FLF, Alm.del - 2008-09 - Bilag 349: Udkast til forslag om lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, fra fødevareministeren

Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning ogom plantedække(Dyrkningsrelaterede tiltag m.m.)§1I lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 757 af29. juni 2006, foretages følgende ændringer:1.I§ 1indsættes efter »plantedække«: »og om andre dyrkningsrelaterede tiltag«.2.I§ 2, stk. 2 og 3,udgår: »jf. lovens bilag 1,« og »momsregistrerede omsætning« ændres til:»momspligtige omsætning«.3.I§ 2, stk. 2,ændres »20.000 kr.« til: »50.000 kr.«.4.§ 2, stk. 6 og 7,affattes således:»Stk.6.Virksomheder, der er registreringspligtige, jf. stk. 2, skal anmelde virksomheden til regi-strering i løbet af den planperiode, jf. § 4, hvori pligten indtræder. Registrering i henhold til stk. 2og 3 har virkning for hele den planperiode, hvori anmeldelsen finder sted. Ministeren kan dog i sær-lige tilfælde registrere virksomheder med virkning for tidligere planperioder.Stk. 7.Når virksomheden ikke længere har pligt til at være registreret, jf. stk. 2, eller den registre-rede ikke længere ønsker sin virksomhed registreret, jf. stk. 3, kan virksomheden afmeldes fra regi-stret. Ministeren kan afmelde en virksomhed fra registret fra den førstkommende planperiode, hvisvirksomhedens momspligtige omsætning fra planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationerheraf falder til under 20.000 kr. årligt.«.5.§ 3affattes således:»§3.Lovens bestemmelser om plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag, jf. kapitel 3, om-fatter virksomheder med planteavl eller husdyravl eller kombinationer heraf, som har en årligmomspligtig omsætning, der overstiger 50.000 kr. fra planteavl eller husdyravl eller kombinationerheraf, og som har et samlet areal på 10 ha eller derover. Ved opgørelse af arealet medregnes forpag-tede og lejede arealer.«.6.I§ 4udgår sidste pkt.7.I§ 6, stk. 1,indsættes efter2. pkt.:

»Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler om, hvorledes markens størrelseog afgrøde fastsættes.«.8.§ 6, stk. 3,ophæves, og i stedet indsættes:»Stk. 3.Ministeren fastsætter afgrødernes kvælstofnormer, og kan fastsætte forskellige normer forforskellige regioner i landet.Stk. 4.Ministeren kan fastsætte regler for tildeling af en kvælstofnorm til hvede til brødfremstil-ling, herunder fastsætte en øvre grænse for det areal, som kan tildeles denne norm.«.Stk. 4 bliver herefter stk. 5.9.Efter§ 6indsættes:»§ 7.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at etablering af pligti-ge efterafgrøder, helt eller delvist kan erstattes af en reduktion af virksomhedens samlede kvote forkvælstof.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte regler om opgørelse af reduktionen i virksomhedens samlede kvo-te for kvælstof samt om virksomhedens oplysning om anvendelse af reduktionsmuligheden.«.10.I§ 8, stk. 1,udgår: », jf. § 6, stk. 3«.11.§ 8, stk. 3,ophæves.12.Overskriften til kapitel 3affattes således: »Plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag«.13.§ 18, stk. 1,affattes således:»Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om etablering af plantedækkeog andre dyrkningsrelaterede tiltag. Ministeren kan fastsætte regler om hvilke afgrødetyper, der kananvendes som plantedække, og på hvor stor en del af virksomhedens areal plantedække skal etable-res. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om iværksættelse af et pilotprojekt om mellemafgrø-der.«.14.I§ 18, stk. 2,indsættes efter »plantedække«: »og andre dyrkningsrelaterede tiltag«.15.§ 22, stk. 1,affattes således:»Virksomheden skal hvert år udarbejde gødningsregnskab for den afsluttede planperiode. Gød-ningsregnskabet skal indberettes til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.«.16.Efter§ 24 aindsættes i kapitel 6:»§ 24 b.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan udtage jordprøver til brug for udarbej-delse af kvælstofprognosen, jf. § 6, stk. 2, uden at betale herfor. Virksomhederne skal give ministe-ren alle oplysninger der er nødvendige for anvendelse af prøven til udarbejdelse af prognosen.«.17.I§ 26, stk. 1,ændres »§ 6, stk. 3, 3. pkt.« til: »§ 6, stk. 4«.18.§ 29, stk. 1,affattes således:»Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der1) overtræder § 5, § 21, stk. 1, § 22, stk. 1-4, § 23, stk. 1 og 3, og § 24,2) undlader at anmelde virksomheden til registrering efter § 2, stk. 2, eller undlader at afgive op-lysninger eller at stille bistand til rådighed efter § 24 b, § 27 og § 28.«.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. IndledningLovforslaget fremsættes med henblik på ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plan-tedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 757 af 29. juni 2006.Om behandling af lov nr. 472 af 1. juli 1998 henvises til Folketingstidende 1997-1998, s. 879, s. 2143 og s.2561, A s. 1516 og s. 1553, B s. 434 og s. 714, samt C s. 494. Om behandling af lov nr. 455 af 7. juni 2001henvises til Folketingstidende 2000-2001, s. 8609, s. 8951 og s. 9229, A s. 7337, B s. 1754, samt C s. 1112.Om behandlingen af lov nr. 1085 af. 19. december 2001 henvises til Folketingstidende 2001-2002 (2. sam-ling), s. 116, s. 319 og s. 358, A s. 156 og s. 160, B s. 24, samt C s. 6. Om behandlingen af lov nr. 370 af 6.juni 2002 henvises til Folketingstidende 2001-2002 (2. samling), s. 3265, s. 6424 og s. 6537, A s. 3463, og s.3481, B s. 863, samt C s. 443. Om behandlingen af lov nr. 203 af 25. marts 2003 henvises til Folketingsti-dende 2002-2003, s. 3453, s. 5803 og s. 6343, A s. 2562 og s. 2584, B s. 585, samt C s. 260. Om behandlin-gen af lov nr. 437 af 9. juni 2004 henvises til Folketingstidende 2003-2004, s. 10294, s. 11332 og s. 11709,A s. 8438 og s. 8460, B s. 2124, samt C s. 986. Om behandling af lov nr. 404 af 1. juni 2005 henvises tilFolketingstidende 2004-2005, s. 1433, s. 3057 og s. 3175, A s. 5083 og s. 5102 samt C s.184. Om behandlingaf lov nr. 435 af 15. maj 2006 henvises til Folketingstidende 2005-2006. s. 1191, s. 5637, s. 6805, A s. 1692og s. 1673, B s. 845 og s. 1011 og C s. 567. Om behandling af lov nr. 538 af 8. juni 2006 henvises til Folke-tingstidende 2005-2006, s. 4666, s.7775 og s. 8137, A s. 5137 og s. 5760, B s. 1482 og s. 1833 samt C s. 824.2. Lovforslagets hovedindholdMed lovforslaget skabes grundlaget for at iværksætte en række af de tiltag, der følger af aftalen om GrønVækst. Med forslaget bliver det som noget nyt muligt at iværksætte dyrkningsrelaterede tiltag, som for ek-sempel regler om udsættelse af tidspunktet for jordbearbejdning, med henblik på at mindske kvælstofudled-ningen i vinterperioden. For at sikre fleksibilitet for jordbrugeren etableres der mulighed for, at denne kanvælge at reducere virksomhedens samlede kvælstofkvote i stedet for at udlægge efterafgrøder. Fødevaremi-nisteren får endvidere hjemmel til at iværksætte et pilotprojekt vedrørende anvendelse af mellemafgrødersom alternativ til efterafgrøder.For at leve op til Danmarks forpligtelser i henhold til EU´s vandrammedirektiv, jf. Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpoliti-ske foranstaltninger (EF-Tidende 2000, nr. L 327, side 1), vil der skulle etableres yderligere 140.000 ha efte-rafgrøder. Kravet om etablering af yderligere efterafgrøder er et led i en målrettet indsats for at skabe etvandmiljø af god kvalitet.Der vil endvidere efter forslaget blive foretaget en teknisk justering af normfastsættelsessystemet. Detteindebærer, at kvælstofandelen for de arealer, der ikke længere indgår i landbrugsmæssig drift, fremover vilblive fratrukket den samlede årskvote.Udover de ændringer der følger af aftalen om Grøn Vækst, foreslås det bl.a. at ophæve de særlige fristerfor pligtig tilmelding og afmelding af Register for Gødningsregnskab, justering af den momspligtige grænsefor pligt til tilmelding til Register for Gødningsregnskab, og hjemmel til at udtage jordprøver til brug forudarbejdelse af kvælstofprognosen.3. Baggrunden for lovforslaget3.1. Grøn VækstRegeringen har den 16. juni 2009 indgået aftale med Dansk Folkeparti om Grøn Vækst. Lovforslaget hartil formål at tilpasse lovens anvendelsesområde til de nye rammer, der i overensstemmelse med aftalen omGrøn Vækst skal være gældende for jordbrugets virksomhedsudøvelse i forhold til opfyldelsen af både natio-

nale og internationale miljø- og klimamålsætninger. Det indebærer, at der er behov for mindre udvidelser afde virkemidler, der kan tages i anvendelse for at opnå lovens formål om at begrænse udvaskning af kvælstoffra jordbruget.I aftalen om Grøn Vækst indgår en række nye elementer, der kan anvendes til reduktion af udvaskning afkvælstof såvel som af ammoniakfordampning og udledning af fosfor m.v. Aftalen indeholder tillige elemen-ter, der skal fremme Danmark som grøn vækstnation, herunder dansk landbrug som et grønt vækstlaboratori-um. Aktiviteter, der skal fremme disse initiativer, må være dynamiske og vil kunne hæmmes, hvis rammerneer for snævre. Derfor opereres der i visse sammenhænge i Grøn Vækst med revurdering af virkemidlerneinden for en ganske kort tidshorisont.Der er således behov for en tilpasning af denne lov, således at mindre justeringer af gødskningsregler m.v.kan foretages, når der er fagligt og teknisk grundlag for det.Det betyder, at der med henvisning til aftalen om Grøn Vækst og til bemærkningerne til dette lovforslagforeslås en modernisering og forenkling af loven, hvor bl.a. ministerens bemyndigelse til at fastsætte reglerfor beregning og eller fastsættelse af kvælstofkvoter og kvælstofnormer samt for plantedække og andredyrkningsmæssige tiltag gøres bedre egnet til at udforme de konkrete regler i overensstemmelse med udvik-lingen.Udover de elementer der følger af aftalen om Grøn Vækst, indeholder lovforslaget en række ændringer afmere teknisk karakter.4. Gældende retLov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 757 af 29. juni2006, har blandt andet til formål at regulere jordbrugets anvendelse af gødning for at begrænse udvaskningenaf kvælstof. Reglerne gælder for jordbrugsvirksomheder, der er optaget i Fødevareministeriets register overvirksomheder, der er berettigede til at modtage handelsgødning uden at skulle betale kvælstofafgift (Registerfor Gødningsregnskab).I loven er fastsat principper for beregning af det maksimalt tilladte forbrug af kvælstof (virksomhedenskvælstofkvote) og for beregning af den enkelte virksomheds forbrug af kvælstof i handelsgødning, husdyr-gødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning.For at blive optaget i Register for Gødningsregnskab skal virksomheden have en årlig momsregistreret om-sætning, der hidrører fra planteavl, husdyravl eller skovbrug på mindst 20.000 kr. Denne omsætningsgrænseer endvidere af betydning for, hvorvidt en virksomhed skal opfylde kravene om plantedække.Lovens § 2, stk. 6 og 7, indeholder frister for virksomhedernes til- og afmelding fra Registrer for Gød-ningsregnskab, og i § 22, stk. 1, er fastsat en 6-måneders frist for indlevering af gødningsregnskaber efter,virksomheden er afmeldt fra registret.Reglerne for beregning af markernes kvote for kvælstof og virksomhedens samlede kvote fremgår af § 6.Denne bestemmelse indeholder endvidere de elementer, der skal indgå i beregningen ved fastsættelse af af-grødernes kvælstofnormer.I medfør af § 18 kan der fastsættes regler om plantedække, herunder omfanget heraf, samt om hvilke af-grøder der kan anvendes som plantedække.Bilag 1 indeholder en oversigt over de aktiviteter, der er afgørende for, om en virksomhed er omfattet afloven.5. Lovforslagets indholdLovens formålsbestemmelse i § 1, foreslås tilpasset, således at bestemmelsen også omfatter iværksættelseaf andre dyrkningsrelaterede tiltag inden for lovens formål om at begrænse udvaskningen af kvælstof.Med forslaget til ændring af § 2, stk. 2, og § 3 hæves kravet til årlig momspligtig omsætning fra 20.000 kr.til 50.000 kr., således, at der på ny skabes sammenfald mellem omsætningskravet i nærværende lov og i lovom merværdiafgift.

Omsætningsniveauet er afgørende for, om en jordbrugsvirksomhed er pligtig til at lade sig registrere i Re-gister for Gødningsregnskab, og hvornår virksomheder med et areal på mere end 10 ha er omfattet af lovensbestemmelser om plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag. Omsætningsgrænsen på 20.000 kr. forfrivillig registrering i Register for Gødningsregnskab fastholdes på 20.000 kr., og berøres dermed ikke af denforeslåede ændring.Den gældende bestemmelse i § 2, stk. 6, 1. pkt., om, at en registreringspligtig jordbrugsvirksomhed skalvære anmeldt til registrering senest 21 dage efter, at registreringspligten indtræder, foreslås ophævet. Samti-dig foreslås det med ændringen til § 2, stk. 7, at afmelding fra Register for Gødningsregnskab kan ske løben-de i en planperiode. Afmeldelse fra registeret i en planperiode har øjeblikkelig virkning. Det vil sige, at gød-ningsregnskabsperioden slutter, og at virksomheden ikke længere har ret til at købe handelsgødning udenkvælstofafgift.Det foreslås med ændringerne til § 6 at samle reglerne for fastsættelse af den enkelte virksomheds kvæl-stofkvote, og samtidig samle reglerne for fastsættelse af de til grund liggende kvælstofnormer for de enkelteafgrøder i én bemyndigelsesbestemmelse.Som noget nyt skabes der med forslaget til § 7 mulighed for at fastsætte regler om, at jordbruger kan vælgeat reducere virksomhedens samlede kvote for kvælstof i stedet for at etablere plantedække.Muligheden i den gældende lovs § 8, stk. 3, for at fødevareministeren kan iværksætte pilotprojekter om an-vendelse af balanceregnskaber som dokumentation for højere forventet udbytter, foreslås ophævet, da pro-jektperioden nu er afsluttet.Med forslaget til ændring af § 18 etableres der som noget nyt mulighed for, at fødevareministeren kan fast-sætte regler om dyrkningsrelaterede tiltag, og der skabes mulighed for at iværksætte et pilotprojekt vedrøren-de mellemafgrøder.Med den foreslåede ændring af § 22, stk. 1, vil der fremover kun være én frist for indberetning af gød-ningsregnskab. Den særlige bestemmelse om indsendelse af gødningsregnskab senest 6 måneder efter ophørophæves.Med forslaget til § 24 b etableres der hjemmel til, at fødevareministeren kan udtage jordprøver til brug forudarbejdelsen af kvælstofprognosen. Samtidig pålægges virksomhederne pligt til at give ministeren de op-lysninger, der er nødvendige for at anvende prøven til udarbejdelse af prognosen.Endelig foreslås det, at bilag 1 ophæves. Bilaget har tjent til afgrænsning af, hvilke aktiviteter, der er om-fattet af planteavl, husdyravl eller skovbrug, og dermed hvilke virksomheder, der har mulighed for at bliveregistreret i Register for Gødningsregnskab. De aktiviteter, der fremgår af bilaget, er aktiviteter, der traditio-nelt forbindes med jordbrugserhvervet, og det skønnes derfor, at der ikke længere er behov for en særskiltopregning i loven.Herudover indeholder lovforslaget tekniske ændringer samt konsekvensrettelser af § 2, stk. 2 og 3, § 4, § 8,stk. 1, og § 26, stk. 1, og § 29, stk.1.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDen ændrede måde at beregne landbrugets normreduktion, de ændrede regler om plantedække, de nyedyrkningsmæssige tiltag om ingen jordbearbejdning før forårssåede afgrøder samt forbud mod pløjning affodergræs medfører årlige meromkostninger i størrelsesordenen ca. 3 mio. kr. bl.a. til mere differentieretadministration og kontrol, herunder mere fysisk kontrol. Hertil kommer merudgifter til initialomkostninger istørrelsesordenen 1- 3 mio. kr.Ovennævnte forslag er en udmøntning af den politiske aftale om Grøn Vækst. De samlede merudgifter eren del af den på finanslovforslaget for finansåret 2010 afsatte reserve til administration og kontrol, der ud-møntes på ændringsforslag.Der vil være en mindre administrativ lettelse for staten ved, at grænsen for pligtig tilmelding til Registerfor Gødningsregnskab foreslås hævet fra 20.000 kr. til 50.000 kr. i årlig momspligtig omsætning inden forjordbrugserhverv, idet der vil være færre virksomheder at håndtere. Lettelsen vil dog afhænge af, hvor man-

ge jordbrugere, der frivilligt vælger at tilmelde sig. De foreslåede ændringer af til- og afmeldingsreglerne forRegister for Gødningsregnskab, vil ligeledes medfører en administrativ lettelse for staten, idet der vil kunneoprettes en mere ensartet procedure for de ca. 4.200 afmeldinger, der årligt administreres.Øvrige ændringer skønnes ikke at have væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for sta-ten, kommuner eller regioner.7. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetTiltagene om efterafgrøder vurderes at øge de årlige erhvervsomkostninger med ca. 78 mio. kr. De øgedeomkostninger vil berøre stort set alle jordbrugere. Som følge af, at der efter forslaget vil blive fastsat forskel-lige krav til øget andel af efterafgrøder i de forskellige delvandoplande, vil omkostninger for den enkeltebedrift variere.Det vurderes, at en gennemsnitsbedrift på ca. 100 ha, beliggende i et V1- eller V2-område, maksimalt vilopleve en øget omkostning på mellem 7.150-15.400 kr. årligt i forhold til de nuværende regler. Omkostnin-gerne vil afhænge af jordbrugers sædskifte og øvrige driftsforhold, herunder om jordbruger anvender mulig-heden for at erstatte kravet om efterafgrøder med hel eller delvis nedsættelse af virksomhedens kvælstofkvo-te. Såfremt jordbrugsvirksomheden deltager i pilotprojektet om mellemafgrøder, vil dette også kunne påvirkeomkostningerne.De foreslåede nye dyrkningsmæssige tiltag forventes overordnet kun at have mindre erhvervsøkonomiskekonsekvenser. Dette skyldes, at tiltagene alene begrænser bearbejdning af jorden i visse perioder, mens jord-brugers sædskifte, udbytte og mulighed for at dyrke jorden ikke ændres markant. Det foreslåede tiltag vedrø-rende ingen jordbearbejdning før forårssåede afgrøder vurderes at ville øge de årlige omkostninger med ca. 2mio. kr. Det foreslåede tiltag med hensyn til indførelse af forbud mod pløjning af fodergræs skønnes at øgede årlige omkostninger med ca. 1 mio. kr.Erhvervet vil få begrænset øget administration i forbindelse med de foreslåede ændringer af reglerne omefterafgrøder.Der vil være en administrativ lettelse for erhvervet ved at flytte grænsen for pligtig tilmelding til Registerfor Gødningsregnskab fra 20.000 kr. til 50.000 kr. i momspligtig omsætning inden for jordbrugserhverv, idetder vil være færre virksomheder, der skal tilmelde sig. Forenklingen af til- og afmeldingsreglerne for Regi-ster for Gødningsregnskab vil også medføre en mindre administrativ lettelse for erhvervet.Øvrige ændringer skønnes ikke at have væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for er-hvervet.Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering medhenblik på vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.Styrelsen vurderer, at ……….8. KommunikationsplanDer vil inden lovens ikrafttrædelse blive udarbejdet en kommunikationsplan, således at det på bedst muligemåde sikres, at erhvervet modtager den relevante information om loven og den bekendtgørelse, i hvilkenændringerne iværksættes, samt om de ændringer det medfører. Kommunikationsplanen vil i nødvendigt om-fang blive drøftet med relevante interessenter. Der vil blive lagt vægt på, at erhvervets organisationer infor-meres direkte. Samtidig vil der kunne søges information på Fødevareministeriet hjemmeside.9. De administrative konsekvenser for borgerneForslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.10. De miljømæssige konsekvenserDe tiltag, der foreslås iværksat som led i Grøn Vækst aftalen vil samlet reducere kvælstofudvaskning tilvandmiljøet med ca. 4.500 tons kvælstof.

Den tekniske ændring af normfastsættelsessystemet forventes at medføre en kvælstofreducerende effekt påca. 1.000 tons kvælstof i vandmiljøet i 2015. Ændringen vil endvidere i begrænset omfang medvirke til re-duktion i udledningen af drivhusgasser og ammoniak.Forslaget om ingen jordbearbejdning før forårssåede afgrøder skønnes at have en kvælstofreducerende ef-fekt på ca. 840 tons kvælstof og en fosforreducerende effekt på ca. 20 tons fosfor i vandmiljøet. Forslagetkan i mindre omfang medføre en stigning i brugen af pesticider.Forslaget om forbud mod pløjning af fodergræs i visse perioder forventes at have en kvælstofreducerendeeffekt på ca. 230 tons kvælstof i vandmiljøet.Det foreslåede krav om etablering af yderligere efterafgrøder samt forslaget om ophævelse af mulighedenfor at erstatte efterafgrøder med grønne marker, vil øge arealet med efterafgrøder. Dette skønnes at have enkvælstofreducerende effekt svarende til ca. 2.500 tons kvælstof i vandmiljøet. Herudover vil det foreslåedetiltag i begrænset omfang medvirke til en reduktion i udledningen af drivhusgasser og fosfor.Grøn Vækst tiltagEffektIngen jordbearbejdning før forårssåedeCa. 840 tons kvælstof og 20 tons fosforafgrøderForbud mod pløjning af fodergræsCa. 230 tons kvælstofEfterafgrøderCa. 2.500 tons kvælstofTeknisk ændring af normfastsættelsessys- Ca. 1.000 tons kvælstoftemetForslaget om at ændre grænsen for hvornår jordbrugsvirksomheder dels er pligtige til at tilmelde sig Regi-ster for Gødningsregnskab, og dels er omfattet af reglerne om plantedække fra 20.000 kr. til 50.000 kr. imomspligtig omsætning inden for jordbrugserhverv betyder, at færre virksomheder vil blive omfattet dels afgødskningsreglerne og dels af reglerne om plantedække.Den miljømæssige konsekvens af den ændrede grænse vurderes samlet at være yderst begrænset. Det for-ventes, at små virksomheder med et nævneværdigt forbrug af handelsgødning, fortsat vil lade sig registrerefrivilligt, idet de derved kan købe afgiftsfri gødning. Hertil kommer, at reglerne for, hvor meget husdyrgød-ning opgjort i dyreenheder, der årligt må bruges på en landbrugsbedrift (harmoniforhold, jf. bekendtgørelsenr. 1695 af 19. december 2006 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning,ensilage m.v.), fortsat vil være gældende. De virksomheder, der undlader at lade sig registrere, og samtidighar et forbrug af handelsgødning, vil skulle betale afgift på 5 kr. pr. kg. kvælstof, jf. lov nr. 418 af 26. juni1998 om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m.11. Forholdet til EU-retten.Forslaget understøtter bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltnin-ger (vandrammedirektivet), (EF-Tidende 2000, nr. L 327, side 1).12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheforeningen for Biogas, Brancheudvalgetfor Frø, DAKOFO, Biogas, DanBio, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Miljøundersøgelser v/AarhusUniversitet, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Sportsfiskerforbund,Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfrugtavl, Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk Juletræsdyr-kerforening, Dansk ornitologisk forening, Dansk Planteværn, Dansk Vand og spildevandsrensning, DanskSkovforening, Dansk Svineproduktion, Danske Advokater, Danske Regioner, Danske Svineproducenter,Datalogisk, Datatilsynet, Den Danske Landinspektørforening, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet v/ Aar-hus Universitet, Det Økologiske Fødevareråd v/sekretariatet, Det økologiske råd, Erhvervs- og Selskabssty-relsen, Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, Finansministeriet, Forbrugerrådet, Foreningen af DanskeHandelsmøller, Foreningen af Vandværker i Danmark, Frie Bønder-Levende Land, Friluftsrådet, Fødevare-økonomisk Institut v/Københavns Universitet, Greenpeace, Ingeniørforeningen IDA, Indenrigs- og Social-ministeriet, Justitsministeriet, Klima- og Energiministeriet, Kommunernes Landsforening, Landbrug og Fø-

devarer, Landsforeningen Danske Maskinstationer, Landsforeningen af danske Mælkeproducenter, Lands-foreningen Dansk Fåreavl, Landsforeningen for Gylleramte, Miljøklagenævnet, Miljøministeriet, Naturkla-genævnet, Noah, Plankat, Skatteministeriet, Skovdyrkerforeningerne, WWF, Økologisk Landsforening,Økonomi- og Erhvervsministeriet.13. Sammenfattende skemaØkonomiske konsekven-ser for stat, kommuner ogregionerAdministrative konse-kvenser for stat, kommu-ner og regionerDe økonomiske konse-kvenser for erhvervslivetAdministrative konse-kvenser for erhvervslivetAdministrative konse-kvenser for borgerneMiljømæssige konsekven-serPositive konsekvenser/mindre udgifterIngenIngenIngenIngenIngenCa. 4.500 tons reduceretudvaskning af kvælstof tilvandmiljøetNegative konsekven-ser/merudgifterIngenCa. 5,7 mio. kr. i initial-omkostninger og 3,0 mio.kr. i årlige omkostningerCa. 81 mio. kr.Begrænset forøgelseIngen

Til nr. 1 (§ 1)Det foreslås at tilpasse lovens anvendelsesområde således, at det også omfatter iværksættelse af såkaldt an-dre dyrkningsrelaterede tiltag, der kan medvirke til, at reguleringen lever op til lovens formål om at begrænseudvaskningen af kvælstof. Reguleringen har hidtil primært omfattet principperne for beregning af kvælstof-normer og virksomhedernes samlede kvoter. Herudover har reguleringen omfattet regler om etablering afplantedække.Forslaget til ændring af formålsbestemmelsen i § 1 skal ses i sammenhæng med forslaget til ændring af §18, stk. 1, jf. ændringspunkt 14, hvorefter der kan iværksættes dyrkningsrelaterede tiltag, der medvirker til atneutralisere eller reducere udledningen af kvælstof. Med ændringen er det hensigten at præcisere, at sådannetiltag er omfattet af lovens formål.Til nr. 2 (§ 2, stk. 2 og 3)Det foreslås med ændringen af § 2, stk. 2 og 3, at henvisningen til lovens bilag 1 udgår.Bilaget angiver afgrænsningen af, hvilke aktiviteter, der er omfattet af planteavl, husdyravl eller skovbrugog dermed hvilke virksomheder, der under forudsætning af, at de har en momspligtig omsætning på mindst

20.000 kr. inden for de nævnte aktiviteter, kan blive registreret i det i lovens § 2 omhandlede register. Regi-streringen medfører pligt til at udarbejde et gødningsregnskab og ret til at købe afgiftsfri handelsgødning.De aktiviteter, der fremgår af bilaget, er aktiviteter, der traditionelt forbindes med jordbrugserhvervet. Derer derfor ikke behov for en særskilt opregning i loven.Som følge af, at EU´s brancheklassifikation er blevet revideret, har alle danske virksomheder pr. 1. januar2008 fået nye branchekoder. De i bilag 1 anførte branchekoder er dermed ikke længere tidssvarende. Bilag 1foreslås således ophævet, jf. forslaget til ændringspunkt 19.Herudover foreslås det at ændre »momsregistrerede omsætning« til »momspligtige omsætning«, således atsprogbrugen svarer til terminologien i merværdiafgiftsloven (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af14. oktober 2005. Der er ikke tale om en realitetsændring, men alene om en lovteknisk tilpasning.Til nr. 3 (§ 2, stk. 2)I forbindelse med ændring af lov om merværdiafgift fra 2002 blev momsregistreringsgrænsen forhøjet fra20.000 kr. til 50.000 kr. Med forslaget til nr. 2 skabes der på ny sammenfald mellem det momspligtige om-sætningskrav, der fremgår af lovens § 2, stk. 2, og § 3, og momslovens registreringspligt.Omsætningsgrænsen for frivillig registrering fastholdes på 20.000 kr. således, at også mindre virksomhederfortsat har mulighed for at tilmelde sig Register for Gødningsregnskab, og dermed fortsat har mulighed for atkøbe handelsgødning uden afgifter. § 2, stk. 3, der fastsætter adgang til frivillig registrering, er således ikkeomfattet af de foreslåede ændringer.SKAT har senest i juni 2009 oplyst, at ca. 3.500 virksomheder, der er tilmeldt Register for Gødningsregn-skab, har en momspligtig omsætning på mellem 20.000 kr. og 50.000 kr. Det kan forventes, at en andel afdisse virksomheder, der med den foreslåede ændring ikke længere har pligt at være registreret, vil vælge atafmelde sig. Virksomheden vil opnå en administrativ lettelse ved ikke længere at skulle udarbejde gødnings-regnskab. Forslaget skal derfor ses som en del af Fødevareministeriets handlingsplan for at reducere de ad-ministrative omkostninger for virksomhederne.De miljømæssige konsekvenser af den foreslåede ændring vurderes at være yderst begrænsede. Små virk-somheder, der har behov for at købe handelsgødning, forventes at lade sig frivilligt registrere, således at gød-ningen kan købes afgiftsfrit. De virksomheder, der undlader at lade sig registrere, vil skulle betale afgift på 5kr./kg. N, jf. lov nr. 418 af 26. juni 1998 om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m. Hertil kommer, atreglerne om, hvor meget husdyrgødning opgjort i dyreenheder, der årligt må bruges på en landbrugsbedrift(harmoniforhold, jf. bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006 om husdyrbrug og dyrehold for mere end3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v.), vil skulle overholdes, uanset om virksomheden er registrereteller ej.Til nr. 4 (§ 2, stk. 6 og 7)Med ændringen af § 2, stk. 6, foreslås det at ophæve bestemmelsen om, at en registreringspligtig virksom-hed skal være anmeldt til registrering senest 21 dage efter pligtens indtræden.Overskridelse af fristen på 21 dage kan straffes med bøde efter lovens § 29. Det forslås at forenkle regler-ne, så der ikke længere gælder en særlig frist for de pligtmæssige tilmeldinger til Register for Gødningsregn-skab. Tilmelding til registret skal dog fortsat ske i løbet af den planperiode, hvor pligten indtræder. Undla-delse af tilmelding vil som hidtil kunne sanktioneres efter § 29, jf. § 2, stk. 2.Med forslaget til ændring af stk. 6 vil alle virksomheder fremover kunne anmeldes til Register for Gød-ningsregnskab i løbet af en planperiode, uden at der gælder en særlig tidsfrist. Registrering får virkning forhele den planperiode, hvori anmeldelsen finder sted.Bestemmelsen om, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri i særlige tilfælde kan registrere en virk-somhed med virkning for tidligere planperioder, videreføres uændret.

Efter den gældende bestemmelse i § 2, stk. 7, kan afmelding fra Registret for Gødningsregnskab kun findested med virkning fra begyndelsen af en ny planperiode, medmindre der er tale om overdragelse eller ophøraf en virksomhed. I forbindelse med overdragelse eller ophør af virksomheder skal afmelding fra registretske senest 21 dage efter overdragelse eller ophør.Det har imidlertid vist sig, at det i praksis ikke er hensigtsmæssigt, at der er forskellige frister afhængig afårsagen til virksomhedens afmeldelse.Det foreslås derfor, at bestemmelsen ændres, så der ikke gælder særlige frister for afmelding fra registret.Det vil således fremover være muligt når som helst i løbet af en planperiode at foretage afmelding. Afmel-delse fra registret i en planperiode medfører, at gødningsregnskabsperioden slutter, og at jordbrugsvirksom-heden derefter ikke længere har ret til at købe handelsgødning uden kvælstofafgift.Det er hensigten, at afmeldinger fremover bl.a. vil kunne finde sted i forbindelse med jordbrugsvirksomhe-dens indberetning af gødningsregnskab for den pågældende planperiode. Derved reduceres antallet af pligt-mæssige henvendelser. Angiver jordbrugsvirksomheden en dato, der ikke svarer til planperiodens udløb, skalden angivne dato efter forslaget bruges som skæringsdato i forbindelse med udarbejdelse af gødningsregn-skab m.v. Det seneste tidspunkt for oplysning om afmeldelse fra Registrer for Gødningsregnskab for en gi-ven planperiode vil dermed være identisk med fristen for indberetning af gødningsregnskabet.Ministeren vil som hidtil kunne afmelde en virksomhed fra registret, hvis virksomhedens årlige momsplig-tige omsætning falder til under 20.000 kr. Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse i overensstem-melse med den hidtidige praksis alene vil blive bragt i anvendelse, når det viser sig, at en virksomhed i enperiode har haft en årlig omsætning på under 20.000 kr.Til nr. 5 (§ 3)Der er alene tale om konsekvensrettelser som følge af de foreslåede ændringer til § 2, stk. 2, jf. ændrings-punkt 3, og til § 18, stk. 1, jf. ændringspunkt 13.Til nr. 6 (§ 4)Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede ændring af § 2, stk. 7. Ændringen skalses i sammenhæng med det samtidige forslag til ændring af § 22, stk. 1, jf. ændringspunkt 15.Til nr. 7 (§ 6, stk. 1)Det foreslås, at der i stk. 1 indsættes en hjemmel til, at fødevareministeren kan fastsætte regler om, hvorle-des markens størrelse og afgrøde fastsættes. Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 6, stk. 3, 2. pkt.Forslaget medfører alene en teknisk sammenskrivning af bemyndigelserne til at fastsætte regler for bereg-ning af virksomhedernes kvælstofkvote.Til nr. 8 (§ 6, stk. 3 og 4)Med forslaget til stk. 3 ændres bestemmelsen til en bemyndigelse til fødevareministeren til at kunne fast-sætte regler om afgrødernes kvælstofnormer.Loven indeholder i dag i § 6, stk. 3, en udtømmende regulering af hvad, der indgår i fastsættelsen af afgrø-dernes kvælstofnormer.Efter bestemmelserne i den gældende lovs § 6, stk. 3, fastsætter fødevareministeren kvælstofnormer for af-grøderne ved standardudbytte for klimaområder, jordboniteter og særlige vandingsbehov. Det fremgår afbestemmelsen, at kvælstofprognosen for den pågældende planperiode indgår i fastsættelsen, ligesom der vedfastsættelsen kan tages hensyn til udbyttestigninger, der gennem forsøgsresultater kan dokumenteres at villekunne realiseres uden restriktioner i kvælstoftilførslen. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at det ermuligt at fastsætte differentierede kvælstofnormer for forskellige regioner i landet.

Det er hensigten med forslaget, at de elementer, der i dag indgår i fastsættelsen af afgrødernes kvælstof-normer, også fremover vil danne grundlag for fastsættelsen, herunder muligheden for at kunne fastsætte dif-ferentierede normer for forskellige regioner i landet.I aftalen om Grøn Vækst er det besluttet, at den generelle kvælstofregulering skal suppleres med en rækkeyderligere tiltag, herunder neutralisering af kvælstofeffekten ved udtagning af landbrugsarealer til f.eks. by-udvikling, natur m.v.For at en neutralisering af kvælstofeffekten ved udtagning af landbrugsarealer til f.eks. byudvikling, naturm.v. kan realiseres, og effekten heraf kan indgå ved fastlæggelsen af afgrødernes kvælstofnormer, er detnødvendigt at foretage en teknisk justering af normfastsættelsessystemet, således at de arealer, der ikke læn-gere indgår i landbrugsdrift, ikke medgår ved beregningen af normerne.I aftalen om VMP III blev det fastlagt, at der skulle foretages en teknisk justering af normfastsættelsessy-stemet, således at normreduktionen fremover maksimalt kan fastsættes til 10 pct. under det driftsøkonomiskeoptimum, som besluttet i VMP II, dog således at den samlede årskvote på landsplan ikke kan overstigeårskvoten fra 2003/2004 reguleret for effekten af afgrødeforskydninger.Dette betyder, at årskvoten i det enkelte år er blevet reguleret udelukkende på baggrund af afgrødefordelin-gen, og at det samlede landbrugsareals størrelse og udbyttefremskrivningerne i praksis ikke har haft nogenindvirkning på årskvotens størrelse.Den tekniske justering af normfastsættelsessystemet, der ifølge forslaget vil blive foretaget for at leve op tilintentionerne bag Grøn Vækst, indebærer, at kvælstofandelen for de arealer, der ikke længere indgår i land-brugsmæssig drift, fremover vil blive fratrukket den samlede årskvote. Årskvoten vil derimod ikke bliveforøget, selvom der inddrages flere arealer i landbrugsdriften. Den foreslåede justering vil blive effektueretfra fastsættelsen af de kvælstofnormer, der beregnes for planperioden 2010/2011. Det areal der vil dannegrundlag for justeringen vil være det areal, der var under landbrugsmæssig drift i planperioden 2007/2008.Den foreslåede justering medfører, at der beregningsteknisk vil blive taget højde for, at genopdyrkning af detidligere braklagte arealer ikke får en negativ indflydelse på udvaskningen af kvælstof.Det er hensigten, at kvælstofnormer, som hidtil, vil blive fastsat på baggrund af indstilling fra Udvalgetvedr. kvælstofnormer, - prognoser og kvælstof i husdyrgødning (Normudvalget).Med forslaget til stk. 4 videreføres muligheden i gældende lovs § 6, stk. 3, for at fastsætte regler for tilde-ling af en særlig kvælstofnorm for hvede til brødfremstillingTil nr. 9 (§ 7)Bestemmelsen i forslaget til § 7 er ny.Med forslaget til § 7 skabes der hjemmel til, at virksomheder kan vælge at reducere virksomhedens samle-de kvote for kvælstof i stedet for at etablere plantedække.Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udnyttet til at fastsætte regler om, at virksomhe-der fremover vil kunne vælge helt eller delvist at erstatte pligtig udlægning af efterafgrøder med en reduktioni kvælstofkvoten. Derved gives der den enkelte jordbruger større fleksibilitet, der muliggør en bedre tilrette-læggelse af driften.Forslaget indebærer, at der på bekendtgørelsesniveau vil blive fastsat regler for, hvorledes reduktionen ikvoten beregnes. Det er hensigten, at størrelsen af fradraget pr. ha. vil blive fastsat således, at der opnås densamme kvælstofreducerende effekt, som ville kunne opnås, hvis der var blevet etableret efterafgrøder.Det er efter forslaget hensigten at stille krav om, at virksomhederne i forbindelse med ansøgning om en-keltbetaling, tilkendegiver om og i givet fald i hvilket omfang, muligheden for at erstatte efterafgrøder medreduktion af kvoten, vil blive udnyttet. Derved samordnes tilkendegivelsen med oplysningerne, som hoved-parten af virksomheder i forvejen indberetter til myndighederne. Tidspunktet vil fremgå af de årlige be-kendtgørelser om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i den pågældende planperiode.

Det er hensigten, at en virksomheds tilkendegivelse af at ville udnytte reduktionsmuligheden, vil blivegjort bindende fra udløbet af fristen for indberetning af enkeltbetalingsansøgningen. Dette er nødvendigt afhensyn til den efterfølgende kontrol af virksomhedernes udlægning af efterafgrøder. Den nærmere reguleringvil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau.Til nr. 10 (§ 8, stk. 1)Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af de foreslåede ændringer til § 6, stk. 3, jf. ændringspunkt8.Til nr. 11 (§ 8, stk.3)Det foreslås, at hjemlen i § 8, stk. 3, til at iværksætte et pilotprojekt om anvendelse af balanceregnskabersom dokumentation for højere forventede udbytter ophæves. Muligheden for at iværksætte et pilotprojektblev indført i forbindelse med gennemførelsen af VMP III – aftalen fra april 2004. Projektperioden er nuudløbet, hvorfor bestemmelsen i § 8, stk. 3, ikke længere er relevant.Til nr. 12 (Kapitel 3)Det foreslås, at overskriften til kapitel 3 ændres således, at den dækker den ændrede formulering af § 18,stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 13.Til nr. 13 (§ 18, stk. 1)Med forslaget til § 18, stk. 1, skabes der hjemmel til, at der kan fastsættes regler om dyrkningsrelateredetiltag og om iværksættelse af et pilotprojekt. Bemyndigelsen til at fastsætte regler om plantedække viderefø-res.Aftalen om Grøn Vækst introducerer en ny måde at sætte mål for vandmiljøet på. Det er efter aftalen hen-sigten, at der fremover i reguleringen ikke vil blive taget udgangspunkt i udledning af kvælstof alene, men iden indsats, der er nødvendig for at opnå et vandmiljø af god kvalitet i overensstemmelse med målsætningeni EU´s Vandrammedirektiv.Elementer i udmøntningen af indsatsen vil være etablering af yderligere efterafgrøder, iværksættelse afdyrkningsrelaterede tiltag og etablering af et pilotprojekt vedrørende anvendelse af mellemafgrøder.Med forslaget til ændring af § 18, stk. 1, etableres den nødvendige hjemmel til iværksættelse af sådanne til-tag.Efter de gældende regler er virksomhederne forpligtede til at udlægge efterafgrøder svarende til 10 eller 14pct. af efterafgrødegrundarealet, afhængig af, om jordbrugsvirksomheden udbringer kvælstofmængder sva-rende til 0,8 dyreenheder pr. hektar eller derover. Kravet om efterafgrøder har tidligere helt eller delvist kun-net erstattes ved, at virksomheden etablerede vintergrønne marker. Siden planperioden 2007/2008 har detimidlertid været et krav, at virksomheder med mere end 30 ha, hvert planår skulle udlægge mindst 4 pct.efterafgrøder.Det er hensigten med forslaget, at videreføre efterafgrødekravet på 10 eller 14 pct. Samtidig forslås det, atmuligheden for at erstatte etablering af efterafgrøder med udlægning af vintergrønne marker, ophører. Bag-grunden herfor er, at efterafgrøder har en større effekt end vintergrønne marker i forhold til reduktion afkvælstofudvaskningen til vandmiljøet. Den foreslåede ophævelse af muligheden for at kunne vælge grønnemarker forventes at betyde, at der vil blive udlagt ekstra 50.000 ha efterafgrøder.Fødevareministeren kan videreføre de gældende regler om overførsel af arealer med efterafgrøder fra tidli-gere planperioder til en given planperiode og fastsætter i bekendtgørelse nærmere regler herom.Det foreslås endvidere, at der, for at Danmark kan leve op til forpligtelserne i Vandrammedirektivets 1.indsatsperiode (2010-2015), vil blive stillet krav om etablering af yderligere efterafgrøder, svarende til

140.000 ha. Dette er nødvendigt for, at det samlet set bliver muligt at nå Vandrammedirektivets målsætningom god økologisk tilstand i alle danske søer, vandløb og kystvande.Som et led i indsatsen opdeles Danmark i 23 vandoplande, hvortil der udarbejdes individuelle og målrette-de vandplaner. Planerne skal give et detaljeret overblik over det danske vandmiljøs tilstand, og vil udgøregrundlaget for en målrettet indsats for at skabe et vandmiljø af god kvalitet. De 23 vandoplande underopdelesi 123 delvandoplande.De 140.000 ha yderligere efterafgrøder skal udlægges i områder i Danmark, hvor der er tilstrækkelig sikkerfaglig viden til, at beregninger har kunnet gennemføres ved etablering af konkrete sammenhænge mellembelastning og miljøtilstand, (V1- områder), og i områder, hvor der ikke endnu har været tilstrækkelig videntil at etablere helt præcise beregningsgrundlag, men hvor der er anvendt erfaringstal fra de beregnede V1-områder (V2 områder).Det foreslås endvidere, at krav om udlægning af yderligere efterafgrøder i de vandoplande, hvor der på nu-værende tidspunkt ikke findes tilstrækkelig sikker, faglig viden (V3-områder), vil blive vurderet forud forVandrammedirektivets 2. indsatsperiode (2016-2021). Det foreslås, at sådanne krav ligeledes vil kunne gen-nemføres med hjemmel i den foreslåede bestemmelse.Miljøministeriet foretager i samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser beregningerne af indsatsbeho-vet og udpegning af de berørte områder. Det er ligeledes Miljøministeriet, der indstiller størrelsen af efteraf-grødekravet til Fødevareministeriet. Der vil ikke gælde samme krav i alle områder. Det er hensigten, at de140.000 ha efterafgrøder fordeles relativt i forhold til områdernes andele i det samlede indsatsbehov. Miljø-ministeriet beregner det ekstra efterafgrødekrav som en procentsats for hvert delvandopland.Miljøministeriet forventer på nuværende tidspunkt, at det yderligere efterafgrødekrav højst vil blive påomkring 23 pct. af virksomhedens efterafgrødegrundareal. Det foreslås, at Fødevareministeriet på baggrundaf de beregninger Miljøministeriet udarbejder omkring behovet for etablering af yderligere efterafgrøder i deforskellige delvandoplande, fastsætter kravene på bekendtgørelsesniveau. Det foreslås, at de krav der umid-delbart vil blive fastsat, vil være gældende indtil evalueringen af Vandrammedirektivets 1. indsatsperiode ergennemført.Hvis en virksomhed har arealer i mere end et delvandopland, og der er forskellige efterafgrødekrav i disse,vil kravet blive beregnet som en vægtet gennemsnitlig procentsats. Den konkrete metode samt øvrige oplys-ninger til brug for beregningen af det individuelle afgrødekrav foreslås fastsat på bekendtgørelsesniveau.Som en service over for den enkelte jordbrugsvirksomhed er det hensigten at stille en beregningsfunktiontil rådighed. Det er således hensigten, at den enkelte jordbruger i forbindelse med en eventuel ansøgning omenkeltbetaling, automatisk vil kunne få sit samlede efterafgrødekrav beregnet. Miljøministeriet vil endvidereudarbejde kortmateriale, således at en jordbruger på GIS-kort eller lignende vil kunne fremsøge oplysningerom sit specifikke efterafgrødekrav.For at sikre fleksibilitet for jordbrugeren, er der med forslaget til § 7, jf. ændringspunkt 9, skabt mulighedfor, at jordbrugeren kan vælge at reducere virksomhedens samlede kvælstofkvote, i stedet for at udlæggeefterafgrøder.Som led i aftalen om Grøn Vækst blev det besluttet at gennemføre et pilotprojekt om anvendelse af mel-lemafgrøder.Med forslaget til stk. 1, foreslås der etableret en bemyndigelse til fødevareministeren, til at kunne iværk-sætte et sådan pilotprojekt.Der foreligger forholdsvis få forsøg, og næsten ingen praktiske erfaringer med mellemafgrøder. De hidtidi-ge erfaringer viser, at miljøeffekten af mellemafgrøder er meget svingende, og f.eks. afhængig af vejrforhold,såtidspunkt samt perioden mellem høst og såning af vintersæd. Effekten af mellemafgrøden må indtil videreanses for at være betydelig mere usikker end effekten af efterafgrøder.Det foreslås derfor, at der gennemføres et pilotprojekt med det formål at undersøge, hvorvidt vintergrønnemarker kombineret med mellemafgrøder vil kunne erstatte eller supplere udlæg af efterafgrøder, uden at detmedfører en risiko for større miljøbelastning.

Efterafgrøder står for en meget stor del af den samlede miljøeffekt i Grøn Vækst, og en sikker miljøeffekter afgørende for den generelle målopfyldelse, og for de lokale målopfyldelser i forhold til vandplanerne.Det er hensigten, at der vil blive fastsat betingelser for jordbrugsbedrifternes deltagelse i pilotprojektet. Dervil eksempelvis blive fastsat bestemmelser for bedrifter omfattet af en miljøgodkendelse/tilladelse, hvor derer krav om ekstra efterafgrøder.Det er også en del af forslaget, at der, som opfølgning på pilotprojektet i 2012, vil blive foretaget en forsk-ningsmæssig vurdering af ordningen. Det forventes, at der på baggrund af erfaringerne fra pilotprojektet ogden forskningsmæssige vurdering, vil være et tilstrækkeligt grundlag for en stillingtagen til, om og i givetfald i hvilket omfang vintergrønne marker kombineret med mellemafgrøder kan erstatte og eventuelt supple-re udlægning af efterafgrøder. Regler om anvendelse af mellemafgrøder som plantedække vil i givet faldkunne fastsættes med hjemmel i § 18, stk. 1.Med forslaget til § 18, stk. 1, bemyndiges ministeren endvidere som noget nyt til at fastsætte regler omiværksættelse af dyrkningsrelaterede tiltag.Det er i første omgang hensigten at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte regler om begrænsning i adgan-gen til at foretage jordbearbejdning i visse tidsrum. Det forslås, at der fastsættes regler om, at der forud forforårsåede afgrøder ikke må foretages jordbearbejdning fra høst af forfrugt til 1. november på lerjord, og 1.februar på sandjord. Derudover vil der blive fastsat regler om fjernelse af plantedække i efteråret.Da jordbearbejdning er en forudsætning for ukrudtsbekæmpelse for økologer, foreslås det, at økologer, derer underlagt statskontrol, ikke vil blive omfattet af dette tiltag.Ved at udskyde jordbearbejdningen, mindskes kvælstofudvaskningen i vinterperioden. I ubearbejdet jordvil ukrudt m.v. desuden kunne medvirke til at mindske udvaskningen ved at optage kvælstof.Det foreslås endvidere, at der med hjemmel i bemyndigelsen fastsættes regler om, at omlægning af foder-græsmarker ikke må finde sted i perioden 1. juni til 1. februar.Ved omlægning af fodergræsarealer frigøres store mængder af kvælstof. Ved at udsætte omlægningstids-punktet af fodergræs fra om efteråret til om foråret mindskes udvaskningen af kvælstof.De nærmere regler for de dyrkningsrelaterede tiltag, vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau.Udlægning af yderligere efterafgrøder og iværksættelse af dyrkningsrelaterede tiltag efter forslagets § 18 eri almindelighed generel, erstatningsfri regulering, der er begrundet i miljømæssige hensyn, dvs. hensynet tilnedsættelse af den direkte udledning af kvælstof til vandmiljøet nationalt og på fællesskabsplan.De foreslåede tiltag er en del af indsatsen for reduktion af kvælstof, der skal sikre, at Danmark lever op tilforpligtelserne i EU’s nitratdirektiv og vandrammedirektiv, og opfylde de mål, som blev sat med VMPIII.Tiltaget med udlægning af yderligere efterafgrøder må navnlig antages at ramme bedrifter med afgrøder,hvis dyrkning i udvaskningshenseende er særligt belastende og bedrifter, hvor Miljøministeriet på et konkret,regionaliseret og målrettet grundlag, har vurderet, at der er et særligt indsatbehov i forhold til vandmiljøet ivandoplandet.Udlægning af yderligere efterafgrøder og iværksættelse af dyrkningsrelaterede tiltag vil berøre mangejordbrugsvirksomheder, og ligesom andre reguleringer være af større eller mindre intensitet på den enkeltevirksomhed. De foreslåede tiltag vurderes dog generelt at være af begrænset intensitet, idet der ikke er taleom tiltag, der er til hinder for dyrkning af det pågældende areal eller et forbud mod fortsat drift af ejendom-men.Med de forslåede ændringer er der alene tale om mindre begrænsninger i forhold til, at arealet dyrkes påden mest optimale måde for den enkelte jordbrugsvirksomhed. Med forslaget skabes der endvidere mulighedfor, at jordbruger kan vælge en reduceret kvælstofkvote i stedet for at udlægge efterafgrøder.Det kan imidlertid ikke på forhånd udelukkes, at de påtænkte tiltag vil kunne ramme den enkelte jordbru-ger så intensivt og atypisk hårdt, at der vil kunne være tale om et ekspropriativt indgreb, som vil kunne beret-tige til (fuldstændig) erstatning efter grundlovens § 73. Det må bero på en konkret vurdering, om der i detenkelte tilfælde foreligger ekspropriation. Den endelige vurdering heraf henhører under domstolene.

Til nr. 14 (§ 18, stk. 2)Det foreslås, at der i stk. 2 foretages en konsekvensændring. Den foreslåede ændring er en følge af forsla-get til ændringerne til § 3, jf. ændringspunkt nr. 5.Til nr. 15 (§ 22, stk. 1)Efter den gældende bestemmelse i § 22, stk. 1, er der krav om, at en virksomhed skal indberette sit gød-ningsregnskab senest 6 måneder efter ophør.Det foreslås, at denne tidsfrist ophæves.Uanset tidspunktet for afmeldelsen af registeret bliver det således fremover muligt at afvente indberetningaf virksomhedens afsluttende gødningsregnskab til det ordinære tidspunkt. Derved bliver det muligt at an-vende den digitale indberetning og de hjælpefaciliteter, der allerede i dag stilles til rådighed.Til nr. 16 (§ 24 b)Med forslaget skabes der som noget nyt hjemmel til, at fødevareministeren kan udtage prøver til brug forudarbejdelse af kvælstofprognosen.Der fastsættes årligt på bekendtgørelsesniveau kvælstofnormer for de enkelte afgrøder. Disse normer skalanvendes for at beregne en virksomheds samlede kvælstofkvote. Virksomhedens samlede kvote skal korrige-res efter kvælstofprognosen for planperioden.Formålet med kvælstofprognosen er at udjævne og tage højde for nedbørsforholdende i det pågældende år.Prognosen udarbejdes på baggrund af en analyse af, hvor meget kvælstof der er i jorden i forskellige geo-grafiske områder og med forskellige jordboniteter. Oplysninger om jordens dyrkningshistorik indgår i prog-nosen.Til brug for prognosen udtages en række jordprøver.Jordprøverne er indtil nu blevet udtaget på udvalgte jorde ifølge privatretlig aftale med den enkelte jord-ejer.Med forslaget sikres retten til at kunne udtage de nødvendige jordprøver og til at afkræve oplysninger omdyrkningsforholdene de steder, hvorfra der udtages prøver.Fremover vil adgangen til at udtage de jordprøver, der er nødvendige for at udarbejde kvælstofprognosen,således kunne ske med hjemmel i den foreslåede bestemmelse.Til nr. 17 (§ 26, stk. 1)Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af de foreslåede ændringer til § 6, stk. 3, jf. ændringspunk8.Til nr. 18 (§ 29, stk.1)Henvisningerne i lovens straffebestemmelse foreslås ændret som følge af de foreslåede ændringer til § 2,stk. 6, og samt forslaget til § 24b. Samtidig foretages en lovteknisk tilpasning af formuleringen i stk. 1.Til nr. 19 (bilag 1)Med forslaget ophæves bilag 1 til loven.EU´s brancheklassifikation er blevet revideret, hvorfor alle danske virksomheder pr. 1. januar 2008 har fåetnye branchekoder. De i bilag 1 anførte branchekoder er dermed ikke længere tidssvarende.Der henvises til bemærkningerne til ændringspunkt 2.

§ 1.Loven har til formål at regulerejordbrugets anvendelse af gødning ogfastsætte krav om etablering af plante-dække med henblik på at begrænse ud-vaskningen af kvælstof.§ 2. ---Stk. 2.Den, der driver virksomhedmed planteavl, husdyravl, skovbrugeller kombinationer heraf, jf. lovensbilag 1, skal anmelde sin virksomhed tilregistrering i det i stk. 1 nævnte regi-ster, hvis virksomhedens årlige moms-registrerede omsætning fra planteavl,husdyravl, skovbrug eller kombinatio-ner heraf overstiger 20.000 kr., og1) virksomhedens samlede husdyrbe-sætning overstiger 10 dyreenheder,2) husdyrtætheden overstiger 1,0 dy-reenhed pr. ha, eller3) virksomheden modtager mere end25 t husdyrgødning eller anden or-ganisk gødning i planperioden.Stk. 3.Andre, der driver virksomhedmed planteavl, husdyravl, skovbrugeller kombinationer heraf, jf. lovensbilag 1, kan anmelde sin virksomhed tilregistrering i det i stk. 1 nævnte regi-ster, hvis den årlige momsregistreredeomsætning fra planteavl, husdyravl,skovbrug eller kombinationer herafoverstiger 20.000 kr.Stk. 4-10. -----

§ 2. ---Stk. 2.-5.----Stk. 6.Virksomheder, der er registre-ringspligtige, skal anmeldes til registre-ring i det i stk. 1 nævnte register senest21 dage efter registreringspligtens ind-træden. Andre, jf. stk. 3, kan anmeldevirksomheden til registrering i løbet afen planperiode, jf. § 4. Registreringernehar virkning for hele planperioden. Mi-nisteren kan dog i særlige tilfælde regi-strere virksomheder med virkning fortidligere planperioder.Stk. 7.Når virksomheden ikke længe-re har pligt til at være registreret, jf. stk.2, eller den registrerede ikke længereønsker sin virksomhed registreret, jf.stk. 3, kan den registrerede anmode om,at virksomheden afmeldes fra registeretmed virkning fra førstkommende 1.august. Ved overdragelse eller ophør afvirksomhed skal den registrerede senest21 dage efter overdragelsen eller ophø-ret foretage afmeldelse fra registeret.Ministeren kan afmelde en virksomhedfra registeret fra førstkommende 1. au-gust, hvis virksomhedens momsregi-strerede omsætning fra planteavl, hus-dyravl, skovbrug eller kombinationerheraf falder til under 20.000 kr. årligt.Stk. 8-10. ----

§ 6.For planperioden skal virksom-hedens samlede kvote for kvælstof be-regnes som summen af kvoterne for deenkelte marker i virksomheden. Forhver enkelt mark beregnes kvoten pågrundlag af markens størrelse, afgrøde,forfrugten og afgrødens kvælstofnorm idet pågældende klimaområde og jord-bonitet.Stk. 2-4. ----§ 6.-----.Stk. 2.----Stk. 3.Ministeren for fødevarer, land-brug og fiskeri fastsætter kvælstofnor-mer for afgrøderne ved standardudbyttefor klimaområder, jordboniteter og sær-lige vandingsbehov samt planperiodenskvælstofprognose og kan ved fastsæt-telsen tage hensyn til udbyttestigninger,der gennem forsøgsresultater kan do-kumenteres at ville kunne realiseresuden restriktionerne i kvælstoftilførs-len. Ministeren fastsætter regler om,hvorledes markens størrelse og afgrødefastsættes. Ministeren kan ved kvæl-stofnormerne fastsætte forskellige nor-mer for forskellige regioner i landet.Ministeren kan endvidere fastsætte reg-