen.

OpsummeringRevisionsenheden samler i dette kapitel op på nogle tværgående problemstillinger, somhar vist sig ved undersøgelsen af importkontrollen.Importkontrollen indgår som en del af al anden kontrol med virksomhederne, og det eralene grænsekontrollen og enkelte kontrolprojekter, der kan skilles økonomisk og aktivi-tetsmæssigt ud. Det følger heraf, at det ikke kan opgøres, hvor mange ressourcer der sam-let set anvendes til importkontrol. Det har betydning for Fødevarestyrelsens mulighederfor at styre og prioritere importkontrollen samt for budgetteringen af denne. Det har ogsåbetydning for afrapporteringen af indsatsen i forbindelse med den del af den styrkede im-portkontrol, som finder sted som ordinær kontrol i virksomhederne, og som blev politiskvedtaget med fødevareforliget i 2007.Organiseringen af området giver ligeledes efter Revisionsenhedens vurdering nogle særli-ge udfordringer med at koordinere kontrollen. Organiseringen i tre regioner og 10 kon-trolafdelinger efter omstruktureringen i 2006 virker på nogle områder ikke indarbejdet iregionernes måde at strukturere og koordinere arbejdet. Der finder således ikke altid enkoordinering sted af arbejdet med importkontrol mellem kontrolafdelingerne i regionerne.Den formelle ansvarsfordeling mellem Fødevarestyrelsen i Mørkhøj og fødevareregioner-ne fremgår af lovgivningen. I praksis er der imidlertid i enkelte situationer tvivlstilfældeeller utilstrækkelig kommunikation til at sikre, at de rigtige tager ansvaret for en opgave.Det drejer sig eksempelvis om opfølgning på FVO-inspektioner af grænsekontrolstederne,vejledning om udtagning af blodprøver fra dyr på grænsekontrolstederne, styringen af

Fødevarekontroludvalgets bemærkningerImporten fra 3. lande og indførslen fra EU og samhandelslandene af fødevarer er steget mar-kant i Danmark i de sidste 30 år og udgør i dag over halvdelen af fødevareforbruget. Importog indførsel er desuden et meget dynamisk område, som kræver stor overvågenhed fra kon-trollens side. Det giver en række tværgående udfordringer i relation til den offentlige kontrolmed fødevarer. Derfor er det efter Fødevarekontroludvalgets opfattelse væsentligt, at Fødeva-restyrelsens importkontrol er stærkt organiseret.Ulovligt importerede fødevarer kan medføre betydelige risici både af fødevaresikkerheds- ogdyresundhedsmæssig karakter. Fødevarekontroludvalget finder derfor, at Fødevarestyrelsenbør sætte strategisk fokus på at opspore ulovlig import. Samtidig skal Fødevarekontroludval-get anbefale, at Fødevarestyrelsen i højere grad opfordrer politi og SKAT til at lave fælleskampagner med det formål at opspore ulovlig import. De offentlige myndigheders mulighedfor at opspore ulovlig import kræver, at myndighederne samarbejder og koordinerer indsatsen.Fødevarekontroludvalget påpeger, at det er væsentligt at sikre den danske dyresundhed. Ind-førslen af klovbærende dyr fra EU til Danmark er pt. i stigning. Grænsekontrollen bør have defornødne retningslinjer og redskaber til at udtage blodprøver på levende dyr, der importeres tilDanmark. Fødevareregionerne bør have fokus på ved stikprøver at kontrollere levende dyr,der indføres til Danmark.De regionale fødevareafdelinger bør både internt i regionerne samt på tværs heraf have fasteprocedurer for, hvordan kontrollen i importvirksomhedernes kontorer og lagre koordineres, såkontrollen med dokumenter og fødevarer kan blive udført samtidig. Dette bør særligt ses i ly-set af, at det er udbredt indenfor detailhandelen, at lagre og kontorer er adskilt fra hinanden.I fødevareforliget fra 2007 blev der lagt vægt på, at Fødevarestyrelsen i højere grad skullevejlede importørerne om egenkontrollen. Det har blandt andet udmøntet sig i, at styrelsen harudarbejdet en ny vejledning til formålet og har gennemført en kontrolkampagne. Fødevare-kontroludvalget finder det positivt, at der er kommet øget fokus på vejledning af virksomhe-derne. Imidlertid betyder Fødevarestyrelsens organisering af fødevarekontrollen, at det ikke ermuligt for styrelsen at opgøre, hvor stor en del af kontrollen i virksomhederne der er rettetmod importerede og indførte varer. Det skyldes, at visse dele af importkontrollen er en inte-greret del af den øvrige virksomhedskontrol og ikke registreres særskilt. Det har bl.a. somkonsekvens, at styrelsen ikke kan opgøre, om særbevillinger givet til dette område anvendesefter hensigten. Blandt andet kan Fødevarestyrelsen ikke opgøre, om en merbevilling på 4mio. kr. givet i forbindelse med fødevareforliget i 2007 til at styrke importkontrollen er an-vendt til formålet. Samtidig gør organiseringen det ikke muligt at få information om import-kontrollen, hvilket medfører en udfordring for Fødevarestyrelsen med at prioritere denne kon-trol særskilt. Det er uheldigt set i lyset af områdets størrelse og væsentlighed.Fødevarekontroludvalget bemærker, at Fødevarestyrelsen i øjeblikket tager del i et projekt,der skal afklare, om der skal implementeres effektstyring i styrelsen. Formålet med effektsty-

ring er blandt andet at skabe en klarere sammenhæng mellem ressourcer og resultater. Fødeva-rekontroludvalget ser frem til, at effektstyring implementeres i Fødevarestyrelsen.I forbindelse med Fødevarestyrelsens håndtering af EU-restriktioner på fødevarer finder Fø-devarekontroludvalget, at styrelsen bør afrapportere til EU-Kommissionen som påkrævet. Fø-devarekontroludvalget finder samtidig, at det ud fra en risiko- og ressourcebetragtning ikkevar ufornuftigt, at Fødevarestyrelsen undlod at lave analyser for forbudte GMO i ris ogrisprodukter fra Kina, selvom Kommissionen havde besluttet, at medlemslandene skulle udfø-re kontrol med de pågældende produkter.Rapporten viser, at den regionale supervision af grænsekontrollen foretages af de enkelte kon-trolafdelinger i stedet for at være organiseret på regionalt niveau. Fødevarestyrelsen er i maj2009 overgået til en ny regional organisering. Fødevarekontroludvalget skal i den anledninganbefale, at Fødevarestyrelsen overvejer, om supervisionen af grænsekontrollen er organiseretbedst muligt.Fødevarekontroludvalget bakker op om Revisionsenheden anbefaling om, at Fødevarestyrel-sen sætter fokus på fødevareregionernes brug af TRACES som støtte til kontrollen i import-virksomhederne. Fødevarekontroludvalget finder tillige, at de tilsynsførendes kompetencer tilat anvende TRACES til kontrollen i importvirksomhederne bør forbedres.

Bilag 1: OrdlisteI dette bilag kan ses en forklaring og definition af nogle af de centrale begreber og udtryk, derer anvendt i rapporten. Begreberne er nedenfor listet alfabetisk.AM-kontrol:Ante Mortem kontrol: Dyrlæge-syn af de levende dyr før slagtning foretages.Fjerkræ synes i besætningen før slagtning.Anden kontrol:De fleste kontrolopgaver kan udføres i forbindelse med ordinære eller ekstrakontrolbesøg. I de tilfælde, hvor opgaverne ikke bliver udført i forbindelse med ordinære ellerekstra kontrolbesøg, gennemføres kontrolbesøget som ”anden kontrol”. Eksempler på opga-ver, som kan udføres som ”anden kontrol”, fordi virksomhedernes kompleksitet, størrelse elleraktiviteter gør, at opgaverne ikke kan nås indenfor den fastsatte standardfrekvens, er blandtandet kontrol med importaktiviteter ud over kontrol med indførsel af ikke-animalske fødeva-rer mv. med særlige restriktioner.Cargomanifest:Godsfortegnelse over lasten i et fly eller på et skib.CVED:CVED står forCommon Veterinary Entry Documentog er et dokument, som skal led-sage animalske produkter fra 3. lande og levende dyr ved indførsel til Danmark og visse ani-malske biprodukter (samt levende dyr ved udførsel fra Danmark).Danmarks integrerede, flerårige, nationale kontrolplan:EU's medlemsstater skal i henhold tilEuropaparlamentets og Rådets kontrolforordning (forordning (EF) nr. 882/2004), artikel 41,udarbejde en integreret, flerårig, national kontrolplan med generelle oplysninger om opbyg-ningen og tilrettelæggelsen af de kontrolområder, der er omfattet af forordningen, det vil sigekontrollen med foderstoffer, fødevarer, dyresundhed og dyrevelfærd. Danmarks nationalekontrolplan er blevet til i et samarbejde mellem Fødevarestyrelsen og Plantedirektoratet.Dobbelt krydskontrol:Når to eller flere lister kontrolleres op imod hinanden for at sikre, atlisternes indhold stemmer overens. Det vil her sige, at cargomanifester og hav-ne/lufthavnslister krydstjekkes med forhåndsanmeldelser.Effekt:Effekt = outcome = et udtryk for den effekt, som institutionens produkter eller ydelserskaber for brugerne eller samfundet. Effekt kan også udtrykkes som: At nå sin mission givetde faglige og politiske mål.Epizootisk sygdom:Epizootisk / epidemisk udvikling af en sygdom indtræder, når antallet afnye tilfælde af sygdommen, den såkaldte incidens, stiger eksponentielt. En typisk epidemi-kurve ses ved mund- og klovsyge, hvor antallet af nye tilfælde ca. fordobles hver uge underopbygningen af epizootien.Fødevareinstituttet:Fødevareinstituttet er en del af Danmarks Tekniske Universitet (DTU) oghar til opgave at forske, undervise og rådgive inden for ernæring, fødevaresikkerhed, miljø ogsundhed.FødevarestyrelsenogFødevarestyrelsen i Mørkhøj:Fødevarestyrelsen består af en central en-hed i Mørkhøj og tre fødevareregioner. I rapporten er anvendt betegnelserne Fødevarestyrel-

sen i Mørkhøj, når der alene henvises til den centrale enhed, samt betegnelsen Fødevarestyrel-sen, når der henvises til hele styrelsen inklusive fødevareregionerne.FVO:EU-Kommissionens Food and Veterinary Office.Horisontal og vertikal styring:Begreberne er udtryk for det perspektiv, hvorefter en instituti-on varetager sine opgaver. Horisontal styring handler om, hvordan institutionen løser sine op-gaver ud fra interne procedurer, retningslinjer og tildelte ressourcer, mens vertikal styringhandler om, hvordan institutionens ledelse agerer i henhold til den politiske styring, de admi-nistrative krav samt forventninger fra virksomheder og borgere.Kontorimportører:Virksomheder, som importerer fødevarer, men som ikke selv oplagrer sinefødevarer. Fødevarerne er i stedet oplagret på eksempelvis lagerhoteller.Lagerhotel:Lagerhoteller er virksomheder, som oplagrer varer for andre. Varerne ejes af enanden, eksempelvis en kontorimportør.Opgavehierarkier:Sammenhængen mellem de aktiviteter, der beskrives i kr. i budgetter ogregnskab, ressourcer (input), de aktiviteter der gennemføres for at nå resultater, produkter ogydelser (output), mission og effekt.RASFF:Rapid Alert System for Food and Feed. Det er Kommissionens varslings- og medde-lelsessystem og gælder for landene indenfor samhandelsområdet. RASFF blev oprettet i 1978.Tredjeledskontrol:Kontrol i 3. led i fødevarekæden. 1. led er producenten / importøren, 2. og3. led i fødevarekæden er de senere led / aftagere, som produktet distribueres videre til.Web–alert:På Fødevarestyrelsens hjemmeside er der et særligt punkt med et skema om tilba-getrækning kaldet web–alert. En web–alert er den tekst, der udarbejdes til hjemmesidens listeover tilbagetrukne fødevarer. Den følges af en Rapid Alert notifikation, når andre lande er in-volveret.