NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)den 7. september 20091.Meddelelse fra Kommissionen til Rådet om markedssituationen for mælk ogmejeriprodukter i 2009KOM (2009) 385Nyt notat

Resumé

Markedssituationen for mælk blev drøftet på Det Europæiske Råd den 18.-19. juni 2009, og i kon-klusionerne fra mødet blev Kommissionen anmodet om at udarbejde en dybtgående markedsanaly-se. Analysen skulle indeholde eventuelle muligheder for at stabilisere markedet, men samtidig re-spektere resultatet af sundhedstjekket. Kommissionens rapport gennemgår de allerede iværksattetiltag samt redegør for yderligere muligheder for at stabilisere markedet. Kommissionen fastholder,at resultaterne af sundhedstjekket skal respekteres, herunder forøgelsen af mælkekvoterne frem tilkvoternes afskaffelse i 2015.BaggrundKommissionen har ved KOM(2009) 385 af 22. juli 2009 fremsendt en meddelelse om markedssitu-ationen for mælk og mejeriprodukter i 2009. Meddelelsen er oversendt til Rådet i en dansk sprog-udgave den 27. juli 2009.Markedssituationen for mælk blev drøftet på Det Europæiske Råd den 18.-19. juni 2009, og derblev fremlagt følgende konklusioner: ”Det Europæiske Råd drøftede den nuværende situation påmælkemarkedet. Det opfordrede Kommissionen til at fremlægge en dybtgående markedsanalyse in-den for de næste to måneder, der omfatter eventuelle muligheder for at stabilisere mælkemarkedetog samtidig respekterer resultatet af sundhedstjekket.”Meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 7. september 2009 medhenblik på præsentation og udveksling af synspunkter.NærhedsprincippetDer er tale om en meddelelse og ikke om forslag til egentlige retsakter. På denne baggrund erspørgsmålet om nærhedsprincippet ikke relevant.Formål og indholdMeddelelsen beskriver reformerne af den fælles landbrugspolitik med Dagsorden 2000, reformen i2003 og sundhedstjekket i 2008. Der er med reformerne løbende sket en markedsorientering afmælkesektoren med en reduktion af interventionsprisen på mælk, der blev kompenseret i form af di-rekte støtte til mælkeproducenterne. Med sundhedstjekket blev der opnået enighed om en gradvisforøgelse af mælkekvoterne for at sikre en blød landing inden kvoternes afskaffelse i 2015.I forhold til markedssituationen for mælk nævnes det, at mælkeproduktionen i EU ved udløbet afkvoteåret 2008/2009 den 31. marts 2009 var 4,2 % under EU’s samlede mælkekvote. Kun få med-2

lemsstater havde overskredet deres kvote. Det omtales samtidigt, at situationen på verdensmarkedet,med øget produktion i store eksportlande som New Zealand, Australien og indtil for nylig i USA,sammenholdt med vigende efterspørgsel har påvirket EU’s eksport i nedadgående retning. Fald iEU’s eksport og fald i den interne efterspørgsel, har medført store prisfald. Således er producentpri-sen i EU faldet omkring 10 cent/kg og er i gennemsnit nu nede på omkring 24 cent/kg. De priser,hvortil der kan ske opkøb til intervention af smør og skummetmælkspulver ækvivalerer med enproducentpris på 21 cent/kg.Kommissionen forudser på kort sigt kun en marginal forbedring af markedssituationen på baggrundaf en lille øgning i efterspørgslen. Da der ikke p.t. forventes stigende priser på EU’s marked, kander påregnes stigende interventionslagre for smør og skummetmælkspulver. Kommissionen forud-ser også, at eksportrestitutioner fortsat vil være nødvendige.

Gennemførte tiltag

Meddelelsen nævner en række tiltag, der allerede er gennemført med henblik på at hjælpe mælke-sektoren, herunder støtte til privat oplagring af smør, fortsat opkøb ved intervention, fremskyndetudbetaling af direkte støtte og genindførsel af eksportrestitutioner tilbage i januar 2009. Der er p.t.oplagret 105.800 tons smør ved privat oplagring, og der er opkøbt 81.900 tons smør og 231.000tons skummetmælkspulver ved intervention. Desuden har Kommissionen, som led i bestræbelsernefor at afhjælpe situationen på mælkemarkedet, fastsat regler, som fremskynder tidsfristerne for atsøge om promotionskampagner for mælk og mejeriprodukter.

Planlagte tiltag

I meddelelsen overvejes blandt andet følgende tiltag med henblik på at støtte mælkesektoren:Forlængelse af intervention:Med henvisning til den usædvanlige situation på mejerimarkedethar Kommissionen fremlagt forslag om at videreføre interventionsopkøb af smør og skummet-mælkspulver efter den 31. august 2009 midlertidigt for 2009/10 og potentielt også for 2010/11.En forlængelse af interventionsperioden til den 28. februar 2010 kræver, at Rådet på baggrundaf udtalelse fra Europa-Parlamentet vedtager Kommissionens forslag. Idet Europa-Parlamentetendnu ikke har konstitueret sig, har Kommissionen midlertidigt forlænget interventionsperiodentil 30. november 2009 med hjemmel i en nødprocedure i artikel 191 i Rådets forordning (EF) nr.1234/2007.Skolemælk:Kommissionen har forberedt ændringer i reglerne om de produkter, der kan udbydesunder skolemælksordningen. Ændringerne vedrører en udvidelse af listen med støtteberettigedeprodukter. Det foreslås at nedsætte kravet til minimumsindholdet af mælkebestanddele i visse afprodukterne til 75 %. Kommissionen har endvidere lagt op til, at den maksimale mængde suk-ker, der kan tilsættes produkterne, sættes op fra 7 % til 9 %. Der lægges op til, at de ændrederammer er frivillige, således at medlemsstaterne stadigt kan administrere skolemælksordningenefter de nuværende regler. Forslaget kan vedtages i en forvaltningskomitéprocedure.Mælkekvoter:Kommissionen lægger vægt på, at sundhedstjekket skal respekteres, som det ogsåfremgår af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i juni 2009. Sundhedstjekket indebærer, atkvoterne skal forøges med 5 % over 5 år, med 1 % årligt frem til kvoternes afskaffelse i 2015,3

med henblik på at sikre en blød landing af kvotesystemet. Kommissionen afviser derfor ideerom reduktion af kvoten med 5 % eller fastfrysning af kvoterne. Det ville ikke være juridisk mu-ligt at inddrage den første et-procentstigning af kvoten for kvoteåret 2009/2010 på grund af pro-ducenternes berettigede forventninger. Kommissionen overvejer dog muligheden for midlerti-digt at tillade medlemsstaterne, hvor den nationale kvote ikke er overskredet, men hvor myn-dighederne har opkrævet overskudsafgift ved producenter, som har overskredet deres individu-elle kvote, at undlade at tilbagebetale afgifterne til de producenter, der har betalt afgiften. Deinddragne midler kan for eksempel anvendes til støtte til producenter, der ønsker at ophøre medderes produktion. Efter de gældende regler i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 kan der kunopkræves overskudsafgift hos de producenter, der har overskredet deres individuelle kvoter,hvis medlemsstatens nationale kvote også er overskredet.Endvidere overvejer Kommissionen at gøre det muligt for medlemsstaterne ikke at håndhævereglen i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 artikel 72, stk. 2 om at mindst 85 % af producen-ternes individuelle kvote skal udnyttes. Denne eksisterende mulighed for medlemsstaterne tilikke at håndhæve reglen om mindsteudnyttelse af kvoten vil medføre større mængde uudnyttetkvote og dermed mindre produktion end, hvis producenter der ikke udnytter deres kvote, frata-ges kvoten eller tvinges til at afhænde den. Endelig vil Kommissionen overveje at gøre det mu-ligt, for medlemsstaterne at reservere kvoteudvidelserne til brug for direkte salg, hvilket i prak-sis vil medføre, at udvidelserne ikke udnyttes.Statsstøtte:Kommissionen overvejer at ændre reglerne forde minimisstatsstøtte til den primærelandbrugssektor, således at der midlertidigt frem til udgangen af 2010 kan ydesde minimisstatsstøtte på 15.000 € (ca. 112.000 kr.) pr. landbrugsbedrift over 3 år mod tidligere 7.500 € (ca.56.000 kr.). Det vil gælde alle landbrugsbedrifter og ikke alene mælkebedrifterne.Artikel 68:Kommissionen henviser til medlemsstaternes mulighed for, med artikel 68 i Rådetsforordning (EF) nr. 73/2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for di-rekte støtte til landbrugere, at anvende dele af den direkte støtte til at yde støtte til mælkeprodu-centerne. Dele af støtten kan udgøre en koblet støtte til mælkeproducenterne.Forhøjelse af interventionspriserne:Kommissionen fastslår, at den nuværende interventionsprisikke vil blive hævet som led i at sikre mælkeproducenterne et vist indkomstniveau. Mælkepro-ducenterne er blevet kompenseret for nedsættelsen af interventionspriserne i form af en direktestøtte på ca. 5 milliarder € årligt. Den direkte støtte er nu afkoblet fra produktionen.Landdistriktsudvikling:Kommissionen påpeger desuden, at der under landdistriktspolitikken ermulighed for at støtte mælkesektoren, forbedre sektorens konkurrenceevne og opretholde mæl-keproduktionen i traditionelle mejeriregioner, hvor sektoren bidrager til at opretholde landdi-strikterne. Omstruktureringen af mælkesektoren er i forbindelse med sundhedstjekket i 2008blevet udpeget som en af de nye udfordringer, hvortil der kan ydes støtte til blandt andet inve-steringer og miljøvenlige produktionsformer. Der blev endvidere med den økonomiske genop-retningsplan i foråret 2009 afsat yderligere midler til bredbånd og de nye udfordringer i landdi-striktspolitikken.4

Slagtepræmie:Kommissionen omtaler desuden det amerikanske slagtepræmiesystem, som hartil hensigt at reducere antallet af malkekøer. Kommissionen beskriver kortfattet muligheden forat introducere en europæisk parallel med den begrundelse, at det er den mest direkte måde at re-ducere produktionen på og dermed udbuddet. Kommissionen finder dog denne mulighed van-skelig med den begrundelse, at det vil være svært at legitimere brugen af skatteyders penge påen sådan foranstaltning.Markedstransparens og fair konkurrence:Kommissionen peger på de eksisterende konkurren-ceregler som mulighed for at dæmme op for urimelig fordeling af profit til henholdsvis primær-producenter, forarbejdningsled og detailhandel. Kommissionens analyse viser, at på trods af sto-re prisfald på henholdsvis 31 % for konsummælk, 39 % for smør, 49 % for skummetmælkspul-ver og 18 % for ost, er forbrugerpriserne blot faldet med 2 %. Kommissionen finder på den bag-grund, at EU’s forsyningskæde for mejeriprodukter ikke fungerer effektivt. Kommissionen pe-ger i den forbindelse på producenternes mulighed for at slutte sig sammen for at bryde forar-bejdningsleddets og detailsektorens magt. Hermed kan producenterne sikre dialogen i hele kæ-den, idet konkurrencereglerne dog fortsat skal overholdes. Der kan desuden etableres branche-organisationer dækkende hele forsyningskæden med henblik på at fremme dialogen mellem ak-tørerne i kæden.

UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen.KonsekvenserMeddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, administrative eller lovgivningsmæssige konse-kvenser.HøringSagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer bemærker, at baggrunden for Kommissionens meddelelse er den meget al-vorlige udvikling i markedssituationen for mælk og mejeriprodukter, hvilket også har ramt danskemælkeproducenter og mejerier hårdt. Landbrug & Fødevarer noterer sig derfor med tilfredshed, atDet Europæiske Råd på deres møde i juni 2009 tog initiativ til den meddelelse, som Kommissionennu har udarbejdet, idet man anser meddelelsen som et nødvendigt grundlag for eventuelle yderligerepolitiske initiativer.Landbrug & Fødevarer anerkender i den forbindelse, at Kommissionen allerede har taget en rækkeinitiativer til stabilisering af markedet – senest med forslaget om forlængelsen af interventionsperi-oden for smør og skummetmælkspulver til og med februar 2010. Landbrug & Fødevarer har støttetdette forslag og henviser til selvstændigt høringssvar herom. Landbrug & Fødevarer vurderer, at enmeget væsentlig værdi ved dette tiltag er, at det vil give et klart signal til markedet om, at der ikkevil ske yderligere prisfald i interventionsperioden. Det vurderes endvidere, at det ikke vil føre til enmeget stor forøgelse af interventionsmængderne.

Generelt skal det dog understreges, at det er meget vigtigt for Landbrug & Fødevarer, at man i EUholder fast i den gradvise fortsatte markedsorientering og sikrer erhvervet en lang planlægningsho-risont. Samtidigt er det afgørende, at den fælles politik på området i så høj grad som muligt sikresog ikke undergraves af nationale særordninger. Det er derfor også vigtigt, at Det Europæiske Råd isit mandat til Kommissionen slog fast, at eventuelle tiltag skulle respektere resultatet af sundheds-tjekket.Landbrug & Fødevarer har følgende bemærkninger til konkrete elementer i meddelelsen:KvotesystemetLandbrug & Fødevarer noterer med stor tilfredshed, at Kommissionen står fast på kvoteudvidelser-ne på 5 x 1 %, som det blev besluttet i sundhedstjekket. Udvidelserne er nødvendige for at sikre engradvis markedsorientering af mælkesektoren og er nødvendige for at sikre forudsigelighed for er-hvervet, inden kvoterne afskaffes i 2015. Kommissionen overvejer muligheden for at tillade, atmedlemslandene kan undlade tilbagebetaling af opkrævet superafgift til de producenter, der har be-talt superafgift, uanset at medlemsstaternes nationale kvoteikkeer overskredet. Landbrug & Føde-varer respekterer, at ordningen kan være frivillig på landeniveau for en begrænset periode, men øn-sker dog ikke en sådan ordning i Danmark, da dette vil forhindre en effektiv udnyttelse af landekvo-ten og straffe de mest driftige producenter. Ydermere vil enkelte mælkeproducenter være tvunget tilat investere i yderligere kvote for at undgå superafgift, hvilket vil være en unødvendig udgift for et iforvejen trængt erhverv.StatsstøtteKommissionen nævner i meddelelsen muligheden for, at man midlertidigt kan forhøje loftet fordeminimisstatsstøtte til den primære landbrugssektor fra € 7.500 til €15.000; med andre ord give mu-lighed for, at man i hvert enkelt EU-land kan beslutte nationalt at yde en statsstøtte på op til godt kr.110.000 per bedrift. Landbrug & Fødevarer vil kraftigt advare mod et sådant tiltag, da det vil med-føre en yderligere markedsforvridning og fare for en renationalisering af landbrugsstøtten mellemde lande i EU, som ønsker at støtte deres landbrug og de lande, som ikke ønsker at støtte dereslandbrug. På grund af de varierende bedriftsstørrelser i Europa vil ændrede regler forde minimisstatsstøtte per landbrugsbedrift ydermere betyde, at mælkeproduktionen i lande med små land-brugsbedrifter støttes forholdsvis mere end i lande med store bedrifter præget af strukturtilpasning.Slagtepræmiesystem for malkekvægKommissionen nævner, at en EU-finansieret slagtepræmie til malkekvæg vil være den mest effekti-ve måde på kort sigt at reducere mælkeproduktionen og dermed udbuddet – men nævner samtidigt,at anvendelse af skattemidler til en sådan ordning vil være svær at retfærdiggøre. Landbrug & Fø-devarer er enig i Kommissionens vurdering af, at det vil være vanskeligt at legitimere brugen afskatteydernes penge på en slagtepræmie af denne type. Erhvervet kan derfor ikke støtte indførelsenaf en sådan EU-finansieret slagtepræmie, hverken på EU-niveau eller nationalt i Danmark.Omvendt er Landbrug & Fødevarer åbne for, at der i den aktuelle situation midlertidigt gives mu-lighed for, at andre EU-lande nationalt kan indføre ordningen. Ligeledes vil Landbrug & Fødevarervære indforståede med, at der skabes mulighed for, at sammenslutninger af producenter m.v. på fri-6

villigt grundlag etablerer egenfinansierede ordninger (inspireret af det amerikanske CWT Herd Re-tirement Scheme).Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil tage Kommissionens rapport til efterretning. Regeringen arbejder for, at markedsin-strumenter som intervention og prisstøtte enten ophører eller opretholdes på et minimum som et re-elt sikkerhedsnet. Regeringen vil endvidere modsætte sig en udskydelse af gennemførelsen af cen-trale dele af sundhedstjekket, således at strategien for afvikling af mælkekvoterne ligger fast. Rege-ringens principielle holdning er, at statsstøtte skal begrænses mest muligt.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer må forventes at være bred tilslutning til Kommissionens meddelelse, da en lang række med-lemsstater er bekymrede over udviklingen i mælkesektoren. Tyskland og Frankrig sendte den 2. juli2009 et brev til Kommissær Mariann Fischer Boel, hvori de udtrykte deres bekymring for situatio-nen i mælkesektoren. Efter meddelelsens offentliggørelse den 22. juli 2009 fremsendt de et nyt brevtil kommissæren. Det nye brev støttes af Østrig, Grækenland, Letland, Litauen, Slovakiet og Slove-nien. Begge breve lægger op til, at der tages mere hensyn til sektoren ved blandt andet at yde yder-ligere eksportstøtte, øgede minimisstatsstøtte satserne, fastfryse kvoteudvidelserne samt tillade ethøjere budget for salgsfremme/promotion inden for mælkesektoren.Italien har ligeledes fremsendt et brev med anmodning om støtte til oplagring af ost og støtte til op-hør af produktionen. Derudover har Italien blandt andet foreslået indførelse af krav om oprindel-sesmærkning af frisk mælk, langtidsholdbar mælk, mælkepulver og ingredienser til fremstilling afoste- og mælkeprodukter.På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2009 var der bred opbakning til forslaget om for-længelse af interventionsperioden, og en lang række medlemsstater efterspurgte ved den lejlighedflere støttetiltag i form af yderligere eksportrestitutioner, støtte til oplagring af ost, støtte til tilbage-trækning af malkekøer (slagtning) samt mere fleksible regler for national statsstøtte. Særligt Storbri-tannien og Danmark var forbeholdne overfor forslaget og ønskede en så kortvarig forlængelse af in-terventionsperioden som muligt, mens Italien og Grækenland var forbeholdne overfor forslaget, dadisse medlemsstater fandt, at der var behov for flere og bredere støttetiltag.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgMeddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets EuropaudvalgDer er oversendt grundnotat om forlængelse af interventionsperioden til Folketingets Europaudvalgden 21. juli 2009. Sagen har været forelagt med henblik på forhandlingsoplæg for Folketingets Eu-ropaudvalg den 10. juli 2009 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2009, jf. samle-notat oversendt den 2. juli 2009.Der er endvidere oversendt notat og grundnotat om tilpasningen af skolemælksordningen (komité-sag) til Folketingets Europaudvalg den 16. juli 2009.Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.7

Arbejdet i Gruppen på Højt Plan om Fødevareindustriens KonkurrenceevneKOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.

Resumé

I Kommissionens regi er gennemført en udredning med deltagelse af erhverv, forbrugere og enkeltemedlemsstater med henblik på en samlet vurdering af fødevareindustriens forudsætninger og mu-ligheder med henblik på konkurrencedygtighed. Rapporten fra arbejdet indeholder 30 anbefalingerog tilhørende køreplan for disses realisering.BaggrundEfter en konference i 2007 om den europæiske fødevareindustris konkurrenceevne oprettede Kom-missionen i april 2008 en "Gruppe på Højt Plan om Fødevareindustriens Konkurrenceevne". Denprimære opgave var at identificere forhold af betydning for fødevareindustriens konkurrenceevneog overveje mulige tiltag på kort, mellemlang og lang sigt til fremme af den europæiske fødevare-industris bæredygtige udvikling og konkurrenceevne.Kommissionens næstformand Günther Verheugen (industri) og hans kommissærkolleger MariannFischer Boel (landbrug), Meglena Kuneva (forbrugerbeskyttelse) samt Androulla Vassiliou (sund-hed) var formænd for Gruppen på Højt Plan. Dens øvrige 27 medlemmer omfattede ministre fra ottemedlemsstater (Bulgarien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Italien, Polen Spanien ogformandskabet) samt repræsentanter for fødevareindustrien og forbruger- og erhvervssammenslut-ninger i EU. Gruppen på højt plan omfattede desuden en række observatører.Gruppen på Højt Plan indledte sit arbejde i juni 2008 med at udpege de vigtigste problemstillingerog udfordringer, som fødevareindustrien står overfor inden for følgende områder:landbrugs- og miljøpolitikdet indre marked for fødevarerproduktions- og distributionskædens funktionforskning og innovationhandel og eksport.På baggrund af forberedende arbejde i en stedfortrædende ”sherpa-gruppe” og efter en bred offent-lig høring af interessenter i sommeren 2008 vedtog Gruppen på Højt Plan i marts 2009 sin endeligerapport, der blandt andet indeholder 30 anbefalinger. På det afsluttende møde i gruppen på højt plani juli 2009 gav medlemmerne deres tilslutning til en ”køreplan for nøgleinitiativer”, der indeholderen foreslået tidsplan for foranstaltningerne til gennemførelse af de 30 anbefalinger1.

Rapporten er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 7. september 2009 medhenblik på orientering.NærhedsprincippetDer er ikke tale om forslag til retsakter. På denne baggrund er spørgsmålet om nærhedsprincippetikke relevant.Formål og indholdRapporten dækker hele kæden fra jord til bord. Den har i vidt omfang opmærksomhed rettet modvilkårene for små og mellemstore virksomheder og fokuserer endvidere en del på samspillet med 3.lande. Med hensyn til spørgsmål om konkurrencemæssig balance og prissætning i fødevarekæden,indeholder køreplanen ligeledes anbefalinger i retning af monitering og transparens.Kommissionen har udarbejdet en ”køreplan for nøgleinitiativer” (et såkaldtroadmap),der angiverforslag til en tidsplan for håndtering af anbefalingerne og en angivelse af, hvem der forventes at bi-drage aktivt hertil (EU, medlemsstater, fødevareindustrien etc.). Der er her alene tale om anbefalin-ger og ikke juridisk bindende beslutninger. Tiltagene drejer sig typisk om monitering og evalueringsamt implementeringen af vedtagne beslutninger.Rapporten lægger blandt andet op til en afbalanceret anvendelse af markedsinstrumenter, men medstørre gennemslagskraft for markedssignaler. Monitering af markeds- og prisdannelse på fødevare-området anbefales i lyset af høje fødevarepriser og konkurrenceforholdene for små og mellemstorevirksomheder. I forhold til forskning og innovation lægges op til en jord til bord politik med fokus –også i det 7. rammeprogram – på udvikling af bæredygtig produktion og fremstillingsprocesser.Handelspolitisk lægges især op til snarlig og succesrig afslutning af WTO-forhandlingerne og sup-plerende styrkelse af bilaterale aftaler.Gruppen på Højt Plan forventes indkaldt ca. en gang årligt fremover til monitering af opfølgningenpå de foreslåede tiltag.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.KonsekvenserRapporten og dens anbefalinger har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-kvenser.HøringSagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer er overordnet tilfredse med rapporten fra gruppen, herunder de 30 anbefa-linger. Der er anvendt en helhedsorienteret tilgang, hvor man har holdt sig for øje, at konkurrence-evnen ihelekæden fra jord til bord skal sikres. Dette er centralt, fordi der ofte er stærke kræfter, derfokuserer på de enkelte led i kæden.9

Landbrug & Fødevarer havde gerne set, at rapportens anbefalinger på en lang række områder havdeværet mere konkret og i større grad havde forholdt sig til, at EU ikke kan isolere sig fra udviklingeni den øvrige verden. Det gælder ikke mindst på det bioteknologiske område, selvom det skal aner-kendes, at rapporten forholder sig mere reelt til problemerne end ofte set. Dog savnes der konkretetiltag til at fremme udviklingen af GM-afgrøder og -produkter, som bidrager til at løse de udfor-dringer, hele sektoren står over for i forhold til miljø, klima, sundhed, ernæring mv., som også kanbidrage til en mere positiv holdning til genteknologien.Bekymringen i forhold til, at rapportens anbefalinger er for generelt formulerede gælder også i for-hold til den udarbejdede ”køreplan” (”roadmap”), hvor de 30 anbefalinger er blevet operationalise-ret. I forhold til rapporten fra marts måned 2009 havde Landbrug & Fødevarer gerne set mere kon-krete anbefalinger inden for følgende områder:Bilaterale frihandelsaftalerEU bør have en mere ambitiøs dagsorden – både for at presse en WTO-aftale igennem ogfor at udnytte europæisk landbrugs komparative fordele på en række højværdimarkeder, ik-ke mindst Japan.GMO – nultoleranceDet er glædeligt at se, at rapporten understreger vigtigheden af at sikre forsyning af foder ogandre råvarer til konkurrencedygtige priser, herunder specielt i forhold til GMO. Der erimidlertid behov for konkrete tiltag i forhold til at løse problemerne med nultolerancen forGMO, som er godkendt og omsættes på verdensmarkedet, men som endnu ikke er godkendti EU.Joint Technology Initiative for jordbrugs- og fødevarerEU bør indlede etableringen af et jordbrugs- og fødevare-Joint Technology Initiative (JTI)omkring fødevareklyngen. Ved at samle de offentlige parter, vidensinstitutioner og industri-en i en forpligtende samarbejde bliver JTI’erne effektive forskningspolitiske redskaber tilfremme af vidensniveauet og videnspredningen i Europa.Det indre markedLandbrug & Fødevarer havde gerne set, at anbefalingerne om det indre marked i større gradhavde afspejlet, at fødevaremarkedet er globalt. Det anerkendes, at impact assessment er envigtig forudsætning for at bedømme lovgivningsmæssige tiltag i relation til konkurrence-kraften, men at pege på et allerede kendt instrument i lovgivningsprocessen er ikke ambiti-øst. Anbefalingerne reflekterer desværre heller ikke over behovet for internationaliseringenaf lovgivningen og anviser ikke måder, hvorpå den udfordring kan håndteres.Afslutningsvis understreger Landbrug & Fødevarer, at det er vigtigt, at anbefalingerne bliver foran-kret både i den kommende Kommission og i Rådet. For at sikre den fortsatte opmærksomhed om-kring rapportens anbefalinger, bør der med jævne mellemrum – for eksempel årligt – ske en tilba-gemelding til Rådet om, hvor langt man er nået med gennemførelsen af de 30 anbefalinger.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen har i gruppen generelt lagt vægt på, at overvejelser om EU-tiltag skal fokusere på ram-mevilkår og det nødvendige for at få gennemført allerede vedtagne EU-målsætninger, herunder for-enkling og harmonisering af EU-regulering, idet erhvervets rolle og ansvar ligeledes bør være i fo-kus. Endvidere er der lagt vægt på gode rammevilkår for forskning og innovation, og adgangen til10

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 omen fælles markedsordning for landbrugsprodukter for så vidt angår handels-normer for fjerkrækødKOM (2008) 336Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. juni 2008. Æn-dringer er markeret i marginen.ResuméForslaget indebærer en ændring af fusionsmarkedsordningen for så vidt angår handelsnormer forfjerkrækød. Kommissionen foreslog i 2008 i henhold til hygiejneforordningen, at der blev givet til-ladelse til at anvende visse stoffer til fjernelse af overfladeforureningen fra fjerkrækroppe, hvilket igivet fald forudsatte ændring af definitionen af ”fjerkrækød” i handelsnormerne. Forslaget til æn-dring af hygiejneforordningen blev dog afvist, idet der ikke var støtte fra nogen af medlemsstaterne.Disse elementer er herefter fjernet fra forslagetEndvidere indeholder forslaget en udvidelse af reglerne til også at gælde for tilberedt fjerkrækød,f.eks. marineret fjerkrækød, der er genstand for en stadig stigende omsætning. Definitionerne af”fersk”, ”frosset” og ”dybfrosset” kød er desuden strammet op og er udvidet til også at gælde fortilberedt fjerkrækød, som ifølge forslaget kun må sælges i én af de tre former.Forslaget forventes ikke i sig selv at indvirke på beskyttelsesniveauet i Danmark.BaggrundKommissionen har ved KOM (2008) 336 fremsendt forslag til Rådets forordning om ændring afforordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, for så vidt an-går handelsnormer for fjerkrækød. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogudgave den 12. juni2008.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertalefter høring af Europa-Parlamentet.11

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 7. september 2009 medhenblik på vedtagelse.NærhedsprincippetForslaget vedrører ændringer til eksisterende fødevarelovgivning. Det er derfor regeringens hold-ning, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Formål og indholdForslaget indebærer en ændring af handelsnormerne for fjerkrækød. Det er generelt fundet nødven-digt at tage handelsnormerne for fjerkrækød op til fornyet overvejelse, idet bestemmelserne ikke harværet revideret grundigt siden 1990. Siden dengang er der sket en udvikling, dels teknologisk påproduktionsstederne, dels på markedet for fjerkrækød med hensyn til produktudvikling og forbru-gervaner.Konkret indeholder forslaget følgende ændringer:Handelsnormerne for fjerkrækød er udvidet til at gælde for fjerkrækød i saltlage.I definitionen af ”fersk fjerkrækød” er det tilføjet at kødet på intet tidspunkt må være stivnetpå grund af kulde, hvilket er en skærpelse i forhold til den nuværende definition.Definitionen af ”frosset fjerkrækød” er ændret, således at det ikke længere vil være muligtfor Kommissionen at fastsætte visse tolerancer for opbevaringstemperaturen. Denne må forfrosset fjerkrækød ikke være højere end - 12 �C.Der er indsat en definition af ”tilberedning baseret på fersk fjerkrækød”. Herved forstås til-beredt kød, hvortil der er benyttet fersk fjerkrækød. Tilberedt kød er kendetegnet ved at til-beredningen ikke ændrer kødets karakter af fersk kød. Eksempler er marineret kød, kant-krydret kød og kød omviklet med bacon.Der er indsat en definition af ”fjerkrækødprodukt”. Eksempler er pølser, røget bacon og pa-té.Muligheden for underinddeling af kvalitetsklasse A fjerkrækød i klasserne A1 og A2 er afforenklingshensyn fjernet, idet denne ikke har fundet anvendelse i praksis.De nuværende handelsnormer fastsætter at fjerkrækød kun må udbydes til salg i én af føl-gende former: fersk, frosset eller dybfrosset. Denne bestemmelse er i forslaget udvidet tilogså at gælde for tilberedninger baseret på fjerkrækød. Det vil sige, at det ikke længere vilvære tilladt at markedsføre f.eks. marineret, optøet fjerkrækød.

Gældende dansk retBestemmelserne i Kommissionens forslag til ændring af forordning 1234/2007 for så vidt angårhandelsnormer for fjerkrækød vil være umiddelbart anvendelige og vil ikke medføre ændringer afden nationale lovgivning.KonsekvenserForslaget vurderes ikke at have statsfinansielle eller samfundsmæssige konsekvenser. Forslaget vur-deres at kunne medføre øgede administrative byrder for erhvervet, idet forordningens supplerendemærkningsbestemmelser også kommer til at gælde for tilberedt fjerkrækød.Forslaget forventes ikke at indvirke på beskyttelsesniveauet i Danmark eller EU.HøringForslaget er lagt på høringsportalen fra den 16. juni 2008. Der er den 24. juni 2008 foretaget skrift-lig høring af §2 udvalget (landbrug). Det reviderede forslag er lagt på høringsportalen den 5. marts2009. Der er foretaget en fornyet høring af §2-udvalget (landbrug) den 24. august 2009, hvor derikke er fremkommet nye høringssvar.Det Danske Fjerkræråd, er særdeles tilfredse med at det med de forslåede ændringer ikke længerevil kunne tillades at optø frosset og dybfrosset fjerkrækød og sælge dette som et kølet produkt.Ved høring i §2-udvalget den 24. juni 2008 henviser Det Danske Fjerkræråd til tidligere høringssvarog tilføjer yderligere, at der bør med hensyn til udtrykkende fersk og kølet fjerkrækød udvises på-passelighed og entydighed, da disse begreber ofte anvendes i flæng. Udtrykket fersk bør anvendesom behandlingsgraden og udtrykket kølet bør anvendes om opbevaringstemperaturen. Fersk kød,herunder fersk fjerkrækød er defineret i Bilag I i forordning 853/2004. Fjerkrærådet finder det særdeles vigtigt, at definitionerne i forordning 1234/2007 er i overensstemmelse med definitionerne ibilag I forordning 853/2004. Som eneste undtagelse finder Fjerkrærådet det acceptabelt at definitionen af fjerkrækød i forordning 1234/2007 er begrænset til kød af opdrættede fugle under KN-kode0105, hvor den jo i forordning 853/2004 omfatter kød af alle opdrættede fugle med undtagelse afstrudsefugle.De Samvirkende Købmænd anfører, at forslaget indebærer en udvidelse af gyldighedsområdet ogdermed endnu flere regler, en butik skal holde styr på. Endvidere mener DSK, at hvis der er brugfor definition af begreber som fersk burde det gøres horisontalt og ikke i en handelsnorm. DSK gårikke ind for kemisk dekontaminering. Da de foreslåede ændringer bl.a. vedrører mærkning af pro-dukter, som fremstilles i butikkernes slagter- og delikatesseafdelinger anføres det, at de kanfå vidtgående konsekvenser i form af flere administrative byrder.Ved høring af det reviderede forslag den 3.-5. marts 2009 på høringsportalen er der yderligerefremkommet følgende bemærkninger:Danske Slagtermestre mener, at muligheden for at optø og tilberede fjerkrækød skal bevares. Herfremhæves især salg af ænder enten om sommeren eller ved juletid, hvor mængden af ferske ænder13

er begrænset og butikkerne gerne vil have muligheden for at optø og tilberede ænder til kunderne.Danske Slagtermestre mener, det bør være muligt at opstille regler, blandt andet for at undgå vild-ledning, således at det er forsvarligt stadig at sælge optøet tilberedt fjerkrækød. Hertil har Det Dan-ske Fjerkræråd bemærket, at Fjerkrærådet ikke kan tilslutte sig, at det bør tillades at markedsføretilberedt, optøet fjerkrækød – heller ikke selvom der mærkes med oplysning til forbrugeren om, atder er tale om optøet kød. Denne praksis opfattes af Fjerkrærådet som ødelæggende for fjerkrækø-dets image hos forbrugerne. Landbrug & Fødevarer tilslutter sig høringssvaret fra Det DanskeFjerkræråd og er således også imod tilladelsen til at anvende optøet fjerkrækød i tilberedninger. DeSamvirkende Købmænd mener, at der ikke er grund til at have særlige regler vedrørende optøningaf fjerkrækød, idet for eksempel svinekød kan optøs og sælges, uanset om det er tilberedt eller ej.De Samvirkende Købmænd henviser til de generelle vildledningsregler, hvorefter optøede produk-ter kan mærkes med oplysning herom. Dansk Erhverv henviser til høringssvaret fra De Samvirken-de Købmænd.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er generelt positivt indstillet over for forslaget, idet der er behov for en opdatering afreglerne for handelsnormer for fjerkrækød set i lyset af den teknologiske udvikling og ændrede for-brugervaner de seneste år.Samtidig medvirker forslaget til en mere præcis forbrugeroplysning, herunder ved at foreskrive atfjerkræprodukter, der sælges som værende fersk, ikke må have været frosset.Generelle forventninger til andre landes holdningerGenerelt er udvidelsen af handelsnormer til også at gælde for tilberedte produkter blevet positivtmodtaget hos medlemsstaterne.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgDer er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 30. juni 2008. Sagen har været fore-lagt med henblik på forhandlingsoplæg for Folketingets Europaudvalg den 4. juli 2008 forud forrådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2008, jf. samlenotat oversendt den 26. juni 2008.Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.