Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008-09
MPU Alm.del Bilag 580, FLF Alm.del Bilag 274
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriEva Kjer Hansen
15. maj 2009
Udvikling af vildt-venlige høstmetoderKære Eva Kjer Hansen
Det har igennem mange år været kendt, at mange dyreunger går til i forbindelse med høsten.Dyreungerne ”trykker sig”, i stedet for at flygte, og bliver derfor uundgåeligt dræbt af maski-nerne. Dette er et stort etisk problem og der ud over er det en overordentlig ubehagelig ople-velse for maskinføreren.
Det er typisk rådyr og harer, som går til. For harerne er der imidlertid også tale om et væsent-ligt biologisk problem, idet det af en nyere undersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelserfremgår, at gennemsnitligt 15 % af harekillingerne går til i forbindelse med høsten i Danmark.Da harebestanden i forvejen er faldende, er det dybt problematisk, at så stor en del af ungernegår tabt på denne meningsløse måde. De kommende klimaændringer kan føre til fremskudtehøsttidspunkter, hvilket kan øge problemets omfang.På et møde mellem dig og Danmarks Naturfredningsforening den 29. oktober 2008 var derlejlighed til kort at drøfte problematikken. Det var da DN’s forståelse, at du anser det for me-get relevant, at tage fat i problemet.
Dansk Landbrug, Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening har i slutningen afdecember holdt et møde, hvor vi drøftede problemet og mulige initiativer. Siden har DanmarksJægerforbund tilsluttet sig vores ønske om et projekt.Vi er enige om, at der er tale om et væsentligt dyreværnsmæssigt, etisk og biologisk problem,som skal løses i et konstruktivt tværgående samarbejde mellem de relevante organisationer,forskere og praktikere.Målet må således være at udvikle effektive metoder til at minimere problemets omfang. Meto-der, som også er operationelle og praktisk anvendelige.
Vi har derfor i fællesskab sat os for at udvikle og gennemføre et projekt, som vi kalder ”Vildt-venlig høst”. Vi har rettet en forespørgsel til Danmarks Miljøundersøgelser, der som det frem-
Danmarks NaturfredningsforeningMasnedøgade 202100 København ØTlf 39 17 40 00Fax 39 17 41 41www.dn.dk[email protected]
går af bilaget til dette brev, på vores anmodning har skitseret rammerne for den forsknings-mæssige del af et sådant projekt. DMU anslår, at de forskningsmæssige udgifter til projektet,som de skitserer det, vil ligge på omkring 7 mio. kr.
Både den forskningsmæssige og praktiske del af projektet kan selvsagt kun realiseres, såfremtmidlerne til at gennemføre det, kan tilvejebringes.
Det er derfor vores håb, at Fødevareministeriet vil være interesserede i at støtte projektet øko-nomisk. Samtidig forstiller vi os, at der på ministeriets initiativ nedsættes en projektstyregrup-pe med repræsentanter fra ministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser, Dansk Landbrug,Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Jægerforbund samt Danmarks Naturfredningsforening.Hvis Fødevareministeriet ud fra ovenstående finder, at der vil være basis for et projekt somkan udvikle og fremme vildt-venlige høstmetoder, vil vi anmode om, at der på embedsmands-niveau afholdes et møde med de relevante parter, således at de nærmere rammer for projek-tet kan fastlægges.
Med venlige hilsener
Michael Brockenhuus-SchackViceformandDansk Landbrug
René la Cour SellDirektørDanmarks Naturfredningsforening
Per JensenPræsidentDyrenes Beskyttelse
Ole Roed JakobsenFormandDanmarks Jægerforbund
Bilag:Danmarks Miljøundersøgelsers overvejelser om undersøgelser og metodeudvikling i ”ProjektVildtvenlig Høst”
Kopi:Folketingets miljø- og planlægningsudvalgFolketingets udvalg for fødevarer, landbrug og fiskeri
2
Notatudarbejdet af Danmarks MiljøundersøgelserUdtalelse vedr. henvendelse fra angående et muligt
Projekt Vildtvenlig HøstDanmarks Miljøundersøgelser (DMU) har på anmodning fra Dansk Landbrug, Dyrenes Beskyt-telse og Danmarks Naturfredningsforening udarbejdet nærværende notat om baggrund, formålog forløb af et projekt, som vil kunne have til formål at klarlægge omfanget af dødeligheden afmarkvildt (navnlig harer og råvildt) i høstmaskiner i relation til forskellige former for afværge-foranstaltninger.I denne forbindelse tænkes navnlig på gennem en eksperimentel tilgang at undersøge hvorle-des man kan minimere den høst-relatere dødelighed gennem (1) justeringer af høst-proceduren, (2) tiltag som kan få dyrene til at forlade afgrøden inden høst eller (3) få dem tilat undgå høstudsatte afgrøder i almindelighed.
1. DMUs vurdering af problemets art og omfangVildt som dræbes eller lemlæstes af høstmaskiner har været kendt længe, men problemetsomfang forstået som (1) risikoen for at dyr befindende sig i afgrøder omkommer som følge afhøstarbejdet, (2) høstrelaterede dødsfalds andel af den samlede dødelighed og betydning forden gennemsnitlige overlevelsesrate, samt (3) den høstrelaterede dødeligheds betydning forlokale bestandes størrelse og opretholdelse er kun ufuldstændigt kendt.Selv om høstrelateret dødelighed rammer en række arter, herunder også sjældne og truedesåsom engsnarre og hedehøg, opfattes høstrelateret dødelighed på normale landbrugsarealerførst og fremmest som et problem for harekillinger og rålam. Ind til disse unger opnår en givenalder vil de i en høstsituation enten trykke under høstmaskineriet eller for sent og for langsomtflytte sig væk fra maskineriet til at undgå at blive ramt.Da rådyr i høj grad er skovlevende og alle danske råvildtbestande er stabile eller svagt stigen-de, er høstrelateret dødelighed ikke i sig selv et bestandsproblem for denne art. I kraft af rå-dyrets talrighed kan man dog anskue høstrelaterede ulykker som et dyreetisk problem. Dertilkommer den skade som døde dyr måtte forårsage påføre afgrøden, samt det tabte jagtudbytteden høstrelaterede lammedødelighed måtte indbefatte.Harer er derimod først og fremmest knyttet til åbent land, herunder ikke mindst dyrkede area-ler, hvorfor en stor andel af harens sommerhabitat vil være potentielt udsat for høstaktivitet.De danske harebestande gået drastisk tilbage over en lang årrække, hvilket efter alt at dømmei høj grad kan tilskrives en svigtende ungeproduktion forårsaget af høj (>80 %) dødelighedefter fødslen. I denne sammenhæng kan høstrelateret dødelighed lokalt meget vel tænkes atspille en betydende rolle for harebestandes tilbagegang. Dertil kommer de samme dyreetiskeog økonomisk relaterede problemer som nævnt for rådyret. Der findes ikke nyere undersøgel-ser af moderne, hurtigkørende høstmaskiners effekt på hareungers overlevelse, men danskeog europæiske undersøgelser publiceret i 1990’erne angiver estimater på mellem 15 og 45 %umiddelbar dødelighed afhængig af sted, afgrøde og høstform.
3
2. Principielle løsningsmodeller til begrænsning af høstrelaterede dødsfaldI udgangspunktet kan følgende tiltag formodes hver især at bidrage til at begrænse antallet afdyr(eunger) som omkommer i høstmaskiner(1) Man kan få (moder)dyrene til at opsøge andre arealer end de som tænkes høstet gen-nem en overordnet afgrødeplanlægning som tilbyder alternative super-attraktive ”vildt-afgrøder” i de høstudsatte perioder.(2) Man kan få de (moder)dyr som befinder sig på arealer som påtænkes høstet til at forla-de disse inden høstaktiviteterne påbegyndes.(3) Man kan i forbindelse med høstarbejde modificere høstrutiner eller redskaber således aten lavere andel af de dyr som måtte befinde sig i afgrøden måtte blive dræbt eller ska-det.Endvidere skal man være opmærksom på at:(4) Dyr som efter alt at dømme slipper uskadte igennem høstaktiviteter eller ved høstedearealer, kan meget vel efterfølgende have forhøjet dødelighed (f.eks. hvis moderdyrforlader afhængigt afkom, eller hvis ”høst-udsatte” dyr i højere grad dræbes af rovdyrpga. ændrede dækningsforhold).Den relative vigtighed af hvert af disse led i begivenhedskæden vil variere fra art til art og iforhold til det enkelte dyrs alder. Hvis man virkeligt ønsker at opgøre den samlede effekt afhøstrelaterede tab under forskellige tiltagsformer til bunds og herunder beregne den samledenyttevirkning af forskellige former for kompensatoriske tiltag, bør alle fire led ideelt tages medi betragtning.Der skal ikke herske tvivl om at tilbundsgående analyser på alle fire niveauer med en samletsyntese for øje, vil kræve meget omfattende feltundersøgelser, da man i dag har meget lidtreel viden om problemets omfang og hvorledes det kan minimeres. Ud fra dette udgangspunkt,vil selv afgrænsede undersøgelser dog kunne kaste nyttigt lys over de enkelte af faktorer somer bestemmende for den høst-relaterede dødelighed hos vildt. Man skal da blot gøre sig klartat man i gennem afgrænsede undersøgelser kun vil kunne klarlægge enkelte elementer af detsamlede problem og dermed også tiltag til hvordan det kan begrænses.
3. DMUs mulige rolle i Projekt Vildtvenlig høstI erkendelse af, at man for at belyse et større problemkompleks, nødvendigvis skal starte etsted, er DMU principielt positivt over for ideen om at skulle indgå i et begyndende forsknings-samarbejde omhandlende høstrelateret dødelighed af vildt. I givet fald vurderer vi selv at DMUvil kunne varetage den forskningsfaglige del af et sådant projekt. I den forbindelse vil DMUkunne varetage tilrettelæggelse og design af dataindsamling og dataregistrering i samråd medsamarbejdspartnere, samt analysere og syntetisere indkommende data efter videnskabeligestandarder. I det omfang det måtte ønskes af de øvrige projektdeltagere, kan DMU endvidereogså forestå organisering og udførelse af feltarbejde på egen hånd. I udgangspunktet ser DMUdog helst at flest mulig af de praktiske aktiviteter overlades til projektets øvrige aktører.For at ville indgå i en sådant projekt som samarbejdspartner vil DMU betinge sig at de datasom indsamles har en kvalitet og et omfang som muliggør videnskabeligt baserede analyser.For at sikre opfyldelsen af denne præmis forestår et systematisk kvalitetssikringsarbejde afdata som DMU også gerne vil varetage.I betragtning af at det først i løbet af projektet vil vise sig hvad som er muligt at gennemføreaf aktiviteter og opsamle af data, foreslår DMU en trinvis projektmodel løbende over 3-4 høst-sæsoner, opdelt i en pilotfase (hvor metoder afprøves og kvalitetssikres), implementeringsfase(hvor metoderne forsøges taget i praktisk anvendelse) og en egentlig projektfase (gennemfø-relse af feltaktiviteter i fuld skala med egentlig dataindsamling for øje). Projektet evalueresefter hver sæson, hvorefter der på grundlag af de foreliggende erfaringer tages stilling til omprojektet skal fortsætte videre. Projektet vil derigennem kunne tilrettelægges således, at denførste feltsæson fuldt og helt helliges afprøvning og kalibrering af forskellige dataindsamlings-4
metoder. Hvis det ud fra disse erfaringer skønnes formålstjenligt at fortsætte projektet, vilman derefter kunne implementere metoderne i praksis i den 2. feltsæson, og – efter en vurde-ring af metodens effektiv i praktisk brug – igangsætte undersøgelser i større skala i en 3. ogevt. en 4. høstsæson.DMU vurderer at en sådan gradvis, igangsættelse af undersøgelsen vil give den højeste grad afsikkerhed for en optimal udnyttelse af de investerede projektressourcer. I projektmodellen erder dermed også indbygget en ”nødbremse” idet det i værste fald vil være muligt at afbryde etprojektforløb hvis det teknisk, praktisk eller økonomisk viser sig for vanskeligt at indsamle denønskede datamængde (overvejelser herom nedenfor).
4. Foreslået metodisk og analytisk tilgangFor at en given undersøgelse skal kunne give et pålideligt resultat og munde ud i konkrete for-slag til praktisk og økonomisk holdbare afværgeforanstaltninger, er det nødvendigt at sikre sigat prøvestørrelsen er tilpas omfattende til, at man kan estimere effekterne med tilpas lav stati-stisk usikkerhed samt, at man bygger på en eksperimentel tilgang (”faktorielle” forsøgsdesignsmed klart kvantificerede "behandlinger") således at man konkret kan kvantificere effekterne afspecifikke afværge-tiltag. Man kan i den forbindelse dels eksperimentere med høstningsproce-duren, dels forsøge sig med forskellige afværgende tiltag, som kan få harer og andre dyr til atforlade det areal som skal høstes, før høsten sættes i gang. Endeligt vil anlæggelse eller modi-fikation af særlige små-biotoper som ”hare-magneter”, der kan trække ynglende harer ud afde høst-udsatte habitater være værd at overveje1.Der vil som udgangspunkt være to hovedtilgange, hvorved man kan måle og analysere pro-blemets omfang, og de adfærdsmæssige mekanismer, som kan være afgørende for, om hare-killinger (og andre dyr) omkommer ved høstaktivitet.A)Analyser af hyppigheden hvormed ”ofre” forekommer per afhøstet areal (”recovery”-baseret).B)Målrettede undersøgelser af individuelt mærkede harer og harekillinger (studier af ”fokale”individer).De to typer undersøgelser komplementerer i vid udstrækning hinanden med hensyn til forkla-ringsgrundlag og bør derfor ikke hver især stå alene.
A. Recovery-analyser af dyr fundet i slet mv.Denne tilgang har den fordel at den er simpel og lavteknologisk (trænede hunde vil givetviskunne lokalisere de døde dyr som måtte ligge tilbage i slettet, en oplagt mulighed er at anven-de Danmarks Jægerforbunds ”Vildtredderkorps”), hvilket betyder at man formentlig vil kunneinddrage et meget stort antal afhøstede markparceller i analysen og at man vil få alle arter,som er udsat for dødelighed i forbindelse med høst, repræsenteret i analysen.I statistiske termer vil responsvariablen blive antal dødfundne dyr ("events") per afhøstet are-alenhed. Da der typisk vil være en relativt høj grad af statistisk usikkerhed i denne type da-ta og endvidere vil være store lokale forskelle (pga. reelle forskelle i vildttæthed som f.eks. forharens vedkommende varierer med en faktor 20 inden for landets grænser) er det af centralbetydning, at man får kalibreret forskelle i ulykkesfrekvens i forhold til den lokale variation ivildttæthed ved at de enkelte områder repræsenteret ("blocking units"), inden for hvilket deforskellige faktorielle niveauer ("behandlinger") er til stede. Da tætheden af f.eks. harer i visseegne af landet skønnes at være på under 4 dyr per km2(store dele af Nord- og Vestjylland)mens der i andre egne kan være mere end 50 dyr per km2(flere steder i Østdanmark), vil detaf ressourceøkonomiske grunde være hensigtsmæssigt at koncentrere registreringsindsatsen
1
Hvad de afprøvede tiltag konkret skal bestå i, vil bero på en nærmere diskussion de berørte arealbrugere (lodsejere,
maskinstationer) imellem.
5
til de områder hvor man finder de største bestandstætheder. Disse tætheder skulle også gernekvantificeres, f.eks. i forbindelse med bestandstællinger i marts-april.For at man kan tolke fornuftigt på data af ”fund”-hyppighed per areal-enhed, skal man sikresig at:(1) alle oplysninger vedrørende høstform og eventuelle forudgående afværgetiltag bliverregistreret fuldstændigt og ensartet, samt at (som før nævnt) at de forskellige ”be-handlinger” så vidt muligt er balanceret inden for hver lokal blocking unit.(2) Sandsynligheden for at finde et dyr som er omkommet (eller overlevet) i forbindelsemed høstaktivitet er kendt og ensartet uanset afgrøde, høstningsform eller eftersøg-ningsform (som skal være standardiseret).(3) Det endelige datamateriale skal have et omfang som gør det muligt at estimere effekteraf forskellige tiltag med den ønskede statistiske sikkerhed (”power”).Afprøvning og kvalitetssikring af Punkt 1+2 vil kunne foregå i en 1. pilot-feltsæson. En powe-ranalyse af det endelige materiales forventede statistiske holdbarhed, vil først kunne foretagesefter den første sæson hvor metoden har været implementeret i større skala (dvs. efter 2. år).Da der for at skulle opnås et sikkert statistisk materiale skal afsøges et stort samlet afhøstetareal efter pålidelige og kvalitetssikrede metoder, skal det pointeres at denne tilgang vil værehelt beroende på at der rent faktisk er kapacitet til at forestå dette eftersøgningsarbejde2. Enstor del eller måske al dataindsamling vil kunne ske gennem lokalt organiserede frivillige del-tagere som kompenseres for kørsel og andre udgifter. Dette stiller ikke desto mindre krav tilstandardisering af den til enhver tid anvendte metodik. Hvor DMU vil kunne påtage sig opga-ven med at afprøve og kvalitetssikre metoder (herunder deres anvendelighed i praksis), vil denpraktiske gennemførelse af dataindsamling med absolut fordel kunne varetages af projektetsøvrige aktører.
B. Målrettede undersøgelser af individuelt mærkede harer og harekillingerUndersøgelser af radiomærkede individer er logistisk omfattende og kræver specialistkompe-tence for at kunne gennemføres, men indebærer den fordel, at man vil kunne studere voksneog unge harers adfærd og skæbne før, under og efter høstarbejde. På denne måde vil mankunne identificere hvilke aldersgrupper som er mest udsatte i forbindelse med høstarbejde, oghvordan de reager i forhold til forskellige former for afværgeforanstaltninger. Radiomærkningindebærer også muligheden for at kunne undersøge om høstaktivitet medfører efterfølgendeforhøjet dødelighed for tilsyneladende uskadte harekillinger, f.eks. pga. prædation.Overvågning af voksne harehunners basale rumlige adfærd, samt ikke mindst valg af yngleha-bitat i forhold til de tilgængelige arealer med forskellig vegetation og afgrøde vil endvidere væ-re helt centralt for at kunne foretage en kvantificering af hvor stor en del af den samlede kil-lingeproduktion som placeres i høstudsatte habitater og ikke mindst hvorledes man evt. gen-nem modifikation af afgrødemosaikken kan kanalisere reproducerende harer til at placere de-res afkom i ”sikre” habitater. Da reproducerende harer vides at opsøge de områder i landska-bet som sikrer dem det bedste fødegrundlag (friske, grønne skud) er der dels grund til at troat de i dag i vid udstrækning opsøger de grønne arealer uden græssende dyr (som de helstundgår) som er udsat for slåning.Af praktiske årsager vil sådanne undersøgelser skulle indskrænkes til et enkelt eller ganske fåværkstedsområder hvor bestandstætheden er høj, hvor de landskabsmæssige forhold er gun-2
Følgende overslagsregnestykke bør illustrere det fornødne omfang af eftersøgningsindsats: I et område med en
”pæn” harebestand på 20 individer per km2, vil man kunne forvente at der vil være 10 hunner som vil sætte killingerper km2. Hvis man antager at hver eneste hun har et kuld killinger, vil der være 1 kuld for hver 10 hektar. Hvis manudvikler en metode hvor halvdelen af killingerne efterfølgende findes, skal man i udgangspunktet regne med at finde 1killing/kuld per 20 hektarer afhøstet areal. I den situation hvor man vil undersøge forskelle i hyppighed af harekillingermellem flere forskellige tiltagsformer vil man måske ønske et materiale baseret på mindst 200 genfund som man vilrelatere til arealtype. Dette svarer til et samlet afsøgt areal på 40 km2.
6
stigst muligt for fangst og overvågning af voksne og unger harer og hvor den landbrugsmæs-sige driftsform skønnes relevant i forhold til høst-dødelighed (f.eks. at der foregår udbredt hø-slet). Endeligt fordres naturligvis en positiv indstilling og måske til dels aktiv medvirken af deberørte lodsejere.Fangst og radio-mærkning af voksne harer er gennemprøvet som metode både i Danmark og iudlandet. Hidtil har elektronisk mærkning af voksne harer være som VHF-radiosendere place-ret i halsbånd, som så kan lokaliseres i felt3.Fangst og radio-mærkning af harekillinger har derimod ikke været forsøgt tidligere. De tekni-ske udfordringer vil i første omgang bestå i overhovedet at finde harekillinger i terrænet, der-næst at få radiosporingsundersøgelser til at fungere i praksis. I den forbindelse skal følgendetekniske udfordringer løses tilfredsstillende før et egentligt studie kan igangsættes:Fangst af harekillinger:Da små harekillinger tro deres natur er meget vanskelige at opdage,selv for hunde, er eftersøgning af killinger med mærkning for øje i udgangspunktet meget res-sourcekrævende. Ud over at sådanne undersøger nødvendigvis må foregå i områder med højbestandstæthed, forestår et udviklingsarbejde udi metoder til lokalisering af harekillinger i felt(scanning med infra-rødt lys detektorer som afslører ”lune” legemer vil være en oplagt muligmetode, radiopejling af radiomærkede hunner når de giver die vil være anden).Radiomærkning af harekillinger:mærkning af harekillinger vha. små radiosendere som klistrestil pelsen har tidligere været anvendt i stor stil på bla. snesko-hare i Canada, men ifølge kolle-ger i udlandet har denne mærkningsmetode tilsyneladende vist sig vanskeligt på unger af eu-ropæisk hare. Radiosendere placeret i elastiske halsbånd, som mørner og falder af efter noglemåneder, burde løse dette problem. Grundig afprøvning af forskellige montagetyper på hare-killinger i fangenskab er en betingelse for at metoden kan tages i brug i felt.Radio-pejling af harekillinger:Ud fra allehånde erfaringer fra andre små arter af fugle og pat-tedyr forventes dette ikke at volde de store tekniske eller praktiske problemer. Dog skal derafsættes den fornødne arbejdstid i felt til den jævnlige, gentagende radiolokalisering i terræ-net. Med den rigtige form for overvågningsprogram vil man statistisk kunne kvantificere effek-terne af håndtering og radiosendere, således at disse metode-relaterede effekter kan indreg-nes i analyserne.Udover det generelle aspekt at målrettede, feltbaserede undersøgelser af vilde dyr i naturen erkostbare med hensyn til apparaturanskaffelser og ikke mindst arbejdsløn4, tages der forbeholdfor de nævnte tekniske og praktiske vanskeligheder med fangst og mærkning af harekillinger,hvis løsninger nødvendigvis må bero på konkrete erfaringer. Af samme årsag, vil en eventueligangsættelse af et telemetri-baseret hareprojekt i et eller flere værksstedsområder skulle be-ro på de erfaringer man i en første pilot-sæson skulle gøre sig med hensyn til metodeudvikling.Såfremt man efter den første pilotfase skønner disse problemer løst i tilfredsstillende grad, kanman den efterfølgende vinter opstarte fangst af voksne i det eller de værkstedsområder sommåtte være udset til målrettede undersøgelser af harer og hareungers adfærd og økologi i re-lation til høstproblematikken. Efter en første egentlig feltsæson vil man kunne vurdere om detfeltbaserede studium har forløbet så tilfredsstillende, at en 2. feltsæson, med de nødvendigejusteringer, skal initieres,På trods af de mulige tekniske vanskeligheder som her opridses, skal der samtidigt ikke læg-ges skjul på at, målrettede undersøgelser af individuelt mærkede dyr vil være nødvendige,hvis man vil forstå årsagerne til den svigtende ungeproduktion for de danske harebestande, ogdermed også årsagerne til harens fortsatte tilbagegang i det danske landbrugsland.
3
Med den stadige teknologiske udvikling er det endvidere nu muligt at få GPS-loggere til montering på voksne indivi-i jo højere grad frivillige og studenter kan inddrages i feltaktiviteterne, jo lavere lønomkostninger skal påregnes
der som med faste intervaller logger dyrenes positioner med hidtil uset stor præcision4
7
5. Foreslået projektmodel og projektforløbEt projekt tænkes gennemført i et nært samarbejde med Dansk Landbrug og maskinførernesbrancheorganisation.En projektgruppe med repræsentanter for Ministeriet for fødevarer, Landbrug og Fiskeri samtde initiativtagende organisationer DL, DB og DB, og Danmarks Jægerforbund, tænkes nedsat.Som skitseret ovenfor, foreslår DMU en projektmodel bestående af to ben (A og B) hvert forlø-bende over indtil 3-4 år (3-4 høstsæsoner). På grund af de usikkerhedsmomenter som er for-bundet med tilvejebringelse af data, foreslås en projektmodel, hvor det ene eller begge delpro-jekter kan afsluttes efter hvert år, hvis risikoen for at de ønskede data ikke kan fremskaffesinden for den fastsatte budgetramme skønnes for stor.Da en første feltsæson næsten udelukkende vil bestå af afprøvning og kvalitetssikring af regi-strerings/overvågningsmetoder i felt, er der for indeværende principielt intet til hinder for enprojektopstart i løbet af sommeren 2009.Da DMU ser det som sin primære opgave at sikre og varetage de videnskabelige analyser somprojektet skal munde ud i, ser vi intet problem i at uddelegere så mange opgaver relateret tildataindsamling til samarbejdspartnere (Dansk landbrug, DN, DB, andre…) som det er praktiskmuligt så længe vi kan sikre os at kvaliteten af dette arbejde lever op til fornøden standard.For del A’s vedkommende vil vi umiddelbart skønne at DMUs praktiske ageren kan begrænsestil en koordinerende og kvalitetssikrende rolle. For del B’s vedkommende, skønner vi at feltun-dersøgelserne i al hovedsag nok bedst vil kunne varetages af DMU selv, da DMU har landetsstørste kompetence inden fangst og elektronisk overvågning af vilde dyr.
6. RapporteringHvis den foreslåede projektform skulle blive valgt, vil vi foreslå at man efter hver del-sæsonopsummerer de erfaringer og resultater som er gjort og evaluerer derpå. F.eks. i form af enkortfattet rapportering efterfulgt af et møde/symposium for de i projektet deltagende aktørerog interessenter.Ved projektets endelige afslutning, opsummeres de fundne resultater og de deraf afledte anbe-falinger i en form for slutrapport efter aftale med opdragsgiver (For DMUs vedkommende ger-ne så vidt det er muligt i form af videnskabelige forskningsartikler i internationale tidsskrifter).I rapporten redegøres for resultaterne vedrørende omfang og fordeling af dødeligheden samtresultaterne af de afprøvede afværgeforanstaltninger.Der udarbejdes som bilag hertil, eller efter nærmere aftale tekniske anvisninger rettet modmaskinførere og landmænd, som angiver mulighederne for at tage forskellige konkrete opera-tionelle afværgeforanstaltninger i anvendelse.
7. Økonomi - DMUMed udgangspunkt i en projektmodel som ovenfor beskrevet har DMU udarbejdet nedenståen-de budgetudkast omfattende DMUs aktiviteter ifølge skitsen. Da felt- og høstforhold variererfra år til år er der i opstillingen taget udgangspunkt i at projektet kører over to fulde feltsæso-ner (fase 3) efter indledende pilot- og implementerings-sæsoner (fase 1 og 2).Budgettet er delt i en del A (”recovery” baserede analyser) og en del B (radiomærkning). Pro-jektudgifter afholdt af andre projektdeltagere f.eks. i forbindelse med eftersøgning og registre-ring af dræbte dyr efter slet eller eksperimentelle justeringer af høstpraksis eller landskabs-sammensætning er således ikke indregnet i opstillingen, da DMU intet grundlag har for at vur-dere omfanget disse udgifter som vil skulle afholdes af andre parter.For del A’s vedkommende, er ressourcesat i alt fire månedsværk per år (priser jf. DMUs stan-dardsatser for samarbejdsprojekter) til koordination, afprøvning, kvalitetskontrol, analyse ogevaluering i de indledende projektfaser (første 3 år), samt seks månedsværk i det afsluttendeår, hvor projektets samlede resultater skal syntetiseres. Dertil er beregnet udgifter i forbindel-8
se med kørsel og ophold rundt i landet. I tillæg til disse udgifter skal som ovenfor skrevet læg-ges omkostninger forbundet med selve dataindsamlingen som forestås af andre aktører.Omkostningsberegningen af del B tager udgangspunkt i at hele dette delprojekt i al væsentlig-hed varetages af DMU alene, hvorfor den anførte pris i det store hele må formodes at omfattede væsentligste udgifter til dette projekt. I det omfang at lodsejere skal kompenseres forforskningsaktiviteter på deres jord (f. eks. i form af driftsomlægninger eller ændring af høstru-tiner) skal disse udgifter lægges til budgettet. Endvidere er budgettet for forskningsindsatsen ifase 3 i udgangspunktet også vejledende da det før gennemførelsen af en fase 1 og 2 ikke ermuligt at ressourcesætte gennemførelsen af en egentlig forskningsindsats med en given resul-tatmålsætning (af samme grund er felter med vejledende angivelser anført med grå bag-grundsskravering).
Månedsværk
Pris (DKK)
Projektfaser12009Del ATeknikerSeniorforskerlønudgifter total:Kørsel mv.Timedagpenge mv.Feltarbejde total:pris i alt for del ADel BTeknikerSeniorforskerlønudgifter total:Kørsel, rejser mv.UdstyrTimedagpenge mv.Feltarbejde total:pris i alt for del BSamlet pris for A+B:1143636491 000142 000233 00040 00050 00015 000105 000338 000809 00031313133274 000142 000416 00040 00015 00055 000471 000
Projektfaser20121200922010320112012I alt
22010
32011
288 000149 000437 00040 00015 00055 000492 000
302 000156 000458 00040 00015 00055 000513 000
311 000483 000794 00040 00015 00055 000849 000
1 175 000929 0002 104 000160 00060 000220 0002 324 000
384 000446 000830 00040 000250 00030 000320 0001 150 0001 642 000
604 000468 0001 072 00080 000250 00045 000375 0001 448 0001 961 000
623 000643 0001 266 00080 000250 00045 000375 0001 641 0002 490 000
1 702 0001 700 0003 402 000240 000800 000135 0001 175 0004 577 0006 901 000
9
