Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008-09
FLF Alm.del Bilag 341
Offentligt
Udkast af 16. juli 2009
Fremsat den {FREMSAT} af fødevareministeren (Eva Kjer Hansen)
Forslagtil
Lov om et Grønt Udviklings- og DemonstrationsprogramKapitel 1Lovens formål§ 1.Lovens formål er at bidrage til en konkurrence- og bæredygtig fødevare- og nonfoodproduk-tion. Programmet skal bidrage til udvikling af erhvervspotentialer, vækst, beskæftigelse og ar-bejdsmiljø samtidig med, at et højt niveau sikres inden for følgende områder:1) Klima-, miljø- og naturbeskyttelse.2) Dyrevelfærd.3) Fødevaresikkerhed og sundhed.4) En markedsdrevet økologisk sektor.§ 2.Lovens formål realiseres gennem en forsknings- og innovationsindsats, der organiseres i etGrønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) på fødevare-, jordbrugs-, fiskeri- og akva-kulturområdet.Stk. 2.Under GUDP ydes tilskud til1) udvikling og demonstration samt til forskning, der forbereder eller understøtter gennemførelseaf udviklings- og demonstrationsprojekter,2) fremme af et aktivt samarbejde mellem offentlige og private aktører og3) styrkelse af samspillet med internationale programmer på fødevare-, jordbrugs-, fiskeri- ogakvakulturområdet.§ 3.Til at rådgive ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri om de overordnede strategiskeretningslinier etableres et strategisk partnerskab vedrørende fødevare-, jordbrugs-, fiskeri- og akva-kulturproduktion. Partnerskabet benævnes Grøn Fødevareproduktion.Stk. 2.Ministeren kan fastsætte regler om det strategiske partnerskab Grøn Fødevareproduktionsorganisering og virke, herunder om partnerskabets medvirken til realisering af lovens formål, jf. § 1.Kapitel 2Organisering og administration§ 4.GUDP ledes af en bestyrelse, der består af en formand og syv medlemmer, der udpeges i de-res personlige egenskab af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
1
Stk. 2.Fire medlemmer af bestyrelsen udpeges efter indstilling fra henholdsvis økonomi- og er-hvervsministeren, miljøministeren, ministeren for videnskab, teknologi og udvikling samt ministe-ren for klima og energi.Stk. 3.Bestyrelsen udpeges for perioder af fire år.Stk. 4.Ministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen forøge antallet af bestyrelsesmedlemmer ogændre sammensætningen af bestyrelsen.§ 5.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri stiller sekretariatsbistand til rådighed for besty-relsen og partnerskabet Grøn Fødevareproduktion.Stk. 2.Ministeren fastsætter bestyrelsens forretningsorden og regler for bestyrelsens arbejde, her-under om sekretariatsbetjeningen af bestyrelsen og af partnerskabet Grøn Fødevareproduktion.Stk. 3.Ministeren kan fastsætte regler om bestyrelsens adgang til delegation til formand og/ellersekretariat.§ 6.Bestyrelsen tillægges afgørelseskompetence.Stk. 2.Bestyrelsen udarbejder forslag til en overordnet strategi for GUDP vedrørende udfordringerog udnyttelse af potentialer inden for udvikling af en konkurrence- og bæredygtig fødevare-, jord-brugs-, fiskeri- og akvakultursektor, samt udarbejder forslag til en handlingsplan for konkrete ind-satsområder under GUDP, herunder fastlægger kvantificerbare mål og indikatorer for indsatsen.Handlingsplanen danner grundlag for indkaldelser af projektansøgninger vedrørende sammenhæn-gende indsatser inden for lovens formål, jf. § 1.Stk. 3.Bestyrelsen indhenter i forbindelse med specifikke økologiske forskningsindsatser, der skalforberede eller understøtte udviklings- og demonstrationsprojekter på økologiområdet, indstillingfra bestyrelsen for Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer(ICROFS) om fokusområder m.v. samt kvantificerbare mål og indikatorer for indsatsen.Stk. 4.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri godkender bestyrelsens forslag til overordnetstrategi og handlingsplan.§ 7.Bestyrelsen indhenter forskningsfaglig rådgivning hos Det Strategiske Forskningsråd i hen-hold til § 18, stk. 2, i lov om forskningsrådgivning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1348 af 11. de-cember 2008. Bestyrelsen kan desuden indhente forskningsfaglig rådgivning hos Det StrategiskeForskningsråd vedrørende andre projektansøgninger i henhold til § 18, stk. 3, i lov om forsknings-rådgivning m.v.Stk. 2.Bestyrelsen indhenter faglig rådgivning vedrørende økologiområdet hos Det ØkologiskeFødevareråd.Stk. 3.Bestyrelsen for GUDP indhenter indstilling fra bestyrelsen for Internationalt Center forForskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) vedrørende ansøgninger om til-skud til økologiske forskningsaktiviteter.Stk. 4.Bestyrelsen indhenter inden udarbejdelse af forslag til en overordnet strategi og handlings-planer rådgivning fra en bred kreds af fødevare-, jordbrugs-, fiskeri-, akvakultur- og miljøsektorensinteressenter og myndigheder.Stk.5.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om anvendelsen af råd-givning og høringer, herunder om bestyrelsen for ICROFS´s medvirken under loven, jf. stk. 3 og 4.§ 8.Bestyrelsen rådgiver inden for lovens formål efter anmodning ministeren for fødevarer, land-brug og fiskeri om relevante initiativer og barrierer for implementering af ny viden og konkurrence-og bæredygtig teknologi inden for fødevare-, jordbrugs-, fiskeri- og akvakulturområdet.Stk. 2.Bestyrelsen kan inden for lovens formål rådgive om ordninger for tilskud, der i øvrigt kanydes af ministeren i medfør af lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af landdistrikterne (land-
2
distriktsloven) og lov nr. 1552 af 20. december 2006 om udvikling af fiskeri- og akvakultursektoren(fiskeriudviklingsloven).Stk. 3.Ministeren kan fastsætte regler om bestyrelsens rådgivning i henhold til stk. 2.§ 9.Bestyrelsen koordinerer initiativer inden for lovens formål med andre bevilgende organer, derfremmer forskning, udvikling, demonstration, innovation og erhvervsudvikling på fødevare-, jord-brugs-, fiskeri- og akvakulturområdet, jf. § 1 og § 2, stk. 2.§ 10.Bestyrelsen afgiver indstilling til ministeren vedrørende afholdelse af udgifter til analyser,evaluering og effektvurdering af indsatser m.v. inden for lovens område samt formidling af resulta-terne af indsatsen.§ 11.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler om lovens gennemførelse ogadministration, herunder om1) regnskaber og revision vedrørende projekter, hvortil der ydes tilsagn om tilskud,2) offentliggørelse af resultaterne af de projekter, hvortil der ydes tilsagn om tilskud,3) evaluering af programmet og4) udarbejdelse af beretning.Kapitel 3Tildeling af tilskud m.v.§ 12.Bestyrelsen træffer på grundlag af handlingsplanen beslutning om anvendelse af bevillingenfastsat på de årlige finanslove og beslutning om retningslinier for indkaldelse af projektansøgninger.Stk. 2.Bestyrelsen træffer under hensyntagen til stk. 1, lovens øvrige bestemmelser og tilskudsbe-stemmelser, der fastsættes i henhold til stk. 3 og 4, afgørelse om tilsagn om tilskud og bidrag efter§§ 13 og 15.Stk. 3.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler om tildeling af tilskud, omstørrelsen af tilskud inden for EU´s statsstøtteregler og om udbetaling af tilskud.Stk. 4.Ministeren kan fastsætte regler om tilskud til projekter, der kan opnå tilskud efter andenlovgivning, herunder om at der ikke kan gives tilskud i henhold til denne lov.§ 13.Tilsagn om tilskud kan gives til udviklings- og demonstrationsprojekter samt forskningspro-jekter, der forbereder eller understøtter gennemførelse af udviklings- og demonstrationsprojekter.Stk. 2.Ved vurderingen af, om der skal gives tilsagn om tilskud, tager bestyrelsen udgangspunkt igenerelle kriterier, hvor der lægges vægt på opfyldelsen af lovens formål, projektforslagets nyheds-værdi, faglige kvalitet, effekt, relevans, samfunds- og erhvervsmæssige hensyn samt organisatoriskeforhold.Stk.3.Bestyrelsen offentliggør de generelle kriterier, der i henhold til stk. 2 indgår i vurderingenaf ansøgninger om tilskud.§ 14.Tilsagn om tilskud efter § 13 kan gives til projekter, der gennemføres af1) ejere, forpagtere og brugere af jordbrugsbedrifter og dansk registrerede erhvervsfiskerfartøjer,2) grupper eller sammenslutninger af ejere, forpagtere og brugere af jordbrugsbedrifter eller tiltilsvarende grupper eller sammenslutninger for så vidt angår erhvervsfiskerfartøjer,3) private virksomheder og brancheorganisationer og lignende,4) foreninger,5) selvejende institutioner og6) offentlige og private forskningsinstitutioner.
3
§ 15.Tilsagn om tilskud kan gives til projekter, der fremmer samarbejdet mellem offentlige ogprivate aktører, samt til projekter, der styrker samspillet mellem GUDP og internationale program-mer og aktiviteter, der vedrører lovens område.Stk. 2.Bestyrelsen kan yde bidrag til internationale programmer for forskning, udvikling, demon-stration og innovation, hvis bestyrelsen vurderer, at samarbejdet vil være til gavn for udvikling afden danske fødevare-, jordbrugs-, fiskeri- og akvakultursektor samt har sikret sig, at midlerne vilblive fordelt i åben konkurrence og efter en faglig kvalitetsvurdering.Stk. 3.Bestyrelsens fordeling af midler til fora, der udmønter og administrerer internationale pro-grammer, forudsætter godkendelse af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri for så vidt angårstørrelsen af midlerne, de retlige rammer for det internationale forums fordeling af midlerne, detsgenerelle bevillingsforudsætninger og dets regnskabsaflæggelse samt revision.§ 16.Det er en betingelse for at opnå tilsagn om tilskud efter loven, at projektet eller aktivitetenikke er påbegyndt, før der er givet tilsagn.Kapitel 4Bortfald og tilbagebetaling af tilskud§ 17.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler om, at tilskud helt eller delvistskal tilbagebetales i tilfælde, hvor tilskudsmodtager på baggrund af tilskuddet har opnået en kom-merciel indtjening.§ 18.Tilskud efter denne lov bortfalder, hvis1) tilskudsmodtageren har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysnin-ger af betydning for sagens afgørelse,2) betingelserne for tilskud ikke længere opfyldes eller3) tilskudsmodtageren tilsidesætter sine pligter i medfør af loven eller bestemmelser fastsat i hen-hold til loven.Stk. 2.I forbindelse med en afgørelse om bortfald af tilskud efter stk. 1 kan ministeren for fødeva-rer, landbrug og fiskeri træffe bestemmelse eller fastsætte regler om, at udbetalte tilskud skal tilba-gebetales.Stk. 3.Tilskud, der skal tilbagebetales, jf. stk. 2, skal tilbagebetales med tillæg af renter. Rentetil-lægget beregnes fra tidspunktet for meddelelse af tilbagebetalingskravet, til tilbagebetaling sker, ogmed den i lov om renter ved forsinket betaling m.v. (Renteloven) fastsatte referencesats med tillæg.Rentetillægget udgør dog mindst 50 kr.Stk. 4.Ministeren kan fastsætte regler om de i stk. 1 nævnte forhold.Kapitel 5Oplysningspligt og kontrol m.v.Oplysningspligt§ 19.Tilskudsmodtageren skal i hele perioden, hvor betingelserne for tilskud efter loven eller reg-ler udstedt i medfør heraf skal opfyldes, på ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris forlan-gende afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for tilskud fortsat er opfyldt.Stk. 2.Tilskudsmodtageren skal i hele perioden, hvor betingelserne for tilskud efter loven ellerregler udstedt i medfør heraf skal opfyldes, underrette ministeren, hvis betingelserne for tilskud ikkelængere er opfyldt.
4
Kontrol m.v.§ 20.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren bemyndiger hertil, har tilenhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til lokaliteter, der ejes eller drives afen fysisk eller juridisk person, der har modtaget tilsagn om tilskud efter loven. På tilsvarende mådehar ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, adgang til regnskaber, forretningsbøger, pa-pirer m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysnin-ger til brug for løsning af opgaver i henhold til loven eller til regler, der er fastsat i medfør af loven.Stk. 2.Den, der har modtaget tilsagn om tilskud, jf. stk. 1, skal efter anmodning fra ministeren el-ler den, ministeren bemyndiger hertil, yde den fornødne vejledning og hjælp ved kontrollens gen-nemførelse, og det i stk. 1 nævnte materiale skal udleveres eller indsendes til ministeren eller den,ministeren bemyndiger hertil, på dennes begæring.Stk. 3.Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelse af den i stk. 1 nævnte kontrol. Mini-steren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler herom.Stk. 4.Ministeren kan fastsætte regler om kontrol af de foranstaltninger, hvortil der ydes tilskudefter loven.§ 21.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren bemyndiger hertil, kanhos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollereoverholdelsen af de relevante forordningsbestemmelser og loven samt de regler, der er udstedt imedfør af loven, med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløje-med.Kapitel 6Delegation og klageadgang§ 22.Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri sine beføjelser efter loven til enmyndighed under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgang til at klage over myndig-hedens afgørelse, herunder om at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, ogom myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter der er indgivet klage.Stk. 2.Afgørelser truffet af bestyrelsen for GUDP i henhold til loven eller i henhold til regler ud-stedt i medfør heraf kan alene påklages til ministeren for så vidt angår retlige spørgsmål. Ministerenkan fastsætte regler om adgang til at klage over bestyrelsens afgørelser, herunder om at klage ikkekan indbringes for anden administrativ myndighed, og om bestyrelsens adgang til at genoptage enafgørelsessag, efter der er indgivet klage.Kapitel 7Straffebestemmelser m.v.§ 23.Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørel-ser, der træffes i henhold til loven,2) handler i strid med vilkår, der er fastsat i en afgørelse, der træffes i henhold til loven,3) undlader at udlevere eller indsende den dokumentation eller afgive de oplysninger, herunderoplysninger og dokumentation m.v. opbevaret i elektronisk form, som den pågældende har pligttil at afgive, udlevere eller indsende i henhold til loven, jf. § 19 og § 20, stk.1,4) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger, som den pågældende harpligt til at afgive i henhold til loven, jf. § 19 og § 20, stk.1,
5
5) undlader at give kontrolmyndigheden adgang til fiskerfartøjer, jordbrugsbedrifter, forskningsin-stitutioner eller virksomheder m.fl., som har modtaget tilsagn om tilskud efter loven, jf. § 20,stk. 1 eller6) undlader at yde kontrolmyndigheden vejledning og bistand ved kontrollens gennemførelse efter§ 20, stk. 2.Stk. 2.I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse afbestemmelser i reglerne eller af vilkår, der fastsættes i henhold til reglerne.Stk. 3.Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelo-vens 5. kapitel.§ 24.Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan ministeren for fø-devarer, landbrug og fiskeri tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning. Det er enbetingelse herfor, at den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og er-klærer sig rede til inden en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en itilkendegivelsen angivet bøde.Stk. 2.Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder retsplejelovens regler om krav tilindholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, tilsvarende anven-delse.Stk. 3.Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfaldervidere forfølgning.Kapitel 8Ikrafttræden m.v.§ 25.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter tidspunktet for lovens eller dele aflovens ikrafttræden.Stk. 2.Ministeren fastsætter tidspunktet for ophævelse af lov nr. 421 af 31. maj 2000 om tilskudtil fremme af innovation, forskning og udvikling m.v. i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren (in-novationsloven).Stk. 3.Den i stk. 2 nævnte lov samt regler, der er udstedt i medfør af loven, vil fortsat være gæl-dende for tilsagn om tilskud bevilget på grundlag af ansøgninger indgivet inden tidspunktet for lo-vens ophævelse.§ 26.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
6
Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Baggrunden for lovforslagetRegeringen fremlagde den 30. april 2009 sin plan for Grøn Vækst.Grøn Vækst omhandler bl.a. de initiativer, der på forskellige områder skal gennemføres for, atDanmark kan sikres et konkurrence- og bæredygtigt samt innovativt fødevare- og jordbrugserhvervunder samtidig hensyntagen til et højt niveau for klima-, miljø- og naturbeskyttelse, dyrevelfærd,fødevaresikkerhed og sundhed.Det foreslås at samle og styrke Fødevareministeriets forsknings-, udviklings- og innovationsindsatsved en lov om et udviklings- og demonstrationsprogram for en grøn fødevaresektor. Frem for atvurdere behov for forskning og understøtning af innovation hver for sig tages i stedet udgangspunkti de konkrete udfordringer for erhvervet. Hvorledes udfordringerne mest hensigtsmæssigt løses ikæden fra forskning til ibrugtagning af ny viden og ny teknologi vil kunne vurderes og igangsættesud fra en helhedsvurdering. Der fastlægges individuelle og præcise mål for de indsatser, der igang-sættes for at løse udfordringerne. Mål, som sikrer effekt i forhold til udfordringerne, og som mulig-gør løbende effektvurderinger på baggrund af konkrete milepæle.Typisk for den nuværende forsknings- og innovationsindsats er, at de fleste af de mange enkeltstå-ende aktører har målsætninger eller rationaler, der er knyttet til et enkelt led i kæden fra forskning iden ene ende til implementering af ny viden og bæredygtig teknologi i den anden. Med lovforslageter det hensigten at foretage en samlet vurdering af disse forhold. Endelig er det tanken at sikre enoptimal koordination af indsatser inden for lovens formål i forhold til andre af Fødevareministerietstilskudsordninger.Dansk landbrug og fødevareerhverv er i dag blandt de mest konkurrencedygtige i verden. Den dan-ske styrkeposition er bl.a. resultatet af en langvarig forsknings- og innovationsindsats, der blandtandet bygger på et unikt offentligt-privat samarbejde. Men erhvervet mødes vedvarende af en rækkenye skærpede krav til klima, miljø og natur, som kræver en målrettet indsats. Dertil kommer enskarp international konkurrence, der løbende stiller store krav til erhvervets innovationsevne ogproduktivitet.Via grøn vækst vil fødevareproduktionen kunne opfylde de politiske målsætninger for klima, miljøog natur samt fortsat bidrage væsentligt til Danmarks betalingsbalance og samfundsøkonomi. For atsikre en fremtidig konkurrence- og bæredygtig fødevare- og nonfoodproduktion er der behov for enekstraordinær forsknings- og innovationsindsats med henblik på at udvikle nye produkter, processerog produktionsmetoder.Gode rammer for samarbejde om innovation, kompetenceudvikling, internationalisering og bran-ding m.v. er endvidere afgørende for at sikre, at Danmark fortsat kan være et af verdens fødevarein-dustrielle centre, en såkaldt ”Agro Food Valley”. I forbindelse hermed er det hensigten at etablerepartnerskabet Grøn Fødevareproduktion, som skal rådgive fødevareministeren om overordnede stra-tegiske retningslinier for hele fødevare-, landbrugs-, fiskeri- og akvakultursektoren og den tilhøren-7
de nonfoodsektor. Fiskerisektoren inddrages af hensyn til bevarelse af helhedsbetragtninger, somFødevareministeriet gennem årene har styrket i forhold til forskning/innovation og øvrige rammerfor hele fødevaresektoren.Virksomhedsstrukturen samt de økonomiske grundvilkår har betydning for særligt jordbrugs-, fiske-ri- og akvakulturerhvervenes egen investering i forskning og udvikling. I forhold til andre erhvervs-områder er disse primærerhverv små og spredte, hvilket gør, at de i mindre grad har selvstændigtøkonomisk incitament og kapacitet til at gennemføre egen forskning og teknologisk udvikling. Her-til kommer, at samfundet har en række interesser på fødevareområdet i forhold til natur og miljø,dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og sundhed. Den offentlige forskning har derfor traditionelt spilleten stor rolle i sektorernes udvikling. Et Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) skalsamle og udbygge de eksisterende kompetencer i henholdsvis Det Rådgivende Udvalg for Fødeva-reforskning (RUFF) og Innovationsudvalget i en bestyrelse. En bestyrelse, der kan sikre en sam-menhængende og visionær håndtering af udfordringerne fra jord og hav til bord samt fra forskningtil implementering af ny viden og ny teknologi.Etableringen af GUDP indebærer, at innovationsloven ophæves, jf. lov nr. 421 af 31. maj 2000 omtilskud til fremme af innovation, forskning og udvikling m.v. i fødevare-, jordbrugs-, og fiskerisek-toren (innovationsloven), som senest ændret ved lov nr. 1336 af 19. december 2008. Endvidere in-debærer etableringen, at Fødevareministeriet som hovedregel ikke længere udbyder enkeltståendeforskningsprogrammer.Indsatsen fokuseres blandt andet på følgende seks udfordringer for erhvervene, der er identificeret iplanen for Grøn Vækst, idet indsatsen skal ses på tværs fra jord/hav til bord og fra forskning til im-plementering:------En mere bæredygtig planteproduktionEn mere bæredygtig husdyrproduktion med bedre dyrevelfærdEn mere CO2-neutral energiproduktion i landbrugetEn mere markedsdrevet økologisk produktionEn højere produktivitetstilvækst og øget værdiskabelse ogEt mere bæredygtigt fiskeri og en bæredygtig akvakulturproduktion.
Succeskriteriet er udvikling af nye konkurrence- og bæredygtige produkter, produktionsprocesserog teknologier, der er testet og afprøvet og herefter kommer i anvendelse i den danske fødevare-,jordbrugs-, fiskeri- og akvakultursektor og dernæst også kan finde afsætning på det internationalemarked. En udvikling, der vil medvirke til at fastholde og udvikle nye arbejdspladser i Danmarksamt skabe vækst i fødevaresektoren under iagttagelse af et højt niveau for klima-, miljø- og natur-beskyttelse, dyrevelfærd, fødevaresikkerhed, sundhed og arbejdsmiljø.2. Gældende ret2.1. InnovationslovenLov nr. 421 om tilskud til fremme af innovation, forskning og udvikling m.v. i fødevare-, jordbrugs-og fiskerisektoren (innovationsloven) blev vedtaget den 31. maj 2000. Loven blev på grund af stats-støtteelementer forelagt for EU-Kommissionen og trådte herefter i kraft den 7. maj 2001. Loven ersubstantielt ændret ved lov nr. 488 af 17. juni 2008 og senest ved lov nr. 1336 af 19. december2008.
8
2.1.1. Forvaltning af lovenTil at bistå ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (fødevareministeren) i forbindelse medbehandlingen af ansøgninger om tilskud til gennemførelse af projekter under innovationsloven harministeren nedsat Innovationsudvalget. Udvalget træffer afgørelse om tilsagn om tilskud vedrøren-de ansøgninger under det primære jordbrug, ansøgninger under det primære fiskeri, ansøgningervedrørende forarbejdning og forædling af jordbrugs- og fiskeriprodukter, ansøgninger vedrørendeintegrerede projekter, projekter under temaerne, tilskud til generiske kampagner og testmarkedsfø-ring.Innovationsudvalget er desuden rådgivende for fødevareministeren vedrørende den samlede indsatsinden for innovationslovens område, herunder i forbindelse med fastlæggelsen af særlige temaer,tilrettelæggelse af en faglig strategi for behandling og prioritering af projektansøgninger samt kon-kret prioritering af projektansøgninger inden for bevillingen. Desuden anvendes udvalgets kompe-tencer til rådgivning i forbindelse med EU-ordninger, der har fokus på aktiviteter vedrørende inno-vation, udvikling og forskning som f.eks. erhvervsfremmeordningerne under landdistriktsprogram-met.Innovationsudvalget har 23 medlemmer, der er udnævnt for en periode af 4 år. Sammensætningenaf udvalget fremgår af bekendtgørelse nr. 772 af 15. juli 2008 om tilskud til fremme af innovation,forskning og udvikling m.v. i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren.Det Økologiske Fødevareråd, der er nedsat under økologiloven, rådgiver ministeren vedrørendeansøgninger om tilskud til økologiske udviklingsprojekter med kommercielt sigte samt økologiskeforskningsprojekter.Fødevareministeren har bemyndiget FødevareErhverv til at gennemføre Innovationsudvalgets afgø-relser, til at træffe afgørelser om bortfald af tilsagn om tilskud og tilbagebetaling af tilskud samt tilat træffe afgørelse vedrørende tilskud til fremme af særlige økologiske projekter.2.1.2. Lovens formål og indholdFormålet med loven er at yde tilskud til innovation, forskning og udvikling i fødevare-, jordbrugs-og fiskerisektoren med henblik på at fremkalde en udvikling eller fornyelse af produkter, produkti-onsprocesser eller markeder, der ellers ikke ville have fundet sted eller først på et senere tidspunkt.Formålet med loven er især rettet mod at1) sikre, at de fødevarer, der produceres, er sunde og af høj kvalitet,2) styrke fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektorens konkurrenceevne,3) fremme udviklingen af nye produkter, herunder nonfoodprodukter, med højt innovationsindhold,4) bevare jordbrugs- og fiskerierhvervets ressourcegrundlag og sikre miljø og dyrevelfærd samtgode arbejdsbetingelser,5) forbedre forbrugernes mulighed for at opnå relevante og pålidelige oplysninger om produkternesegenskaber og om de forhold, hvorunder produkterne er produceret, og6) styrke innovationskapaciteten i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektorens virksomheder og insti-tutioner.Under innovationsloven kan der ydes tilskud til gennemførelse af innovations-, forsknings- og ud-viklingsprojekter inden for følgende områder:
9
1) Den primære jordbrugssektor.2) Den primære fiskerisektor, herunder akvakultur.3) Sektoren vedrørende forarbejdning og forædling af jordbrugsprodukter.4) Sektoren vedrørende forarbejdning og forædling af fiskeriprodukter.5) Den primære jordbrugssektor i kombination med sektoren vedrørende forarbejdning og forædlingaf jordbrugsprodukter (integrerede projekter).6) Den primære fiskerisektor, herunder akvakultur, i kombination med sektoren vedrørende forar-bejdning og forædling af fiskeriprodukter (integrerede projekter).Følgende indsatsområderskalprioriteres:- Nye produkter og produktionsprocesser- Eksport- Opbygning af innovationskompetence, herunder uddannelse af kvalificeret arbejdskraft- Spisekvalitet, sporbarhed og kvalitetssikring- Fødevare- og ernæringssikkerhed- Fødevaredokumentation- Arbejdsmiljø- Sikring af miljø, natur og ressourcegrundlag- Økologi- Dyrevelfærd- Nonfood- Anvendelsesorienteret forskning.2.1.3. TemaerFødevareministeren har mulighed for inden for innovationslovens område at udmelde særlige tema-er, således at aktiviteten under loven fokuseres og prioriteres til perspektivrige satsningsområder,hvor der løbende viser sig behov for en målrettet innovationsindsats i fødevare-, jordbrugs- og fi-skerisektoren.Siden 2006 har der været udbudt temaer om ”Modning af teknologier”, ”Opbygning af innovations-kompetence”, ”Dynamisk og bæredygtig husdyrproduktion” (3 gange) og ”Smagskvalitet og mang-foldighed i fødevareproduktionen”.2.1.4. TilskudsmodtagereDer kan under innovationslovens rammer efter ansøgning gives tilsagn om tilskud til ejere, forpag-tere og brugere af jordbrugsbedrifter og registrerede erhvervsfiskerfartøjer, til grupper eller sam-menslutninger af ejere, forpagtere og brugere af jordbrugsbedrifter eller til tilsvarende grupper ellersammenslutninger for så vidt angår erhvervsfiskerfartøjer, private virksomheder og brancheorgani-sationer og lignende, foreninger, selvejende institutioner samt offentlige og private forskningsinsti-tutioner.Myndigheder og andre offentlige institutioner end offentlige forskningsinstitutioner kan ikke opnåtilskud under innovationsloven.Både små og mellemstore virksomheder (SMV) og andre virksomheder (store virksomheder) samtprivate og offentlige forskningsinstitutioner kan opnå tilskud under innovationsloven. Nærmere omtilskudsbetingelser og tilskudssatser, se nedenfor.
10
Små og mellemstore virksomheder (SMV) defineres i overensstemmelse med EU´s definitioner, detvil sige erhvervsvirksomheder, som beskæftiger under 250 personer, og som har enten en årsom-sætning på maksimalt 50 mio. EUR (372,5 mio. kr.) eller en årlig samlet balance på maksimalt 43mio. EUR (320,3 mio. kr.). Et eller flere selskaber, som ikke opfylder denne definition, må maksi-malt eje 25 pct. af erhvervsvirksomheden, for at den kan defineres som en SMV. Små virksomhederdefineres som erhvervsvirksomheder, som beskæftiger under 50 personer, og som har en årlig om-sætning eller en samlet årlig balance på ikke over 10 mio. EUR (74,5 mio. kr.). Som mikrovirksom-heder defineres erhvervsvirksomheder, som beskæftiger under 10 personer, og som har en årlig om-sætning eller en samlet årlig balance på ikke over 2 mio. EUR (14,9 mio. kr.). Under innovationslo-ven sondres ikke mellem microvirksomheder og små virksomheder.2.1.5. Tilskudsberettigede projekterTil følgende projekttyper kan der opnås tilskud under innovationsloven:UdviklingsprojekterVed et udviklingsprojekt forstås et projekt, hvor projektaktiviteterne vedrører anvendelse af alleredekendt viden med henblik på at fremstille nye produkter, produktionsprocesser m.v. eller at forbedresådanne, som eksisterer. Resultatet af udviklingsprojektet kan normalt kommercialiseres umiddel-bart efter projektets afslutning.Små virksomheder (inklusive mikrovirksomheder) og mellemstore virksomheder kan opnå tilskudtil udviklingsprojekter uden at gå i projektsamarbejde med andre virksomheder eller forskningsin-stitutioner (et enkeltmandsprojekt).Store virksomheder kan kun opnå tilskud til et udviklingsprojekt, hvis virksomheden indgår i etprojektsamarbejde med enten en mindre og mellemstor virksomhed eller med en forskningsinstitu-tion.Anvendelsesorienterede forskningsprojekterVed et anvendelsesorienteret forskningsprojekt forstås et projekt, hvor projektaktiviteterne vedrørererhvervelse af ny viden og indsigt – først og fremmest med sigte på bestemte praktiske mål og an-vendelser. Resultatet af et anvendelsesorienteret forskningsprojekt kan ikke forventes at kunnekommercialiseres på kort sigt.Anvendelsesorienterede forskningsprojekter skal gennemføres som samarbejdsprojekter med delta-gelse af mindst en forskningsinstitution. Herudover skal enten en mindre eller en mellemstor virk-somhed eller en stor virksomhed deltage.Grundlagsskabende forskningsprojekterVed et grundlagsskabende forskningsprojekt forstås et projekt, hvor der erhverves ny viden og ind-sigt uden sigte på en specifik anvendelse med umiddelbar praksis for øje. Resultatet af et grundlags-skabende forskningsprojekt er normalt ikke kommercialiseringsegnet på kort eller mellemlang sigt.Grundlagsskabende forskningsprojekter skal gennemføres som samarbejdsprojekter med mindst enforskningsinstitution som deltager. Herudover skal enten en mindre eller en mellemstor virksomhedeller en stor virksomhed deltage.Udviklings- og forskningsprojekter som integrerede projekter.
11
For at skabe større sammenhæng mellem projekter vedrørende den primære jordbrugssektor kansådanne projekter gennemføres i kombination med sektoren vedrørende forarbejdning og forædlingaf jordbrugsprodukter (integrerede projekter).For at skabe større sammenhæng mellem den primære fiskerisektor, herunder akvakultur, kan så-danne projekter gennemføres i kombination med sektoren vedrørende forarbejdning og forædling affiskeriprodukter (integrerede projekter).ForprojekterVed et forprojekt forstås et projekt, hvor formålet er, at undersøge mulighederne for at formulere etsenere udviklings- eller forskningsprojekt.Videreføres resultaterne af et forprojekt ikke i et tilhørende udviklings- eller forskningsprojekt, be-tragtes projektaktiviteterne som et selvstændigt projekt i forbindelse med tilbagebetalingsreglerne.Projekter vedrørende opbygning af innovationskompetenceProjekter vedrørende opbygning af virksomheders innovationskompetence gennemføres med hen-blik på, at der på baggrund af en forbedret innovationskompetence udvikles eller sker en fornyelseaf produkter, produktionsprocesser eller markeder, som ellers ikke ville have fundet sted, eller førstville finde sted på et senere tidspunkt.Projektaktiviteter, der vedrører opbygning af innovationskompetencer, fastlægges i forbindelse medInnovationsudvalgets behandling af projektansøgninger, der vedrører udviklings- og forskningspro-jekter.Projekter vedrørende testmarkedsføringTilskud til gennemførelse af testmarkedsføring på et begrænset marked ydes til små og mellemstorevirksomheder, hvis en test er nødvendig for at opnå et projektresultat i forbindelse med gennemfø-relse af et udviklings- eller et forskningsprojekt.Projekter vedrørende kollektive generiske kampagnerTilskud til projekter vedrørende kampagner ydes alene til brancheorganisationer og lignede, hvisindsatsen har generel interesse for hele eller dele af den pågældende sektor eller branche, og hvorsærlige samfundsmæssige hensyn gør sig gældende.Økologiske projekter, der kan kommercialiseresVedrører et udviklings- eller forskningsprojekt økologisektoren, forelægges projektansøgningen DetØkologiske Fødevareråd til udtalelse, før Innovationsudvalget behandler ansøgningen. I henhold tiløkologiloven rådgiver Det Økologiske Fødevareråd fødevareministeren i spørgsmål vedrørendeøkologi, jf. lovbekendtgørelse nr. 196 af 12. marts 2009, § 4, stk. 2.Fremme af særlige økologiske projekter (informationsprojekter)Tilskud kan ydes til projekter, der vedrører informationsvirksomhed, udarbejdelse af undervisnings-og informationsmateriale, undervisning, kursusafholdelse, markforsøg, græsrodsforskning og andreikke kommercielle foranstaltninger, som er af særlig betydning for udvikling af økologisk jord-brugsproduktion, herunder nonfood. Projektansøgninger forelægges Det Økologiske Fødevareråd tiludtalelse, forinden FødevareErhverv træffer sin afgørelse. I henhold til økologiloven rådgiver DetØkologiske Fødevareråd fødevareministeren i spørgsmål vedrørende økologi, jf. lovbekendtgørelsenr. 196 af 12. marts 2009, § 4, stk. 2.
12
Særlige innovationsprojekterDet er i et vist omfang muligt at yde tilskud til projekter vedrørende SMV’ers udgifter til løn til lånaf kvalificeret personale og køb af innovationsrådgivning. Endvidere kan der ydes tilskud til alletyper af virksomheder og forskningsinstitutioner, der etablerer et innovationsnetværk eller -klyngemed henblik på udveksling af viden og erfaring om konkrete innovative forhold vedrørende fødeva-re-, jordbrugs- og fiskerisektoren.2.1.6. Tilskudssatser m.v.Tilskud ydes som en procentdel af de meromkostninger, der er forbundet med projektets gennemfø-relse (udgifter til løn, ekstern bistand, indkøb af materialer og nødvendigt udstyr og lignende). Hvismeromkostningerne vedrører indkøb af nødvendigt udstyr, fastsættes en scrapværdi, som modreg-nes ved opgørelsen af meromkostningerne.Tilskudssatserne er forskellige afhængigt af projekttype og størrelsen af deltagende virksomheder.Tilskudssatser vedrørende testmarkedsføringsaktiviteter og aktiviteter vedrørende opbygning afinnovationskompetence følger de tilskudssatser, der er gældende for de virksomheder eller forsk-ningsinstitutioner, der gennemfører det egentlige projekt, som de omhandlede aktiviteter er knyttettil.Tilskudssatserne, der er fastsat i overensstemmelse med bl.a. EU´s statsstøtteregler, er følgende:Små og mellemstore virksomhederSmå og mellemstore virksomheder, der gennemfører et projekt som et enkeltmandsprojekt, kan itilskud opnå maksimalt henholdsvis 45 pct. og 35 pct. af de meromkostninger, der er forbundet medgennemførelse af projektet.Gennemføres projektet som et samarbejdsprojekt, hvori deltager store virksomheder og/eller forsk-ningsinstitutioner, kan små virksomheder i tilskud opnå makismalt 60 pct. og mellemstore virksom-heder maksimalt 50 pct. af de meromkostninger, der for virksomheden er forbundet med gennemfø-relse af projektet.Store virksomhederStore virksomheder kan alene opnå tilskud, hvis virksomheden indgår i et samarbejde med enten enmindre eller mellemstor virksomhed eller en forskningsinstitution. Tilskudssatsen er fastsat til mak-simalt 40 pct. af de meromkostninger, der for virksomheden er forbundet med gennemførelse afprojektet.Forskningsinstitutioner (dvs. offentlige og private forskningsinstitutioner)Forskningsinstitutioner kan alene opnå tilskud, hvis institutionen samarbejder med en virksomhed.Hvis projektet vedrører anvendelsesorienteret forskning er den maksimale tilskudssats 65 pct. og forgrundlagsskabende forskningsprojekter 90 pct. af de meromkostninger, der for forskningsinstitutio-nen er forbundet med gennemførelse af projektet.Projekter vedrørende kollektive generiske kampagnerBrancheorganisationer og lignende kan maksimalt opnå 50 pct. i tilskud under innovationsloven tildækning af de meromkostninger, der er forbundet med gennemførelsen af kampagnen.
13
Projekterne kan medfinansieres med andre offentlige midler udover med midler fra innovationslo-ven, hvis det samlede offentlige tilskud ikke overstiger det maksimale tilskud.Medfinansiering med andre offentlige midlerI et vist omfang kan projekter under innovationsloven medfinansieres med andre offentlige midler,udover med midler under innovationsloven, med op til og med 95 pct. af meromkostningerne underforudsætning af, at projektet vedrører produkter (landbrugs- og fiskeriprodukter), der er opstillet iEF-traktatens bilag I. Desuden kræves bl.a., at projektets formål offentliggøres før projektet påbe-gyndes, samt at projektets resultater skal være tilgængelige på internettet i mindst fem år.Midler fra en EU-ordning, som forudsætter national medfinansiering, kan på samme måde indgå iprojektets finansiering, hvis det samlede offentlige tilskud ikke overstiger det maksimale tilskudefter den pågældende ordning.Projekter vedrørende fremme af særlige økologiske projekterTilskudssatsen kan udgøre mere end 50 pct. af meromkostningerne. Tilskudssatsen vedrørende an-vendelse af økologiske fødevarer i institutioner kan maksimalt udgøre 50 pct.Særlige innovationsprojekterTilskud til små og mellemstore virksomheder, henholdsvis til dækning af udgifter til lån af kvalifi-ceret personale eller køb af innovationsrådgivning kan ydes over en periode på 12 måneder, og derkan maksimalt opnås tilskud til 200 løntimer. Til projektaktiviteter, der vedrører etablering af inno-vationsnetværker og –klynger, ydes maksimalt tilskud på 30 pct. af meromkostningerne, der ikkeoverstiger 200.000 kr.2.2. ForskningsprogrammerneFødevareministeriets tilskudsbevilling til forskningsaktiviteter er bevillingsstyret.Formålet med bevillingerne er at bidrage til at sikre gode rammebetingelser til gavn for fødevare-,jordbrugs- og fiskerierhvervene og for samfundet som helhed gennem forskning, udvikling og for-midling. Målet er sunde, sikre og velsmagende kvalitetsfødevarer til forbrugerne, en udviklingsori-enteret og konkurrencedygtig produktion samt en videnbaseret myndighedsbetjening. Bevillingerneskal samtidig understøtte, at udviklingen i fødevaresektoren sker under hensyntagen til bæredygtigudnyttelse og forvaltning af ressourcegrundlaget, idet der lægges vægt på kvalitet, fødevaresikker-hed, plante- og dyresundhed samt arbejdsmiljø.Fødevareministeren har nedsat Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning (RUFF). Udvalgetrådgiver blandt andet ministeren om den strategiske forskningsplanlægning og behovet for iværk-sættelse af nye satsninger på fødevareforskningsområdet af betydning for udviklingen af dansk sam-funds- og erhvervsliv.RUFF har 19 medlemmer, der er udnævnt for en periode af 4 år. Sammensætningen af udvalgetfremgår af ’Vedtægt for Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning’. Vedtægten er tilgængeligpå FødevareErhvervs hjemmeside, jf.www.ferv.fvm.dk.Tilskudsbevillingen udmøntes årligt i forskningsprogrammer efter indstilling fra RUFF til forsk-nings- og udviklingsaktiviteter ved offentlige og private forskningsinstitutioner. Tilskudsbevillingenanvendes endvidere blandt andet til fremme af dansk deltagelse i international forskningskoordina-
14
tion og –samarbejde på fødevareområdet, f.eks. Danmarks deltagelse i European Research Area Net(ERA-Net).Tilskud ydes efter retningslinier fastsat i vejledninger udarbejdet af FødevareErhverv. Tilskudsbe-villingen ydes som offentlige programmidler i henhold til reglerne i budgetvejledningen om til-skudsfinansieret forskningsvirksomhed.Tilskudsbevillingen følger reglerne i Forskningsrådgivningslovens § 18, stk. 2, hvorefter Det Stra-tegiske Forskningsråd inden de enkelte ministres uddeling af statslige forskningsbevillinger, derikke er basisbevillinger knyttet til en bestemt institution eller bevillinger til forskningsbaseret myn-dighedsbetjening, skal godkende uddelingsproceduren og foretage en forskningsfaglig vurdering afindkomne ansøgninger. På baggrund heraf uddeler de enkelte ministre midlerne blandt de ansøgere,som rådet har fundet støtteværdige.Med henblik på tidsmæssig koordinering af opslag, orientering om kommende opslag af forsk-ningsprogrammer og erfaringsudveksling om deltagelse i EU-arbejdet afholdes regelmæssige mødermellem repræsentanter fra Det Strategiske Forskningsråd og RUFF.3. Lovforslagets indhold3.1. GUDP og hovedudfordringer m.v.Lovforslagets formål er at bidrage til en konkurrence- og bæredygtig fødevare- og nonfoodproduk-tion. Programmet skal således bidrage til udvikling af erhvervspotentialer, vækst, beskæftigelse ogarbejdsmiljø samtidig med, at et højt niveau sikres inden for følgende områder: Klima-, miljø- ognaturbeskyttelse, dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og sundhed samt medvirke til videreudvikling afen markedsdrevet økologisk sektor.Loven skal desuden bidrage til at skabe en sammenhængende organisering af forsknings- og inno-vationsindsatsen på fødevare-, jordbrugs-, fiskeri- og akvakulturområdet og fremme en sammen-hængende indsats for forskning, udvikling og demonstration af viden og teknologier i forhold til desamfundsmæssige hovedudfordringer og potentialer inden for de nævnte områder. Dette sker ved, atder etableres et Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under fødevareministerensressorttilsyn.Ifølge lovforslaget skal GUDP samle og udbygge de eksisterende kompetencer i henholdsvis Inno-vationsudvalget og Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning i en bestyrelse, der udpeges affødevareministeren. Det foreslås, at bestyrelsen tillægges afgørelseskompetence vedrørende samtli-ge typer af projektansøgninger under GUDP.Ved ændringen af innovationsloven i 2008 blev Det Rådgivende Udvalg for Det Primære Jordbrugog Innovationsudvalget lagt sammen til ét udvalg (Innovationsudvalget), der fik tillagt afgørelses-kompetence. Ved lovændringen blev det nye innovationsudvalgs kompetenceområde udvidet til atomfatte samtlige typer af projektansøgninger, hvortil der kan opnås tilskud under innovationsloven.Det forekommer derfor at være en nærliggende og rigtig idé, at bestyrelsen for GUDP, der erstatterInnovationsudvalget og Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning, får tillagt afgørelseskompe-tence vedrørende samtlige typer af projektansøgninger. Ifølge forslaget får bestyrelsen for GUDPdermed samme retlige status som Innovationsudvalget.
15
Lovforslaget indebærer, at forsknings- og innovationsindsatsen under GUDP bl.a. fokuserer på føl-gende hovedudfordringer for erhvervene:1. En mere bæredygtig planteproduktion, således at en mere optimal udnyttelse af jorden sker påbæredygtige vilkår, dvs. under hensyntagen til miljø, natur og klima.Det vil være en udfordring løbende at optimere udnyttelsen af jorden under hensyntagen til miljø,natur og klima. I forbindelse med Grøn Vækst iværksættes en række tiltag, som vil påvirke vilkåre-ne for en mere bæredygtig planteproduktion, herunder f.eks. udtagning af landbrugsjord, reduktionaf kvælstofanvendelsen, reduktion af pesticidanvendelsen og begrænsning af drivhusgasserne. Dervil således i stigende grad være behov for ny teknologi, herunder sprøjteteknologi, nye afgrøder ogressourceeffektive dyrkningsmetoder, der bl.a. sikrer øget kulstofbinding i jorden, reducerer ud-vaskningen af næringsstoffer, og som optimerer og begrænser pesticidanvendelsen samt frembrin-ger højkvalitetsafgrøder til foder, videreforarbejdning og konsum. I forbindelse hermed er der ogsåbehov for at udforske nytteværdien af bioteknologi og GMO, som potentielt kan bidrage til, at derudvikles afgrøder med bedre næringsstofsammensætning og –udnyttelse m.v.2. En mere bæredygtig husdyrproduktion med bedre dyrevelfærd, herunder ny viden om fodring,samt udvikling af nye staldanlæg og renseteknologier, som begrænser husdyrproduktionens emissi-on af ammoniak, lugt og klimagasser m.v.Konkurrenceevnen for den animalske produktion skal fastholdes samtidig med, at der tages nyehensyn til klima, miljø, natur og dyrevelfærd, vil der fremover være behov for udvikling af ny tek-nologi, herunder staldanlæg og renseteknologier, nye produktionsmetoder m.v. som begrænser hus-dyrproduktionens emission af ammoniak, lugt, klimagasser m.v. samt begrænser udskillelsen afnæringsstoffer med husdyrgødningen. Med det samtidig af fødevareministeren fremsatte forslag tilændring af lov om landbrugsejendomme gives der via moderniseringen mulighed for større og jord-løse husdyrbrug, hvilket bl.a. giver yderligere udfordringer i forhold til håndtering af ammoniak ogmetan, f.eks. i et lukket system med nul-emissions staldanlæg. I den forbindelse vil det ligeledesvære centralt, at omkostningerne ved gylleseparation reduceres ved brug af nye teknologier. Hus-dyrproducenterne står desuden over for stigende krav til dyrevelfærd, bl.a. med ikrafttrædelse af nyemere restriktive regler fra 2013 i forhold til staldindretning m.v.3. En mere CO2-neutral energiproduktion i landbruget, der bidrager til at sikre, at en større andel afdansk husdyrgødning og anden biomasse anvendes til energiproduktion.Det er en udfordring af sikre, at en større andel af dansk husdyrgødning og anden biomasse biofor-gasses og/eller forbrændes, at restprodukterne fra forbrænding og forgasning udnyttes ressourceef-fektivt, samt at ekstensiverede landbrugsarealer eksempelvis udnyttes til dyrkning af energiafgrø-der. Der er behov for udvikling af omkostnings- og miljøeffektive teknologier, der kan forbedreprocesserne i forbrænding og forgasning og sikre en god sammenhæng med produktionsprocessernepå husdyrbrugene.4. En mere markedsdrevet økologisk produktion, som i endnu højere grad bidrager til løsning afaktuelle samfundsudfordringer vedrørende klima, miljø, natur og dyrevelfærd, samtidig med at pro-duktiviteten styrkes.Økologi er en driftsform, som, grundet de restriktioner produktionsformen er underlagt, har et selv-stændigt behov for en forsknings- og innovationsindsats. Der er bl.a. brug for teknologiudvikling
16
inden for robotter, sensorer og biogas samt udvikling af driftsledelse og forædling af sorter og hus-dyrracer, som er særligt velegnede til økologisk produktion. Økologien kan desuden udvikles, såden i endnu højere grad bidrager til løsning af aktuelle samfundsudfordringer vedrørende klima,miljø, natur og dyrevelfærd. Samtidig skal produktiviteten og konkurrenceevnen øges, samtidigtmed at de særlige krav til den økologiske produktion overholdes.5. En højere produktivitetstilvækst og øget værdiskabelse, så forbrugerkrav om kvalitet, fødevare-sikkerhed, sundhed, ernæring, smag og individuelle oplevelser imødekommes, samtidig med atkonkurrenceevnen styrkes.Det er en udfordring at fastholde og styrke fødevarevirksomhedernes produktivitet og værdiskabel-se. Der er således bl.a. behov for fortsat forskning og innovation i omkostningsreducerende foran-staltninger som f.eks. automatisering, integration af informations- og kommunikationsteknologi iprocesudstyr m.v. Erhvervet har i dag kun begrænset fokus på proces- og organisatorisk innovation.De danske virksomheder mødes desuden af øget konkurrence på de globale markeder, herunder påandre parametre end pris og traditionelle faktorer som ensartethed, mængde og fødevaresikkerhed.Danske fødevarer skal samtidig imødekomme forbrugerkrav om kvalitet, fødevaresikkerhed, sund-hed, ernæring, smag og individuelle oplevelser. Der er derfor behov for at udvikle nye produkter ogproduktegenskaber, der i højere grad kan markedsføres og brandes på særlige kvalitetsparametre.6. Et mere bæredygtigt fiskeri og en bæredygtig akvakulturproduktion, hvor en vedvarende udnyt-telse af fiskebestandene optimeres, og påvirkning af miljøet minimeres.Havets økosystemer påvirkes af fiskeri og andre samfundsskabte og naturlige påvirkninger, herun-der klimaændringer. Den biologiske produktion i havet omkring Danmark forsyner det danske sam-fund med en lang række økonomiske, sociale og kulturelle goder af vital betydning for udkantsom-råder. Forståelse af processerne for produktionen i fiskebestandene samt forbedret monitering afvariationen i bestandene og fiskerierne er nødvendige forudsætninger for en optimal økonomisk ogmiljømæssig udnyttelse af de biologiske ressourcer. For at opnå dette kræves tillige udvikling ifangstteknologi og arealbaseret forvaltning, som kombinerer hensynene til de forskellige erhvervs-og samfundsmæssige interesser.Danmark har som en af EU’s førende fiskerinationer et ansvar for at udvikle EU’s og FN’s målsæt-ninger om en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer; en udnyttelse, som bevarer eller genopret-ter havøkosystemernes biodiversitet, struktur og funktion. Samtidigt skal fiskeriet udvikles til etøkonomisk og miljømæssig bæredygtigt erhverv, der gennem en optimal udnyttelse af det marineproduktionspotentiale skal bidrage til at nedsætte EU’s betydelige importoverskud af fiskevarer.Det er afgørende, at forskningen i de ovennævnte områder ikke alene udreder sammenhænge ogproblemer, der påkalder sig løsning, men at den fortrinsvis målrettes løsninger af de mange pro-blemstillinger, der indtil nu er påvist.Der vil således være behov for anvendelsesorienteret forskning i f.eks. fiskebestandenes produkti-onsevne, nye redskaber, sammenhænge mellem fiskeri og miljøpåvirkninger, dokumentations- ogsporbarhedssystemer, forarbejdningsprocesser samt de biologiske og økonomiske effekter af for-skellige forvaltningsstrategier.
17
Det indgår i regeringsgrundlaget, at Danmark skal fremsætte forslag til en Ny Fiskeripolitik i EU,der kan fremme disse mål, og Fødevareministeriet fremlagde med henblik herpå en rapport om enny europæisk fiskeripolitik i efteråret 2008.Der er desuden et stort behov for at styrke den danske akvakulturproduktion for at dække et stigen-de behov for råvarer og samtidig reducere forarbejdningsindustriens afhængighed af importerederåvarer. Der er både potentiale og teknologi til en forøget akvakulturproduktion, og i den danskehandlingsplan for fiskeri og akvakultur er der lagt op til en tredobling af produktionsværdien. Detteskal ske samtidig med, at miljøbelastningen reduceres betydeligt – på længere sigt gennem en af-kobling af produktionen fra miljøbelastningen. Der er behov for fortsat støtte til erhvervet til bl.a.ny teknologi og nye anlæg med fokus på omkostnings- og miljøeffektivitet, idet det gælder om atmaksimere værdien af akvakulturproduktionen – bl.a. ved at reducere miljøbelastningen og dervedåbne mulighed for at opnå merværdi for produkterne.
3.2. Strategi, handlingsplan og indkaldelse af projektansøgninger (temaer)Bestyrelsen for GUDP udarbejder ifølge forslaget forslag til en overordnet strategi vedrørende ud-fordringer og udnyttelse af potentialer inden for hovedudfordringerne samt forslag til handlingsplan.Bestyrelsen kan i strategien identificere nye hovedudfordringer for erhvervene. I handlingsplanenfastlægges kvantitative effektmål inden for konkrete indsatsområder inden for de fastlagte hovedud-fordringer.Bestyrelsen indhenter inden udarbejdelse af forslag til en overordnet strategi og handlingsplan råd-givning fra en bred kreds af landbrugs-, gartneri-, fiskeri-, akvakultur- og den øvrige fødevare- ogmiljøsektors interessenter og myndigheder. Handlingsplanen danner grundlag for indkaldelser afansøgninger om tilskud. Fødevareministeren godkender den overordnede strategi og handlingsplan,herunder eventuelle nye hovedudfordringer.Bestyrelsen vil herudover efter anmodning skulle rådgive ministeren om relevante initiativer ogbarrierer for implementering af ny viden og konkurrencedygtig teknologi inden for fødevare-, jord-brugs-, fiskeri- og akvakulturområdet inden for lovens formål.Endvidere vil bestyrelsen og dens kompetencer blive udnyttet til rådgivning i forbindelse med EU-ordninger, der har fokus på aktiviteter vedrørende innovation, udvikling, demonstration og forsk-ning.3.3. Tilskudskriterier m.v.Ved prioriteringen af projektansøgninger vil bestyrelsen udover handlingsplanen og indenfor givnebevillinger tage udgangspunkt i generelle kriterier, hvori der udover lovens formål lægges vægt påprojekternes nyhedsværdi, faglige kvalitet, effekt, relevans, samfunds- og erhvervsmæssige hensynsamt organisatoriske forhold.Derudover fastsætter ministeren regler for så vidt angår betingelser og vilkår for tildeling af tilskud,om størrelsen af tilskud og om afgivelse af tilsagn om tilskud. Reglerne vil, i det omfang tilskudsak-tiviteterne er udtryk for statsstøtte, følge EU´s statsstøtteregler, således at tilskudsgivningen sker ifuld overensstemmelse med EU-retten.
18
Der henvises til afsnit 2 omgældende ret (innovationsloven)vedrørende de nugældende definitioneraf tilskudskriterier m.v. Tilskudskriterierne forventes således som udgangspunkt at blive de sammekriterier, som for tiden er gældende for innovationsloven og regler udstedt i medfør heraf.Det er således hensigten at fastsætte regler om tilskudsbetingelser, herunder projekttyper, tilskuds-satser og medfinansieringsmuligheder tilsvarende de regler, der er fastsat i henhold til innovations-loven i det omfang, der er sammenfald mellem innovationslovens formål og formål og hovedudfor-dringer under GUDP.3.3.1. TilskudsmodtagereDer kan ifølge forslaget efter ansøgning gives tilsagn om tilskud til ejere, forpagtere og brugere afjordbrugsbedrifter og dansk registrerede erhvervsfiskerfartøjer, til grupper eller sammenslutningeraf ejere, forpagtere og brugere af jordbrugsbedrifter eller til tilsvarende grupper eller sammenslut-ninger for så vidt angår dansk registrerede erhvervsfiskefartøjer, private virksomheder og branche-organisationer og lignende, foreninger, selvejende institutioner samt offentlige og private forsk-ningsinstitutioner.3.3.2. Tilskudsberettigede projekterEfter forslaget kan der opnås tilskud til følgende projekttyper:1) Udviklingsprojekter.2) Forskningsprojekter.3) Udviklings- og forskningsprojekter som integrerede projekter.4) Forprojekter.5) Projekter vedrørende opbygning af innovationskompetence.6) Projekter vedrørende testmarkedsføring.7) Projekter vedrørende kollektive generiske kampagner.8) Økologiske projekter, der kan kommercialiseres.9) Særlige innovationsprojekter.10) Projekter, der fremmer særlige økologiske indsatser.11) Demonstrationsprojekter, herunder særlige informationsprojekter vedrørende økologi.Under hensyn til, at demonstrationsprojekter som foreslået, jf. lovforslagets § 2, stk. 2, ikke har væ-ret omfattet af innovationsloven, defineres et demonstrationsprojekt under nærværende lovforslagsom følger: Ved et demonstrationsprojekt forstås i denne lov aktiviteter, hvis primære formål er atformidle og sprede videnskabelig viden og praksis vedrørende anvendelsen af bl.a. resultater af etforsknings- og/eller udviklingsprojekt vedrørende nye produkter, processer og teknologier inden forfødevare-, jordbrugs-, fiskeri- og akvakulturområdet.
19
3.3.3. Tilskudssatser m.v.Ministeren fastsætter ifølge forslaget regler om tilskudssatser og -betingelser for opnåelse af tilskudunder loven. Tilskudssatser og -betingelser, der fastsættes i overensstemmelse med bl.a. EU´s stats-støtteregler, vil blive fastlagt nærmere på grundlag af følgende:Tilskud ydes som en procentdel af de meromkostninger, der er forbundet med projektets gennemfø-relse (udgifter til løn, ekstern bistand, indkøb af materialer og nødvendigt udstyr og lignende). Hvismeromkostningerne vedrører indkøb af nødvendigt udstyr, fastsættes en scrapværdi, som modreg-nes ved opgørelsen af meromkostningerne.1) UdviklingsprojekterVirksomheder kan alene opnå tilskud til gennemførelse af udviklingsprojektaktiviteter.Tilskudssatsen er forskellig afhængig af virksomhedens størrelse samt af, om projektet gennemføressom et enkeltmandsprojekt eller som et projektsamarbejde mellem flere virksomheder eller meddeltagelse af en eller flere forskningsinstitutioner.2) Små og mellemstore virksomhederSmå og mellemstore virksomheder, der gennemfører et udviklingsprojekt som et enkeltmandspro-jekt, kan i tilskud opnå maksimalt henholdsvis 45 pct. og 35 pct. af de meromkostninger, der forvirksomheden er forbundet med gennemførelse af projektet.Gennemføres projektet som et projektsamarbejde, hvori deltager store virksomheder og/eller forsk-ningsinstitutioner, kan små virksomheder i tilskud opnå makismalt 60 pct. og mellemstore virksom-heder maksimalt 50 pct. af de meromkostninger, der for virksomheden er forbundet med gennemfø-relse af projektet.3) Store virksomhederStore virksomheder kan opnå tilskud til et udviklingsprojekt, hvis virksomheden indgår i et projekt-samarbejde med enten en mindre eller mellemstor virksomhed eller en forskningsinstitution. Til-skudssatsen er fastsat til maksimalt 40 pct. af de meromkostninger, der for virksomheden er forbun-det med gennemførelse af projektet.Virksomheder kan alene opnå tilskud svarende til den maksimale tilskudssats, der er gældende forgennemførelse af udviklingsprojektaktiviteter.4) Forskningsprojekter - forskningsinstitutioner (dvs. offentlige og private forskningsinstitutioner)Forskning, der gennemføres med tilskud under loven, skal forberede eller understøtte gennemførel-se af et udviklings- eller demonstrationsprojekt under loven.Forskning kan vedrøre grundlagsskabende eller anvendelsesorienterede forskningsaktiviteter.Under loven kan alene forskningsinstitutioner opnå tilskud til gennemførelse af forskningsprojekter.Tilskud til forskningsprojekter kan maksimalt andrage 100 pct. af de meromkostninger (inkl. over-head), der for forskningsinstitutionen er forbundet med at gennemføre det pågældende forsknings-projekt. Virksomheder, der deltager i samarbejder om forskningsprojekter, kan alene opnå tilskud,der er gældende for virksomheders gennemførelse af udviklingsaktiviteter.5) Projekter vedrørende kollektive generiske kampagner
20
Brancheorganisationer og lignende kan maksimalt opnå 50 pct. i tilskud under loven til dækning afde meromkostninger, der er forbundet med gennemførelsen af kampagnen.6) Særlige innovationsprojekterMinisteren fastsætter regler om tilskudsbetingelser og tilskuddets størrelse vedrørende dels tilskudtil små og mellemstore virksomheders udgifter til løn til lån af kvalificeret personale og køb af in-novationsrådgivning, dels tilskud til innovationsnetværk eller -klynger.7) Testmarkedsføring og tilskud til opbygning af innovationskompetenceTilskudssatser vedrørende testmarkedsføringsaktiviteter og aktiviteter vedrørende opbygning afinnovationskompetence følger de tilskudssatser, der er gældende for de virksomheder eller forsk-ningsinstitutioner, der gennemfører det egentlige projekt, som de omhandlede aktiviteter er knyttettil.8) Projekter vedrørende fremme af særlige økologiske indsatserTilskud kan udgøre mere end 50 pct. af omkostningerne, der er forbundet med gennemførelse afprojektet, hvis særlige grunde taler derfor, og projektet skønnes at være af offentlig interesse. Pro-jekternes resultater vil blive krævet offentliggjort, så snart de foreligger. Tilskud til projekter, dervedrører anvendelse af økologiske fødevarer i institutioner, kan ikke overstige 50 pct. af omkost-ningerne, der er forbundet med gennemførelse af projektet.3.3.4. DemonstrationsprojekterDet er hensigten, at der vil blive fastsat en tilskudssats på maksimalt 70 pct. af de støtteberettigedemeromkostninger.3.3.5. Medfinansiering med andre offentlige midler, herunder fra landbrugets fondeProjekterne kan medfinansieres med andre offentlige midler end med midler under loven, hvis detsamlede offentlige tilskud ikke overstiger det maksimale tilskud, der i de pågældende tilfælde kanydes under loven.Medfinansiering med andre offentlige midler kan i særlige tilfælde foretages med andre offentligemidler end med midler under loven med op til og med 95 pct. af meromkostningerne under forud-sætning af, at projektet vedrører produkter (landbrugs- og fiskeriprodukter), der er opstillet i EF-traktatens bilag I. Desuden kræves bl.a., at projektets formål offentliggøres, før projektet påbegyn-des, samt at projektets resultater er tilgængelige på internettet i mindst fem år.Projekter vedrørende kollektive generiske kampagner samt demonstrationsprojekter kan medfinan-sieres med andre offentlige midler end med midler under loven med op til og med 100 pct.Midler fra en EU-ordning, som forudsætter national medfinansiering, kan på samme måde indgå iprojektets finansiering, hvis det samlede offentlige tilskud ikke overstiger det maksimale tilskudefter den pågældende ordning.3.3.6. Internationalt samarbejdeDet internationale samarbejde for forskning, udvikling, demonstration og innovation går i retning afstadigt mere forpligtende samarbejder, hvor de nationale deltagere bidrager med midler til fællespuljer og i den forbindelse overfører bevillings- og beslutningskompetencen for sådanne midler tilet internationalt forum. Et eksempel herpå er de under EU´s 6. rammeprogram for forskning og tek-nologisk udvikling iværksatte initiativer, European Research Area Net (ERA-Net), der videreføres
21
under 7. rammeprogram. Der arbejdes fremadrettet på en samfinansieringsmodel, der vil indebærenational afgivelse af bevillings- og beslutningskompetence. Med lovforslaget foreslås etablering afet grundlag for, at Danmark får mulighed for et hensigtsmæssigt internationalt engagement på føde-vare-, jordbrugs-, fiskeri- og akvakulturområdet.3.3.7. Tilbagebetaling, klage og strafLovforslaget indeholder desuden bestemmelser om bortfald og tilbagebetaling af tilskud, om ad-gangen til klage og om straf i forbindelse med overtrædelser.Tilskud kan f.eks. bortfalde, hvis tilskudsmodtager har givet urigtige eller vildledende oplysninger,som har haft betydning for afgørelsen om tildeling af tilskud. Fødevareministeren kan fastsættenærmere regler om, at tilskud i et nærmere bestemt omfang skal tilbagebetales i tilfælde, hvor til-skudsmodtager på baggrund af projekttilskuddet har opnået en kommerciel indtjening.Der foreslås fastsat bestemmelse om at klage begrænses til retlige spørgsmål i forbindelse med af-gørelser truffet af bestyrelsen. Klager kan f.eks. vedrøre inhabilitet, overholdelse af ansøgningsfri-ster og vurdering af force majeure.Der vil være risiko for bødestraf, hvis ansøger om tilskud f.eks. afgiver urigtige oplysninger af be-tydning for vurderingen af ansøgningen, eller hvis en tilskudsmodtager anvender tilskud i strid medvilkår fastsat for tilskuddets anvendelse.4. Lovforslagets økonomiske konsekvenser for det offentligeLovforslaget har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser for staten. Tilsagnsrammen for GUDPfastsættes på de årlige finanslove.Fødevareministeriets eksisterende bevillinger til forskning og innovation (§ 24.23.17.10 og §24.33.02.10) på i alt 194 mio. kr. i 2010 og 174 mio. kr. årligt herefter sammenlægges og udgørgrundlaget for GUDP. Desuden vil relevante dele af Miljøministeriets indsats for fremme af miljø-effektiv teknologi kunne indgå i GUDP.Det forventes, at der kan tilvejebringes yderligere midler til GUDP i forbindelse med udmøntning afGlobaliseringspuljen i efteråret 2009.Lovforslaget medfører ingen økonomiske omkostninger for kommuner og regioner.5. Lovforslagets administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget indebærer en betydelig omlægning af forsknings- og innovationsindsatsen på Fødeva-reministeriets område, således at indsatsen bliver mere sammenhængende og fokuseret i forhold tilen række hovedudfordringer for erhvervene. Forslaget til model for administration af GUDP, hvorbl.a. bestyrelsen, den overordnede strategi, handlingsplanen og fastlæggelse af indsatsområder ervæsentlige elementer, vil formentlig medføre større og fagligt set mere komplekse projektansøgnin-ger, hvilket medfører en mere ressourcekrævende sagsbehandling.Dertil kommer andre arbejdsopgaver i forbindelse med lovens administration, herunder sekretari-atsbetjening af bestyrelsen og af partnerskabet Grøn Fødevareproduktion, øgede krav til koordinati-on samt gennemførelse af evalueringer og effektvurderinger, hvilket vil kræve øgede ressourcer.Samtidig indebærer forslaget, at Innovationsudvalget og Det Rådgivende Udvalg for Fødevare-
22
forskning (RUFF) nedlægges, hvilket vil medføre sparede ressourcer til sekretariatsbetjening afdisse, der omprioriteres til delvis finansiering af administrationen af GUDP.De samlede administrative omkostninger vil blive finansieret ved anvendelse af eksisterende res-sourcer i FødevareErhverv anvendt på området samt i fornødent omfang ved overførsel fra den påde årlige finanslove fastsatte bevilling til GUDP til § 24.21.02.10 med indtil 3 pct. Det bemærkes, atder allerede eksisterer tilsvarende overførselsadgange på § 24.23.17.10 og § 24.33.02.10.Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for kommuner og regioner.6. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget vurderes overordnet set at have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.Fokuseringen af forsknings- og innovationsindsatsen i forhold til de væsentligste hovedudfordringerfor erhvervene og de nye tilskudsmuligheder forventes at øge incitamentet til at igangsætte forsk-nings- udviklings- og demonstrationsprojekter til gavn for både de deltagende tilskudsmodtagere(projektdeltagere) og for hele samfundet. Forsknings-, udviklings- og demonstrationsaktiviteternevil fremme beskæftigelse og eksport i fødevare-, jordbrugs-, fiskeri- og akvakultursektoren og til-knyttede erhverv, idet der både på hjemmemarkedet og på eksportmarkederne i stigende grad læg-ges vægt på udvikling inden for de områder, der bliver omfattet af loven.Forslaget har ingen direkte administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det bemærkes dog, at derlægges op til en stigende privat medfinansiering af indsatsen under GUDP, jo tættere projekternekommer på demonstration og dermed praktisk og kommerciel anvendelse.Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegule-ring (CKR) med henblik på vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsmini-steriets virksomhedspanel. CKR vurderer, at forslaget ……Den videre behandling af forslaget og udmøntning i ny bekendtgørelse m.v. vil løbende blive drøf-tet i relevante erhvervs- og forskningsfora, ligesom der vil blive informeret herom over for de nu-værende udvalg, der er nedsat på forsknings- og innovationsområdet, samt i Det Økologiske Føde-vareråd. Disse udvalg har en bred repræsentation og vil kunne sikre en løbende dialog med de cen-trale aktører, som GUDP angår.Fødevareministeriet vil løbende viawww.fvm.dkogwww.ferv.fvm.dkinformere om, hvordan lo-ven bliver gennemført i praksis. Fødevareministeriet forventer – når den endelige udmøntning afloven ligger fast i form af en bekendtgørelse med tilhørende vejledningsmateriale, regler for besty-relsens forretningsgange i form af en forretningsorden, regnskabsførelse og revisionsbestemmelser,retningslinier for bestyrelsens indkaldelse af projektansøgninger, ansøgningsformularer m.m. – atgennemføre en særlig informationsindsats om de nye tilskudsmuligheder under loven. Informations-indsatsen vil blive målrettet offentlige virksomheder, private virksomheder og forskningsinstitutio-ner, der med loven opnår nye muligheder for at fremme deres forsknings- og innovationsindsats.7. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne, idet loven retter sig mod er-hvervsdrivende tilskudsmodtagere og andre professionelle projektdeltagere med en erhvervsmæssigeller faglig tilknytning, f.eks. forskningsinstitutioner, interesseorganisationer, erhvervsnetværkerm.v.
23
8. Lovforslagets miljømæssige konsekvenserDa loven bl.a. skal bidrage til at fremme udviklingen af ny bæredygtig teknologi, forventes den at fåpositive miljømæssige konsekvenser.9. Lovforslagets forhold til EU-rettenLoven vil blive notificeret i overensstemmelse med EU´s statsstøtteregler.10. LovovervågningForslaget til lov foreslås omfattet af lovovervågning. Det er som led heri bl.a. hensigten efter en 3-årig periode at udarbejde en rapport, der vil blive udsendt i høring hos de myndigheder og organisa-tioner, der er hørt i forbindelse med lovens udarbejdelse. Rapporten vil blive fremsendt til Folketin-gets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Lovforslaget har været i høring hos:Agrotech, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Beskæftigelsesministeriet, Bioneer, Danmarks Fiske-industri- og Eksportforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Naturfredningsforening, Dan-marks Pelagiske Producentorganisation, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Akvakultur, DanskGartneri, Dansk Erhverv, Dansk Åleproducentforening, Danske Fiskeres Producentorganisation,Danske Regioner, Det Økologiske Fødevareråd, DHI, DI, DI Fødevarer, Fagligt Fælles Forbund,Finansministeriet, Forbrugerrådet, Force Technology, Foreningen af Danmarks Fiskemel- og Fiske-olieindustri, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer,Håndværksrådet, Indenrigs- og Socialministeriet, Justitsministeriet, Klima- og Energiministeriet,Kommunernes Landsforening, Københavns Universitet, Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverfor-ening, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen af Danmarks Detailfiskehandlere, Landsorgani-sationen i Danmark (LO), Miljøministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministerietfor Videnskab, Teknologi og Udvikling, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (NNF),Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforening, DeSamvirkende Købmænd, Skagen Fiskernes Producentorganisation, Skatteministeriet, SyddanskUniversitet, Teknologisk Institut, Transportministeriet, Undervisningsministeriet, Økologisk Lands-forening, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.Høringssvarene fra den skriftlige høring og høringsportalen er sendt til Folketinget ledsaget af debemærkninger, som udtalelserne har givet anledning til.12. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenserPositive konsekvenser/mindre udgifterIngen.Nedlæggelsen af Innovati-onsudvalget og Det Rådgi-vende Udvalg for Fødevare-forskning vil medføre spare-de ressourcer til sekretari-Negative konsekvenser/MerudgifterIngen.Den foreslåede model foradministration af GUDPmed etablering af en be-styrelse, øgede krav tilkoordinering og gennem-
Økonomiske konsekvenser fordet offentligeAdministrative konsekvenser fordet offentlige
24
atsbetjening af disse, deromprioriteres til delvis fi-nansiering af administrationaf GUDP.
førelsen af evalueringer ogeffektvurderinger vil med-føre en stigning i de admi-nistrative udgifter i Føde-vareministeriet.Desuden forventes model-len at føre til, at projektan-søgningerne vil blive stør-re og fagligt set merekomplekse, hvilket medfø-rer en mere ressourcekræ-vende sagsbehandling ogdermed øgede administra-tive udgifter.
Økonomiske og administrativekonsekvenser for erhvervslivet
Administrative konsekvenser forborgerneMiljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes sam-let set at have positive øko-nomiske konsekvenser forerhvervslivet.Ingen.
Ingen.
Ingen.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget vurderes at fåIngen.positive miljømæssige kon-sekvenser.Loven vil blive notificeret i overensstemmelse med EU´sstatsstøtteregler.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1Lovforslagets overordnede formål er at bidrage til en konkurrence- og bæredygtig fødevare- ognonfoodproduktion til gavn for udvikling af erhvervspotentialer, vækst, beskæftigelse og arbejds-miljø samtidig med, at et højt niveau sikres for klima-, miljø- og naturbeskyttelse, dyrevelfærd, fø-devaresikkerhed og sundhed samt medvirke til videreudvikling af en markedsdrevet økologisk sek-tor.Det er samtidig lovforslagets formål at understøtte de politiske målsætninger og strategier i Dan-mark og EU på de nævnte områder ved at fremme en sammenhængende indsats for forskning, ud-vikling og demonstration af viden og teknologier i forhold til de samfundsmæssige hovedudfordrin-ger og potentialer inden for de pågældende områder. Endvidere skal lovforslaget bidrage til at skabeen sammenhængende organisering af forsknings- og innovationsindsatsen på fødevare-, jordbrugs-,fiskeri- og akvakulturområdet.Til § 2
25
Til stk. 1Det fremgår, at der efter forslaget etableres et nyt Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram(GUDP) på fødevare-, jordbrugs-, fiskeri- og akvakulturområdet med forventet virkning fra 2010.Efter etableringen af GUDP udbyder Fødevareministeriet som hovedregel ikke længere enkeltstå-ende forskningsprogrammer, og der gives ikke tilsagn om tilskud under innovationsloven, som fore-slås ophævet på et senere tidspunkt ved bekendtgørelse.Til stk. 2Ifølge forslaget omfatter GUDP tre hovedaktiviteter. For det første er GUDP et program, hvorunderder ydes tilsagn om tilskud til udvikling og demonstration samt forskning, der forbereder eller un-derstøtter gennemførelse af udviklings- eller demonstrationsprojekter.For det andet skal GUDP aktivt fremme samarbejdet mellem offentlige og private aktører. Udtryk-ket ”offentlige og private aktører” omfatter bl.a. virksomheder, forskningsinstitutioner, myndighe-der, brancheorganisationer og andre interesseorganisationer. Der kan være tale om samarbejde mel-lem private aktører, f.eks. to eller flere virksomheder, og samarbejde mellem både offentlige ogprivate aktører, f.eks. en forskningsinstitution og en virksomhed. Der henvises til beskrivelserne aftilskudsaktiviteterne i bemærkningerne til forslagets §§ 12, 13 og 15.Lovforslagets bestemmelser om samarbejde mellem offentlige og private aktører giver ikke selv-stændig hjemmel til kommunalt engagement og deltagelse i de aktiviteter, der er omhandlet af lo-ven. Kommunal deltagelse i sådanne aktiviteter forudsætter derfor, at kommunen har den fornødnehjemmel på andet grundlag.For det tredje skal GUDP styrke samspillet med internationale programmer på fødevare-, jordbrugs-, fiskeri- og akvakulturområdet. Det internationale samarbejde beskrives nærmere i bemærkninger-ne til § 15.Til § 3Til stk. 1Med den foreslåede bestemmelse lanceres det første strategiske partnerskab, Grøn Fødevareproduk-tion, der skal rådgive fødevareministeren, herunder om de overordnede strategiske retningslinier forinnovations- og forskningsindsatsen vedrørende fødevare-, landbrugs-, fiskeri- og akvakulturpro-duktionen.Til stk. 2Med den foreslåede bestemmelse får ministeren adgang til at fastsætte regler for partnerskabet GrønFødevareproduktions organisering og virke, herunder om partnerskabets medvirken til realisering aflovens formål. Etableringen af partnerskabet er i overensstemmelse med regeringens arbejde med”Virksomhedsrettet Innovationsstrategi”.Til § 4
26
Til stk. 1Det foreslås, at GUDP ledes af en bestyrelse, der består af i alt otte medlemmer, inklusive en for-mand. Antallet er begrundet med en afvejning af bestyrelsens funktions- og beslutningsdygtighedog hensynet til, at de fornødne kompetencer er repræsenteret. For at undgå tvivl om bestyrelsensintegritet i forhold til opgaverne foreslås det, at både formanden og øvrige medlemmer udpeges affødevareministeren i deres personlige egenskab. Ved udpegningen af bestyrelsesmedlemmerne vilder i videst muligt omfang blive lagt vægt på at undgå forudsigelig inhabilitet i forhold til potentiel-le kommende aktiviteter under GUDP. Udpegningen vil ske i overensstemmelse med lov om lige-stilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19. september 2007.Det forudsættes, at bestyrelsesmedlemmerne har tværgående erfaring og stor faglig viden i forholdtil de rammebetingelser, der gælder for fødevare-, jordbrugs-, fiskeri- og akvakulturområdet, og desamfundsmæssige hovedudfordringer inden for disse områder. Desuden forudsættes det, at bestyrel-sesmedlemmerne har ekspertise inden for bl.a. teknologi, innovation, finansiering, investering ogafsætning på disse områder. Dertil kommer, at der efter forslaget skal kunne lægges vægt på perso-nens indsigt i internationale forhold på de pågældende områder.Til stk. 2Det foreslås, at fødevareministeren udpeger fire medlemmer til bestyrelsen efter indstilling fra hen-holdsvis økonomi- og erhvervsministeren, miljøministeren, ministeren for videnskab, teknologi ogudvikling samt klima- og energiministeren. De resterende tre medlemmer samt formanden foreslåsudpeget af fødevareministeren uden forudgående indstilling.Sammensætningen af bestyrelsen vil således også afspejle den tværgående koordination, der findersted i forbindelse med regeringens indsats på forsknings- og innovationsområdet.Til stk. 3Det foreslås, at bestyrelsen udpeges for perioder på fire år med mulighed for yderligere forlængelse.Antallet af perioder fastsættes nærmere. Der vil ved fastsættelsen blive foretaget en afvejning afhensynet til kontinuitet, hvilket tilsiger en funktionsperiode af en vis længde, og hensynet til forny-else og dynamik, hvilket tilsiger en vis tidsbegrænsning.Til stk. 4Det foreslås, at ministeren efter indstilling fra bestyrelsen kan forøge antallet af bestyrelsesmed-lemmer og ændre sammensætningen af bestyrelsen, hvis dette viser sig hensigtsmæssigt. Det kanf.eks. være i tilfælde, hvor der identificeres nye hovedudfordringer for erhvervene, og hvor der der-for er behov for anden ekspertise end den, der i forvejen er dækket af bestyrelsen. Det kunne ogsåvære i tilfælde af ressortændringer i ministerier.Til § 5Til stk. 1Fødevareministeren stiller et sekretariat til rådighed for bestyrelsen og partnerskabet Grøn Fødeva-reproduktion. Sekretariatet for bestyrelsen for GUDP og for partnerskabet Grøn Fødevareprodukti-
27
on vil blive placeret i FødevareErhverv. Sekretariatet ledes af en kontorchef i Fødevareministeriet.Dette sikrer den nødvendige sammenhæng mellem GUDP og henholdsvis det danske landdistrikts-program, fiskeriudviklingsprogrammet og EU´s forskningssamarbejde på fødevareområdet, herun-der ERA-Net-samarbejderne m.v. Miljøministeriet kan deltage i sekretariatsbetjeningen af bestyrel-sen for GUDP.Til stk. 2Det foreslås, at ministeren fastsætter bestyrelsens forretningsorden og regler for bestyrelsens arbej-de og for sekretariatsbetjeningen af bestyrelsen og af partnerskabet Grøn Fødevareproduktion. For-retningsordenen skal bl.a. omfatte forhold om bestyrelsens beslutningsdygtighed, inhabilitet, tavs-hedspligt, afstemningsregler, formandsbemyndigelse og eventuelt valg af næstformand m.v. Detteforeslås især for at tilsikre rådgivning om iagttagelse af de særlige forvaltningsmæssige og offent-ligretlige krav m.v., der stilles til bestyrelsen især i dennes afgørelsesfunktion.Det forventes, at forretningsordnen fastsætter bestemmelser om, at i tilfælde af et medlems udtræ-den af bestyrelsen i funktionsperioden kan fødevareministeren udpege et nyt medlem frem til udlø-bet af det oprindelige medlems funktionsperiode.Sekretariatet bistår bestyrelsen i sager, der vedrører bestyrelsens virksomhed.Til stk. 3Det foreslås, at bestyrelsen i visse sager kan bemyndige formanden til at træffe afgørelse på besty-relsens vegne i et nærmere bestemt omfang. Under innovationsloven er der fastsat en lignende be-stemmelse. Bestemmelsen er begrundet i praktiske hensyn, idet det kan være hensigtsmæssigt, atformanden i perioden mellem to bestyrelsesmøder kan træffe afgørelse på bestyrelsens vegne if.eks. sager af hastende karakter. Delegation af kompetence til sekretariatet kan kun ske i sager, derikke er praksisdannende eller –brydende, og som ikke har principiel karakter. Regler herom vil bli-ve fastlagt i forretningsordenen, jf. bemærkningen til stk. 2.Til § 6Til stk. 1Det foreslås, at bestyrelsen tillægges afgørelseskompetence. Bestyrelsen træffer således afgørelseom alle ansøgninger om tilskud under GUDP. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den tilsva-rende bestemmelse under innovationsloven, hvorefter Innovationsudvalget er tillagt kompetence tilat træffe afgørelse om tilsagn om tilskud efter loven, jf. § 7, stk. 1, i innovationsloven.Til stk. 2Det foreslås, at bestyrelsen udarbejder forslag til en overordnet strategi for GUDP vedrørende ud-fordringer og udnyttelse af potentialer inden for udvikling af en konkurrence- og bæredygtig føde-vare-, jordbrugs-, fiskeri- og akvakultursektor. Bestyrelsen udarbejder desuden forslag til en hand-lingsplan for konkrete indsatsområder under GUDP, der kan danne grundlag for indkaldelse af an-søgninger om tilskud. I forbindelse med dette arbejde kan der tages udgangspunkt i eksisterendestrategier, handlingsplaner og rapporter m.v. Det kan være regeringens plan for Grøn Vækst, rege-ringens Erhvervsklimastrategi og Virksomhedsrettet Innovationsstrategi samt resultatet af Viden-
28
skabsministeriets kortlægning af den danske fødevareforskning samt f.eks. ”Viden vi skal leve af –Strategisk redegørelse om fremtidens forskning i fødevarer, nonfood og foder”, Det RådgivendeUdvalg for Fødevareforskning, juli 2006; ”Sunde, sikre og velsmagende fødevarer gennem biotek-nologi - En bioteknologisk forskningsstrategi for fødevareområdet”, Det Rådgivende Udvalg forFødevareforskning, november 2004; ”Værditilvækst og bedre miljø - En bioteknologisk forsknings-strategi for nonfood og foder”, Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning, februar 2006.Det er afgørende, at Fødevareministeriet i højere grad kan dokumentere de konkrete effekter af deinitiativer, som iværksættes under den nye lov. Ministeriets fokus vil derfor være på, i hvilket om-fang initiativerne styrker virksomhedernes forskning, udvikling og demonstration og derigennembidrager til en konkurrence- og bæredygtig fødevare- og nonfoodproduktion.I forslaget til handlingsplan, der udarbejdes af bestyrelsen, skal der fastlægges kvantificerbare mål-sætninger for de enkelte indsatsområder, som bestyrelsen løbende skal monitorere og afrapportere isine årlige beretninger. Der kan f.eks. fastlægges et mål om at øge værditilvæksten med en givenprocentsats. I handlingsplanerne skal det anvises, hvordan man vil realisere de fastlagte mål. I deefterfølgende indkaldelser af projektansøgninger skal det fastlægges, hvordan projektansøgningerneforventes at bidrage til de fastlagte målsætninger. For hvert indsatsområde præciseres hvilke effek-ter, der prioriteres efter.Der vil blive anvendt effektbaseret styring som grundlag for forvaltningen af indsatsen. Den enkelteprojektansøgning vil således blandt andet blive vurderet efter projektets forventede effekt i forholdtil den målsætning, der prioriteres efter. Det betyder, at der fra projektstart opstilles klare målbaremål og indsamles relevante data.Til stk. 3På tidligere års finanslove har der været afsat særskilte bevillinger til gennemførelse af forsknings-indsatser for økologisk jordbrug og økologiske fødevaresystemer (de såkaldte FØJO I, II og III-forskningsprogrammer). I forbindelse med udmøntningen af bevillingerne har bestyrelsen forForskningscenter for Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (FØJO) blandt andet afgivet indstil-ling til Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning om fokusområderne for indsatsen samt om,hvilke af de indkomne, støtteværdige ansøgninger, som bedst ville bidrage til at opfylde formåletmed indsatserne. Det forslås, at denne praksis videreføres under Grønt Udviklings- og Demonstrati-onsprogram (GUDP), således at bestyrelsen for Internationalt Center for Forskning i ØkologiskJordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS), der har afløst FØJO’s bestyrelse i forbindelse med etab-leringen af ICROFS, afgiver indstilling til bestyrelsen for GUDP om specifikke økologiske forsk-ningsindsatser og økologiske forskningsansøgninger, jf. bemærkningerne til § 7, stk. 3.Til stk. 4Fødevareministeren skal efter lovforslaget godkende bestyrelsens forslag til overordnet strategi oghandlingsplan. Det er hensigten, at ministeren og bestyrelsen har en løbende dialog om de sam-fundsmæssige udfordringer og mulighederne for løsning heraf.Til § 7Til stk. 1
29
Det foreslås, at bestyrelsen skal indhente forskningsfaglig rådgivning hos Det Strategiske Forsk-ningsråd i henhold til § 18, stk. 2, i lov om forskningsrådgivning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.1348 af 11. december 2008. Det fremgår af loven om forskningsrådgivning, at Det StrategiskeForskningsråd forud for de enkelte ministres uddeling af statslige forskningsbevillinger skal god-kende uddelingsproceduren og foretage en forskningsfaglig vurdering af indkomne ansøgninger.Desuden kan bestyrelsen indhente forskningsfaglig rådgivning hos Det Strategiske Forskningsrådvedrørende andre projektansøgninger. Det kan f.eks. være projekter, hvor der indgår både forsk-nings- og udviklingsaktiviteter.Det aftales nærmere mellem parterne og søges indarbejdet i reglerne for forretningsgang og admini-stration for GUPD, hvordan det praktiske samarbejde om opfyldelsen af denne bestemmelse kantilrettelægges.Til stk. 2I forhold til initiativer på økologiområdet skal der ifølge forslaget indhentes rådgivning hos DetØkologiske Fødevareråd, jf. § 4, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 196 af 12. marts 2009 om økologi-loven.Til stk. 3Med den foreslåede bestemmelse tillægges bestyrelsen for Internationalt Center for Forskning iØkologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) samme indstillingsbeføjelse, som bestyrelsenfor ICROFS (in casu bestyrelsen for det tidligere Forskningscenter for Økologisk Jordbrug og Fø-devaresystemer) har udøvet i forbindelse med behandling i Det Rådgivende Udvalg for Fødevare-forskning af projektansøgninger, der vedrører de særlige økologiske forskningsindsatser, de såkald-te FØJO-forskningsprogrammer.Til stk. 4Det foreslås, at bestyrelsen indhenter rådgivning og hører en bred kreds af fødevare-, jordbrugs-,fiskeri-, akvakultur- og miljøsektorens interessenter og myndigheder vedrørende udarbejdelse afforslag til strategi og handlingsplan. Det kan f.eks. være det strategiske partnerskab Grøn Fødevare-produktion, de regionale vækstfora, forskningsinstitutioner, virksomheder, myndigheder, offentligeinstitutioner, brancheorganisationer og interesseorganisationer m.v.Til stk. 5Fødevareministeren kan fastsætte regler vedrørende anvendelsen af rådgivning og høring, herunderanvendelsen af faglige eksperter i forbindelse med vurdering af projektansøgninger. Der fastsættesregler om partshøring af ansøgere i forbindelse med bestyrelsens indhentning af ekspertudtalelser.Til § 8Til stk. 1.Det foreslås, at bestyrelsen inden for lovens formål efter anmodning kan rådgive ministeren omrelevante initiativer og barrierer for implementering af ny viden og teknologi inden for fødevare-,
30
jordbrugs-, fiskeri- og akvakulturområdet. Bestyrelsen kan f.eks. rådgive om, hvorledes den forsk-ningsbaserede myndighedsbetjening kan understøtte Fødevareministeriets mission.Til stk. 2 og 3Det foreslås, at bestyrelsen kan rådgive i forhold til støtteordninger under det danske landdistrikts-program og fiskeriudviklingsprogrammet. Formålet er at sikre en optimal og koordineret indsatsinden for lovens formål. Fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om dette.Til § 9Det er væsentligt, at der sker en tværgående koordination i forbindelse med regeringens indsats påforsknings- og innovationsområdet og dermed i forhold til de aktiviteter, som en række andre mini-sterier gennemfører på området.Bestyrelsen koordinerer derfor initiativer inden for lovens formål med bevilgende organer, derfremmer forskning, udvikling, demonstration, innovation og erhvervsudvikling på fødevare-, jord-brugs-, fiskeri- og akvakulturområdet. Det kan f.eks. være Det Strategiske Forskningsråd, Højtekno-logifonden, de regionale vækstfora, landbrugets fonde og Energiteknologisk Udviklings- og De-monstrationsprogram (EUDP).Det er således hensigten, at bestyrelsen aftaler regelmæssige møder med repræsentanter fra DetStrategiske Forskningsråd med henblik på blandt andet tidsmæssig koordinering af indkaldelser afprojektansøgninger, orientering om kommende opslag og erfaringsudveksling om deltagelse i detinternationale forskningsarbejde. På lignende måde er det hensigten at aftale regelmæssige mødermed repræsentanter fra Højteknologifondens bestyrelse.I forbindelse med indkaldelse af projektansøgninger inden for hovedudfordringen ”Et større bidragfra landbruget til en CO2-neutral energiproduktion”, jf. afsnit 3.1, skal det sikres, at der ikke eroverlap i forhold til de relaterede indsatser, der bl.a. foregår på dette område under Energiteknolo-gisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) og under Det Strategiske Forskningsråd.Til § 10Det foreslås, at der bliver mulighed for at anvende en del af bevillingen, således at det sikres, at dergennemføres analyser, evaluering og effektvurdering af lovens virkning for udviklingen i fødevare-,jordbrugs-, fiskeri- og akvakultursektoren samt til formidling af resultaterne af indsatsen. Udgifter-ne hertil afholdes inden for den samlede ramme til lovens gennemførelse. Under innovationslovener fastsat en lignende bestemmelse, hvorefter ministeren kan anvende en del af bevillingen til gen-nemførelse af effektmålinger og evalueringer. Ministeren har i 2009 anvendt en mindre del af bevil-lingen til en samlet evaluering af innovationsordningens effekter og resultater for perioden 2001 –2008.Det foreslås, at bestyrelsen afgiver indstilling til fødevareministeren vedrørende afholdelse af udgif-ter til gennemførelse af analyser, evaluering og effektvurdering af indsatser m.v. inden for lovensområde.Til § 11
31
Det foreslås, at fødevareministeren fastsætter regler for lovens gennemførelse og administration,herunder om forholdene, som er nævnt istk. 1, nr. 1-4.Reglerne vil generelt blive fastsat i overens-stemmelse med Finansministeriets vejledning om effektiv tilskudsforvaltning.Ministeren fastsætter regler om, hvorledes der skal aflægges regnskab og rapportering for de projek-ter, der modtager tilskud. Der vil bl.a. blive fastsat bestemmelser om, efter hvilke regler revisionskal udføres.Ministeren fastsætter regler om offentliggørelse af resultaterne af de projekter, der gives tilskud til.Som hovedregel skal opnåede resultater offentliggøres for at sikre, at resultaterne anvendes i denvidere udvikling inden for fødevare-, jordbrugs-, fiskeri- og akvakultursektoren. Ved beslutning omoffentliggørelse må der dog tages hensyn til de deltagende virksomheders konkurrencesituation.Ministeren fastsætter endvidere regler om evaluering af programmet. I forbindelse med de enkelteindkaldelser af projektansøgninger vedrørende sammenhængende indsatser fastlægges det, hvordanog hvornår den pågældende indsats skal effektvurderes, jf. bemærkningerne til § 6.Endelig fastsætter ministeren regler for bestyrelsens afgivelse af beretning om bestyrelsens samledevirke og virksomhed i forhold til lovens formål, herunder om udviklingen i de samfundsmæssigeudfordringer og potentialer på fødevare-, jordbrugs-, fiskeri- og akvakulturområdet samt status ogresultat af igangsatte initiativer og projekter. Beretningen forventes desuden at omhandle status forsamarbejde med øvrige parter og for deltagelse i internationalt samarbejde.Til § 12Til stk. 1Bestyrelsen træffer efter forslaget beslutning om anvendelse af bevillingen fastsat på de årlige fi-nanslove, idet bestyrelsen tager højde for, at der kan være truffet beslutning om gennemførelse afandre aktiviteter, der finansieres under den pågældende bevilling. Det kan f.eks. være beslutning omgennemførelse af evaluering og effektvurdering af lovens virkning.Bestyrelsen er ansvarlig for, at handlingsplanen følges op af indkaldelser af projektansøgninger, ogfor at udarbejde retningslinier for indkaldelsen af projektansøgninger.Til stk. 2Det foreslås, jf. forslagets § 6, stk. 1, at bestyrelsen tillægges afgørelseskompetence. Bestyrelsentræffer således afgørelse om alle ansøgninger om tilskud under GUDP. Bestemmelsen svarer ind-holdsmæssigt til den tilsvarende bestemmelse under innovationsloven, hvorefter Innovationsudval-get er tillagt kompetence til at træffe afgørelse om tilsagn om tilskud efter loven, jf. § 7, stk.1, i in-novationsloven.Til stk. 3Fødevareministeren fastsætter regler om betingelser og vilkår for tildeling af tilskud, om tilskuddetsstørrelse i henhold til statsstøttereglerne og om udbetaling af tilskud.Der henvises til de almindelige bemærkninger under afsnit 3.4 om tilskudskriterier m.v.
32
Til stk. 4Fødevareministeren fastsætter regler om tilskud til aktiviteter, der kan få tilskud efter anden lovgiv-ning, herunder om at der ikke kan gives tilskud under denne lov. Der vil kunne lægges vægt på mu-ligheden for, at indsatser og projekter under GUDP kan samfinansieres med andre tilskudsordningerunder Fødevareministeriet eller andre nationale eller internationale tilskudsordninger. Dette vilkunne medføre behov for fastlæggelse af særlige administrative regler. Samtidig kan der opstå be-hov for at begrænse tilskudsmuligheden for projekter, som kan opnå tilskud under andre ordninger,f.eks. under lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af landdistrikterne (landdistriktsloven).Til § 13Til stk. 1 og 2.Bestyrelsen for GUDP tager ved vurderingen af, om der skal gives tilsagn om tilskud til et konkretprojekt, udgangspunkt i generelle kriterier, hvori der udover lovens formål lægges vægt på projek-tets nyhedsværdi, faglige kvalitet, effekt, relevans, samfunds- og erhvervsmæssige hensyn samtorganisatoriske forhold.De generelle kriterier skal bl.a. sikre, at projektet vedrører aktiviteter, der har nyhedsværdi, og atprojektet har en sådan karakter, at det enten ikke ville blive udført eller først på et senere tidspunkt,hvis ikke der til projektets gennemførelse opnås et tilskud under loven.I projektansøgninger skal der redegøres for, hvorledes det eller de støttede projekter kan følges op.Projektforløbene vil i visse tilfælde indebære, at de deltagende virksomheder indgår aftaler omsamarbejde eller dannelsen af projektkonsortier.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 11 vedrørende fastsættelse af regler for eneffektiv tilskudsforvaltning.Til stk. 3Ifølge forslaget skal bestyrelsen offentliggøre de kriterier, som indgår i vurderingen af ansøgningerom tilskud. Der vil blive redegjort for kriterierne i forbindelse med indkaldelse af ansøgninger, ogoffentliggørelse vil ske på FødevareErhvervs hjemmeside. Bestemmelsen skal sikre, at offentlighe-den og potentielle ansøgere har adgang til viden om, hvad bestyrelsen lægger vægt på, når den træf-fer afgørelse om tilsagn om tilskud eller afslag på en projektansøgning.Til § 14Det foreslås, at kredsen af modtagere af tilsagn om tilskud under lov om GUDP er den samme somunder innovationsloven.I forbindelse med gennemførelse af et projekt under lov om GUDP kan udenlandske forskningsin-stitutioner medvirke som eksterne rådgivere.Til § 15
33
Til stk. 1Efter forslaget skal bestyrelsen kunne træffe afgørelse om tilsagn om tilskud til projekter, derfremmer samarbejdet mellem offentlige og private aktører. Aktiviteterne vil have karakter af etable-ring af innovationsnetværker eller -klynger med henblik på udveksling af viden og erfaring om in-novative forhold vedrørende fødevare-, jordbrugs-, fiskeri- og akvakultursektoren. På tilsvarendevis kan der gives tilskud til aktiviteter, der styrker samspillet mellem GUDP og internationale pro-grammer og aktiviteter.Til stk. 2På de årlige finanslove er der under § 24.33.02 ydet tilskud til dansk deltagelse i ERA-Net-forskningssamarbejder inden for blandt andet økologi-, plantegenom- og plantesundhedsområdetsamt fiskeriforvaltning. Endvidere er der ydet tilskud til dansk deltagelse i fællesnordiske forsk-ningsprojekter efter indstilling fra Nordisk Kontaktorgan for Jordbrugsforskning (NKJ).Der er imidlertid behov for understøtning af udviklingen i retning af mere forpligtende og koordine-rende internationale samarbejder for at ruste Danmark endnu bedre til at imødegå udfordringerne.Bestyrelsen kan kun yde bidrag til internationale programmer, hvis bestyrelsen vurderer, at samar-bejdet vil være til gavn for udvikling af den danske fødevare-, jordbrugs-, fiskeri- og akvakultursek-tor, samt har sikret sig, at midlerne vil blive fordelt i åben konkurrence og efter en faglig kvalitets-vurdering. Med det geografiske tildelingskriterium sikres det, at danske bevillinger anvendes påaktiviteter, der gavner dansk forskning, myndighedsbetjening og erhvervsudvikling på området. Derer ikke tale om et objektivt krav, som f.eks. et krav om statsborgerskab, men derimod et krav, derfordrer en konkret vurdering af nytteværdien for Danmark. Uddeling af bevillinger skal ske i åbenkonkurrence og efter en faglig kvalitetsvurdering. Denne grundlæggende forudsætning ønskes op-retholdt også i de tilfælde, hvor en del af bevillingen til GUDP indgår i internationale samarbejder,hvorfor deltagelse deri er betinget af, at konkurrenceelementet og kvalitetsvurderingen også her ergældende.Til stk. 3Regeringen ønsker en sikkerhed for, at danske bevillinger overført til udlandet i retlig, økonomisk,regnskabs- og revisionsmæssig henseende administreres og revideres på en måde, der svarer til dekrav, der stilles til den nationale administration. Det forudsættes derfor, at overførsel alene sker tilinternationale fora i offentligt regi. Det vil i den forbindelse blive sikret, at sådanne fora kun uddelerstøtte til samme modtagergruppe, som efter lovforslaget kan få støtte i nationalt regi.Det foreslås desuden, at fordelingen af midler til sådanne fora kun kan ske efter forudgående god-kendelse af fødevareministeren. For at sikre en enkel administration vil Fødevareministeriet efterhøring af Rigsrevisionen udarbejde et paradigma for, hvilke oplysninger der skal foreligge til brugfor ministeriets godkendelse, jf. principperne i rigsrevisorloven. Høringen af Rigsrevisionen vilnavnlig dreje sig om regnskabsmæssige forhold, herunder hertil knyttede udbetalingssystemer ogforretningsgange og kontroller i forbindelse hermed, som kan have revisionsmæssig betydning.Herudover vil Rigsrevisionen kunne udtale sig om hvilke krav, der skal stilles til støttemodtagere,før udbetaling af støtte eller acontoudbetalinger kan ske.Til § 16
34
I henhold til den foreslåede bestemmelse er det en betingelse for tildeling af tilskud, at projekteteller aktiviteten ikke er påbegyndt, inden der er givet tilsagn om tilskud. Bestemmelsen er sædvan-lig i forbindelse med tilskudsordninger, der administreres af Fødevareministeriet.Til § 17Bestemmelsen svarer i sit hovedindhold til § 19 i lov nr. 421 af 31. maj 2000 med senere ændringer(innovationsloven), hvoraf fremgår, at tilskud til projekter, hvis resultater udnyttes kommercielt,skal tilbagebetales. Fødevareministeren kan efter forslaget fastsætte nærmere regler herom, herun-der om der i visse tilfælde skal gælde undtagelser fra hovedreglen om tilbagebetaling.Til § 18Til stk. 1-4Bestemmelserne svarer til lignende bestemmelser i tilskudsordninger, der administreres under Fø-devareministeriet. Det gælder f.eks. landdistriktsloven.Eventuel inddrivelse af tilskudsbeløb, der skal tilbagebetales, følger reglerne i lov nr. 1333 af 19.december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige.Til § 19Til stk. 1 og 2Efter forslaget skal tilskudsmodtager på fødevareministerens forlangende afgive erklæring om,hvorvidt betingelserne for tilskud fortsat er opfyldt. Desuden skal tilskudsmodtageren af egen driftunderrette ministeren, hvis tilskudsbetingelserne ikke længere er opfyldt. Bestemmelsen om oplys-ningspligt svarer til lignende bestemmelser i anden støttelovgivning inden for Fødevareministerietsområde. Det gælder f.eks. landdistriktsloven.Til § 20Til stk. 1For at kunne gennemføre en effektiv kontrol med de foranstaltninger, der ydes tilskud til, og afhvorvidt betingelserne herfor er opfyldt, må myndighederne have adgang til at foretage kontrol påstedet. Myndighedernes adgang omfatter hele virksomheden og øvrige projektlokaliteter. Det forud-sætter endvidere, at myndighederne har ret til at gøre sig bekendt med virksomhedens eller andretilskudsmodtageres skriftlige materiale, herunder materiale der opbevares i elektronisk form, i detomfang, det er nødvendigt for at udøve kontrol efter loven og uanset opbevaringssted. Omtalen afmateriale i elektronisk form medtages med henblik på at præcisere bestemmelsen, da det altid harværet antaget, at også sådant materiale kunne efterses af de kontrollerende myndigheder.Bestemmelsen giver ifølge forslaget hjemmel til at foretage uanmeldt kontrol på stedet (stikprøve-kontrol), der kan ske uden retskendelse. Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng medbestemmelserne i lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse aftvangsindgreb og oplysningspligter med senere ændringer. Denne lov indeholder bl.a. regler ommyndighedernes pligt til at give underretning til vedkommende borger eller virksomhed forud for et35
tvangsindgrebs gennemførelse, samt om den fremgangsmåde, forvaltningsmyndighederne skal følgeved iværksættelse af et tvangsindgreb uden for strafferetsplejen (kontrolbesøg m.v.).Den foreslåede bestemmelse giver endvidere mulighed for, at andre i følgeskab med de kontrolle-rende myndigheder, såsom personer med særlig fagkundskab, kan medvirke ved kontrollen.Til stk. 2Den foreslåede bestemmelse præciserer, at en person eller virksomhed, der har modtaget tilsagn omtilskud, er forpligtet til at yde den fornødne hjælp og vejledning ved kontrollens gennemførelse ogtil at udlevere eller indsende materiale til de kontrollerende myndigheder på disses begæring, jf.stk. 1. Bestemmelsen kan ikke anvendes til at pålægge tilskudsmodtager en pligt til at udlevere ma-teriale, hvis der på forhånd foreligger begrundet mistanke om strafbart forhold, herunder svig.Der er ingen særlig forpligtelse til at yde den nævnte hjælp og vejledning m.v. for andre personerend den, der har modtaget tilsagn om tilskud. Eksempelvis har ansatte ikke de nævnte forpligtelsermed undtagelse af den ansvarlige leder for den pågældende virksomhed, der har modtaget tilsagnom tilskud.Til stk. 3Af forslaget til bestemmelse fremgår, at politiet om nødvendigt skal yde bistand ved kontrollen.Bestemmelsen svarer i øvrigt til bestemmelser i anden støttelovgivning inden for Fødevareministe-riets område.Til stk. 4Den foreslåede bestemmelse giver fødevareministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler omkontrol. Ministeren kan herunder fastsætte regler vedrørende myndigheder m.v., der af ministeren erbemyndiget til at udøve ministerens beføjelser, jf. lovforslagets § 22.Til § 21Den foreslåede bestemmelse vedrører kontrolmyndighedens mulighed for at indhente oplysningerhos andre myndigheder. I forbindelse med administrationen af den foreslåede bestemmelse vil pro-cedurer omkring indhentelse, samkøring og sammenstilling af personoplysninger, der følger af lovom behandling af personoplysninger, nøje blive iagttaget. Bestemmelsen svarer i øvrigt til kontrol-bestemmelser i flere andre love inden for Fødevareministeriets område, herunder lov om landbrugs-ejendomme, fiskeriloven, bemyndigelsesloven og landdistriktsloven.Til § 22Til stk. 1 og 2Bemyndigelsen foreslås benyttet til at delegere beføjelser i loven til en institution under Fødevare-ministeriet. Det er hensigten, at administrationen af loven skal varetages af FødevareErhverv, somhidtil har varetaget administrationen af ordninger vedrørende forskning og innovation. Den foreslå-ede bestemmelse giver desuden mulighed for at fastsætte regler om klageadgang og om frem-gangsmåden ved klage, herunder fastsættelse af klagefrist og krav til klagens form og indhold. Des-
36
uden giver bestemmelsen mulighed for at fastsætte regler om, at afgørelser truffet af en myndighed ihenhold til bemyndigelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.Bestemmelsen giver endvidere hjemmel til at fastsætte regler om genoptagelse af en sag (remon-stration). Det vil sige, at den myndighed, der har truffet afgørelsen i første instans, kan genoptagesagen efter indgivelsen af en klage. Myndigheden kan i sådanne tilfælde træffe en ny realitetsafgø-relse, der giver klageren helt eller delvist medhold, uden at sagen skal forelægges rekursinstansen.Dog fremgår det af forslaget, at afgørelser truffet af bestyrelsen for GUDP ikke kan påklages tilministeren, bortset fra retlige spørgsmål.Ifølge innovationslovens § 15, stk. 2, er klageadgangen vedrørende Innovationsudvalgets afgørelserbegrænset til alene at vedrøre retlige spørgsmål. Denne begrænsning af klageadgangen foreslås ogsåanvendt vedrørende afgørelser, der træffes af bestyrelsen for GUDP.Begrundelsen for, at afgørelser truffet af bestyrelsen for GUDP kan påklages til fødevareministerenfor så vidt angår retlige spørgsmål, er navnlig, at udvalget er et sagkyndigt organ, der i et vist om-fang vil skulle træffe afgørelser, der indeholder et skønsmæssigt element.Til § 23Til stk. 1Den foreslåede bestemmelse nævner de tilfælde, der er strafbare efter loven. Strafferammen er bø-de, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Udformningen svarer til, hvadder normalt fastsættes i lovgivningen på Fødevareministeriets område.Til stk. 2Den foreslåede bestemmelse præciserer, at der i regler, der udstedes i medfør af loven, kan fastsæt-tes straf for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller af vilkår, der meddeles efter reglerne. Deter hensigten at fastsætte regler om straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerneeller vilkår, der fastsættes i henhold til reglerne.Til stk. 3Den foreslåede Bestemmelse indebærer, at selskaber m.v. (juridiske personer) også kan pålæggesstrafansvar. Efter ikrafttrædelsen den 1. juli 1996 af lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring afstraffeloven, jf. Straffelovsrådets betænkning nr. 1298/1995 om juridiske personers bødeansvar,ændres bestemmelsen vedrørende strafansvar for juridiske personer, så den er i overensstemmelsemed straffelovens almindelige regler.Til § 24Til stk. 1-3Den foreslåede hjemmel til at meddele administrative bøder svarer indholdsmæssigt til § 22 i inno-vationsloven og til regler i anden tilskudslovgivning inden for Fødevareministeriets område. F.eks.kan nævnes lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af landdistrikterne (landdistriktsloven).
37
Et udenretligt bødeforelæg opfattes ofte som en mere enkel og mindre belastende afgørelsesformend en indenretlig afgørelse. Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter, at den pågældende erken-der sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig enig i, at sagen afgøres med bødeforelæg. Bestem-melsen indebærer en aflastning for domstolene. Hvis den pågældende ikke accepterer bødeforelæg-get, skal myndigheden anmode anklagemyndigheden om at rejse tiltale. Sagen behandles i givetfald ved domstolene.I forbindelse med vedtagelse af administrativ bøde gives mulighed for, at betalingsfristen efter be-gæring kan forlænges. Hvis bøden betales rettidigt, eller hvis bøden efter stedfunden vedtagelseinddrives eller afsones, bortfalder videre forfølgning.Til § 25Til stk. 1 og 2Da fødevareministeren foreslås bemyndiget til at fastsætte tidspunktet for lovens eller dele af lovensikrafttræden, er det fundet hensigtsmæssigt, at ministeren ligeledes for at sikre den nødvendige pa-rallelitet mellem ikrafttrædelse, og ophævelse, bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for ophævelseaf dele af den i stk. 2 omhandlede lov.Til stk. 3Med den foreslåede bestemmelse sikres på sædvanlig vis inden for tilskudslovområdet under Føde-vareministeriet, at de lovbestemmelser, der ophæves i medfør af forslagets § 25, stk. 2, samt at deregler, der er udstedt i medfør af de lovbestemmelser, der ophæves, fortsat vil kunne finde anven-delse for tilsagn om tilskud bevilget på grundlag af ansøgninger, som er indgivet før ophævelsen aflovbestemmelserne.Til § 26Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
38