NOTAT TILFOLKETINGETSEUROPAUDVALGom forslag til Kommissionens forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning (EF) nr. 1924/2006 for så vidt angår listen over ernæringsanprisningerKOM-dokument foreligger ikkeKommissionen har fremsat et udkast til forslag til forordning om ændring af forordning1924/2006/EF (anprisningsforordningen) for så vidt angår listen over ernæringsanprisninger (anpris-ningsforordningens bilag).Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyre-sundhed (SCoFCAH) den 15. juli 2009.Formålet med forslaget er at opdatere anprisningsforordningens bilag med følgende 5 ernæringsan-prisninger: kilde til omega-3 fedtsyrer, højt indhold af omega-3 fedtsyrer, højt indhold af monoumæt-tet fedt, højt indhold af flerumættet fedt og højt indhold af umættet fedt. De pågældende anprisningernåede ikke at blive medtaget i anprisningsforordningen inden vedtagelse i 2006, idet betingelser foranvendelse ikke var tilstrækkeligt afklaret.Kommissionen har indhentet udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) ved-rørende de pågældende ernæringsanprisninger samt deres betingelse for anvendelse. EFSA konklude-rer, at de pågældende næringsstoffer har en ernæringsmæssig betydning, og de pågældende anpris-ninger skønnes således at være relevante for forbrugeren til at kunne foretage et sundere valg.Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.Det er regeringens generelle holdning, at en udvidelse af listen af ernæringsanprisninger skal byggepå et solidt videnskabeligt ernæringsfagligt grundlag, og at det er væsentligt at holde fast ved, at deumættede fedtsyrers gavnlige rolle i kosten er betinget af, at de træder i stedet for indtag af mættetfedt, herunder at anprisningerne ikke fører til, at det totale fedtindhold i kosten forøges. Dette kan lø-ses ved, at begrænsninger for anvendelse af anprisninger på grund af indhold af mættet fedt i fødeva-rer sker via fastsættelse af ernæringsprofilerne, jf. anprisningsforordningens artikel 4, stk. 1.Regeringen agter på den baggrund at tilslutte sig forslaget, idet regeringen lægger stor vægt på, at deri forbindelse med udformningen af ernæringsprofilerne sættes restriktive grænser for anpriste fødeva-rers indhold af mættet fedt.1

GRUNDNOTAT TILFOLKETINGETSEUROPAUDVALGom forslag til Kommissionens forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning (EF) nr. 1924/2006 for så vidt angår listen over ernæringsanprisningerKOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Kommissionen har fremsat et udkast til forslag til forordning om ændring af forordning1924/2006/EF (anprisningsforordningen) for så vidt angår listen over ernæringsanprisninger (an-prisningsforordningens bilag). Forslaget omfatter fastsættelse af kriterier for 5 anprisninger (kilde tilomega 3- fedtsyrer, højt indhold af omega-3 fedtsyrer, højt indhold af monoumættet fedt, højt indholdaf flerumættet fedt og højt indhold af umættet fedt), der foreslås tilføjet anprisningsforordningens bi-lag. Forslaget er fremsat i henhold til anprisningsforordningens artikel 8, stk. 2. En vedtagelse afforslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.BaggrundKommissionen har fremsendt forslag til forordning om ændring af forordning 1924/2006/EF (anpris-ningsforordningen) for så vidt angår listen over ernæringsanprisninger (anprisningsforordningens bi-lag). Det foreslås at tilføje 5 ernæringsanprisninger til bilaget.Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 8, stk. 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer (anpris-ningsforordningen).Forslaget behandles efter en forskriftsprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Fødevarekæ-den og Dyresundhed. Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen forord-ningen for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut fler-tal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet til-slutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen.Opnås der ikke kvalificeret flertal i Komitéen, forelægger Kommissionen sagen for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 2 måneder.2

Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget ellerikke har udtalt sig inden for tidsfristen.Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyre-sundhed (SCoFCAH) den 15. juli 2009.NærhedsprincippetDer er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-gens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Formål og indholdFormålet med forslaget er at opdatere anprisningsforordningens bilag med følgende 5 ernæringsan-prisninger: kilde til omega-3 fedtsyrer, højt indhold af omega-3 fedtsyrer, højt indhold af monoumæt-tet fedt, højt indhold af flerumættet fedt og højt indhold af umættet fedt.De pågældende anprisninger nåede ikke at blive medtaget i anprisningsforordningen inden vedtagelsei 2006, idet betingelser for anvendelse ikke var tilstrækkeligt afklaret.Kommissionen har indhentet udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) ved-rørende de pågældende ernæringsanprisninger samt deres betingelse for anvendelse. EFSA konklude-rer, at de pågældende næringsstoffer har en ernæringsmæssig betydning, idet indtaget af omega-3fedtsyrer i nogle tilfælde er lavere end anbefalingerne tilsiger, samt at monoumættet -, flerumættet -og umættet fedt spiller en vigtig ernæringsmæssig rolle i kosten i form af en reduktion i indtaget afmættet fedt. De pågældende anprisninger er således skønnet at være relevante for forbrugeren til atkunne foretage et sundere valg.De fastsatte betingelser for anprisningerne tager udgangspunkt i, at der skal være en betydelig mæng-de i fødevaren. Kriterierne for indhold af omega-3 fedtsyrer tager derudover højde for, at der er to ty-per af omega-3 fedtsyrer (henholdsvis alfa-linolensyre og de langkædede omega-3 fedtsyrer (EPA ogDHA) med forskellige fysiologiske betydninger og forskellige niveauer for indtag. For at tage højdefor yderligere potentielle uhensigtsmæssigheder i forhold til, hvad der udgør et betydeligt indhold, erdet skønnet nødvendigt at stille krav om, at et indhold af omega-3 fedtsyrer skal vurderes på basis afbåde pr. 100 g og pr. 100 kcal af fødevaren.UdtalelserEuropa-Parlamentet vil få forelagt forslaget som et led i forskriftsproceduren med kontrol.Gældende dansk retEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings-og sundhedsanprisninger af fødevarer er direkte gældende i Danmark og de øvrige medlemsstater.Konsekvenser3

Kommissionens forslag tager hensyn til EFSA’s videnskabelige vurdering.Forslagene vurderes ikke at have statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser. Endvidereskønnes forslaget ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.HøringSagen har været i offentlig høring på høringsportalen, og i skriftlig høring i Det Rådgivende Fødeva-reudvalg (EU-underudvalget). Der er indkommet følgende bemærkninger:DI Fødevarer og Mejeriforeningen er tilfredse med forslaget, men mener, at der i kriterier for omega-3 fedtsyrer ikke skal stilles krav om indhold både pr. 100 g og pr. 100 kcal, men hellere pr. 100 g ellerpr. 100 kcal. Derudover peger begge organisationer på, at der er en række andre ernæringsanprisnin-ger, der bør ændres/tilføjes anprisningsforordningens bilag.Kræftens Bekæmpelse (KB) finder, at de foreslåede ernæringsanprisninger i princippet er relevante iet folkesundhedsperspektiv, hvor det totale fedtindtag i kombination med et højt indtag af mættet fedthar stor betydning for udviklingen af en lang række kostrelaterede sygdomme. KB kan imidlertid ikkeanbefale de foreslåede kriterier, idet de virker fastlagt på et tilfældigt og ikke gennemtænkt grundlag.KB udtrykker tvivl om, hvorvidt de foreslåede anprisninger vil have en gunstig effekt på folkesund-heden, hvis det øgede fokus på fedtkvaliteten overskygger det vigtigste mål, nemlig at begrænse dettotale indtag af fedt. KB mener, at forslaget i værste fald vil kunne komme til at bidrage til et øgetindtag af fedt. KB henviser til, at kravet om, at fedttypen skal udgøre mindst 10% af energien styrkerderes bekymring, idet dette vil kunne anspore forbrugere til at vælge federe produkter med anprisnin-gerne. KB anbefaler derfor, at man endnu engang gennemgår kriterierne inden den endelige vedtagel-se.Forbrugerrådet kan ikke støtte at udvide listen over ernæringsanprisninger med de foreslåede fedtan-prisninger, idet de mener, at dette vil øge befolkningens forvirring om, hvad der er sund og hensigts-mæssig mad ved at sende et signal om at spise mere af det ”sunde” fedt, frem for at begrænse det to-tale indtag af fedt. Forbrugerrådet peger på, at de fastsatte kriterier netop fremhæver de fede produk-ter, som mayonnaise, margariner, olier og andre fedtstoffer, idet fedttypen skal udgøre mindst 10% afenergien.Landbrug & Fødevarer er tilfredse med, at det bliver muligt at anvende yderligere ernæringsanpris-ninger. Det har blandt andet været et ønske fra Dansk Akvakultur at kunne anvende ernæringsanpris-ninger om indholdet af omega-3 fedtsyrer i fisk. Landbrug og Fødevarer ser dog gerne, at betingelsenfor at anvende ernæringsanprisninger om omega-3 fedtsyrer ændres, således at vurderingen sker påbasis af 100 gELLERpr. 100 kcal af fødevaren.Regeringens foreløbige generelle holdningDet er regeringens generelle holdning, at en udvidelse af listen af ernæringsanprisninger skal byggepå et solidt videnskabeligt ernæringsfagligt grundlag. Med henvisning til EFSA’s udtalelse vurderesdet, at de pågældende anprisninger kan være relevante for forbrugeren til at kunne foretage et sundere4

valg. Det er dog væsentligt at holde fast ved, at de umættede fedtsyrers gavnlige rolle i kosten er be-tinget af, at de træder i stedet for indtag af mættet fedt, herunder at anprisningerne ikke fører til, at dettotale fedtindhold i kosten forøges.Regeringen finder det vigtigt, at betingelserne for anvendelse af de pågældende anprisninger genereltsikrer, at det kun er de fødevarer, som bidrager med en betydelig mængde af næringsstoffet, der kananprises. De fastsatte kriterier for anvendelse, der har været drøftet på ekspertniveau, forsøger at tagehøjde for en række praktiske uhensigtsmæssigheder, som EFSA peger på i sin udtalelse.Dette betyder eksempelvis, at for anprisning af omega-3 fedtsyrer er det nødvendigt at stille krav om,at indhold af omega-3 fedtsyrer skal vurderes både ud fra indhold pr. 100 g (vægt) og pr. 100 kcal(energi). Det vil føre til store uhensigtsmæssigheder, hvis man skulle acceptere et krav om enten pr.100 g eller pr. 100 kcal, som DI Fødevarer, Mejeriforeningen og Landbrug & Fødevarer fremfører.Dette ville eksempelvis betyde, at produkter med et meget lavt fedtindhold som grøntsager, magerfisk, m.v. kan anprises som en god kilde til omega-3 desuagtet, at de ikke indeholder en betydeligmængde af fedtsyren.Med hensyn til Kræftens Bekæmpelse og Forbrugerrådets bemærkning om, at det er uhensigtsmæs-sigt at stille krav om, at fedtsyrerne skal udgøre mindst 10% af energien, idet dette vil medføre, at deter de fede produkter, der kan anprises, skal regeringen bemærke, at denne grænse netop er fastsat forat undgå anprisninger på produkter, hvor det ikke er relevant, fordi de i sig selv har et lavt fedtind-hold.Formålet med disse anprisninger er at kunne orientere forbrugeren om en gavnlig fedtkvalitet. Det ersåledes vigtigt, at der er tale om en betydelig mængde af den pågældende fedttype i forhold til det to-tale fedt, og at der i det hele taget er tale om en betydelig mængde i det samlede produkt. Dette inde-bærer implicit, at de produkter, som det er relevant at fremhæve på grund af en gavnlig fedtsyreprofil,er de fedtholdige produkter som olier, nødder m.v. Det kan diskuteres, hvor grænsen skal fastsættes,men regeringen finder, at et krav om 10% af energien udgør et fornuftig niveau.I henhold til EFSA’s vurdering, så er de umættede fedtsyrers gavnlige rolle i kosten betinget af, at detræder i stedet for indtag af mættet fedt.Det er regeringens opfattelse, at det problem generelt søges løst ved, at begrænsninger for anvendelseaf anprisninger på grund af indhold af mættet fedt i fødevarer sker via fastsættelse af ernæringsprofi-lerne, jf. anprisningsforordningens artikel 4, stk. 1. Ernæringsprofilerne skulle have været etableretsenest i januar i år, men vedtagelsen heraf er blevet forsinket.Regeringen lægger stor vægt på, at der i forbindelse med udformningen af ernæringsprofilerne sættesrestriktive grænser for indholdet af mættet fedt i fødevarer, således at det ved anprisning af fødevarerundgås, at forbrugeren bliver vildledt.På den baggrund forholder regeringen sig positivt til forslaget.5