SAMLENOTATRådsmøde (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2009____________________________________________________________________1.Formandskabets arbejdsprogram for andet halvår af 2009- PræsentationKOM-dokument foreligger ikkeSide 3Forslag om optagelse og ikke-optagelse af aktivstoffer på bilag I i direktivet om plante-beskyttelsesmidler- Vedtagelse/Politisk enighedKOM (2009) 240KOM (2009) 241KOM (2009) 242KOM (2009) 244Side 6(Evt.) Forslag til Rådets forordning om afvigelse fra Rådets forordning (EF) nr.1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter ogom særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), forså vidt angår interventionsperioderne i 2009 og 2010 for smør og skummetmælkspulver- Præsentationdokument foreligger ikkeSide 6Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og SocialeUdvalg og Regionsudvalget om en sammenhængende strategi for europæisk landbrugs-forskning- PræsentationKOM (2008) 862Side 9

Formandskabets arbejdsprogram for andet halvår af 2009KOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.

Resumé

Det svenske formandskab har 3 overordnede prioriteter i rådet (landbrug og fiskeri): ”bæredygtigtfiskeri”, ”fødevarer og klima – globale udfordringer” og ”husdyrproduktion og dyresundhed”. Afde 3 prioriteter rangerer arbejdet med de utilsigtede konsekvenser af klimaændringerne højest. Deter dog særligt på fiskeriområdet, at der lægges op til vedtagelse af egentlige lovforslag med den nyefiskerikontrolforordning og TAC/kvoter for 2010. Formandskabets program forventes ikke i sig selvat have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.BaggrundSverige overtog den 1. juli 2009 formandskabet for EU. Formandskabstrojkaen består i andet halvåraf 2009 endvidere af de afgåede formandskabslande Frankrig og Tjekkiet.Programmet er sat på dagsordenen med henblik på præsentation på det kommende rådsmøde (land-brug og fiskeri) den 13. juli 2009.NærhedsprincippetDer redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagentil konkrete forslag.Formål og indholdFødevaresagerDrøftelserne om forslaget til revision af forordningen om nye fødevarer (novel food) vil fortsætteunder det svenske formandskab med henblik på at finde en løsning i andenbehandlingen af forsla-get. Novel food-reglerne omfatter godkendelse af nye fødevarer inden markedsføring heraf i EU.Ved nye produkter forstås i den nuværende forordning fødevarer og fødevareingredienser, der ikkehar været anvendt til konsum i nævneværdigt omfang i EU før maj 1997. Det svenske formandskabvil forsøge at få forslaget vedtaget i december 2009.Forhandlingerne om en ny forordning om de generelle mærkningsregler vil ligeledes fortsætte undersvensk formandskab. Forordningen vil erstatte en række direktiver, herunder det horisontale (gene-relle) mærkningsdirektiv samt næringsdeklarationsdirektivet. Det lægges op til en større revision afde gældende regler om næringsdeklaration, herunder at næringsdeklaration bliver obligatorisk, ogder åbnes for angivelsen af næringsdeklarationsoplysninger på forsiden af fødevarerne. Det svenskeformandskab håber at kunne afslutte første behandlingen af forslaget i december 2009 med vedta-gelse af en generel indstilling, da Europa-Parlamentets udtalelse først forventes at foreligge i januar3

2010. Det forventes ikke, at forslaget vil kunne vedtages i første behandling med Europa-Parlamentet, så også det spanske og belgiske formandskab vil skulle prioritere forslaget under deresformandskaber i 2010.Kommissionen igangsætter hen over sommeren arbejdet med at gennemgå lovgivningen på heleplantesundhedsområdet som opfølgning på de rådskonklusioner om emnet, der blev vedtaget i for-året. Dette arbejde forventes ikke afsluttet under svensk formandskab, men tidligst i foråret 2010.På plantesundhedsområdet har det svenske formandskab i øvrigt ikke planer om nye initiativer.LandbrugssagerDet svenske formandskab vil fortsætte arbejdet med forenkling af den fælles landbrugspolitik. Pårådsmødet i november vil der blive gjort status på arbejdet med de konkrete 39 forenklingsforslag,der er henvist til rådskonklusionerne fra maj 2009. Det er formandskabets ambition, at der for hvertenkelt forslag angives status for gennemførelse, videre proces og Kommissionens bemærkninger.Kommissionen forventes endvidere i november 2009 at præsentere et forenklingsforslag om tilpas-ning af landdistriktsforordningen for så vidt angår harmonisering af betalingsfrister.Klimaændringer og landbrug vil være et af hovedtemaerne under det svenske formandskab, og dervil være drøftelser på flere rådsmøder. Formandskabet lægger ikke op til vedtagelse af rådskonklu-sioner. Foruden det allerede offentliggjorte ledsagedokument om landbrug til hvidbogen om klimavil Kommissionen udarbejde et arbejdspapir om, hvordan de uhensigtsmæssige konsekvenser afklimaforandringerne bedst kan imødegås. Formandskabet vil på baggrund heraf udarbejde et doku-ment som grundlag for drøftelserne.Drøftelserne om den fremtidige landbrugspolitik efter 2013 vil fortsætte under det svenske for-mandskab i form af en drøftelse af den fremtidige landdistriktspolitik i oktober 2009. Formandska-bet lægger ikke op til en vedtagelse af rådskonklusioner.Det er uklart, hvorvidt forslaget om fødevarehjælp til socialt dårligt stillede personer kan afsluttesunder svensk formandskab, da der fortsat må forventes at være et blokerende mindretal i Rådetimod forslaget.Der forventes ikke debat om meddelelsen om støtte til landbrug i områder med naturbetingedeulemper under svensk formandskab, da fristen for medlemsstaters indsendelse af kort og simulerin-ger på baggrund af de foreslåede kriterier er sat til januar 2010. Muligvis vil Kommissionen præsen-tere en statusrapport om processen i slutningen af 2009.FiskerisagerGrønbogen om reform af den fælles fiskeripolitik blev fremlagt i april 2009, og der har været enførste drøftelse i Rådet i maj 2009. Reformen skal senest være vedtaget med udgangen af 2012.Ifølge Kommissionens tidsplan vil der være en konsultationsperiode med interessenter og offentlig-heden indtil udgangen af 2009. Kommissionen og Europa-Parlamentet forventes at afholde en kon-ference i efteråret 2009. Det svenske formandskab forventes ikke at foretage sig noget videre somfølge af den igangværende konsultationsproces. Det kan bemærkes, at Danmark har fremlagt en

regeringsrapport om den fremtidige fiskeripolitik i december 2008 med udgangspunkt i det senesteregeringsgrundlag.Forslaget om en ny fiskerikontrolforordning, der afløser den nuværende kontrolforordning, blevdrøftet på rådsmødet i juni 2009. Det svenske formandskab lægger op til at opnå politisk enighed pårådsmødet i oktober 2009. Formålet med forslaget er at konsolidere og forenkle den gældende lov-givning, men også at udvikle en ny harmoniseret tilgang til inspektion og kontrol, der dækker alleaspekter fra ”redskab til bord”, at udvikle en fælles kultur for efterlevelse af reglerne og at sikre eneffektiv anvendelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik.Forslaget om de generelle TAC/kvoter 2010 vil sandsynligvis blive fremsat i begyndelsen af no-vember 2009 med henblik på vedtagelse på rådsmødet i december 2009. Det svenske formandskabarbejder dels for, at forslaget skal fremsættes tidligere og dels for, at forslaget skal være udformet,så det kan vedtages under Lissabon-traktaten. Kommissionen vil generelt tage udgangspunkt i prin-cipperne i politikerklæringen om TAC/kvoter for 2010. Forslaget om TAC/kvoter for Østersøen2010 vil sandsynligvis blive fremsat i september med henblik på vedtagelse på rådsmødet i oktober2009. Der vil være en orientering om forhandlingerne med Norge på rådsmøderne i oktober og no-vember 2009.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om formandskabsprogrammet.KonsekvenserPræsentationen af formandskabsprogrammet forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller stats-finansielle konsekvenser.HøringProgrammet har været i skriftlig høring i Det Rådgivende Fødevareudvalg, §2-udvalget (landbrug)og §5-udvalget (fiskeri). Der er ikke indkommet høringssvar.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringens foreløbige generelle holdning er, at man fra dansk side vil tage de svenske prioriteterfor formandskabet til efterretning.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at Rådet vil tage præsentationen af programmet til efterretning.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

(Evt.) Forslag til Rådets forordning om afvigelse fra Rådets forordning (EF) nr.1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugspro-dukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmar-kedsordningen), for så vidt angår interventionsperioderne i 2009 og 2010 forsmør og skummetmælkspulverKOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.

Resumé

Det Europæiske Råd drøftede den 18.-19. juni 2009 markedssituationen for mælk. Det EuropæiskeRåd opfordrede Kommissionen til at foretage en dybtgående analyse indenfor 2 måneder og fore-lægge mulige foranstaltninger med henblik på stabilisering af markedet for mælk. Eventuelle foran-staltninger skal respektere resultaterne af sundhedstjekket. Kommissionen forventes på rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 13. juli 2009 at præsentere et forslag om forlængelse af perioden, hvorder kan foretages interventionsopkøb for smør og skummetmælkspulver. Kommissionens rapportmed en dybtgående analyse af markedssituationen for mælk kan eventuelt blive præsenteret på etekstraordinært rådsmøde.BaggrundDet Europæiske Råd opfordrede den 18.-19. juni 2009 Kommissionen til at foretage en dybtgåendeanalyse af markedssituationen for mælk indenfor 2 måneder og forelægge mulige foranstaltningermed henblik på stabilisering af markedet. Kommissionen forventes at fremsætte forslag til Rådetsforordning om fravigelse fra forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for land-brugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordnin-gen), for så vidt angår interventionsperioderne i 2009 og 2010 for smør og skummetmælkspulver.Forslaget om forlængelse af interventionsperioderne for smør og skummetmælkspulver forventesfremsat med hjemmel i TEF artikel 37, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter hø-ring af Europa-Parlamentet.

På grund af manglende udtalelse fra Europa-Parlamentet, kan forslaget ikke vedtages inden 31. au-gust 2009, og Kommissionen forventes derfor at forlænge intervention midlertidigt som en nødfo-ranstaltning i henhold til artikel 191 i Rådets forordning 1234/2007 (fusionsmarkedsordningen).Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2009 medhenblik på præsentation. Kommissionens rapport med en dybtgående analyse af markedssituationenfor mælk kan eventuelt blive præsenteret på et ekstraordinært rådsmøde.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet ertilgodeset.Formål og indholdDet Europæiske Råd drøftede den 18.-19. juni 2009 den nuværende situation på mælkemarkedet.Det Europæiske Råd opfordrede Kommissionen til at foretage en dybtgående analyse indenfor 2måneder og forelægge mulige foranstaltninger med henblik på stabilisering af markedet for mælkog mejeriprodukter. Eventuelle foranstaltninger skal respektere resultaterne af sundhedstjekket. Detforventes, at Kommissionen vil fremlægge analysen sidst i juli 2009. Kommissionen har på råds-møderne (landbrug og fiskeri) i 1. halvår 2009 løbende orienteret om markedssituationen for mælk.Kommissionen har foreløbigt tilkendegivet, at det er hensigten at forlænge perioden, hvori der kanforetages interventionsopkøb af smør og skummetmælkspulver. I henhold til rådsforordning1234/2007 er der mulighed for opkøb af smør og skummetmælkspulver i perioden 1. marts til 31.august. Under hensyntagen til markedssituationen for mejeriprodukter har Kommissionen meddelt,at den har til hensigt at forlænge denne periode ud over den 31. august 2009. Det forventes, atKommissionen vil foreslå en forlængelse af perioden, hvor der kan opkøbes smør og skummet-mælkspulver ved licitation fra september frem til sandsynligvis februar 2010.Afregningspriserne til mælkeproducenterne i EU har været faldende i en længere periode. Gennem-snitsprisen er p.t. på ca. 24 cent/kg. (ca. 1,80 kr.), men det dækker over betydelige forskelle mellemmedlemsstaterne.Der kan i EU opkøbes smør og skummetmælkspulver til forudfastsatte priser til interventionslagreinden for perioden 1. marts til 31. august og inden for mængdemæssige begrænsninger på 30.000tons for smør og 109.000 tons for skummetmælkspulver. Hvis den mængdemæssige begrænsningnås, har Kommissionen mulighed for at fortsætte opkøb til intervention, men herefter fastsættesprisen ved licitation. Da denne kvote i 2009 hurtigt blev opbrugt, har Kommissionen fortsat inter-vention ved licitation. I realiteten har Kommissionen dog sat en minimumspris for licitationerne,der ligger meget tæt på de priser, som gjaldt for mængderne til fast pris.P.t. er interventionslageret for smør på 81.200 tons og for skummetmælkspulver 203.000 tons.Grundet markedssituationen er der fortsat markedsaktører, som ønsker at afsætte smør og skum-metmælkspulver til intervention uanset, at den forordningsfastsatte opkøbsperiode nærmer sig sinafslutning. Kommissionen har oplyst, at det er hensigten at gøre opkøb muligt ud over den 31. au-gust 2009.7

UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse forventes at kunne foreligge i oktober 2009.KonsekvenserEn forlængelse af interventionsperioden vil have konsekvenser for EU’s budget.HøringSagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug), hvilket har medført følgende hørings-svar:Landbrug & Fødevarer støtter på baggrund af den aktuelle markedssituation for mælk og mejeri-produkter Kommissionens forslag. Landbrug & Fødevarer vurderer, at en meget væsentlig værdived at gennemføre forslaget er, at det vil give et klart signal til markedet om, at der ikke vil skeyderligere prisfald i interventionsperioden. Derfor er det også Landbrug & Fødevarer’s vurdering,at det ikke vil føre til en meget stor forøgelse af interventionsmængderne.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen arbejder for, at markedsinstrumenter som intervention og prisstøtte enten ophører elleropretholdes på et minimum som et reelt sikkerhedsnet. Regeringen vil endvidere modsætte sig enudskydelse af gennemførelsen af centrale dele af sundhedstjekket, således at strategien for afviklingaf mælkekvoterne ligger fast. Regeringen vil tage Kommissionens rapport med en dybtgående ana-lyse af markedssituationen for mælk til efterretning.Generelle forventninger til andre landes holdningEn lang række medlemsstater er bekymrede over udviklingen i mælkesektoren, hvorfor der forven-tes bred tilslutning til forslaget i Rådet. Der har i løbet af 1. halvår 2009 været en række drøftelserpå rådsmøderne (landbrug og fiskeri) af markedssituationen for mælk, hvor særligt Tyskland harønsket at iværksætte en række støttetiltag samt udskyde forøgelsen af mælkekvoter, som fastlagtmed sundhedstjekket i november 2008.Det Europæiske Råd drøftede endvidere den 18.-19. juni 2009 den nuværende situation på mælke-markedet. Det Europæiske Råd opfordrede Kommissionen til at fremlægge en dybtgående markeds-analyse inden for de næste to måneder, der omfatter eventuelle muligheder for at stabilisere mæl-kemarkedet og samtidig respekterer resultatet af sundhedstjekket.Tidligere forelæggelse for EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske ogSociale Udvalg og Regionsudvalget om en sammenhængende strategi for euro-pæisk landbrugsforskningKOM (2008) 862Nyt notat.

Resumé

Formålet med Kommissionens meddelelse er at give en oversigt over udviklingen i den landbrugs-relaterede forskning inden for Fællesskabet samt pege på strategiske tiltag, der vurderes ønskelige ilandbrugsforskningen i medlemsstaterne og i samordningen på fællesskabsplan af denne forskningunder hensyn til den fælles landbrugspolitiks mål. Kommissionens meddelelse redegør for en rækkeforanstaltninger og mekanismer, som navnlig er iværksat på foranledning af Kommissionens Ståen-de Komité for den Landbrugsrelaterede Forskning (SCAR) efter, at Komitéen blev revitaliseret medet nyt og bredere mandat fra Rådet i 2005. Meddelelsen peger endvidere på yderligere mulighederfor intensivering og effektivisering af det europæiske forskningssamarbejde.BaggrundKommissionen har ved KOM(2008)862 af 15. december 2008 fremlagt en meddelelse til Rådet,Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Ensammenhængende strategi for europæisk landbrugsforskning. Meddelelsen er oversendt til Rådetden 22. december 2008 i en dansk sprogudgave.Ifølge artikel 11 i Rådets forordning (EØF) nr. 1728/74 af 27. juni 1974 skal Kommissionen medregelmæssige mellemrum forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en meddelelse om samordningenaf landbrugsforskningen.Meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2009 med hen-blik på drøftelse.NærhedsprincippetDer er tale om en meddelelse og ikke om forslag til egentlige retsakter. På denne baggrund erspørgsmålet om nærhedsprincippet ikke relevant.Formål og indholdMeddelelsen har til formål at påvise de aktuelt opnåede resultater samt en række nye udfordringerfor det europæiske forskningssamarbejde på fødevare- og landbrugsområdet. Endvidere peger rede-gørelsen på behovet for en fornyet forskningsdagsorden samt på aktuelle muligheder, instrumenterog strategier for en yderligere intensivering af forskningssamarbejdet på de landbrugsrelateredeområder.Kommissionen peger i sin argumentation på, at den forskning, der drives for at opfylde de sam-fundsmæssige behov på fødevare- og landbrugsområdet stadig i for høj grad er opsplittet, dårligtkoordineret og præget af utilstrækkelige investeringer og en manglende kritisk masse. Endvidere

peger Kommissionen på, at medlemsstaterne ofte ikke har tilstrækkelige ressourcer eller kapacitettil at udføre den nødvendige forskning og politikudvikling alene.Et øget samarbejde mellem de nationale forskningsprogrammer har høj prioritet i etableringen af eteuropæisk forskningsrum (ERA). Specielt fremhæves ERA-netordningen som en effektiv rammefor etablering af samarbejdsnet mellem nationale programmer, ministerier og finansieringsorganerpå tværs af alle videnskabelige sektorer.Selv om der er etableret en række ERA-net, der er relevante for landbrugsforskningen, drøftedeRådet i november 20041, at samarbejdet på dette område ville nyde godt af en mere strukturerettilgang, og at Kommissionens Stående Komité for den Landbrugsrelaterede Forskning (SCAR) bur-de undersøge spørgsmålet nærmere.Der er i de senere år opnået betydelige fremskidt i forskningskoordineringen i Europa, herunder iudviklingen med dannelse af ERA-Net, som i øjeblikket nyder godt af et betydeligt momentum.Hertil kommer, at Rådet i december 20082støttede indførelse af en ny ordning med fælles forsk-ningsprogrammering i relation til væsentlige forskningsudfordringer af samfundsmæssig europæiskog global karakter, tages et skridt videre end ERA-netordningen. I den sammenhæng lægges der inoget større skala op til et direkte samarbejde mellem medlemsstaternes offentlige programmer omudformning af fælles visioner, strategiske forskningsdagsordener og sammenlægning og/eller koor-dinering af ressourcer med henblik på at gribe særlige områder an i fællesskab. Kommissionenfremhæver, at en kritisk masse af offentlige forskningstiltag især vil gøre det nemmere at løse størresamfundsproblemer i forbindelse med for eksempel klimaændringer, energikrisen og fødevarefor-syninger.Kommissionen giver udtryk for, at SCAR anses som en mulig netværksstruktur på vejen til gen-nemførelsen af den ny fælles programmeringsproces, som vil blive forhandlet på plads i løbet af2009-2010 og gennemført fra udgangen af 2010. Der er nedsat en særlig High Level gruppe medhenblik på udvælgelse af de fælles programmeringsforslag, der skal forelægges for Rådet og Euro-pa-Parlamentet. Her er fødevareforskningen i spil sammen med alle forskningsområder og udfor-dringer for forskningen, forudsat de opfylder betingelserne for fælles programmering, herunder atde udgør store udfordringer af samfundsmæssig europæisk og global karakter. Det forventes, at 3-4emner (samfundsmæssige udfordringer) vil blive udvalgt som egnede for fælles programmering,idet der allerede er udvalgt ét (relativt snævert, og derfor muligvis atypisk) emne (Alzheimers). Selvom detaljerne ikke er på plads endnu, forventes fælles programmering at blive finansieret både afnationale forskningsmidler (på frivillig basis) og via EU-forskningsmidler.I SCAR har man fokuseret på tre mulige emner, som i givet fald kan fremsættes som fælles pro-grammeringsforslag, for så vidt angår fødevareforskningen: 1) Jordbrug (Jordbrugsproduktion) irelation til Klimaforandringer og -tilpasning, 2) Fødevarer/Sundhed samt 3) Verdens fødevarefor-syning. Sagen vil blive drøftet i efteråret 2009.1

Foruden at fremhæve SCAR og det landbrugsrelaterede fødevareområde som værende velforberedttil at medvirke i den nye fælles programmeringsproces, fremhæver Kommissionens meddelelse enrække af de resultater i relation til koordinering af den landbrugsrelaterede forskning, som alleredeer opnået på baggrund af SCAR’s arbejde, herunder blandt andet:SCAR’s bestræbelser for øget forskningskoordinering inden for hele fødevarekæden og dæk-kende alle forskningsområder i den europæiske videnbaserede bioøkonomi (bortset fra fiskeri-forskningen der har sine egne samarbejdsstrukturer).Nedsættelse af forskningskoordinerende (CWG) grupper under SCAR på stadig flere væsentligefelter og med stadig flere funktioner. Danmark deltager i en række af de mest centrale gruppersarbejde, og det var en dansk koordineret CWG-gruppe, som for nylig førte til Kommissionensgodkendelse af det dansk koordinerede ERA-Net ICT-Agri, nu med 20 deltagende lande.Indførelse af en regelmæssig fremsynsproces, som i stigende grad forventes at danne grundlagfor prioriteringen af den landbrugsrelaterede forskning i Europa – og som formentlig i stigendegrad kommer til at udgøre grundlaget for forskningsstrategiske initiativer – samt grundlag forpolitiske anbefalinger/beslutninger - på centrale områder, herunder for eksempel på områdersom klima og energi i relation til jordbrugEtablering af (nye) samarbejdsstrukturer i relation til etablering og udnyttelse af forskningsin-frastruktur for den landbrugsrelaterede forskning, idet det eksisterende infrastruktursamarbejdepå forskningsområdet hidtil kun i ringe grad har omfattet initiativer i relation til landbrugsforsk-ningen.Allerede længe inden Rådets og Europa-Parlamentets beslutning om valg af emner for fællesprogrammering, der efter den foreliggende plan finder sted i 2010, nedsatte SCAR særligeCWG-grupper og anbefalet yderligere ERA-Net. Disse forskningskoordinerende grupper er ivæsentlig grad nedsat på områder, der vurderes at udgøre væsentlige udfordringer for fødevare-og landbrugssektoren og landdistrikterne i Europa, hvilket i sig selv vil kunne forbedre forud-sætningerne for deltagelse i fælles programmeringsprocessen.

Ifølge Landbrug & Fødevarer er der et stort behov for at samarbejde om forskning i hele fødevare-kæden fra jord til mave. Ikke mindst bør der være fokus på hele fødevaresektorens konkurrencedyg-tighed. Det kræver blandt andet øget fokus på forskning i ny teknologi til primærproduktion og for-arbejdningsindustri. Landbrug & Fødevarer fremhæver blandt andet de mulige synergieffekter mel-lem et samspil mellem Kommissionens store satsninger på produktionsteknologier bredt og en merespecifik satsning på fødevareteknologi.Landbrug & Fødevarer finder, at de valgte emner til fælles programmering synes alt for brede ogufokuserede. I et forslag til fokusering på områder af stor betydning for samfund og erhverv foreslåsfølgende 4 indsatsområder: "bæredygtig fødevareproduktion" og "forebyggende ernæring", ”tekno-logi i fødevarekæden” samt ”fødevaresikkerhed og kvalitetskontrol”. I enhver indsats bør der værefokus er på hele kæden – både landbrugsforskning og fødevareforskning". Det er vigtigt, at land-brugsforskningen bliver relateret til den fokus, der er for den øvrige fødevareforskning. For eksem-pel ”Bæredygtig fødevareproduktion” som handler om hvordan råvaren produceres i forhold til kva-liteter i råvaren, særlige kvalitetsparametre i forhold til forarbejdning og forædling og det omgiven-de miljø. ”Teknologi i Fødevarekæden” handler om, at der i hele værdikæden er der brug for tekno-logiske løsninger og muligheder, som giver bedre udnyttelse af råvarer, nye forarbejdningsmulighe-der, et godt arbejdsmiljø og nye og bedre produkter. Udvikling af ny teknologi bygger på en proces-forståelse i hele kæden med respekt for samspillet mellem teknik og biologi set i relation til f.eks.fødevaresikkerhed, ernærings- og sundhedsmæssig kvalitet og ressourceforbrug.Endelig nævner Landbrug & Fødevarer, at der i relation til klimaforskning er behov for en stærkprioritering af forskning i forebyggelse af klimaproblemer. Her spiller landbrug og fødevareindustrien væsentlig rolle, dels som leverandør af klimaneutral energi og materialer, dels i relation til re-duktion af klimabelastningen gennem anvendelse af ny viden og teknologi.KonsekvenserMeddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, administrative eller lovgivningsmæssige konse-kvenser.Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark har generelt støttet Kommissionens bestræbelser for opbygningen af Det EuropæiskeForskningsrum med henblik på at opnå en styrkelse af den europæiske forskningskapacitet. Netopfor så vidt angår den fødevare- og landbrugsrelaterede forskning står Danmark relativt stærkt og vilderfor kunne drage fordel af et yderligere samarbejde på europæisk niveau.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer kan forventes en bred tilslutning til Kommissionens strategi, som den er beskrevet i meddelel-sen.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgMeddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens ledsagedokument til hvidbogen tilpasning til klimaændringer: eteuropæisk handlingsgrundlag: tilpasning til klimaændringer: en udfordring forEU’s landbrug og landdistrikterKOM (2009) 147Nyt notat.

Resumé

Kommissionens dokument om klimaændringer og landbrug, der ledsager hvidbogen om klimaæn-dringer, beskriver klimaændringernes effekt på landbrugets produktionsforhold. Behovet for tilpas-ning af EU’s landbrug til klimaændringer undersøges, den fælles landbrugspolitiks bidrag til til-pasningerne beskrives og mulige retningslinjer for fremtidig handling undersøges.BaggrundKommissionen har ved KOM(2009)147 af 1. april 2009 fremlagt hvidbogen – tilpasninger til kli-maændringer: et europæisk handlingsgrundlag. Hvidbogen ledsages af Kommissionens dokumentom tilpasning til klimaændringer: en udfordring for EU’s landbrug og landdistrikter. Hvidbogen eroversendt til Rådet den 17. april 2009 i en dansk sprogudgave.Ledsagedokumentet er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2009 medhenblik på præsentation og udveksling af synspunkter.NærhedsprincippetDer er tale om et ledsagedokument til en hvidbog og ikke om forslag til egentlige retsakter. På den-ne baggrund er spørgsmålet om nærhedsprincippet ikke relevant.Formål og indholdKommissionen har med hvidbogen fremlagt et udspil, der skal ruste EU bedre til klimaændringerne.Baggrunden er, at klimaændringerne inden for de næste 50 år risikerer at få alvorlige følger for enrække vigtige økonomiske sektorer – herunder landbruget. Rådet vedtog endvidere konklusioner omhvidbogen på rådsmødet (miljø) den 25. juni 2009.I de fleste medlemsstater opleves stadig hyppigere og kraftigere udsving i ekstreme vejrforhold somindikatorer på igangværende klimaforandringer, og det forventes at få stadig alvorligere konsekven-ser for fødevareproduktionen og -forsyningssikkerheden i fremtiden. Ændrede nedbørsforhold ogfordampning har stor betydning for vandhusholdningen, og dermed de fremtidige vandressourcer,som skal forsyne landbruget, og desuden industrien samt befolkningens krav til rekreative områder.I Kommissionens ledsagedokument: tilpasning til klimaændringer: en udfordring for EU’s landbrugog landdistrikter gennemgås de forventede effekter af de klimaændringer, der påvirker landbruget iEU. De generelle klimatendenser er:Stigende CO2- og ozonniveauer i atmosfæren.Stigende temperaturer på tværs af Europa.Den årlige nedbør vil stige, ligesom der vil blive større udsving mellem sæsoner og størrefordampning.13

Kommissionen fremhæver effekterne for landbrugssektoren i de vestlige og atlantiske områder,herunder Danmark:De forventede stigninger i gennemsnitstemperaturen vil i vestlige og atlantiske områder væ-re mere moderate end i andre regioner. En stigende temperatur (1-3oC) kan i Danmark ogNordeuropa forlænge vækstsæsonen og græsningsperioden for kvæg mm., potentielt øgeudbyttet for en række afgrøder og minimere risikoen for nattefrost. Omvendt forventes tem-peraturstigningen under fugtige forhold at øge mængden af en række skadegørere.Ekstreme vejrtilfælde med skybrud og oversvømmelser er projekteret til at blive mere al-mindelige pga. varmere temperaturer og øget nedbør samt højere intensitet i nedbøren. Hyp-pigere forekomster af kraftige regnskyl kan medføre oversvømmelse af landbrugsjorder,jorderosion og overfladeafstrømning af næringsstoffer.Sommerperioden forventes at blive mere tør og varm, hvorfor pres på vandressourcerne idenne periode vil kunne betyde konflikter mellem landbrugssektorens og andre sektorersvandbehov. Desuden vil et stigende havniveau betyde store problemer for lavtliggende land-brugsområder.Kommissionen afdækker i ledsagedokumentet behovet for tilpasning af EU’s landbrug tilklimaændringer, beskriver den fælles landbrugspolitiks bidrag til tilpasningerne og undersø-ger mulige retningslinjer for fremtidig handling. Formålet er at involvere medlemsstaternesamt landbrugssektoren yderligere i en debat om behovet for tilpasningstiltag som følge afklimaændringerne.Kommissionen foreslår konkret i ledsagedokumentet, at tilpasning på sektorniveau kan omfattefølgende tiltag:Udpegning af, hvilke områder og sektorer der er sårbare, og vurdering af, om klimatenden-serne gør det nødvendigt og hensigtsmæssigt at skifte til andre afgrøder og sorter.Støtte til landbrugsforskning og forsøgsproduktion med henblik på valg af den bedste afgrø-de og udvikling af de bedste sorter til de nye vilkår.Opbygning af tilpasningsevne ved at skabe opmærksomhed og levere relevant driftsøkono-misk information og rådgivning.Flere investeringer i effektivisering af vandingsinfrastrukturen og udvikling af teknologi tiludnyttelse af vand samt forvaltning af vandressourcerne.Udarbejdelse af vandingsplaner, der bygger på en omhyggelig vurdering af konsekvenser,fremtidige vandressourcer og forskellige brugeres vandbehov samt afvejning af udbud og ef-terspørgsel.Udvikling af risiko- og krisestyringsinstrumenter til håndtering af de økonomiske konse-kvenser af klimainducerede begivenheder.Udtalelser14

Europa-Parlamentet skal ikke høres.KonsekvenserLedsagedokumentet har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.HøringSagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug), hvilket har givet anledning til følgendebemærkninger:Landbrug & Fødevarer bemærker, at landbrugs- og fødevareproduktionen er en af de sektorer, derbliver hårdest ramt af et ændret klima. Landbrug & Fødevarer finder det derfor helt afgørende, atder sættes fokus på fødevareproduktionens tilpasning til ændrede klimatiske forhold, og at fødeva-reforsyningen kommer i første række, når der skal prioriteres tiltag, der bidrager til klimatilpasning.Ifølge FN's generalsekretær skal den globale produktion af fødevarer øges med 50 % frem til 2030for at følge med den stigende efterspørgsel – og med et stigende velstandsniveau, stilles der krav tilfødevareproduktionen. Det er derfor nødvendigt at tilpasse samfundet til at håndtere effekterne afklimaforandringerne, som vil ses i de kommende årtier, så fødevareproduktionen kan opretholdes pået effektivt niveau. Dette gælder ikke mindst i forhold til vand-, transport- og energiinfrastrukturen.Overordnet mener Landbrug & Fødevarer, at klimatilpasning er helt essentiel og bør gennemføres iforbindelse med reduktion i udledningen af drivhusgasser, således at der kan opnås synergieffekter.Det gælder for fødevareerhvervet, at reduktionstiltag ofte overlapper med klimatilpasningstiltag,hvorved der opstår en række synergieffekter. Synergieffekter mellem reduktioner og tilpasning erhelt afgørende at stile efter, når det handler om landbrugets klimaindsats. Følgedokumentet påpegeri afsnit 5.4, at der kan opstå konflikter mellem de forskellige målsætninger ved forskellige tiltag,hvorfor der er behov for yderligere afdækning af, hvilke tiltag der med fordel kan implementeres ilandbrugssektoren.Ifølge Landbrug & Fødevarer kan klimaændringernes globale effekter på landbruget og fødevare-forsyningen potentielt bidrage til store ændringer på verdensmarkedet. Fødevareerhvervet vil bliveet endnu mere usikkert erhverv, hvilket får alvorlige konsekvenser både for landmænd og producen-ter, men også for forbrugerne. Denne situation skal håndteres på EU eller internationalt niveau.Endvidere vil fødevareproduktion blive forbundet med større økonomisk usikkerhed for landmæn-dene. Derfor er det vigtigt at skabe gode rammer for, at landmændene kan udvikle alternative ind-komstmuligheder på landet, herunder produktionen af vedvarende energi og økosystemtjenester.Klimaændringerne vil for landbruget medføre konsekvenser for afsætningsmuligheder, afgrødevalg,kunstvanding, dyrkningsformer, husdyrproduktion, energipriser, energiproduktion m.v. Til håndte-ring af disse opgaver skal det sikres, at de nødvendige EU-midler er til stede. Derfor er Landbrug ogFødevarer helt enig i, at for eksempel den fælles landbrugspolitik, bør spille en væsentlig rolle irelation til klimatilpasning i landbruget. Sikring af en bedre sammenhæng mellem landbrugs-, mil-jø- og klimapolitikken, er grundlaget for, at fødevareerhvervet kan bidrage til løsningen af væsent-lige samfundsopgaver, for eksempel i forhold til klima- og energipolitikken.

Landbrug & Fødevarer har i forbindelse med sundhedstjekket af landbrugspolitikken, foreslået, atlandbrugsbudgettet fremover i stigende grad skal målrettes ”aktive investeringer”, hvilket betyder,at EU’s landbrugsudgifter i fremtiden især skal anvendes til at sikre, at EU’s natur- og miljømæssi-ge ressourcer beskyttes i samspil med landbrugsproduktionen; og at EU’s landbrugs- og fødevare-sektor gennem satsning på forskning, innovation, eksportfremme m.v. fortsat vil være konkurrence-dygtig på såvel det interne som på det globale marked. Klimatilpasning kan med fordel være en delaf dette.Ifølge Landbrug & Fødevarer kan landmanden ikke forventes selv at håndtere klimaændringernesindvirkning på fødevareproduktionen, hvorfor han må sikres den fornødne hjælp og vejledning.Følgedokumentet anerkender det øgede behov for landbrugsrådgivning. Danmark har et veludvikletnetværk af landbrugskonsulenter, som kan træde til, når der opstår nye udfordringer i fødevarepro-duktionen – også i relation til ændrede klimatiske betingelser for fødevareproduktionen. De danskeerfaringer med landbrugsrådgivning kan med fordel spredes som best-practise eksempel.Landbrug & Fødevarer anfører, at opretholdelse af økosystemer er et vigtigt forsvar mod klimaæn-dringernes effekter. I landbruget er kulstofbinding i jorden et tiltag, som bidrager både til reduktioni udledningen af drivhusgasser og til klimatilpasning, da kulstof i jorden virker som jordforbed-ringsmiddel. Det kan dog være forbundet med betydelige omkostninger for landmanden, at skulleøge eller blot opretholde jordens kulstofindhold, hvorfor dette væsentlige tiltag skal understøttes affinansielle mekanismer. Eksempelvis kan man forestille sig, at landmanden kompenseres for denmængde kulstof, der bindes i jorden.Landbrug & Fødevarer savner en beskrivelse af tilpasning til den øgede vinternedbør. Landmænde-ne i hvert fald i Nordeuropa får behov for bedre vandafledning fra markerne. Det vil sige øget af-vandings- og drænkapacitet, nydræning af nogle arealer, hvor det ikke tidligere har været nødven-digt og omdræning af mange arealer med gamle dræn med utilstrækkelig kapacitet. Dræning ogafvanding bliver helt sikkert et tilpasningsområde – og der er behov for forskning, udvikling ogdemonstration i, hvordan dræning foretages mest intelligent, således at det modvirker udledning afuønskede stoffer. Nogle vandløbsnære arealer skal ud af dyrkning – og der vil så blive plads tiloversvømmelser. Men på de vandløbsnære arealer, der fortsat er i dyrkning, er det vigtigt, at vand-føringskapaciteten i vandløbene er tilstrækkelig til at oversvømmelser på disse arealer undgås.Endelig bør tilpasning på bedriftsniveau medtage læplantning (og mindre træplantninger i det åbneland). Læplantning er og vil i endnu højere grad blive et vigtigt virkemiddel mod ekstreme vejr-hændelser som storme og regnstorme. I øvrigt kan nævnes, at jorderosion på grund af øget nedbørog kraftigere nedbørshændelser kan modvirkes gennem læplantning, etablering af bræmmer og til-pasning af dyrkningspraksis.Der er generelt et stort behov for at styrke forskning og udvikling i forhold til klimatilpasning indenfor fødevareproduktion med henblik på at fremtidssikre fødevareforsyningen. Landbrug & Fødeva-rer deltager gerne i udpegningen af konkrete områder.Landbrug & Fødevarer henviser i øvrigt til tidligere høringssvar vedrørende hvidbogen om klima-tilpasning.16

Regeringens foreløbige generelle holdningDen danske regering fremkom i marts 2008 med en strategi for klimatilpasning, og Danmark erdermed et af de forholdsvis få lande i EU, der allerede har en national klimatilpasningsstrategi.På landbrugsområdet peger hvidbogen på mange af de områder, der allerede er en del af den natio-nale klimatilpasningsstrategi.Regeringens klimatilpasningsstrategi peger blandt andet på, at konsekvenserne af klimaændringernekan medføre et behov for tilpasning af eksisterende regulering med henblik på opfyldelsen af demiljøpolitiske målsætninger. Et ændret nedbørsmønster anses desuden for at ville ændre behovet fordræning og vanding. En informationsindsats rettet mod erhvervet og rådgivningstjenesten vil værecentral for at fremmead hoctilpasning. Desuden peger regeringen på tværgående indsatsområder,som en tværgående informationsindsats, samt en forskningsfaglig strategi der blandt andet indebæ-rer etablering af et Koordinationsforum samt et Videnscenter for Klimatilpasning.Hvidbogens anbefalinger på landbrugsområdet ligger i tråd med den danske regerings anbefalinger,men fører dem videre ud i et EU perspektiv. I og med at landbrugssektoren er et af de områder derhænger tæt sammen på EU plan, vil EU-koordinerede tiltag på dette område kunne styrke de natio-nale bestræbelser.Regeringen er enig i, at landbrugets muligheder for at medvirke til at opretholde og genskabe kli-mamodstandsdygtige økosystemer – såkaldt grøn infrastruktur, bør undersøges, således at hvidbo-gen kan bidrage til at bevare vand og landressourcer på en omkostningseffektiv måde. Denne til-gang kan resultere i en række win-win situationer, der, foruden en positiv effekt på økosystemer,kan vise sig at være mere omkostningseffektive end traditionelle infrastruktur anlægsforanstaltnin-ger.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er en generel positiv holdning til hvidbogen og ledsagedokumentet fra de øvrige medlemsstater.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgUdkast til rådskonklusioner om hvidbogen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19.juni 2009 forud for rådsmødet (miljø) den 25. juni 2009, jf. samlenotat oversendt den 10. juni 2009.Der er oversendt grundnotat om hvidbogen til Folketingets Europaudvalg den 7. maj 2009.

Resumé

Forslaget indebærer en revision og sammenskrivning af den eksisterende EU-lovgivning om mærk-ning af fødevarer og næringsdeklaration. Forordningen finder anvendelse for alle former for føde-vareinformation, og for alle fødevarer der skal markedsføres i EU. Dog omfatter den ikke de verti-kale mærkningsregler (f.eks. vinmærkning), som vil blive bibeholdt.De væsentligste ændringer er en forenkling og opdatering af de horisontale mærkningsregler bl.a.ved, at der skabes fælles rammer og fælles grundlag for både mærkning af færdigpakkede fødevarerog andre former for formidling af fødevareinformation. Forslaget introducerer desuden et antal nyekrav, herunder om obligatorisk næringsdeklaration på forsiden af en fødevares pakning.Forslaget forventes samlet set ikke at indvirke på beskyttelsesniveauet i Danmark.BaggrundKommissionen har med KOM (2008) 40 af 30. januar 2008 fremsat forslag til Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om fødevareinformation (dvs. mærkning m.v.) til forbrugerne. Forslaget eroversendt til Rådet i dansk sprogudgave den 20. februar 2008.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 95 og skal behandles efter proceduren for fællesbeslutningstagen i TEF artikel 251.Rådet forventes at kunne vedtage en generel indstilling på rådsmødet i december 2009. Det forven-tes ikke, at der kan opnås enighed om forslaget i en 1. behandling med Europa-Parlamentet.NærhedsprincippetForslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet det sammenskriver ogreviderer eksisterende EU-regler. Det anses generelt som nødvendigt, at reglerne om fødevarein-formation er harmoniserede, således at det sikres, at forbrugerne kan træffe informerede valg påtværs af grænserne, og at det indre marked for fødevarer fungerer uden hindringer.Formål og indholdKommissionens overordnede formål med forslaget er at sikre et højt niveau for beskyttelse af for-brugernes sundhed og garantere deres ret til information ved at fastlægge generelle principper om,og krav til fødevareinformation.Med forslaget vil Kommissionen konsolidere og modernisere de gældende mærkningsbestemmelseri Fællesskabet.Generelle mærkningsbestemmelserKommissionen søger at samle de gældende horisontale mærkningsbestemmelser i ét regelsæt, derskaber fælles rammer og fælles grundlag for både mærkning af færdigpakkede fødevarer og andreformer for formidling af fødevareinformation. For ikke-færdigpakkede fødevarer er det op til med-lemsstaterne at fastlægge regler om mærkning, med den undtagelse, at der altid skal oplyses omindhold af allergene ingredienser. Størstedelen af de gældende vertikale regler, såsom mærknings-bestemmelser medtaget i varestandarder, berøres ikke af forslaget.18

Forslaget indebærer, at de vigtigste

obligatoriske mærkningsoplysninger

bibeholdes, herunder:fødevarens betegnelse,ingrediensliste,datoen for mindste holdbarhed / sidste anvendelsesdato,særlige opbevarings- og anvendelsesforskrifter,oprindelsesland ogalkoholindhold af drikkevarer, der indeholder mere end 1,2 volumeprocent alkohol.Som noget nyt vil næringsdeklarationen blive obligatorisk. Ligeledes er det nyt, at mærkning medindhold af allergene ingredienser indgår i listen over obligatoriske angivelser for ikke-færdigpakkede fødevarer. Forslaget indeholder krav om supplerende oplysninger for specifikke typer eller kategorier af fødevarer, der har særlige egenskaber/karakteristika. Ændring af listen overobligatoriske oplysninger og fastsættelse af undtagelser i ekstraordinære tilfælde vedtages i komité-procedure.Forslaget introducerer desuden et antal nye elementer, blandt andet med hensyn til udformningen afde obligatoriske oplysninger. Mærkningen skal udformes, så der sikres en betydelig kontrast mel-lem de trykte oplysninger og baggrunden, og i skriftstørrelse på mindst 3 mm på emballager ellerbeholdere, hvis største yderflade måler over 10 cm2. Endvidere foreslår Kommissionen, at alkohol-holdige drikkevarer skal være omfattet af kravet om ingrediensmærkning, med undtagelse af øl, vinog spiritus.Forslaget indebærer som i dag at fødevarer skal være mærket med oprindelse, hvis undladelse herafkan vildlede forbrugeren. Kommissionen foreslår, at der opstilles nærmere kriterier for, hvornår dernormalt vil være tale om et sådant krav.NæringsdeklarationFor så vidt angår næringsdeklaration lægger forslaget op til en større revision af de gældenderegler med det formål, at næringsdeklarationens effektivitet bliver styrket med henblik på atstøtte forbrugeren i at vælge en afbalanceret kost. Næringsdeklaration skal i henhold til forslagetgøres obligatorisk med visse undtagelser, og indeholde oplysning om energi, fedt, mættet fedt,kulhydrater (med særlig angivelse af sukkerarter) og salt. Det vil betyde, at den nuværende forenk-lede næringsdeklaration udvides til at omfatte mættet fedt, sukker og salt. Protein vil derimod ikkelængere være omfattet.Med forslaget vil det blive tilladt at supplere næringsdeklarationen med indholdet af nærings-stofferne transfedt, enkeltumættet fedt, flerumættet fedt, polyoler, stivelse, kostfibre, proteinsamt vitaminer og mineraler, såfremt de indgår i en betydelig mængde i fødevaren. Hvis indholdetaf en eller flere af de nævnte næringsstoffer anprises på varen, vil det være obligatorisk at nærings-deklarere det pågældende stof. Kommissionen tildeles beføjelsen til at ændre listerne overobligatoriske og supplerende oplysninger, herunder i næringsdeklarationen.Der lægges i forslaget op til, at de obligatoriske oplysninger i næringsdeklarationen skal væreanført på forsiden af en fødevares pakning. De næringsstoffer, der frivilligt kan næringsdeklare-19

res, kan anføres separat et andet sted på pakken, idet de dog skal præsenteres samlet og om muligt ien tabel, hvis de ikke optræder på forsiden af pakken.Kommissionen foreslår, at næringsdeklarationen som udgangspunkt anføres pr. 100 g/ml. Hvis næ-ringsdeklarationen er angivet pr. 100 g/ml, kan der suppleres med oplysninger om indholdet pr.portion, såfremt det klart fremgår, hvor mange portioner produktet indeholder. Det er dog muligtaleneat angive oplysningerne pr. portion, hvis fødevaren er pakket som én portion. Kommissionens for-slag lægger endvidere op til, at regler om alene at anvende portionsstørrelse i næringsdeklarationenkan vedtages i komité-procedure for de fødevarer, der sælges i pakninger, der indeholder flere por-tioner, og som dermed ikke er færdigpakket som enkeltportioner.Med forslaget indføres et nyt koncept for angivelse af næringsstofindhold, idet varens indhold(pr. 100 g/ml eller pr. portion) af energi og visse næringsstoffer tillige skal angives i forholdtil et fastsat referenceindtag, der henviser til et vejledende dagligt indtag. Formålet med dennetype mærkning er at vise, hvor meget den pågældende fødevare giver forbrugeren af energi,fedt, sukker, salt osv. i forhold til et samlet indtag af mad og drikke på én dag (referenceindtaget).Referenceværdierne fastsættes i et bilag til forordningen, som kan ændres i komitéprocedure. Dennemærkningsform er kendt som ”GDA-mærkning”.Forslaget åbner flere steder for vedtagelse af

supplerende nationale bestemmelser.

Somsupplement til de obligatoriske mærkningskrav vil medlemsstater kunne kræve supplerende obliga-toriske oplysninger om specifikke typer eller kategorier af fødevarer, der er begrundet i særlige be-skyttelsesværdige hensyn. Med hensyn til ingrediensmærkning af alkoholholdige drikkevarer kanmedlemsstater desuden opretholde nationale bestemmelser, indtil der vedtages fællesskabsbestem-melser. Medlemsstaterne har fortsat beføjelsen til at fastsætte nærmere regler for mærkning af ikke-færdigpakkede fødevarer.Herudover vil det i henhold til forslaget være tilladt på nationalt plan at udforme frivillige ordningerom næringsdeklarationens udtryksform og præsentationsmåde. Formålet er, at der på sigt kanudvikles en ”best practice” på området i Fællesskabet. Efter beslutning fra Kommissionen kan fri-villige ordninger vedrørende andre bestemmelser tillades.Kommissionen skal straks underrettes om supplerende nationale bestemmelser i henhold til en nyunderretningsprocedure. I sidste ende træffer Kommissionen afgørelse i overensstemmelse medforskriftsproceduren med kontrol. De nationale ordninger må ikke være til hinder for den fri vare-bevægelighed. Såfremt Kommissionen finder, at en national ordning er til hinder for det indre mar-keds funktion, kan den, efter at have orienteret den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyre-sundhed, anmode den pågældende medlemsstat om at ophæve eller ændre den nationale ordning.Kommissionen er i henhold til forslaget tildelt beføjelsen til at vedtage retningslinjer med hensyn til udformningen af nationale ordninger.

Der er i forslaget optaget en

overgangsperiode

på tre år fra forordningens ikrafttrædelse for mini-mumsskriftstørrelsen og den obligatoriske næringsdeklaration, idet mindre virksomheder dog får 5år, før de skal mærke med næringsdeklaration.Europa-Parlamentets udtalelserI Europa-Parlamentet behandles forslaget i tre udvalg (miljø, indre marked og landbrug). Det koor-dinerende udvalg (miljø) forsøgte i foråret 2009 at godkende et udkast til betænkning, men da derfremkom godt 1.200 ændringsforslag til udvalgsbehandlingen blev det besluttet at udskyde Europa-Parlamentets behandling af forslaget til efter valget. Der forventes først i september 2009 at blivepræsenteret et nyt udkast til betænkning, og Europa-Parlamentets udtalelse i første behandlingenforventes først at blive afgivet i januar 2010. Det vurderes ikke som sandsynligt, at Rådet kan nå tilenighed med Europa-Parlamentet ved første behandlingen af forslaget.Gældende dansk retForslaget samler de gældende mærkningsbestemmelser i Fællesskabet, som fremover vil være regu-leret af en forordning. Reglerne vil dermed være umiddelbart anvendelige i Danmark.Forordningen vil erstatte en række direktiver, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærk-ning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler(mærkningsdirektivet) samt Rådets direktiv nr. 90/496/EØF af 24. september 1990 om næringsde-klaration af levnedsmidler (næringsdeklarationsdirektivet).De gældende regler, som er implementeret i henholdsvis bekendtgørelse nr. 1308 af 14. december2005 om mærkning m.v. af fødevarer og bekendtgørelse nr. 198 af 20. marts 1992 om næringsde-klaration m.v. af færdigpakkede levnedsmidler, skal ophæves.KonsekvenserEn vedtagelse af forslaget forventes samlet set ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark. Detvil dog være væsentligt, at der tilvejebringes klare rammer for blandt andet kravet om næringsde-klaration, så forbrugerne beskyttes mod vildledning. Det vurderes, at forslaget vil kunne have posi-tive konsekvenser for sundheden, såfremt mærkningen bidrager til at fremme et sundere valg affødevarer.Forordningen forventes at medføre en øget administrativ byrde i form af kontrol med overholdelseaf nye krav. På den anden side vil kontrollen også blive lettet ved, at mærkningskravene bliver stan-dardiseret og forenklet. Samlet set vurderes nettoeffekten at være et uændret kontrolniveau, hvorforforslaget ikke umiddelbart vurderes at have statsfinansielle konsekvenser. Eventuelle nye kontrol-omkostninger som følge af anmodninger fra aktører om udformning af nationale ordninger for præ-sentation af næringsdeklarationen vil blive afholdt inden for Fødevareministeriets rammer.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har foretaget en foreløbig analyse af de mulige administrative ogfinansielle konsekvenser af Kommissionens oprindelige forslag for erhvervet. Det oprindelige for-slag vurderes at have meget betragtelige erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der udestår en analyseaf de præcise konsekvenser set i lyset af tilpasningen af forslaget i løbet af forhandlingerne.21

HøringForslaget er sendt i høring til en bred kreds af organisationer og myndigheder. Der er foretaget ensupplerende skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalg, hvor derer modtaget supplerende høringssvar fra følgende organisationer: 3F, Danish Meat Association, DeSamvirkende Købmænd, Dansk Erhverv og DI Fødevarer.Danske Slagtermestre (DS) peger på vigtigheden af, at der bliver vedtaget nationale, danske foran-staltninger vedrørende ikke-færdigpakkede fødevarer. Derudover finder organisationen det ønske-ligt, at begrebet ”øjeblikkeligt salg” bliver uddybet, således at det som minimum vil omfatte pro-dukter, der skal sælges samme dag, som de er blevet pakket. Endeligt ønskes det, at der kommer endefinition af begrebet ”små mængder”.Organisationen er generelt imod, at næringsdeklaration bliver obligatorisk. Kravet vil påføre småvirksomheder en meget stor administrativ byrde, og dette vil gå ud over mangfoldigheden og ud-buddet af nicheprodukter af høj kvalitet i specialfødevarehandlen. DS peger på, at forbrugeren idisse typer af butikker vil kunne få mere information om en konkret vare mundtligt. DS ønsker ge-nerelt nationalt fastsatte undtagelser fra den obligatoriske fødevareinformation for ikke-færdigpakkede fødevarer. Endelig ønskes så lang en overgangsperiode som muligt.COOP hilser det velkomment, at forordningen samler og reviderer regler fra flere forskellige regel-sæt, men man burde benytte lejligheden til at samle både de vertikale og de horisontale mærknings-regler i én forordning. COOP ser gerne, at produktionsdato bliver inkluderet under de obligatoriskemærkningsoplysninger. Det påpeges desuden, at en minimumsskriftstørrelse på 3 mm er ufor-holdsmæssig stor, specielt når det sammenholdes med mængden af obligatoriske oplysninger. Detundrer endvidere COOP, at oplysningen om ”mindst holdbar” ikke skal stå i samme synsfelt som deøvrige oplysninger. COOP er af den opfattelse, at muligheden for at komme med supplerende nati-onale mærkningskrav skal holdes på et absolut minimum, således at varernes fri bevægelighed sik-res bedst muligt. Derudover anføres det, at overgangsordningen bør være på mindst 4 år for at mi-nimere omkostningerne i medfør af implementeringen.COOP ønsker, at næringsværdier altid skal angives pr. 100 g/ml, og at angivelse pr. portion samtgrafik og symboler i nationale ordninger kun bør være et supplement hertil. En angivelse af næ-ringsværdier pr. portion vil gøre forbrugernes sammenligning af tilsvarende fødevarer kompliceret,da portionsstørrelser ikke nødvendigvis er ens. COOP finder det nødvendigt, at detailbutikker und-tages fra krav om næringsdeklaration af butiksfremstillede fødevarer. COOP ønsker en overgangs-periode på 4 år.Mejeriforeningen finder ikke, at der er behov for, at principperne for næringsdeklaration ændresradikalt, herunder fordi det medfører unødigt besvær for virksomhederne. Foreningen går ind for enobligatorisk klassisk næringsdeklaration (dvs. angivelse af energi, fedt, protein, kulhydrat pr. 100g/ml) på bagsiden samt et frivilligt positivt EU-ernæringsmærke (i lighed med det svenske nøgle-hulsmærke) på forsiden af pakningen. Foreningen finder det uacceptabelt, hvis protein ikke er med ien obligatorisk næringsdeklaration, da protein er en væsentlig indholdskomponent til vurdering af,om fødevaren er sund. Foreningen er ikke begejstret for kravet om, at næringsindhold skal angives22

som procentandel af et referenceindtag. Det anføres, at mange naturlige produkter ikke kommer tilderes ret under sådant et system. Mejeriforeningen finder det problematisk og vildledende, at mælkmed det foreslåede system i realiteten kan fremstå som et ringere produkt end sodavand. Foreningener imod, at man kan angive næringsindhold udelukkende per portionsstørrelse, fordi dette umulig-gør en reel sammenligning mellem forskellige fødevarer. Der peges endvidere på, at det er detilsat-tesukkerarter, der bør deklareres, da det er denne oplysning, der er relevant for forbrugeren. For-eningen er generelt imod nationale ordninger, og der bør i stedet fokuseres på at udvikle et frivilligt,positivt EU-ernæringsmærke. Foreningen er af den opfattelse, at kravet om en 3 mm skriftstørrelseer for vidtgående og bør reduceres til 1,5 mm, og undtagelsen skal udvides. Endvidere mener for-eningen, at betegnelsen ”herkomststed” ikke er umiddelbart forståeligt – foreningen foretrækker”oprindelsesland”. Overgangsordningen bør være på 5 år.Landbrug & Fødevarer støtter, at reglerne er forelagt i forordningsform, men pointerer, at forslagetikke er udformet på en brugervenlig facon, og at det ikke er umiddelbart anvendeligt eller tilgænge-ligt. Der søges endvidere en klarificering af begreberne ”meget letfordærvelige varer” samt ”kortperiode”.Landbrug & Fødevarer finder ikke, at forslaget er udtryk for en optimal balance mellem national ogEU kompetence. Landbrug & Fødevarer foretrækker et egentlig EU-ernæringsmærke, idet nationaleordninger de facto medvirker til, at forbrugerne bliver præsenteret for en flerhed af ernæringsmær-ker fra forskellige nationale ordninger, eventuelt på de samme produkter. Landbrug & Fødevarerfinder det således stærkt beklageligt, at Kommissionens intentioner om at hjælpe forbrugerne til attræffe et sundere valg ved hjælp af næringsdeklaration derfor i nogen grad vil blive udhulet. Land-brug & Fødevarer finder, at protein i alle tilfælde skal næringsdeklareres. Det anses for problema-tisk, at næringsindhold skal angives som procent af referenceindtag, da dette ikke giver hensigts-mæssig forbrugerinformation, herunder i relation til portionsstørrelser. Referenceværdierne byggerpå et uklart grundlag og bør fastlægges på baggrund af udtalelser fra Den Europæiske Fødevareau-toritet (EFSA). Landbrug & Fødevarer finder det vigtigt, at energi- og næringsstoffer altid angivespr. 100 g eller 100 ml. Angivelse pr. portion finder Landbrug & Fødevarer problematisk, da porti-onsstørrelser ikke er standardiseret, og den enkelte fødevares andel i kosten er vidt forskellig i med-lemsstaterne.

Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter ønsker, at undtagelsen af øl, vin og spiritus fra kravet ommærkning med ingrediensliste og næringsdeklaration bør udvides til alle former for alkoholholdigeprodukter, herunder frugtvin og aromatiseret vin.Dansk Erhverv, støttet af Horesta, anfører i høringssvaret, at det er uhensigtsmæssigt at indføre etkrav om allergenmærkning for ikke-færdigpakkede fødevarer, idet der på produktionsstedet kan skekontaminering af fødevaren. Endvidere anføres, at kravet om en minimumsskriftstørrelse på 3 mmog de samlede obligatoriske informationer, der skal gives på forsiden af produktet, vil kræve ufor-holdsmæssigt meget plads på emballagen, således at der kun efterlades lidt plads til at beskrive pro-duktet. Dansk Erhverv støtter, at ingrediensmærkning af alkohol er undtaget fra forordningsforsla-get. Endeligt påpeges det, at der skal udvises varsomhed med frivillig mærkning af oprindelsesland,idet det kan hindre den frie varebevægelighed.Dansk Erhverv, støttet af Horesta, anfører i supplerende høringssvar, at der har hersket stor forvir-ring om forslagets konsekvenser for ikke-færdigpakkede fødevarer. Ikke mindst krav til ikke-færdigpakkede fødevarer og måltider samt fødevarer produceret i delikatesseafdelinger, fiskeafde-linger og slagterafdelinger i supermarkeder, fiskebutikker og restauranter, er afgørende for, hvorvidtproduktionen fra disse erhverv kan opretholdes og hvorvidt mangfoldigheden i fødevareudbuddetbevares og udvikles. Ifølge Dansk Erhverv er det derfor helt afgørende, at forslaget ikke stiller desamme krav til mærkning af fødevarer fra disse fødevarevirksomheder som til færdigpakkede, fær-digfremstillede fødevarer. Dansk Erhverv mener, at EU-regler er afgørende for varernes fri bevæge-lighed og reel forbrugerinformation. Imidlertid er der på flere områder ikke tale om forenkling af dehorisontale mærkningsregler i forordningsforslaget og de administrative, og ifølge Dansk Erhvervskal de administrative byrder for myndigheder og virksomheder være helt centrale i forbindelsemed udarbejdelsen af forordningen.Danmarks Biavlerforening anfører i høringssvaret, at mærkning med oprindelsesland burde væreobligatorisk. Dog kan foreningen tilslutte sig udformningen, som den er nu, i og med det er forenin-gens synspunkt, at forslaget åbner for muligheden af supplerende nationale bestemmelser om obli-gatorisk oprindelsesmærkning, såfremt der er relevant dokumentation (herunder forbrugerpræferen-cer) herfor. Foreningen mener derfor, at der er mulighed for at kræve oprindelsesmærkning på hon-ning, begrundet i det faktum, at den danske forbruger er villig til at betale en merpris for honning afdansk oprindelse. Endvidere er foreningen af den opfattelse, at der vil opstå et problem i forhold tilat bevare det danske krav om advarsel mod at give honning til spædbørn.Foreningen går ud fra, at honning er undtaget fra kravet om næringsdeklaration.Håndværksrådet (HR) støtter overordnet forsøget på at harmonisere og forenkle mærkningsreglerne,men er af den opfattelse, at det foreliggende forslag er ugennemarbejdet og uigennemtænkt. Kravetom obligatoriske informationer og antallet af dem vil være særdeles byrdefuldt for især små og mel-lemstore virksomheder. HR mener ikke, at den øgede informationsmængde er særlig forbrugerven-lig. HR mener desuden, at definitionen af ”færdig-pakket fødevare” er uhensigtsmæssig. Tilligemener HR, at det vil være problematisk at gennemføre kravene om, at informationerne skal anførespå forsiden af pakningen, når der samtidig skal24

anvendes en skrifttype på minimum 3 mm.HR kan generelt ikke støtte en mærkning på forsiden af emballagen, da det håndværksmæssigepræg derved går tabt. Håndværksmæssig produktion af fødevarer hos f.eks. bager- og slagterforret-ninger bør generelt undtages fra kravet om obligatorisk næringsdeklaration og mærkning med aller-gene ingredienser. Der bør i givet fald indrømmes en længere overgangsfrist til dette end de foreslå-ede 3 år.Bryggeriforeningen er generelt af den opfattelse, at det er positivt, at reglerne nu samles i ét regel-sæt. Det pointeres, at begreberne ”oprindelsesland” og ”herkomstland” bør afstemmes, således atder kun anvendes ét af begreberne i forordningsteksten, idet det ellers kan forekomme vildledende.Derudover vil kravet om en minimumsskriftstørrelse ikke være hensigtsmæssigt, idet det bør væreden samlede udformning af emballagen, der skal vurderes. Kravet om skriftstørrelse vil medføre, atmærkningen i nogle tilfælde vil optage en meget stor del af pladsen på emballagen, hvilket ikke erhensigtsmæssigt.Foreningen støtter kravet om obligatorisk næringsdeklaration, idet en række forhold angående defastsatte udtryksformer bør afklares nærmere, og anfører videre, at angivelse af næringsstoffer iprocent af referenceindtag alene bør kunne henvise til pr. portion. Uklarheder bør afklares. Forenin-gen er imod nationale supplerende mærkningsordninger, idet disse vil hæmme et velfungerendeindre marked.De Samvirkende Købmænd (DSK) er af den opfattelse, at forslagets bestemmelse om ansvarsforde-ling skal revideres, således at det bliver helt klart, hvad der er omfattet, og hvem der kan gøresansvarlig for hvad. Endvidere mener DSK, at et krav om at gengive fyldestgørende fødevareinfor-mation på butiksfremstillede fødevarer, som sælges færdigpakkede så vel som over disk, vil værehelt uoverskueligt for erhvervet. Organisationen finder, at der mangler en angivelse af, at produkter,der er markedsført før tidspunktet for forordningens ikrafttræden, godt kan blive på markedet i flereår end de tre år, der er afsat i forordningen. Dette gælder f.eks. konserves.Organisationen peger desuden på, at kravet om næringsdeklaration som udgangspunkt er rimeligtfor industrielt fremstillede og færdigpakkede fødevarer. Butiksfremstillede fødevarer bør derimodundtages fra dette krav, dels fordi den ernæringsmæssige sammensætning af varen kan variere me-get, hvilket kan give forkerte deklarationer, dels fordi opgaven er uoverkommelig. DSK mener, atprotein som energigivende næringsstof skal omfattes af næringsdeklarationen. DSK kan ikke støtte,at der frit kan vælges mellem deklaration pr. 100 g/ml og pr. portion. Kun for ”portionspakkede”fødevarer kan det være relevant at angive værdien pr. portion/pakke i stedet for pr. 100 g/ml. DSKanfører, at en angivelse alene pr. portion, der eventuelt kan fastsættes af producenten, for en pak-ning med flere portioner i bedste fald vil være meningsløs i værste fald vildledende og i hvert falden forringelse i forhold til angivelse efter de nuværende regler.I supplerende høringssvar understreger DSK, at forslaget ikke indebærer en forenkling af mærk-ningsreglerne, idet forslaget bibeholder alle eksisterende krav og omfatter yderligere krav. Uansetom to bekendtgørelser sammenskrives til én, er der samlet set flere krav. Det angives, at forslagetvurderes at have meget betragtelige økonomiske konsekvenser for erhvervet.25

DI Fødevarer er overordnet positivt indstillet over for Kommissionens begrundelse for at indføreforordningen, men er bekymret over, at der åbnes for indførelse af nationale mærkningsordninger.Dette forekommer at være i strid med intentionen om at harmonisere området. DI er af den opfattel-se, at kravet om en minimumsskriftsstørrelse på 3 mm er for vidtgående og ikke formålstjenstligt,samt at det vil udgøre en stor byrde for industrien.DI finder det meget positivt, at forslaget indeholder krav om næringsdeklaration af energi, fedt,mættede fedtsyrer, kulhydrat (inkl. sukkerarter) og salt, samt at disse skal angives som en procent-del af fastsatte referenceindtag. DI mener dog, at det bør være valgfrit, om den obligatoriske næ-ringsdeklaration angives på forsiden (i det primære synsfelt) eller på bagsiden af pakningen. DIanbefaler, at kun de næringsstoffer, der anprises, skal deklareres som supplement til den obligatori-ske næringsdeklaration. DI mener, at næringsdeklaration for produkter, der skal tilberedes før brug,bør gives for det færdigt tilberedte produkt (ikke som produktet sælges). DI foreslår, at næringsde-klaration pr. 100 g/ml skal være standard på flerportionspakker, med mulighed for angivelse pr.portion som supplement. Omvendt bør angivelsen pr. portion anvendes som standard for individuel-le portionspakker med mulighed for angivelse pr. 100 g/ml som supplement. DI finder det stærktbeklageligt, at forordningsforslaget indeholder muligheder for nationale, ikke-bindende ordningerfor supplerende udtryksformer i næringsdeklarationen. DI opfordrer kraftigt til, at Danmark arbej-der for, at bestemmelsen udgår af forslaget. Det er DI grundlæggende holdning, at nationale be-stemmelser vil underminere forordningens bestræbelser på ensartede regler i EU, og opfordrer tilrestriktiv administration af muligheden. DI Fødevarer har i øvrigt yderligere bemærkninger, herun-der til bilagene. Der efterspørges en definition på ”kostfibre” og mulighed for kun at angive energi-værdi. Det påpeges, at protein ikke er omfattet af kravet om obligatorisk næringsdeklaration.DI Fødevarer bemærker i supplerende høringssvar, at såfremt der skal være en fast værdi på størrel-sen af skriften foreslås det, at denne fastsættes på 1 mm. Endvidere opfordrer DI Fødevarer til, atmærkning pr. portion i forhold til det anbefalede daglige behov (”GDA” mærkningen) bør reguleresi forordningen og skal være frivillig for producenterne at anvende. GDA mærkningen bør kunneangives pr. portion, idet dette gør oplysningerne i næringsdeklarationen pr. 100 g/ml nemmere atforstå for forbrugerne. De eksisterende portionsstørrelser er primært fastsat af den europæiske føde-vareindustris paraplyorganisation, CIAA, således at der sikres ens portionsstørrelser i hele EU. Forat sikre Kommissionens og medlemsstaternes indflydelse på portionernes størrelse støtter DI Føde-varer, at disse efterfølgende fastsættes i komitologi. DI Fødevarer støtter de i bilaget angivne refe-rence-værdier, som EFSA har vurderet og fundet i orden. Der henvises i den forbindelse til, at un-dersøgelser (bl.a. EUFIC undersøgelsen fra november 2008 og YouGov Zaperas undersøgelse framarts 2009) viser, at forbrugerne både i Danmark og i mange andre lande kan bruge GDA til atvælge det bedste produkt, når de vises to ensartede produkter med forskellig GDA på.Forbrugerrådet anfører, at den foreslåede ændring af den generelle vildledningsbestemmelse vilmedføre en svækkelse af bestemmelsen.Forbrugerrådet finder det positivt, at der i forslaget indføres krav om obligatorisk ernæringsmærk-ning på forsiden af pakningerne. Mærkningen skal dog altid være baseret på en angivelse pr. 100g/ml, da dette giver forbrugerne den bedste mulighed for at sammenligne produkter. Dette er blandt26

andet understøttet af den store forbrugerundersøgelse om næringsdeklarationer under Nordisk Mini-sterråd (blandt andet rapporten Tema Nord 2004:508). En angivelse af indholdet pr. portion medtilhørende sammenligning med det daglige behov er meget usikre størrelser, som efter Forbrugerrå-dets mening i mange tilfælde vil vildlede forbrugeren. Forbrugerrådet mener, at det er helt afgøren-de, at Danmark arbejder for at bevare den hidtidige danske position om, at næringsdeklarationer itabelform skal være obligatoriske. Kun obligatorisk mærkning giver forbrugeren en reel mulighedfor at sammenligne produkter. Forbrugerrådet mener, at fødevarerne skal forsynes med en obligato-risk og standardiseret næringsdeklaration, hvor indholdet af næringsstoffer (”den lange deklarati-on”) altid skal angives pr. 100 g/ml. Næringsdeklarationen skal give transparens, og derfor skal alleenergigivende stoffer omfattes (dvs. inkl. protein). Informationerne er til den interesserede forbru-ger eller den, som har særlige behov (f.eks. diabetes). En hjørnesten i denne deklaration er angivel-sen af indhold pr. 100 g/ml. Forbrugerrådet mener, at Danmark skal arbejde for, at der – som sup-plement hertil – skal indføres et obligatorisk europæisk ernæringsmærke baseret på Spismærket.Forbrugerrådet finder forslaget om, at ernæringsmærkningen på forsiden af pakken kan angives pr.portion og sættes op mod det anbefalede daglige behov, hvilket svarer til industriens mærknings-ordning GDA, problematisk. Mærkningsformen kan i mange tilfælde være vildledende, da degrundlæggende værdier portionsstørrelse og dagligt behov varierer meget fra person til person. For-brugerrådet mener ikke, at det er muligt at finde en løsning ved at justere på disse værdier, så manundgår vildledning. Derfor kan den foreslåede mærkningsform ikke udgøre en meningsfuld og vej-ledende ernæringsmærkning og bør derfor ikke anvendes som sådan. De foreslåede referenceindtager særligt problematiske for så vidt angår børn og sukker.Bager- og Konditormestre i Danmark (BKD) anfører, at det vil være praktisk umuligt for erhvervetat gennemføre de mærkningskrav, der er fremsat i forordningsforslaget. Foreningen kan derfor ikkestøtte forslaget i den nuværende form.V&S Distillers påpeger, at en minimumskriftstørrelse på 3 mm vil være til stor gene for alkoholin-dustrien. Dette på baggrund af, at de mærkater, der typisk anvendes, er relativt små, hvorfor en stordel af pladsen vil være optaget af de obligatoriske oplysninger. Derudover er man forundret over, atalkoholholdige drikke som f.eks. frugtvin er omfattet af forordningen, mens vin, øl og spiritus erundtaget.Danish Meat Association (DMA) bemærker, at udformningen af de krav, der stilles til mærkning affødevarer, har stor betydning for deres medlemsvirksomheder, og at det er væsentligt, at der er let-forståelige og entydige regler, særlig når EU-regler fremadrettet udformes som en forordning, derskal anvendes direkte. DMA finder generelt, at forslaget er for kompliceret til, at en virksomhedumiddelbart kan anvende teksten til at udføre korrekt mærkning efter. Det kan ikke støttes, at natio-nalstaterne kan indføre nationale bestemmelser, da dette er imod hele harmoniseringsideen og denfrie varebevægelighed. DMA mener, at en obligatorisk næringsdeklaration skal omfatte de klassiskenæringsstoffer energi, fedt, kulhydrat og protein, men at der ikke er behov for, at næringsdeklarati-onen obligatorisk skal anføres i en paknings primære synsfelt. Næringsindholdet skal kunne anføressom ”typisk værdi”, så fødevarer med naturlig variation i indholdet af næringsstoffer også kan de-klareres. Ved indførelse af obligatorisk næringsdeklaration som foreslået, indføres et GDA-lignendesystem, hvilket ikke kan støttes. DMA mener ikke, at GDA giver god forbrugerinformation og fin-der, at forbrugerne kan blive vildledt af portionsstørrelseskonceptet. DMA støtter, at mærkningen27

skal være let synlig og let læselig og udformet med en god kontrastfarve, dog bør der ikke værekrav om en skriftstørrelse på mindst 3 mm.DMA mener i øvrigt, at der er behov for at nedsætte en følgegruppe, hvor de danske synspunkterkan drøftes under forhandlingsforløbet.3F finder, at der til de obligatoriske mærkningsoplysninger også skal tilføjes, om der er anvendtpesticider i forbindelse med produktionsformen. En sådan tilføjelse vil ifølge 3F give forbrugerenmulighed for at vælge, om de af hensyn til deres sundhed ønsker at købe fødevarer, der kan inde-holde rester af pesticider eller ej.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er generelt positiv over for forslaget, der samler de eksisterende horisontale mærknings-regler og etablerer et regelsæt, som i struktur og sprog er lettere tilgængeligt end de nuværende reg-ler.Regeringen finder, at

næringsdeklaration

af fødevarer er et vigtigt redskab i indsatsen modlivsstilsrelaterede sygdomme. Næringsdeklaration gør det muligt for forbrugerne at sammenlig-ne næringsindhold i forskellige fødevarer og dermed træffe et fornuftigt valg. Næringsdeklarationskal give forbrugerne en objektiv, let forståelig og relevant information.Regeringen er derfor meget positiv over for, at der i forslaget bliver lagt op til, at næringsdeklarati-on bliver obligatorisk, så forbrugerne på alle de fødevarer, hvor det er relevant, vil kunne se varensindhold af energi og næringsstoffer, herunder at protein indgår i den obligatoriske næringsdeklarati-on.Regeringen lægger vægt på at sikre forbrugerne mod vildledning. Regeringen forventer, at der i denforbindelse vil blive behov for afklaring, uddybning eller ændringer i teksten vedrørende nærings-deklaration.Regeringen vil således arbejde for, at det er næringsdeklaration opgjort pr. 100 g/ml, der bliver ob-ligatorisk. En tilpasset GDA-mærkning bør kun være et frivilligt supplement til en obligatorisk næ-ringsdeklaration pr. 100 g/ml.Med hensyn til angivelse af næringsstoffer i forhold til et vejledende dagligt indtag finder regerin-gen det vigtigt, at mærkning i forhold til et referenceindtag kun må anvendes inden for klare og spe-cificerede rammer, og at især portionsstørrelser, referenceværdier (pr. dag) og valg af næringsstof-fer bygger på et ernæringsfagligt grundlag, for at sikre forbrugerne mod vildledning. Regeringen vilsåledes arbejde for realistiske portionsstørrelser og for, at det tydeligt fremgår af mærkningen, hvil-ken portion der ligger til grund for GDA-procenterne. EFSA eller anden sagkundskab bør inddragesi forbindelse med fastlæggelsen af portionsstørrelser. For så vidt angår referenceværdier bør dertages udgangspunkt i én gennemsnitlig værdi, og det bør klart fremgå af mærkningen, hvilken refe-renceperson der er udgangspunktet, så forbrugerne kan forholde sig til det.

Regeringen finder, at næringsdeklaration hverken pr. 100 g/ml eller pr. portion kan stå alene, menbør følges op af bedst mulig vejledning og information, som gør det lettere for forbrugerne at træffedet sunde valg. Regeringen vil derfor arbejde for, at der etableres et fælles europæisk ernærings-mærke med udgangspunkt i de praktiske erfaringer, der høstes med Nøglehulsmærket i Sverige,Norge og DanmarkFor at få samlet de væsentlige interessenter og eksperter på området om næringsdeklaration og er-næringsmærkning vil regeringen tage initiativ til at nedsætte en task force med henblik på en tek-nisk/ faglig drøftelse af disse spørgsmål.Regeringen vil under forhandlingerne fremme en række specifikke mærkningskrav; herunder enudbygning af mærkningskravene således, at der skal angives

produktionsdato

gennem hele han-delskæden og krav om mærkning af frisk frugt og grønt, hvis det efter høst har gennemgået en

holdbarhedsforlængende behandling.

Danmark støtter endvidere målsætningen om at forbedre

læsbarheden af mærkningen.

Udgangs-punktet må fortsat være, at al obligatorisk mærkning skal være let læselig ved almindeligt syn. Re-geringen arbejder derfor på, at forslaget alene skal omfatte et sådant krav.Desuden vil regeringen arbejde for muligheden for at give forbrugerne

fødevareinformation i digi-

tal form.

Dette vil kunne give erhvervet en besparelse, men det skal samtidig sikres, at forbrugerneikke mister beskyttelse.Regeringen støtter, at der nationalt kan vedtages undtagelser fra kravet om obligatorisk informationfor

fødevarer, der ikke er færdigpakkede eller som pakkes i umiddelbar nærhed af forbrugeren.

Regeringen vil arbejde for, at undtagelsesmuligheden udformes således, at man opretholder dennugældende fleksibilitet.Regeringen støtter mærkning med

allergene ingredienser

af færdigpakkede fødevarer. Med hensyntil ikke-færdigpakkede fødevarer arbejder regeringen for, at oplysning i form af mærkning er uhen-sigtsmæssigt, idet indhold af allergene ingredienser kan være forskelligt fra produkt til produkt. Detskal dog sikres, at oplysningen om allergene ingredienser stilles til rådighed for forbrugerne.Generelle forventninger til andre medlemsstaters holdningerDer foreligger ikke officielle udmeldinger fra medlemsstater. Der foreligger endnu en række uløsteproblemer for en række medlemsstater, men det forventes muligt at etablere et kvalificeret flertalfor vedtagelse af forslaget.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgDer er oversendt foreløbigt nærhedsnotat om forslaget den 27. februar 2008 samt grundnotat den18. marts 2008.Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 43/2009 for såvidt angår fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestan-de, ogforslag om udelukkelse af visse fartøjsgrupper fra fiskeriindsatsregimet i kapitelIII i forordning nr. 1342/2008KOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.

Resumé

Forslaget om ændring af rådsforordning 43/2009 forventes at indeholde mindre ændringer af tek-nisk karakter til den generelle TAC/kvoteforordning3. Forslaget om udelukkelse af visse fartøjs-grupper fra fiskeriindsatsregimet forventes at indeholde forslag om at undtage svenske fartøjer,som anvender den svenske rist i Skagerrak og Kattegat, fra fiskeriindsatsregimet i den langsigtedeplan for torsk samt undtage spanske fartøjer, som anvender bundtrawl på 100 mm og derover i etområde vest for Skotland på dybder mellem 200 og 1.000 m.BaggrundKommissionen forventes at fremlægge forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF)nr. 43/2009 for så vidt angår fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestandesamt forslag til udelukkelse af visse grupper af fartøjer fra fiskeriindsatsregimet i kapitel III i for-ordning nr. 1342/2008.Forslaget om ændring af forordning (EF) nr. 43/2009 forventes fremsat med hjemmel i Rådets for-ordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiske-ressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik - særlig artikel 20, Rådets forordning (EF) nr.1342/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en langsigtet plan for torskebestande og forfiskeri efter disse bestande og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2004 - særligt artikel 12 ogRådets forordning (EF) nr. 302/2009 af 6. april 2009 om en flerårig genopretningsplan for alminde-lig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet, om ændring af forordning (EF) nr. 43/2009 og omophævelse af forordning (EF) nr. 1559/2007 – særligt artikel 9, stk. 3-5 og stk. 7-10, og kan vedta-ges med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.Forslaget om udelukkelse af visse fartøjsgrupper fra fiskeriindsatsregimet i kapitel III i forordningnr. 1342/2008 forventes fremsat med hjemmel i Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008 af 18. de-cember 2008 om fastlæggelse af en langsigtet plan for torskebestande og for fiskeri efter disse be-stande og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2004, særligt artikel 11, og kan vedtages medkvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.Forslagene forventes efterfølgende vedtaget i Rådet.Nærhedsprincippet3

Forslagene er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-godeset.Formål og indholdForslag til ændring af den generelle TAC/kvoteforordningForslaget til ændring af den generelle TAC/kvoteforordning skal gennemføre nogle mindre juste-ringer særligt i lyset af beslutninger truffet inden for regionale fiskeriorganisationer og i forbindelsemed fiskeriaftalen mellem EU og Grønland. Endvidere forventes det at indeholde en række tekniskepræciseringer af bl.a. kvoter og områdedefinitioner og endelig justering af fiskeriindsatsen for Sve-rige og Spanien i lyset af undtagelse af visse af de pågældende landes fartøjer fra fiskeriindsatsre-gimet.Ændringerne til den generelle TAC/kvoteforordning forventes mere specifikt at vedrøre føl-gende:Justering af fiskeriindsats for Sverige og Spanien i henhold til forordningens bilag IIA somfølge af visse fartøjsgruppers undtagelse fra fiskeriindsatsregimet, jf. nedenfor om forslagetom undtagelse af visse fartøjsgrupper fra fiskerindsatsregimet.En korrektion af definitionen af farvandsområder i relation til kvoterne for hellefisk, makrelog hestemakrel, således at de inkluderer både EU-farvandeoginternationale farvande af Vb(nær Færøerne og Island) med henblik på at undgå misrapportering.Fastsættelse af det maksimale antal stang- og dørgefartøjer, som fisker efter mindre tun i At-lanterhavet, det maksimale antal fartøjer i Adriaterhavet, som fisker efter tun til opdræt ogdet maksimale antal specifikke fartøjsgrupper, som fisker efter mindre tun i Middelhavet –samt fordelingen af fartøjer og kvoter i forbindelse hermed til medlemsstaterne i overens-stemmelse med den flerårige genopretningsplan for almindelig tun i Det Østlige Atlanterhavog Middelhavet.Implementering af anbefalinger vedtaget under Konventionen for Bevarelse af De MarineLevende Ressourcer ved Antarktis (CCAMLR) om observatørdækning ved krill-fiskeri(lyskrebs) ved Antarktis (100 %’s observatørdækning).Implementering af følgende aftaler i regi af Kommissionen for fiskeriet i det nordøstlige At-lanterhav (NEAFC):oOm mærkning af frossen fisk med art, produktionsdato, fangstområde og navn på far-tøj, der fangede fisken.oOm beskyttelsen af sårbare marine økosystemer i det nordøstlige Atlanterhav.oOm forvaltningen af rødfisk i Irmingerhavet i 2009.Implementering af en aftale mellem EU og Grønland vedr. EU’s fiskerimuligheder for rød-fisk i grønlandsk farvand i 2009.Forslag om udelukkelse af visse fartøjsgrupper fra fiskeriindsatsregimet i kapitel III i for-ordning nr. 1342/2008I henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning nr. 1342/2008 kan Rådet på forslag af Kommis-sionen og baseret på information fra medlemsstaterne og rådgivning fra Den Videnskabeli-ge, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) udelukke visse grupper af fartøjerfra anvendelse af fiskeriindsatsregimet, forudsat at:31

Medlemsstaterne fremlægger årligt relevante informationer til Kommissionen og STECF for at fast-slå, at ovennævnte betingelser er og forbliver opfyldt.I lyset af ovennævnte bestemmelser forventes Kommissionen efter anmodning fra Sverige at fore-slå, at 156 svenske fartøjer, som fisker i Skagerrak og Kattegat, og som kun fisker med den såkaldte”svenske rist” som nærmere defineret i perioden, og som fisker efter jomfruhummer, undtages frafiskeriindsatsregimet.Kommissionen forventes nærmere at begrunde forslaget med, at det på basis af information fra Sve-rige, som har været analyseret af STECF kan fastslås, at torskefangster, inklusiv discard, for denpågældende gruppe fartøjer i den periode, hvor de udelukkende anvendte den svenske rist, ikkeoverstiger 1,5 % af de totale fangster for denne gruppe fartøjer i den samme periode. Under hensynhertil samt det svenske kontrolprogram for torskebestande i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, ogidet en inklusion i regimet skønnes at udgøre en uproportional administrativ byrde sammenholdtmed gruppens samlede påvirkning på torskebestandene, anses det for passende at udelukke dennefartøjsgruppe for den periode, hvor de kun anvender det pågældende redskab fra fiskeriindsatsregi-met.Ligeledes forventes det foreslået, at 88 spanske fartøjer, som anvender bundtrawl med en maske-størrelse på 100 mm og derover i et område vest for Skotland på dybder mellem 200 m og 1.000 mog fisker efter dybhavsarter og kulmule, undtages fra fiskeriindsatsregimet.Undtagelserne vil finde anvendelse for hele perioden 1. februar 2009 til 31. januar 2010.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.KonsekvenserDe forventede forslag forventes ikke at have lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller erhvervs-økonomiske konsekvenser.HøringSagen har været i skriftlig høring i § 5-udvalget (fiskeri).Danmarks Fiskeriforening finder, at såfremt der skal være en mulighed for en undtagelse fra fiskeri-indsatsregimet, så skal den gælde alle nationaliteter, ikke blot svenske fartøjer. Danmarks Fiskeri-forening finder, at en anvendelse af riste bør være et frivilligt valg, som kan træffes af det enkeltefartøj. Anvendelse af riste må ikke udvikle sig til et generelt krav. I forbindelse med en eventuel32