FLF, Alm.del - 2008-09 - Bilag 278: Henvendelse af 19/5-09 fra Landbrugsraadet om Folketingets høring i Folketinget om GDA og andre ernæringsmærker

Om notatetstopGDA.eu har henvendt sig til Aion ApS for at få en vurdering af denundersøgelsesmetode og analyse, der ligger til grund for konklusionerne i DI’s rapportom danskernes kendskab og holdning til GDA-mærket (You Gov Zapera, marts 2009).Vurderingen er baseret på en a) metodologisk analyse af den anvendte spørgetekniktil udledning kendskabs- og holdningstilkendegivelser, og b) på en validitetsanalyse afundersøgelsens konklusioner ud fra gængse videnskabelige sociologiske kvantitativemetoder.Aion ApS, maj 2009www.aion.dk

Forstår forbrugerne GDA?Det har fra mange sider været fremhævet, at GDA-mærket indeholder forvirrende ogvildledende information om fødevarer og sundhed. Blandt de centrale argumentermod GDA er bl.a. at GDA-mærket ikke skelner mellem sunde og usunde fødevarer, atGDA-mærket er baseret på misvisende portionsangivelser og på en kalorieanbefaling,der ikke tager tilstrækkeligt højde for, at menneskers ernæringsbehov svingermarkant fra person til person alt efter bl.a. alder, køn og motionsvaner. Men kenderdanskerne til GDA? Hvad mener de om det? Og hvordan bør man i det hele tagetundersøge deres kendskab og holdninger til mærket?Ser man nærmere på DI’s undersøgelse af danskernes kendskab og holdninger tilGDA, gennemført af You Gov Zapera i marts 2009, er det slående, at undersøgelsenpå centrale områder er præget af den samme type problemer, som GDA-mærketgenerelt kritiseres for. Som helhed er undersøgelsen kendetegnet ved en rækkeproblematiske generaliseringer af danskernes kendskab og tiltro til GDA og et fraværaf spørgsmål, som belyser de centrale kritikpunkter, der har været rejst omkring det.Dermed bidrager undersøgelsen kun i begrænset omfang til at belyse, hvordandanskerne kender til og vurderer GDA.Mere specifikt er problemet med undersøgelsen dels, at den baserer sig på et ensidigtundersøgelsesperspektiv, når det gælder om at forstå danskernes syn på GDA-mærket, og dels at de svarmuligheder, som respondenterne gives for at besvare deenkelte spørgsmål, ofte er stærkt fortegnede eller ligefrem ledende. I det følgendegennemgås de væsentligste kritiskpunkter ved den anvendte undersøgelsesmetodeog konklusioner undersøgelsen har givet anledning til.Undersøgelse eller test?Undersøgelsen bærer præg af at være tilrettelagt efter at stille respondenternes(undersøgelsesdeltagernes) stillingtagen til GDA-mærket i det bedst tænkelige lys. Eteksempel herpå er bl.a. at undersøgelsen i betænkeligt omfang ligner en ’test’ afdanskernes kendskab til sundhed og ernæring.Når respondenterne får stillet spørgsmål som f.eks. ”gram for gram, hvilket affølgende næringsstoffer mener du indeholder flest kalorier?” oplever de, at dedeltager i en test med rigtige og forkerte svar. Det påvirker i høj grad besvarelserneaf især adfærds- og holdningsspørgsmål. I en test er man langt mere tilbøjelig til at

tage det forestillede korrekte standpunkt, frem for at ”afsløre” sine personligeholdninger og handlinger. Det er problematisk, fordi afdækningen af netop holdningerog handlinger er (for)målet med en undersøgelse. Sammenblandingen af test- ogundersøgelsesspørgsmål er med til at så tvivl om, hvad det er rimeligt at konkludereud fra respondenternes svar.En anden problematik, der indikerer at undersøgelsen har et ensidigt udgangspunkter, at det intet sted i undersøgelsen fremgår, om respondenterne er blevetpræsenteret for nogle af de kritikpunkter, der har været omtalt i dagspresse ogfjernsyn omkring GDA. En generaliserbar undersøgelse af danskernes holdninger tilGDA-mærket burde have et balanceret udgangspunkt mellem hhv. de fordele og deulemper som mærket tilskrives.

Vil danskerne benytte GDA-mærket i en hektisk indkøbssituation?Undersøgelsen konkluderer, at mange danskere vil anvende GDA-mærket underindkøbsturen. Det er notorisk vanskeligt at få kvalificerede undersøgelsessvar påspørgsmål til ”fremtidig forventet adfærd”, og samtidig er der ikke noget ispørgsmålssekvensen, der ridser den ofte hektiske indkøbssituation op, hvor GDA-mærkningen forestilles at komme til sin ret. Denne mangel er værd at bide mærke i,fordi flere undersøgelser, gennemført i England, peger på, at kun de færreste travlesupermarkedskunder forstår, hvad GDA-mærket betyder og anvender det (f.eks.Conquest Research; Food labelling study udarbejdet for Which? i 2006).

Hvornår kender man til GDA-mærket?Et kendskab til GDA-mærket må nødvendigvis forudsætte, at respondenten med egneord eller gennem udpegning af en svarmulighed mellem flere alternative realistiskesvarmuligheder, kan angive et indholdsmæssigt kendskab. Åbenlyse korrektesvarmuligheder, som anvendes i de spørgsmål undersøgelsen stiller tilrespondenternes kendskab til GDA-mærket, fx spørgsmål 12, 14 og 15, er etutilstrækkeligt grundlag til at konkludere, at danskerne ved hvad GDA-mærket stårfor.Hvis det skal konkluderes, at danskerne rent faktisk har kendskab til GDA-mærket,skal det foregå med spørgsmål og svarrum, der ikke efterlader tvivl om, at de rentfaktisk har forstået GDA-mærket forud for deres deltagelse i undersøgelsen. Medandre ord kan man godt få den mistanke, at ”svarportionerne” er afmålt til at sættekendskabet til GDA-mærket i et gunstigt lys.Har danskerne tillid til GDA-mærket?Spørgsmålet om danskerne har tillid eller ikke har tillid til GDA-mærket er vanskeligtat afgøre ud fra undersøgelsen. ”Tillidsspørgsmålet” kommer som det 20. i rækken afspørgsmål, og det efter 19 forudgående spørgsmål, hvoraf mange direkte og indirektehar sat fokus på de påståede sundhedsmæssige gevinster ved GDA. Dermed kan manikke udelukke, at mange respondenter er blevet ”overbeviste” om mærket gennemspørgsmålene, og derfor tilkendegiver en tillid, som de ikke havde før deltagelsen iundersøgelsen. På den baggrund er det stærkt problematisk at konkludere en genereltillid til GDA-mærket i den danske befolkning.

Spørgsmålet ”I hvilken grad har du tillid til følgende mærkningsordninger for mad- ogdrikkevarer?” skulle være stillet som et af de første spørgsmål, hvorved man havdefået en spontan og realistisk reaktion på den tillid, som er kendetegnet ved mærket iden danske befolkning.Kan man spørge til fremtidig adfærd?Spørgsmål til egen (indkøbs)adfærd og refleksion over adfærd egner sig meget dårligttil kvantitative undersøgelser med spørgemoduler og svarrum. Og det bliver ikkebedre af, at problemstillingen rummer et klart ledende ”bør”, som respondenterneskal forholde sig til, f.eks. i spørgsmål 18; ”Hvis et produkt du plejede at købe harhøje procentandele af vejledende dagligt indtag for et eller flere næringsstoffer (f.eks.fedt, sukker, salt), hvad beskriver så bedst, hvad du vil gøre?”. Ikke overraskendetilkendegiver mange, at ville ændre adfærd i nærværende undersøgelse. Problemet erblot, at utallige studier viser, at den slags ”gratis” tilkendegivelser på ønsket ændretadfærd generelt ikke udmøntes i kvalitative forandringer af adfærd. Dertil kommer, atundersøgelsen ikke siger noget om, hvordan GDA vil kunne bidrage til at skabeadfærdsændringen i indkøbssituationen.

Danskernes kendskab og holdninger til GDA?”Forbrugerne forstår GDA” (DI Business nr. 11, 23. marts 2009) er ikke umiddelbarten rimelig konklusion på baggrund af nærværende undersøgelse. I bedste fald sigerundersøgelsen, at danskerne kan lære kategorierne i mærkningen at kende (fedt,sukker, salt..), f.eks. gennem deltagelse i undersøgelser/tests om emnet. Menundersøgelsen siger ikke noget fyldestgørende om danskernes aktuelle holdning tilGDA-mærkningen, og den siger ingenting om, hvordan danskerne vil anvende GDA-mærkningen i den konkrete indkøbssituation.