Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008-09, Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09
FLF Alm.del Bilag 279, MPU Alm.del Bilag 585
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevareministerens taleved høring i Folketingets Europaudvalg,Fødevareudvalg og Miljø- og Planlægningsudvalgden 19. maj 2009 om brak og Grøn Vækst[Det talte ord gælder]
Tak for invitationen til at deltage i dagens høring. Lad mig starte med atsige, at det er lige så vigtigt for regeringen som for folketinget atneutralisere de effekter der måtte være af ophævelsen afbraklægningsordningen.
Jeg er sikker på, at høringen i dag vil give et godt overblik over demange faglige aspekter omkring brak, natur og miljø og dermed et godtindspil til de fortsatte drøftelser om Grøn Vækst.
---
Som bekendt præsenterede regeringen sit Grøn Vækst-udspil den 30.april.
Grøn Vækst er et meget omfattende udspil på 13,5 mia. kr. over 5 år,som skal sikre renere vand, færre drivhusgasser, mere og bedretilgængelig natur samt et grønnere landbrugs- og fødevareerhverv ivækst. Der er tale om en stigning i investeringerne på 50 pct. i forholdtil den hidtidige indsats. Altså et meget ambitiøst udspil.
-2-
De politiske forhandlinger om Grøn Vækst-udspillet er nu godt i gang ogjeg håber, at vi ingen længe kan indgå en bred politisk aftale.
---
Regeringen er meget tilfreds med, at der i 2008 blev skabt flertal i EUfor at afskaffe braklægningsordningen som en del af sundhedstjekket afEU’s fælles landbrugspolitik. Ordningen var et gammeldagsmarkedsinstrument, som tiden var løbet fra. Årene medoverskudsproduktion og lave priser på korn og foder er nu afløst af enlatent global fødevarekrise og priser på landbrugsprodukter på et fortsathøjt niveau.
Udover at stabilisere markederne for korn og fødevarer harbraklægningen af landbrugsjord også haft sidegevinster i forhold tilmiljø og natur. De steder, hvor der har ligget jord brak, har det haft visse- store som små - positive effekter på natur og miljøet.
Det er netop derfor, at regeringen hele vejen igennem har sagt, at vi vilneutralisere de effekter der måtte være af ophævelsen afbraklægningsordningen.
Da brakken blev midlertidig ophævet i 2007/08 iværksatte regeringenderfor sin brak-indsatsplan. Planen indeholdt krav om flere efterafgrøder,incitamenter til flere randzoner langs vandløb og søer og en målrettetinformationsindsats i forhold til natur og pesticidanvendelse.
-3-
Og nu hvor brak-kravet er blevet ophævet permanent, har regeringenindbygget instrumenter i Grøn Vækst-udspillet, der sikrer at effekternebliver neutraliseret.
Og alt sammen er det gennemført på et fagligt velunderbygget grundlag,leveret af de involverede statslige styrelser og af forskningsinstitutionerunder Københavns og Århus Universitet.
---
Der var i 2007 knap 150.000 ha braklagt landbrugsjord i Danmark. I2008 var ca. 83.000 ha. tidligere brakjord taget ind i dyrkning igen.
Forskningsinstitutionerne har vurderet, at op til 120.000 ha tidligerebrakjord vil blive genopdyrket som et resultat af den permanenteophævelse af braklægningskravet.
FødevareErhverv har endnu ikke bearbejdet alle indberetninger omdyrkning og afgrødevalg i 2009. Men en foreløbig vurdering afindberetningerne fra FødevareErhverv, som jeg netop har modtaget,tyder på, at forskningsinstitutionernes vurdering holder nogenlunde stik,således at mellem 100.000 og 120.000 ha tidligere brakjord nu er dyrketop.
---
Effekterne af ophævelsen af brak-kravet viser sig på fire hovedområder.Det gælder:Udvaskning af kvælstofTab af fosforBelastning med pesticiderNatur
-4-
Grøn Vækst-udspillet sikrer, at effekterne på alle fire områderneutraliseres.
Men med hensyn tilkvælstofudvaskningen
kan jeg pege på, at dennuværende kvælstofregulering lægger et loft over, hvor meget kvælstoflandbruget på landsplan maksimalt bruge. Det samlede nationale loftligger fast år for år, selvom landbrugsarealets størrelse ændrer sig.
På grund af det samlede loft over kvælstofforbruget, vil den ekstraudvaskning af kvælstof, der opstår på grund af genopdyrkning afbrakarealerne, være forholdsvis marginal.
Herudover betyder alle indsatserne i Grøn Vækst, atkvælstofudvaskningen til vandmiljøet frem mod 2015 bliver reduceretmed 19.000 tons. Hermed sikrer vi ”god økologisk tilstand” ivandmiljøet i overensstemmelse med kravene i Vandrammedirektivet.Merudvaskningen affosfor
som følge af genopdyrkningen af brakstammer særligt fra genopdyrkningen af braklagte randzoner.
Det tab af fosfor, der forårsages af ophøret af brakken er regnet med iden samlede fosforindsats, der skal løftes i Grøn Vækst for at leve op tilVandrammedirektivets krav. Heri er også indregnet mankoen i forhold tilVandmiljøplan III.
-5-
Med kravet om obligatoriske dyrkningsfrie randzoner, som en del afGrøn Vækst-udspillet, vil fosfortabet på grund af ophøret af brakkenblive udlignet – og langt mere til.
Også andre indsatser i Grøn Vækst bidrager til at reducere fosfortabetbetydeligt. Det gælder blandt andet forbud imod jordbearbejdning i vissesædskifter i efteråret, etablering af 3.000 ha ekstensiverede ådale, samttiltag med en mindre fosforreducerende effekt, det gælder krav om140.000 ha mere efterafgrøder, fordobling af det økologiske areal mv.Påpesticidområdet
lægger regeringen med Grøn Vækst-udspillet op tilen væsentlig omlægning og skærpelse af indsatsen for at begrænsebrugen af pesticider. Målet er en markant reduktion af pesticidersskadevirkninger for mennesker, dyr og natur.
Regeringen ønsker at fastholde ambitionsniveauet fra Pesticidplan 2004-2009 og hermed nedsætte belastningsomfanget til 1,4 i 2013, svarende tilen reduktion af behandlngshyppigheden fra 2,5 til 1,7.
Et væsentligt element i Grøn Vækst er en forhøjelse og grøn omlægningaf pesticidafgiften, så de mest miljø- og sundhedsbelastende pesticiderpålægges den højeste afgift. Det er en langt mere intelligent måde at laveafgiftsordninger på. Hertil kommer en række af de øvrige virkemidler iGrøn Vækst: 50.000 ha. nye dyrknings – og sprøjtefrie – randzoner,10.000 ha. vådområder mv.
Tilsammen vil pesticidindsatserne langt mere end opveje den mindrestigning af pesticidforbruget, der kan forventes i forbindelse opdyrkningaf den tidligere brak-jord.
-6-
Når det gældernaturværdierne,
kan vi ikke gøre tingene op ”1:1” påsamme måde som for udvaskning af kvælstof, fosfor og pesticider.
For natur er jo ikke bare natur.
Der er nogle der mener, at der med brakken er forsvundet megetværdifuld natur. Det vil jeg gerne stille spørgsmålstegn ved.
Under braklægningsordningen kunne landmændene selv frit vælge,hvilke omdriftsarealer, der skulle tages ud af produktion.
Det har endvidere stået landmændene frit for, om der skulle være tale ombraklægning i rotation eller om samme areal skulle lægge brak år efterår. Dertil kommer, at brakforpligtigelsen har varieret mellem 5 og 18%af omdriftsarealet over perioden afhængig af markedsforholdene.
Tilsammen har disse forhold i stor udstrækning efterladtusammenhængende ”pletter” af brak rundt omkring i landskabet.
Efter EU’s tilskudsregler skulle brakarealerne løbende have en karakter,så de kunne inddrages i driften igen. Med EU’s enkeltbetalingsordningblev disse krav strammet op med et decideret plejekrav. I 2005 og 2006måtte opvækst af træer og buske ikke være mere end 5 år gamle. Fra2007 blev der indført et krav om slåning mindst hvert andet år, således atbrakmarker ikke udviklede sig til egentlig natur. Kravet var, at såfremtarealet ikke var blevet slået i 2006, så skulle det slås i 2007.
-7-
Visse brakarealer har kunnet ”vokse sig ind” i faktisk § 3-status tiltrods for de gældende krav om vedligeholdelse. Sådanne arealer har dogikke været beskyttet af § 3 i Naturbeskyttelsesloven. Efter reglerne inaturtypebekendtgørelsen er naturarealer, der er dannet fordi de harværet braklagt, ikke omfattet af naturbeskyttelsen, og der har derforværet adgang til at pløje disse arealer op i op til et år efter EU-brakforpligtelsens ophør.
Det siger sig selv, at med disse regler er der grænser for, hvor meget”ægte” natur, der har kunnet udvikle sig på brakmarkerne.
Grøn Vækst-udspillet lægger op til at etablere 75.000 ha. ny, målrettet,blivende og sammenhængende natur i form af skove, dyrkningsfrierandzoner langs vandløb og søer, vådområder, ekstensiverede ådale ogny natur i Natura2000-områderne.
Og så er der alle de andre initiativer i Grøn Vækst, som også har enpositiv effekt på naturen. Det gælder en indsatsen for reduktion afpesticiders skadevirkninger, fordobling af det økologiske areal, reduceretbelastning med ammoniak, bedre pleje af eksisterende naturarealer mv.
Med de mange indsatser, der lægges op til med Grøn Vækst, får naturenet gevaldigt løft, som langt overstiger den naturværdi, der har ligget i detidligere brakmarker.
Og jeg er sikker på, at når vi i de kommende år ser de mange nyevådområder, randzoner og nye skovområder skyde op, vil vi kunne se, atder her er tale om rigtig natur og ikke tilfældige brakmarker med tidsler
-8-
og brændenæller. Regeringen vil med Grøn Vækst skabe rigtig naturpå en langt mere velovervejet måde.
Jeg ser frem til de videre politiske drøftelser om Grøn Vækst.
Tak for ordet!
