GRUNDNOTATTILFOLKETINGETSEUROPAUDVALGom Kommissionens grønbog: Reform af den fælles fiskeripolitikKOM (2009) 163Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 12. maj2009. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har den 22. april 2009 fremlagt en grønbog om reformen af den fællesfiskeripolitik, og grønbogen vil være i offentlig høring til udgangen af 2009. Grønbogener udformet som et debatoplæg indeholdende en række spørgsmål til alle interessenterbredt omhandlende alle væsentlige elementer i den fælles fiskeripolitik med henblik påat få kortlagt ønskerne til udformningen af den fælles fiskeripolitik efter 2012.BaggrundKommissionen har ved KOM (2009) 163 af 22. april 2009 fremlagt en grønbog omreform af den fælles fiskeripolitik. Grønbogen er oversendt til Rådet den 22. april 2009 ien dansk sprogudgave.Der forventes en reform af den fælles fiskeripolitik i 2012. Grønbogen vil være ioffentlig høring til udgangen af 2009.NærhedsprincippetDer er tale om en grønbog og ikke om forslag til egentlige retsakter. På denne baggrunder spørgsmålet om nærhedsprincippet ikke relevant.Formål og indholdGrønbogen er udformet som et debatoplæg indeholdende en række spørgsmål til alleinteressenter bredt omhandlende alle væsentlige elementer i den fælles fiskeripolitikmed henblik på at få kortlagt ønskerne til udformningen af den fælles fiskeripolitik efter2012.Kommissionen opregner i grønbogen de fem væsentligste faktorer, som efter densopfattelse er hovedårsagerne til, at 2002-reformen ikke har opfyldt sine mål:- Et dybt forankret flådeoverkapacitetsproblem- Upræcise politikmål, der resulterer i utilstrækkelige retningslinjer for beslutningerog gennemførelsen af sådanne

Kommissionen fokuserer på, hvordan problemerne på disse fem områder afhjælpes:

1. Afhjælpning af det dybt forankrede flådeoverkapacitetsproblem

Kommissionen anser det for en afgørende forudsætning, at en fremtidig fællesfiskeripolitik må have indbygget mekanismer til sikring af, at størrelsen af europæiskefiskeflåder tilpasses og forbliver i overensstemmelse med de tilstedeværendefiskebestande.Det er Kommissionens vurdering, at permanent støtte til ophugning ikke effektivtreducerer kapaciteten, idet aktørerne allerede indregner ophugningspræmien ifremtidige investeringsbeslutninger. Éngangsophugningsordninger anses forsandsynligvis at være mere effektive. Desuden nævnes det, at anvendelse afmarkedsinstrumenter såsom overdragelige fiskerirettigheder kan vise sig at være enmere effektiv og billigere måde at reducere overkapaciteten på, hvor fiskerierhvervetsamtidig er tvunget til at tage større ansvar.

2. Præcisering af de politiske mål

Målet for den fælles fiskeripolitik i dag er at sikre, ”at de levende akvatiske ressourcerudnyttes på en økonomisk, miljømæssig og socialt bæredygtig måde”, uden at depågældende mål er prioriterede. Kommissionen lægger afgørende vægt på, at detfremover kommer til at stå klart, at miljømæssig bæredygtighed er den grundlæggendepræmis for den økonomiske og sociale fremtid for europæisk fiskeri.

3. Centrering af beslutningsprocessen om langsigtede grundprincipper

Kommissionen finder behov for en væsentlig strukturel ændring af den hidtidigebeslutningsprocedure inden for fiskeripolitikken med henvisning til, at der i dag stort setikke skelnes mellem politik og implementering i beslutningsproceduren – næsten allebeslutninger tages af Rådet på højeste politiske niveau. Dette har efter Kommissionensopfattelse indebåret en fokus på kortsigtede løsninger. Rådet bør efter Kommissionensopfattelse fremover fokusere på fastlæggelse af de overordnede politiske rammer.Som en løsningsmodel foreslår Kommissionen at delegere mere detaljeret forvaltning tilKommissionen gennem komitologiprocedure. En anden løsningsmodel kunne ifølgeKommissionen være at anvende specifikke regionale forvaltningsløsninger, somgennemføres af medlemsstaterne efter EU-forskrifterne og under EU-kontrol.Der er ifølge Kommissionen også behov for at vurdere den rolle, som rådgivendestrukturer, såsom Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur (ACFA) og deregionale rådgivende råd (RAC’er), kommer til at spille inden for de nye strukturer. Detunderstreges, at politikbeslutninger under alle omstændigheder forbliver EU-institutionernes og medlemsstaternes ansvar.

4. Tilskyndelse af fiskerierhvervet til at tage større ansvar for gennemførelsen af den

fælles fiskeripolitik

Kommissionen fokuserer på mulighederne for at overlade mere ansvar til erhvervet ogsamtidig se på mulighederne for at give erhvervet flere rettigheder. Erhvervet kan fåmere ansvar gennem selvforvaltning. Resultatbaseret forvaltning - hvor der fokuseres påat fastsætte regler, der angiver de mål, der skal opnås, uden specifikt at angive midlernehertil - kan være et skridt i denne retning. Det vil i så fald være op til erhvervet at træffebeslutning om, hvilke midler, det vil anvende for at nå målene, og at bevise, at dethandler ansvarligt (en form for omvendt bevisbyrde). Ved gennemførelsen af enresultatbaseret forvaltning skal der tages hensyn til, om indsatsen står i forhold tiludbyttet, og følgerne for bevarelse af et konkurrencedygtigt fiskerierhverv. Someksempel kan nævnes forsøg med fuld fangstdokumentation. Kommissionenunderstreger, at det er en forudsætning for at give fiskerierhvervet et større ansvar, atEU udvikler og gennemfører sikkerhedsmekanismer.I forbindelse med en fælles fiskeripolitik, som giver fangstsektoren flere rettigheder ogfjerner byrden ved mikroforvaltning fra erhvervet, vil det være relevant at tage fat påspørgsmålet om at dele omkostningerne ved fiskeriforvaltning.Rettigheder, ansvarlighed og ansvarligholdelse bør ifølge Kommissionen gå hånd ihånd: Adgang til fiskebestandene bør gives til de fiskere, som varetager deres ansvar påen redelig og effektiv måde.

5. En kultur med ringe overholdelse af reglerne - udvikling af en ”culture of

compliance”

Kommissionen henviser til Revisionsrettens særberetning fra november 2007 omfiskerikontrol1, hvori det er vurderet, at fiskerikontrollen generelt har været for svag, atsanktioner ikke har været tilstrækkeligt afskrækkende, og at der ikke har værettilstrækkeligt hyppige inspektioner til at opfordre til regeloverholdelse. Ud overoverfiskeri har dette ifølge Kommissionen bl.a. ført til en opfattelse af, at håndhævelseikke er gennemført overalt på en ensartet måde. Med henblik på at løse disse problemerfremlagde Kommissionen i efteråret 2008 forslag til ny kontrolforordning.

Andre forventede elementer i grønbogen

Kommissionen berører en række andre fundamentale principper og væsentligeelementer i den fælles fiskeripolitik, herunder bl.a. følgende:Kommissionen anser det for meget vigtigt at sikre fremtiden for kystfiskeri, fiskeri afmindreomfang (”small-scale”) og rekreativt fiskeri ved siden af større erhvervsfiskeri. Det vileventuelt blive overvejet at etablere forskelligartede forvaltningssystemer forhenholdsvis større flåder og mindre flåder i kystsamfund, herunder også i relation tilstøttemuligheder.

Kommissionen peger på, at en fremtidig fælles fiskeripolitik skal sikre, at discardophører. Samtidig lægger Kommissionen vægt på yderligere udvikling af langsigtedeplaner for alle europæiske fiskerier og at sikre overholdelsen af princippet om detmaksimalt bæredygtige udbytte (MSY =Maximum Sustainable Yield)2, herunder sikredets implementering også i blandede fiskerier.Kommissionen ønsker, at den fortsatte anvendelse af princippet om relativ stabilitetovervejesblandt andet som følge af, at relativ stabilitet reducerer fleksibiliteten i fiskerisektorenog bidrager til discard.Med hensyn til 12-sømileregimet (dvs. adgangen til at reservere fiskeri inden for 12sømil tilegen national flåde, bortset fra særlige adgangsrettigheder for andre flåder baseret påhistoriskefiskerimønstre) er vurderingen, at regimet generelt har fungeret godt, og at det enddakunne styrkesyderligere, hvis der udvikles et særligt regime for kystfiskeri i mindre omfang.I relation til handel og marked ønsker Kommissionen at drøfte en ny fællesmarkedsordning uden direkte prisstøtte, hvor der lægges større vægt på at forbedremåden, hvorpå producenterne organiserer sig. Foruden en eventuel styrkelse affiskeriforvaltningens beføjelser kunne producentorganisationerne ifølge Kommissionenspille en større rolle i markedsføringen af deres produkter. Det er Kommissionensvurdering, at en strategi med ”afsætningsorienteret fiskeri” og fokus på kvalitet i sidsteende kan føre til, at producenterne opnår en bedre pris for deres fangster.Kommissionen fokuserer også på integrationen af den fælles fiskeripolitik i en brederehavpolitisk sammenhæng, herunder sammenhængen mellem fiskerisektoren og andremaritime sektorer og behovet for at fortsætte udviklingen af en integreret tilgang medhenblik på en sammenhængende politik. Kommissionen henviser i den forbindelse til, atder gennemføres en økosystemtilgang til forvaltning af havet, der dækker alle sektorer,inden for rammerne af havstrategirammedirektivet, herunder at den fremtidige fællesfiskeripolitik må udformes, så den tilvejebringer de rette instrumenter til at støtte ensådan økosystemtilgang. Endvidere fremhæver Kommissionen, at fysisk planlægning afhavområder udgør et væsentligt element af den integrerede EU-havpolitik (den maritimepolitik).Væsentlige udfordringer som klimaændringer, forureningspolitik og energieffektivitetmå forventes at skulle indgå i overvejelserne om en fremtidig fælles fiskeripolitik.Tilsvarende understreger Kommissionen behovet for, at fremtidig forskning i forhold tilden fælles fiskeripolitik må tage højde for nye udfordringer, herunder at integrerefiskeripolitikken med andre maritime emner - især miljø, økosystemtilgang ogklimaændringer - og yderligere at udvikle politik- og styringsinstrumenter.2

Kommissionen finder også behov for, at der i en ny fælles fiskeripolitik bliver et megettættere bånd mellem offentlig støtte (især fra Den Europæiske Fiskerifond (EFF)) ogpolitikkens mål, således at den kommende reform sikrer, at finansiel støtte rettes modløsning af erhvervets strukturelle problemer, idet man samtidig sikrer sig mod enhveruønsket sideeffekt af reformen.Endvidere ønsker Kommissionen at drøfte de eksterne relationer. Det gælder både for såvidt angår EU’s rolle i internationale fora og regionale fiskeriorganisationer samtbilaterale fiskeripartnerskabsaftaler. Kommissionen ser et behov for at overveje dennuværende struktur i bilaterale fiskeriaftaler og undersøge eventuelle alternativearrangementer, som bedre kan imødekomme industriens og tredjelandenes behov.Endelig anses der at være behov for at diskutere akvakulturens rolle inden for enreformeretfælles fiskeripolitik efter 2012.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse, men det må forventes, at Europa-Parlamentet vil afgive en initiativbetænkning om grønbogen til Kommissionen.KonsekvenserKommissionens grønbog har i sig selv ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle,administrative eller samfundsøkonomiske konsekvenser.HøringPå møde i §5-udvalget den 12. maj 2009 bemærkede Danmarks Fiskeriforening, at deter vigtigt, at det indgår som et element i drøftelserne af en reform, at der sikres en godøkonomi i fiskeriet. Endvidere blev det nævnt, at der i grønbogen er fokus på problemetmed overkapacitet i flåden, og at man må være opmærksom på, at dette ikke er etproblem i det danske fiskeri, og der derfor må sikres løsninger, f.eks. i forbindelse medstøtteordninger, som også vil være til gavn for dansk fiskeri f.eks. udvikling afredskaber og fisker-forsker samarbejde. Endelig blev vigtigheden af en forbedretkvotefleksibilitetsordning fremhævet som et vigtigt emne.Greenpeace bemærkede, at det var af væsentligste betydning at sikre sundeøkosystemer. I lyset af problemerne med overkapacitet i flåden på EU-niveau var dethelt nødvendigt, at der blev afsat midler til flådereduktion, uanset at det ikke kunnebetegnes som et væsentligt problem i den danske flåde. Greenpeace fandt også behovfor, at medlemsstaterne fik mulighed for at implementere beslutninger med henblik påat forbedre miljøet i egne farvande som nationale foranstaltninger.Danmarks Fiskeriforening har ved en skriftlig høring i §5-udvalget foreløbigt anført, atder er en lang række emner, som bør indgå i en revision af den fælles fiskeripolitik i2012, herunder beslutningsprocessen, inddragelse af interessenterne, forholdet mellemden fælles fiskeripolitik og en integreret maritim politik, ressourcepolitikken(datagrundlag, adgangsregimet, relativ stabilitet, TAC/kvoter og indsatsregulering samttekniske regler), flådepolitikken, strukturstøtte, markedspolitikken og akvakultur.

Danmarks Fiskeriforening har endvidere bl.a. generelt anført, at man støtterFødevareministeriets bestræbelser på at skabe en solid platform i form af ensammenhængende fiskeripolitik og sunde bestande, idet alle aspekter af den fællesfiskeripolitik må inddrages.Med hensyn til kvoter/indsatsregulering har Danmarks Fiskeriforening gentaget sinopfattelse af, at et system med TAC/kvoter og samtidig indsatsregulering i form afhavdage/kW-dage m.v. ikke harmonerer, og at forvaltningsmodellen derfor skalrevurderes, når torskebestanden er genoprettet.Med hensyn til discard/uønskede bifangster har Danmarks Fiskeriforening anført, atman overordnet støtter Fødevareministeriets anbefalinger om discard iFødevareministeriets rapport om ny europæisk fiskeripolitik. Det nævnes, at danskefiskere har været involveret i en lang række projekter om mere selektive redskaber, ogdet understreges, at såfremt selektive redskaber indføres som generelt krav i EU’stekniske regler, skal det før indførelsen sikres, at den fornødne dokumentation afeffekten er til stede.For så vidt angår kontrol, sporbarhed og dokumentation har Danmarks Fiskeriforeningbemærket, at danske fiskere er aktive m.h.t. udvikling af sporbarhed og dokumentation,ikke for at tilfredsstille kontrolhensyn, men af hensyn til markedsadgang og dermedpris. At der er en sidegevinst i form af kontrol, er ifølge organisationen positivt set medsamfundets øjne.I relation til spørgsmålet om eventuelle nye systemer, f.eks. overgang til fangstkvotersom foreslået af Fødevareministeriet, har Danmarks Fiskeriforening bl.a. bemærket, atorganisationen er villig til at deltage i den mulige udformning af nye systemer iforskning og forsøg, men at det må ske med det mål for øje, at der ikke blot i sidste endesker en omfordeling af rettigheder (kvoter, indsats) mellem danske fiskere, men enekstra tildeling af rettigheder til Danmark som følge af opfyldelse af kravene til denfremtidige fiskeripolitik.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser Kommissionens grønbog velkommen, idet man ser frem til enkommende bred debat af alle aspekter af en fremtidig fælles fiskeripolitik. Regeringenønsker blandt andet, at en fremtidig fiskeripolitik løser problemer med discard, atTAC/kvotesystemet med henblik herpå ændres, så ”landingskvoter” erstattes af”fangstkvoter”, at fiskeriet bliver mere selektivt, og at reglerne bliver enkle ogomkostningseffektive. Regeringen støtter integration af den fælles fiskeripolitik i enbredere havpolitisk sammenhæng.Generelle forventninger til andre landes holdningerMedlemsstaterne hilser det generelt velkomment, at der nu iværksættes en bred debatom denkommende reform af den fælles fiskeripolitik.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen vil blive forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. maj 2009 forud forRådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25. maj 2009, jf. samlenotat oversendt den 12. maj2009.Sagen har på grundlag af foreløbige forventninger til grønbogen været forelagtFolketingets Europaudvalg den 17. april 2009 forud for Rådsmødet (landbrug ogfiskeri) den 23.-24. april 2009, jf. samlenotat oversendt den 3. april 2009.Fødevareministeriets rapport om en ny europæisk fiskeripolitik blev oversendt tilFolketingets Europaudvalg den 4. december 2008 og teknisk gennemgang heraf blevafholdt den 9. december 2008.Rapporten og notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri.