SAMLENOTATRådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.-23. juni 2009____________________________________________________________________1.Fremtiden for den fælles landbrugspolitik- RådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikkeSide 32.Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det EuropæiskeØkonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om kvalitetspolitikken forlandbrugsprodukter- RådskonklusionerKOM (2009) 234Side 53.Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det EuropæiskeØkonomiske Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En stærkere målretning af støtten tillandbrugere i områder med naturbetingede ulemper- RådskonklusionerKOM (2009) 161Side 9Forslag til Rådets forordning om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet- Politisk enighedKOM (2008) 553Side 135.(Evt.) Mulig ophævelse af direktiver 2006/91 og 74/647: San José skjoldlus og nellike-viklere- RådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikkeSide 13Forslag om optagelse af aktivstoffer på bilag I i direktivet om plantebeskyttelsesmidler- Politisk enighedKOM (2009) 240KOM (2009) 241KOM (2009) 2421

Fremtiden for den fælles landbrugspolitikKOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.

Resumé

Formandskabet har fremlagt udkast til rådskonklusioner vedrørende fremtidens fælleslandbrugspolitik efter 2013 med henblik på vedtagelse på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. juni 2009.BaggrundFormandskabet har fremlagt udkast til rådskonklusioner vedrørende den fremtidige fælleslandbrugspolitik efter 2013 som opfølgning på drøftelserne af spørgsmålet på det uformellerådsmøde i Brno den 31.maj - 2. juni 2009. Desuden henvises til erklæringsteksten der fulgtevedtagelsen af sundhedstjekket den 20. november 2008, som forpligtede rådet (landbrug og fiskeri)og Kommissionen til at undersøge systemet for direkte betalinger nærmere med henblik på at se påforskelle i betalingsniveauer mellem medlemsstaterne.Udkastet til rådskonklusioner forventes vedtaget på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. juni2009.NærhedsprincippetDer redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om rådskonklusioner.Formål og indholdFormandskabet har fremlagt udkast til rådskonklusioner vedrørende den fremtidige fælleslandbrugspolitik efter 2013. Det understreges, at disse konklusioner ikke foregriber de finansielleperspektiver for perioden efter 2013.Det fremhæves, at systemet for direkte betalinger har været af stor betydning for EU’s landmænd ideres bestræbelser på at tilpasse sig forandringerne i markedsvilkårene, særligt i krisetider, ogligeledes for at fremme bæredygtig landbrugsproduktion i EU.Det påpeges endvidere, at man for at imødegå de udfordringer landbruget står overfor i fremtidenbør overveje, hvordan man gør systemet for direkte betalinger fair, legitimt, effektivt og enkelt atadministrere, tilstrækkeligt fleksibelt og let at retfærdiggøre og forklare. Alternativer til dehistoriske referenceperioder bør overvejes, balancen mellem indkomststøtte og kompensation foroffentlige goder bør revurderes, den specifikke situation i bestemte sektorer og regioner bør tages ibetragtning og ordningen for direkte betalinger bør i fremtiden være en sammenhængende del afden fælles landbrugspolitik.3

Der lægges op til, at Rådet bekræfter sin intention om at fortsætte drøftelserne om fremtidenslandbrugspolitik, som under svensk formandskab vil omhandle landdistriktspolitikken. Rådet børligeledes bifalde Kommissionens intention om i 2010 at fremsætte en meddelelse om den fælleslandbrugspolitik efter 2013 og følge den op med forslag til retsakter i 2011, på samme tid somforslagene til det nye finansielle perspektiv fremlægges.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse om udkast til rådskonklusioner.KonsekvenserDe eventuelle rådskonklusioner har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser. En vedtagelse af eventuelle rådskonklusioner skønnes ikke i sig selv at berørebeskyttelsesniveauet.HøringPå mødet i §2-udvalget (landbrug) den 9. juni 2009 bemærkede Landbrug & Fødevarer, atspørgsmålet om fremtidens direkte betalinger skal diskuteres under hensyntagen til de højereproduktionsomkostninger i Danmark sammenlignet med for eksempel Østeuropa. Endviderepåpegede Landbrug & Fødevarer, at reduktion af støtte skal ske i WTO-regi.Regeringens foreløbige generelle holdningFormandskabets udkast til rådskonklusioner om retningslinjer for den fremtidige fælleslandbrugspolitik bør ses i sammenhæng med den igangværende drøftelse af midtvejsevalueringen afEU’s budget, som har fokus rettet mod tiden efter 2013. Det er dansk holdning, at forhandlingerneom de næste finansielle perspektiver skal foregå som en samlet pakke med alle budgetdele inklusivelandbrugsbudgettet som en del heraf.Regeringen henholder sig endvidere til regeringsgrundlaget ”Mulighedernes samfund” franovember 2007 (punkt 18. Moderne landbrug, fiskeri og styrket dyrevelfærd), sit høringssvar af 15.april 2008 i forbindelse med midtvejsevalueringen af EU’s budget vedrørende den fælleslandbrugspolitik samt regeringens strategi af 30. maj 2008 for afvikling af EU's landbrugsstøtte.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det EuropæiskeØkonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om kvalitetspolitikken forlandbrugsprodukterKOM (2009) 234Nyt notat.

Resumé

Kommissionens meddelelse udgør konklusionerne på den offentlige høring af grønbogen omlandbrugsprodukters kvalitet og indeholder i den forbindelse en strategi for den fremtidigekvalitetspolitik for landbrugsprodukter. Meddelelsen berører ikke beskyttelsesniveauet i Danmark.BaggrundKommissionen har den 28. maj 2009 fremlagt en meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, DetEuropæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om kvalitetspolitikken forlandbrugsprodukter. Meddelelsen er oversendt til Rådet i en dansk sprogudgave den 29. maj 2009.Meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. juni 2009 medhenblik på udveksling af synspunkter og vedtagelse af rådskonklusioner.NærhedsprincippetDer redegøres ikke for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der alene er tale om enmeddelelse fra Kommissionen.Formål og indholdKommissionen fremsendte den 17. oktober 2008 en grønbog om landbrugsprodukters kvalitet:produktstandarder, produktionskrav og kvalitetsordninger til Rådet og Europa-Parlamentet.Grønbogen var i offentlig høring indtil den 31. december 2008, og det tjekkiske formandskabafholdt i marts 2009 en konference med henblik på at forberede Rådets konklusioner.Hensigten med grønbogsinitiativet er at finde initiativer til at forbedre rammerne for, hvordan EU´slandbrugs- og fødevareerhverv kan bruge fødevarekvalitet som et konkurrenceparameter på detglobale marked.Grønbogens tese er, at der er et marked for produkter, der indeholder merværdi (added value) i formaf kvalitet, der ligger ud over grundlæggende produktionsbetingelser, der omhandlerfødevaresikkerhed, dyrevelfærd og miljøhensyn.Kommissionen betoner i meddelelsen, at”kvalitet” skal være et grundlæggende element i EU´s fødevaresektors strategi for atforbedre dens konkurrenceevne i et globalt marked5

Kommissionen fremhæver desuden i flere sammenhænge et behov for forenkling og strømligning afeksisterende instrumenter.Kommissionens konkrete forslagKommissionen nævner, at høringen har vist stor opbakning til ordningerne for beskyttedegeografiske betegnelser og beskyttede oprindelsesbetegnelser (BGB/BOB), men at der også er etbehov for forenkling. Kommissionen foreslår blandt andetat de administrative procedurer for registrering af BGB/BOB bliver smidigere, såansøgninger om registrering behandles hurtigere,at ordningen om garanteret traditionel specialitet (GTS) afskaffes, men at det overvejes atetablere en forbeholdt betegnelse for ”traditionelle produkter”,en afklaring af relationerne mellem forskellige former for intellektuelle rettigheder(BOB/BGB, registrerede varemærker mm.),at det vurderes, om der er behov for præciseringer i relation til spørgsmålet om generiskeudtryk ogat der arbejdes for en øget beskyttelse af BOB-/BGBer i tredjelande gennem WTO og,bilaterale aftaler, samt at de omfattes af handelsaftaler i form af antipiratkopieringsaftaler.Men hensyn til handelsnormer foreslår Kommissionen, at det overvejes at udarbejde et sæt afgenerelle handelsnormer, men foreslår samtidig, at det undersøges, om det vil værehensigtsmæssigt, at overlade udarbejdelsen af handelsnormer til Den europæiskestandardiseringsorganisation (CEN). Kommissionen foreslår desuden, at det undersøges, om der børfastsættes flere fakultative udtryk, som f.eks. ”bjergprodukter” og ”traditionelt fremstillet produkt”;sidstnævnte som erstatning for GTS-ordningen. Dette kræver ny lovgivning.Kommissionen anfører endvidere, at der er stor opbakning til økologiordningerne. Med henblik påyderligere at styrke disse ordninger arbejdes der med at udforme et fælles, obligatorisk EU-logo.Ligeledes vil Kommissionen tilskynde 3. lande til gensidig anerkendelse af økologiske standarder,hvis udvikling man vil støtte i Codex Alimentarius.Kommissionen nævner, at der i høringen har været stort fokus på muligheden for at mærkefødevarer med oprindelsen af de primærprodukter, der indgår i fødevaren. Kommissionen foreslår,at det inden for rammerne af handelsnormerne for landbrugsprodukter overvejes at udvideobligatorisk angivelse af produktionssted til flere landbrugsprodukter.Med hensyn til nationale og private certificeringsordninger fremhæver Kommissionen, at sådanneordninger giver gode muligheder for at opfylde forbrugernes behov for oplysninger og6

landbrugsprodukters egenskaber og kvalitet. De mange kvalitetsordninger har dog også en rækkeulemper, da de kan medføre vildledning, byrder for producenterne og kan have indflydelse påinternational handel, herunder lægge hindringer i vejen for u-landenes adgang til EU-markederne.Kommissionen vil formentlig komme med lovgivningsinitiativer i forhold til de konkrete forslagom geografiske betegnelser, garanterede traditionelle specialiteter og handelsnormer.Kommissionen vil derudover foreslå, at der udarbejdes retningslinjer for kvalitetsordninger, hvilketskal ske på basis af internationale standarder og efter konsultation med Den Rådgivende Gruppe forKvalitet i Landbrugsproduktionen.Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om kvalitetspolitikken forlandbrugsprodukter. Formandskabets udkast indeholder i al væsentlighed Kommissionens forslag imeddelelsen. Den væsentligste forskel er, at formandskabet foreslår, at GTS-ordningen forbedres,men ikke ophæves.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen. Europa-Parlamentet har den 10. marts2009 vedtaget en initiativ-betænkning om sikring af fødevarekvalitet – harmonisering ellergensidige anerkendelser af standarder. Betænkningen henviser til ”Grønbogen”, men betænkningenhar et videre sigte. Europa-Parlamentets anbefalinger ligger i tråd med Kommissionens meddelelse,men går videre i flere retninger, blandt andet ønsker man oprettet et europæisk organ forfødevarekvalitet.Gældende dansk retMeddelelsen har ikke i sig selv betydning for dansk ret.KonsekvenserGrønbogen, meddelelsen og de forventede rådskonklusioner er oplæg til, hvilke tiltag der skalforetages inden for kvalitetsområdet for landbrugsprodukter, og har derfor ikke administrative ellerfinansielle konsekvenser. Meddelelsen har heller ikke i sig selv betydning for beskyttelsesniveauet iDanmark.Høring§2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalg er hørt om meddelelsen.På mødet i §2-udvalget (landbrug) den 9. juni 2009 gjorde Landbrug & Fødevarer opmærksom pårisikoen for konkurrenceforvridning som følge af en særstatus for visse produkter.Landbrug & Fødevarer konstaterer i skriftligt høringssvar af 9. juni 2009, at meddelelsen har storfokus på mærkning af fødevarer med oprindelses samt beskyttet betegnelse. Landbrug & Fødevarerer fortsat af den opfattelse, at ensidig europæisk fokus på fødevarekvalitet, som værende etspørgsmål om oprindelse, er for snæver og uanvendelig for den samlede europæiskefødevareproduktion (konkurrence, innovation, ernæring, miljø og fødevaresikkerhed er parametre,

der bør inddrages snarere end oprindelse). Landbrug & Fødevarer er således umiddelbart særdelesskeptiske overfor introduktionen af produktionssted (place of farming).I den forbindelse bemærker Landbrug & Fødevarer, at:Mærkning med oprindelse virker mere som et værktøj til at beskytte de europæiskeproducenters råvarer mod den stigende konkurrence fra tredjelande end somforbrugerinformationEt obligatorisk oprindelsesmærke er i modstrid med tankerne om et liberalt verdensmarkedmed et stærkt indre marked og varernes frie bevægelse. Landbrug & Fødevarer mener, atintroduktionen af en obligatorisk mærkning vil være et skridt væk fra tanken om det indremarked og tilbage til de nationale markederEt obligatorisk oprindelsesmærke vil være en særdeles stor administrativ byrde for defødevareproducenter, som producerer produkter med mange ingredienser og/eller hvoroprindelsen af råvarerne skifter fra dag til dagHvis formålet med mærkningen er at hindre vildledning af forbrugerne, mener Landbrug &Fødevarer ikke, at der er noget behov for mærkning, da der er regler(Fødevareforordningens artikel 16) om forbud med vildledende mærkning og markedsføringaf fødevarerHvis formålet med et oprindelsesmærke er at fokusere på fødevaresikkerhedsmæssigespørgsmål, mener Landbrug & Fødevarer ikke, at et oprindelsesmærke er et anvendeligtværktøj i relation til fødevarer, der indføres i EU. Fødevaresikkerhed er således allerededækket af en stram lovgivning, herunder importkontrol.I relation til Kommissionens konkrete forslag om, at der skal ske forenklinger og lettelser af deadministrative procedurer i relation til beskyttede betegnelser, er Landbrug & Fødevarer helt pålinje, men er skeptiske overfor overvejelserne om at fusionere BOB og BGB.For så vidt angår arbejdet for en særbehandling af beskyttede betegnelser i både internationale ogbilaterale handelsaftaler, er Landbrug & Fødevarer imod, da dette vil betyde en skævvridning afhandelsaftalerne til fordel for de sydeuropæiske medlemsstater, der traditionelt har langt flerebeskyttede produkter. Skævvridningen forstærkes yderligere af, at der er meget få beskyttedebetegnelser med et egentligt eksportpotentiale.EU har i mange år medvirket til at udvikle handelsnormer herunder blandt andet markedsstandarder(produktidentiteter). Landbrug & Fødevarer ønsker, at man fastholder de eksisterendemarkedsstandarder og efter behov udvikler nye. Landbrug & Fødevarer anser brugen af CENstandarder (The European Committee for Standardisation) som en mulig løsning, men detforudsætter, at der er bred enighed om standarden blandt stakeholders, ligesom den skal anerkendes(juridisk) af medlemsstaterne på hele det indre marked.I den forbindelse er det vigtigt at understrege vigtigheden af internationale standarder - CodexAlimentarius – der letter international samhandel.

Landbrug & Fødevarer mener, at det er positivt, at man vil styrke det indre marked for økologiskeprodukter og lette den internationale handel hermed ved hjælp af gensidig anerkendelse og øgetmarkedsadgang. Ligeledes ser Landbrug & Fødevarer positivt på udviklingen af en vejledning forcertificeringsordninger.Landbrug & Fødevarer henviser endvidere til Landbrugsraadets tidligere høringssvar omKommissionens grønbog om landbrugsprodukters kvalitet.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er enig med Kommissionen i, at en satsning på kvalitet er nødvendig, hvis europæisklandbrug og fødevareerhverv skal klare sig i den stigende globale konkurrence.Regeringen finder, at kvalitetspolitikken skal være tilstrækkelig fleksibel og tage hensyn til privateog nationale ordninger, og skal sikre innovation.De initiativer, der anbefales i konklusionerne, må ikke medføre øgede protektionistiskeforanstaltninger, skal være i overensstemmelse med og må ikke kunne skabe problemer i forhold tilWTO og internationale aftaler.Det er generelt regeringens holdning, at der ikke er brug for yderligere lovgivning omfødevarekvalitet, og fra dansk side ses gerne en yderligere forenkling eller afvikling af eksisterendeEU-lovgivning.Regeringen finder ikke, at der skal fastsættes yderligere obligatoriske krav om mærkning medproduktionssted i handelsnormerne for landbrugsprodukter.Regeringen lægger meget vægt på, at de initiativer, der udspringer af meddelelsen, sker i et samspilmed den horisontale fødevarelovgivning, især samspillet med mærkningsreglerne, som i øjeblikketer under revision, og lovgivningen om intellektuelle ejendomsrettigheder.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om andre medlemsstaters holdninger tilkommissionens meddelelse.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.Kommissionens grønbog om landbrugsprodukters kvalitet har tidligere været forelagt FolketingetsEuropaudvalg den 12. december 2008 forud for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-19.december 2008, jf. samlenotat oversendt den 4. december 2008. Regeringens høringssvar pågrønbogen blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 21. januar 2009.Notat og høringssvar er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug ogFiskeri.9

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det EuropæiskeØkonomiske Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En stærkere målretning afstøtten til landbrugere i områder med naturbetingede ulemperKOM (2009) 161Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. april 2009.Ændringer er markeret i marginen.Kommissionen har den 21. april 2009 fremlagt en meddelelse om en stærkere målretning af støttentil landbrugere i områder med naturbetingede ulemper. Kommissionen præsenterer nye fællesbiofysiske kriterier for mere målrettet udpegning af ugunstigt stillede områder, som erstøtteberettigede under landdistriktspolitikken. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til atafprøve de foreslåede kriterier på en national udpegning og levere kort over en simuleretudpegning til Kommissionen. Kommissionen forventes efter yderligere analyser og effektvurderingat fremsætte forslag til regelgrundlaget for udpegningen af ugunstigt stillede områder, som skalhave virkning for støtten til ugunstigt stillede områder under landdistriktspolitikken. Det varforudset, at den nye udpegning skulle træde i kraft fra 2010, men Kommissionen har tilkendegivet,at udpegningerne først forventes at træde i kraft under det næste landdistriktsprogram for periodenefter 2013. Formandskabet lægger op til en vedtagelse af rådskonklusioner på rådsmødet (landbrugog fiskeri) den 22.-23. juni 2009.BaggrundKommissionen har den 21. april 2009 fremlagt en meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, DetEuropæiske Økonomiske Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En stærkere målretning af støtten tillandbrugere i områder med naturbetingede ulemper. Meddelelsen er modtaget i en dansksprogversion den 23. april 2009.Meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. juni 2009 medhenblik på vedtagelse af rådskonklusioner.NærhedsprincippetDer er tale om en meddelelse og ikke om et forslag til en retsakt. På denne baggrund er spørgsmåletom nærhedsprincippet ikke relevant.Formål og indholdDen Europæiske Revisionsret udtrykte i 20031kritik af den dagældende udpegning af ugunstigtstillede områder, som værende for bred, for lidt målrettet og for uensartet. Med rådsforordning1698/2005 om landdistriktspolitikken for 2007-2013 (landdistriktsforordningen) blev fastlæggelsenaf den nye udpegning udsat, således at der på basis af et nyt forslag fra Kommissionen og1

vedtagelse i Rådet skulle anvendes nye udpegningskriterier fra 2010. I landdistriktsforordningenblev målsætningen for støtten nu alene fastholdelse af bæredygtig landbrugsaktivitet i områder mednaturbetingede ulemper (artikel 50, stk. 3a) eller i områder med andre særlige ulemper forlandbruget (artikel 50, stk. 3b). De socioøkonomiske målsætninger med støtten blev samtidigudtaget af forordningen.Rollefordelingen for støtteordningerne under den fælles landbrugspolitik blev efter Kommissionensopfattelse dermed mere klar. Enkeltbetalingen understøtter landbrugsindkomsterne. Støtten tilugunstigt stillede områder skal kompensere for naturbetingede eller andre ulemper for landbruget.Betalingerne for miljøvenligt jordbrug kompenserer for miljøvenlige tiltag i landbruget, mens lokaleaktionsgrupper understøtter de socioøkonomiske vilkår i landdistrikterne.Kommissionen har afholdt fælles og bilaterale møder med nationale eksperter i 2007 og 2008vedrørende Kommissionens forslag til nyt geografisk udpegningsgrundlag for ydelse af støtten tilugunstigt stillede områder under landdistriktspolitikken. Kommissionen har imidlertid endnu ikkekunnet samle et anvendeligt datagrundlag fra medlemsstaterne til at vurdere den samlede effekt afgennemførelsen af forslaget. Kommissionen har derfor udarbejdet meddelelsen for at inddragemedlemsstaterne i arbejdet med at samle datagrundlag.Kommissionen foreslår et nyt udpegningsgrundlag efter artikel 50, stk. 3a ilanddistriktsforordningen for områder præget af betydelige naturbetingede ulemper for landbruget(jordproduktivitet, klimaforhold). Knap 40 % af landbrugsarealet i EU-25 er udpeget efter dennebestemmelse. Kriterierne er udarbejdet af Kommissionens Fælles Forskningscenter i samarbejdemed eksperter og forskere. De nye kriterier bestå af 8 biofysiske kriterier for de naturbetingedeulemper:jordbundsforhold: Dræning/ jord tekstur/ rod dybde/ kemisk indholdklimapåvirkning: lav temperatur/ hede stresstopografi: hældning/ jord fugtighedsbalance.Kriterierne kan hver for sig eller i kombination ligge til grund for udpegningen.Kommissionen anfører, at det imidlertid er muligt at overvinde de naturbetingede ulemper i visseområder, for eksempel ved anvendelse af dræning eller kunstvanding. I sådanne tilfælde kan deropnås en rentabel landbrugsproduktion på arealerne til trods for de væsentlige naturbetingedeulemper, der oprindeligt var gældende. Det foreslås derfor, at ovennævnte kriterier anvendes ikombination med relevante indikatorer vedrørende landbrugsproduktionen med henblik på opnåelseaf et mere nuanceret udpegningsgrundlag. Hensigten er at udelukke støtte til arealer, hvis denaturbetingede ulemper er overvundet.Da målsætningen med støtte efter artikel 50, stk. 3a i landdistriktsforordningen alene er at modvirkenaturbetingede ulemper for landbruget, ønsker Kommissionen at omdøbe populærnavnet for støttenfra støtte til ugunstigt stillede områder (Less Favoured Areas - LFA) til støtte til områder mednaturbetingede ulemper (Natural Handicap Payments - NHP).

Kommissionen understreger, at der er behov for fortsat national deltagelse for forbedring afdatagrundlaget. Kommissionen inviterer derfor medlemsstaterne til at afprøveudpegningskriterierne på nationale forhold og levere en simuleret national udpegning efterkriterierne til Kommissionen. Kommissionen vil på dette grundlag færdiggøre sit forslag tiludpegningskriterier. Kommissionen har tilkendegivet, at udpegningerne først forventes at træde ikraft under det næste landdistriktsprogram for perioden efter 2013.

Formandskabets udkast til rådskonklusioner

Formandskabet har fremlagt udkast til rådskonklusioner, som er i tråd med indholdet iKommissionens meddelelse. Formandskabet foreslår blandt andet følgende konklusioner:1. Rådet noterer sig Kommissionens oplæg om at bede medlemsstaterne foretage en simuleretudpegning efter de otte kriterier.2. Rådet noterer sig Kommissionens oplæg om, at områder, der overkommer de naturbetingedehandicap, ikke skal kunne modtage støtte.3. Rådet noterer sig tidsplanen for indsendelse af resultaterne af den simulerede udpegning tilKommissionen pr. 31. januar 2010.4. Desuden påpeger Rådet, at den fremtidige afgrænsning blandt andet også skal begrænse sigtil områder, hvor ekstensivt landbrug er vigtige for arealanvendelsen.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.Gældende dansk retStøtte under landdistriktsprogrammet ydes i medfør af lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udviklingaf landdistrikterne (landdistriktsloven).KonsekvenserMeddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, administrative eller lovgivningsmæssigekonsekvenser. En eventuel vedtagelse af Kommissionens forslag til nyt udpegningsgrundlag efterlanddistriktsforordningens artikel 50, stk. 3a vil ikke have direkte effekt på ordningerne i det danskelanddistriktsprogram, hvor der ikke er foretaget nogen udpegning efter denne underartikel.Under Ø-støtteordningen i landdistriktsprogrammet er udpegningen af de pågældende øer somstøtteværdige sket efter artikel 50, stk. 3b. Denne underartikel omfatter hjemmel til at ydearealstøtte til områder præget af andre særlige ulemper for landbruget, og ikke områder præget afnaturbetingede ulemper. Landbruget på de pågældende øer er præget af den fælles særlige ulempe,at transportomkostningerne for at føre landbrugets produkter til fastlandet er særligt høje, fordiøerne ikke harbroforbindelse. Udpegningsgrundlaget for denne type støtte er ikke omfattet af Kommissionensmeddelelse.HøringLandbrugsraadet oplyste på møde i §2-udvalget (landbrug) den 1. april 2009, at man ønsker atfastholde den nuværende formulering i forordningen om ekstensiv arealforvaltning.12

Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark ønsker generelt en mere snæver udpegning for denne type af støtte af hensyn til atopnå en målrettet effekt, og finder, at der skal stilles krav om, at arealer, som modtagerdenne støtte skal drives ekstensivt og miljømæssigt bæredygtigt. Danmark arbejder for entydeliggørelse af, at den danske ø-støtte-ordning vil kunne videreføres under foranstaltningenfor ugunstigt stillede områder. Regeringen kan generelt støtte formandskabets rådskonklusioner,idet man fra dansk side arbejder for, at danske holdninger fremmes mest muligt.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer var en første drøftelse af meddelelsen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.-24. april2009, hvor flere medlemsstater påpegede de mulige store konsekvenser i form af omlægninger afstøtten og det deraf afledte behov for en overgangsperiode og kompensation. Flere medlemsstaterlægger endvidere vægt på, at meddelelsen på ingen måde skal præjudicere et kommende forslag.Enkelte medlemsstater fandt umiddelbart, at den nuværende ordning, hvor også socio-økonomiskekriterier indgår, burde opretholdes. Det forventes, at der kan opnås enighed om rådskonklusionerne.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgDet forventede indhold i meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. april2009 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.-24. april 2009, jf. samlenotat oversendt den3. april 2009.Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

BaggrundFormandskabet støttet af Kommissionen har foreslået at ophæve direktiv 2006/91/EF ombekæmpelse af San José skjoldlus og direktiv 76/647/EF om bekæmpelse af nellikeviklere medhenvisning til, at direktiverne er forældede.Sagen forventes eventuelt sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. juni2009 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.Formål og indholdUdkastet til rådskonklusioner fremfører, at bekæmpelse af harmfulde organismer i Fællesskabetfordrer effektiv lovgivning på området. Det er derfor nødvendigt løbende at vurdere, omlovgivningen i forhold til harmfulde organismer er tidssvarende.San José skjoldlus og nellikeviklere er ikke omfattet af Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukterog mod deres spredning inden for Fællesskabet. De to skadegørerne blev allerede i forbindelse medetableringen af det indre marked fjernet fra karantæneskadegørerlisten i plantesundhedsdirektivet.Disse to direktiver er at betragte som en reminiscens fra EF- lovgivning før 1993.I udkastet til rådskonklusioner opfordres Kommissionen til inden for overskuelig fremtid atudarbejde en konsekvensanalyse på baggrund af foreliggende erfaring og videnskabelig data, somkan føre til et forslag om ophævelse af de to direktiver.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.KonsekvenserDa der ikke er problemer med de to planteskadegørere i Danmark, vil en ophævelse af de todirektiver ikke have konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark.Udkastet til rådskonklusioner har ingen statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenserfor det offentlig eller konsekvenser for EU’s budget.HøringSagen har ikke været i høring i §2-udvalget (landbrug) på grund af sagens begrænsede rækkevidde.Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark støtter en ophævelse af de to rådsdirektiver.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at der kan opnås enighed om udkastet til rådskonklusioner.14

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om enbæredygtig fremtid for akvakultursektorenKOM (2009) 162Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. april 2009.Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionens meddelelse omhandler en strategi for bæredygtig udvikling af europæiskakvakultur. Kommissionens meddelelse søger at identificere og adressere grunden til stagnationen ieuropæisk akvakultur, søger at bidrage med konkrete forslag for at ændre denne udvikling og søgerat øge bevidstheden hos politiske beslutningstagere og offentlige organer om betydningen afakvakultur i Den Europæiske Union.BaggrundKommissionen har ved KOM (2009) 162 af 8. april 2009 fremsendt meddelelse fra Kommissionentil Europa-Parlamentet og Rådet om en bæredygtig fremtid for akvakultursektoren – Ny fremdrift tilstrategien for bæredygtig udvikling af europæisk akvakultur. Meddelelsen er oversendt til Rådetden 14. april 2009 og modtaget i en dansk sprogversion den 15. april 2009.Meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. juni 2009 medhenblik på vedtagelse af rådskonklusioner og udveksling af synspunkter.NærhedsprincippetDer redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fraKommissionen og rådskonklusioner om principper for den fælles fiskeripolitik og ikke om forslagtil konkrete retsakter.15

Formål og indholdKommissionens meddelelse omhandler en strategi for bæredygtig udvikling af europæiskakvakultur.EU repræsenterer et af verdens største markeder for marine og ferske fødevareprodukter. Opdræt affisk og skaldyr indebærer store muligheder for fremtidig produktion af fødevarer, og sidenbegyndelsen af 2000-tallet er akvakulturproduktionen vokset med 1/3 på globalt plan, mens der iEU ersket en stagnation. Kommissionens meddelelse lægger op til, at årsagerne til denne stagnationidentificeres og adresseres.Meddelelsen har til formål at øge bevidstheden hos politiske beslutningstagere og offentlige organerom betydningen af akvakultur i EU.Der er mange udfordringer for akvakulturproduktion i EU, så som begrænsede pladsmuligheder oglicenser (miljøgodkendelser) til etablering af nye anlæg, konkurrence fra import af lavprisfiskevarerfra udlandet, begrænsede muligheder for startkapital og lån til innovative projekter. Dertil kommerudfordringer i form af miljøbeskyttelse, krav om dyrevelfærd og fødevaresundhed og det faktum, atakvakulturindustri er relativt ukendt for befolkning og investorer.Kommissionen foreslår, at EU bør fremme en konkurrencedygtig og bredspektretakvakulturindustri, der understøttes af avanceret teknologi og forskning, dækker hele fødekæden ogimødekommer forbrugernes krav om en bæredygtig produktion.Indenfor udvikling i akvakultur foreslår Kommissionen, at der sættes fornyede kræfter ind, og at detsikres, at en større andel af EU-budgettet dirigeres til området. Parallelt opfordres medlemsstaterneog industrien til også at øge deres andel til udvikling og forskning. Kommissionen foreslår enfortsættelse af initiativerne for at fremme udvikling af en integreret kystzoneplanlægning og atstøtte initiativer for at fremme bæredygtig udvikling af akvakultur på globalt plan.EU har forpligtet sig til et højt miljøbeskyttelsesniveau, og reguleringen af akvakulturproduktionbaseres på forsigtighedsprincippet. Kommissionen vil fortsætte med at understrege vigtigheden afen bæredygtig udvikling af akvakultur i sin politik og handlinger. Skaldyrsproduktion er megetafhængig af vandmiljøet, og Kommissionen vil sikre opretholdelse af et passende niveau forbeskyttelse af skaldyrvand (vandområder, som kræver beskyttelse eller forbedring for at muliggøreat skaldyr kan leve og vokse deri med henblik på anvendelse til konsum) og styrke informationen tilde kompetente nationale myndigheder og industri for at sikre en korrekt gennemførelse afvandrammedirektivet2og havstrategidirektivet3. Kommissionen foreslår en revurdering og fornyetgennemgang af registret over sygdomme hos akvatiske dyr, og en vurdering af de nuværendefinansielle støttemuligheder hertil samt at øge bevågenheden på dyrevelfærd.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme forFællesskabets vandpolitiske foranstaltninger.3Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabetshavmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet).2

Kommissionen vil søge at forbedre EU’s foderstoflovgivning på baggrund af vedtagelsen afretningslinjer om mere smidige tilladelsesprocedurer. Kommissionen vil anmode Det EuropæiskeFødevaresikkerheds Agentur (EFSA) om at foretage en fuldstændig gennemgang af marine bio-toksin-relaterede problemstillinger og evaluere, hvordan man kan udbrede og effektivisere brugenaf risikovurderinger. Kommissionen vil fortsætte bestræbelserne for at forsikre forbrugerne om atakvakulturprodukter er sikre at spise og vurdere de sundhedsmæssige fordele ved at spiseakvakulturprodukter.Kommissionen er tillige fremkommet med forslag om at fortsætte bestræbelserne med at forenklede lovgivningsmæssige rammer og reducere de administrative byrder på EU-plan. Endvidere vilKommissionen undersøge finansieringsmuligheder for akvakultur indsatsen i forbindelse medrevisionen af den fælles fiskeripolitik – f.eks. i form af midler fra Fiskerifonden (EFF) eller nyesærlige finansieringsmuligheder.Kommissionen er i øjeblikket ved at vurdere arbejdet i Den Rådgivende Komité for Fiskeri ogAkvakultur (ACFA) og det forventes, at man i den forbindelse vil overveje behovet for at revidereog højne profilen for akvakulturindustrien. Samtidig forventes, at Kommissionen vil sikre enpassende overvågning af akvakultursektoren, blandt andet gennem forbedret statistik- ogdataindsamling.Formandskabets udkast til rådskonklusioner fremhæver blandt andet følgende elementer:Behovet for at sikre en bæredygtig og mere konkurrencedygtig akvakultur sektor.Vigtigheden af en hensigtsmæssig balance mellem udvikling af akvakultur og miljøunderstreges sammen med vigtigheden af at skabe de nødvendige betingelser fortilvejebringelsen af kvalitetsprodukter samt en integreret fysisk planlægning.Behovet for en forenkling og forbedring af sammenhængen i retsforskrifter, særlig i relation tiltilladelsesprocedurer og reduktion af de administrative byrder.Vigtigheden af, hvor det er passende, at etablere retningslinjer (guidelines) for nationalimplementering af fællesskabslovgivning understreges.Behovet for at fremme forskning i og udvikling af akvakultur samt den praktiske udnyttelse afresultaterne.Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til at udnytte de eksisterendefinansieringsmekanismer fuldt ud, idet vigtigheden af en markedsbaseret udvikling samtidigunderstreges.Kommissionen opfordres til i sit kommende forslag om reform af den fælles markedsordningfor fisk og akvakulturprodukter at sikre en tilfredsstillende funktion af markedet forakvakulturprodukter.Det anses for vigtigt at fremme eksporten og teknologi og at sikre lige vilkår for indenlandskeog importerede akvakulturprodukter.Det henstilles til at overveje og, om nødvendigt, at tackle skarvens negative virkning påakvakultur.Det anses for vigtigt at øge offentlighedens kendskab til akvakulturprodukters potentiale sombidragyder til fødevareforsyning på en miljømæssigt bæredygtig måde.17

UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse om meddelelsen.KonsekvenserKommissionens meddelelse har i sig selv ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, administrativeeller samfundsøkonomiske konsekvenser for det offentlige eller for erhvervet.HøringPå mødet i §5-udvalget (fiskeri) den 31. marts 2009 kommenterede WWF Danmark ikke påKommissionens meddelelse, men fandt, at den danske tilgang var fin. Sagen rejste dog etfoderproblem, idet fisk skal have fisk at spise. Med udviklingen af akvakultur ville der blive en øgetudnyttelse af havets ressourcer, og det manglede man at tage med i overvejelserne. WWF så gerne,at foderet også blev inkluderet i bestræbelserne for et udvikle et bæredygtigt akvakulturerhverv iEU for hele fødekæden. Man efterlyste et udspil fra Kommissionen, der sikrede, at foderet kom frabæredygtige kilder, for eksempel gennem certificering. Desuden ønskede man også lovgivningskravom oprindelsesmærkning, for eksempel fangstområde af foderet.Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening bemærkede, at det var vigtigt at have fokus påsammensætning af foder, da der ikke var ubegrænsede maritime ressourcer.Dansk Akvakultur fandt også, at den danske tilgang generelt var god og fremførte blandt andet, atforbrugerne skulle have mulighed for at finde oplysninger om det enkelte fiskeprodukt og at opleve,at der var forskel på for eksempel næringsindhold i forskellige fiskearter, således at forbrugerenkunne foretage et oplyst valg. Dansk Akvakultur udtrykte i øvrigt forventning om, atKommissionen også tog initiativ til at håndtere spørgsmålet om certificering af foder.På mødet i §5-udvalget (fiskeri) den 10. juni 2009 anførte Dansk Akvakultur, at meddelelsen fraKommissionen ikke gjorde det tilstrækkeligt klart, at en væsentlig udvidelse afakvakulturproduktionen ville have visse miljømæssige virkninger, og at man måtte forholde sig til,at dette skulle kunne rummes inden for definitionen af bæredygtighed.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen finder det vigtigt, at der arbejdes for en strategi for bæredygtig udvikling af europæiskakvakultur. Kommissionens udspil harmonerer med regeringens målsætning om en kraftig stigningi akvakulturproduktionen de kommende år.Generelle forventninger til andre landes holdningerGenerelt har de øvrige medlemsstater været positivt indstillet overfor meddelelsen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgDet forventede indhold i meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. april2009 forud for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.-24. april 2009, jf. samlenotat oversendt den3. april 2009.Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om den forventede kommende strategi foreuropæisk akvakultur den 14. november 2008 forud for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-20. november 2008, jf. samlenotat oversendt den 6. november 2008.Det danske positionspapir fra Fødevareministeriet om akvakultur blev oversendt til FolketingetsEuropaudvalg den 23. april 2009.Notaterne og det danske positionspapir er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Rådets forordning om oprettelse af en EF-kontrolordning medhenblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitikKOM (2008) 721Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. december 2008.Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag om oprettelse af et EF-kontrolsystem til sikring af overholdelseaf reglerne i den fælles fiskeripolitik med henblik på en reform af det eksisterendefiskerikontrolregime. Formålet er at konsolidere og forenkle den gældende lovgivning, men også atudvikle en ny harmoniseret tilgang til inspektion og kontrol, der dækker alle aspekter fra ”redskabtil bord”, at udvikle en fælles kultur for efterlevelse af reglerne og at sikre en effektiv anvendelse afreglerne iden fælles fiskeripolitik. Forslaget erstatter den gældende kontrolforordning.4BaggrundKommissionen har ved KOM (2008) 721 af 14. november 2008 fremsendt forslag til Rådetsforordning om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i

den fælles fiskeripolitik.5Forslaget er modtaget fra Rådssekretariatet i dansk sprogversion den 17.november 2008.Forslaget er fremsat i henhold til TEF artikel 37 og kan vedtages med kvalificeret flertal efterhøring af Europa-Parlamentet.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. juni 2009 medhenblik på politisk drøftelse.NærhedsprincippetDet er Kommissionens vurdering, at nærhedsprincippet ikke finder anvendelse, idet forslaget falderind under Fællesskabets enekompetence. Regeringen er i udgangspunktet enig i Kommissionensvurdering, idet forslaget dog fortsat analyseres i detaljer.Formål og indholdBåde Kommissionen og Revisionsretten har påpeget, at den gældende kontrolordning ikke harfungeret efter sin hensigt. På den baggrund foreslår Kommissionen en omfattende reform af denkontrolordning, der understøtter den fælles fiskeripolitik. En række regler samles ikontrolforordningen, herunder visse regler i relation til markedsforanstaltninger og tekniskebevaringsforanstaltninger. Akvakultur omfattes som noget nyt af reglerne. Med den nye ordningophæves den gældende kontrolforordning samt en række artikler i grundforordningen6og andreforordninger, herunder flerårige forvaltningsplaner.Forordningen finder anvendelse på alle aktiviteter, der udføres på medlemsstaternes område eller iEU-farvande eller af EU-fiskerifartøjer, eller af medlemsstaternes statsborgere, i forbindelse med:Bevarelse, forvaltning og udnyttelse af levende akvatiske ressourcerAkvakulturForarbejdning, transport og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukterKommissionen foreslår en harmoniseret tilgang og ensartet politik for kontrollen af fiskeriet for atsikre en effektiv gennemførelse af den fælles fiskeripolitik. Forslaget indeholder følgendehovedelementer:Ny fælles tilgang til kontrol og inspektionSystematisk risikoanalyse som udgangspunkt for fiskerikontrollenStrategisk planlægning, taktisk fokusering og stikprøvestrategiAnvendelse af moderne teknologi og omfattende datavalideringssystemerStandardiserede og koordinerede inspektioner og procedurer til søs og på land (omfattendetransport og marked)5

Mod en kultur om overholdelse af reglerneForenkling og rationalisering af den juridiske rammeIndførelse af præventive og harmoniserede administrative sanktioner med mulighed formedlemsstaterne til alternativt at anvende nationale strafferetlige sanktioner, som er effektive,proportionale og har afskrækkende virkning, samt etablering af et straffepointsystemForbedret samarbejde mellem medlemsstater og med KommissionenRevision af mandatet for EU’s Fiskerikontrolagentur.Effektiv anvendelse af den fælles fiskeripolitiks reglerOmdefinering og styrkelse af Kommissionens og Kommissionens kontrollørers beføjelser,herunder udvidet adgang til uledsaget kontrolHandlingsplaner for medlemsstater med mangler i forvaltningen med henblik på at forbedrederes gennemførelse af den fælles fiskeripolitikUdvidelse af Kommissionens muligheder for at lukke et fiskeriMulige finansielle foranstaltninger mod medlemsstater i tilfælde af utilstrækkelig forvaltningStørre fleksibilitet til Kommissionen m.h.t. at foretage fradrag i kvoter og afslag påkvoteoverførsler og kvotebytter i tilfælde af utilstrækkelig forvaltningBestemmelser om nødforanstaltninger.Blandt de foranstaltninger, som Kommissionen mere specifikt foreslår, kan fremhæves følgende:

Specifikke kontrolregler

Der foreslås øget anvendelse af VMS (fartøjsovervågningssystem), således at omfanget af fartøjer,omfattet af VMS-krav udvides fra i dag at omfatte fartøjer over 15 m og derover til også at omfattefartøjer over 10 m, men under 15 m, fra 1. januar 2012.Et fartøj over 15 m skal have monteret et automatisk identifikationssystem (AIS), ogmedlemsstaterne anvender data herfra til at foretage krydskontroller med andre tilgængelige data.Medlemsstaterne bruger endvidere et fartøjssporingssystem, der giver dem mulighed for at sam-menholde positionsoplysninger fra telebilleder sendt til jorden via satellit eller andre tilsvarendesystemer med de oplysninger, der modtages af fartøjsovervågningssystemet eller det automatiskeidentifikationssystem, med henblik på at påvise fiskerfartøjers tilstedeværelse i et givet område.Ligeledes forslås øget anvendelse af elektronisk logbog. Der er allerede truffet beslutning omanvendelse af elektronisk logbog for fartøjer over 24 m fra 1. januar 2010 og for fartøjer over 15 mfra 1. juli 20117. Med forslaget foreslås kravet udvidet til fartøjer over 10 m fra 1. januar 2012.7

I logbogen skal fartøjer over 10 m specifikt angive alle mængder på over 15 kg af hver art, derfanges og opbevares om bord (I dag er vægtgrænsen mængder på over 50 kg). Den tilladte tolerancefor de i logbogen registrerede skøn over, hvor store mængder fisk i kg, der er om bord, foreslåsfastsat til 5 % (I dag gælder forskellige logbogstolerancer blandt andet afhængigt af bestandenessituation på henholdsvis 20 %, 10 % og 8 %).Fartøjer skal ifølge forslaget som noget nyt endvidere registrere al discard på over 15 kg i logbogen.Med forbehold for specifikke regler i de flerårlige planer skal fartøjsførere forhåndsanmeldeforventet ankomsttidspunkt i havn mindst fire timer i forvejen, medmindre medlemsstaterneskontrolmyndigheder har givet tilladelse til tidligere indsejling. Der er tale om en udvidelse af deeksisterende regler til at omfatte alle fartøjer, som tidligere alene omfattede udvalgte fiskerier ogfartøjsstørrelser. Ligeledes udvides omfanget af oplysninger, som forhåndsanmeldelsen skalindeholde.Der foreslås nye regler for overvågning af flådeforvaltningen, blandt andet i form af overvågning,certificering og krydskontrol af maskineffekt.Visse regler om overvågning af flerårige planer, som tidligere har været fastsat i de enkelte flerårigeplaner, foreslås samlet i kontrolforslaget, herunder regler om udpegede havne (dvs. krav om at etfartøj skal lande i en af de af medlemsstaterne udpegede havne, hvis der landes over en vis mængdeaf arter, omfattet af en flerårig plan) og nationale kontrolhandlingsprogrammer. Med hensyn tilkravene til udpegede havne udvides disse i forhold til de gældende. Der foreslås således blandtandet fastsat begrænsning af landingstidsrum, begrænsning af landingssteder i havnen og fuldinspektionsdækning ved landing. Endelig skal arter, omfattet af en flerårig plan, udgøre mindst 5 %af havnens landinger over 3 år.Der fastsættes regler om overvågning af beskyttede havområder i form af etablering af etalarmsystem ved indsejling og meldinger om gennemsejling.Der foreslås fastsat fælles regler for gennemførelse af realtidslukninger (dvs. lukning af et område iet kortere tidsrum med henblik på at reducere omfanget af uønskede fangster og beskyttelse afungfisk).Der stilles krav om, at første afsætning af alle arter underkastet fangst- eller indsatsbegrænsningerfinder sted eller registreres på et auktionscenter til registrerede købere, mens øvrige arter kanafsættes til godkendte auktioner eller købere. Alle købere af fiskevarer fra et fartøj skal væreidentificeret med momsnummer.

For så vidt angår rekreativt fiskeri foreslås det, at fiskeri efter bestande, der er omfattet af en flerårigplan, kun må foretages af fartøjer, der har tilladelse hertil. Fangsterne skal registreres og afskrivespå medlemsstaternes relevante kvoter, hvoraf der skal afsættes en andel til rekreativt fiskeri.Endelig er der forbud mod at afsætte fangster fra det rekreative fiskeri, undtagen til velgørendeformål.Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne sikrer, at deres aktører indfører et sporbarhedssystem,således at oplysningerne om fiskevarers og akvakulturprodukters oprindelse bliver gjorttilgængelige for den kompetente myndighed. For alle partier af fiskevarer og akvakulturprodukterskal der således som minimum gives oplysninger om vægt af fangst/høst, navn på arter, dato forfangst/høst, navn på fartøj/anlæg, navn og adresse på leverandører og redskaber.

Sanktionsbestemmelser

I forbindelse med alvorlige overtrædelser skal medlemsstaterne sørge for, at overtrædelser straffesmed effektive, afbalancerede og afskrækkende administrative sanktioner i overensstemmelse medden række af sanktioner og foranstaltninger, der er fastsat i kapitel IX i forordning (EF) nr.1005/2008 (”IUU-forordningen”). For alle alvorlige overtrædelser, hvis niveau ikke kan knyttes tilværdien af de fiskevarer, der er opnået ved at begå den alvorlige overtrædelse, sikrermedlemsstaterne endvidere, at der straffes med en administrativ bøde på som minimum mindst5.000 € (ca. 37.500 kr.) og som maksimum mindst 300.000 € (ca. 2,25 mio. kr.) for hver alvorligovertrædelse. I tilfælde af gentagen alvorlig overtrædelse inden for en femårig periode pålægger enmedlemsstat en administrativ bøde på som minimum mindst 10.000 € (ca. 75.000 kr.) og sommaksimum mindst 600.000 € (ca. 4,5 mio. kr.). Ved fastsættelse af bøderne tager medlemsstaterneogså hensyn til værdien af den skade, der er påført de pågældende fiskeressourcer og detpågældende havmiljø. Medlemsstaterne kan også, eller alternativt, benytte effektive, afbalanceredeog afskrækkende strafferetlige sanktioner.For så vidt angår det foreslåede strafpointsystem er der tale om et system, hvor der tildelesstrafpoint ved overtrædelser af reglerne i den fælles fiskeripolitik. Når det samlede antal strafpointer lig med eller overstiger et nærmere fastsat antal point, suspenderes fiskeritilladelsen automatisk ien periode på mindst seks måneder. Perioden er et år, hvis fiskeritilladelsen suspenderes for andengang, og tredje gang inddrages fiskeritilladelsen permanent. Hvis indehaveren af en suspenderetfiskeritilladelse ikke begår en ny overtrædelse inden for tre år fra datoen for den sidste overtrædelse,slettes alle point på fiskeritilladelsen.

Medlemsstaters adgang til inspektion

En medlemsstat kan ifølge forslaget inspicere fiskerfartøjer, der fører dens flag, i alle EU-farvande,dvs. inkl. territorialfarvand, jf. dog kystmedlemsstatens primære ansvar. Endvidere kan enmedlemsstat foretage inspektioner på en anden medlemsstats fiskerfartøjer i alle EU-farvande, dvs.inkl. territorialfarvand, efter tilladelse fra den berørte kystmedlemsstat (tilladelse kan kun nægteshelt eller delvis, såfremt tvingende hensyn til den nationale sikkerhed tilsiger det), eller i henhold tilet særligt EU-kontrolhandlingsprogram, hvis et sådant er vedtaget (i dag kan medlemsstater kuninspicere uden for andre medlemsstaters territorialfarvand). En medlemsstat kan også inspicere EU-fiskerfartøjer, der fører dens eget flag eller en anden medlemsstats flag, i tredjelandes farvande, ioverensstemmelse med internationale aftaler. Som hidtil kan en medlemsstat inspicere EU-23

fiskerfartøjer, der fører en anden medlemsstats flag, i internationale farvande. Endelig kan enmedlemsstat som noget ny udføre inspektioner på en anden medlemsstats område efter tilladelse fraden berørte medlemsstat eller i henhold til et særligt EU-kontrolhandlingsprogram, hvis et sådant ervedtaget.

Fællesskabsinspektører

Begrebet ”fællesskabsinspektører” udvides fra alene at kunne være kontrollører, udnævnt afmedlemsstaterne og opstillet på en liste af Kommissionen, til at være embedsmænd/tjenestemænd ien medlemsstat, i Kommissionen eller i Fiskerikontrolagenturet, og det anføres, at de har sammebeføjelser som nationale inspektører.

EU-fiskerikontrolagenturets mandat

EU’s fiskerikontrolagenturs mandat foreslås udvidet, blandt andet således at EU-fiskerikontrolagen-turet vil kunne gennemføre egentlig revision af medlemsstaternes kontrolsystemer og foretagedirekte inspektioner.

Kommissionens udvidede beføjelser

Kommissionens tjenestemænd kan udføre inspektioner på fiskerfartøjer, transportmidler og påforretningssteder og hos andre organer, der er involveret i den fælles fiskeripolitik, og de har desamme beføjelser som nationale kontrollører. Alle aktører kan underkastes inspektioner afKommissionen i nødvendigt omfang. Når virksomheder modsætter sig inspektion, yder den berørtemedlemsstat Kommissionens tjenestemænd den nødvendige bistand, også fra politiet, så de kangennemføre inspektionen.Kommissionen kan foretage revision af medlemsstaternes kontrolordninger, som blandt andet kanomfatte:Kvote- og indsatsforvaltningsordningenDatavalideringssystemer, herunder systemer til krydskontrollerDen administrative organisationDet nationale sanktionssystem, herunder sanktionernes tilstrækkelighed, sagernes varighed, denøkonomiske gevinst, som overtræderne mister, og sanktionsordningens afskrækkende karakterUregelmæssigheder og mangler i en medlemsstatskontrolordning indebærer, at Kommissionenudarbejder en handlingsplan sammen med den pågældende medlemsstat. Medlemsstaten træffer allenødvendige foranstaltninger til at gennemføre en sådan handlingsplan.Kommissionen kan også træffe beslutning om helt eller delvis at suspendere finansiel støtte tilmedlemsstater fra EU i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 (forordningen om DenEuropæiske Fiskerifond – EFF) og i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 861/2006 om EF-finan-sieringsforanstaltninger til gennemførelse den fælles fiskeripolitik i højst atten måneder. Dette kanske, hvis bestemmelserne i kontrolforordningen ikke er blevet overholdt og dette kan tilskrives denpågældende medlemsstat og kan medføre en alvorlig trussel for bevarelsen af levende akvatiskeressourcer eller for effektiviteten af EU’s kontrol- og håndhævelsesordning. Det er desuden enbetingelse, at Kommissionen konkluderer, at den pågældende medlemsstat ikke har truffet passende24

foranstaltninger til at afhjælpe situationen og heller ikke er i stand til at gøre det i den nærmestefremtid.Kommissionen får mulighed for i visse tilfælde at nægte at overføre en medlemsstats kvoter forbestande til det følgende år i henhold til reglerne om kvotefleksibilitet8samt for i visse tilfælde atfjerne muligheden for at udveksle kvoter med andre medlemsstater9.

Data og information

Forslaget indeholder også regler om analyse og revision af data, datafortrolighed m.v. og stiller somnoget nyt krav om, at medlemsstaterne giver Kommissionen direkte realtidsadgang til elektroniskdatabase. Endvidere stilles krav om, at medlemsstaterne etablerer og driver websteder med enoffentlig og en beskyttet del. På den beskyttede del skal en medlemsstat give Kommissionen, eninstans udpeget af denne og øvrige medlemsstater adgang til centrale databaser og herunder giverKommissionen adgang til at downloade data eller for andre medlemsstater initiere elektroniskudveksling af data.

Ikrafttræden

Det foreslås, at forordningen anvendes fra den 1. januar 2010.

Forslag til ændringer

I formandskabets arbejdsdokument af 20. maj 2009 foreslås en række ændringer af det oprindeligeforslag. Blandt disse ændringer kan særligt fremhæves følgende:Kravene til at have VMS og elektronisk logbog ændres fra over 10 m generelt til 12 m ellerderover generelt samt for fartøjer på 8 m og derover, der anvender trukne redskaber.Kravet om, at fartøjer over 10 m skal registrere alle mængder på over 15 kg af hver art, derfanges og opbevares om bord ændres til krav om, at fartøjer på 10 m og derover skal registrerealle mængder over 15 kg for arter, omfattet af flerårige planer, og over 50 kg for andre arter.Kravet om at fartøjer skal registrere discard over 15 kg foreslås ændret til, at fartøjsfører skalregistrere alt skønnet discard over 15 kg af arter, omfattet af flerårige planer, og alt skønnetdiscard over 50 kg for andre arter.Tolerancemarginen i logbogen fastsættes til 8 % for arter, omfattet af flerårige planer, og 10 %for andre arter.Der fastsættes krav om, at fangster fra videnskabelige forsøg, som markedsføres og sælges, skalfradrages fra medlemsstatens kvoteBestemmelsen om afgivelse af melding ved gennemsejling af beskyttede havområder fjernes.Bestemmelsen om rekreativt fiskeri ændres, således medlemsstaterne på basis af enstikprøveplan skal overvåge fangster fra rekreativt fiskeri af bestande, omfattet afgenopretningsplaner. STECF skal evaluere den biologiske indvirkning af rekreativt fiskeri påbestande, omfattet af genopretningsplaner, og hvor et rekreativt fiskeri vurderes til at havevæsentlig indvirkning, kan Kommissionen beslutte at indføre særligeforvaltningsforanstaltninger for sådant fiskeri i henhold til komitologiprocedure. MedlemsstaterRådets forordning (EF) nr. 847/96 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for forvaltningen af TAC og kvoter fraår til år, artikel 3.9Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse affiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik, artikel 20, stk. 5.8

omfattet af sådanne foranstaltninger skal reservere en del af deres kvote, der udelukkende skalanvendes til rekreativt fiskeri, og fangsterne skal afskrives på de relevante kvoter. Der er fortsatet forbud mod at afsætte fangster fra det rekreative fiskeri, undtagen til velgørende formål.Bestemmelsen om, at første omsætning af alle arter underkastet fangst- ellerindsatsbegrænsninger finder sted eller registreres på et auktionscenter til registrerede købereforenkles, således at der blot som nu er krav om, at alle arter skal afsættes til registreredeauktioner eller købere.Det præciseres, at fællesskabsinspektører skal have samme beføjelser som nationale inspektøreri relation til undersøgelser og resultater. Det samme gælder for Kommissionens ogFiskerikontrolagenturets inspektører.Straffepointsystemet skal alene finde anvendelse i forbindelse med alvorlige overtrædelser.

UdtalelserEuropa-Parlamentet har afgivet udtalelse om forslaget den 22. april 2009. Europa-Parlamentetforholder sig generelt positivt over for forslaget, idet det foreslår visse ændringer i teksten, herunderblandt andet:- Den udvidede anvendelse af VMS og elektronisk logbog foreslås først iværksat fra den 1. juli2013 for fartøjer over 10 m op til 15 m- EU-medfinansiering på 80 % for udgifter til anskaffelse og installation af VMS og elektronisklogbog i henhold til Rådets forordning nr. 861/2006 (Efter de gældende regler erudgangspunktet en mulighed for EU-medfinansiering på 50 % for udgifter til anskaffelse oginstallation).- Tolerancemarginen i logbogen fastsættes til 10 %.- En generel regel om, at ikke blot fangster men også discard fratrækkes kvoten.- Kommissionen skal kunne overføre uudnyttede kvoter til andre medlemsstater efter nærmerefastsatte regler, uden at det berører princippet om relativ stabilitet.- I forbindelse med overholdelse af bestemmelsen om registrering af discard skal Kommissionenoverveje en ordning med opsætning af videoovervågningsudstyr med henblik på at sikreoverholdelse af denne forordning.- Afsnittet om realtidslukninger fjernes, idet der er tale om en teknisk bevaringsforanstaltning.- Reglerne om rekreativt fiskeri justeres, således at de alene vedrører marine farvande, ogtilladelseskravet foreslås fjernet. Det foreslås alternativt, at rekreativt fiskeri fra et fartøj imarine EU-farvande efter bestande, omfattet af en flerårig genopretningsplan kan vurderes afden medlemsstat, i hvis farvande fiskeriet finder sted. Fiskeri med stang/fiskehjul fra kysten erdog undtaget herfra. Endvidere foreslås det, at medlemsstaterne senest 2 år efter forordningensikrafttræden kan evaluere virkningen af rekreativt fiskeri i deres farvande og sendeoplysningerne til Kommissionen. Under vejledning af STECF afgør den enkelte medlemsstatherefter sammen med Kommissionen, hvilke former for rekreativt fiskeri, der har en væsentligindvirkning på fiskebestandene, og den pågældende medlemsstat indfører i tæt samarbejde medKommissionen en ordning for tilsyn med fiskeri med væsentlig indvirkning, hvorved der kangives et præcist overslag over den samlede fangst inden for hver fiskebestand. Rekreativtfiskeri skal overholde den fælles fiskeripolitiks målsætning. Findes rekreativt fiskeri at have envæsentlig indvirkning, afskrives fangsten på flagmedlemsstatens relevante kvote.

KonsekvenserForslaget har betydelige statsfinansielle konsekvenser, herunder kan særligt fremhæves:- udgifter til eventuel anskaffelse af nyt fiskerikontrolsystem i forbindelse med oprettelse af etelektronisk valideringssystem for kontrol af kvaliteten af alle data, der registreres i henhold tilforordningen,- udgifter til udvidelse og tilpasning af eksisterende registrering af data,- etablering af et administrativt system til håndtering af et straffepointsystem,- indførelse af et system med anvendelse af realtidslukninger,- udstedelse af tilladelser, registrering af fangster og afskrivning på kvoter af fangster i detrekreative fiskeri, herunder udgifter forbundet med etablering af et indberetningssystem ogtilpasning af databaser i sammenhæng hermed,- overvågning af EU-fartøjers aktiviteter i beskyttede områder- lagring af data i relation til automatisk identifikationssystem (AIS) og gennemførelse afkrydscheck m.v.- pligt til anvendelse af et fartøjsovervågningssystem i overvågningen.Høring§5-udvalget (fiskeri) og §7-udvalget (rekreativt fiskeri) er blevet hørt i en skriftlig høring. Endvide-re er §5-udvalget (fiskeri) blevet hørt i forbindelse med møder i udvalget den 18. februar og den 10.juni 2009.Danmarks Fiskeriforening har generelt bemærket, at forslaget er skuffende og uambitiøst, og at detblot tilføjer tættere kontrol (mest med teknik) og højere straffe oven i systemet, og at dettilsyneladende antages, at samme metoder skal anvendes for alt fiskeri i EU, hvilket ifølgeDanmarks Fiskeriforening er urealistisk. Det kritiseres, at fiskerne pålægges ekstra omkostninger,som anses som unødvendige, og at det sker i en situation, hvor der er et vist pres på økonomien framange sider. Danmarks Fiskeriforening ønsker, at fiskernes sikkerhed og arbejdsmiljø blevinddraget i forslaget. Danmarks Fiskeriforening finder det endvidere skuffende, at ønsket omsammenhængende regler, som fiskerne respekterer, ifølge organisationen er fraværende.Mere specifikt anfører Danmarks Fiskeriforening, at hvis der indføres øgede krav til anvendelse afVMS-udstyr og elektronisk logbog ved at inkludere fartøjer ned til 10 m, skal det ske udenomkostninger for fartøjsejerne. Dertil kommer, at Danmarks Fiskeriforening finder tidshorisontenurealistisk. Den foreslåede tolerancemargin på 5 % anses for yderst kritisabel (for lav). Kravet om 4timers forudanmeldelse forud for ankomst til havn anses ikke for at forholde sig til virkeligheden ogfor at være meget upraktisk. Foreningen udtrykker endvidere bekymring for konsekvenserne af de27

udvidede krav til udpegede havne og forholder sig skeptisk til krav om registrering i logbog forfartøjer over 10 m af alle mængder over 15 kg. For så vidt angår kravet om registrering af altdiscard på over 15 kg, anføres det, at kravet ikke er tilpasset flerartsfiskeri i Nordsøen og somudgangspunkt ikke mulig at implementere. Foreningen anbefaler, at reglerne om rekreativt fiskeriog om et straffepointsystem udgår af forslaget. Det anføres endelig, at hvis der skal indføresmulighed for så store bøder som angivet for alvorlige overtrædelser, er der behov for meget klaredefinitioner af ”alvorlige overtrædelser”, og hvornår det koster 5.000 €, og hvornår det koster300.000 €.Danmarks Fiskeriforening har supplerende bemærket, at forslaget burde tages af bordet, idettidspunktet for en ny kontrolforordning var uhensigtsmæssigt i forhold til de kommendereformdrøftelser af den fælles fiskeripolitik. Danmarks Fiskeriforening anfører endvidere, at det erproblematisk, at forslaget både ikke blot omfatter strikte kontrolregler, men f.eks. også regler, somhar karakter af tekniske bevaringsforanstaltninger. For så vidt angår spørgsmålet om kompetencebemærker foreningen, at man formoder, at myndighederne sikrer sig, at retssikkerhedsmæssigeprincipper over-holdes. Foreningen forholder sig kritisk til forsøget på at finde løsninger, som skalkunne anvendes overalt i EU, selv når der er forskellige i forvaltningssystemer i forskelligefarvande i EU, og der stilles spørgsmålstegn ved indledning af en harmoniseringsproces netop påsanktionsområdet. Danmarks Fiskeriforening er usikker på, hvordan videnskabelige forsøg skalkunne gennemføres i fremtiden, hvis fangster skal afskrives på kvoterne. Endelig finder foreningenbehov for en beskrivelse af de erhvervsøkonomiske konsekvenser.Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening har bemærket, at man støttede sporbarhed, menudtrykt bekymring for, at forslaget fordrede alt for mange data, som ikke ville kunne håndteres.Dansk Akvakultur har bemærket, at man anser det for uhensigtsmæssigt, at akvakultur genereltindgår i forslaget, idet forslaget i henhold til begrundelse og præambel udelukkende har til hensigtat forbedre kontrollen af det traditionelle fiskeri. Størstedelen af det danske akvakulturopdræt ogeuropæiske fiskeopdrætserhverv er ifølge foreningen baseret på fisk, som er fremavlet i fangenskab,og disse fisk har på ingen måde betydning for kontrollen af fangst af vildfisk. Foreningensvurdering er, at flere formuleringer i den foreslåede tekst skaber stor usikkerhed om, hvornår oghvilke akvakulturprodukter der indgår i reguleringen, specielt anses bestemmelserne om principperfor overvågning og afsætning, sporbarhed, vejning og transportdokumenter for at kunne væreproblematiske. I relation til sporbarhed henvises der også til, at alle akvakulturprodukter i forvejener fuldt ud reguleret via Fødevareforordningen (rådsforordning nr. 178/2002). Dansk Akvakulturmener i lyset af ovennævnte i udgangspunktet, at den kommende forordning udelukkende børregulere kontrollen af det traditionelle fiskeri, hvilket i forbindelse med akvakulturbrug efterforeningens opfattelse kun vil få betydning for de relativt få tilfælde, hvor man fanger vildfisk ogefterfølgende opfeder dem i fangenskab indtil slagtning, men selv for disse aktiviteter vurdererforeningen, at forslaget ikke virker gennemtænkt.Dansk Akvakultur har supplerende anført, at konsekvenserne af forslaget er bekymrende i relationtil akvakultur, og at man finder, at regnbueørred bør undtages fra forslaget.

Danmarks Sportsfiskerforbund har i §7-udvalget bemærket, at man i udgangspunktet mener, atintentionerne i forslaget er positive, idet der er behov for at sikre, at erhvervsfiskeriet i fremtidenudøves på en mere bæredygtig måde. Med hensyn til bestemmelsen om rekreativt fiskeri finderDanmarks Sportsfiskerforbund tilladelseskravet, registreringskravet og bestemmelsen omafskrivning på kvoter dybt problematiske, idet de vil få omfattende og ødelæggende konsekvenserfor sportsfiskeriet på et grundlag, der ikke kan biologisk begrundes i hensynet til fiskebestandene, erude af proportioner og vil medføre et omfattende administrativt bureaukrati og spild afkontrolressourcer. Til gengæld støtter Danmarks Sportsfiskerforbud forslaget om at indføre etomsætningsforbud for fisk, fanget ved rekreativt fiskeri. Endvidere støtter DanmarksSportsfiskerforbund anvendelsen af moderne teknologi i kontrolregi, og der opfordres til, at der påEU-plan forskes yderligere i mulighederne for at implementere gps-teknologi i kontrollen med detrekreative garnfiskeri.Regeringens foreløbige generelle holdningFra regeringens side støtter man bestræbelser på at reformere EU’s regler om kontrol medoverholdelse af den fælles fiskeripolitik med henblik på at opnå en omkostningseffektiv kontrol,som bidrager til at sikre, at målene i den fælles fiskeripolitik opnås, og at der skabes lige vilkår forerhvervsudøvelsen, uden at medlemsstaterne fratages mulighederne for at tilpasse kontrollen til deudfordringer, som eksisterer lokalt i kraft af flådestruktur og forvaltningsmodeller.Generelle forventninger til andre landes holdningerGenerelt forventes en positiv modtagelse af forslaget fra medlemsstaterne, idet medlemsstaterneforventes at lægge vægt på at sikre, at en ny ordning medfører klare og forenklede regler, somskaber en mere ensartet kontrol.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. november 2008 forud forRådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18.-20. november 2008, jf. samlenotat af 6. november 2008.Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 15. december 2008.Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

tidsplanen for fremlæggelsen af forslagene til TAC/kvoter 2010 for henholdsvis Sortehavet,Østersøen og andre områder.BaggrundKommissionen har ved KOM (2009) 224 af 12. maj 2009 fremsendt meddelelse fra Kommissionen– Høring om fiskerimuligheder for 2010. Meddelelsen er oversendt til Rådet den 18. maj 2009 i endansk sprogudgave.Meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. juni 2009 medhenblik på udveksling af synspunkter.NærhedsprincippetDer redegøres ikke for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der alene er tale om enmeddelelse fra Kommissionen.Formål og indholdKommissionen har siden 2006 udarbejdet årlige politikerklæringer om fastsættelse affiskerimuligheder. Disse årlige politikerklæringer skal ses som led i forbedring af processen medvedtagelse af de årlige TAC/kvoteforordninger10.Meddelelsen om fiskerimuligheder 2010 indeholder ud over principper for fastsættelse affiskerimulighederne for 2010 blandt andet også en status for ressourcerne, oplysninger omrentabiliteten i fiskeriet, en vurdering af konsekvenserne af Lissabon-traktaten, planer for initiativertil reduktion af discard og en tidsplan for forslag til TAC/kvoter 2010. Kommissionen ønsker athøre medlemsstaternes og aktørernes holdninger til den i meddelelsen beskrevne strategi.

Status for ressourcerne

Videnskabelige instanser vurderer hvert år, om bestande og deres fremtidige reproduktion er truet,dvs. om de er uden for ”sikre biologiske grænser”. Kommissionen anfører, at for ca. 59 % afbestandene er tilstanden ukendt, især på grund af unøjagtige fangstopgørelser. Af de bestande, hvistilstand er kendt, befinder 69 % sig i stor risiko for nedfiskning, og for kun ca. 31 % af bestandenevides det, at de befiskes bæredygtigt. For 86 % af bestandene er overfiskningen ifølgeKommissionen af en sådan karakter, at der ville blive fanget flere fisk ved mindre fiskeri (Deoverfiskes i forhold til maksimalt bæredygtigt udbytte = MSY).

Rentabiliteten i fiskeriet

Med hensyn til rentabiliteten i fiskeriet anfører Kommissionen, at der findes eksempler på rentableEU-flåder, men at størsteparten af Europas fiskerflåder enten giver underskud eller kun ringeindtjening. Den generelt dårlige rentabilitet skyldes ifølge Kommissionen især kroniskoverkapacitet, hvor overfiskning er både årsag og konsekvens.Samlet set har EU-fiskerflåden i henhold til meddelelsen haft en beskeden fortjeneste i perioden2003-2007. Mange af de rentable fartøjskategorier har været afhængige af ekstraindtægter i form af10

direkte støtte (EU-støtte og statsstøtte), der anslås at udgøre 10-20 %. De seneste fremskrivningerfor 2008/09 viser ifølge oplysningerne en tilbagegang i flådens økonomiske resultater, og aftagendefiskerimuligheder for en række vigtige bestande, brændstofkrisen i 2008 og den globaleøkonomiske krise angives som årsager.

Lissabon-traktaten

Kommissionen finder det nødvendigt at være forberedt på den eventualitet, at Lissabon-traktatenmåtte træde i kraft før forordningerne om TAC/kvoter 2010. Ifølge Lissabon-traktaten træffes devigtigste beslutninger i forbindelse med den fælles fiskeripolitik efter den fællesbeslutningsprocedure. Artikel 43, stk. 3, i traktaten indeholder en undtagelse for foranstaltninger tilfastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder. Sådanne foranstaltninger skal vedtages af Rådet påforslag fra Kommissionen uden inddragelse af Europa-Parlamentet. Kommissionen er i øjeblikketved at undersøge hvilke bestemmelser i TAC/kvoteforordningerne, der kan omfattes af enforanstaltning baseret på artikel 43, stk. 3. Kommissionen har til hensigt i forslagene til TAC/kvoterfor 2010 kun at medtage de bestemmelser, der er funktionelt knyttet til fastsættelsen og fordelingenaf fiskerimuligheder. Det betyder, at alle tekniske bestemmelser og kontrolbestemmelser, som ikkeopfylder dette kriterium, samt bestemmelser om gennemførelse i EU-retten af regler vedtaget afregionale fiskeriorganisationer bliver udelukket. De vil således skulle implementeres i andreforordninger. I den forbindelse kommer de foreslåede forordninger om henholdsvis kontrol ogtekniske foranstaltninger til at spille en særdeles vigtig rolle.

Principper for fastsættelse af fiskerimuligheder for 2010

Kommissionen tilstræber fortsat, at fiskerimulighederne fastsættes således, at fiskeriet ifølge denvidenskabelige rådgivning er bæredygtigt, og således, at nedfiskede bestande får godegenopretningsmuligheder.Fiskerimuligheder bør således ifølge Kommissionen:fastsættes på basis af langsigtede planervære i overensstemmelse med relevante internationale aftaler, herunder forpligtelsen til atgenopbygge bestande, så de når deres maksimale produktivitet (maksimalt bæredygtigtudbytte = MSY)11være i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks mål og især imødekomme behovetfor at reducere befiskningen af overudnyttede bestande og for at genopbygge nedfiskedebestande.Langsigtede planer spiller fortsat en central rolle i Kommissionens politik, og arbejdet med at fåendnu flere bestande, herunder de pelagiske bestande i Østersøen og enkelte Middelhavsfiskerier,ind under langsigtede forvaltningsplaner fortsætter.I de tilfælde, hvor der endnu ikke er iværksat langsigtede planer, fastsættes TAC-beslutninger pågrundlag af den årlige videnskabelige rådgivning fra ICES (Det InternationaleHavundersøgelsesråd) og STECF (Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for11

Fiskeri), hvor der i den videnskabelige rådgivning fra STECF indgår såvel biologiske somsocioøkonomiske aspekter. Kommissionen har gennem sine årlige politikerklæringer udarbejdetprincipper om fastsættelse af TAC’er. Kommissionen vil videreføre disse principper, men med visseændringer, der følger af den seneste videnskabelige rådgivning. Principperne er opdelt i 11bestandskategorier, jf. tabel nedenfor. I forhold til sidste år er kategori 3 ændret i lyset af rådgivningfra STECF i forhold til vårgydende sild i den vestlige del af Østersøen.I oversigten er kategorierne nr. 6-9 uændrede, men det er også Kommissionens hensigt at indføre enny regel for bestande omfattet af disse kategorier, og Kommissionen har rettet henvendelse til ICESherom. Efter at have modtaget svar fra ICES og STECF herom, vil Kommissionen beslutte, om denskal basere sine TAC-forslag for sådanne bestande for 2010 på den nugældende regel, eller om denskal anvende andre alternative regler, som ICES eller STECF måtte foreslå.I det følgende er en beskrivelse af Kommissionens foreslåede principper for fastsættelse af TAC’er:Der bør anvendes forskellige regler afhængigt af risikoniveau for de enkelte bestande. Bestande erudsat for høj risiko, når de falder til under forsigtighedsreferenceniveauet for biomasse (Bpa) - detniveau, hvor der er risiko for, at bestandens fremtidige produktivitet bliver lavere. Et andet tegn påhøj risiko er, når fiskeridødeligheden ligger højere end forsigtighedsreferenceniveauet forfiskeridødelighed (Fpa). Ved fiskeridødelighed (F) forstås den årlige fangst divideret medbestandens gennemsnitlige størrelse gennem året som helhed.Hvis en bestand er mindre end Bpaeller befiskes med en fiskeridødelighed højere end Fpa, er den"uden for sikre biologiske grænser" og omvendt.

Fastsættelse af TACTAC'en tilstræbes fastsat i overensstemmelsemed fangstprognosen, hvilket vil reducerefiskeridødeligheden på 30 %,menTAC'enmå højst reduceres med 20 %, så længefiskeridødeligheden ikke stiger.TAC'en skal fastsættes i henhold til denrelevante plan.Der fastsættes en foreløbig TAC, somændres, når der i årets løb foreligger nyeoplysninger.TAC'en tilstræbes fastsat i overensstemmelsemed STECF's rådgivning,menTAC'en måhøjst ændres med 15 %.TAC'en bør reduceres med op til 15 %, ogSTECF bør anmodes om at anbefale etpassende indsatsniveau.TAC'en bør forhøjes med op til 15 %.TAC'en bør reduceres med op til 15 %.TAC'en bør reduceres med mindst 25 %. Derbør gennemføres genopretningsforanstaltnin-ger, herunder reduktion af fiskeriindsats ogindførelse af mere selektive fiskeredskaber.TAC bør tilnærmes seneste faktiskefangstmængder, men bør højst ændres med15 % om året,ellermedlemsstaterne børudarbejde en gennemførelsesplan medhenblik på hurtigt at tilvejebringe rådgivning.

Fiskeriindsatsen er blevet forvaltet parallelt med TAC’erne for at reducere discard, begrænsemulighederne for ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og tilskynde til nedbringelse afoverkapacitet. Indsatsforvaltning er samtidig en bevarelsesforanstaltning i de tilfælde, hvor deprognoser, der ellers anvendes som grundlag for TAC-forslag ikke foreligger. Den indgår i delangsigtede planer for torsk i blandt andet Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Østersøen, rødspætteog tunge i Nordsøen, tunge i den vestlige del af Den Engelske Kanal samt den sydligekulmulebestand og jomfruhummerbestanden.

Foranstaltninger til reduktion af discard

Det er Kommissionens opfattelse, at der for 2010 bør tages flere store skridt for at reducere discardmed henblik på at nå målet om, at discard elimineres. Kommissionen fremhæver følgende tiltag:Reduktion af fiskeriindsatsen som vedtaget som led i flerårige planer.33

Tidsplan for fremlæggelse af forslag

Kommissionen fremlægger i efteråret 2009 tre forslag til TAC/kvoter 2010. Forslag om TAC/kvoter 2010 for henholdsvis Sortehavet og Østersøen forventes fremlagt i september med henblikpå vedtagelse i oktober. Forslag til den generelle TAC/kvoteforordning for 2010 for alle andreområder forventes fremlagt i oktober med henblik på vedtagelse i december.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.KonsekvenserMeddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.Meddelelsen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser, men anvendelsen afprincipperne i sammenhæng med den videnskabelige rådgivning vil have betydning for defiskerimuligheder, som fastsættes i forbindelse med de årlige TAC/kvoteforordninger. Udenkendskab til den samlede videnskabelige rådgivning er det dog ikke muligt at vurderekonsekvenserne heraf.Høring§5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt.

Danmarks Fiskeriforening har udtrykt tilfredshed med, at Kommissionen årligt fremlægger enpolitikerklæring, men finde det meget problematisk, at der efter foreningens opfattelse erfejlagtigheder i Kommissionens generelle beskrivelse af bestandssituationen. Kommissionensbeskrivelse er således ifølge Danmarks Fiskeriforening alt for dyster og influerer på fiskepriserne.Foreningen udtrykker kritik af kategori 11, som efter foreningens opfattelse tvingermedlemsstaterne til at opretholde en overkapacitet for at sikre udnyttelse af kvoterne og giveranledning til problemer for den enkelte fisker i den situation, hvor den samlede kvote måtte blivereduceret, men enkelte fartøjer fuldt ud udnytter deres fartøjskvoteandel (FKA).Danmarks Pelagiske Producentorganisation stiller sig uforstående over for, hvorfor Kommissionen isin kategorisering tilsidesætter klart tilkendegivne ønsker fra erhvervet om at anvende et maksimaltudsving i TAC’en fra år til år på +/- 15 %. Endvidere efterlyser organisationen i relation til discardbehov for en realistisk tilgang til problematikken.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er positiv over for, at der på et tidligt tidspunkt af året bliver lejlighed til en genereldrøftelse af overvejelser om fastsættelse af TAC/kvoter for det kommende år.Regeringen er endvidere positiv over for fastlæggelsen af generelle principper for vedtagelsen afTAC/kvoter. Det er imidlertid vigtigt, at der er plads til konkret vurdering i de enkelte tilfælde.Princippet om +/- 15 % udsving i TAC’en, som har været anvendt på en lang række områder og iflerårige planer, vurderes generelt som et godt redskab til at undgå for store udsving ifiskerimulighederne fra år til år, som kan indebære vanskeligheder i erhvervets planlægning.Princippet bør derfor være det bærende princip for fastsættelsen af TAC/kvoter, men der kan værebehov for at etablere større intervaller for udsving, afhængig af bestandens tilstand.Regeringen støtter foranstaltninger til reduktion af discard, men lægger vægt på, at der ikke opstillesfor restriktive principper for pilotprojekter, der måtte have den virkning, at færre projekter blivergennemført.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at medlemsstaterne generelt vil støtte fastlæggelsen af generelle principper forfastsættelse af TAC/kvoter, men at de vil lægge vægt på, at principperne ikke er så nagelfaste, at derikke er plads til konkrete vurderinger.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.