FLF, Alm.del - 2008-09 - Bilag 342: Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme

§1I lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1202 af 9. oktober 2007, foretages føl-gende ændringer:1.I§ 2, stk. 3,ændres »§ 20, stk. 7« til: »§ 20, stk. 5«.2.I§ 2indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:»Stk. 4.Ved en medejer af en ejendom forstås en person eller et selskab, der ejer en anpart på 1/5eller derover af en landbrugsejendom, eller en person, der er landmanden i et selskab efter lovens §20.«3.I§ 4, stk. 1,indsættes efter »landbrug«: », skovbrug«.4.§ 6, stk. 1, nr. 2,affattes således:»2) der foreligger landzonetilladelse til det pågældende formål efter lov om planlægning, og jordeninden 5 år skal anvendes til formålet. Ved parceller til helårs- eller fritidsboliger skal arealet afhver enkelt parcel dog være under 2 ha og udgøre en sammenhængende lod,«5.I§ 6, stk. 1,indsættes efter nr. 2 som nyt nr.:»3) arealet inden 5 år agtes anvendt til husdyrproduktion i bestående driftsbygninger eller til opfø-relse af nye bygninger til husdyrproduktion, og der foreligger tilladelse fra kommunen,«Nr. 3-8 bliver herefter nr. 4-9.6.I§ 6, stk. 1, nr. 7,som bliver nr. 8, ændres »fond, jf. § 24, stk. 3,« til: »fond, forening eller andenjuridisk person, jf. § 24, stk. 4,« og to steder »§ 24, stk. 4,« til: »§ 24, stk. 5,«7.I§ 7, stk. 3,indsættes efter »fond«: », forening eller anden juridisk person«, og »§ 6, stk. 1, nr. 7«ændres til: »§ 6, stk. 1, nr. 8«.8.§ 8affattes således:

»§ 8.Pligten til fast bopæl ved erhvervelse af en landbrugsejendom, jf. §§ 12-15 og § 20, skal op-fyldes af en erhverver i 10 år. Tilsvarende gælder ved erhvervelse af jord til supplering af en land-brugsejendom, jf. § 29. Pligten skal opfyldes ved, at erhververen eller landmanden i et selskab efterlovens § 20 tager fast bopæl på den pågældende landbrugsejendom eller på en anden landbrugs-ejendom, som den pågældende eller dennes ægtefælle eller samlever er ejer eller medejer af. Boli-gen skal være hovedbopæl i skattemæssig forstand.Stk. 2.Bopælspligten efter stk. 1 kan endvidere opfyldes ved, at en anden person end erhververeneller landmanden i et selskab efter lovens § 20 tager fast bopæl på ejendommen eller på en andenlandbrugsejendom, som erhververen er ejer eller medejer af. Erhververen kan i så fald kun opholdesig på ejendommen, når dette sker i naturlig tilknytning til ejendommens drift.Stk. 3.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om kravet om fast bopælog om, hvornår en person kan betragtes som samlever.Stk. 4.Ministeren kan dispensere fra stk. 1 og 2, når særlige forhold taler for det.«9.§ 8 aophæves.10.I§ 10, stk. 4,ændres » eller en fond« til: », en fond, forening eller anden juridisk person«.11.I§ 10indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:»Stk. 5.Ved opgørelsen af arealet efter stk. 1 og 3 medregnes ikke de i § 12, stk. 3, anførte fra-dragsarealer.«Stk. 5 bliver herefter stk. 6.12.I§ 11indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk. 2.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte bestemmelser om uddannel-seskrav i forbindelse med egentlig erhvervsmæssigt husdyrhold.«Stk. 2 bliver herefter stk. 3.13.§ 11, stk. 3,ophæves.14.§ 12affattes således:»§ 12.En person kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom i landzone, hvis erhververen in-den 6 måneder efter erhvervelsen opfylder kravet om fast bopæl, jf. § 8.Stk. 2.Er erhververen i forvejen ejer eller medejer af en eller flere landbrugsejendomme, og detsamlede areal af ejendommen og de i forvejen ejede eller medejede landbrugsejendomme overstiger100 ha, kan erhvervelsen kun ske med tilladelse. Hvis ejeren af en nærliggende landbrugsejendom,der opfylder betingelserne i § 32, har ønske om fortrinsstilling, kan tilladelse til erhvervelsen kunmeddeles, når særlige forhold taler for det.Stk. 3.Ved opgørelse af arealet efter stk. 2 medregnes ikke arealer, der er pålagt fredskovspligt,og arealer, der er helt uden jordbrugsmæssig værdi, herunder søarealer, strandbredder og lign. Dermedregnes heller ikke arealer, hvor der ikke må tilføres gødning efter lovgivningen eller efter enaftale med en offentlig myndighed eller ejeren af et vandforsyningsanlæg, hvor aftalen har en va-righed på mindst 20 år.«15.§ 13affattes således:»§ 13.Uanset bestemmelserne i § 12 kan en person, der ikke i forvejen er ejer eller medejer af enlandbrugsejendom, erhverve adkomst på en landbrugsbedrift bestående af flere landbrugsejendom-me i landzone, hvis

1) overdrageren har haft lovlig adkomst på alle landbrugsejendomme inden for bedriften, og2) erhververen inden 6 måneder efter erhvervelsen opfylder kravet om fast bopæl, jf. § 8.«16.§ 15affattes således:»§ 15.Adkomst på en landbrugsejendom i landzone kan overdrages til ejerens ægtefælle, samle-ver, søskende, søskendebørn og svigerbørn eller til en person, der er beslægtet med ejeren i ret op-eller nedstigende linje, hvis1) overdrageren eller dennes ægtefælle har haft lovlig adkomst på den pågældende ejendom imindst 8 år, og2) erhververen inden 2 år efter erhvervelsen opfylder kravet om fast bopæl, jf. § 8.«17.§ 16, stk. 2,affattes således:»Stk. 2.Herudover kan en person erhverve adkomst på en anpart i en landbrugsejendom i landzo-ne, hvis mindst en af anpartshaverne (herefter benævnt ankermanden) er ejer af en anpart på 1/5eller derover af ejendommen og opfylder betingelserne for personlig erhvervelse i §§ 12-15.«18.§ 16, stk. 3,ophæves.19.I§ 17ophæves stk. 1-4, og i stk. 5, som bliver stk. 1, indsættes efter »ministeren«: »for fødeva-rer, landbrug og fiskeri«.Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 1 og 2.20.§§ 18 og 19ophæves.21.§ 20affattes således:»§ 20.Et aktieselskab eller et anpartsselskab kan erhverve adkomst på og forblive ejer af en land-brugsejendom i landzone, hvor det samlede areal af de efter erhvervelsen ejede landbrugsejendom-me er under 30 ha, hvis en person (herefter benævnt landmanden i selskabet) har den bestemmendeindflydelse i selskabet og ejer aktier eller anparter, der mindst udgør 10 pct. af selskabskapitalen.Landmanden i selskabet skal1) indtil selskabets erhvervelse af ejendommen have haft lovlig adkomst på denne, eller2) opfylde betingelserne i §§ 12-15.Stk. 2.Et aktieselskab eller et anpartsselskab kan erhverve adkomst på og forblive ejer af en land-brugsejendom i landzone, hvor det samlede areal af de efter erhvervelsen ejede landbrugsejendom-me er 30 ha eller derover, hvis landmanden i selskabet opfylder kravene i stk. 1 og varetager dendaglige ledelse af ejendommens drift for selskabet.Stk. 3.Landmanden i selskabet kan eje sine aktier eller anparter via et aktieselskab eller anparts-selskab, som vedkommende selv ejer fuldt ud.Stk. 4.Selskabets vedtægter og aftaler mellem selskabets deltagere må ikke begrænse beføjelsernei selskabet for den person, der opfylder betingelserne i stk. 1.Stk. 5.En landbrugsejendom, der ejes af et selskab efter reglerne i stk. 1 og 2, og en landbrugs-ejendom, der ejes personligt af landmanden i selskabet, betragtes i relation til lovens regler omsamdrift, udstykning, sammenlægning, erhvervelse og bopælspligt som en landbrugsbedrift tilhø-rende samme ejer.Stk. 6.Ved opgørelsen af arealet efter stk. 1 og 2 medregnes ikke de i § 12, stk. 3, anførte fra-dragsarealer.Stk. 7.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler for erhvervelse og drift aflandbrug i selskabsform, herunder regler om afhændelse af aktier eller anparter, bopælspligt m.v.,

og om de beføjelser og opsigelsesvilkår m.v., der skal tilkomme den person, der opfylder betingel-serne i stk. 1, nr. 1 eller 2.Stk. 8.Ministeren kan desuden fastsætte regler for oplysnings- og indberetningspligt med henblikpå kontrol og registrering mv. i forbindelse med aktie- og anpartsselskabers erhvervelse og besid-delse af landbrugsejendomme.Stk. 9.Ministeren kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1 og 2, når særlige forhold taler fordet.«22.I§ 21, nr. 3,ændres »§ 16, stk. 2 eller 3,« til: »§ 16, stk. 2, eller«, og§ 21, nr. 4,udgår.Nr. 5 bliver herefter nr. 4.23.§ 24affattes således:»§ 24.En fond, forening eller anden juridisk person, der har til formål at støtte almennyttige na-turbeskyttelsesformål, kan uden tilladelse erhverve og bevare adkomst på en landbrugsejendom ilandzone med henblik på anvendelse til naturformål, hvis1) erhververen har opnået forhåndsgodkendelse, jf. stk. 6,2) landbrugsejendommen i dens helhed ligger inden for områder, der er fastsat efter reglerne i stk.7, og3) erhververen forpligter sig tila) at anvende ejendommen i overensstemmelse med de generelle retningslinjer, der er fastlagtfor den pågældende områdetype, jf. stk. 7,b) at der sikres offentligheden adgang til ejendommens jorder, ogc) at afhænde ejendommen efter lovens regler, hvis den ikke længere anvendes i overens-stemmelse med retningslinjerne mv., jf. litra a og b.Stk. 2.En fond, forening eller juridisk person, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan også udentilladelse erhverve og bevare adkomst på et areal på 2 ha eller derover af en landbrugsejendom ilandzone som en bygningsløs landbrugsejendom med henblik på anvendelse til naturformål, jf. §10, stk. 4. På den bygningsløse landbrugsejendom skal der tinglyses deklaration om, at der ikkeuden særlig tilladelse må opføres nye bygninger på ejendommen.Stk. 3.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele tilladelse til, at en fond, foreningeller juridisk person, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan få tilladelse til at erhverve en land-brugsejendom, der ligger uden for de områder, der er fastsat efter reglerne i stk. 7. Hvis ejeren af ennærliggende landbrugsejendom, der opfylder betingelserne i § 32, har ønske om fortrinsstilling, kantilladelse til erhvervelsen kun meddeles, når særlige forhold taler for det.Stk. 4.Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan ministeren meddele tilladelse til, at en fond, for-ening eller anden juridisk person, der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål,kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom i landzone eller en del af en landbrugsejendom ilandzone til naturformål.Stk. 5.En tilladelse efter stk. 3 og 4 skal normalt betinges af, at der på ejendommen tinglyses de-klaration, der tager sigte på opfyldelse af formålet med erhvervelsen og indeholder vilkår om af-hændelse i overensstemmelse med lovens regler, hvis betingelserne for erhvervelsen ikke overhol-des. Der kan også stilles krav, der tager sigte på bevarelse af landskabelige værdier og naturværdiersamt almene samfundsmæssige hensyn og lignende, og krav om, at der sikres offentligheden ad-gang til arealerne.Stk. 6.Ministeren kan fastsætte1) regler, hvorefter en fond, forening eller anden juridisk person, der har til formål at støtte almen-nyttige naturbeskyttelsesformål, kan opnå en forhåndsgodkendelse til at erhverve adkomst på enlandbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom,

2) regler om, at en forhåndsgodkendelse kan tilbagekaldes, samt3) regler om oplysningspligt m.v.Stk. 7.Ministeren kan desuden fastsætte regler om, at fonde, foreninger eller andre juridiske per-soner kan erhverve adkomst på en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom uden til-ladelse, hvis der er tale om arealer, der ligger i særlige naturområder, samt generelle retningslinjerfor anvendelsen af de pågældende jorder.«24.§ 27affattes således:»§ 27.En person eller et selskab, der opfylder betingelserne i § 20, stk. 1 og 2, kan forpagte enlandbrugsejendom i dens helhed for et tidsrum af højst 30 år.Stk. 2.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan dispensere fra stk. 1, når særlige forholdtaler for det. Tilladelse til forpagtning for et længere tidsrum end 30 år kan dog ikke meddeles.«25.§ 28, stk. 1, nr. 1 og 2,affattes således:»1) forpagtningsforholdet vedrører jorder, eventuelt med bygninger, der indgår i samdrift med enanden landbrugsejendom,2) forpagtningsforholdet alene omfatter vedvarende græsarealer og naturarealer, som benyttes tilgræsning,«26.§ 29affattes således:»§ 29.En landbrugsejendom eller et areal, der fraskilles en landbrugsejendom, kan sammenlæg-ges med en anden landbrugsejendom ved erklæring fra en praktiserende landinspektør, hvis1) ejendommens areal efter sammenlægningen ikke overstiger 200 ha, og2) suppleringsjorden ligger inden for en luftlinjeafstand på 2 km for dyrkningsjorder, 5 km forvedvarende græsarealer og 10 km for fradragsarealer, jf. stk. 2, regnet fra ejendommens beboel-sesbygning og ved bygningsløse ejendomme fra ejendommens hovedlod.Stk. 2.Når en erhverver ved køb af suppleringsjord efter sammenlægningen vil være ejer ellermedejer af mere end 100 ha, kan suppleringen kun ske med tilladelse, jf. dog § 33. Hvis ejeren af ennærliggende landbrugsejendom, der opfylder betingelserne i § 32, har ønske om fortrinsstilling, kantilladelse til suppleringen kun meddeles, når særlige forhold taler for det.Stk. 3.Ved opgørelse af arealet efter stk. 1 og 2 medregnes ikke de i § 12, stk. 3, anførte fradrags-arealer.Stk. 4.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan dispensere fra bestemmelserne i stk. 1,når særlige forhold taler for det.Stk. 5.Ministeren kan fastsætte regler om, at sammenlægning kan ske uden tilladelse i videre om-fang end efter stk. 1.«27.§ 31ophæves.28.I§ 32, stk. 2,ændres »hvor erhververen i § 31, stk. 1 eller 2, har indgået købsaftale« til: »hvorden primære erhverver har indgået købsaftale«.29.§ 32, stk. 2, nr. 2,affattes således:»2) opfylde de krav til en jordbrugsuddannelse, der fastsættes af ministeren for fødevarer, landbrugog fiskeri,«30.I§ 33, stk. 1,ændres »§§ 31 og 32« til: »§ 32« og »§ 12, stk. 5,« til: » § 12, stk. 3,«.31.I§ 33, stk. 5,ændres »§§ 31-33« til: »§§ 32 og 33«.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. IndledningLovforslaget fremsættes med henblik på ændring af lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.1202 af 9. oktober 2007 (L 2004 435): Folketingstidende 2003-04, sp. 4552, 10472, 10975, A 3946, A 4011,B 1380, C 685, L 2005 535: Folketingstidende 2004-2005 (2. samling), sp. 349, 3058, 3779, 4202, A 114, A142, B 222, B 509, C 375, L 2005 542: Folketingstidende 2004-2005 (2. samling), sp. 680, 4391, 4848, A3012, A 3063, B 994, C 615, L 2006 533: Folketingstidende 2005-2006, sp. 4825, 6812, 8198, A 5093, A5110, B 1115, B 1634, C 821), og L 2007 509: Folketingstidende 2006-2007, sp. 6615, 7616, 7873, A 7809,A 7822, B 1449, C 979.2. Baggrund for lovforslagetDansk landbrug står over for en række strukturelle problemer, som kan relateres til de rammebetingelser,der er givet for landbrugets ejendoms- og strukturforhold i landbrugsloven.2.1. KonkurrenceevnenI takt med nedbrydningen af handelsbarriererne og afskaffelsen af de produktionsrelaterede støtteordningerer dansk landbrug blevet udsat for en skærpet international konkurrence.Der er i en række andre lande, som dansk landbrug er i umiddelbar konkurrence med, meget store og effek-tive landbrug, som ud over fordelen ved et lavere omkostningsniveau også kan drives i væsentligt større en-heder, og dermed også nyder godt af ikke ubetydelige størrelsesøkonomiske fordele.Denne konkurrencesituation betyder, at dansk landbrug alt andet lige vil miste konkurrencekraft, hvis derikke gives mulighed for, at landbruget kan udnytte de størrelsesøkonomiske fordele på lige fod med landbru-get i de konkurrerende lande.Regeringens initiativ om Grøn Vækst indebærer bl.a. en række skærpede miljøkrav til landbruget. Dette vilvære til gavn for miljøet, men samtidig indebære en række nødvendige begrænsninger i landbrugets produk-tionsmuligheder, ikke mindst i relation til den animalske produktion.Hvis landbrugets produktions- og vækstmuligheder som valutaindtjenende erhverv skal opretholdes, er detderfor nødvendigt, at der etableres muligheder for, at produktionen kan opretholdes og udvikles på vilkår,der ikke er i konflikt med de ønskelige miljømål.Dette kan ske ved en løsning, der baseres på en afkobling af den hidtidige binding mellem mark- og stald-driften, således at gyllen fra den animalske produktion ikke som udgangspunkt skal anvendes som gødningpå bedriften, men i stedet kan anvendes til andre formål, herunder produktion af bioenergi. Dette vil samtidigmuliggøre, at de store husdyrproduktionsenheder kan placeres mere hensigtsmæssigt i relation til både trans-port-, lugt- og nabogener, og i relation til de landskabelige hensyn.Samtidig vil en afkobling af mark- og stalddriften mindske strukturpresset i retning af at etablere megetstore jordbesiddelser, en udvikling, der i de senere år primært har været drevet af behovet for harmoniareal,idet der i stedet vil blive skabt en markedsmæssig efterspørgsel efter alternative teknologier til gyllehåndte-ring og bortskaffelse, hvilket vil bidrage til at produktionsmodne disse teknologier.Herved vil det umiddelbare kapitalkrav i forbindelse med etablering eller udvidelse af animalske produkti-oner mindskes, hvilket på sigt ligeledes vil kunne bidrage til at mindske landbrugets gældsbelastning ogdermed forbedre erhvervets konkurrenceevne.

2.2. FinansieringenDansk landbrug har traditionelt været drevet i selveje, og selvejet har hidtil nydt en særlig beskyttelse ilandbrugsloven.Denne beskyttelse indebærer meget snævre grænser for, hvilken personkreds der kan investere i land-brugsbedrifter på mere end 30 hektar, ligesom muligheden for at erhverve bedrifter i selskabsform er megetbegrænset. Landbruget har som erhvervsgren dermed ikke adgang til anden egenkapital end ejerkredsenspersonlige opsparing, herunder den eventuelle friværdi i ejendommene.Konsekvensen af selvejet er imidlertid samtidig, at det enkelte landbrug tømmes for kapital ved hvert gene-rationsskifte, hvorfor den nye ejer, i det omfang denne ikke selv råder over tilstrækkelig kapital, er nødsagettil at finansiere købet gennem en belåning af ejendommen.Henset til, at de store produktionsejendomme sælges til beløb mellem 30 og 100 mio. kr. indebærer dette,at de nyetablerede unge landmænd allerede fra starten belastes med meget betydelige renteudgifter. Dansklandbrug er derfor det landbrug i EU, der opererer med langt den højeste gælds- og rentebyrde.I en situation, hvor stigningen i ejendomspriserne synes at være standset, medfører dette dels, at en rækkeigangværende landbrug vil have vanskeligt ved at rejse tilstrækkelig investeringskapital til de løbende rein-vesteringer i produktionsapparatet, herunder også investeringer i forbedret miljøteknologi, dels at de kom-mende generationsskifter vil blive overordentligt svære at finansiere.Produktionslandbruget drives allerede i dag i relativt store enheder, og det har vist sig i stigende grad van-skeligt at generationsskifte disse bedrifter som personligt ejede virksomheder. Det ses således allerede nu, atdisse større ejendomme kun sjældent generationsskiftes uden for familiekredsen.Det er derfor afgørende, at der i den nuværende økonomiske situation sker en udvidelse af adgangen til, atikke-landmænd kan investere midler i landbrug, således at landbrugssektoren får mulighed for at få tilførtlangsigtet kapital fra andre finansieringskilder end den traditionelle lånefinansiering.3. Gældende retLov om landbrugsejendomme trådte i kraft den 1. september 2004, og loven er senere blevet ændret i 2006og i 2007, jf. lovbekendtgørelse nr. 1202 af 9. oktober 2007.Loven har til formål at 1) sikre en forsvarlig og flersidig anvendelse af landbrugsejendomme under hensyntil jordbrugsproduktion, natur, miljø og landskabelige værdier, 2) sikre en bæredygtig udvikling af jord-brugserhvervene og en forbedret konkurrenceevne i disse erhverv, 3) tilgodese bosætning og udvikling ilanddistrikterne og 4) bevare selvejet som den overvejende besiddelses- og driftsform i jordbruget samt sikredet fornødne produktionsgrundlag for jordbrugserhvervene.Nedenfor gøres kort rede for nogle af de gældende bestemmelser i loven, hvor der foretages ændringer.1) Reglerne om husdyrhold og arealkravHjemlen til at udstede regler om husdyrhold og arealkrav mv. findes i § 11, stk. 3, nr. 1-3, i landbrugslo-ven. I medfør af disse regler i landbrugsloven er der i bekendtgørelse nr. 1152 af 23. november 2006 omhusdyrhold og arealkrav mv. fastsat regler om størrelse af husdyrbrug og regler om, hvor meget jord enlandmand skal eje inden for sin bedrift.Bekendtgørelsen indeholder regler om:– Husdyrholdets størrelse på bedriftsniveau (grænsen på 750 dyreenheder)– Krav til ejet areal inden for en bedrift (25 pct. for bedrifter under 120 dyreenheder og 30 pct. for bedrif-ter over 120 dyreenheder)– Forbud mod ophævelse af landbrugspligt på ejendomme under 2 ha, hvis der fortsat skal være husdyr-produktion på ejendommen– Forbud mod husdyrhold på en landbrugsejendom uden beboelsesbygning– Regler om transport af husdyrgødning over en vejafstand på mere end 10 km2) Reglerne om fast bopæl, uddannelse og egen drift

Ved erhvervelse af landbrugsejendomme gælder der et krav om fast bopæl, som skal opfyldes af en er-hverver i 8 år efter erhvervelsen, jf. lovens § 8.. Hvis en erhverver ikke vil komme til at eje mere end 30 ha,kan bopælspligten også opfyldes ved, at en anden person tager fast bopæl på ejendommen.Endvidere er der i lovens § 8 a et bopælskrav for den, der driver en landbrugsbedrift på 30 ha eller derover.Der gælder desuden et uddannelseskrav og krav om egen drift ved erhvervelse af ejendomme på 30 ha ellerderover.3) Grænsen for hvad den enkelte landmand kan erhverve i fri handelVed erhvervelse af landbrugsejendomme i fri handel er der en regel i lovens § 12 om, at erhververen ikkeefter erhvervelsen må være ejer af et samlet areal på mere end 400 ha. Denne arealgrænse gælder dog ikke,hvis erhververen højst vil blive ejer af 4 landbrugsejendomme.Opgørelsen af, om en person overskrider grænserne på hhv. 400 ha eller 4 ejendomme, sker efter vægtedeejerandele, det såkaldte pro rata princip.4) Reglerne om fortrinsstillingNår en person, der er ejer af en eller flere landbrugsejendomme, erhverver yderligere en landbrugsejendomi fri handel, og det samlede areal af ejendommen og de i forvejen ejede eller medejede landbrugsejendommeoverstiger 100 ha (bortset fra fradragsarealer), skal det undersøges, om der er ejere af nærliggende land-brugsejendomme, der ønsker at gøre fortrinsstilling gældende til køb af suppleringsjord, jf. lovens § 31. Detsamme gælder ved køb af jord til supplering af en landbrugsejendom efter lovens § 29.En ”hovedejendom”, som enten kan være den landbrugsejendom, hvor erhververen bor, eller den land-brugsejendom, hvor den væsentligste produktion foregår, kan dog altid suppleres op til 125 ha, ekskl. fra-dragsarealer, uden at naboer kan gøre krav på fortrinsstilling til suppleringsjord, dvs. uanset arealet af deøvrige ejendomme, som erhververen er ejer eller medejer af.Den nabo, der ønsker fortrinsstilling, skal opfylde en række krav, og der kan kun gøres fortrinsstilling gæl-dende op til et samlet areal på 70 ha.5) Grænsen for hvad den enkelte landmand kan forpagteVed forpagtning til samdrift er der i lovens § 27 en regel om, at en person kan forpagte arealer, hvis ved-kommende ikke driver mere end et samlet areal på 500 ha. Arealgrænsen gælder dog ikke, hvis erhververenhøjst driver arealer fra 5 landbrugsejendomme. Forpagteren kan dog altid forpagte 2 landbrugsejendomme,herunder dele af landbrugsejendomme, ud over, hvad vedkommende lovligt ejer.6) Ophævelse af landbrugspligt på driftsbygningerEfter de gældende regler kan der normalt ikke efter lovens § 7 meddeles tilladelse til ophævelse af land-brugspligten på arealer, der påtænkes fraskilt med bestående driftsbygninger til en fortsat jordbrugsmæssiganvendelse. Tilsvarende gælder, hvis landbrugspligten ønskes ophævet på arealer, der skal anvendes til opfø-relse af nye bygninger til jordbrugsproduktion, f.eks. staldbyggeri.7) Selskabers erhvervelse af landbrugsejendommeEt aktie- eller anpartsselskab kan erhverve en landbrugsejendom efter reglerne i lovens § 20, hvis aktier el-ler anparter, der repræsenterer flertallet i selskabet og mindst udgør 10 pct. af selskabskapitalen, ejes af enperson (landmanden i selskabet), der opfylder betingelserne for selv personligt at erhverve ejendommen.Samtlige øvrige aktier eller anparter i selskabet skal ejes af personer, der er i familie med landmanden iselskabet. Ud over disse personer er det kun pensionskasser og livsforsikringsselskaber, der må eje kapital iselskabet.8) Godkendte fonde kan erhverve landbrugsjordGodkendte fonde, der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan uden tilladelse frajordbrugskommissionen erhverve landbrugsjord til naturformål, jf. lovens § 24. Det er bl.a. en betingelse, atder sikres offentligheden adgang til ejendommens jorder.

4. Lovforslagets indholdLandbrugsloven er løbende blevet justeret i takt med strukturudviklingen inden for erhvervet. I forhold tilandre erhverv er landbrugserhvervet imidlertid stadigvæk underlagt begrænsninger i forhold til bl.a., hvorstore landbrugene må være, og hvem der må eje et landbrug. Loven adskiller sig dermed i forhold til dengenerelle regulering af industri og anden fremstillingsvirksomhed. Reguleringen er ikke begrundet i sam-fundsmæssige hensyn, som f.eks. miljø, men primært ud fra et historisk ønske om at beskytte selvejet ogmodvirke koncentration af ejendomsretten til jorden.En modernisering af landbrugsloven vil kunne bidrage til at skabe et mere vækstorienteret og konkurren-cedygtigt landbrugserhverv. Dette skal ses i tæt sammenhæng med andre indsatsområder i Grøn Vækst, her-under særligt husdyrbrugenes mulighed for i stigende grad at udnytte husdyrgødning til energi, indsatsen forat reducere ammoniakbelastningen, vand- og naturplanerne samt i forhold til at sikre en reduktion af land-brugets udledning af drivhusgasser.Med henblik på at sikre et landbrugserhverv i fortsat vækst og en normalisering af reguleringen af land-brugserhvervet i forhold til den generelle erhvervsregulering foreslås en modernisering af landbrugslovenmed følgende forenklinger:1) Ophævelse af de regler om husdyrhold og arealkrav, der er udstedt i medfør af landbrugsloven. Det dre-jer sig om reglerne om:a) At der som udgangspunkt ikke inden for en bedrift må være mere end 750 dyreenheder.En ophævelse af de størrelsesmæssige begrænsninger på bedriftsniveau vil give mulighed for etablering afstørre bedrifter under forudsætning af, at miljøreglerne er overholdt. Miljømæssigt vil det således ikke bety-de noget at ophæve disse regler.b) At landmanden inden for sin bedrift skal eje en vis del af det areal, der efter miljøreglerne skal væretil rådighed for udbringning af husdyrgødning (25 pct. af arealet for husdyrhold op til 120 dyreen-heder og 30 pct. for dyreholdet over 120 dyreenheder).Der er alene tale om en strukturregel, idet de miljømæssige forhold reguleres af miljøreglerne. En ophæ-velse af kravet om ejet areal vil derfor ikke bevirke nogen miljømæssige forringelser.c) At landbrugspligten ikke ved udstykning ned under grænsen på 2 ha, hvor landbrugspligten bortfal-der, kan ophæves på landbrugsejendomme, hvor der fortsat skal være en husdyrproduktion.Denne regel har alene haft til hensigt at forhindre omgåelse af reglerne om husdyrhold og arealkrav, derkun gælder for ejendomme med landbrugspligt. Når grænserne for besætningsstørrelse og kravet til ejet jordophæves, er der ikke behov for denne regel.d) At der ikke må være husdyrhold på en landbrugsejendom uden en beboelsesbygning.Baggrunden for denne regel er et ønske om, at der kun må være husdyrhold på en landbrugsejendom, derkan fungere som en selvstændig enhed, og dette indebærer, at ejendommen skal være forsynet med en bebo-elsesbygning. Når grænserne for besætningsstørrelse og kravet til ejet jord ophæves, og der dermed blivermulighed for at etablere ”jordløse” brug, er der ikke mere behov for at opretholde denne regel.e) At der gælder særlige regler for transport af husdyrgødning over en vejafstand på mere end 10 km.Disse regler er overflødige, da forholdet reguleres af biproduktforordningen, jf. Europa-Parlamentets ogRådets forordning /(EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske bipro-dukter, som ikke er bestemt til konsum.Med hensyn til ophævelse af reglerne om husdyrhold og arealkrav henvises til lovforslagets § 1, nr. 13.2) Upersonlig bopælspligt ved alle erhvervelser og ophævelse af de øvrige personlige erhvervelsesbetingel-ser.Med dette forslag udvides de gældende regler for bopælspligt ved erhvervelse af landbrugsejendomme un-der 30 ha til at gælde ved erhvervelse af alle landbrugsejendomme, hvorved det vil blive lettere at erhvervelandbrugsejendomme.Samtidig foreslås reglerne om uddannelseskrav og kravet om egen drift ophævet, hvilket vil udvide kred-sen af personer, der kan erhverve landbrugsejendomme, jf. desuden forslaget om selskabers erhvervelse aflandbrugsejendomme.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 8 og 14.3) Ophævelse af grænsen på 400 ha eller 4 ejendomme for, hvor mange hektar eller antal landbrugsejen-domme den enkelte landmand må eje, og ophævelse af afstandsgrænsen på 10 km ved erhvervelse i frihandel.Med dette forslag vil der blive mulighed for bedre at kunne udnytte de størrelsesøkonomiske fordele.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14.4) Ophævelse af grænsen på 500 ha, som gælder ved forpagtning af jord til samdrift, ophævelse af uddan-nelseskravet ved forpagtning over 70 ha, og ophævelse af afstandsgrænsen på 15 km.Dette forslag skal ses i sammenhæng med forslaget om at ophæve begrænsningen på personers erhvervel-se, idet det vil være ulogisk fortsat at have strukturbetingede begrænsninger i adgangen til at forpagte jord,hvis de tilsvarende begrænsninger på ejerskabet er ophævet.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 24.5) Ny mulighed for at kunne ophæve landbrugspligten på arealer med bestående driftsbygninger til husdyr-produktion eller på arealer, der skal anvendes til opførelse af bygninger til en husdyrproduktion.Dette forslag vil give mulighed for, at alle selskaber – uanset landbrugslovens erhvervelsesregler – kanetablere sig med en jordløs animalsk produktion.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og 5.6) Styrkelse af mulighederne for at tiltrække ny kapital.For yderligere at styrke landbrugets muligheder for at tiltrække ny kapital foreslås det at lempe det eksiste-rende krav om, at landbrugsejendomme skal ejes som personlig ejendom. Det skal således fremover i højeregrad end hidtil være muligt for landbrugsbedrifter – som det er tilfældet for andre virksomheder – at organi-sere sig i selskabsform eller erhverve landbrugsejendomme via et selskab, og dermed kunne tiltrække kapitalfra f.eks. private investorer, pensionskasser mv.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 21.7) Erhvervelse af landbrugsjord til naturformålFor at få etableret mere natur foreslås det, at foreninger og juridiske personer, der har til formål at støttealmennyttige naturbeskyttelsesformål, kan erhverve landbrugsejendomme – eller dele af landbrugsejendom-me - til naturformål, svarende til de gældende regler for fondes erhvervelse af landbrugsjorder.Reglerne foreslås desuden udvidet til også at omfatte arealer, der ligger udenfor de udpegede naturområdermv.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, 10 og 23.8) Reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord.Der er igangsat en evaluering af reglerne om fortrinsstilling med henblik på en stillingtagen til, om effektenaf disse regler har været tilfredsstillende, eller om reglerne bør ophæves. Dette vil eventuelt kunne bevirke enændring af lovforslaget.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommunerLovforslaget indeholder ophævelse af en række begrænsninger, bl.a. vedrørende størrelse af den enkeltebedrift, afgrænsning af ejerkreds og krav om ejerskab af en vis andel af udbringningsarealet, og forslagetgiver derfor et større råderum for dispositioner, der kan gennemføres uden tilladelse fra jordbrugskommissi-onerne.Antallet af sager, hvor der er behov for at søge om dispensation hos jordbrugskommissionen, må derforforventes at blive mindre end hidtil. Der vil fortsat være behov for jordbrugskommissionerne bl.a. også til atvaretage opgaver med kontrol og tilsyn med overholdelse af reglerne i landbrugsloven.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget giver som nævnt et betydeligt større råderum, inden for hvilke den enkelte ejer kan disponereuden at skulle indhente forudgående tilladelse fra jordbrugskommissionen. Lovforslaget giver samtidig mu-lighed for en dynamisk strukturudvikling, der kan rumme både større og mere specialiserede bedrifter, lige-som lovforslaget giver en væsentlig større frihed end hidtil i valget af ejer- og dermed finansieringsform.Lovforslaget vil medføre færre administrative byrder for erhvervet end efter den gældende lovgivning.7. Miljømæssige konsekvenserLandbrugsloven vedrører som udgangspunkt alene landbrugets struktur- og ejerforhold, og ændringerne ilandbrugsloven, der alle udelukkende vedrører spørgsmål om adgangen til ejerskab af landbrugsjord, vil der-for ikke i sig selv have miljømæssige konsekvenser.Miljøreguleringen i henhold til anden lovgivning, og herunder de eksisterende miljømæssigt betingede reg-ler om regulering af udbringningen af husdyrgødning og øvrige dyrkningsmæssige forhold, berøres ikke afændringerne i nærværende lovforslag.En koncentration af husdyrholdet i større enheder vil dog kunne resultere i en større punktvis miljøbelast-ning, herunder i form af lugtgener, men etableringen af sådanne anlæg vil allerede i dag efter de i anden lov-givning gældende regler alene kunne ske efter en forudgående individuel VVM vurdering, i hvilken forbin-delse der kan stilles konkrete vilkår bl.a. om forebyggende miljøforanstaltninger. Dette ændres ikke med detforeliggende lovforslag.Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.8. Administrative konsekvenser for borgerneFor borgerne vil regelændringerne betyde, at det vil være mindre ressourcekrævende at erhverve land-brugsejendomme, da der skal afgives færre oplysninger end hidtil i forbindelse med afgivelse af erklæringom overholdelsen af landbrugslovens regler.9. Forholdet til EU-rettenLandbrugslovens bestemmelser om bopælspligten blev i 2007 ændret, således at bopælspligten for land-brugsejendomme under 30 ha kan opfyldes af erhververen selv eller af en anden person, der benytter ejen-dommen som helårsbeboelse, hvilket var en imødekommelse af EF-Domstolens dom i sagen C370/05(Festersen-dommen).Nærværende forslag udvider det område, hvor erhververen ikke selv behøver at tage fast bopæl på en er-hvervet landbrugsejendom, idet bopælspligten generelt ved personers erhvervelse af landbrugsejendommeogså vil kunne opfyldes ved, at en anden person tager fast bopæl på den pågældende ejendom. Ændringen vilsåledes ikke have konsekvenser i forhold til traktatens bestemmelser om det indre marked, hvorfor ændrin-gerne ikke berører EU retlige aspekter.10. Hørte myndigheder og organisationerLovforslaget er den 16. juli 2009 sendt i høring hos Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,Beskæftigelsesministeriet, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, DanskGartneri, Dansk Juletræsdyrkerforening, Dansk Kvæg, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk OrnitologiskForening, Dansk Pelsdyravlerforening, Danske Maskinstationer og entreprenører, Danske Regioner, DanskeSvineproducenter, Dansk Skovforening, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Den Danske Dommerfor-ening, Den Danske Landinspektørforening, De Danske Skovdyrkerforeninger, Det Biovidenskabelige Fakul-tet, Det Danske Fjerkræraad, Hedeselskabet, Det Økologiske Råd, Fagligt Fælles Forbund, Finansministeriet,Foreningen af Biodynamisk Jordbrug, Foreningen af Vandværker i Danmark, Frie Bønder - Levende Land,Friluftsrådet, Indenrigs- og Socialministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Klima- og Energiministeri-et, Kommunernes Landsforening (KL), Kødbranchens Fællesråd, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer,Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Lejernes Landsorganisation i

Danmark, Mejeriforeningen, Miljøministeriet, Naturrådet, Parcelhusejernes Landsforening, Politimesterfor-eningen, Realkreditrådet, Sammenslutningen af Danske Småøer, Skatteministeriet, Undervisningsministeriet,Økologisk Landsforening, Økonomi- og Erhvervsministeriet og samtlige jordbrugskommissioner.Lovforslaget er endvidere offentliggjort på Høringsportalen på www.danmark.dk og på FødevareErhvervshjemmeside på www.ferv.fvm.dk.11. Skematisk oversigt over konsekvenser af forslagetPositive konsekvenser/-mindre-Negative konsekvenser/-merud-udgiftergifterØkonomiske konsekvenser forMindre udgifter for statenIngenstat, regioner og kommunerAdministrative konsekvenser forMindre administration for statenIngenstat, regioner og kommunerØkonomiske konsekvenser forBedre mulighed for finansieringIngenerhvervslivetog for at udnytte størrelsesøko-nomiske fordeleAdministrative konsekvenser forLettere at etablere og udvideIngenerhvervslivethusdyrholdMiljømæssige konsekvenserIngenIngenAdministrative konsekvenser forLettere at erhverve landbrugs-IngenborgerneejendommeForholdet til EU-rettenIngen EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Den foreslåede ændring af § 2 er en konsekvens af forslaget til ændring af lovens § 20, jf. bemærkningernetil nr. 21.Til nr. 2Den foreslåede definition på medejerskab til en landbrugsejendom erstatter den nuværende definition i lo-vens § 18, som foreslås ophævet. Med de foreslåede lempelser med hensyn til erhvervelsesbegrænsningerneer der ikke mere behov for så detaljerede regler om medejerskab. Der er dog stadig brug for medejerbegrebeti forbindelse med reglerne om bopælspligt, jf. bemærkningerne til nr. 8, og ved afgørelsen af, om reglerneom fortrinsstilling skal anvendes.En person, der er landmanden i et selskab efter lovens § 20, betragtes også som medejer af den landbrugs-ejendom, som selskabet ejer.Til nr. 3Den foreslåede ændring af § 4 skal give mulighed for, at også en skovejendom (med eller uden fredskovs-pligt) skal kunne noteres som en landbrugsejendom, hvis ejendommen er forsynet med en beboelsesbygning.Når en ejendom er noteret som en landbrugsejendom, vil den efterfølgende kunne suppleres ved tilkøb afarealer fra nærliggende landbrugsejendomme, og ejeren af en sådan ejendom vil også kunne købe yderligerelandbrugsejendomme.

Det vil blive præciseret i en vejledning, at notering kan ske ved anmodning herom til Kort- og Matrikelsty-relsen uden tilladelse fra jordbrugskommissionen.Til nr. 4Det foreslås, at reglen i lovens § 6, stk. 1, nr. 2, om ophævelse af landbrugspligt i situationer, hvor der fore-ligger landzonetilladelse, lempes, således at der ikke mere er noget krav om, at jorden skal anvendes til for-mål, der udelukker en senere jordbrugsmæssig anvendelse. Med forslaget vil det alene være afgørende, at derforeligger en landzonetilladelse efter lov om planlægning til det pågældende formål. Dette medfører, at land-brugspligten vil kunne ophæves uden tilladelse fra jordbrugskommissionen i videre omfang end hidtil.Den hidtidige regel om, at parceller til helårs- og fritidsboliger skal være under 2 ha, foreslås opretholdt.Til nr. 5Efter de gældende regler i lovens § 6 vil der normalt ikke kunne meddeles tilladelse til udstykning og op-hævelse af landbrugspligt på arealer med eksisterende driftsbygninger, der agtes anvendt til en fortsat jord-brugsmæssig anvendelse. Tilsvarende vil der heller ikke kunne meddeles tilladelse til udstykning og ophæ-velse af landbrugspligt på arealer, der agtes anvendt til opførelse af bygninger til en jordbrugsmæssig anven-delse.For at lette mulighederne for, at selskaber kan etablere sig med en animalsk produktion, foreslås det at æn-dre § 6, således at der bliver mulighed for, at landbrugspligten kan ophæves på arealer, der skal anvendes tilbygninger til en husdyrproduktion. Landbrugspligten skal tillige kunne ophæves på de arealer omkring byg-ningerne, der er nødvendige til den produktion, der foregår i bygningerne.Når landbrugspligten er ophævet, vil enhver – dvs. også alle selskaber – kunne erhverve de pågældendearealer, eventuelt med eksisterende bygninger, med henblik på etablering af en animalsk produktion. Ud-stykningen af de pågældende arealer vil kræve tilladelse efter planloven (bekendtgørelse nr. 1027 af 20. ok-tober 2008 af lov om planlægning) og opførelse af eventuelle driftsbygninger vil også kræve tilladelse efterplanloven.På denne måde vil der blive givet mulighed for etablering af jordløse brug, hvor der ikke er nogen be-grænsninger med hensyn til ejerskabet.Harmonireglerne med hensyn til udbringning af gødningen skal fortsat være opfyldt – enten ved gylleafta-ler med nabolandmænd eller ved afsætning af husdyrgødningen til et biogasanlæg, gyllesepareringsanlæg,afbrænding mv. Et selskab, der ikke opfylder betingelserne i landbrugslovens § 20 for erhvervelse af land-brugsejendomme, vil heller ikke opfylde betingelserne for at kunne forpagte landbrugsarealer.Den animalske produktion på sådanne ejendomme uden landbrugspligt vil ikke være omfattet af de gæl-dende regler om husdyrhold og arealkrav, som i øvrigt foreslås ophævet, jf. bemærkningerne til nr. 13.Med dette forslag imødekommes ønsket om i videre omfang at åbne for selskaber i landbruget, uden at detvil være i strid med landbrugslovens grundlæggende principper om, hvem der må eje landbrugsejendomme.Selskaber vil således uden særlige krav kunne etablere sig i den animalske produktion, mens landmandenfortsat står som ejer af landbrugsjorder, eventuelt i en selskabskonstruktion.Det er desuden en betingelse, at kommunen kan meddele en tilladelse efter planloven og ikke finder anled-ning til at nedlægge forbud mod etableringen efter reglerne i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug(lov nr. 1572 af 20. december 2006 med senere ændringer)Forslaget skal ses i sammenhæng med de eksisterende regler om forpagtning, hvorefter det ikke kræver til-ladelse efter landbrugsloven at leje avlsbygninger (driftsbygninger) på en landbrugsejendom til en fortsatanimalsk produktion. Et selskab eller en person kan således uden videre leje f.eks. svinestalde til svinepro-duktion. Der er ikke noget krav om, at den person, der ejer landbrugsejendommen, ejer kapital i selskabet.Efter de gældende regler er det tillige muligt at leje et areal fra en landbrugsejendom til opførelse af byg-ninger til en jordbrugsmæssig produktion, f.eks. en eller flere slagtesvinestalde, uden tilladelse efter land-

brugsloven. Ligesom ved leje af eksisterende driftsbygninger vil et selskab eller en person uden videre kunneopføre sådanne bygninger og etablere en animalsk produktion. Der er heller ikke i denne situation noget kravom, at den person, der ejer landbrugsejendommen, ejer kapital i selskabet.Opførelse af sådanne bygninger på lejet grund vil også kræve tilladelse efter planloven, da der ikke er taleom byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende landbrugsejendom.Til nr. 6Dette forslag til ændring af lovens § 6 har sammenhæng med den foreslåede ændring af lovens § 24, jf.lovforslagets § 1, nr. 23, hvorefter ikke alene fonde, men også foreninger og andre juridiske personer (sel-skaber mv.), der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan købe landbrugsejendommeeller dele af landbrugsejendomme til naturformål, jf. bemærkningerne til nr. 23. Bestemmelsen i lovens § 6omhandler de situationer, hvor der erhverves et areal, der er under 2 ha, og hvor landbrugspligten derfor op-hæves.Til nr. 7Den foreslåede ændring af lovens § 7 sker som konsekvens af ændringen i lovforslagets § 1, nr. 23 af § 24om fondes erhvervelse af landbrugsjord til natur, jf. bemærkningerne til nr. 23.Til nr. 8Det foreslås, at der i § 8 opretholdes den hidtidige regel om, at bopælspligten ved erhvervelse af en land-brugsejendom skal opfyldes ved, at erhververen tager fast bopæl på den erhvervede ejendom eller på en an-den landbrugsejendom, som den pågældende eller dennes ægtefælle eller samlever er ejer eller medejer af.Samtidig præciseres, at bopælspligten også indtræder ved erhvervelse af jord til supplering af en landbrugs-ejendom.Endvidere foreslås indført en generel regel for alle landbrugsejendomme om, at bopælspligten altid kan op-fyldes ved, at en anden person end erhververen tager fast bopæl på ejendommen eller på en anden landbrugs-ejendom, som erhververen er ejer eller medejer af.Der er således tale om en upersonlig bopælspligt, hvor kravet om fast bopæl altid kan opfyldes enten af er-hververen selv eller af en anden person. Ansvaret for, at bopælspligten er opfyldt, påhviler dog erhververen,selvom det er en anden person, der bor på ejendommen. Dette svarer i princippet til de gældende regler forde erhvervelser, hvor det samlede areal af de efter erhvervelsen ejede og medejede landbrugsejendomme erunder 30 ha.Den foreslåede regel gælder både, når personer og selskaber efter lovens § 20 erhverver landbrugsejen-domme. Pligten til fast bopæl gælder også ved supplering af en landbrugsejendom.Ved pligten til at tage fast bopæl forstås, at ejendommen skal benyttes som helårsbolig, og at den, der op-fylder bopælspligten, skal være tilmeldt folkeregistret som boende på ejendommen, således at denne tjenersom hovedbopæl i skattemæssig forstand.Bopælspligten ved erhvervelse og supplering foreslås at skulle være opfyldt i en periode på 10 år. Bag-grunden for forslaget om denne udvidelse på 2 år i forhold til den tidligere 8 års periode er et ønske om atunderstøtte bosætningen på landet. Der indtræder også en ny bopælspligt ved erhvervelse af en anpart i enlandbrugsejendom. Ved opgørelsen af, om bopælspligten er opfyldt i 10 år, medregnes kun det tidsrum, hvorejendommen er beboet.De hidtidige frister på hhv. 6 måneder og 2 år til at tage fast bopæl opretholdes uændret, jf. erhvervelses-reglerne i lovens §§ 12-15.Der vil kunne dispenseres fra bopælspligten efter de hidtil gældende principper.Til nr. 9

Driftsbopælspligten i lovens § 8 a, som hidtil ikke har været gældende for ejendomme under 30 ha, hvorder nu er en upersonlig bopælspligt, foreslås ophævet som konsekvens af, at der foreslås indført en uperson-lig bopælspligt, som gælder generelt for alle ejendommen, uanset størrelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.Til nr. 10Dette forslag til ændring af lovens § 10 har, ligesom forslagene i nr. 6 og 7, sammenhæng med den foreslå-ede ændring af lovens § 24, jf. lovforslagets § 1, nr. 23, hvorefter ikke alene fonde, men også foreninger ogandre juridiske personer (selskaber mv.), der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål,kan købe landbrugsejendomme eller dele af landbrugsejendomme til naturformål, jf. bemærkningerne i nr.23. Bestemmelsen i lovens § 10, stk. 4, giver mulighed for erhvervelse af en del af en landbrugsejendom på 2ha eller derover som en bygningsløs landbrugsejendom.Til nr. 11Det foreslås, at der ved arealgrænsen på 200 ha i lovens § 10 ikke skal medregnes fradragsarealer, jf. § 12,stk. 3, således at der for denne arealgrænse gælder de samme regler som for de øvrige arealgrænser i loven,bortset fra arealgrænsen på 2 ha ved ophævelse af landbrugspligt.Til nr. 12Det foreslås, at ministeren kan fastsætte bestemmelser om uddannelse i forbindelse med egentlig er-hvervsmæssigt husdyrhold, dvs. husdyrhold, der som udgangspunkt er på mere end 15 dyreenheder. Uddan-nelseskravet, der skal opfyldes af den person, der har ansvaret for pasningen af dyrene, forudsættes at svaretil det nuværende grønne bevis eller til, at en person har praktisk erfaring med pasning og tilsyn af en størrebesætning af samme dyreart, som vedkommende skal have ansvaret for.Der skal desuden være overgangsregler for eksisterende husdyrhold.Til nr. 13Hjemlen til at udstede regler om husdyrhold og arealkrav mv. i lovens § 11, stk. 3, nr. 1-3, foreslås ophæ-vet.I medfør af disse regler, der nu foreslås ophævet, er der udstedt bekendtgørelse nr. 1152 af 23. november2006 om husdyrhold og arealkrav mv. Nedenfor gøres nærmere rede for, hvilke regler der således foreslåsophævet.1) Husdyrholdets størrelse på bedriftsniveau - grænsen på 750 dyreenhederEfter de gældende regler må der inden for en bedrift som udgangspunkt ikke være mere end 750 dyreenhe-der. Ægtefæller kan have hver sin bedrift med 750 dyreenheder.Ændringen af landbrugsloven i 2006 lagde op til, at det skal være muligt at udvide til 950 dyreenheder pålandbrugsbedrifter, der opfylder skærpede krav til dyrevelfærd. Bekendtgørelsen herom er dog ikke trådt ikraft på nuværende tidspunkt.Der er i en række andre lande, som dansk landbrug er i umiddelbar konkurrence med, meget store og effek-tive landbrug, som ud over fordelen ved det lavere omkostningsniveau, også drives i væsentligt større enhe-der, og dermed har en størrelsesøkonomisk fordel og nyder godt af et lavere omkostningsniveau.Denne konkurrence kan dansk landbrug kun tage op, hvis der gives mulighed for fuldt ud at udnytte destørrelsesøkonomiske fordele, herunder at kunne anvende den nyeste og mest effektive teknologi i produkti-onen.Forslaget om at ophæve begrænsningen på bedriftsniveau skal desuden ses i sammenhæng med forslagetom, at selskaber i videre omfang kan etablere sig med jordløse brug uden landbrugspligt, hvorfor det vil væreulogisk med en begrænsning af husdyrholdets størrelse på bedriftsniveau.

Det vil fortsat være en betingelse for etablering af sådanne større bedrifter, at miljøreglerne er overholdt.Miljømæssigt vil det således ikke betyde noget at ophæve disse regler.2) Krav til ejet areal inden for en bedrift (25 pct. for bedrifter under 120 dyreenheder og 30 pct. for bedrif-ter over 120 dyreenheder)De gældende regler bestemmer, at der i forhold til dyreholdet på en bedrift skal ejes en vis del af den nød-vendige jord til udbringning af husdyrgødningen (arealkravet). I dag skal landmanden således for de første120 dyreenheder selv eje 25 pct. af det nødvendige harmoniareal, og for det antal dyreenheder, der overstiger120 dyreenheder, 30 pct. af det nødvendige harmoniareal. Kravet til ejet areal blev lempet meget kraftigt vedændringen af landbrugsloven i 2006, idet kravet til ejet jord indtil da skulle opfyldes på ejendomsniveau.Den eneste mulige løsning, der åbner for såvel en forbedret indsats for vandmiljøet som for en fortsat kon-kurrencedygtig husdyrproduktion, er en afkobling af mark- og stalddriften, så den hidtidige binding mellemmark og stald ophæves. Herved muliggøres, at gyllen kan anvendes til andre formål, herunder biogas, lige-som det muliggøres, at de store husdyrproduktionsenheder kan placeres mere hensigtsmæssigt i forhold tiltransport-, lugt- og nabogener.Denne model vil også have betydelige fordele i forhold til kommunernes fysiske planlægning. Kommuner-ne vil således have mulighed for at foretage en positiv udpegning af velegnede områder til placering af så-danne virksomheder.En afkobling af mark og stald vil ligeledes mindske strukturpresset i retning af at etablere meget storejordbesiddelser, der i de senere år primært har været drevet af behov for harmoniareal. Samtidig vil en ophæ-velse af kravet om ejet areal mindske kapitalkravet i forbindelse med etablering eller udvidelse af husdyrpro-duktioner, hvilket på sigt vil reducere gældsbyrden og dermed forbedre landbrugets konkurrenceevne.En afkobling vil ligeledes skabe et økonomisk incitament til udvikling og produktionsmodning af alternati-ve teknologier til gyllehåndtering og –bortskaffelse. Sådanne teknologier skønnes i sig selv at have et ikkeubetydeligt eksportpotentiale.Løsningen indebærer, at husdyrproduktionen, og her særligt svineproduktionen, vil kunne samles i egentli-ge produktionsenheder i klynger omkring fælles biogasanlæg eller lignende anlæg til gyllehåndtering. Disseproduktionsanlæg vil til gengæld kunne placeres mere frit i forhold til jorden, hvilket vil kunne bidrage til atundgå mange af de nuværende miljø- og nabokonflikter. Ganske store arealer, der nu primært dyrkes medhenblik på gyllebortskaffelse, vil på denne måde kunne frigøres til at indgå i andre produktionssammenhæn-ge, det være sig specialafgrøder, økologi eller lignende.Det bemærkes, at der alene er tale om strukturregler, idet de miljømæssige forhold reguleres af miljøreg-lerne. En ophævelse af kravet om ejet areal vil derfor ikke bevirke nogen miljømæssige forringelser.3) Forbud mod ophævelse af landbrugspligt på ejendomme under 2 ha, hvis der fortsat skal være husdyr-produktion på ejendommenIndtil 2006 var reglerne om husdyrhold og arealkrav udstedt i medfør af den landbrugslov, der var gælden-de før nyskrivningen af loven i 2004. Ved lovændringen i 2006 blev hjemlen til at udstede disse regler over-ført til landbrugsloven fra 2004, som kun omfatter ejendomme, der er noteret som landbrugsejendomme.Der var derfor behov for at sikre imod omgåelse, herunder at man gennem nedstykning og ophævelse aflandbrugspligten kunne unddrage sig lovens regulering, herunder grænserne for besætningsstørrelse m.v., dadisse regler alene gælder for landbrugsejendomme.Når grænserne for besætningsstørrelse og kravet til ejet jord ophæves, er der ikke behov for denne regel,som derfor kan ophæves.4) Forbud mod husdyrhold på en landbrugsejendom uden beboelsesbygningBaggrunden for denne regel er et ønske om at opretholde ejendomme med husdyrhold som selvstændigeenheder (byggeklodser), som kan afhændes separat som selvstændige enheder til fortsat husdyrproduktion,f.eks. til en ung landmand som hans ejendom nr. 1, hvor bopælspligten kan opfyldes fra beboelsen på ejen-dommen.

Når grænserne for besætningsstørrelse og kravet til ejet jord ophæves, og der dermed bliver mulighed for atetablere jordløse brug, er der ikke mere behov for at opretholde denne regel.5) Regler om transport af husdyrgødning over en vejafstand på mere end 10 kmDet fremgår af lovens § 11, stk. 3, nr. 3, at ministeren kan fastsætte regler om transport af husdyrgødningud over en vejafstand af 10 km.Af lovbemærkningerne til ændringen af landbrugsloven i 1994, hvor denne regel blev indsat, fremgår det,at baggrunden for denne regel er at sikre ”hensyntagen til husdyrsundhed og til natur og miljø”. Det anføresendvidere, at ”det er hensigten efter forhandling med miljøministeren at fastsætte regler, hvorefter transportaf husdyrgødning ud over afstande på 10 km som hovedregel kun kan finde sted ved leveringsaftaler til bio-gasanlæg og lignende, eller hvor transporten finder sted med transportmidler, som ikke er til gene for denøvrige trafik, og som foregår under tilfredsstillende sikkerhedsmæssige, herunder veterinære, vilkår.”Bemyndigelsen er anvendt til fastsættelse af reglen i § 18 i bekendtgørelsen om husdyrhold og arealkrav,hvoraf det fremgår af stk. 1, at ”transport af husdyrgødning over en vejafstand på mere end 10 km fra hus-dyrproduktionsanlægget skal foregå med lastbil eller et påhængskøretøj hertil”. Stk. 2 foreskriver, at flyden-de gødning under transporten skal opbevares i lukkede tanke, og at fast gødning skal overdækkes. Endeligfølger det af stk. 3, at bestemmelserne i stk. 1 og 2 også finder anvendelse på fraktioner af husdyrgødning,der stammer fra et gyllesepareringsanlæg.For så vidt angår de veterinærfaglige hensyn, der skal tilgodeses med reglen, kan der stilles spørgsmålstegnved det hensigtsmæssige i, at der i en strukturlov som landbrugsloven skal tages hensyn til veterinære krav.Disse hensyn varetages gennem veterinærlovgivningen.Siden 2003 har de sundheds- og dyresundhedsmæssige bestemmelser om bl.a. transport, opbevaring, forar-bejdning og anvendelse af animalske biprodukter således været at finde i Europa-Parlamentets og Rådetsforordning /(EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter,som ikke er bestemt til konsum (Biproduktforordningen). Forordningen omfatter bl.a. ”gylle og indhold frafordøjelseskanalen” (artikel 5), og af bilag II Kapitel II følger en række krav til transporten af biprodukterne.Det fremgår således, at biprodukterne skal transporteres i ”hermetisk lukket ny emballage eller tildækkedelækagesikre containere eller køretøjer”.Det er derfor mest hensigtsmæssigt, at de veterinærfaglige aspekter af transport af gødning reguleres af bi-produktforordningen.Endelig bemærkes, at der er tale om en regel, som i praksis er uhyre vanskelig at kontrollere for jordbrugs-kommissionen.Til nr. 14Det foreslås, at de hidtidige erhvervelsesbetingelser i lovens § 12 vedrørende erhvervelse i fri handel op-hæves og erstattes af en generel regel om, at alle personer kan erhverve landbrugsejendomme, hvis bopæls-pligten er opfyldt, jf. bemærkningerne til § 8 i forslagets § 1, nr. 8.Herved bortfalder de hidtidige meget detaljerede erhvervelsesbegrænsninger ved erhvervelse i fri handelom areal, antal ejendomme, afstand, uddannelse, egen drift mv., idet alle vil kunne erhverve efter den fore-slåede regel i § 12. Dette vil åbne mulighed for etablering af væsentligt større bedrifter end de i dag kendte.Hvorvidt en sådan mulighed også reelt vil føre til et væsentligt større antal meget store jordbesiddelser af-hænger af flere faktorer, hvor vægten af den størrelsesøkonomiske fordel som drivkraft for en koncentrationvil afhænge af den teknologiske udvikling inden for de enkelte produktionsgrene.Reglerne om, hvornår ejere af nærliggende landbrugsejendomme kan gøre fortrinsstilling gældende forud-sættes dog som udgangspunkt opretholdt uændret. Der foreslås derfor en regel i § 12 om, at hvis erhververeni forvejen er ejer eller medejer af en eller flere landbrugsejendomme, og det samlede areal af den erhvervedeejendom og de i forvejen medejede landbrugsejendomme overstiger 100 ha, kan erhvervelsen kun ske medtilladelse fra jordbrugskommissionen. Hvis ejeren af en nærliggende landbrugsejendom, der opfylder betin-gelserne i § 32, har ønske om fortrinsstilling, kan tilladelse til erhvervelsen normalt ikke meddeles. Dettesvarer til den hidtidige regel i lovens § 32. Det bemærkes, at der er igangsat en evaluering af reglerne om

fortrinsstilling med henblik på en stillingtagen til, om effekten af disse regler har været tilfredsstillende, ellerom reglerne bør ophæves. Dette vil eventuelt kunne bevirke en ændring af lovforslaget.Der vil i særlige tilfælde kunne meddeles dispensation fra bopælspligten. En sådan dispensation vil skullemeddeles efter lovens § 8, hvorfor § 12 ikke indeholder nogen dispensationsregel.Det forudsættes, at der som hidtil skal afgives erklæring om opfyldelse af landbrugslovens erhvervelsesbe-tingelser i forbindelse med tinglysning af adkomst på ejendommen.Til nr. 15De foreslåede ændringer af § 13 er en konsekvens af, at kravene om alder, uddannelse og egen drift fore-slås ophævet ved erhvervelse i fri handel, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14.Til nr. 16Den foreslåede ændring af § 15 er en konsekvens af, at kravet om alder foreslås ophævet ved erhvervelse ifri handel, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14.Det bemærkes, at reglen om, at overdrageren eller dennes ægtefælle skal have haft lovlig adkomst på denpågældende ejendom i mindst 8 år, opretholdes uændret, da denne regel ikke har sammenhæng med reglenom, hvor lang tid bopælspligten skal opfyldes ved erhvervelse af en landbrugsejendom. Tilsvarende gælderved 8 års perioden i lovens § 14.Til nr. 17 og 18De foreslåede ændringer af § 16 er en konsekvens af, at der foreslås indført en generel upersonlig bopæls-pligt, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8, og at der foreslås en ophævelse af de hidtidige erhver-velsesbetingelser, bortset fra bopælspligten, i § 12, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14. På bag-grund af de foreslåede ændringer er der ikke behov for forskellige regler afhængig af erhvervelsessituatio-nen.I forslaget til ny § 16, stk. 2, fastsættes alene, at der ved anpartserhvervelse skal være en person (den så-kaldte ankermand), der opfylder betingelserne i lovens §§ 12-15 for erhvervelse af den pågældende land-brugsejendom. Hvis ankermanden skal opfylde betingelserne i lovens § 12, skal det således undersøges, omder er nabolandmænd, der ønsker at gøre fortrinsstilling gældende, hvis ankermanden kommer til at bliveejer eller medejer af mere end 100 ha.Til nr. 19Forslaget til ændring af dispensationsreglerne i lovens § 17 er en konsekvens af, at kravene om alder, ud-dannelse og egen drift foreslås ophævet ved erhvervelse i fri handel, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1,nr. 14.Til nr. 20Med de foreslåede lempelser med hensyn til erhvervelsesbegrænsningerne, især med hensyn til selskaberserhvervelse efter lovens § 20, er der ikke mere behov for så detaljerede regler om medejerskab som i dengældende § 18. Der er dog stadig brug for medejerbegrebet i forbindelse med reglerne om bopælspligt, jf.bemærkningerne til nr. 8, og i forbindelse med reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord. Det foreslåsderfor, at de meget detaljerede regler om medejerskab erstattes af en mere simpel definition i lovens § 2, jf.bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.Det foreslås desuden, at de særlige regler i lovens § 19 om frikøbte ejendomme og familieejendomme op-hæves, da disse regler, der udgør en undtagelsesregel vedrørende beregning af antal landbrugsejendomme irelation til landbrugslovens regler, ikke har nogen relevans længere, når loven ikke længere indeholder no-gen antalsbegrænsninger.

Til nr. 21Reglerne i landbrugslovens § 20 om selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme blev indført i loven i1989. Ved denne ændring blev der lagt vægt på at sikre en ejerform, der lå nær ved det personlige selveje,idet landmanden skulle have den afgørende indflydelse på bedriften. Selskabsformen blev således betragtetsom en alternativ finansieringsform, der kunne give landbrugserhvervet mulighed for at få tilført ansvarligkapital, først og fremmest inden for familien, hvorved det ville blive lettere at gennemføre et generationsskif-te.Efter reglerne i landbrugsloven før lovændringen i 1999 kunne selskaber efter lovens § 20 erhverve land-brugsejendomme, hvis der var en ”landmand” i selskabet, der ejede aktier eller anparter, der repræsenteredeflertallet i selskabet og mindst udgjorde 10 pct. af selskabskapitalen, og som opfyldte betingelserne for per-sonligt at kunne erhverve den eller de pågældende landbrugsejendomme. Herudover blev der ikke stillet kravvedrørende ejerskabet til de øvrige aktier eller anparter.Før ændringen i 1999 var der således ikke nogen krav til de øvrige investorer, der kunne eje op til 90 pct.af selskabskapitalen, uden at de blev betragtet som medejere af den pågældende landbrugsejendom. En per-son kunne således være hovedinvestor med indtil 90 pct. af selskabskapitalen i flere § 20-selskaber, der er-hvervede landbrugsejendomme, hvor en anden person ”landmanden i selskabet” havde flertallet af stemmer-ne og opfyldte lovens erhvervelsesbetingelser.I 1999 blev reglerne for selskabers erhvervelse strammet, således at de øvrige investorer skal være i familiemed landmanden. Dog kan også pensionskasser og livsforsikringsselskaber være investorer i landmandssel-skaber efter lovens § 20. Samtidig blev definitionen på en medejer ændret, således at en person, der er inve-stor i et § 20-selskab, også bliver betragtet som medejer af den pågældende ejendom, hvis vedkommendeejer mere end 1/5 af selskabskapitalen. Baggrunden for denne stramning var, at reglerne i visse situationerblev brugt til at ”komme uden om” landbrugslovens generelle erhvervelsesregler, herunder f.eks. bopælskra-vet og reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord.Der foreslås nu en ændring af landbrugslovens regler for selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme,hvorefter der ikke stilles nogen krav til investorerne i selskabet. Ved denne ændring vil reglerne for investo-rerne i princippet komme til at svare til reglerne, således som de var før lovændringen i 1999.Med denne model vil det være en forudsætning, at der skal være en person (landmanden i selskabet), derhar den bestemmende indflydelse i selskabet, jf. § 7, stk. 3, i selskabsloven (lov nr. 470 af 12. juni 2009), ogsom skal eje aktier eller anparter, som mindst udgør 10 pct. af selskabskapitalen. Herved fastholdes de hidti-dige principper for selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme. Landmanden kan også eje sine aktiereller anparter via et selskab, hvor vedkommende selv ejer hele kapitalen.Hvis selskabet ikke efter erhvervelsen vil være ejer af 30 ha eller derover, er det alene en betingelse, atpligten til at tage fast bopæl er opfyldt.Hvis selskabet efter erhvervelsen vil være ejer af 30 ha eller derover, skal landmanden varetage den dagli-ge ledelse af ejendommens drift for selskabet. Det er således bl.a. en betingelse, at landmanden i selskabet ikraft af sin bestemmende indflydelse varetager den daglige ledelse og træffer beslutninger om sædvanligedispositioner, herunder om nyanskaffelser og investeringer af normal landbrugsmæssig karakter. Dette gæl-der dog ikke, når selskabet lovligt driver ejendommen ved bestyrer, eller ejendommen lovligt er bortforpag-tet, f.eks. i situationer, hvor landmanden i selskabet har opfyldt de personlige erhvervelsesbetingelser ombopælskrav og egen drift.Landmanden i selskabet skal opfylde betingelserne i lovens §§ 12-15 for personlig erhvervelse af den på-gældende landbrugsejendom. Hvis der således er tale om, at landmanden skal opfylde betingelserne i lovens§ 12 for erhvervelse i fri handel, skal det også undersøges, om der er naboer, der ønsker at gøre fortrinsstil-ling gældende, hvis landmanden i selskabet bliver ejer eller medejer af mere end 100 ha, jf. definitionen påmedejerskab i lovens § 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 og bemærkningerne til nr. 2.Der stilles derimod ikke nogen krav til de øvrige investorer, som heller ikke betragtes som medejere af denpågældende ejendom. Der vil således ikke være nogen begrænsning med hensyn til, hvem der kan eje kapitali disse landmandsselskaber. Et børsnoteret selskab vil f.eks. umiddelbart kunne være investor i et sådant

landmandsselskab, men selskabet vil næppe selv kunne erhverve landbrugsejendomme, da der ikke vil væreén person, der ejer aktier eller anparter, som repræsenterer flertallet af stemmerne i selskabet, og som mindstudgør 10 pct. af selskabskapitalen. Men et børsnoteret selskab vil kunne oprette et nyt selskab, som skal er-hverve den pågældende landbrugsejendom og indgå aftale med en anden person om, at vedkommende somlandmand i selskabet skal eje 10 pct. af kapitalen og have den bestemmende indflydelse.Der skal, som hidtil, ikke være noget til hinder for, at der i aktionær- eller anpartshaveroverenskomster af-tales regler om, at de øvrige investorer har ret til at overtage landmandens aktier eller anparter, men land-manden skal i denne situation altid være sikret et varsel på mindst 12 måneder.Reglerne om selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme omfatter – som hidtil – også udenlandske ak-tie- eller anpartsselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i andre lande inden for det Det Europæiske Fæl-lesskab (EU) eller lande, der har tiltrådt aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).Det er – ligeledes som hidtil – en forudsætning, at selskaberne er registreret med en filial i Erhvervs- og Sel-skabsstyrelsen.Det foreslås, at der – i modsætning til tidligere – i særlige situationer kan dispenseres fra kravet om, at derskal være en person, der har den bestemmende indflydelse og som ejer mindst 10 pct. af selskabskapitalen.Det foreslås med hensyn til selskaber, at det fortsat skal være en betingelse for selskabers tinglysning afadkomst på en landbrugsejendom, at der skal afgives en særlig erklæring om opfyldelse af landbrugslovensregler. Det vil herved bl.a. være nødvendigt at kontrollere, om landmanden har den bestemmende indflydelsei selskabet. Et selskab vil således kun kunne få tinglyst adkomst på en landbrugsejendom, hvis det dokumen-teres over for tinglysningen, at der er indsendt erklæring til FødevareErhverv om erhvervelsen. Herved vildet være muligt at følge bedre med i, hvordan reglerne fungerer.Ved afgivelse af erklæring skal det bl.a. fremgå, at landmanden ejer mindst 10 pct. af kapitalen og har denbestemmende indflydelse.Til nr. 22Den foreslåede ændring af § 21, nr. 3, er en konsekvens af ændringen af § 16 i lovforslagets § 1, nr.18.Den foreslåede ophævelse af § 21, nr. 4, er en konsekvens af forslaget til ændring af lovens § 24, jf. lov-forslagets § 1, nr. 23, hvorefter ikke alene fonde, men også foreninger og andre juridiske personer (selskabermv.), der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan købe landbrugsejendomme ellerdele af landbrugsejendomme til naturformål, jf. bemærkningerne til nr. 23.Til nr. 23Med forslaget til ændring af § 24 åbnes der mulighed for at ikke alene fonde, men også foreninger og andrejuridiske personer (selskaber mv.), der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan købelandbrugsejendomme eller dele af landbrugsejendomme til naturformål.De hidtidige regler for fondes erhvervelse af landbrugsejendomme og dele af landbrugsejendomme opret-holdes i princippet uændret. Dette sker dog i en udvidet form, hvor også foreninger og andre juridiske perso-ner (selskaber mv.), der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan købe landbrugsare-aler. Erhvervelsen skal ske efter de samme principper, som hidtil har været gældende for fonde, dvs. entenmed forhåndsgodkendelse, og da kun arealer inden for særlige naturområder og med en betingelse om, atoffentligheden skal sikres en adgang til arealerne, som svarer til den adgang, der gælder for offentligt ejedearealer, jf. reglerne i naturbeskyttelseslovens §§ 22-29 og tilhørende bekendtgørelser, jf. de tidligere reglerherom. Hvis reglerne er opfyldt, kan erhvervelsen – som hidtil – ske uden tilladelse fra jordbrugskommissio-nen. Hvis reglerne ikke er opfyldt, kan erhvervelsen kun ske med en konkret tilladelse fra jordbrugskommis-sionen.Med dette forslag gives der endvidere fonde, foreninger og andre juridiske personer mulighed for erhver-velse af arealer, der ligger uden for de særlige naturområder, dvs. deciderede landbrugsarealer. Erhvervelsenaf sådanne arealer kan dog kun ske med tilladelse fra jordbrugskommissionen, og det er normalt en betingel-

se, at der ikke er naboer, der ønsker at gøre fortrinsstilling gældende til de pågældende arealer efter reglerne ilovens §§ 32 og 33. Baggrunden for forslaget om, at der kun kan gives tilladelse efter at have undersøgt, omder er naboer, der ønsker fortrinsstilling, er at sikre udvidelsesmulighederne for de mindre landbrugsbedrif-ter, inden et landbrugsareal overgår til naturformål.Til nr. 24 og 25Efter de gældende regler i landbrugslovens § 27, stk. 1, nr. 4, og § 28 kan en landmand forpagte en land-brugsejendom i dens helhed eller en del af en ejendom, hvis forpagteren ikke driver mere end et samlet arealpå 500 ha, idet arealgrænsen dog ikke gælder, hvis forpagteren højst driver arealet fra 5 landbrugsejendom-me. En landmand kan dog altid forpagte to ejendomme, eller arealer fra to ejendomme, ud over de ejendom-me vedkommende selv måtte eje lovligt i henhold til landbrugslovens bestemmelser.Den strukturpolitisk begrundede begrænsning i antallet af ejendomme, der kan forpagtes af en enkelt land-bruger, hænger sammen med den generelle strukturpolitiske linje i landbrugsloven, hvor formålet har væretog i et vist omfang fortsat er at modvirke en for stor koncentration i bedriftsstrukturen.For at etablere mulighed for at udnytte de størrelsesøkonomiske fordele inden for den vegetabilske produk-tion foreslås denne arealmæssige begrænsning ophævet i sin helhed.Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at ophæve begrænsningen på, hvor stort et areal hhv.hvor mange ejendomme den enkelte landmand må eje, idet det ville være ulogisk fortsat at have strukturbe-tingede begrænsninger i adgangen til at forpagte jord, hvis de tilsvarende begrænsninger på ejerskabet erophævet. Lige som ved erhvervelse af landbrugsejendomme foreslås det, at der ikke skal gælde noget uddan-nelseskrav ved forpagtning.Retsstillingen vil herefter være den, at en landmand eller et selskab, der opfylder betingelserne i lovens §20, frit vil kunne forpagte et vilkårligt antal landbrugsejendomme.Ligeledes vil en landmand eller et selskab, der opfylder betingelserne i lovens § 20, frit kunne forpagte etvilkårligt antal landbrugsarealer (dele af landbrugsejendomme) til samdrift med sine egne landbrugsejen-domme.En person eller et selskab, der ikke i forvejen er ejer eller forpagter af en landbrugsejendom i sin helhed,vil derimod ikke kunne forpagte dele af landbrugsejendomme.Forslaget om, at personers og selskabers forpagtning af en hel landbrugsejendom kun skal være begrænsetaf en tidsperiode på højst 30 år, som svarer til den tidsbegrænsning, der efter udstykningsloven (bekendtgø-relse nr. 494 af 13. juni 2003 af lov om udstykning og anden registrering i matriklen med senere ændringer)gælder for forpagtning af delarealer fra en ejendom, er en logisk konsekvens af de lempelige regler, der fore-slås at gælde for personers og juridiske personers erhvervelse af landbrugsejendomme, jf. bemærkningernetil nr. 14 og 21. Det foreslås, at der – som hidtil – ikke kan gives tilladelse til forpagtning i et længere tids-rum end 30 år.Den foreslåede ændring af § 28, stk. 1, nr. 1, om delforpagtning er en konsekvens af forslaget til ændringaf lovens § 27.Den foreslåede ændring af § 28, stk. 1, nr. 2, er en logisk konsekvens af, at afstandsgrænserne ved erhver-velse er bortfaldet.Til nr. 26Reglerne i lovens § 29 om supplering af landbrugsejendomme foreslås i princippet opretholdt uændret,men med den justering, som følger af ændringen af lovens erhvervelsesregler. Det foreslås således, at derfortsat skal gælde en arealgrænse på 200 ha ved supplering, og desuden fastholdes de hidtidige afstands-grænser på hhv. 2 km for dyrkningsjorder, 5 km for vedværende græsarealer og 10 km for fradragsarealer.Hvis disse grænser overholdes, vil suppleringen som hidtil kunne ske uden tilladelse fra jordbrugskommis-sionen på grundlag af en erklæring fra en praktiserende landinspektør.

Samtidig præciseres det i selve paragraffen, hvornår naboer kan gøre fortrinsstilling gældende.Til nr. 27Reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord foreslås i princippet opretholdt uændret, men på baggrundaf forslaget om, at det direkte anføres i §§ 12, 24 og 29, hvornår der kan gøres fortrinsstilling gældende, fore-slås som konsekvens heraf, at § 31 ophæves.Det bemærkes, at der er igangsat en evaluering af reglerne om fortrinsstilling med henblik på en stillingta-gen til, om effekten af disse regler har været tilfredsstillende eller om reglerne bør ophæves. Dette vil even-tuelt kunne bevirke en ændring af lovforslaget.Til nr. 28Forslaget er en konsekvens af, at § 31 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 27 og bemærkningerne tilnr. 27.Til nr. 29Den foreslåede affattelse af § 32, stk. 2, nr. 2, er en konsekvens af, at uddannelseskravet ved erhvervelse erbortfaldet, hvorfor det er nødvendigt at fastlægge uddannelseskravet med hjemmel i § 32. Det forudsættessåledes, at de nuværende regler om fortrinsstilling fortsat skal gælde uændret i forhold til tidligere.Til nr. 30De foreslåede ændringer af § 33, stk. 1, er en konsekvens af forslaget om at ophæve § 31, jf. lovforslagets§ 1, nr. 27, og en konsekvens af forslaget om ændring af lovens § 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.Til nr. 31Den foreslåede ændring af § 33, stk. 5, er en konsekvens af forslaget om at ophæve § 31, jf. lovforslagets §1, nr. 27.Til nr. 32Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at Dansk Landbrug pr. juni 2009 er samlet med en række an-dre erhvervsorganisationer i Landbrug & Fødevarer.Til nr. 33Det foreslås, at lovens § 44 ophæves, idet denne bestemmelse ikke har nogen reel betydning, da de regio-nale jordkøbsnævn er offentlige myndigheder, som kan erhverve landbrugsejendomme og dele af landbrugs-ejendomme uden tilladelse, jf. lovens § 22.Til nr. 34Ændringerne i lovens straffebestemmelser er en konsekvens af de foreslåede lovændringer.Til § 2Loven foreslås at skulle træde i kraft den 1. juli 2010.Samtidig foreslås, at loven skal have virkning for retshandler, der indgås efter lovens ikrafttræden. Dettebevirker, at personer, der har erhvervet en landbrugsejendom, inden ændringerne træder i kraft, kun skalopfylde bopælspligten i en periode på 8 år.

§1I lov om landbrugsejendomme, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 1202 af 9. oktober 2007, fore-tages følgende ændringer:Stk. 3.Ved en landbrugsbedrift forstås i denne1.I§ 2, stk. 3,ændres »§ 20, stk. 7« til: »§ 20,stk. 5«.lov en driftsenhed, der anvendes til jordbrugs-mæssige formål, som for jordernes vedkom-mende er fastsat i lov om drift af landbrugsjor-der, og som drives af samme fysiske eller juri-diske person, jf. dog § 20, stk. 7. Bedriften kanbestå af en eller flere landbrugsejendomme,arealer uden landbrugspligt samt tilforpagtedearealer.2.I§ 2indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:»Stk. 4.Ved en medejer af en ejendom forståsen person eller et selskab, der ejer en anpart på1/5 eller derover af en landbrugsejendom, elleren person, der er landmanden i et selskab efterlovens § 20.«§ 4.En ejendom kan på ejerens begæring no-teres som en landbrugsejendom i matrikelregi-stret, hvis ejendommen er på 2 ha eller deroverog ejendommen anvendes til landbrug, gartneri,herunder blomstergartneri, frugtplantage, plan-teskole eller lignende jordbrugsvirksomhed oger forsynet med en beboelsesbygning.3.I§ 4, stk. 1,indsættes efter »landbrug«: «,skovbrug«.

5.I§ 6, stk. 1,indsættes efter nr. 2 som nyt nr.:»3) arealet inden 5 år agtes anvendt til husdyr-produktion i bestående driftsbygninger ellertil opførelse af nye bygninger til husdyr-produktion, og der foreligger tilladelse frakommunen,«Nr. 3-8 bliver herefter nr. 4-9.7) arealer, der er under 2 ha, ønskes erhvervetaf en godkendt fond, jf. § 24, stk. 3, til na-turformål af almen samfundsmæssig karak-ter, idet det er en betingelse,a) at arealet ligger inden for et område,der er fastlagt efter reglerne i § 24,stk. 4, ogb) at der tinglyses deklaration, der tagersigte på bevarelse af landskabeligeværdier og naturværdier samt almenesamfundsmæssige hensyn el.lign., her-under bl.a., at der sikres offentlighedenadgang til arealerne, samt at det sikres,at arealet på ny pålægges landbrugs-pligt, hvis det ikke længere anvendes ioverensstemmelse med de generelleretningslinjer, jf. § 24, stk. 4, ellerStk. 3.Ministeren kan meddele tilladelse til,at landbrugspligten ophæves på arealer under 2ha, der ønskes erhvervet af en fond, jf. § 24, tilnaturformål af almen samfundsmæssig karak-ter. En tilladelse kan gøres betinget, jf. § 6,stk. 1, nr. 7, og § 7, stk. 5.6.I§ 6, stk. 1, nr. 7,som bliver nr. 8, ændres»fond, jf. § 24, stk. 3,« til: »fond, forening elleranden juridisk person, jf. § 24, stk. 4,« og tosteder »§ 24, stk. 4,« til: »§ 24, stk. 5,«

8.§ 8affattes således:§ 8.Pligten til fast bopæl ved erhvervelse afen landbrugsejendom, jf. §§ 12-16, skal opfyl-des af en erhverver i 8 år. Pligten skal opfyldesved, at erhververen tager fast bopæl enten påden pågældende landbrugsejendom eller på enanden landbrugsejendom, som den pågældendeeller den pågældendes ægtefælle eller samleverer ejer eller medejer af. Boligen skal være ho-vedbopæl i skattemæssig forstand.»§ 8.Pligten til fast bopæl ved erhvervelse afen landbrugsejendom, jf. §§ 12-15 og § 20, skalopfyldes af en erhverver i 10 år. Tilsvarendegælder ved erhvervelse af jord til supplering afen landbrugsejendom, jf. § 29. Pligten skal op-fyldes ved, at erhververen eller landmanden i etselskab efter lovens § 20 tager fast bopæl påden pågældende landbrugsejendom eller på enanden landbrugsejendom, som den pågældendeeller dennes ægtefælle eller samlever er ejereller medejer af. Boligen skal være hovedbopæl

i skattemæssig forstand.Stk. 2.Hvis det samlede areal af de efter er-hvervelsen ejede eller medejede landbrugsejen-domme er under 30 ha, kan erhververen endvi-dere opfylde bopælspligten efter stk. 1 ved, aten anden person end erhververen tager fast bo-pæl på ejendommen eller en anden landbrugs-ejendom, som erhververen er ejer eller medejeraf. Erhververen kan i så fald kun opholde sig påejendommen, når dette sker i naturlig tilknyt-ning til ejendommens drift.Stk. 3.Ved opgørelse af arealet efter stk. 2medregnes ikke de i § 12, stk. 5, anførte fra-dragsarealer.Stk. 2.Bopælspligten efter stk. 1 kan endvide-re opfyldes ved, at en anden person end erhver-veren eller landmanden i et selskab efter lovens§ 20 tager fast bopæl på ejendommen eller påen anden landbrugsejendom, som erhververener ejer eller medejer af. Erhververen kan i såfald kun opholde sig på ejendommen, når dettesker i naturlig tilknytning til ejendommensdrift.

Stk. 2.Adkomst på en landbrugsejendom ilandzone, hvis areal er 30 ha eller derover, kanerhverves, hvis erhververen opfylder kravene istk. 1 og1) opfylder de krav til en jordbrugsuddannel-se, der fastsættes af ministeren for fødeva-rer, landbrug og fiskeri, og2) selv driver ejendommen.Stk. 3.Er erhververen eller dennes børn under18 år i forvejen ejer eller medejer af en ellerflere landbrugsejendomme, kan den pågælden-de erhverve adkomst på yderligere en land-brugsejendom i landzone, hvis1) erhververen er fyldt 18 år,2) erhververen har eller inden 6 måneder eftererhvervelsen opfylder kravet om fast bo-pæl, jf. § 8,3) erhververen opfylder kravet i stk. 2, nr. 1,om en jordbrugsuddannelse, hvis det sam-lede areal af de efter erhvervelsen ejede el-ler medejede landbrugsejendomme er 30 haeller derover,4) erhververen selv driver ejendommen, hvisdet samlede areal af de efter erhvervelsenejede eller medejede landbrugsejendommeer 30 ha eller derover,5) alle de efter erhvervelsen ejede eller mede-jede landbrugsejendomme ligger inden foren luftlinjeafstand på 10 km fra beboelses-bygningen på den ejendom, hvor ejeren hareller tager fast bopæl eller på anden mådeopfylder bopælspligten, jf. § 8, jf. dog stk.4,6) erhververen ikke efter erhvervelsen vil væ-re ejer af et samlet areal på mere end 400ha, idet arealgrænsen dog ikke gælder, hviserhververen højst vil blive ejer af 4 land-brugsejendomme, jf. stk. 6 og 7, og7) reglerne om fortrinsstilling til supplerings-jord, jf. §§ 31-33, er opfyldt, når erhverve-ren efter erhvervelsen vil være ejer ellermedejer af et areal på mere end 100 ha.Stk. 4.Afstandsgrænsen gælder ikke ved er-hvervelse af væksthusgartnerier og plantesko-ler, som drives med et erhvervsmæssigt sigte.Stk. 5.Ved opgørelse af areal efter stk. 1-3medregnes ikke arealer, der er pålagt fred-Stk. 3.Ved opgørelse af arealet efter stk. 2medregnes ikke arealer, der er pålagt fred-Stk. 2.Er erhververen i forvejen ejer ellermedejer af en eller flere landbrugsejendomme,og det samlede areal af ejendommen og de iforvejen ejede eller medejede landbrugsejen-domme overstiger 100 ha, kan erhvervelsen kunske med tilladelse. Hvis ejeren af en nærliggen-de landbrugsejendom, der opfylder betingelser-ne i § 32, har ønske om fortrinsstilling, kantilladelse til erhvervelsen kun meddeles, nårsærlige forhold taler for det.

skovspligt, og arealer, der er helt uden jord-brugsmæssig værdi, herunder søarealer, strand-bredder og lign. Der medregnes heller ikke are-aler, hvor der ikke må tilføres gødning efterlovgivningen eller efter en aftale med en offent-lig myndighed eller ejeren af et vandforsy-ningsanlæg, hvor aftalen har en varighed påmindst 20 år.Stk. 6.Ved opgørelsen af, om en person erejer af mere end 400 ha, jf. stk. 3, nr. 6, med-regnes også arealer af landbrugsejendomme,hvor den pågældende ejer en anpart, jf. § 16,eller hvor den pågældende ejer kapital i et sel-skab, der ejer en landbrugsejendom, jf. §§ 20og 21, idet der medregnes den del af ejendom-mens areal, der svarer til størrelsen af den på-gældendes anpart eller del af selskabskapitalen,eventuelt ved en holdingkonstruktion. Hvispersonen ejer aktier eller anparter, der repræ-senterer flertallet af stemmerne i et selskab, derejer en landbrugsejendom efter § 20, medregnesdog hele ejendommens areal, jf. § 20, stk. 7.Stk. 7.Ved opgørelsen af, om en person ejermere end 4 landbrugsejendomme, jf. stk. 3, nr.6, medregnes også dele af landbrugsejendom-me, hvor den pågældende ejer en anpart, jf. §16, eller hvor den pågældende ejer kapital i etselskab, der ejer en landbrugsejendom, eventu-elt i en holdingkonstruktion, jf. §§ 20 og 21.Størrelsen af disse dele af ejendomme medreg-nes efter tilsvarende retningslinjer som i stk. 6.

15.§ 13affattes således:§ 13.Uanset bestemmelserne i § 12 kan enperson, der ikke i forvejen er ejer eller medejeraf en landbrugsejendom, erhverve adkomst påen landbrugsbedrift bestående af flere land-brugsejendomme i landzone, hvis1) overdrageren har haft lovlig adkomst påalle landbrugsejendomme inden for bedrif-ten,2) erhververen er fyldt 18 år,3) erhververen inden 6 måneder efter erhver-velsen opfylder kravet om fast bopæl, jf. §8,4) erhververen opfylder kravet om en jord-brugsuddannelse, jf. § 12, stk. 2, nr. 1, og5) erhververen selv driver ejendommene, jf. §»§ 13.Uanset bestemmelserne i § 12 kan enperson, der ikke i forvejen er ejer eller medejeraf en landbrugsejendom, erhverve adkomst påen landbrugsbedrift bestående af flere land-brugsejendomme i landzone, hvis1) overdrageren har haft lovlig adkomst påalle landbrugsejendomme inden for bedrif-ten, og2) erhververen inden 6 måneder efter erhver-velsen opfylder kravet om fast bopæl, jf. §8.«

12, stk. 2, nr. 2.16.§ 15affattes således:§ 15.Adkomst på en landbrugsejendom ilandzone kan overdrages til ejerens ægtefælle,samlever, søskende, søskendebørn og sviger-børn eller til en person, der er beslægtet medejeren i ret op- eller nedstigende linje, hvis1) overdrageren eller dennes ægtefælle harhaft lovlig adkomst på den pågældendeejendom i mindst 8 år,2) erhververen er fyldt 18 år og3) erhververen inden 2 år efter erhvervelsenopfylder kravet om fast bopæl, jf. § 8.2) erhververen inden 2 år efter erhvervelsenopfylder kravet om fast bopæl, jf. § 8.«17.§ 16, stk. 2,affattes således:Stk. 2.Herudover kan en person erhverve ad-komst på en anpart i en landbrugsejendom ilandzone, hvis1) erhvervelsen sker veda) arv,b) overdragelse til overdragerens ægtefæl-le, samlever, søskende, søskendebørnog svigerbørn eller til en person, der erbeslægtet med overdrageren i ret op-eller nedstigende linje, ellerc) overdragelse i fri handel, hvor ejer-kredsen udgøres af erhververen, dennesægtefælle, samlever, søskende, søsken-debørn, svigerbørn, svigerforældre,forældres søskende eller beslægtede iret op- eller nedstigende linje og er-hververen opfylder betingelserne i §12, stk. 3, nr. 6, og2) mindst en af anpartshaverne er ejer af enanpart på 1/5 eller derover af ejendommenog opfylder betingelserne i §§ 12, 13, 14 el-ler 15.Stk. 3.Bortset fra de i stk. 1 og 2 nævnte til-fælde kan to eller flere personer i forening er-hverve adkomst på en landbrugsejendom, hvis1) mindst en af anpartshaverne er ejer af enanpart på 1/5 eller derover af ejendommenog opfylder betingelserne i § 12,»Stk. 2.Herudover kan en person erhverveadkomst på en anpart i en landbrugsejendom ilandzone, hvis mindst en af anpartshaverne(herefter benævnt ankermanden) er ejer af enanpart på 1/5 eller derover af ejendommen ogopfylder betingelserne for personlig erhvervelsei §§ 12-15.«»§ 15.Adkomst på en landbrugsejendom ilandzone kan overdrages til ejerens ægtefælle,samlever, søskende, søskendebørn og sviger-børn eller til en person, der er beslægtet medejeren i ret op- eller nedstigende linje, hvis1) overdrageren eller dennes ægtefælle harhaft lovlig adkomst på den pågældendeejendom i mindst 8 år, og

2) hver enkelt af de øvrige anpartshavere in-den 6 måneder efter erhvervelsen tager fastbopæl på den erhvervede landbrugsejen-dom eller på en anden ejendom, der liggerinden for en luftlinjeafstand på højst 10 kmfra den erhvervede landbrugsejendom, idetbopælspligten skal opfyldes i mindst 8 år,jf. § 8, og3) samtlige anpartshavere opfylder betingel-serne i § 12, stk. 3, nr. 6.§ 17.Ministeren for fødevarer, landbrug ogfiskeri kan dispensere fra bestemmelserne i §§12-16, når særlige forhold taler for det, herun-der i de i stk. 2-6 nævnte tilfælde.Stk. 2.Ministeren kan dispensere fra uddan-nelseskravet i særlige tilfælde, hvor erhverve-ren på grundlag af tidligere beskæftigelse elleranden uddannelse end den, der kræves i hen-hold til § 12, stk. 2, nr. 1, må antages at værekvalificeret til at forestå driften af den pågæl-dende ejendom, eller hvor erhververen er underjordbrugsuddannelse og har gennemført en væ-sentlig del af denne.Stk. 3.Ministeren kan endvidere dispenserefra uddannelseskravet, hvis det godtgøres, atejendommen eller bedriften er af en sådan stør-relse og beskaffenhed, at den kan give fuld be-skæftigelse til mindst 2 personer, og erhverve-ren forpligter sig til i en periode af mindst 4 årat have ansat en bestyrer, der opfylder nærmereangivne uddannelseskrav.Stk. 4.Ministeren kan dispensere fra af-standsgrænsen i § 12, stk. 3, nr. 5, i situationer,hvor erhververen i forvejen er lovlig ejer ellermedejer af landbrugsejendomme, der liggermere end 10 km fra hinanden, når særlige for-hold taler for det.§ 18.Ejer en person alene eller sammen medsine børn under 18 år en anpart på 1/5 eller der-over af en landbrugsejendom, anses vedkom-mende for at være medejer af den pågældendelandbrugsejendom.Stk. 2.Ejer en person alene eller sammen medsine børn under 18 år en anpart på 1/5 eller der-over af kapitalen i et selskab m.v., der ejer enlandbrugsejendom, jf. §§ 20 og 21, eller ejer en19.I§ 17ophæves stk. 1-4.Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 1 og 2.

person aktier eller anparter, der repræsentererflertallet af stemmerne i et selskab, der ejer enlandbrugsejendom, jf. § 20, anses vedkommen-de for at være medejer af den pågældende land-brugsejendom.Stk. 3.En person, der ejer aktier eller anparteri et selskab, der ejer aktier eller anparter i etselskab, der ejer en landbrugsejendom i en hol-dingkonstruktion, jf. § 20, stk. 3, anses ligele-des for at være medejer af den pågældendelandbrugsejendom, hvis selskabet ejer 1/5 ellerderover af kapitalen i det selskab, der ejer land-brugsejendommen, eller ejer aktier eller anpar-ter, der repræsenterer flertallet af stemmerne iet selskab, der ejer en landbrugsejendom, jf. §20.Stk. 4.Hvis der i selskaber, der ejer en land-brugsejendom, jf. §§ 20 og 21, indgår flere sel-skaber i ejerkæden, anses en person, der ejeraktier eller anparter i sådanne selskaber, sommedejer af ejendommen uanset størrelsen afvedkommendes kapitalandel.Stk. 5.En person anses også for at være med-ejer af en landbrugsejendom, hvis vedkommen-des børn under 18 år alene ejer en anpart på 1/5eller derover af en landbrugsejendom somnævnt i stk. 1 eller alene ejer aktier eller anpar-ter i et selskab som nævnt i stk. 2-4.§ 19.Ved beregning af antal landbrugsejen-domme i § 12, stk. 3, nr. 6, ses der bort fralandbrugsejendomme, for hvilke der i tingbo-gen er foretaget notering i henhold til § 11, stk.1, sidste pkt., i lov nr. 291 af 31. marts 1949 omlandbrugsejendomme om, at ejendommen erfrikøbt, eller notering i henhold til § 17, stk. 3, ilov nr. 114 af 4. april 1967 om landbrugsejen-domme om, at ejendommen er en familieejen-dom.Stk. 2.Noteringen i henhold til § 17, stk. 3, ilov nr. 114 af 4. april 1967 om landbrugsejen-domme skal slettes ved ejerskifte, medmindreerhvervelsen sker som anført i nævnte lovs §17, stk. 1, eller erhververen dokumenterer atvære beslægtet eller besvogret med overdrage-ren som anført i nævnte lovs § 17, stk. 2. Note-ringen skal tillige slettes, hvis ejendommenstilliggende forøges efter 1. januar 1965.

21.§ 20 affattes således:§ 20.Et aktieselskab eller et anpartsselskabkan erhverve adkomst på og forblive ejer af enlandbrugsejendom i landzone, hvis1) aktier eller anparter, der repræsenterer fler-tallet af stemmerne i selskabet og mindstudgør 10 pct. af selskabskapitalen, ejes afen person, dera) indtil selskabets erhvervelse af ejen-dommen har haft lovlig adkomst pådenne ellerb) opfylder betingelserne for personlig er-hvervelse af ejendommen, jf. §§ 12-15og 17, dog således, at et eventuelt kravom selv at drive ejendommen overgårtil selskabet,2) samtlige øvrige aktier eller anparter ejes afpersoner, der er den i nr. 1 nævnte personsægtefælle, samlever, søskende, søskende-børn, svigerbørn, svigerforældre, forældressøskende eller beslægtede i ret op- ellernedstigende linje, eller af pensionskasserog livsforsikringsselskaber og3) de i nr. 2 nævnte personer opfylder betin-gelserne i § 12, stk. 3, nr. 6.»§ 20.Et aktieselskab eller et anpartsselskabkan erhverve adkomst på og forblive ejer af enlandbrugsejendom i landzone, hvor det samledeareal af de efter erhvervelsen ejede landbrugs-ejendomme er under 30 ha, hvis en person (her-efter benævnt landmanden i selskabet) har denbestemmende indflydelse i selskabet og ejeraktier eller anparter, der mindst udgør 10 pct. afselskabskapitalen. Landmanden i selskabet skal1) indtil selskabets erhvervelse af ejendom-men have haft lovlig adkomst på denne, el-ler2) opfylde betingelserne i §§ 12-15.

anparter kan ejes af et aktieselskab eller an-partsselskab, der fuldt ud ejes af den person,der opfylder bestemmelserne i stk. 1, nr. 1, litraa eller b. De i stk. 1, nr. 2, nævnte aktier elleranparter kan helt eller delvis ejes af et eller fle-re aktieselskaber eller anpartsselskaber, derfuldt ud ejes af personer, der opfylder bestem-melserne i stk. 1, nr. 2 og 3.Stk. 4.For aktieselskabers vedkommende skalalle aktier noteres på navn.Stk. 5.Selskabets vedtægter og aftaler mellemselskabets deltagere, herunder aftaler med an-dre selskaber, jf. stk. 3, må ikke begrænse befø-jelserne i selskabet for den person, der opfylderbetingelserne i stk. 1, nr. 1, litra a eller b.Stk. 6.Hvis et selskab ikke længere opfylderbetingelserne i stk. 1 og 2, jf. stk. 3, skal sel-skabet afhænde ejendommen inden 6 måneder,medmindre der opnås dispensation efter stk. 10,jf. § 41, stk. 2.Stk. 7.En landbrugsejendom, der ejes af etselskab efter reglerne i § 20, og en landbrugs-ejendom, der ejes personligt af den person, derbesidder stemmeflertallet, betragtes i relation tillovens regler om samdrift, forpagtning, udstyk-ning, sammenlægning og erhvervelse som enlandbrugsbedrift tilhørende samme ejer.

§ 21.Ministeren for fødevarer, landbrug og22.I§ 21, nr. 3,ændres »§ 16, stk. 2 eller 3,«fiskeri kan meddele tilladelse til, at en juridisktil: »§ 16, stk. 2, eller«, og§ 21, nr. 4,udgår.person i andre end de i §§ 20 og 22-24 omhand-Nr. 5 bliver herefter nr. 4.lede tilfælde kan erhverve adkomst på en land-brugsejendom i landzone, hvis1) erhvervelsen sker med henblik på jordensanvendelse til forsøgs-, forsknings-, ellerforædlingsvirksomhed,2) erhvervelsen omhandler væksthusgartneriereller planteskoler, der drives med et er-hvervsmæssigt sigte,3) erhververen er et selskab, hvis deltagereopfylder betingelserne i § 16, stk. 2 eller 3,4) erhververen er en forening, institution m.v.,der har til formål at støtte almennyttige na-turbeskyttelsesformål, eller5) særlige forhold i øvrigt taler for det.23.§ 24affattes således:§ 24.En fond, der har til formål at støtte al-mennyttige naturbeskyttelsesformål, kan udentilladelse erhverve og bevare adkomst på enlandbrugsejendom i landzone med henblik påanvendelse til naturformål, hvis1) fonden har opnået forhåndsgodkendelse, jf.stk. 3,2) landbrugsejendommen i dens helhed liggerinden for områder, der er fastlagt efter reg-lerne i stk. 4, og3) fonden forpligter sig tila) at anvende ejendommen i overens-stemmelse med de generelle retnings-linjer, der er fastlagt for den pågælden-de områdetype, jf. stk. 4,b) at der sikres offentligheden adgang tilejendommens jorder, ogc) at afhænde ejendommen efter lovensregler, hvis den ikke længere anvendesi overensstemmelse med retningslinjer-ne m.v., jf. litra a og b.Stk. 2.En fond, der opfylder betingelserne i»§ 24.En fond, forening eller anden juridiskperson, der har til formål at støtte almennyttigenaturbeskyttelsesformål, kan uden tilladelseerhverve og bevare adkomst på en landbrugs-ejendom i landzone med henblik på anvendelsetil naturformål, hvis1) erhververen har opnået forhåndsgodkendel-se, jf. stk. 3,2) landbrugsejendommen i dens helhed liggerinden for områder, der er fastsat efter reg-lerne i stk. 4, og3) erhververen forpligter sig tila) at anvende ejendommen i overens-stemmelse med de generelle retnings-linjer, der er fastlagt for den pågælden-de områdetype, jf. stk. 5,b) at der sikres offentligheden adgang tilejendommens jorder, ogc) at afhænde ejendommen efter lovensregler, hvis den ikke længere anvendesi overensstemmelse med retningslinjer-ne mv., jf. litra a og b.Stk. 2.En fond, forening eller juridisk person,

Stk. 5.Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2kan ministeren meddele tilladelse til, at en fond,der har til formål at støtte almennyttige natur-beskyttelsesformål, kan erhverve adkomst på enlandbrugsejendom i landzone eller en del af enlandbrugsejendom i landzone til naturformål.Stk. 6.En tilladelse efter stk. 5 skal normaltbetinges af, at der på ejendommen tinglyses de-klaration, der tager sigte på opfyldelse af for-målet med erhvervelsen og indeholder vilkårom afhændelse i overensstemmelse med lovensregler, hvis betingelserne for erhvervelsen ikkeoverholdes. Der kan også stilles krav, der tagersigte på bevarelse af landskabelige værdier ognaturværdier samt almene samfundsmæssigehensyn og lign., og krav om, at der sikres of-fentligheden adgang til arealerne.Stk. 3.Ministeren for fødevarer, landbrug ogfiskeri kan fastsætte regler, hvorefter en fond,der har til formål at støtte almennyttige natur-beskyttelsesformål, kan opnå en forhåndsgod-kendelse til at erhverve adkomst på en land-brugsejendom eller en del af en landbrugsejen-dom, regler om, at en forhåndsgodkendelse kantilbagekaldes, samt regler om sådanne fondes

Stk. 4.Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2kan ministeren meddele tilladelse til, at en fond,forening eller anden juridisk person, der har tilformål at støtte almennyttige naturbeskyttelses-formål, kan erhverve adkomst på en landbrugs-ejendom i landzone eller en del af en land-brugsejendom i landzone til naturformål.Stk. 5.En tilladelse efter stk. 3 og 4 skal nor-malt betinges af, at der på ejendommen tingly-ses deklaration, der tager sigte på opfyldelse afformålet med erhvervelsen og indeholder vilkårom afhændelse i overensstemmelse med lovensregler, hvis betingelserne for erhvervelsen ikkeoverholdes. Der kan også stilles krav, der tagersigte på bevarelse af landskabelige værdier ognaturværdier samt almene samfundsmæssigehensyn og lignende, og krav om, at der sikresoffentligheden adgang til arealerne.Stk. 6.Ministeren kan fastsætte1) regler, hvorefter en fond, forening elleranden juridisk person, der har til formål atstøtte almennyttige naturbeskyttelsesfor-mål, kan opnå en forhåndsgodkendelse tilat erhverve adkomst på en landbrugsejen-dom eller en del af en landbrugsejendom,2) regler om, at en forhåndsgodkendelse kan

§ 27.En person kan forpagte en landbrugs-ejendom i dens helhed for et tidsrum af højst 30år, hvis1) forpagteren er fyldt 18 år,2) forpagteren i hele forpagtningsperiodenopfylder kravet om fast bopæl, jf. § 8 a,3) forpagteren opfylder uddannelseskravet i §12, stk. 2, nr. 1, hvis ejendommens areal erpå 70 ha eller derover, eller hvis der er taleom samdrift af arealer på 70 ha eller der-over, og4) forpagteren ikke driver mere end et samletareal på 500 ha, idet arealgrænsen dog ikkegælder, hvis forpagteren højst driver arealerfra 5 landbrugsejendomme. Forpagterenkan dog altid forpagte 2 landbrugsejen-domme, herunder dele af landbrugsejen-domme, ud over, hvad denne lovligt ejer.Stk. 2.Er forpagteren i forvejen ejer, medejereller forpagter af anden landbrugsejendom elleren del af en sådan, tæller denne ejendom med ibegrænsningen i stk. 1, nr. 4, uanset om derfinder samdrift sted.Stk. 3.Reglerne i stk. 1 og 2 gælder også etfællesskab af personer, der opfylder bestem-melserne i § 16, stk. 2 eller 3, eller et selskab,der opfylder bestemmelserne i § 20, stk. 1 og 2,jf. stk. 3, eller et selskab, som har lovlig ad-komst på en eller flere landbrugsejendommemed tilladelse efter § 21, nr. 3.Stk. 4.Ved opgørelse af arealet efter stk. 1,nr. 3 og 4, medregnes ikke de i § 12, stk. 5,anførte fradragsarealer.Stk. 5.Ministeren for fødevarer, landbrug og

26.§ 29affattes således:§ 29.En landbrugsejendom eller et areal, derfraskilles en landbrugsejendom, kan sammen-lægges med en anden landbrugsejendom vederklæring fra en praktiserende landinspektør, jf.dog stk. 2, hvis1) ejendommens areal efter sammenlægningenikke overstiger 200 ha,2) suppleringsjorden ligger inden for en luft-linjeafstand på 2 km for dyrkningsjorder, 5km for vedvarende græsarealer og 10 kmfor fradragsarealer, jf. § 12, stk. 5, regnetfra ejendommens beboelsesbygning og vedbygningsløse ejendomme fra ejendommenshovedlod, og3) erhververen ved køb af suppleringsjordopfylder betingelserne for erhvervelse afden supplerede ejendom, jf. §§ 12, 16 og20, idet der dog ses bort fra afstandsgræn-sen på 10 km.Stk. 2.Når erhververen ved køb af supple-ringsjord vil være ejer eller medejer af et arealpå mere end 100 ha, gælder reglerne om for-trinsstilling til suppleringsjord, jf. §§ 31-33.»§ 29.En landbrugsejendom eller et areal, derfraskilles en landbrugsejendom, kan sammen-lægges med en anden landbrugsejendom vederklæring fra en praktiserende landinspektør,hvis1) ejendommens areal efter sammenlægningenikke overstiger 200 ha, og2) suppleringsjorden ligger inden for en luft-linjeafstand på 2 km for dyrkningsjorder, 5km for vedvarende græsarealer og 10 kmfor fradragsarealer, jf. stk. 2, regnet fraejendommens beboelsesbygning og vedbygningsløse ejendomme fra ejendommenshovedlod.

Stk. 3.Ved opgørelse af arealet efter stk. 1 og2 medregnes ikke de i § 12, stk. 5, anførte fra-dragsarealer.Stk. 4.Ministeren for fødevarer, landbrug ogfiskeri kan dispensere fra bestemmelserne i stk.1, når særlige forhold taler for det.Stk. 5.Ministeren kan fastsætte regler om, atsammenlægning kan ske uden tilladelse i videreomfang end efter stk. 1.§ 31.Når en erhverver af en landbrugsejen-dom i landzone i forvejen er ejer eller medejeraf en eller flere landbrugsejendomme og detsamlede areal af ejendommen og de i forvejenejede og medejede ejendomme overstiger 100ha, kan tilladelse til erhvervelsen normalt ikkemeddeles, hvis ejeren af en nærliggende land-brugsejendom, der opfylder betingelserne i §32, har ønske om fortrinsstilling til supplerings-jord.Stk. 2.Bestemmelserne i stk. 1 finder ogsåanvendelse ved erhvervelse af jord til sammen-lægning med en landbrugsejendom, når erhver-veren efter sammenlægningen vil være ejereller medejer af et samlet areal på mere end 100ha.Stk. 3.Ved opgørelse af arealet efter stk. 1 og2 medregnes ikke de i § 12, stk. 5, anførte fra-dragsarealer.Stk. 2.Ejeren af en landbrugsejendom, derønsker fortrinsstilling til suppleringsjord, skalpå det tidspunkt, hvor erhververen i § 31, stk. 1eller 2, har indgået købsaftale,1) have fast bopæl på den ejendom, der øn-skes suppleret, eller på en anden landbrugs-ejendom, den pågældende er ejer ellermedejer af, og selv drive sin eller sinelandbrugsejendomme,2) opfylde uddannelseskravet, jf. § 12, stk. 2,nr. 1,3) være villig til at betale sædvanlig handels-

pris for arealet, hvilket normalt vil svare tilden pris, som erhververen eller ansøgerenhar givet eller skal give, og4) være ejer af en eller flere landbrugsejen-domme, hvis areal tilsammen er på mindst30 ha, eller som har et arbejdsbehov påmindst 900 timer årligt vurderet på grund-lag af produktionens sammensætning, jf.dog stk. 3.§ 33.Bestemmelserne om fortrinsstilling tilsuppleringsjord i §§ 31 og 32 finder ikke an-vendelse ved køb af jord til supplering af enhovedejendom, jf. stk. 5, der ved suppleringikke overstiger 125 ha, bortset fra fradragsarea-ler, jf. § 12, stk. 5. Hvis en ejer af en land-brugsejendom efter den 1. november 2006 harsuppleret ejendommen efter reglerne om sup-plering af hovedejendom i 1. pkt., skal der vedarealgrænsen på 125 ha tillige medregnes land-brugspligtige arealer, som den pågældende ef-terfølgende har fraskilt ejendommen, men somden pågældende fortsat er ejer eller medejer af.Stk. 5.Ministeren for fødevarer, landbrug ogfiskeri kan fastsætte nærmere regler om begre-bet en hovedejendom, jf. stk. 1, og om admini-stration af bestemmelserne om fortrinsstillingtil suppleringsjord i §§ 31-33.Stk. 2.Formanden skal have bestået juridiskembedseksamen. 2 medlemmer udpeges efterindstilling fra de stedlige landboforeninger ogfamiliebrugsforeninger under Dansk Landbrug,1 medlem udpeges efter indstilling fra Frilufts-rådet, og 1 medlem udpeges efter indstilling fraDanmarks Naturfredningsforening.§ 44.Ministeren for fødevarer, landbrug ogfiskeri kan fritage de regionale jordkøbsnævnm.v., der udøver beføjelser efter § 21 i lov omjordfordeling og offentligt køb og salg af fastejendom til jordbrugsmæssige formål m.m.(jordfordelingsloven), for at opfylde reglerne ilov om landbrugsejendomme i forbindelse mederhvervelse af fast ejendom efter reglerne i § 18i jordkøbsloven.30.I§ 33, stk. 1,ændres »§§ 31 og 32« til: »§32« og »§ 12, stk. 5,« til: » § 12, stk. 3,«.

Bilag 1