Kommissionens udspil tilernæringsprofiler er en ommer!Det vil få uheldige konsekvenser, hvis EU’s arbejdspapir vedrørende fødevarersernæringsprofiler bliver vedtaget. De fire organisationer anbefaler, at man smiderarbejdspapiret ud og begynder helt forfra.Diabetesforeningen, Hjerteforeningen, Forbrugerrådet og Kræftens Bekæmpelsekonkluderer, at EU-Kommissionens nuværende udkast til ernæringsprofiler er ganskeuanvendeligt i forhold til en fornuftig og relevant regulering af anprisningerne.Tærskelværdierne er sat så højt, at størsteparten af produkterne vil kunne få anprisninger.Det nuværende forslag er derfor kun egnet til at øge forvirringen blandt forbrugerne, nårde forsøger at spise sundt. Forslaget vil samtidig ikke skabe et incitament til at udviklesundere produkter i fødevareindustrien. Derved bidrager forslaget ikke til at forbedrefolkesundheden, måske snarere tværtimod.EksemplerDe fire organisationer har for at belyse konsekvenserne af forslaget forsøgt at illustrereeksempler på forslagets konsekvenser i de medfølgende bilag.Bilag 1 viser, at fødevarer som Danone yoghurt og Coca-Cola light, der normalt bliverbetragtet som usunde fødevarer, klarer grænserne for ernæringsprofilerne og derfor vilkunne få sundhedsanprisninger.Bilag 2 viser eksempler på fødevarer, som er undtaget forslaget, og som derfor vil kunne fålov til at bruge ernæringsprofiler. Det gælder varer som Stimorol og ”Øffer GammeldawsFlæskesvær”.Bilag 3 viser eksempler på fødevarer, hvor virksomhederne har ansøgt om at kunne brugesundhedsanprisninger, men hvor der er givet afslag. De valgte eksempler er taget med forat illustrere, hvordan dele af fødevareindustrien forsøger at markedsføre usunde fødevarersom sunde med brug af anprisninger.AnbefalingerDe fire organisationer anbefaler, at dette forslag skrottes, og at der i stedet udvikles enkleernæringsprofiler samt regler, der ikke levner mulighed for vildledning.

Vi har tre principielle krav til de nye ernæringsprofiler og anprisninger:De skal beskytte forbrugernes sundhed, dvs. reelt usunde produkter skal ikke kunnebære ernærings- og sundhedsanprisninger.De skal skærpe erhvervets incitament til produktudvikling af sundere produkter medklare kriterier for, hvad der skal opfattes som sundt.De skal være lette at administrere.På baggrund af disse kriterier fastslår organisationerne i forhold til det videre arbejde, at:1. Ernæringsprofiler kan, hvis de er hensigtsmæssigt udformede, være et redskab til atregulere, hvilke fødevarer der kan bære ernærings- og sundhedsanprisninger.2. Ernæringsprofiler eller anprisninger må ikke kunne bidrage til at vildlede forbrugerneom, hvad der er sundt at spise.3. Kriterierne for ernæringsprofilerne skal forenkles og skærpes, så tærskelværdiernereelt begrænser muligheden for at bruge ernærings- og sundhedsanprisninger påfødevarer, der ikke er sunde.4. Ernæringsprofilerne skal være så entydige og enkelt udformede, at det er nemt forvirksomhederne at anvende og myndighederne at administrere dem.5. Det ikke skal være muligt at gøre undtagelser for ernæringsprofiler – på nær for oplagtefødevaregrupper, hvor der ikke er tilsat sukker, salt eller fedt. Det gælder eksempelvisfrugt, grønsager, fisk og produkter, hvis sammensætning er reguleret af andreforordningerne (fx for særlig ernæring).6. Det ikke skal være muligt, som det er nu (jævnfør anprisningsforordningens artikel 4),at lave anmærkninger (disclaimer), der tager forbehold for, at ikke alle kriterierne iernæringsprofilerne er opfyldt. Alle kriterier i ernæringsprofilen skal være opfyldt, hvisernærings- og sundhedsanprisninger skal tildeles.Vi har i det følgende baggrundsnotat uddybet vores argumenter.

BaggrundsnotatBaggrundenDen 17. marts 2009 lancerede EU-Kommissionen sit andet udkast vedr. kriterier forernæringsanprisninger.Diabetesforeningen, Hjerteforeningen, Forbrugerrådet ogKræftens Bekæmpelse har en række kommentarer til forslaget. Det er i udgangspunktet defire organisationers interesse at beskytte forbrugernes interesser og sundhed, hvilket ergrundlaget for vores vurdering af de foreslåede regler på fødevareområdet.Vi vurderer især forslagets betydning for udvikling af fødevaremarkedet, herunder effektenfor forbrugerne og risikoen for vildledning. Reglerne kan både påvirke forbrugernesmuligheder for at handle hensigtsmæssigt og erhvervets incitamenter til at udvikle ogsælge sunde produkter. Vi er også optaget af, at regler på fødevareområdet ikke fremmerudvikling og markedsføring af fødevarer, som kan påvirke folkesundheden i negativretning. Ydermere er vi optaget af, om reglerne kan forventes at fungere efter hensigten,og at reglerne er troværdige, dvs. om reglerne kan eftervises og kontrolleres udenuforholdsmæssige udgifter for samfundet. Dvs. at vi tillige anlægger en cost-effectivenessvurdering af en regulering.

Vil forslaget virke efter hensigten?Det er de fire organisationers holdning, at formålet med fastlæggelse af ernæringsprofilerburde være at beskytte forbrugernes sundhed ved at forhindre, at fødevarer kan anprises,når de er uhensigtsmæssigt sammensat. Det betyder, at en fødevare, der opfylder etvæsentligt ernæringsmæssigt kriterium på et punkt, men er diskvalificereternæringsmæssigt på et eller flere andre punkter, ikke bør kunne få en ernærings- eller ensundhedsanprisning.Vi ved bl.a. fra Marian Nestle og litteraturen om markedsstrategier, at erhvervets primæregrund til at ville bruge anprisninger er for at kunne markedsføre produkter med nyeegenskaber, der differentierer produktet fra andre lignende produkter på markedet.Derved opnår de en umiddelbar markedsfordel, selvom forskellen på produkterneobjektivt set er marginal eller ligegyldig. Derfor vil forslaget kunne sætte gang i en ondspiral af udvikling af unyttige berigede og modificerede fødevarer, der markedsføres medet ubegrænset antal anprisninger, som udelukkende er egnet til at forvirre forbrugerne omfødevarernes naturlige egenskaber og plads i en sund kost.Derudover er der et aspekt af vildledning, idet varer med (uberettigede) ernærings- ellersundhedsanprisninger kan maskere, at varen på et eller flere ernæringsmæssige kriterierer uhensigtsmæssigt sammensat. Anprisninger kan understøtte forbrugernes behov for atkunne træffe et hurtigt valg. Ved netop at tiltrække forbrugernes opmærksomhed med enanprisning flytter man samtidig fokus fra produktets andre (og måske uheldige)egenskaber.Igennem en lang årrække har både ernærings- og sundhedsanprisninger været tilladt iUSA. Det betyder, at markedet er blevet oversvømmet med utallige og i bedste faldunyttige fødevarer, der tydeligvis ikke har bidraget til at forbedre folkesundheden i USA.Det er vigtigt, at EU-Kommissionen tager skridt til at forebygge, at en tilsvarende situationudvikler sig i Europa. Det er ikke til gavn for forbrugernes sundhed, at markedetoversvømmes af fødevarer med mere eller mindre dokumenterede anprisninger, det vilmedføre både utryghed og mindre tillid til erhvervet og myndighederne.På baggrund af disse argumenter og de amerikanske erfaringer med at tillade ernærings-og sundhedsanprisninger ønsker de fire organisationer gennem denne henvendelse atforeslå, at der indføres skærpede regler for, hvornår en fødevare kan bære en ernærings-eller sundhedsanprisning.Det afgørende for, at ernæringsprofiler effektivt kan beskytte forbrugerne mod vildledningog uhæderlig markedsføring, er, at kriterierne for at opfylde ernæringsprofilerne ikke erfor slappe, og at der ikke indføres for mange undtagelser for ernæringsprofilerne.

Generelle bestemmelser vedrørende ernæringsprofilerDe fire organisationer er af den holdning, at ernæringsprofiler kan fastlægges efterforskellige principper.1.) Som tærskelværdier for fedt, sukker og salt pr. 100 g eller ml, som produkterne ikke måoverskride, hvis de skal have en ernærings- eller sundhedsanprisning, som foreslået inærværende udkast til arbejdspapir fra Kommissionen. De tærskelværdier er, som alleredenævnt, alt for slappe.2.) Man kunne også opstille minimumsværdier, som skal opfyldes for at kunne brugeanprisninger, fx svarende til kriterierne for at bære Nøglehulslogoet. Dvs. i stedet for atsortere de produkter fra, som er mest ødelæggende for folkesundheden, kunne mantillade anprisninger for de bedste produkter inden for en kategori.Den store fordel ved model to er for det første, at forbrugerne bliver gjort yderligereopmærksomme på de sundeste produkter inden for en kategori, idet både etNøglehulslogo eller en anden FOP1-vurdering af varen, anprisningen ognæringsdeklarationen vil understøtte hinanden i beskrivelsen af fødevarens egenskaber.For det andet og måske endnu vigtigere, dette princip vil i højere grad anspore erhvervettil produktudvikling af sundere produkter end det oprindelige forslag.3.) En tredje model kunne handle om at tage udgangspunkt i energi- og næringstætheden iet produkt for at komme bort fra, at ernæringsprofilerne alene baseres på indholdet afsalt, mættet fedt og total sukker (negative indholdsstoffer). Det forstærker denigangværende uønskede fokusering på, at sund mad er fravær af negative indholdsstoffer,frem for at maden indeholder sunde, livsnødvendige næringsstoffer. Det hjælper på ingenmåde forbrugerne til at have et lyst og nydelsesfuldt forhold til naturlige fødevarer. Medvalget af de tre negative indholdsstoffer etableres et system, som er ufølsomt for denmåske vigtigste faktor i kosten, nemlig energiindholdet, som er afgørende for forekomstenaf fedme. Et ideelt system til afgrænsning af sunde og usunde produkter kan efter voresvurdering med fordel baseres på koncentrationen af positive næringsstoffer pr. 100 kcal.For mere information om ”natural nutrient density” henvises til de seneste artikler afAdam Drewnowski og www.nutrientrichfoods.org (særligtwww.nutrientrichfoods.org/for_health_professionals/scientific_forum_video.htmlfor et

Bemærkninger til Kommissionens forslag til ernæringsprofilerVedr. sukkerindholdet finder vi det nødvendigt, at der findes en løsning, som tager højdefor, at raffineret sukker og naturligt forekommende sukker i fx mælk og frugt ikke kanhåndteres ens. Det bemærkes, at et system baseret på naturligt forekommende positivenæringsstoffer pr. kalorieenhed kan bidrage til at løse dette problem.Vores generelle vurdering af de fødevarespecifikke tærskelværdier for salt, mættet fedt ogsukker er, at de ligger alt for højt. Med de foreslåede tærskelværdier vurdererorganisationerne bag denne henvendelse, at kun få fødevarer ikke vil kunne få enernærings- eller sundhedsanprisning. Denne vurdering er vi ikke ene om. Forbrugerbladet”Which?” har for Storbritannien beregnet, at 93 % af alle produkter vil kunne få lov atbruge ernærings- og sundhedsanprisninger, blot de bringer en anmærkning af fx et højtsaltindhold, mens hele 64 % af fødevarerne vil kunne få lov til at bruge anprisninger udenat bruge anmærkninger (EU Food Law April 24 2009, p. 8).

Organisationerne bag henvendelsen foreslår, at tærskelværdierne for ernæringsprofilerneskærpes, evt. som beskrevet i model 2), så langt færre fødevarer kan få ernærings- ellersundhedsanprisninger.For kommentarer til de fødevarespecifikke tærskelværdier henvises tilbilag 4.Princippet om at tillade undtagelser for ernæringsprofilerOrganisationerne bag denne henvendelse kan overordnet set ikke tilslutte sig princippetom, at der skal være undtagelser for at opfylde ernæringsprofilerne for at kunne anvendeernærings- og sundhedsanprisninger. På den anden side erkender vi, at der, af hensyn til atfremme særlige kostvaner i befolkningen og fremme fødevareerhvervets produktudviklingaf sundere produkter, kunne være situationer eller forhold, hvor det ville være fornuftigtat tillade undtagelser for ernæringsprofiler.Organisationerne bag henvendelsen kan heller ikke tilslutte sig princippet (som ergældende i den nuværende anprisningsforordnings artikel 4) om, at en fødevare kan brugeanprisninger, selv om den ikke opfylder alle kriterierne for næringsprofilerne, blot de laveren anmærkning (disclaimer) om, at kriterierne ikke er opfyldt for fx salt eller sukker. Dettevil i den grad bidrage til forvirring om principperne og troværdigheden af anprisningerne,som hverken forbruger eller den del af erhvervet, som vælger at arbejde seriøst medprincipperne for ernæringsprofilerne, kan være tjent med.Organisationerne vil gøre opmærksom på, at tillader man mange undtagelser, vil heleideen med at fastlægge ernæringsprofiler blive udvandet. Det betyder for det første, atman ikke vil kunne opnå den ønskede effekt af ernæringsprofiler, nemlig at forhindre atusunde produkter kan bære ernærings- og sundhedsanprisninger. For det andet vilforbrugernes tiltro til ernærings- og sundhedsanprisninger kunne blive beklikket. Det kanhave den konsekvens, at den eventuelle gunstige effekt på folkesundheden bliverbegrænset, og samtidig at erhvervets fordele ved at markedsføre nye produkter medanprisninger enten reduceres eller helt udebliver, fordi efterspørgslen på de anpristeprodukter er kortsigtet eller helt udebliver.Et tredje problem med mange undtagelser er, at det bliver svært at administrere ogkontrollere, om anprisningen er retvisende, fordi erhvervet med fordel kan redefinere etforarbejdet produkt, blot for at sikre sig, at det undtages for at skulle opfyldeernæringsprofilerne.Det kan være fornuftigt at undtage frugt og grønt og fisk, der ikke er tilsat sukker, fedt ogsalt, og produktgrupper som i forvejen er reguleret af andre forordninger fx om særligernæring. Men for de øvrige foreslåede produktgrupper finder vi ingen sundhedsmæssigeargumenter for at gøre undtagelser for kravet om at opfylde ernæringsprofiler.

Ibilag 2har vi givet eksempler på fødevarer, der ifølge forslaget vil være undtaget fra atskulle opfylde ernæringsprofilerne. Eksemplerne her er heller ikke noget, som har plads ien sund kost.Såfremt erhvervet fortrinsvis ønskede at bruge anprisninger på forarbejdede og stærktforædlede fødevarer, så ville disse undtagelser få begrænset betydning. Men som detfremgår af eksemplerne i bilag 3 er dele af erhvervet ganske skruppelløse i deres ønskerom at kunne markedsføre fødevarer med sundhedsargumenter. Derfor kan vi ikkeanbefale, at man indfører for mange undtagelser.Organisationerne bag henvendelsen tolker dog disse undtagelser som udtryk for, aterhvervet og de forskellige brancher har været dygtige til at argumentere for, at netopderes fødevare bør undtages for reglerne om ernæringsprofiler og et samtidigt politiskønske om at beskytte landbrugs- og fødevareerhvervet mod regulering.Kort sagt mener organisationerne, at det foreliggende forslag til ernæringsprofiler ikkeunderstøtter intentionerne bag anprisningsforordningen, der ønsker at beskytteforbrugerne mod vildledning, tværtimod, vi forudser at det vil virke undergravende, hvisdet bliver vedtaget.

BILAG 4Kommentarer til de specifikke tærskelværdier for de forskellige fødevarekategorierFedtstoffer:Det er uhensigtsmæssigt med hensyn til folkesundheden at have en så højtærskelværdi for salt. Tærskelværdien 30 g mættet fedt skal præciseres, er det ud af 100 gprodukt eller 100 g fedt? Sukkertærskelværdi må være foreslået, hvis nogen skulle finde påat putte det i.Frugt og grønt, nødder og produkter heraf (eksklusive olie):Sukker skal præciseres, er dettilsat eller naturligt? 15 g tilsat sukker per 100 g er for højt.Kød og kødprodukter (minimum 50 g kød per 100 g færdigt produkt):Mange produkter erenten tørret eller røget, det betyder, at man på den måde kan opnå højere kødprocenter idet færdige produkt, end der er anvendt i opskriften, fordi der forsvinder vand.Tærskelværdien for salt burde mindst halveres. Sukkertærskelværdi må være foreslået,hvis nogen skulle finde på at putte det i.Fisk og skaldyr og produkter heraf (minimum 50 g fisk pr. 100 g færdigt produkt):Mangeprodukter er enten tørret eller røget, det betyder, at man på den måde kan opnå højerefiskeprocenter i det færdige produkt, end der er anvendt i opskriften, fordi der forsvindervand. Tærskelværdien for salt burde halveres. Sukkertærskelværdi må være foreslået, hvisnogen skulle finde på at putte det i. Hvorfor tillades højere tærskelværdi for mættet fedt ifisk end i kød?Mejeriprodukter (minimum 50 g mælkebestanddele per 100 g færdigt produkt):Tærskelværdien mættet fedt ligger alt for højt; 0,7 g/100 g kunne være et nyt forslag. Tilsatsukkertærskelværdien er også urimeligt høj. Mindre end 9 g per 100 g vil være passende.Salttærskelværdi må være foreslået, hvis nogen skulle finde på at putte det i. Det ville væreganske upassende at gøre det, da mælk normalt har et lavt indhold af natrium.Ost (minimum 50 g mælkebestanddele per 100 g færdigt produkt):Salt ligger alt for højt,ca. det halve burde være mere fornuftigt af hensyn til folkesundheden. Det er vigtigt ikkeat fastlægge ernæringsprofiler, der foreslår tilsætning af næringsstoffer og ingredienser,som normalt ikke optræder i fødevaregruppen. Sukkertærskelværdi må være foreslået,hvis nogen skulle finde på at putte det i. Med et indhold på 20 g mættet fedt vil stort setalle oste kunne få en ernærings- og sundhedsanprisning, det er der simpelthen ikke belægfor.Cerealier/kornprodukter:Sukkertærsklen er for høj. Der er ingen grund til at give kiks ogkager ernærings- og sundhedsanprisninger, det vil decideret modarbejdeSide

12

13

ernæringsoplysningen og ødelægge bestræbelserne på at forbedre folkesundheden.Morgencerealier bør højst indeholde den halve mængde sukkerarter, ellers skal detopfattes som småkager eller slik. Totalindholdet af fedt bør kun undtagelsesvis overstige 5g per 100 g, derfor er den foreslåede tærskelværdi for mættet fedt alt for højt sat.Færdige retter, supper, sandwicheraf en vis portionsstørrelse på 200 g og med et vistindhold af frugt, grønt/nødder, kornprodukter, kød, fisk eller mælk: Igen liggertærskelværdier for mættet fedt og sukker for højt.Produkter baseret på soja:Det er svært at finde ernæringsmæssige argumenter forsærlige tærskelværdier for produkter med sojaprotein. Tærskelværdierne for salt, mættetfedt og sukker er alt for høje. Man kunne bare bruge tærskelværdierne for Andrefødevarer, der ikke er nævnt – 300 mg natrium, 2 g mættet fedt og 10 g sukker per 100 g afproduktet.Ikke alkoholiske drikkevarer, som ikke er dækket af de øvrige kategorier:Her børtærskelværdien for sukker være 0, idet sukkersødede drikkevarer fremmer fedme.Andre fødevarer, der ikke er nævnt:Her er tærskelværdierne for salt og mættet fedtrimelige, men sukker er stadig i overkanten af det ønskelige.

1

13

2

13

Figur 1: Eksempler på fødevarer, som med forslaget vil kunne opnå anprisninger

3

13

4

13

5

13

Figur 2: Flere eksempler på eksisterende fødevarer, som efter nuværende forslag vil opfylde ernæringsprofilerne

6

13

7

13

8

13

9

13

10

13

11

13

12

13

13

13