Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008-09
FLF Alm.del Bilag 269
Offentligt
IndholdsfortegnelseProgram5
Præsentation af oplægsholdereThomas Boysen Anker..........................................................................................................7Jens Hartig Danielsen ...........................................................................................................7Klaus G. Grunert .....................................................................................................................7Ida Husby ..................................................................................................................................7Ole Linnet Juul.........................................................................................................................7Morten Strunge Meyer .........................................................................................................8Flemming Sundø ....................................................................................................................8Inge Tetens ...............................................................................................................................8Susanne Tøttenborg ..............................................................................................................8Camilla Udsen .........................................................................................................................9Oplæg 1: Gennemgang af relevante ernærings-mærkerAf Inge Tetens, forskningschef ved DTU Fødevareinstituttet............................. 10TEMABLOK 1: GDA-MÆRKETOplæg 2: Fordele og ulemper ved GDA-mærketAf Heddie Mejborn, Agronom PhD, DTU Fødevareinstituttet ............................. 17Oplæg 3: Forbrugernes forståelse og anvendelse af GDAAf Klaus G. Grunert, Handelshøjskolen Århus Universitet .................................. 23Oplæg 4: Danske muligheder for at påvirke Udformningen afGDA i EU's kommende fødevareforordningAf Jens Hartig Danielsen, Professor, Århus Universitet......................................... 27TEMABLOK 2: ALTERNATIVER TIL GDAOplæg 5: Fordele og ulemper ved alternativemærkningsordninger til GDAAf Heddie Mejborn, Agronom, Phd, DTU Fødevareinstituttet............................. 31Oplæg 6: Hvordan forstår og bruger forbrugermærkningsordninger?Af Thomas Boysen Anker, Institut for Medier, Erkendelse ogFormidling, Københavns Universitet........................................................................... 37Oplæg 7: Inspirerende eksempler på mærkningsordninger fraudlandetAf Morten Strunge Meyer, Kræftens Bekæmpelse .................................................. 42TEMABLOK 3: INTERESSENTERNES HOLDNINGEROplæg 8: ForbrugerrådetVed Camilla Udsen.............................................................................................................. 483
Oplæg 9: DI FødevarerVed Ole Linnet Juul, Branchedirektør .......................................................................... 55Oplæg 10: StopGDAVed Susanne Tøttenborg, Kræftens Bekæmpelse .................................................... 62Oplæg 11: FDB og COOPVed Ida Husby, Sundhedschef ........................................................................................ 67Oplæg 12: Kellogg’sVed Flemming Sundø, Adm. Direktør .......................................................................... 70
4
ProgramOrdstyrer: Formanden for Fødevareudvalget, JørnDohrmann (DF)13.0013.10VelkomstFormanden for Fødevareudvalget, Jørn Dohrmann (DF)
Introduktion til fødevaremærkerEn introduktion til en række aktuelle fødevaremærker: blandtandet GDA, 100 grams mærket, Trafiklysmærket,Nøglehulsmærket og Spis Mest mærket.•Inge Tetens, Forskningschef, DTU FødevareinstituttetBeskrivende gennemgang af relevante fødevaremærker
13.25
TEMABLOK 1: Fordele og ulemper ved GDAmærketGDA mærket er det i øjeblikket mest omdiskuteredefødevaremærke, og GDA mærket indgår i EU's arbejde med etkommende fødevaredirektiv. Hvad er fordele og ulemper vedGDA mærket? Hvordan er forbrugernes opfattelse af GDAmærket? Hvad er Danmarks muligheder for at påvirkeudformningen af GDA i EU’s kommende fødevaredirektiv?•Heddie Mejborn, Agronom Phd, DTUFødevareinstituttetFordele og ulemper ved GDA mærketKlaus G. Grunert, Professor, Handelshøjskolen ÅrhusUniversitetForbrugernes forståelse og anvendelse af GDAProfessor Jens Hartig Danielsen, Århus UniversitetDanske muligheder for at påvirke udformningen af GDAi EU’s kommende fødevareforordning
•
5
•
14.10
Kaffepause
14.25
TEMABLOK 2: Fordele og ulemper ved alternativemærkningsordninger til GDADer er en række mærkningsordninger der kunne fungere somalternativer til GDA. Hvad er fordele og ulemper ved de kendtealternative mærkningsordninger? Hvordan forstår og brugerforbrugerne mærkningsordninger generelt? Er der nogleinspirerende eksempler på brug af mærkningsordninger fraudlandet?•Heddie Mejborn, Agronom Phd, DTUFødevareinstituttetFordele og ulemper ved GDA mærket•Thomas Boysen Anker, Københavns UniversitetHvordan forstår og bruger forbrugernemærkningsordninger?•Morten Strunge Meyer, Kræftens BekæmpelseInspirerende eksempler på mærkningsordninger fra udlandet
15.10
TEMABLOK 3: Interessenternes holdningerEn række interessenter har en stærk holdning til mærknings-ordninger. Hvad mener interessenterne om mærknings-ordninger. Hvilke(n) en bedst og hvorfor? Hvilke(n) bør ikkeanvendes og hvorfor? Hvilke anbefalinger vil interessenternegive til politikerne i relation til fødevaremærker?••••Forbrugerrådet, Camilla UdsenDI Fødevarer, Branchedirektør Ole Linnet JuulStopGDA, Susanne Tøttenborg, Kræftens bekæmpelseFDB og Coop , Sundhedschef Ida Husby,Kellogg’s, Adm. Direktør Flemming Sundø
6
•
15.5016.00
Politikernes holdninger på baggrund af høringen1 minut til hvert parti
AfslutningFormanden for Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, JørnDohrmann (DF)
Præsentation af oplægsholdereThomas Boysen AnkerThomas Boysen Anker, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling,Københavns Universitet, ph.d.-studerende på Københavns Universitet ogopholder sig p.t. i Skotland som gæsteforsker ved Institute for SocialMarketing, University of Stirling. Hans primære arbejdsfelt er etiskmarkedsføring i særdeleshed i relation to kommercielle virksomhedersbranding af sundhed i relation til fødevarer.
Jens Hartig DanielsenProfessor, dr.jur. Ansat ved Aarhus Universitet som professor i EU-ret ogfolkeret; har skrevet bøger og artikler om EU-retlige, folkeretlige ogstatsforfatningsretlige emner, bl.a.Parallelhandel og varernes friebevægelighed(disputats),Suverænitetsafgivelse(ph.d.-afhandling), samtEU-landbrugsret(udkommer september 2009). I 2009 udnævnt til Max Sørensen-professor i International Ret.
Klaus G. GrunertKlaus G. Grunert er professor i marketing ved Handelshøjskolen, AarhusUniversitet, og grundlægger og centerleder for MAPP-centret. Han har lavetomfattende forskning I forbrugeres kvalitetsopfattelse og fødevarevalg,sunde kostvaner, offentlig accept af bioteknologi og specieltgenmodifikation., om hvordan indsigt i forbrugeradfærd påvirkerproduktudviklingsprocesserneifødevarevirksomhederogkompetenceudvikling i fødevarebranchen. Som centerleder for MAPP harhan gennemført mere end 60 samarbejdsprojekter med fødevareindustrien,inklusiv flere tvær-europæiske studier. Han er forfatter til 12 bøger, 82akademiske papers i internationalt anerkendte tidsskrifter og en rækkeandre publikationer. Klaus G. Grunert er tidligere præsident for EuropeanMarketing Academy, har en position som deltids professor I fiskerimarketingved Tromsø universitet i Norge og er professor i European Institute forAdvanced Studies in Management.7
Ida HusbyPh.d., sundhedschef i FDB. Ida Husby har siden 1986, hvor hun blev ansat iden daværende Levnedsmiddelstyrelsen arbejdet med at fremme sundekostvaner. Hun har været projektleder på en række nationale ernærings-kampagner f.eks. Let Sovsen, Jensen-kampagnen, stået for at etablereSundhedsstyrelsens indsats på ernæringsområdet i 90-erne, arbejdet med atfremme kvaliteten af måltider i regi af Måltidets Hus, arbejdet medregulering i Fødevarestyrelsen, designet forebyggelses- og sundheds-fremmeprojekter i Kræftens Bekæmpelse samt været konsulent en rækkeregionale og lokale projekter. I december 2008 forsvarede Ida Husby sinph.d.-afhandling i folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, ognu er hun sundhedschef i FDB.
Ole Linnet JuulOle Linnet Juul har siden sin kandidatuddannelse som cand.scient.pol. i 1987arbejdet inden for politiske interesseorganisationer med hovedfokus påfødevarer. Han har bevæget sig fra jord til bord – fra landbruget til
fødevarevirksomheder. Han har nu gennem snart 10 år været direktør for DIFødevarer – brancheorganisation under DI – og har i samme periode bestridtmange bestyrelses- og udvalgsposter på fødevare-, forsknings- ogerhvervspolitiske område, såsom Det Rådgivende Fødevareudvalg, ØresundFood Network og Innovationsudvalget.Heddie MejbornUddannet agronom, lic.agro. (PhD). Arbejder især med ernæringsfagligrådgivning for Fødevarestyrelsen. Hovedområderne er ernæringsmæssigvurdering af nye fødevarer (novel foods) og funktionelle fødevarer(functional foods). Har medvirket ved udarbejdelse af forslag tilvidenskabelige dokumentationskrav for brug af sundhedsanprisninger iDanmark. Har udarbejdet de ernæringsprofiler, der ligger til grund for Spis-mærket, samt rådgivet ved fastlæggelse af krav/ernæringsprofiler for detfælles nordiske Nøglehulsmærke. Har rådgivet om ernæringsprofiler iforbindelse med EU’s Forordning for ernærings- og sundhedsanprisninger.
Morten Strunge MeyerBromatolog og projektchef i Kræftens Bekæmpelse med ansvar forforebyggelse inden for motion og mad. Morten og hans gruppe arbejder medudviklingsprojekter, forskning og lobbyarbejde for at gøre sunde valg letteregennem bl.a. samarbejde med fødevareindustrien, detailhandlen, forskere,regeringen, kommuner og andre organisationer. Morten har stået i spidsenfor projekter som Firmafrugt, Skolefrugt og Kantine Take Away, og han ermedstifterognæstformandi6omdagen-kampagnenogFuldkornskampagnen.Findeksemplerpåhansforedragpå6omdagen.dk/foredrag. Ansat i Kræftens Bekæmpelse siden 1991. Gift medprofessor Anne Meyer og sammen har de tre teenage døtre.
Flemming SundøFlemming Sundø er administrerende direktør hos Nordisk Kellogg’s.Flemming har en bred international erhvervserfaring på fødevareområdetfra Europa, Asien m.fl. En af Flemmings personlige mærkesager er, at sikre, atfødevarevirksomheder er med til at tage ansvar og proaktivt engagerer sig itiltag, som kan bidrage til at forebygge fedme/livsstilssygdomme.
Inge Tetens8
Forskningschef ved DTU Fødevareinstituttet, Afdelingen for Ernæring. IngeTetens har forskningsmæssigt og undervisningsmæssigt bred erfaringindenfor både basale og anvendte ernæringsområder. Som forskningschefhar hun ansvaret for afdelingens indsatsområder, der omhandlermonitorering og forskning indenfor danskernes kostvaner, de nationalefødevaretabeller og kostrelaterede interventioner. Fødevareinstituttetleverer forskningsbaseret rådgivning til Fødevarestyrelsen.Inge Tetens er medlem af Panel on Dietetic Products, Nutrition and Allergies,EFSA (European Food Safety Authority) samt to ekspertgrupper “Claims” og“Population Reference Intakes”. Hun er medlem af ekspertgruppen omDietary Intake Patterns under ILSI (International Life Science Institute) og enrække andre internationale og nationale ekspertgrupper. I perioden 2001-2008 var hun formand for Selskabet for Ernæringsforskning.
Susanne TøttenborgSeniorkonsulent, sundhed og overvægt i Kræftens Bekæmpelse. Cand. comm.i journalistik og forvaltning. Arbejder inden for forebyggelse og sundheds-fremme med henblik på at få gennemført strukturelle forandringer, som gørdet lettere for danskerne at leve et godt og sundt liv. Arbejder bl.a. med
fødevaremærkning, gratis skolefrugt og markedsføring over for børn samtdeltager i Fuldkornspartnerskabet.Har tidligere været projektchef for det nye skolemadskoncept i KøbenhavnsKommune, leder af 6 om dagen-kampagnen og arbejdet som journalist. Hardesuden en - snart fjern - fortid inden for international fødevarehandel ogdansk detailhandel.
Camilla UdsenFødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet siden 2001. Uddannetlevnedsmiddelkandidat (cand.techn.al.) 1998 og ph.d. i molekylærmikrobiologi i 2001. Arbejdsområder i Forbrugerrådet er: dansk og EU-fødevarepolitik, lobby, mærkning, ernæring, forebyggelse, fødevarekvalitet,økologi. Sidder i en række udvalg mv. som repræsentant for forbrugerne,herunder Det Rådgivende Fødevareudvalg under Fødevareministeriet ogFood Headline Team i den europæiske forbrugerorganisation BEUC. Camillahar både i Danmark og på EU-plan arbejdet meget med ernæringsmærker ogernæringsmærkning, som begge har været højt prioriterede emner iForbrugerrådet de sidste mange år, bl.a. var Camilla aktiv i følgegruppenunder udviklingen af det danske Spismærke.
9
Oplæg 1: Gennemgang af relevanteernærings-mærkerAf Inge Tetens, forskningschef ved DTU FødevareinstituttetErnæringsmærkning defineres her som alle typer af ernæringsrelateredemærkninger med undtagelse af de mærkningsordninger, der benyttes vedernærings- og sundhedsanprisninger. Det overordnede formål medernæringsmærkning er at give information og/eller vejledning tilforbrugerne som grundlag for at træffe det sunde valg af fødevarer iindkøbssituationen.Næringsindholdet i den sædvanlige kost er en af de væsentlige afgørendefaktorer for forbrugernes sundhedstilstand. Næringsstofindholdet i en ”sundog balanceret kost” fastlægges på et videnskabeligt grundlag og udtrykkessom næringsstofanbefalinger. De nordiske lande (DK, FI, IS, NO, SE) udgiverfælles næringsstofanbefalinger (Nordic Nutrition Recommendations) – denseneste i 2004.Næringsstofanbefalinger kan dog være vanskelige for forbrugerne at forståog bruge i hverdagen, fordi næringsstoffer indtages som fødevarer.Næringsstofanbefalinger ”oversættes” derfor til kostråd, som er et sætretningslinier for, hvordan en sund kost i gennemsnit kan. De 8 danskekostråd fra 2005 er i overensstemmelse med de nordiskenæringsstofanbefalinger.En dagskost er typisk sammensat af forskellige fødevarer, og set fra enernæringsmæssig vinkel er det ikke nødvendigt, at hver enkelt fødevare,man spiser, opfylder næringsstofanbefalingerne. Enkelte fødevarer påvirkernæringsværdien af den samlede kost – afhængig af, hvor ofte og i hvor storemængder,dennefødevareindtages.Udarbejdelseafernæringsmærkningsordninger bør derfor baseres på grundigt kendskab tildekostvaner,somforbrugernehar.Vedudarbejdelsenafernæringsmærkningsordninger lægges der særlig vægt på mærkning af defødevarer, der kan påvirke næringsstofsammensætningen af hele kostennegativt (EFSA, 2008).Der findes en række forskellige ernæringsmærkninger i Europa og resten afverden. Ved udviklingen og udarbejdelse af alle ernæringsmærkninger skaltages en række valg om en række aspekter. Nogle af disse aspekter kræver enernæringsfaglig vurdering, mens andre er mere pragmatisk og politiskbegrundede vurderinger. Udvalgte aspekter, som indgår i de flesteernæringsmærkninger, er:Næringsstoffer. Næringsstofferne kan overordnet deles op i denæringsstoffer, som forbrugerne generelt får for meget af og derfor børbegrænse i den daglige kost (fedt, mættet fedt, trans fedt, salt, tilsat sukker,kolesterol, energi) og de næringsstoffer, som forbrugerne eller grupper derafgenerelt får for lidt af og derfor bør øges i den daglige kost (kostfibre,umættede fedtsyrer, vit D, folat, kalcium, jern)Fødevarer. Alle fødevarer (med/uden drikkevarer) over en kam kan indgå imærkningsordningerne eller fødevarer kan opdeles i fødevaregrupper
10
Reference-værdier. Indhold af næringsstoffer kan opgives pr 100g/ml eller100 kcal/KJ eller pr en portionVejledning af forbrugerne (hvor relevant). Disse kan udtrykkes i form affarvekoder eller som et pointsystem, hvortil der er knyttet forudfastlagtegrænseværdier.De eksisterende ernæringsmærkninger kan overordnet opdeles i 2hovedgrupper efter deres formål: at give information og/eller vejledning tilforbrugerne. Desuden kan de opdeles efter, hvorvidt informationen og/ellervejledningen er neutral, positiv/negativ eller udtrykkes som det bedste valgaf fødevarer i en gruppe. Denne opdeling kan illustreres som vist nedenfor,hvor eksempler på forskellige mærkningsordninger er anført.InformationNæringsdeklarationer
Vejledning
Neutral
Positiv/negativ
Bedste valg
I det efterfølgende introduceres udvalgte eksisterende ernæringsmærknings-ordninger.
Ernæringsmærke: NæringsdeklarationerEn næringsdeklaration er enhver faktuel oplysning på emballagen, somvedrører en fødevares indhold af energi og næringsstoffer. Ennæringsdeklaration er anført i skematisk form og kan anvendes på alle typeraf fødevarer, inklusive drikkevarer. I næringsdeklarationer angives energi ognæringsstofindhold af udvalgte næringsstoffer pr 100 gram eller pr 100 ml afvaren. Angivelse af næringsindhold pr portion kan evt. gives somsupplerende oplysning. Det er dog en forudsætning, at en portion i sådannetilfælde defineres.Der findes to typer af næringsdeklarationer: 1) den korte version, derindeholder oplysninger i en fastlagt rækkefølge om indhold af: energi,protein, kulhydrat og fedt; og 2) den lange version, der indeholder en meredetaljeret information i fastlagt rækkefølge: energi, protein, kulhydrat/herafsukkerarter, fedt/heraf mættede fedtsyrer, kostfibre og natrium. Det erdesuden muligt at deklarere indholdet af stivelse, umættet fedt, vitaminerog mineraler m.m.Anvendelsen af næringsdeklaration på fødevarer er fuldt harmoniseret i EU.Selvom næringsdeklarationer som udgangspunkt i dag er frivillig, stilles der
11
i EU-lovgivningen krav om indhold og udformning. Hvis et produkternærings- eller sundhedsanprises, er næringsdeklarationen obligatorisk.Kommissionen har i januar 2008 fremsat et forslag om revision ogsammenskrivning af den eksisterende EU-lovgivning om mærkning affødevarer og næringsdeklaration. Næringsdeklarationer skal i henhold tilforslaget gøres obligatorisk. Det vil betyde, at den nuværende kortenæringsdeklaration udvides til at omfatte mættet fedt, sukker og salt, mensprotein vil udgå. Med forslaget bliver det tilladt at supplerenæringsdeklarationen med indholdet af næringsstofferne transfedt,umættet fedt, flerumættet fedt, polyoler, stivelse, kostfibre, proteiner samtvitaminer og mineraler, såfremt de indgår i en betydelig mængde ifødevaren.Der lægges i forslaget op til, at de 6 obligatoriske næringsstofoplysninger(energi, fedt, mættet fedt, kulhydrat, sukker og salt) skal være anført påforsiden af fødevarernes pakning. De næringsstoffer, der frivilligt kannæringsdeklareres, kan anføres separat et andet sted på pakken.Kommissionen foreslår, at næringsdeklarationen som udgangspunkt anførespr. 100 g/ml og at den kan suppleres med oplysninger om indholdet pr.portion, såfremt det klart fremgår, hvor mange portioner produktetindeholder.Med forslaget indføres et nyt koncept for angivelse af næringsstofindhold,idet varens indhold (pr. 100 g/ml eller pr. portion) af energi og vissenæringsstoffer skal angives i forhold til et fastsat referenceindtag, derhenviser til et vejledende dagligt indtag. Denne del af forslaget minder omGDA-mærkningen (se nedenfor).Det skal i henhold til forslaget være tilladt nationalt at udforme frivilligeordninger om næringsdeklarationens udtryksform og præsentationsmåde.
Ernæringsmærke: GDA
12
GDA ernæringsmærket blev lanceret i 2007 af Den EuropæiskeFødevareindustri (CIAA). GDA er en forkortelse af Guideline Daily Amount(vejledende dagligt indtag). Mærkningen er en standardiseret præsentationaf fødevarers indhold af energi (i kcal) og visse næringsstoffer i gram (sukker,fedt, mættet fedt og salt) i forhold til en referenceværdi, som er et passendedagligt indtag for en referenceperson. Reference personen er en voksenkvinde med et moderat fysisk aktivitetsniveau. GDA værdien angives i enportion af den enkelte fødevare. Portionsstørrelserne er ikke fastlagt afnogen myndighed. CIAA har fastlagt ensartede portionsstørrelser i heleEuropa inden for forskellige fødevaregrupper.GDA for energi anføres altid på forsiden af pakningen. Desuden er det op tilfødevareproducenten at bestemme, om GDA for sukker, fedt, mættet fedt og salt
ligeledes skal anføres på forsiden, eller blot på bagsiden. For nogle fødevarer (fxmorgenmadscerealier og brød) kan ligeledes anføres GDA for kostfibre.CIAA’s mærkningsmodel støttes af 13 globale fødevarevirksomheder, somgradvist er gået i gang med at implementere mærkningen globalt.
Ernæringsmærke: Trafiklys mærketDet britiske Food Standards Agency (FSA) har udvikletretningslinier til fødevareindustrien og detailhandlenvedrørende en enkel ernæringsmærkning på forsidenaf forskellige fødevareprodukter. Der er som sådanikke tale om én type ernæringsmærkning, idetproducenter og detailkæder kan benytte forskelligefrafiskeudformninger.Fællesfordenneernæringsmærkning er dog, at der gives oplysning påforsiden af produkterne om indholdet afnæringsstofferne: fedt, mættet fedt, sukker og salt,idet der samtidig ud for hvert næringsstof, enten vedtekst og/eller farvelægning, angives, om indholdet er højt, moderat eller lavt.De kriterier, der benyttes for at angive om indholdet er højt, moderat ellerlavt, er fastlagt af FSA. Trafiklysfarvekoder: rød/gul/grøn benyttes til atoplyse om, hvorvidt indholdet er højt, medium eller lavt. Det er muligt atgive ekstra information – dels oplysninger om indhold af energi (i kalorier)per portion, og dels om næringsstofindholdet per portion i forhold til GDA.Grænserne for grøn farve er identiske med grænserne for ”lavt indhold” i EUForordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger. Grænserne mellemgul og rød er derimod baseret på eksisterende råd fra forskellige britiskevidenskabelige komiteer COMA (Committee on Medical Aspects of FoodPolicy) og SACN (Scientific Advisory Committee on Nutrition).Energiindhold, som er frivilligt at angive i trafiklysmærkningsordningen,skal ikke farvekodes – men kan angives per serving. Hvis producentenvælger at benytte farvekode for energiindhold, anbefaler FSA, at den grønnefarve afspejler kriterierne for ”lav energi” i EU Forordningen om ernærings-og sundhedsanprisninger.Næringsstofindholdet (i gram) angives per portion af fødevare, mensfarvekoden, der benyttes, bestemmes af næringsindholdet per 100 g afvaren. Enhver fødevare, som bidrager mere end 30% af en voksens dagligemaximum-indtag for fedt, mættet fedt og sukker og mere end 40% for saltbliver mærket rødt, uanset om indholdet per 100 g ellers ville kvalificere tilgrøn eller gul.I trafiklysordningen er tilstræbt, at der kan skelnes mellem højt indhold afnaturligt og tilsat sukker. Det sker ved, at farvekodningen i nogen gradskelner mellem naturligt forekommende og tilsat sukker, mens den værdi,der anføres for sukkerindhold per portion, er indholdet af totalsukker.I trafiklysordningen er der ikke fastsat officielle portionsstørrelser, men i detekniske guidelines fra FSA beskrives, at der skal refereres til en portion,sådan som den sælges eller som den spises. Der bruges udtrykket ”portion”(ikke ”serving”) eller ”pack”.
13
Ernæringsmærke: Spis mest mærket
Det danske Spis-mærke blev lanceret i foråret 2007 som en frivilligernæringsmærkning, hvor fødevarer kan påføres 3 forskellige mærker: Spis-mest, Spis-mindre og Spis-mindst. Fødevarens indhold af fedt, mættet fedt,sukker, salt, samt hvor relevant kostfibre, afgør, hvilket af de tre mærker,fødevaren kan påføres. Indholdet af næringsstoffer angives pr 100 gram /100ml. Spis-mærket giver mulighed for at fremhæve både de mest og de mindsternæringsrigtige fødevarer indenfor fødevaregrupperne.Ordningen minder i sin opbygning en del om det svenske nøglehulsmærke.Muligheden for at benytte Spis-mærket sker således med afsæt i kriterier, derer fastlagt indenfor en række definerede fødevaregrupper. Den væsentligsteforskel mellem Spis-mærket og nøglehulsmærket (se nedenfor) er, at der iSpis-mærkningsordningen også er mulighed for at benytte mærkerne ”Spis-mindre” og ”Spis-mindst”. Der er i denne ordning dermed lagt op til, at allefødevarer kan indgå i mærkningsordningen, inklusiv de fødevarer, der kanindgå i mindre mængde i en sund kost.Spis-mærket eksisterer i realiteten stadig men bliver ikke benyttet. Derarbejdes nu for, at ordningen erstattes af et nyt fælles nordiskernæringsmærke, som vil svare til det nuværende svenske nøglehulsmærke ien moderniseret udgave.
Ernæringsmærke: Nøglehullet
14
Nøglehulsmærket blev udviklet af Stiftelsen Svensk Näringsforskning isamarbejde med den svenske fødevareindustri, og har siden 1989 væretadministreret af Livsmedelsverket som et registreret varemærke.Nøglehulsmærket er en frivillig ordning.Nøglehulsmærket er et grafisk symbol, der som udgangspunkt anvendes påmagre og fiberrige fødevarer i udvalgte fødevaregrupper. Udgangspunktetfor anvendelse af nøglehulsmærket er, at det kun er fødevarer, der er ioverensstemmelse med de Nordiske Næringsstof Anbefalinger (NNA) og desvenske kostråd, der kan bære mærket. Nøglehulsmærket fokuseredeoprindeligt på at fremhæve de fødevarer, som havde et lavt indhold af fedteller, hvor det var relevant, et højt indhold af kostfibre. Mærket kunnebenyttes på normale basis-fødevarer og på produkter som kager, is oglignende. Siden 2003 har det været muligt at mærke restaurationsmåltidermed et KeyMeal logo.Et revideret regelsæt for nøglehulsmærket trådte i kraft i 2005. Revisionenbetyder, at nøglehulsmærket i dag alene kan anvendes på fødevarer, der
anbefales i den daglige kost, jvf. de officielle svenske kostråd. Ordningenopererer med 26 produktgrupper og særskilte kriterier for anvendelsen afmærket indenfor hver af disse produktgrupper. De næringsstoffer, der sætteskriterier for afhænger af produktgruppe, men omhandler: fedt, mættet fedt,transfedt, sukker, natrium (salt) og kostfibre. Næringsstofferne angives pr100 g/100 ml. For kostfibre gælder, at indholdet kan angives pr 100 kJ.Livsmedelsverket har ikke fastsat regler for anmeldelse eller kontrol afbrugen af mærket.Siden sommeren 2007 har Sverige, Danmark og Norge ført forhandlinger ometableringen af et fælles nordisk ernæringsmærke. Den fælles nordiskemærkningsordning bygges op som den nuværende svenske ordning. Derbliver dog foretaget justeringer i produktgrupper og kriterier for disse for attage hensyn til kostmønstrene i Norge og Danmark, og for at tage hensyn tilden seneste udvikling i produkter på markedet og i vidensgrundlaget. Nården fælles ordning etableres, vil den have det nuværende svenskenøglehulsmærke som fælles symbol.
Andre ernæringsmærkningerDen finske hjertemærke er et vejledende symbolmærke, der byggerpå kriterier for indhold af fedt, natrium, kolesterol, kostfibre ogsukker i konkrete produktgrupper. Mærket er privat forankret.”Pick the tick” er et symbolmærke fra Australien/New Zealandbygger på konkrete produktgrupper og dækker alle fødevarer, inkl.de, der ikke anbefales i den daglige kost. Kriterier for mærketomfatter indhold af mættet fedt, transfedt5, natrium, kostfibre, indhold affrugt og grønt og energiindhold. Mærket er privat forankret.”Choices” er et symbolmærke, som benyttes på produktgrupper ogdækker alle fødevarer. Kriterier for mærket omfatter indhold afmættet fedt, transfedt, natrium, sukker og kostfibre. Mærket eretableret af fødevarevirksomheder.”S-mærket” er et symbolmærke, som kunne benyttes på fødevarer,som udgjorde det bedste valg indenfor en række definerede ogudvalgte produktgrupper. Kriterier for tildeling af mærket var indholdaf fedt og i en vis udstrækning af sukker. Mærket blev lanceret i 1996 som etsamarbejde mellem den daværende Levnedsmiddelkontrol i Kbh, Sund Byprojektet, FDB og det daværende Ernæringsråd. Ordningen blev udfaset i2004.
15
Afsluttende bemærkningerDe mange forskellige ernæringsmærkningsordninger har mange lighedermen også forskelle. Et af de centrale ernæringsfaglige aspekter, som indgår ialle ernæringsmærkninger, er valg af antal og type af næringsstoffer. Herbygger de fleste mærkningsordninger på næringsstoffer, som bør begrænsesi den daglige kost (fedt, mættet fedt, transfedt, salt, tilsat sukker, kolesterolog energi). De eksisterende ordninger varierer mht valg af mærkning på allefødevarer eller kun på enkelte fødevaregrupper. De fleste af de eksisterendeordninger er frivillige ordninger.Fælles for alle de kendte mærkningsordninger er, at vi i dag har meget lidtdokumentation for, om ordningerne virker efter hensigten, nemlig at giveinformation og/eller vejledning til forbrugerne. Forbrugerforståelse, som vi idag har meget lidt viden om, er derfor et helt centralt emne indenfor alle
ernæringsmærkningsordninger. Et andet centralt emne er, hvorvidtmærkningsordningerne resulterer i ændring af forbrugernes adfærdomkring fødevarer. For at kunne vurdere de ernærings effekter afmærkningsordninger er det derfor nødvendigt med undersøgelser afforbrugernes kostadfærd.Et krav til alle ernæringsmærkninger er, at de skal være troværdige. Alleernæringsmærkningsordninger bygger på talværdier for næringsstofindholdi de enkelte fødevarer. Disse talværdier er som oftest beregnede værdier ogderfor baseret på tilgængelige værdier for lignende fødevarer ifødevaredatabaser. Det er væsentligt, at man uafhængig afmærkningsordning har både troværdige og opdaterede værdier fornæringsstofindhold i fødevarer.
ReferencerAstrup A, Andersen NL, Stender S, Trolle E. Kostrådene 2005. Publ. Nr 36.Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning, Søborg.EFSA. (2008). The setting of nutrient profiles for foods bearing nutrition andhealth claims pursuant to article 4 of the Regulation (EC) No 1924/2006.KOM (2008) 40 af 30. januar 2008 - forslag til Europa-Parlamentets og Rådetsforordning om fødevareinformation.Nordic Nutrition Recommendations 2004. Integrating nutrition and physicalactivity. NORD 2004:13. Nordic Council of Ministers. Copenhagen.
16
TEMABLOK 1: GDA-MÆRKETOplæg 2: Fordele og ulemper ved GDA-mærketAf Heddie Mejborn, Agronom PhD, DTU FødevareinstituttetGDA er en forkortelse af Guideline Daily Amount (vejledende dagligt indtag).GDA-mærkningen er udarbejdet af Den Europæiske Fødevareindustri (CIAA).Det er frivilligt at anvende mærkningen.Mærkningen viser – igrafiskfremstilling - en fødevares indhold af energi ogvisse næringsstoffer i forhold til en referenceværdi (et ”passende dagligtindtag”) for en referenceperson. Referenceværdien er bestemt affødevareindustrien, men baseret på de fælles-europæiske retningslinier forfødevare- og næringsstofindtag, Eurodiet1. Som referenceperson er valgt enkvinde over 18 år med et moderat aktivitetsniveau.GDA for energi anføres altid på forsiden af pakningen. Desuden er det op tilfødevareproducenten at bestemme, om GDA for næringsstoffer ligeledes skalanføres på forsiden, eller blot på bagsiden. Mærkningen kan bruges på allefødevarer.GDA-værdierne bygger på europæiske retningslinier for indtag af fødevarerog næringsstoffer (Eurodiet1). Det er ikke en individuel kostvejledning, menretningslinier baseret på gennemsnit for befolkningen.
Fordele ved GDAMærkningen oplyser om energi og de næringsstoffer, der især anses forproblematiske i forhold til menneskers sundhed (fedt, mættet fedt, sukker ogsalt - og fibre for visse fødevarer).Mærkningen oplyser om indhold af energi og næringsstoffer i den mængdeaf fødevaren, det er passende at spise (1portion;fastsat affødevareindustrien). Samtidig oplyser mærket om fødevarens indhold afenergi og næringsstoffer i forhold til retningslinier for, hvad en dagskost forenreferencepersonbør indeholde. Det gøres på en overskuelig måde.Under forudsætning af at der anvendes realistiske og ensartedeportionsstørrelser(se nedenfor) vil GDA-mærkningen give et realistiskbillede af, hvor meget den pågældende fødevare bidrager til den samlededagskost for en person med samme behov som referencepersonen. Dentraditionelle næringsdeklaration oplyser om næringsstofindhold per 100 g affødevaren, men da man ikke nødvendigvis spiser nøjagtig 100 g, kan GDA-mærkningen være en hjælp for forbrugerne til at foretage en mere konkretvurdering af fødevaren. Det kræver dog, at forbrugerne informeres om oglærer at anvende portionsbegrebet.17
Hvis der anvendes realistiske og ensartedeportionsstørrelser,giver GDA-mærkningen mulighed for atsammenlignefødevarer, især inden for sammefødevaregruppe. Hvis portionsstørrelserne ikke er sammenlignelige, er derbehov for at anføre en næringsdeklaration, der refererer til indhold per 100 g.
Ulemper ved GDAEn voksen kvinde med et moderat aktivitetsniveau er valgt somreferenceperson,fordi kvinders energi- og næringsstofbehov populært sagtligger mellem mænd og børn. Som udgangspunkt har mænd et lidt højerebehov og børn et lidt lavere, men reelt er behovet for den enkelte personblandt andet afhængig af køn, alder og aktivitetsniveau. De anførte værdier(% af GDA) kan derfor potentielt være vildledende. Lige under GDA-mærkningen står der ”af en voksen GDA” (det er ikke nævnt, at der refererestil en kvinde), og undertiden er der en henvisning til en tekst, der forklarer, at”behovet for den enkelte kan variere afhængig af køn, alder, fysiskaktivitetsniveau og andre faktorer”. Men der er ingen forklaring til forældreom, at deres børn som udgangspunkt har et lavere energibehov end kvinder.Det kan give anledning til, at fødevarens energi- og næringsstofindholdfejlvurderes i forhold til barnets faktiske behov, hvilket kan føre tiloverspisning, og deraf følgende overvægt. Tilsvarende vil referenceværdienvære forkert i forhold til mange mænd, eller til personer der er fysisk aktiveog derfor har et øget energi- og næringsstofbehov.GDA-mærkningenrefererertil en kvinde med et energiindtag på 2000 kcal/d(8,4 MJ/d). I de Nordiske Næringsstof Anbefalinger (NNR)2, som vi normaltrefererer til i Danmark, angives referenceværdier for kvinder på mellem 1700kcal og 2550 kcal per dag alt efter alder og fysisk aktivitetsniveau. For mænder de tilsvarende værdier mellem 2000 kcal og 3300 kcal per dag. Enreferenceværdi på 2000 kcal/d vil altså ikke være korrekt for en stor del afbefolkningen. Problemet er størst for mindre børn og for voksne med en aktivlivsstil. Det er uheldigt, hvis GDA-mærkningen fører til øget energiindtag,som igen kan være med til at fremme fedmeepidemien. Det er ikkenødvendigvis indlysende for forældre, hvad deres børns behov er. Nogleforældre kan måske tro, at børn skal have mere energi end voksne, fordi deskal vokse. Det løser ikke problemet - men kan tvært imod være forvirrende -at skifte referenceperson på forskellige produkter, så der fx anvendesreferenceværdier for børn på fødevarer, som typisk spises af børn.18
GDA kan fejlagtigt fremstå som et mål, det vil sige en anbefaling, man skalleve op til. GDA er imidlertid ikke anbefalinger, men retningslinier for denhøjestemængde energi og næringsstoffer, en person bør spise per dag (denmindstemængde for kostfibre - hvilket kan være forvirrende). Hvisforbrugerne misforstår budskabet og tror, at de skal spise 100% af energi ognæringsstoffer om dagen, kan de reelt komme til at sammensætte deres kostforkert.En rapport udført for DI Fødevarer3viser dog, at forbrugerne har forstået, aten GDA-værdi for en voksen person på 70 gram fedt betyder, at en voksenikke må spise mere end 70 g fedt om dagen. Desværre viser undersøgelserogså, at godt halvdelen af deltagerne tror, at GDA angiver indholdet i 100 g affødevaren, mens kun en fjerdedel ved, at indholdet er opgivet per portion.Det kan skyldes, at danske forbrugere ikke er bekendt medportionsbegrebet.Anvendelse af énreferenceværdifor grupper i befolkningen er dog ikke nyt idansk fødevaremærkning. For en række vitaminer og mineraler eksistererder såkaldte ADT-værdier (Anbefalet Daglig Tilførsel), der er administrativeværdier (ikke anbefalinger), som kan anvendes i næringsdeklarationer. ADT-værdierne bruges fx på vitamin-mineraltabletter.
Anvendelse afportionsstørrelserkan være en ulempe for forbrugerne.Indledningsvis er det vigtigt at bemærke, at man på engelsk taler om en”serving”, hvilket vi vil oversætte til en ”portion”, men på engelsk opereresogså med begrebet ”portion”, som er det antal ”servings”, man spiser på engang. Sidstnævnte kalder vi også en ”portion” på dansk. Hvis der refereres tilen portionsstørrelse svarende til en ”serving” kan forbrugerne således blivevildledt af urealistisk små portionsstørrelser, og de vil derved undervurderederes indtag af energi og næringsstoffer.Portionsstørrelserneer ikke fastlagt af nogen myndighed. CIAA arbejder påat fastlægge ensartede portionsstørrelser i hele Europa inden for forskelligefødevaregrupper, og der er lagt op til, at portionsstørrelserne kan justeresløbende. Indtil CIAA har fastlagt fælles portionsstørrelser kanfødevareproducenterne selv vælge portionsstørrelse for deres produkt. Vedfastlæggelse af portionsstørrelser lægges der vægt på, at visse fødevarer(snacks, læskedrikke o.lign.) kun bør indgå i kosten i begrænset mængde.Portionsstørrelserne sættes derfor lavt for ikke at opfordre til overforbrug ogskal, ifølge fødevareindustrien, opfattes som en vejledende mængde, der kanindgå i en balanceret kost.Portionsstørrelsenskal anføres på pakken, lige som det skal oplyses, hvormange portioner en pakning indeholder i alt. DI Fødevarer anbefaler, at derangives en praktisk vejledning til portionsstørrelsen, fx at 30 g cornflakes erlig med 2 deciliter, så det bliver tydeligt for forbrugerne, hvor meget enportion er, men det er ikke et krav.Det er imidlertid ikke altid indlysende for forbrugerne, at ordetportionkanhave forskellige meninger. Hvis forbrugerne ikke er meget bevidste om, hvormeget de spiser (ved fx at veje deres mad), kan de fejlagtigt tro, at de altidspiser, hvad der svarer til den anførte portion. Ydermere kan deportionsstørrelser, CIAA har fastsat, varierefor forskellige, mensammenlignelige fødevarer.Nogle eksempler: 1 portion chokolade er 25 g.Hvis det drejer sig om praliner, som vejer over 5 g/stk., så er 1 portion = 1 stk.;men er det lakrids, som vejer over 2 g/stk., så er 1 portion = 1 stk. Det videsikke, hvor mange forbrugere der opfatter en chokoladepastil på 6 g som enportion. Tilsvarende vil portionsstørrelsen for morgenmadscerealier varierefra 30 til 45 g, hvilket gør en sammenligning af forskellige produktervanskelig.Desuden kanportionsstørrelsenfor en given fødevarevariere afhængig afpakningens størrelse. Portionsstørrelsen for sodavand er fastsat til 250 mL.En sodavand på 1½ L indeholder således 6 portioner; men en dåse sodavand,der indeholder 330 mL, er også én portion. For yoghurt gælder tilsvarende atenkeltpakninger på henholdsvis 100 g, 125 g eller 180 g alle betragtes som énportion. Det gør det meget vanskeligt at sammenligne denernæringsmæssige værdi af produkter.Variationen iportionsstørrelse,der anvendes for fx morgenmadscerealier, erimidlertid realistisk og i overensstemmelse med, hvad danske forbrugerefaktisk spiser. Fra Den Landsdækkende Undersøgelse af DanskernesKostvaner og Fysisk Aktivitet4vides, at en portion (som den spises) afsukker/chokolade-holdige morgenmadscerealier vejer mere end en portionalmindelige cornflakes. Det skyldes, at det samme volumen af de to typerprodukter har forskellig vægt. Man kan således hævde, at en sammenligningaf 30 g cornflakes med 40 g All Bran er reel, da det typisk er de mængder, derspises af de to produkter.19
For mærkning, der angiver indhold i en portion i procent af GDA, vil valg afportionsstørrelseafgøre, hvor høj procenten bliver. Store portioner giverhøjere procentandel, og der kan derfor manipuleres med procenten ved atmindske portionsstørrelsen og dermed sænkes % af GDA. Produkter, hvor deangivne portionsstørrelser er urealistisk små i forhold til, hvad forbrugernereelt indtager af produktet ad gangen, vil kunne tage sig ud som værendemere ernæringsmæssigt rigtige, end de reelt er.Danske forbrugere er ikke vant til at forholde sig tilportionsstørrelser.Hvisbrugen af portionsstørrelser skal kunne anvendes af forbrugerne til atsammensætte en sund kost, kræver det derfor oplysning og uddannelse. Deter desuden vigtigt, at det fremgår tydeligt på pakken, hvor mange gram/mLen portion er, samt hvor mange portioner hele pakken indeholder. På denmåde har forbrugerne en mulighed for at forholde sig til den mængde, despiser. Det løser dog ikke problemet med vanskelighederne ved atsammenligne fødevarer med forskellige portionsstørrelser. Hertil kræves, atfødevarerne også mærkes med en næringsdeklaration, hvor energi ognæringsstofindhold angives per 100 g.Det vil være svært at harmonisereportionsstørrelserfor alle EU-lande, fordide kulturelle forskelle mellem landene bl.a. kommer til udtryk i forskelligemåltidsformer, og dermed portionsstørrelser af diverse fødevarer. Derfor måman formode, at portionsstørrelser fastsat nationalt vil være mestanvendelige, da det er vigtigt, at portionsstørrelserne afspejler et reeltindtag. Det er tillige vigtigt at være opmærksom på, at portionsstørrelseraltid vil være referenceværdier, og de vil dermed aldrig være repræsentativefor hele befolkningen.I GDA-mærkningen anføres indholdet afsukkeri forhold til enreferenceværdi for totalsukker Der findes ikke officielle anbefalinger forkostens indhold aftotalsukker,hverken i Eurodiet eller i NNR. NNR har enanbefaling for kostens indhold aftilsat sukker.Totalsukker omfatter bådenaturligt forekommende sukker (fx i frugt og grønt og i mælkeprodukter) ogtilsat (raffineret) sukker, og det er ikke altid gennemskueligt for forbrugerne,hvor sukkeret kommer fra.Ifølge NNR bør en voksen kvinde med et energiindtag på 2000 kcal/d højstindtage 50 g tilsatsukkerom dagen. Den tilsvarende GDA-værdi er 90 gtotalsukker. GDA-værdien for sukker er beregnet på basis af Eurodiet påfølgende måde: 28 g fra frugt og grønt, 17 g fra mælkeprodukter og 50 g tilsatsukker; værdien er rundet ned til 90 g.I GDA-mærkningen kan fødevarer med højt indhold af naturligtsukker(frugt og mælkeprodukter) se ufordelagtige ud. Derimod kan fødevarer medlavt indhold af naturligt forekommende sukker, men med tilsat sukkerfremstå med en relativ lav % af GDA, så de fremtræder (lige så) sunde.Fødevarer, der udelukkende indeholder tilsat sukker, fremstår sundt imærkningen, fordi deres sukkerindhold angives i procent af de 90 g, hvorden reelt burde vurderes i forhold til de 50 g (og dermed give en procent derer næsten dobbelt så høj).Hvis forbrugerne ikke er opmærksomme på dette forhold, kan det i yderstekonsekvens føre til øget indtag af tilsat sukker i strid med de officiellekostråd.Man bør dog være opmærksom på, at næringsdeklarationen ligeledesangiver totalsukker, og i en kemisk analyse af fødevaren er det ikke muligtat skelne mellem totalsukker og tilsat sukker. Ernæringsmæssigt har det ikkebetydning for kroppen, om sukkeret er tilsat eller findes naturligt ifødevaren, så ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt vil det være mest
20
korrekt at referere til totalsukker. Når det opfattes som ernæringsmæssigtvigtigt at fokusere på tilsat sukker og ikke på naturligt forekommendesukker, skyldes det, at tilsat sukker ikke bidrager med andre næringsstoffer(kostfibre, vitaminer, mineraler). Spiser man derimod naturligtforekommende sukker fra frugt, grønt eller mælkeprodukter får mansamtidig en lang række af de pågældende næringsstoffer, og dermed ensundere kost, der kan være med til at forebygge en række kostrelateredesygdomme.Man kan overveje, om GDA-mærkningen i stedet skal referere til tilsatsukker.Der vil i så fald ikke være overensstemmelse mellem GDA-mærkningens værdi og værdien i næringsdeklarationen, hvilket kan giveanledning til forvirring hos forbrugerne.
OpsummeringGDA-værdierne bygger på europæiske retningslinier for indtag af fødevarerog næringsstoffer (Eurodiet). Det er ikke en individuel kostvejledning, menretningslinier baseret på gennemsnit for befolkningen.Somreferencepersoner valgt en kvinde med et moderat aktivitetsniveau,men reelt er behovet for energi og næringsstoffer hos den enkelte personblandt andet afhængig af køn, alder og aktivitetsniveau. De anførte værdier(% af GDA) kan derfor potentielt være vildledende for en stor del afbefolkningen. Problemet er størst for mindre børn og for voksne med en aktivlivsstil. Det er uheldigt, hvis GDA-mærkningen fører til øget energiindtag,som igen kan være med til at fremme fedmeepidemien og dertil knyttedesundhedsproblemer. Det kan være en hjælp for forbrugerne, hvis detforklares, at de fleste børn har et lavere energi- og næringsstofbehov endvoksne kvinder.GDA kan fejlagtigt fremstå som anbefalinger, man skal leve op til. GDA erimidlertid ikke anbefalinger, men retningslinier. Hvis forbrugerne misforstårbudskabet og tror, at de skal spise 100% af energi og næringsstoffer omdagen, kan de reelt komme til at sammensætte deres kost forkert. Det erderfor vigtigt at oplyse forbrugerne om, at GDA er retningslinier og ikkemål/anbefalinger, og at de anførte værdier for sukker, fedt, mættet fedt ogsalt er maximumværdier, mens værdien for fibre er en minimumværdi.Risikoen for vildledning er blandt andet knyttet til valg afportionsstørrelser,fordi forbrugerne kan blive vildledt af urealistisk små portionsstørrelser, somkan få fødevarer til at tage sig ernæringsmæssigt bedre ud, end de reelt er.Det er ikke altid indlysende for forbrugerne, at ordet portion ikkenødvendigvis svarer til den mængde, de faktisk spiser. De portionsstørrelser,som CIAA har fastsat, kan blandt andet variere mellem lignende fødevarer,eller være afhængige af pakningens størrelse. Det er vigtigt som minimum atfå fastlagt fælles, realistiske EU-portionsstørrelser, eller – endnu bedre -nationale portionsstørrelser. Det er vigtigt at både portionsstørrelse ogantallet af portioner per pakke fremgår tydeligt i forbindelse med selve GDA-mærkningen, så forbrugerne har en mulighed for at vurdere deres egenportionsstørrelse i forhold til den portionsstørrelse, beregningerne er baseretpå. Portionsstørrelser vil altid være referenceværdier, og de vil dermed aldrigvære repræsentative for hele befolkningen.I GDA-mærkningen anføres indholdet afsukkeri forhold til enreferenceværdi for totalsukker. Der findes ikke officielle anbefalinger forkostens indhold af totalsukker, kun for indhold af tilsat sukker.Ernæringsmæssigt er det vigtigt at skelne mellem fødevarer med tilsat og21
naturligt forekommende sukker, fordi sidstnævnte samtidig bidrager medandre næringsstoffer. Hvis forbrugerne ikke er opmærksomme på denneforskel, kan det i yderste konsekvens føre til øget indtag af tilsat sukker istrid med de officielle kostråd.Det er afgørende, at det også er obligatorisk at angive energi- ognæringsstofindhold per 100 g af fødevaren for at sikre forbrugernemuligheden for sammenligning af forskellige fødevarer, også i de tilfældehvor portionsstørrelserne er forskellige.Hvis GDA-mærkningen skal være en hjælp for forbrugerne til atsammensætte en sund kost, kræver det viden og uddannelse. Det ermeningen, at ”% af GDA” for indhold af energi og næringsstoffer skal vær etudtryk for fødevarens betydning i den samlede kost. Den enkelte forbrugermå lære sig, hvad der er en rimelig procentandel, og hvornår der er grund tilat træffe et andet og sundere valg. Desuden skal forbrugerne for hverfødevare 1) vurdere egen portionsstørrelse mod den, der anvendes imærkningen, 2) vurdere om eget energibehov er større eller mindre endreferencepersonens, og 3) lægge procenterne sammen for måltider overdagen for at kunne vurdere, om der er plads til fødevaren i en sund kost. Brugaf GDA-mærkningen til at vælge en sund kost vil således kræve lige så megetviden som brug af næringsdeklarationen.Det vurderes, at GDA-mærkningen i dens nuværende form i mange tilfældekan være misvisende – og dermed vildledende – i forhold til de officielledanske kostråd, og dens egnethed som redskab til at fremme sundekostvaner vurderes at være tvivlsom. GDA-mærkningen kan ikke erstatte denationale kostråd.
ReferencerEurodiet nutrients population goals. Eurodiet Reports and Proceedings.Public Health Nutrition 2001, vol. 4, no. 2A.NNR. Nordic Nutrition Recommendations 2004. Nordic Council of Ministers.Copenhagen.GDA. Rapport fra YouGov Zapera, DI Fødevarer, 6. marts 2009.22
Den Landsdækkende Undersøgelse af Danskernes Kostvaner og FysiskAktivitet. Ikke-publicerede data.
Oplæg 3: Forbrugernes forståelse oganvendelse af GDAAf Klaus G. Grunert, Handelshøjskolen Århus UniversitetErnæringsmærkning af fødevarer anses for at være et vigtigt våben i kampenfor at tilskynde forbrugere til at vælge sundere fødevarer, når de køber ind. Ide senere år er de traditionelle deklarationer i tabel- eller listeform, somnormalt er at finde på pakkens bagside, derfor blevet suppleret med enrække simplificerede mærker, som er anbragt på pakkens forside. Dissekaldes oftefront-of-pack(FOP)signposting.Disse mærker findes i forskelligeudformninger, hvoraf de mest kendte er GDA mærket og trafiklys (TL)mærket. Begge koncepter giver information om fem nøglenæringsstoffer,nemlig kalorier, fedt, sukker, salt og enkeltmættede fedtsyrer.Lægger forbrugerne mærke til disse mærker, læser de dem, forstår de dem, ogbruger de dem i deres daglige indkøb? En række forbrugerundersøgelser,gennemgået af Cowburn og Stockley (2005) og Grunert og Wills (2007), harforsøgt at belyse disse spørgsmål. Imidlertid har de fleste undersøgelser påområdet en række svagheder, som er begrundet i at de byggerselvrapporteret, retrospektiv adfærd, dvs. folk skal selv gøre rede for hvormeget de læser og bruger ernæringsinformation når de køber ind. Dettemedfører med stor sandsynlighed en betydelig overestimering af andelen afforbrugere, der læser og bruger ernæringsinformation når de køber ind. Derer desuden lavet mange studier om, hvilke mærkningsordninger forbrugernekan lide, uden at det dog nødvendigvis siger noget om, om dette faktisk førertil adfærdsændringer. Der er lavet undersøgelser af, om folk tror, at de forstårdeklarationerne, og ydermere nogle tests af deres objektive forståelse af dem.Men man ved kun lidt om anvendelsen af denne information i butikken, ogendnu mindre om hvorvidt denne information faktisk påvirkerproduktvalget ved hylden, og om denne påvirkning ændrer folks generellekostmønstre på tværs af produktkategorier eller ej – hvilket vi må antage erdet egentlige formål med ernæringsmærkningen.EUFIC har i samarbejde med MAPP Centret ved Aarhus Universitet for nyligafsluttet en undersøgelse om brug af ernæringsdeklarationer i seks EU-lande(Storbritannien, Tyskland, Polen, Ungarn, Frankrig og Sverige). Resultaterneviste, at kendskabet til de mest udbredte FOP mærkningsordninger varsærdeles højt. Mere end 80% af de britiske respondenter svarede, at de havdeset GDA mærket, tallene for Tyskland, Polen, Ungarn og Frankrig lå påomkring 60%, og kun Sverige lå lavere med 40%. I Sverige opnåede nøglehuls-logoet et kendskab på 95%. I Storbritannien, hvor trafiklys mærkning er enanden udbredt mærkningsform, var kendskabet af denne type mærkningligeledes højt. Så de fleste forbrugere er altså bekendt med eksistensen afdenne type information.Forbrugerne i denne undersøgelse var også ret sikre på, at de forstoddeklarationerne. Og det med god grund: På tværs af landene kunne mindsthalvdelen af respondenterne svare korrekt på et antal spørgsmål, der testedefor en korrekt tolkning af GDA information. Når respondenterne blev bedt1
1
23
European Food Information Council, se www.eufic.org
om at udpege det sundeste produkt blandt to produkter, som kun blevbeskrevet ved hjælp af deres GDA information, svarede størstedelen af demkorrekt (disse resultater er blevet repliceret i Danmark gennem enundersøgelse som DI fik gennemført). Når respondenterne fik tre konkreteprodukter fra samme produktkategori at vælge imellem, som havde et GDAmærke på forsiden, kunne mere end 70% af respondenterne i Frankrig,Tyskland og Storbritannien korrekt udpege det sundeste produkt, og cirka50% i Ungarn, Polen og Sverige. Et lignende resultat blev opnået, nårprodukterne på forsiden havde en trafiklys mærkning (kun testet i Frankrigog Storbritannien, hvor denne type mærke er udbredt). Det ser altså ud til, atresultaterne ikke er påvirket af, hvilken mærkningsordning – GDA eller TL –er anvendt. Yngre forbrugere var en smule bedre til at finde de rigtige svar,og respondenter med bedre kendskab til ernæring var naturligvis også bedre.
Så en første konklusion fra undersøgelsen er at de fleste forbrugere kan tolkeFOP ernæringsmærkning korrekt hvis man opfordrer dem til det. Menspørgsmålet er så, om de også faktisk bruger informationerne, når de køberind?24
Til denne undersøgelse blev respondenterne rekrutteret i supermarkeder,efter at de lige havde valgt et produkt (seks forskellige produktkategorier –færdigretter, sodavand, yoghurt, slik, salte snacks, morgenmadsprodukter).De blev udspurgt om deres overordnede grund til at vælge netop detteprodukt, og om de havde tjekket ernæringsdeklarationen. Hvis de svarede jatil det sidste, blev de spurgt, hvilke næringsstoffer de havde tjekket og blevbedt om at vise, hvor på pakken de havde fundet informationen. Dette giver,for første gang, indsigt i, om og hvordan forbrugerne leder efter informationom næringsstoffer i en virkelig indkøbssituation.Briterne kiggede efter ernæringsinformation oftest - 27% af de interviewede.Tallet var lavest i Frankrig med 9%. De øvrige lande lå derimellem.Forbrugerne kiggede mest efter kalorier, fedt og sukker, men salt,kulhydrater, mættede fedtsyrer og tilsætningsstoffer blev også nævnt ofte.
Når respondenterne blev bedt om at vise, hvor de havde fundetinformationen, var de to hyppigste kilder deklarationslisten på bagsiden ogGDA mærket på forsiden (bemærk at blandt de seks valgte produktkategorierfandtes nogle hvor producenterne har valgt at placere et GDA mærke påforsiden).Disse tal er gennemsnit. Folk havde tendens til at tjekke deklarationen påmorgenmadsprodukter og yoghurt i langt højere grad end for de andrekategorier, altså på produkter, der allerede har et sundt image. Ikkeoverraskende var der større sandsynlighed for, at folk tjekkedeernæringsdeklarationen, når sundhed/ernæring var den overvejende grundtil at vælge netop dette produkt – hvilket skal ses i lyset af, at på tværs afproduktkategorier var den overvejende grund til at vælge et produkt smag ogikke sundhed/ernæring. Folk med en vis viden om ernæring og folk med enhøjeresocialstatushavdestørretendenstilattjekkeernæringsdeklarationen.Det billede, der tegner sig, er, at den (mindre) gruppe af forbrugere, dertjekker ernæringsdeklarationerne, gør det, fordi de har en sundhedsrelateretgrund til netop dette køb. Hvad angår resten, så var de fleste i stand til atbruge deklarationerne korrekt -hvisde altså ønskede at finde det sundereprodukt.Selv med denne viden om hvor mange forbrugere, der tjekkerernæringsdeklarationerne, når de er på indkøb, ved vi stadig ikke, ominformationerne hos dem, der har læst dem, faktisk har medført et sunderevalg, om denne effekt bliver ved over tid, og om ernæringsinformationernesamlet set påvirker folks kostmønstre. At få svar på det kræver en analyse,hvor data om folks indkøb i supermarkedet (baseret på supermarkedernesscanner data)kobles sammen med data om husholdningerne og med dataom produkternes ernæringsprofil, og endelig at udviklingen følges igennemet stykke tid. Sådanne analyser vil blive gennemført i forskningsprojektet2FLABEL , som finansieres af EU Kommissionen under FP7. Projektet blev sat i25
Yderligere information se www.flabel.org. FLABEL’s mål er at afdække, hvordanernæringsdeklarationer på fødevareprodukter kan påvirke kostvalg, forbrugervaner og fødevare-
2
gang 1. august 2008 og vil op til juli 2011 undersøge de spørgsmål omeffekten af ernæringsdeklaration, der stadig står åbne. Dette omfatterspørgsmål om, hvordan man kan øge brugen af mærkning i butikkerne, ogom den perfekte mærkning – den der motiverer forbrugenre til at øge brugenaf ernæringsdeklarationer, når de køber ind – stadig mangler at bliveudviklet.Man vil derfor kunne hævde, at det er for tidligt til en lovmæssig reguleringaf FOP ernæringsmærkning. For det første fordi der er forskning undervejs,som vil kunne give svar på de effekter af ernæringsmærkning, som vi endnuikke kender så meget til. For det andet fordi vi lige nu er i en udvikling, hvorproducenter og detaillister, på frivillig basis, introducerer forskelligevarianter af FOP mærker, hvilket i løbet af de næste 2-3 år vil give godemuligheder for at observere de effekter de måtte have på forbrugerneskøbsadfærd og kostmønstre.
ReferencerCowburn, G. & Stockley, L. (2005) Consumer understanding and use ofnutrition labeling: a systematic review. Public Health Nutrition, 8, 21–28Grunert, K. G. & Wills, J. (2007). A review of European research on consumerresponse to nutrition information on food labels. Journal of Public Health, 15,385-399
26
relaterede sundhedsemner ved at udvikle og anvende en fortolkningsramme, som omfatter bådemærket og andre faktorer, samt at give et videnskabeligt grundlag for brugen afernæringsdeklarationer på fødevarer, herunder videnskabelige principper for at vurdere effektenaf forskellige fødevaremærkningsordninger. FLABEL koordineres af EUFIC og bliver gennemført afet konsortium af 7 europæiske universiteter, herunder Aarhus Universitet.
Oplæg 4: Danske muligheder for atpåvirke Udformningen af GDA i EU'skommende fødevareforordningAf Jens Hartig Danielsen, Professor, Århus Universitet1. Lovgivningsmagten i DanmarkGrundloven fastslår i § 3, 1. pkt., at den lovgivende magt i Danmark er hosFolketinget og regeringen i forening. I § 20 findes imidlertid hjemmel til, atbeføjelser, der tilkommer rigets myndigheder, kan overlades tilinternationale myndigheder. Under de beføjelser, der kan overlades, falderlovgivningsmagt. Danmark har overladt lovgivningsbeføjelser til at regulerebl.a. produktion og handel med varer, herunder fødevarer, ved Folketingetsvedtagelse af tiltrædelsesloven og regeringens tiltrædelse af EF-traktaten (ilovens og traktatens nuværende udformning).Alt dette betyder, at når retten til at lovgive om mærkning ognæringsdeklaration af fødevarer i Danmark skal afgrænses, så må man slåop i EF-traktaten. EF-traktaten fastlægger også reglerne for denfællesskabsretlige lovgivningsproces, der viser hvilke muligheder, man harfor at påvirke processens udfald.
2. Lovgivningsprocesserne i Det Europæiske FællesskabDet Europæiske Fællesskab er baseret på et legalitetsprincip, der indebærer,at Fællesskabet kun kan vedtage lovgivning, såfremt EF-traktaten giverhjemmel hertil. Den enkelte hjemmelsbestemmelse knytter sig til enbestemtlovgivningsprocedure.Derfindesflereforskelligelovgivningsprocedurer i Fællesskabet; det er ikke som i Danmark, hvorFolketinget som hovedregel kun anvender én lovgivningsprocedure (3folketingsbehandlinger med mellemliggende udvalgsbehandlinger).Forslaget til forordningen om fødevareinformation til forbrugerne harhjemmel i EF-traktatens artikel 95. Denne regel giver hjemmel til vedtagelseaf lovgivning, der etablerer og udbygger det indre marked, hvor bl.a. varerfrit kan flyttes og sælges mellem medlemslandene.Vedtages forordningen i den ene eller anden form vil dens regler gældeumiddelbart og have samme virkning i Danmark, som var den en dansk lovvedtaget af Folketinget.Fællesskabsretlig lovgivning, der har hjemmel i artikel 95, vedtages efterproceduren i EF-traktatens artikel 251.Artikel 251 fastlægger den såkaldte »fælles beslutningsprocedure« (ogsåkaldet »co-decisionprocedure«), der indebærer, at det er Kommissionen, der
27
fremsætter et forslag til f.eks. en forordning, hvorefter der er op tilParlamentet og Rådet at vedtage, ændre eller forkaste forslaget.Vedtagelse af en forordning kræver ifølge artikel 251, at Parlamentet ogRådet er enige i Kommissionens forslag eller at de er enige om, hvilkeændringer der skal ske i forslaget. Hvis Parlamentet og Rådet ikke kan bliveenige, falder Kommissionens forslag.Enighed mellem Parlamentet og Rådet kan ifølge artikel 251 skabes gennemop til tre behandlinger af forslaget.
2.1 Den første behandling i Parlamentet og RådetDen første behandling indebærer, at Parlamentet med simpelt flertalvedtager en udtalelse om forslaget. Udtalelsen indeholder typisk forslag omændring af Kommissionens forslag.Rådet skal herefter på grundlag af Parlamentets udtalelse vedtage forslagettil forordningen med kvalificeret flertal. Rådet kan vedtage forslaget pådenne måde, hvis Rådet ligesom Parlamentet støtter Kommissionens forslaguden ændringer, eller hvis Rådet støtter alle Parlamentets forslag til ændringaf Kommissionens forslag.Hvis Parlamentet har fremsat forslag til ændring af Kommissionens forslag,som Rådet ikke kan støtte, kan Rådet ikke vedtage forslaget. Rådet vedtager istedet en »fælles holdning«, der kommenterer Parlamentets ændringsforslagog redegør for Rådets indstilling. »Den fælles holdning« rummer et nytsamlet forslag til den foreslåede forordning og sendes fra Rådet tilParlamentet, hvorved andenbehandlingen af forslaget kan begynde.
2.2 Den anden behandling i Parlamentet og RådetEuropa-Parlamentet har tre måneder til at gennemføre andenbehandlingenaf det forordningsforslag, der er indeholdt i Rådets »fælles holdning«.Andenbehandlingen kan få ét af tre udfald:-Forordningsforslaget vedtages.Vedtagelse ske ved, at et simpelt flertal iParlamentet stemmer for det i Rådets fælles holdning indeholdte forslag(eller ved, at Parlamentet helt undlader at udtale sig om forslaget). Herefteranses forordningen for endelig vedtaget.-Forordningsforslaget forkastes.Forkastelse sker ved, at et absolut flertal iParlamentet stemmer for forkastelse af det i Rådets fælles holdningindeholdte forslag. Herefter anses det samlede forordningsforslag for ikke-vedtaget.-Ændringsforslag fremsættes.Hvis et absolut flertal i Parlamentet vedtagerændringsforslag til det forordningsforslag, der er indeholdt i Rådets »fællesholdning«, sendes Parlamentets ændringsforslag til Rådet.Inden Rådet kan behandle forordningsforslaget for anden gang, skalKommissionen udtale sig om Parlamentets ændringsforslag. Kommissionensholdning til ændringsforslaget afgør efter hvilke stemmeregler, Rådet kanvedtage Parlamentets forslag.Hvis Kommissionen er imod ændringsforslaget, kan Rådet kun vedtageforslaget med enstemmighed. Hvis Kommissionen støtter Parlamentetsændringsforslag, kan Rådet vedtage retsakten med kvalificeret flertal.
28
For det tilfælde, at Rådet ikke kan godkende samtlige af Parlamentetsændringsforslag, skal forslaget igennem en tredje behandling
2.3 Den tredje behandling i Parlamentet og RådetDen tredje behandling af forordningsforslaget indledes med, at formandenfor Rådet indkalder et »forligsudvalg«. Forligsudvalget består af 27repræsentanter fra Rådet, 27 medlemmer af Parlamentet og en repræsentantfra Kommissionen.Forligsudvalgets opgave er at skabe enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet.Forligsudvalget har seks uger til at blive enige om et kompromisforslag, sombåde Rådet og Parlamentet kan støtte. Forligsudvalget træffer afgørelse omkompromisforslaget, ved at et kvalificeret flertal af Rådets medlemmer og etsimpelt flertal af Parlamentets medlemmer af udvalget støtter kompromiset.Kanforligsudvalget ikke vedtage et kompromisforslag, ansesforordningsforslaget i sin helhed for ikke-vedtaget.Hvis forligsudvalget vedtager et kompromisforslag, har Rådet ogParlamentet seks uger til at vedtage dette. Parlamentet vedtager forslagetmed absolut flertal, medens Rådet vedtager forslaget med kvalificeret flertal.Kanenten selve Rådet eller selve Parlamentet ikke vedtage forligsudvalgetsforslag inden for de seks uger, anses forordningsforslaget i sin helhed forikke-vedtaget.
3. Hvor kan folketingspolitikere sætte ind i forhold til denfællesskabsretlige lovgivningsproces?Medlemmer af Folketinget, som ønsker ændring eller forkastelse af et forslagtil fællesskabsretlig lovgivning, dererfremsat af Kommissionen, kan gå fremlangs tre akser, der ikke udelukker hinanden indbyrdes. Folketinget kanpåvirke Rådet gennem den danske minister, Folketinget kan søge at påvirkemedlemmer af Parlamentet, og Folketinget kan søge at påvirkeKommissionen.De politiske muligheder for at opnå ændringer i det foreliggende forslag tilforordning om fødevareinformation til forbrugerne hænger naturligtsammen med, hvor vidtgående ændringer man ønsker. Ønsker maneksempelvis forslaget, der har grundlag i en omfattende høring af offentligemyndigheder og interesseorganisationer fra samtlige medlemslande,forkastet, vil det alt andet lige være vanskeligt at opnå. Derimod vil manhave en større mulighed for succes, hvis man ønsker ændring af konkretebestemmelser i forslaget: for eksempel ændring af artikel 31, stk. 3, medbilag XI, del B, og artikel 32, om procentdele af referenceindtag pr. portion.
29
3.1. Påvirkning af RådetEt flertal i Folketinget kan give den danske minister mandat til at arbejde ogstemme for forslagets ændring eller forkastelse i Rådet.Generelt anvender Rådet kvalificeret flertal i forbindelse med afstemningerunder den »fælles beslutningsprocedure« (jf. ovenfor i afsnit 2).
Kvalificeret flertalbetyder, at landene ikke har én stemme hver, men at de ertildelt et forskelligt antal stemmer. De 27 lande, der er medlemmer af Rådet,har tilsammen 345 stemmer, hvoraf Danmark har 7 stemmer.I henhold til EF-traktatens artikel 205, skal tre betingelser være opfyldt, for atet kvalificeret flertal er til stede:-255 stemmerstøtter forslagetKravet om 255 stemmer, der støtter forslaget, indebærer omvendt, at der skal91 stemmer til at blokere et forslag: eksempelvis har Danmark, Sverige,Finland og Holland tilsammen 37 stemmer- etflertalaf medlemslandene stemmer for (når der er tale om et forslagfremsat af Kommissionen)og- det kvalificerede flertal skal repræsentere mindst62 % af EU’s samledebefolkning
3.2 Påvirkning af ParlamentetFolketingsmedlemmer kan søge at overbevise medlemmer af Parlamentetom, at forslaget skal ændres eller forkastes.Ved valget til Parlamentet den 7. juni i år vælges der 736 medlemmer, hvorafde 13 vælges i Danmark.Hvis Parlamentet skal foreslå, at Kommissionens forordningsforslag ændreseller forkastes, kræver det ved førstebehandlingen kun et simpelt flertal iParlamentet (jf. ovenfor i afsnit 2.1).Hvis Parlamentet i forbindelse med andenbehandlingen af det i Rådetsfælles holdning indeholdte forslag ønsker at ændre eller forkaste forslaget,kræver det etabsolut flertali Parlamentet (jf. ovenfor i afsnit 2.2); det vil sigeet flertal af samtlige parlamentsmedlemmer. Da Parlamentet efter valget tiljuni har 736 medlemmer, kræver et absolut flertal mindst 369 stemmer.30
Ligeledes, hvis Parlamentet ved tredjebehandlingen skal vedtageforligsudvalgets kompromisforslag, kræves et absolut flertal (jf. ovenfor iafsnit 2.3).
3.3 Påvirkning af KommissionenEfter fremsættelsen af sit forslag til forordningen om fødevareinformation tilforbrugerne spiller Kommissionen en forholdsvis begrænset rolle ilovgivningsprocessen. Kommissionen har fortrinsvis en funktion sommægler mellem Rådet og Parlamentet. Dens indstilling til ændringsforslag,som Parlamentet måtte fremsætte i forbindelse med andenbehandlingen, erdog bestemmende for, om Rådet kan vedtage Parlamentets ændringsforslagmed kvalificeret flertal eller om der kræves enstemmighed i Rådet (jf.ovenfor i afsnit 2.2).
TEMABLOK 2: ALTERNATIVER TIL GDAOplæg 5: Fordele og ulemper vedalternative mærkningsordninger tilGDAAf Heddie Mejborn, Agronom, Phd, DTU FødevareinstituttetDer findes en lang række forskellige ernæringsmærker, der anvendes påfødevarer inden for EU. Både detailhandel, fødevareindustri og officiellemyndigheder har introduceret ernæringsmærkningsordninger. Vi vedgenerelt kun lidt om, hvilken effekt ernæringsmærkning har på forbrugernesevne til at sammensætte en sund kost.For alle ernæringsmærker gælder, at de ikke kan stå alene – de skal ledsagesaf oplysning til forbrugerne om mærkningens formål, og hvordan den skalbruges, og det er vigtigt at der afsættes ressourcer til forbrugeroplysning. Påden måde kan ernæringsmærkning supplere kostrådene ved valget af ensund kost.Den samlede mængde næringsstoffer i vores kost skal komme fra mangeforskellige fødevarer, fordi forskellige typer af fødevarer bidrager til kostenmed forskellige næringsstoffer. Der er ingen ernæringsmærker, der giverforbrugerne information om, hvor vigtigt det er at variere indtaget affødevarer for at få dækket hele sit behov for næringsstoffer. Det gørkostrådene derimod.Som eksempler på forskellige ernæringsmærker er valgt Næringsdeklaration(neutral information), Nøglehul (positivmærkning), Trafiklys (positiv- ognegativmærkning).31
NæringsdeklarationEn næringsdeklaration er faktuelle oplysninger, ofte anført iskematiskform. Næringsdeklaration har i mange år været anvendt på fødevarer iDanmark. Den kan anvendes på alle typer af fødevarer inklusive drikkevarer.Informationerne omfatter mængden af energi og næringsstoffer anført igram per 100 g eller per 100 mL af varen. Der findes to typernæringsdeklaration: en kort og en lang, mere detaljeret version. Desuden erdet muligt at deklarere indholdet af visse vitaminer og mineraler.
Fordele ved NæringsdeklarationNæringsdeklarationen forholder sig ikke til ernæringsmæssige behov, og dener derfor ikke afhængig af køn, alder eller fysisk aktivitetsniveau, men kanbruges af alle.Når indhold af energi og næringsstoffer angives i g/100 g er det muligt atsammenlignefødevarer på et ensartet grundlag både inden for og mellem
fødevaregrupper. Danske forbrugere er vant til at se næringsdeklaration påfødevarer, og de kender/er opmærksomme på, at indhold af energi ognæringsstoffer er angivet per 100 g. For de interesserede forbrugere er dermange ernæringsfaglige informationer i næringsdeklarationen.
Ulemper ved NæringsdeklarationI næringsdeklarationen angives energi og næringsstoffer altid per 100 gfødevare. Det er sjældent, man spiser nøjagtig 100 g af en fødevare, og det erderfor ikke umiddelbart tydeligt for forbrugerne, hvor meget energi ognæringsstoffer man får ved at spise enportionaf fødevaren, eller hvordanden pågældende fødevare bidrager til den samlede kost. Det er dog tilladt atsupplere næringsdeklarationens oplysninger om indhold per 100 g medoplysninger om energi og næringsstofindhold per portion. Det gøres typisk isamme skematiske form, i en ekstra kolonne. Der er dog ikke fastsat officielleportionsstørrelser.For fødevarer, hvor man ofte spiser mindre end 100 g, som fx mayonnaiseeller chips, vil oplysninger om indhold af energi og næringsstoffer i 100 g afvaren virke høje.Næringsdeklarationen giver ingentolkning,som kan hjælpe forbrugerne,der derfor selv skal kunne vurdere, om næringsstofindholdet er højt ellerlavt, og hvilken plads forskellige fødevarer kan have i en sund kost.I næringsdeklarationen er det bl.a. muligt at give detaljerede oplysninger omkulhydraterne ved at anføre, hvor stor en del der er stivelse og/ellersukkerarter.Der skelnes ikke mellem tilsat og naturligt forekommendesukker, og det er ikke altid gennemskueligt for forbrugerne, hvor sukkeretkommer fra. Fødevarer med højt indhold af naturligt forekommende sukker(fx frugt og mælkeprodukter) kan derfor se ufordelagtige ud, selv om desamtidig bidrager med andre næringsstoffer (kostfibre, vitaminer,mineraler). Ernæringsmæssigt er det vigtigt at begrænse indtaget af tilsatsukker1, som ikke bidrager med andre næringsstoffer.
KonklusionNæringsdeklarationen gør det nemt for forbrugerne at sammenlignefødevarer.Hvis næringsdeklarationen skal være en hjælp til forbrugerne til atsammensætte en sund kost, kræver det viden og uddannelse. Forbrugerneskal lære, hvad der er høje næringsstofindhold i konkrete fødevarer.Forbrugerne skal desuden kunne vurdere næringsstofindholdet i forhold tilden mængde (portion), de forventer at spise, for at kunne vurdere, om der erplads til fødevaren i en sund kost.
32
Trafiklys (UK)Trafiklyset illustrerergrafisk,ved en farvekode, hvor højt indholdet ifødevaren er (g/100 g) af de 4 næringsstoffer (fedt, mættet fedt, sukker ogsalt), forbrugerne anbefales at spare på i en sund kost. Desuden gives derinformation om aktuelt næringsstofindhold per portion.
Fordele ved TrafiklysetTrafiklyset giver et hurtigt overblik over niveauet af næringsstoffer i form afenfarvekode,der viser (tolker), hvor højt indholdet er. Hvert enkelt
næringsstof er angivet separat, så forbrugerne skal dog selv vurdere, hvilkenæringsstoffer de lægger mest vægt på. Der er således ingen samletvurdering, men en vurdering for hvert næringsstof.Farvekodener både en positiv (grøn) og negativ (rød og til dels gul)mærkning. Den røde farve angiver højt indhold af et næringsstof. Det giveret signal om, at det enten er en god ide at vælge et tilsvarende produkt meden mere grøn/gul farve, eller at spise mindre mængder af produktet (hvilketfremgår af Food Standard Agency’s (FSA) informationsmateriale tilforbrugerne).Under forudsætning af at der er anvendt realistiske og sammenligneligeportionsstørrelser,kan forbrugerne se den konkrete mængde af de enkeltenæringsstoffer, man får ved at spise produktet. De engelske forbrugere er – imodsætning til danske forbrugere - vant til portionsstørrelser og måformodes at kunne forholde sig til dem. Danske forbrugere skal lære atforholde sig til portionsstørrelser, hvis mærkningen skal være en hjælp til atvurdere fødevarers plads i en sund kost. Trafiklyset gør det muligt forforbrugerne at sammenligne produkter, både per 100 g og per portion (underforudsætning af ens portionsstørrelser).Mærket er ikke helt egnet til at anvende på alle typer fødevarer, selv om det iprincippet er tilladt. Det er udviklet til brug på de typer fødevarer, somforbrugerne har udtrykt ønske om at få mærket, fordi de har vist sigvanskeligst for forbrugerne at vurdere. Det drejer sig især om forskelligefærdigretter og morgenmadscerealier. Mærket hjælper altså forbrugerne, derhvor de selv føler behov for hjælp.
Ulemper ved TrafiklysetTrafiklysmærket er hovedsagelig udviklet til brug på færdigretter (inkl.sandwich, pizza o.lign) og på morgenmadscerealier. Da forskellige fødevarerbidrager til kosten med forskellige næringsstoffer, og da niveauerne afnæringsstoffer varierer fra fødevaregruppe til fødevaregruppe, er det ikkepraktisk muligt at lave et ernæringsmærke, der tager hensyn til dette, udenat opdele i fødevaregrupper og afstemme grænserne efter gruppernesnaturlige næringsstofindhold. Lavt fedtindhold er fx ikke samme niveau imælk og ost. Hvis man holder fast i en og samme grænse for alle fødevarer,vil man udelukke nogle fødevaregrupper fra at have produkter i ”bedstekategori”, selv om de bidrager positivt til den samlede kost: Det kan påvirkekostens sammensætning uheldigt. Trafiklyset er derfor ikke helt egnet tilbrug på alle fødevarer i sin nuværende form.Trafiklysetanvenderportionsstørrelser,sombestemmesaffødevareproducenten, hvorved samme type produkt kan få forskelligeportionsstørrelser. Der er ikke officielt fastsatte portionsstørrelser, hvilketgiver mulighed for at fødevareproducenterne kan manipulereportionsstørrelser for at få deres produkter til at fremtræde bedre/sundere.Portionsstørrelser bliver således ikke nødvendigvis sammenlignelige, ogportionsstørrelsen angives ikke som en del af mærket.I retningslinierne for farvekodning for indhold afsukkerer der i nogen gradtaget hensyn til forskellen på naturligt forekommende og tilsat sukker. Er enfødevare ikke mærket grøn for sukker, skal det oplyses, hvis produktet ogsåindeholder sukker fra frugt eller mælk. Sukkerindholdet per portion angiverderimod det totale sukkerindhold i en portion. Man kan derfor reelt have tocerealieprodukter med forskellig farvekode, men samme indhold aftotalsukker. Det kan være vanskeligt at foretage en ernæringsmæssig
33
vurdering af Trafiklysets oplysninger om sukker, idet der stilles krav omkendskab til, at især tilsat sukker bør begrænses i en sund kost1.
KonklusionForbrugerne kan hurtigt se om næringsstofindholdet er højt og kanumiddelbart sammenligne produkter. Mærket kan ikke helt bruges i sinnuværende form på alle fødevarer.Portionsstørrelser er ikke officielt defineret, men kan frit vælges affødevareproducenterne.Kunhvisforbrugerneharvidenomportionsstørrelser, har de mulighed for at vurdere fødevarens plads i kosten.
NøglehulNøglehulsmærket er etgrafisksymbol, der som udgangspunkt anvendes påden magre og fiberrige mad i visse fødevaregrupper.Nøglehulsmærket giver muligheder for at støtte dialogen mellemmyndigheder, industri/erhverv og forbrugerorganisationer. Ordningen erdynamisk, så hvis vidensgrundlaget begrunder ændringer i kriterier, er detmuligt.Nøglehullet er baseret på flere fødevaregrupper. Det skyldes, at forskelligetyper fødevarer indeholder forskellige niveauer af næringsstoffer, ogkriterierne er derfor forskellige for forskellige fødevaregrupper.
Fordele ved NøglehulletMærket kan på en hurtig, enkel måde synliggøre de sundere alternativerinden for forskellige fødevaregrupper. Mærket signalerer ”bedste valg” (detsignalererikke”slankemad”) inden for en fødevaregruppe, og det vil sige, atmærket indeholder en ernæringsfaglig vurdering (tolkning), hvilket betyder,at forbrugerne ikke selv behøver tage stilling.Kravene tilsukkerindholdtager så vidt muligt hensyn til forskellen på tilsatog naturligt forekommende sukker, så forbrugerne ikke behøver viden om,hvorfra sukkeret kommer.34
Nøglehullet giver mulighed for at sammenligne fødevarer inden for en givenfødevaregruppe, ikke for at sammenligne næringsstofindhold.Brug af Nøglehullet udløser krav om lang næringsdeklaration, hvilket kanafholde fødevareindustrien fra at bruge mærket, men give de interesseredeforbrugere supplerende oplysninger.
Ulemper ved NøglehulletSelv om Nøglehullet er et udtryk for det sundeste valg (en positivmærkning)inden for fødevaregrupper, repræsenterer det ikke altid etsundtvalg.Nøglehullet er heller ikke et udtryk for, at fødevaren kan indgå i kosten iubegrænset mængde. Hvis forbrugerne fejlagtigt tror, at produkter medNøglehul altid er sunde og kan spises i stor mængde i en sund kost, virkermærket ikke efter hensigten, og der vil være tale om vildledning.
Mærket tager ikke hensyn til, at nogle fødevarer spises i begrænset mængde,og der er ingen vurdering af i hvor høj grad, de ”mindre sunde fødevarer” kanindgå i en sund kost.Nøglehullet er ikke så anvendeligt til atsammenlignefødevarer fraforskellige fødevaregrupper, da kriterierne kan være meget forskellige forforskellige grupper.Nøglehullet kan ikke anvendes på alle fødevaregrupper, fx kan det ikkebruges på drikkevarer og nydelsesmidler. Det er uheldigt, da det vurderes, atdet især er de usunde fødevarer, forbrugerne kan have svært ved at vurdere.Det vil dog være vanskeligt at opstille krav i overensstemmelse med NNR ogkostrådene, der signalerer ”bedste valg” for alle typer fødevarer, uden mansamtidig risikerer at forbrugerne vildledes til at tro, at de pågældendefødevarer er sunde.Kravene for det fælles-nordiske Nøglehul er udformet, så det tilladermærkning af nogle fødevarer, som ikke kan indgå dagligt i en kost, der er ioverensstemmelse med de Nordiske Næringsstof Anbefalinger (NNR)1og dedanske kostråd2; især fødevarer med højt saltindhold og lavt indhold af frugtog grønt kan bære Nøglehullet. Det nordiske Nøglehul er udtryk for etkompromis. Selv om vi har fælles anbefalinger for næringsstofindtag (NNR),er der forskelle mellem de nordiske landes kostråd og kostsammensætningog brugen af visse fødevaretyper. Næringsstofindholdet i brød fra de trelande adskiller sig fx markant; især svensk brød skiller sig ud ved at væresødere og federe end norsk og dansk brød. Rugbrød bruges kun lidt i Sverige.
KonklusionNøglehullet viser på en enkel måde det sundeste valg inden for en rækkefødevaregrupper. Mærkningen omfatter de næringsstoffer og nogle af defødevarer, der bør tages hensyn til i en sund kost, men der tages ikke hensyntil, hvor meget der spises af de forskellige fødevarer. Der er ingen mærkningaf de fødevarer, som bør indgå i mindre mængde i en sund kost. Forbrugerneskal selv vurdere næringsstofindholdet i forhold til den mængde (portion), deforventer at spise, for at kunne vurdere, om der er plads til fødevaren i ensund kost.
OpsummeringEn ernæringsmærkning kan ikke erstatte kostråd, men i bedste fald være etnyttigt supplement hertil. Ernæringsmæssigt set er det vigtigt, at enernæringsmærkningunderstøtterNNR,kostrådeneogernæringsoplysningen i Danmark. På den måde kan ernæringsmærkninghjælpe danske forbrugere med at sammensætte en sund kost. Uansethvilken form for ernæringsmærkning, man vælger at bruge, er detnødvendigt at der afsættes ressourcer til at introducere mærket og oplyseforbrugerne om mærkningens formål, og hvordan den skal bruges.Det vurderes, at en ernæringsmærkning, hvori der indgår en form forernæringsmæssig tolkning, vil lette forbrugernes valg af sunde fødevarer.En ernæringsmærkning bør understøtte og tage hensyn til kulturelleforskelle i kostsammensætninger, lige som kostrådene gør3,4.Ernæringsmæssigt set vil en lokal forankret mærkningsordning bedst kunnesikre, at mærkningen er i overensstemmelse med NNR og de danske kostråd.
35
EgenskabFormatTvungen/frivillig
NæringsdeklarationTabelformTvungen hvisder fremsættesanprisningJaAlle
TrafiklysGrafiskFrivillig
NøglehulGrafiskFrivillig
GDAGrafiskFrivillig
Anvendes på allefødevarer?Gælder for (raskepersoner)
Nej
Nej
JaVoksen,moderataktivkvinde
FarvekodeAlle over 3 årgælder for alle.Aktuelt indholdafh. afportionsstørrelseJa af enkelt-næringsstofferPortion100 g/portionJa, inden forfødevaregruppe
Er der foretaget envurdering/tolkning?Næringsstofindholdanføres perSammenligning afnæringsstofindholdmellem fødevarer gøresper
Nej
Nej
100 g100 g
Anføres ikke Portion(Inden forfødevaregruppe)Portion
ReferencerNNR. Nordic Nutrition Recommendations 2004. Nordic Council of Ministers.Copenhagen.Kostrådene 2005. Danmarks Fødevareforskning og Ernæringsrådet.3. Preparation and use of food-based dietary guidelines. Report of a jointFAO/WHO consultation. World Health Organization, Geneva 1998.4. Food-Based Dietary Guidelines. Scientific Opinion of the Panel on DieteticProducts, Nutrition and Allergies. Question No EFSA-Q-2005-015c. Agreed on2 July 2008 for release for public consultation.36
Oplæg 6: Hvordan forstår og brugerforbruger mærkningsordninger?Af Thomas Boysen Anker, Institut for Medier, Erkendelse ogFormidling, Københavns UniversitetNår vi skal tage stilling til hvilken type fødevaremærke, vi vil have (fx GDAeller Trafiklysmærket), må vi stille os selv to fundamentale spørgsmål. Hvadvil vimed fødevaremærkning? Og hvadkan viopnå gennemfødevaremærkning?
Hvad vil vi med fødevaremærkning?Uanset om der er tale om GDA, Trafiklysmærket, fuldkornsmærker ellerernærings- og sundhedsanprisninger, så kan fødevaremærker i reglen groftopdeles i to kategorier.
Deskriptive mærkerPå den ene side findes derdeskriptivemærker, der overvejendekommunikerer viatalogordog som primært holder sig til at give enobjektiv, nøgtern beskrivelse af fødevarens ernæringsmæssige profil.Deskriptive mærker giver i reglen en god og saglig forbrugeroplysning som –for så vidt forbrugeren tager sig tid til at bruge mærket og i øvrigt ønsker atvælge sundt – fører til ernæringsmæssigt gode fødevarevalg. Et væsentligtaspekt ved deskriptive mærker er altså, at de er handlingsvejledende relativttil forbrugerens eksisterende viden om og interesse for sundhed og ernæring.Desuden spiller forbrugerens evne og villighed til at inddrage ny informationen vigtig rolle for det deskriptive mærkes funktionalitet.
Normative mærkerPå den anden side findes dernormativefødevaremærker, der primærtkommunikerer viafarverogsymboler.Undersøgelser viser, at mærker, derkommunikerer stærkt gennem farver og symboler (som Trafiklysmærket)ikke behøver at være ledsaget af yderligere tekst, fordi forbrugerne opfatterdisse simple mærker som selvforklarende (FSA, 2004). Normative mærkergiver en værdiladet, symbolsk beskrivelse af fødevarens ernæringsmæssigeprofil, men indikerer også, hvordan forbrugeren bør forholde sig tilfødevaren.Normativemærkeropfattesafforbrugeresomhandlingsvejledende uafhængigt af eksisterende viden om og interesse forsundhed.Sondringen mellem deskriptive og normative mærker holder ikke for alletyper af fødevaremærker, fx ikke for hybride mærker, der kombinerer GDAog Trafiklysmærket. (Den britiske supermarkedskæde, Tesco, har tidligereeksperimenteret med denne hybrid, men bruger nu en farvet GDA, der ikkevisuelt indikerer fødevarens sundhed). Men for de fleste udgaver af aktuelleGDA- og Trafiklysmærker giver sondringen mening.
37
Ideologi eller sundhedDet første fundamentale spørgsmål, vi må stille os selv, er altså, om vi vilhave en normativ, værdiladet mærkning, der forsøger at påvirke forbrugereni en bestemt retning, eller om vi vil have en mere værdineutral, non-direktivmærkning. Begge varianter giver mulighed for, at forbrugeren træfferselvstændige, informerede fødevarevalg. Svaret afhænger af, om vi anlæggeren ideologisk eller en konsekvensorienteret tilgang.Det centrale ideologiske hensyn vil være at se forbrugere som oplyste,selvstændige borgere, der kan og skal tage ansvar for deres eget liv. Ud frarent ideologiske eller værdipolitiske hensyn er der således meget, der talerfor et deskriptiv, non-direktivt fødevaremærke. Desuden er der en vistendens til, at forbrugere opfatter normative mærker som belærende,moraliserende og paternalistiske (Grunert et al., 2007; FSA, 2004). I et liberaltdemokrati, hvor den enkeltes frie valg står stærkt, er det altid problematiskat vælge løsninger, der risikerer at blive opfattet som udtryk forpaternalisme. Det skaber forbrugermodstand og modvilje.Når vi ser bort fra den ideologiske horisont og i stedet anlægger enpragmatisk, konsekvensorienteret synsvinkel, er der meget, der taler fornormativ mærkning. Et gennemgående træk i mange undersøgelser afforbrugeres forståelse og brug af fødevaremærker er, at uddannelsesgrad ogsocio-økonomisk status spiller en rolle (Rothman et al., 2006). For det første erder en del forbrugere, som har svært ved at bruge deskriptive mærker somGDA’en, fordi de er for komplekse (FSA, 2004; Which, 2006). Dette kan entenskyldes, at de er for svære at forstå, eller at det kræver for meget tid atbenytte sig af dem.For det andet viser der sig en tendens til, at motivationen til at benytte sig afernæringsmærker er større hos folk, der i forvejen interesserer sig for og harviden om sundhed og ernæring. Dette taler altså for, at simple, normativemærker som Trafiklysmærket vil have en relativt større gennemslagskraft.Detbørbemærkes,atderunderdennepragmatiskeogkonsekvensorienterede tilgang ligger den ideologiske grundformodning, aten vis form for paternalisme - begrænsning af autonomi eller manglendetillid til evnen til at vælge fornuftigt – er legitim. Men selvom nogleforbrugere givetvis vil opleve normativ mærkning som paternalistisk, så erder reelt kun tale om en meget begrænset form for paternalisme, fordiforbrugeren under alle omstændigheder er fri til at handle i modstrid medmærkets anvisninger og ikke mødes med nogen form for sanktion ved atgøre dette.Med udgangspunkt i forbrugeres opfattelse af det normative Trafiklys- ogdet deskriptive GDA-mærke kan vi meget groft sagt sige, at hvis vi vil havesundhed for pengene, så ser Trafiklysmærket ud til at være den bedsteinvestering. Dog skal det kraftigt understreges, at hybride mærker som GDAkombineret med Trafiklysmærket skærer på tværs af sondringen og dermedser ud til at være et optimalt valg.Men, sidst men ikke mindst, er vi nødt til at forholde os realistisk til – ikkekun hvad vivil– men også hvad vikanopnå via fødevaremærkning. Foruanset om vi vælger en deskriptiv, normativ eller hybrid tilgang, så står vioverfor den virkelighed, at det er meget svært at påvise en kausalsammenhæng mellem fødevaremærkning og optimerede fødevarevalg(Grunert et al., 2007; Gorton, 2007). Fraværet af stærk evidens for densundhedsoptimerende effekt af fødevaremærkning peger på behovet for atudvikle strategier til at optimere fødevaremærkers effekt.
38
To strategier til at øge effekten af fødevaremærkningSelvom fødevaremærkning i sig selv ikke skulle have den store effekt påforbrugeradfærd og dermed på folkesundheden, så ville det være enforhastet konklusion at sige, at det er lige meget, hvilket mærke vi vælgereller at vi lige så godt kan afskrive fødevaremærkning som led isundhedsfremme. Men den tilsyneladende begrænsede adfærdsmæssigeeffekt betyder, at det er nødvendigt at indtænke og integrerefødevaremærkning som dele af mere omfattende og fokuseredesundhedstiltag.
Upstream eller downstreamEn sundhedskampagne, strategi eller fødevaremærker fungerer’downstream’, hvis det forsøger at fremme sundheden ved at henvende sigdirekte til forbrugeren og få denne til at ændre adfærd. Omvendt taler vi om’upstream’ initiativer, når vi forsøger at påvirke de forskellige stakeholdere(politikere, fødevareproducenter, interesseorganisationer, reklame- ogmediabranchen), der har indflydelse på den enkelte forbrugeres sundhed.Fødevaremærker bliver i den politiske diskussion i meget høj grad opfattetsom en downstream-strategi, der skal få forbrugeren til at ændre adfærd.Men den begrænsede adfærdsmæssige effekt af denne strategi taler for, at vii høj grad også skal fokusere på at arbejde upstream med fødevaremærker: atvi skal arbejde strategisk med mærkning som en positivincitamentsstruktur, der motiverer fødevareindustrien til i endnu højeregradatigangsætteinnovationafsundeprodukterogproduktreformuleringer.Således viser en rapport fra US Department of Agriculture, at industrienssvar på fødevaremærkning i form af reformulerede produkter har størreindflydelsepåfolkesundhedenendforbrugernesresponspåfødevaremærkning (Golan et al., 2001, Golan et al., 2007). Det anslås af Foodand Drinks Federation, UK, at deres medlemmer reformulerede produkter foren værdi af 15 milliarder pund som reaktion på introduktionen af Trafiklys-og GDA-mærket mellem 2004 og 2007 (Hunt, 2007).Et godt eksempel på et dansk upstream-mærke er Fuldkornsmærket, hvorNGO’ere blåstempler en fødevare under den forudsætning, at den lever op tilen vis ernæringsmæssig standard. Strategisk anvendt kan upstream-mærkning udgøre et stærkt ogpositivtincitament for fødevareindustrien tilat udvikle sunde produkter. Den underliggende tankegang er, at hvis vi ikkekan få en forbruger til at ændre adfærd (vælge fuldkornstoastbrød i stedet forhvidt), så kan vi gøre vedkommendes kost sundere ved at ændre på defødevarer, som han eller hun i forvejen forbruger (fx komme fibre, hvidhvede eller 10% fuldkorn i alle hvide toastbrød). Vi påvirker ikkeforbrugerens valg, præferencer eller værdier, men optimerer sundheden vedat ændre ved de bagvedliggende strukturer (’default settings’).Vi har altså allerede positiv upstream-effekt afernæringsmærker, men det er sandsynligt, at der kan opnås en endnu størreeffekt ved at arbejde mere strategisk med upstream-mærkning.
39
Sundhedsbranding – social marketingSocial marketing er anvendelse af kommercielle marketingsværktøjer ogmetoder til at fremme sociale mål som fx sundhed og bæredygtighed. I landesom Storbritannien, New Zealand, Canada, USA og Australien er socialmarketing en integreret del af den officielle sundhedspolitik. Fx harDepartment of Health og Consumer Focus, UK, startet National Social
Marketing Centre, som et resultat af at rapporten, Choosing Health(whitepaper), påviste, at social marketing i mange sammenhænge haropnået betydelig adfærdsændring. Flere undersøgelser dokumenterer denneeffekt, senest artiklen ’Campaigns work to change people’s lifestyle’ iBritishMedical Journal,der bl.a. præsenterer en social marketingskampagne, derhar fordoblet indtaget af frugt og grønt blandt 11-14årige (Mashta, 2009).En af de nyeste retninger, som er opstået indenfor social marketing, kaldesPublic Health Branding (Evans og Hastings, 2008). Kerneideen isundhedsbranding er at skabe positive associationer til sundhed iforbrugerens bevidsthed. Det handler om at finde frem til forbrugerensfundamentale værdier, håb og drømme og så få vedkommende til atforbinde eller associere opfyldelsen af disse ting med en sund livsstil. På denmåde forsøger vi altså ikke at få forbrugeren til at ændre værdier ogpræferencer og få ham eller hende til at interessere sig for sundhed, mensundhed bliver fremstillet som et virkemiddel til at opfylde de værdier ogpræferencer, som forbrugeren allerede har.Hermed er det tydeligt, at sundhedsbranding ikke kan ske alene gennemgenerelle kampagner, der rammer alle segmenter på samme måde. Hvergang vi via forbrugerundersøgelser finder frem til et nyt sæt afkærneværdier eller idealer i et segment, så må vi tilpasse kampagnen ellerlave en ny, der sætter netop denne gruppes værdier i positiv forbindelse medsundhed.Man kunne meget vel forestille sig, at et nyt fødevaremærke – som led i enoffentlig sundhedsbrandingkampagne – blev markedsført til forskelligemålgrupper som en positiv mulighed for at blive forbundet med et liv, derreflekterer de fundamentale grundværdier, håb og drømme i den enkeltemålgruppe. På den måde ville vi arbejde med sundhed præcis som globalebrands som Nike, Dove og BMW arbejder med sko, shampoo og biler. På denmåde viser vi ikke forbrugeren vejen til en sund livsstil; fødevaremærkettilbyder en emotionel mulighed for at blive knyttet sammen med enattraktiv livsstil.
Referencer40
Evans, D.W., Hastings, G. (2008)Public Health Branding – Applying Marketingfor Social Change,Oxford: Oxford University Press.Gorton, D. (2007) Nutrition labelliing – Update of scientfic evidence onconsumer use and understanding of nutrition labels and claims, reportprepared for New Zealand Food Safety Authority and the Ministry of Health.FSA (Food Standard Agency) (2004) ’Concept testing of alternative labelling ofhealthy/less healthy foods’, research report.Golan, E., Kuchner, F., Krisoff, B. (2007) ‘Do food labels make a difference?...sometimes’,Amber Waves,5(5): 10-7.Golan, E., Kuckler, F., Mitchell, L., Greene, C., Jessup, A. (2001) ‘Economics ofFood Labeling’, Agricultural Economic Report No. AER793. Washington, DC:Economic Research Service, USDA.Grunert, K., Wills, J.M. (2007) ‘A review of European research on consumerresponse to nutrition information on food labels’,Journal of Public Health,15: 385-399.Hunt, J. (2007) ‘Learning the lessons from the nutrition debate’, Speech Givenby Julian Hunt, (Director of Communications, Food and Drink Federation) atHealthyFoodsEuropeanSummit.Availablefrom:http://www.fdf.org.uk/speeches/HealthyFoodsSummit_speech071023.pdf.Accessed 4 May 2009.
Mashta, O. (2009) ’Campaigns work to change people’s lifestyle’,BritishMedical Journal,April, 338: b1718.Rothman, R.L., Ryan, H., Hilary, W., Dianne, D., Rebecca, G,. Tebeb, G., (2006)’Patient understanding of food labels: the role of literacy and numeracy’,American Journal of Preventive Medicine, 31(5): 391-398.Which? (2006) ‘Healthy Signs?’, campaign report.
41
Oplæg 7: Inspirerende eksempler påmærkningsordninger fra udlandetAf Morten Strunge Meyer, Kræftens BekæmpelseErnæringsmærkning er i dag ikke særlig vigtig for folkesundheden. Kunmeget få læser og retter sig efter information på emballager, og det er ikkenemt at udvikle et nyt mærke, som både er afbalanceret samt motivererforbrugerne til at bruge det. Når jeg alligevel synes, det er vigtigt at gå ind idebatten, så skyldes det et meget stort behov for mere effektive redskaber ikampen mod fedme, og vi tror, at en god ernæringsmærkning faktisk kangøre en vigtig forskel. Men det skyldes også, at EU kan og ønsker at forlangeen mærkning, som reelt hjælper forbrugerne til at vælge sundere. Denmulighed skal selvfølgelig udnyttes.Jeg må hellere med det samme indrømme, at de tre nyemærkningskoncepter desværre ikke er helt klar til at blive indført i EU imorgen, men de har hver især nogle meget inspirerende bud på, hvordan vikan arbejde os uden om de alvorlige problemer ved fx GDA.Dette notat er disponeret, således at relevante krav til godernæringsmærkning først gennemgås. Derefter præsenteres de tre nyekoncepter og de sammenlignes med både nøglehul, trafiklys og GDA. Derafsluttes med en kort diskussion og et forslag til, hvordan vi kommer videre.
Fire ufravigelige krav til god ernæringsmærkningEn ny ernæringsmærkning på forsiden af emballagerne skal naturligvis1) objektivt og reelt kunne vejlede forbrugerne til at vælge sundereprodukter2) give maksimal tilskyndelse til fødevareproducenterne til at udvikle nye ogsundere produkter og ikke mindst forbedre eksisterende produkter3) være så enkel, at den hurtigt kan afkodes af forbrugerne. Indkøb er enrutineopgave, hvor der sjældent bruges mere end et par sekunder på atvælge ét produkt frem for et andet og4) være uafhængig af standardportioner.Det er aktuelt de vigtigste 4 krav til fremtidens ernæringsmærkning.
42
Tre ernæringsfaglige ønsker til god mærkningUdover de 4 ufravigelige krav er der også 3 supplerende spørgsmål, som manogså bør kunne svare ja til (krav 5-7):5) Skelnes der tydeligt mellem sundt og usundt?6) Er sammenligning på tværs af levnedsmiddelgrupper mulig?7) Er positiv ernæring en central del af mærkningen?
De tre nye mærkningskoncepterDetremærkningskoncepter,somgennemgåsnedenfor,er:1)Mærkning af næringstæthed(’nutrient density’) som udviklet af AdamDrewnowski,2)Pyramidemærkningsom officielt anbefales af de amerikanskefødevaremyndighederog
3)NuVal-mærkning,der bygger på ONQI-formlen, der er udviklet af DavidKatz.
1. Mærkning af næringstæthedVi er vant til at bruge 100 gram som grundlag for næringsdeklarationer iDanmark. Derfor elsker vi de 100 gram, og på bagsiden af emballagerne skalder naturligvis være en obligatorisk 100 grams mærkning. Men 100 gram erikke nødvendigvis også det bedste grundlag for ny forsidemærkning. I dag erfedme den suverænt største ernæringsfaglige udfordring, derfor givermærkning baseret på madens energiindhold i dag mere mening.En gruppe forskere fra USA og Frankrig har derfor udviklet et enkelt system,som gør det muligt at sammenligne kvaliteten af de enkelte fødevarer påtværs af fødevaregrupper. De kalder systemet ’Nutrient-Rich Food Index’. Detgår i al sin enkelhed ud på at beregne, hvor mange vigtige næringsstoffer derer i en given fødevare pr 100 kcal. Det er protein, fiber, A-vit, C-vit og E-vitsamt Ca, Fe, Mg og K, og man fratrækker indholdet af mættet fedt, tilsatsukker og salt.Når fødevarerne således sorteres efter næringstæthed, er der meget storoverensstemmelse med, hvad ernæringseksperter betragter som sundt ogusundt. Frugt og grønt, fisk og fuldkorn, mælk og magert kød får høje tal,mens tomme kalorier, fast food og fødevarer med højt fedtindhold får megetlave tal. På den måde er næringstæthed et meget bedre koncept end GDA, derfx giver topkarakterer til sukkerfri sodavand og ikke giver kredit til detraditionelt gode og sunde fødevarer. Næringstæthed er også bedre endforgængeren ”Energitæthed” (kcal pr. 100 ml), som blandt andet givertopkarakterer til sukkersødet sodavand, fordi der er meget vand i sodavand.Når man vil spise færre kalorier for at slanke sig eller forebygge overvægt, erdet vigtigt at vælge de levnedsmidler, som giver flest gode næringsstoffer forhver kalorie, man spiser. Det er lige netop det, et indeks baseret pånæringstæthed kan hjælpe forbrugerne med. Næringstæthed er således etgennemtænkt grundlag forudvikling af en simpel,hurtigtaflæstogNår vi vil bekæmpe fedme og reducereobligatoriskkalorierne, er det vigtige at få så mangeforsidemærkning på allenæringsstoffer fra disse kalorier somfødevarer. Og hvis EU vælgermuligtatbasereforsidemærkningenpånæringstæthed frem for portioner, så slipper vi for bøvlet med at fastlæggeumulige standardportioner, og den vildledning de kan medføre. AdamDrewnowski har beregnet, at der i praksis kun er meget lille forskel påindekset baseret på 100 kcal og portioner, fordi portioner grundlæggende erbaseret på energitæthed.Næringstæthed er baseret på positiv ernæring, og det er et objektivt,videnskabeligt valideret, transparent, simpelt og forbrugervenligt system,som giver ordentlig kredit til de fødevarer, som alle er enige om er sunde, ogde officielle kostråd.Der forskes intensivt i at optimere systemet, så det kan bruges til mærkningog ernæringsoplysning. De amerikanske myndigheder indskrev allerede i2005 næringstæthed i deres kostanbefalinger. Læs mere om næringsrig madpå www.nutrientrichfoods.org.
43
2. PyramidemærkningFor 2 uger siden fik jeg mulighed for at spørge chefen for USDA’s Center forNutrition Policy and Promotion, Dr. Robert C Post, om, hvilkenforsidemærkning, han tror, vinder kampen. Han ser, at de flestesupermarkedskæder og store fødevareproducenter er i gang med at opfindederes egne systemer – det er i sig selv ikke særligt forbrugervenligt. MenRobert Post mener også, at det er fint, at forskellige systemer bliver testet udei virkeligheden, så vi får viden om, hvilke der reelt påvirker salget i en sundretning, og hvilke mærker forbrugerne bedst kan lide efter reelt at have brugtdem i praksis.Men USDA har p.t. valgt ikke at anbefale nogen af de mange mærkninger.USDA har nemlig deres eget system. Det bygger på de senestekostanbefalinger, hvor deres madpyramide blev kraftigt moderniseret. Fratidligere at have fokus på usynlige næringsstoffer er der nu sat fokus på defødevaregrupper, som forbrugerne kan forstå og bruge. Der er defineret, hvormange ’cups’ forskellige personer dagligt bør spise fra de 5 grupper: Korn,grønsager, frugt, mælk samt kød/bønner.USDA’s forsidemærkning bygger naturligvis på disse levnedsmiddelgrupper.Den giver således fødevareproducenterne mulighed for at vise, hvor godt enportion af deres produkt bidrager til at opfylde målene for korn, grønsager,frugt, mælk samt kød/bønner i en 2000 kcal referencediæt. Her er eteksempel på, hvordan det kan mærkes:
Robert Post fortalte glad, at firmaet ConAgra nu er ved at sætte dette mærkepå 700 af deres produkter.Jeg synes, det er genialt at kommunikere til forbrugerne om mad i stedet forusynlige næringsstoffer. Og det er meget oplagt at oversættemadanbefalinger til god mærkning. Det skal blive interessant at se, om flerebegynder at bruge denne pyramidemærkning, om forbrugerne kan og vilbruge den – og om den kan bidrage til folkesundheden.Pyramidemærkning kan ikke umiddelbart indføres i Europa, men der eringen tvivl om, at denne mærkning bør kobles tæt til de officielle kostråd.Den giver i høj grad kredit til de mad- og drikkevarer, som vi er enige om ersunde, og den giver ikke fast food og tomme kalorier mulighed foruberettiget kredit. Til gengæld er den ikke så velegnet til at skelne mellemforskellige industrielt fremstillede fødevarelignende produkter, og den børmåske justeres til også at vise noget om kalorieindholdet. Læs mere om denmærkningpåwww.mypyramid.gov/Challenge/downloads/MyPyramidPackaging.pdf ogwww.startmakingchoices.com/myPyramid/myPyramid.jsp
44
3. NuVal-mærkningDet sidste inspirerende eksempel er baseret på enrække fremtrædende ernæringsforskeres arbejdemed at udvikle en formel, som reducererindholdetafflereend30forskelligenæringsstoffer til et enkelt indekstal mellem 1 og100 i forhold til den nyeste viden omsammenhængen mellem mad og sundhed. Johøjere tal jo sundere er produkter.NuVal ligner i høj grad næringsrig mad, men ermere sofistikeret og dermed også merekompliceret at beregne. Som led i at få udbredtbrugen af NuVal har forskerne valgt at etablere etfirma, som sælger ordningen til, i første omgang,supermarkeder, som så skriver NuVal tallene påderes hyldekanter. Derved får forbrugernemulighed for at sammenligne alle produkter –også selv om producenterne ikke angiver NuValpå deres emballager.Jeg har for 14 dage siden besøgt et af deførste 400 supermarkeder, som er ved atindføre NuVal. Det var særdelesinteressant at studere forskellen i NuValindenforkød,fisk,morgenmad,frysedisken og selvfølgelig i frugt- oggrøntafdelingen.NuVal kan på mindre end et sekund hjælpe forbrugerne til at gennemskue
45
den stærkt vildledende jungle, som en meget liberal regulering afsundhedsanprisningen har ført til i USA. Her er et eksempel. Man skulleumiddelbart tro, at den fedtreducerede udgave med grøn etiket er densundeste. Men sådan er det ikke. NuVal hjælper forbrugerne til atgennemskue, at producenten har tilsat mere salt, sukker og fjernet fibre forat opnå en ubetydelig fedtreduktion.Min vurdering af NuVal er sammenfaldende med min vurdering afnæringsrig mad. Jeg er i dialog med NuVal om at få adgang til deres formlerfor en nærmere evaluering og test. Find mere info på www.nuval.com.
SammenligningMed nedenstående skema sammenholdes min vurdering af fordele ogulemper ved de tre nye mærkningskoncepter samt trafiklys, nøglehul, GDAog den almindelige 100 grams næringsdeklaration i forhold til kravene tilgod forsidemærkning.Næringsrig mad
Alm. 100gdeklarationNejNejNejJaNejJaDelvistNej
Pyramidemærkning
Nøglehul
FSATrafiklys
NuVal
Krav1.Støtter officielle kostråd2.Stimulerer til produktudviklingog produktforbedringer3.Hurtig afkodning4.Uafhængig af portioner5.Tydelig forskel på sundt ogusundt6.Sammenligning på tværs aflevnedsmiddelgrupper
Ja
Ja
Ja
DelvistJaDelvistDelvistJa
DelvistDelvistJaJaJa
Nej
Ja
Ja
JaDelvistDelvistJa
Nej
JaJaJa
JaJaJa
NejNejNej
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
7.Bygger på positiv ernæring8.Overlap mednæringsdeklaration undgås
JaJa
JaJa
JaJa
DelvistDelvist
DelvistJa
NejNej
46
Der er i den grad brug for inspiration til, hvordan der kan udvikles en ny ogobligatorisk forsidemærkning, som opfylder de 8 krav og reelt hjælperforbrugerne til at vælge sundere og effektivt motiverer fødevareindustrientil at producere sundere produkter.Frem for at forsøge at reparere GDA skal der afsættes tid til at udvikle ogafprøve en bedre forsidemærkning - gerne med udgangspunkt i de 3eksempler fra USA eller kombinationer, så vi får det bedste fra alle deforskellige ordninger. Kun ved at afprøve forskellige mærkningskoncepter ivirkeligheden tror jeg, at vi kan finde den rigtige løsning. Det forudsætter, atpolitikerne i Danmark og EU sætter rammerne ved fx at beslutte atforsidemærkningen skal være hurtig at afkode for forbrugerne, og at den skalvære obligatorisk og ens i hele EU fra om fx 4 år.Afslutningsvis vil jeg gerne kommentere den holdning, at man ikke kan ellerbør simplificere sund ernæring til blot et enkelt tal. For det første skal denneforsidemærkning ikke erstatte den obligatoriske 100 grams mærkning påbagsiden. Der kan folk finde mængden af fedt, salt, sukker osv. For det andeter en skala med 100 trin det optimale i forhold til at give fødevareindustrienkredit for at forbedre og udvikle sundere produkter. Hertil kommer at
GDA
forbrugerne sjældent læser og handler efter mærkning, og hvis det sker, såskal det kunne afkodes lynhurtigt – det kan et enkelt tal.Med GDA forslaget opnår fødevareindustrien at give indtryk af, at de gørnoget for sundheden, de får afværget mere forbrugervenlig regulering og deholder fortsat forbrugerne forvirrede. Det har de hidtil haft succes med. Skaldet fortsat være sådan?Med venlig hilsenMorten Strunge Meyer
PS: I Kræftens Bekæmpelse er vi p.t. ved at forberede en ny forbruger-undersøgelse, hvor vi vil se på afkodningshastigheden for forskelligeforsidemærker, herunder GDA, NuVal, Trafiklys og Nøglehullet.
47
TEMABLOK 3: INTERESSENTERNESHOLDNINGEROplæg 8: ForbrugerrådetVed Camilla UdsenDen europæiske fødevareindustri har introduceret et nyt mærke tilfødevarer, det såkaldte Guideline Daily Amount (GDA), på dansk vejledendedagligt indtag. EU-Kommissionen har lyttet til industrien og skrevet GDA indi den EU-lovgivning om fødevaremærkning, der for tiden behandles i EU.GDA viser næringsstoffer i en portion i procent af en voksens kvindes dagligeindtag, umiddelbart brugbare og forbrugervenlige oplysninger. Problemet erbare, at GDA-procenterne efter Forbrugerrådets opfattelsevildlederforbrugerne mere end de vejleder og ikke er i overensstemmelse med deofficielle Nordiske Næringsstofanbefalinger.Forbrugerrådet har lige sidenGDA blev introduceret påpeget, at GDA har en række indbyggede systemfejl,som ikke kan løses ved at justere på ordningen.Derfor skal den fjernes heltfra den kommende EU-lovgivning.Tanken om at forbedre GDA ved at justere på portionsstørrelser,referenceværdier mv. er sympatisk og umiddelbart forbrugervenlig.Desværre er det en utopi. Forbrugerrådet mener ligesom en lang række andreorganisationer og eksperter, at det i realiteten er umuligt at justere påordningen, så den ikke vil være vildledende, bl.a. pga. den store variation, deraltid vil være.Myndighederne bakker ikke om, at portionerne er for småForbrugerrådet har anmeldt en række produkter (se oversigt nedenfor), somvi anser for at repræsentere de mest vildledende eksempler på GDA-mærkning, til fødevaremyndighederne for vildledende mærkning med GDA ihenhold til fødevarelovgivningens bestemmelser om vildledning afforbrugerne, jf. fødevareforordningens art. 16 og fødevarelovens § 14.Forbrugerrådet har ikke fået et eneste medhold fra fødevareregionerne i, atde fastsatte portionsstørrelser er for små. Dette på trods af, at der er bredenighed om, at netop disse portionsstørrelser på sodavand, chips,morgenmadsprodukter er fastsat for små, selv blandt fortalere for GDA.Myndighederne accepterer således de portionsstørrelser, industrien harvalgt, selv i de tilfælde, hvor der er enighed om, at de er for små.Forbrugerrådet mener, at dette er endnu en indikation på, at det erusandsynligt, at portionsstørrelserne nogensinde vil kunne forhandles til etmere realistisk niveau.Forbrugerundersøgelser tager oftest ikke højde for vildledningForbrugerrådet mener, at det er meget vigtigt at undersøge, om forbrugerneforstår de forskellige foreslåede mærkningsordninger, og om de får dem til atvælge sundere. Da området er så komplekst, er det dog vigtigt at påpege, atforskellige undersøgelser ikke kan sammenlignes direkte, da
48
undersøgelsesmetoden betyder meget. Desuden tager de fleste undersøgelserslet ikke højde for den store usikkerhed og dermed vildledningsaspektet. Éter, om forbrugerne forstår GDA-konceptet og synes det er en god hjælp. Omman overhovedet kan stole på de tal, der står på pakken, eller om de er forusikre er en anden sag, og denne diskussion bør tages separat.
Argumenterne mod GDAGDA skelner ikke mellem sundt og usundtGDA giver ikke en vejledning i, hvad der er sundt og usundt. Det gør denvelkendte næringsdeklaration heller ikke, men i modsætning til GDA sætterden ikke næringsindholdet op mod vejledende indtag for hele dagen.Forbrugerrådet mener, at der er i stedet er behov for både:Obligatorisk næringsdeklaration baseret på indhold pr. 100 g/100 ml.Et letforståeligt, fælles EU-ernæringsmærke med fortolkende elementer.Forbrugerrådetarbejdersammenmedvoreseuropæiskeforbrugerorganisation BEUC (The European Consumers’ Organisation) for etobligatorisk multifarvekodet ernæringsmærke (trafiklys), der ved farvekoderviser om indholdet af hhv. fedt. mættet fedt, sukker og salt er hhv. højt,medium eller lavt. BEUC samarbejder på europæisk plan med de europæiskesundhedsorganisationer EHN (The European Heart Network) og EPHA (TheEuropean Public Health Alliance) for et trafiklys. Hjerteforeningen ermedlem af EHN og støtter således også dette arbejde.
GDA understøtter ikke de otte danske kostråd og er ikke ioverensstemmelse med de NordiskeNæringsstofanbefalingerGDA understøtter ikke de otte danske kostråd ved ikke at vejlede forbrugernetil, hvilke fødevarer de bør spise mere af, herunder frugt, grønt, fisk, magremælkeprodukter og fuldkornsprodukter og hvilke de bør begrænse, herunderprodukter med et højt indhold af mættet fedt og sukker. Tværtimod falder denaturlige, sunde fødevarer ofte dårligere ud end de forarbejdede i GDA-mærkningen, fordi der ikke tages hensyn til indholdet af andrenæringsstoffer og fordi naturligt sukker ligestilles med tilsat sukker, hvilketikke er i overensstemmelse med de Nordiske Næringsstofanbefalinger, seogså nedenfor
49
Portionsstørrelser fastsættes ofte for små, og usundeprodukter ser derfor sundere ud end de reelt erDe portionsstørrelser, som den europæiske fødevareindustri CIAA i dag erblevet enige om, har en tendens til at være meget små. Industrien erkenderselv dette og forklarer det med, at portionsstørrelserne ervejledende3.Forbrugerrådet mener, at dette er logik, der dels bryder med princippet i GDAom, at mærkningen skal svare til, hvad man konkret spiser og dels er etmeget svært budskab at formidle til forbrugerne, når portionerne noglegange svarer til den faktiske pakkestørrelse og nogle gange er vejledende.Det er ikke noget, der fremgår af mærkningen, og betyder at den sammechokolade fx både kan optræde med portionsstørrelse 28 gram og 40 gram,fordi den pakkes i forskellige pakninger (se Nestlé White Crunch nedenfor).
3
Se fx http://www.gdainfo.dk/home/virksomhed/hvad-er-gda/portionsstoerrelser.aspx
Det er ikke muligt at definere standardportionerPortionsstørelser afhænger af appetit, humør, vane, kultur, om man kan lidemaden og meget mere. Der er store variationer mellem forskelligemennesker, mellem forskellige produkter inden for samme produktgrupperog på tværs af forskellige spisekulturer i forskellige europæiske lande. Derfindes ganske ikke standardeuropæere, som kun spiser standardportioner.Uanset hvilket resultat man kommer frem til ved en forhandling, vil de storevariationer betyder, at der vil være meget stor usikkerhed påstandardportionsstørrelserne. Dermed vil den GDA-%, der angives ofte væremeget langt fra den reelle værdi, der svarer til det konkrete produkt spist afen konkret enkeltperson.
Der er i særlig grad vildledning på børneprodukterFordi GDA udregnes på basis af en voksen kvindes behov er der et særligtproblem i relation til børneprodukter, fordi børn har et lavere behov forenergi, fedt og sukker.
GDA-procenterne bliver generelt små og usunde produkterser derfor sundere ud end de reelt erSmå portionsstørrelser gør som nævnt GDA-procenterne små, men selv hvisder fastsættes mere realistiske portionsstørrelser, vil de fleste GDA-procentervære relativt små, fordi indholdet sættes om mod en hel dags indtag. Dettebetyder, at høje indhold af fedt og sukker ser mere tilforladelige ud, ogprodukterne ser mere sunde ud, end de reelt er.
Der er i særlig grad vildledning på produkter med tilsatsukkerGDA ligestiller naturligt sukker fra fx frugt og mælk med tilsat sukker ogopererer således med et dagligt referenceindtag for totalsukker, sominkluderer både naturligt og tilsat sukker.Der eksisterer imidlertid ikkeofficielle anbefalinger for totalsukker, men derimod kun for tilsat sukker,hvorde Nordiske Næringsstofanbefalinger anbefaler et maksimalt indtag af tilsatsukker på 10% af energien. Man har valgt ikke at lave anbefalinger fortotalsukker, fordi man ikke ønsker at give restriktioner på indtaget af frugt,magre mælkeprodukter mv., da dette er produkter forbrugerne bør spisemere af. Det er korrekt, at næringsdeklarationen også angiver totalsukker,altså ikke skelner mellem det naturlige og det tilsatte, men den heltafgørende forskel mellem GDA og næringsdeklarationen i relation til detteer, at GDA udregner procentn af det vejledende daglige indtag – etvejledende dagligt indtag som altså ikke er i overensstemmelse med deNordiske Næringsstofanbefalinger. Den praktiske betydning af dette er, atGDA-procenterne for sukker på produkter med tilsat sukker kun bliver halvtså store, som hvis de blev sat op mod anbefalingerne for tilsat sukker.
50
GDA-procenterne vil aldrig ende på et realistisk niveauNår problemet med for små portionsstørrelser kombineres medsukkerproblematikken, viser det sig, at der er meget store usikkerheder på deprocenter, der vises på pakken. Regnestykkerne nedenfor viser, at de reelleGDA-procenterne viser sig at være så høje, at man kan tvivle på, at de vilvære attraktive for industrien at benytte, hvis det nogensinde skulle lykkesEU-landene at blive enige om nogenlunde ernæringsmæssige acceptableportionsstørrelser og referenceindtag.Forbrugerrådet ønskerikkeen GDA-mærkning for sukker baseret på tilsatsukker alene, da dette ville give problemer i forhodl til mærkning af fx juice
og tørret frugt. Nedenstående regnestykker er udelukkende opstillet for atillustrere den store usikkerhed.Eksempel 1: En halv liter sodavandPå en halv liter sodavand er portionsstørrelsen angivet til 250 ml, selvommange vil drikke hele flasken på en gang (=2 portioner). Hvis et barn på 6-9år drikker en halv liter cola (10,6 g sukker/100 ml), kan den reelle GDA forsukker se således ud:Industriensgennemsnitsperson90 gram/dagBarn 6-9 årMax 45 gram/dag iflgNordiskeNæringsstofanbefalinger59 %
Vejledende dagligtindtagGDA vedportionsstørrelse 250ml (industriensstandard)GDA vedportionsstørrelse 500ml (hele flasken)
29% (som angivet påflasken)
59 %
118%
Den reelle sukker-GDA for et barn, der drikker en halv liter cola (118%), ersåledesfire gangeså stor som de 29 %, der står på flasken og har dermed etsukkerindhold, der ligger et godt stykke over, hvad barnet maksimalt må fåpå en hel dag.Eksempel 2: Morgenmadsprodukt med 36% sukkerPå mange morgenmadsprodukter er portionsstørrelsen angivet til at være 30g. I realiteten spiser de fleste betydelig mere end dette. Det tidligereErnæringsrådet foretog i 2004 en undersøgelse af morgenmadsportionerblandt30syvendeklassesskolebørnogfandt,at4gennemsnitsportionsstørrelsen var 72 gram , hvilket tyder på, at størreportionsstørrelser er mere realistiske. Nedenfor er vist de reelle sukker-GDA’er for børn, der spiser morgenmadsprodukter med 36% sukker:
51
4
ikke videnskabeligt publiceret, men refereret i Nyhedsbrev no. 4, 2004,http://www.meraadet.dk/gfx/uploads/nyheder/nyhed_no4_2004.pdf
Vejledendedagligt indtag
Industriensgennemsnitsperson90 gram/dag
Barn 6-9 årMax 45 gram/dagiflg. de NordiskeNæringsstofanbefalinger24%
Barn 10-13 årMax 55 gram/dagiflg. de NordiskeNæringsstofanbefalinger20%
GDAvedportionsstørrelse30 g (industriensstandard)GDAvedportionsstørrelse50 gGDAvedportionsstørrelse60 gGDAvedportionsstørrelse70 g
12% (som detvil stå påpakken)20%24%28%
40%48%56%
33%39%46%
Resultaterne viser, at sukkerindholdet i en morgenmadsportion kommer tilat udgøre op imod halvdelen af det maksimale anbefalede dagligesukkerindtag for børn ved mere realistiske portionsstørrelser, selvom derkun vil være skrevet en sukker-GDA på 12 % på pakken.
52
Oversigt over Forbrugerrådets anmeldelser afprodukterProduktKellogg'sCocoPops
Hvad klager vi over?GDA-procenten på 10% for sukkerrelaterer til en referenceværdi fortotalsukker på trods af, atproduktets sukkerindhold næstenudelukkende stammer fra tilsatsukker. Dermed er værdien for lavog ikke i overensstemmelse medanbefalingerne for tilsat sukkerPortionsstørrelsen på 30 g er forlille og ikke realistiskGDA-mærkningen er udregnetmed udgangspunkt i en voksenkvindes daglige behov på trods af,at produktet i detssammensætning, mærkning ogmarkedsføring direkte henvendersig til børnGDA-procenten på 29% for sukkerrelaterer til en referenceværdi fortotalsukker på trods af, atproduktets sukkerindholdudelukkende stammer fra tilsatsukker. Dermed er værdien for lavog ikke i overensstemmelse medanbefalingerne for tilsat sukkerPortionsstørrelsen på 250 ml,svarende til halvdelen af flasken,er for lille og ikke realistisk, idetforbrugeren ofte vil drikke heleflasken. Dermed er GDA-procenterne kun halvt så store,som de burde være.Portionsstørrelsen på 25 gram erfor lille og ikke realistisk.En portionsstørrelse på 25 grambetyder, at der er fire portioner i100 g posen, og Forbrugerrådetmener ikke, at denneportionsstørrelse afspejler, hvadforbrugeren reelt indtager afproduktet ad gangen.
StatusAnmeldt til FødevareregionØst den 28. april 2008Fødevareregion harikkegivetmedhold i for lilleportionsstørrelse og mener, atde øvrige klagepunkter kanafhjælpes ved mereinformation. Dvs. reelt ingenændring af GDA’enAfgørelsen anket tilSekretariatet for Fødevare- ogVeterinærklager den 9.oktober 2008
Coca-Cola500 ml
Anmeldt til FødevareregionSyd den 28. april 2008Fødevareregion har ikke givetmedhold i for lilleportionsstørrelse og mener, atdet andet klagepunkt kanafhjælpes ved mereinformation. Dvs. reelt ingenændring af GDA’enAfgørelsen anket tilSekretariatet for Fødevare- ogVeterinærklager den 9.oktober 2008
KiMsSnackChips -Supersprødemed krydderi100 gram
Anmeldt til FødevareregionSyd den 3. december 2008Forbrugerrådet har ikke fåetmedhold i klagenAfgørelsen anket tilSekretariatet for Fødevare- ogVeterinærklager den 8. april2009
53
DaloonShooVan Forårsruller
Portionsstørrelsen på én forårsrulleer for lille realistisk.En portionsstørrelse på énforårsrulle betyder, at der er otteportioner i posen, og dette afspejlerikke, hvad forbrugeren reeltindtager af produktet ad gangen. Iopskriften bag på posen anvendesder to forårsruller pr. person
Anmeldt til FødevareregionSyd den 3. december 2008Forbrugerrådet har ikke fåetmedhold i klagenAfgørelsen anket tilSekretariatet for Fødevare- ogVeterinærklager den 8. april2009
KnorrOrganicMix
GDA-mærkningen på fire varianteraf Knorr Organic Mix ervildledende, idet de angivneGDA’er ikke er forståelige forforbrugerne. Det drejer sig omSpaghetti Bolognese, MakaroniOvnret, Champignongryde ogGrøntsagsgratin.Portionsstørrelsen på 25 gram erfor lille og ikke realistisk.En portionsstørrelse på 25 grambetyder, at der er 1,8 portioner i 45g pladen, og dette afspejler ikke,hvad forbrugeren reelt indtager afproduktet ad gangen.Portionsstørrelsen på 28 gram erfor lille og ikke realistisk.En portionsstørrelse på 28 grambetyder, at der er 3 portioner i 85 gpladen, og dette afspejler ikke,hvad forbrugeren reelt indtager afproduktet ad gangen. Særligt ikke,når samme chokolade også sælgesi en 40 grams pakke, hvorportionsstørrelsen er 40 gramPortionsstørrelsen på 30 gram erfor lille og ikke realistisk.En portionsstørrelse på 30 grambetyder, at der er to portioner i 60 gposen, og dette afspejler ikke, hvadforbrugeren reelt indtager afproduktet ad gangen. Produktetappellerer sig ved sit navn og viasit navn, sin markedsføring ogmærkning til at blive spist af énperson på én gang
Anmeldt til FødevareregionSyd den 3. december 2008
TomsGuld Barre45 g
NestléWhiteCrunch85 g plade
Anmeldt til FødevareregionØst den 2. januar 2009Forbrugerrådet har ikke fåetmedhold i klagenAfgørelsen anket tilSekretariatet for Fødevare- ogVeterinærklager den 8. april2009Anmeldt til FødevareregionØst den 2. januar 2009Forbrugerrådet har ikke fåetmedhold i klagenAfgørelsen anket tilSekretariatet for Fødevare- ogVeterinærklager den 8. april2009Anmeldt til FødevareregionSyd den 2. januar 2009Forbrugerrådet har ikke fåetmedhold i klagenAfgørelsen anket tilSekretariatet for Fødevare- ogVeterinærklager den 8. april2009
KiMsGO Nødder& Frugt 60 gpose
54
Få mere information på:http://www.forbrugerraadet.dk/tema/gda-oversigtssiden/http://stopgda.eu/
Oplæg 9: DI FødevarerVed Ole Linnet Juul, BranchedirektørResuméGDA er et europæisk fødevaremærke, der kan komme på alle fødevarer. Deter et frivilligt supplement til den traditionelle næringsdeklaration, og detindgår som en mulighed i EU Kommissionens forordningsforslag omfødevaremærkning.GDA giver forbrugeren et hurtigt overblik over varens indhold af energi,sukker, fedt, mættet fedt, og salt i indkøbssituationen. GDA relaterer sig til,hvad det anbefales, at man i gennemsnit bør indtage pr. dag. Dermed gøresindholdet af næringsstoffer vedkommende for forbrugeren. GDA indeholderet læringselement for forbrugeren, fordi GDA informerer forbrugeren om enpassende portionsstørrelse af en given fødevare.DI Fødevarer anbefaler, at GDA mærkningen forbliver i forordningsforslagetsom et frivilligt supplement til 100 g næringsdeklarationen, såmyndighederne, bistået af EFSA, får indflydelse på udformningen af GDA.
Hvad er GDAGDA tager udgangspunkt i den traditionelle næringsdeklaration pr. 100gram og gør det tydeligt for forbrugeren, hvor meget sukker, fedt og salt engiven portion indeholder. GDA mærket viser altså de samme næringsstoffersom næringsdeklarationen på bagsiden. Forskellen er, at forbrugeren medGDA mærket kan relatere oplysningerne til, hvad man i gennemsnit skalindtage pr. dag.
55
Det er frivilligt at bruge GDA på fødevarerne. Det er den europæiskefødevareindustri, der står bag mærket og som har udformet rammerne formærket, der findes i hele EU. GDA referenceværdierne for, hvor meget detanbefales, at man spiser på en dag, er baseret på anbefalingerne iKommissionens Eurodiet projekt. EFSA har netop i deres videnskabeligevurdering af 13. marts konkluderet, at alle GDA referenceværdier er ioverensstemmelse med officielle anbefalinger for kostsammensætning medhenblik på at undgå et overindtag af energi, sukker, fedt, mættet fedt og salt.GDA giver forbrugeren mulighed for at foretage et oplyst valg iindkøbssituationen. Samtidig indeholder GDA et læringselement, idetforbrugeren gøres opmærksom på, hvor stor en portion, det er passende atspise.DI Fødevarer går ind for GDA
EFSA har, i forbindelse med udarbejdelse af næringsprofiler for fødevarer iEU, identificeret sukker, mættet fedt og salt som de parametre, der har størstbetydning for vores sundhed. GDA er en næringsdeklaration, der overforforbrugeren sætter fokus på indholdet af netop disse næringsstoffer ifødevarerne. Dette er én af baggrundene for, at DI Fødevarer går ind for GDA.Vi mener, at GDA giver forbrugeren de faktuelle oplysninger, som gør, atforbrugeren kan relatere oplysningerne på emballagen til, hvad man børindtage pr. dag.Samtidig vil GDA understøtte en produktudvikling i retning af mindre fedt,salt og sukker i fødevarerne, idet det med GDA bliver tydeligt, hvor stor endel af en voksens daglige behov, der bliver dækket af produktetsnæringsindhold. Dette svarer til WHOs anbefalinger i deres globale strategifor diæt, fysisk aktivitet og sundhed fra 2004, hvoraf det fremgår, atfødevareindustrien bør produktudvikle og reducere mættet fedt, sukker ogsalt i produkterne.Hvornår har et fødevaremærke succesDer findes forskellige typer af fødevaremærkninger, som har et forskelligtsigte. DI Fødevarer mener, at tre kriterier skal være opfyldt for, at etfødevaremærke virker; 1) at mærket findes på produktet, 2) at forbrugerneforstår at bruge mærket og 3) at mærket påvirker forbrugernes valg affødevarer. Nedenfor vil det fremgå, at GDA mærket opfylder de første tokriterier. F.s.v.a. det tredje kriterium indikerer visse undersøgelser, at GDAmærkningen kan have en positiv virkning på forbrugernes valg, se nedenfor.Kriterium nr. 1 om at GDA findes på produktetDen 30. april 2009 offentliggjorde det videnskabelige forskningskonsortiumFLABEL5 deres undersøgelse af fødevaremærkers anvendelse i EU. FLABEL harindenfor 5 udvalgte produktkategorier6 undersøgt mere end 35.000produkter i EU og Tyrkiet.Undersøgelsen viser, at GDA findes foran på emballagen på i gennemsnit 25% af fødevarerne i EU. Mærket findes altså på et ud af fire produkter i EU,hvorfor det kan konstateres, at mærket findes på produktet. Det førstekriterium for, at mærket virker, er altså opfyldt.I Storbritannien, hvor GDA har været anvendt i ca. 10 år, bærer 63 % afprodukterne GDA mærket og i Danmark, hvor GDA har været anvendt i ca. 2år, bærer lidt over 20 % af de undersøgte produkter GDA mærket. Tilsammenligning bærer 11 % af produkterne i Sverige Nøglehullet, efter dethar været anvendt i ca. 10 år, og tallet for Nøglehullet i Danmark er langtlavere. Dog er svenskernes kendskab til Nøglehullet meget høj (95 %).56
GDA
Nøglehul
GDA
GD
Tabellen viser, at GDAifølge FLABELs undersøgelseanvendes på forsiden af 63% af fødevarerne i UK, hvorGDA har virket i ca. 10 år.Til sammenligninganvendes Nøglehullet påforsiden på ca. 11 % affødevarerne i Sverige, hvorNøglehullet også har virketi ca. 10 år.GDA findes på 25 % afprodukterne i EU og på 20 %af produkterne i Danmark.
Food Labelling to Advance Better Education for Life (et flerårigt EU forskningsprojekt, derstrækker sig fra 2008-2011)6Morgenmadsprodukter, læskedrikke, færdigretter, yoghurt og kiks.5
Kriterium nr. 2 om, at forbrugeren forstår at bruge GDADer er foretaget en lang række undersøgelser af GDA og forbrugernesforståelse og anvendelse af GDA, blandt andre kan nævnes en stor europæiskundersøgelse foretaget af EUFIC7 og den danske undersøgelse foretaget afYouGovZapera for DI Fødevarer i marts 2009.EUFIC har i november 2008 sammen med professor Klaus G. Grunert fraMAPP i Århus offentliggjort resultaterne af en stor tværgående undersøgelseblandt 17.3008 forbrugere i Sverige, Tyskland, Frankrig, Polen, Ungarn og UKom forbrugernes brug og forståelse af fødevaremærker. Undersøgelsen viser,at flertallet af forbrugerne kan bruge GDA mærkningen korrekt, dels til atforstå hvilken information der er indeholdt i GDA og dels til at finde detsundeste produkt af to inden for samme varegruppe.Den danske YouGovZapera undersøgelse viser, at 86 % af 1047 forbrugerekan bruge GDA til at vælge den fødevare, der er bedst for dem i den givnesituation. Undersøgelsen er sammenlignelig med EUFICs og ÅrhusUniversitets undersøgelse.Det kan altså konstateres, at forbrugerne kan forstå GDA og vælge det bedsteprodukt for dem, dermed er det andet kriterium opfyldt.Kriterium nr. 3 om, at GDA påvirker forbrugernes valg af fødevarerDer mangler endnu fyldestgørende videnskabelige undersøgelser om,hvorvidt et eller flere af fødevaremærkerne reelt har indflydelse påforbrugerens valg. DI Fødevarer mener dog, at EUFIC og YouGov Zaparaundersøgelser tyder på, at GDA har indflydelse på forbrugerens valg. Detteindikerer den engelske supermarkedskæde TESCOs undersøgelse fra 2005også. TESCOs undersøgelse viser, at GDA mærkningen på sandwich rentfaktisk flyttede forbrugernes indkøb over til de mere sunde sandwich, idetsalget af usunde standard sandwich med GDA mærkning blev reduceret medover 30 %, hvorimod salget af sundere alternativer med GDA mærkning stegmellem 50-100 %.GDA og sukkerI GDA mærkningen kan man se det totale sukkerindhold. Det totalesukkerindhold omfatter både indholdet af det tilsatte sukker og det naturligesukker. Det er to væsentlige årsager til, at GDA bygger på det totalesukkerindhold.1.Det er, ifølge reglerne om angivelse af næringsdeklarationen pr. 100g, kun det totale sukkerindhold, som må angives på emballagen.Næringsdeklarationen per 100 g skal som hovedregel angiveindholdet af kulhydrat, hvilket omfatter indholdet af totalt sukker,stivelse og fiber.Det er det samlede indhold af de simple sukkerstoffer, som harbetydning for forbrugeren. Der er ernæringsmæssigt ikke forskel påsukker for kroppen, uanset om det er tilsat eller naturligt ifødevaren.
2.
57
DI Fødevarer mener, at forbrugeren bliver bedst stillet ved at få enfornemmelse af de mange kilder til sukker, der er i de dagligdags fødevarer, istedet for at forsøge at skjule, at der er sukker i både frugt, brød, mælk ogmorgenmadsprodukter. DI Fødevarer finder ikke, at det er hensigtsmæssigtat give forbrugerne en meget ensidig information om sukker, som giver enopfattelse af, at forbrugeren fuldstændigt skal og kan undgå sukker. Det erden almindelige ernæringsoplysning, der skal klæde forbrugeren på til atvide, at man ikke skal slukke tørsten i sukkersødede drikke, mælk eller juice,men derimod fortrinsvis skal slukke tørsten i vand. EFSA har i sin vurdering
7
The European Food Information Council. En non-profit organisation, der udfører om bl.a.mærkning af fødevarer.811600 interviews og 5700 spørgeskemaer
af 13. marts 2009 diskuteret GDA sukkerreferenceværdierne og harkonkluderet, at den fastsatte referenceværdi for total sukker er i orden.GDA og portionerGDA har været kritiseret for, at portionsstørrelserne kan være vanskelige atforstå. Vi lytter til kritikken og arbejder på at forbedre portionerne bl.a. vedat ændre selve portionsstørrelserne og ved at visualisere den som f.eks. enskefuld eller en kopfuld. Vi vil gerne samarbejde med myndighederne og deter positivt, at det fremgår af forhandlingerne om forordningsforslaget tilmærkning af fødevarer9, at portionerne og referenceværdierne skalfastsættes af myndighederne.I forbindelse med vildledningsdrøftelsen er det vigtigt at understrege, at det iDanmark er Fødevareregionerne, der foretager vurderingen af om en givenmarkedsføringervildledende.Detskalherfremhæves,atportionsstørrelserne i alle de GDA sager, der er afgjort i Fødevareregionerne,er vurderet at være ikke-vildledende. Det må derfor konstateres, at devurderede portionsstørrelser ikke er vildledende.
GDA og den kvindelige referencepersonDet har været fremført, at GDA kun forholder sig til, hvad en kvindeligperson skal indtage på en dag. Faktum er, at en kvinde skal indtage ca. 2000kcal pr. dag og at dette betragtes som en gennemsnitsværdi for, hvad børn,kvinder og mænd skal indtage pr. dag. EFSA har i sin videnskabeligevurdering af 13. marts 2009 udtalt, at 2000 kcal er i overensstemmelse medde generelle kostanbefalinger med henblik på at undgå et overindtag afenergi.Ved at tage udgangspunkt i en gennemsnitsforbruger i mærkningen kanforbrugeren sammenligne forskellige produkter.Tabellenillustrerer,atbørn i 4-6 årsalderen har brugfor ca. 1650 kcal,kvinder ca. 2000kcal og mændca. 2500 kcal pr.dag.58
Nøglehullet og GDANøglehullet er et ernæringsmærke, der kan komme på er række udvalgteproduktgrupper, der opfylder visse ernæringsmæssige kriterier, der er fastsataf myndighederne. Nøglehullet er ikke defineret for alle produktkategorier.For eksempel er dressinger, marmelader, lightprodukter, sukkerfri produkterog en række nydelsesmidler som slik, sodavand og is udelukket for at fåNøglehullet. Indenfor mejerikategorien vil Nøglehullet eksempelvis kunneses på mejeriprodukter som minimælk, skummet mælk, hytteost, kvark ogA38. På pålægsprodukter vil Nøglehullet alene komme på helt magrevarianter som f.eks. kalkunfilet og kyllingefilet. Derimod vil Nøglehulletkunne komme på næste alle rugbrød.
9
KOM (2008)40 om fødevareinformation til forbrugerne
De Grønne SlagtereLeverpostej
Kalkunspegepølse
Sønderjyskspegepølse
Næringsindhold pr. 100 g.Energi 570 kJ (140 kcal)Protein 8,5 gKulhydrat 12 gFedt 6 gKan ikke få Nøglehulletda produktet ikkeindeholder min 50 % kødeller lever.
Næringsindhold pr. 100 g.Energi 680 kJ / 150 kcalProtein 23 gKulhydrat 0-1 gFedt 6 g
Næringsindhold pr.100 g.Energi 1910 kJ / 460kcalProtein 20 gKulhydrat 0-1 gFedt 42 gKan ikke fåNøglehullet pga. forhøjt fedtindhold.
DI Fødevarer vurderer:at hovedparten af de fødevarer, som forbrugerne indkøber, ikke vil kunnemærkes med et Nøglehulat det vil være vanskeligt at spise varieret og smagsmæssigt spændende vedalene at handle efter Nøglehullet.at Nøglehullet en meget generel mærkning, som ikke giver forbrugerenmulighed for at træffe et valg ud fra en individuel vurdering af egne behov.GDA kan komme på alle produkter, også dem, der ikke kan opfyldekriterierne for at få Nøglehullet. På den måde kan forbrugeren træffe etoplyst valg uanset, hvilke produkter forbrugeren vælger at indkøbe.
Andre fødevaremærkerDer findes andre fødevaremærker end GDA og Nøglehullet. Et af dem erTrafiklyset, hvor fødevarerne kan mærkes med et rødt, et gult eller et grøntmærke afhængig af om produktet indeholder en højere eller en lavere andelaf givne næringsstoffer. Trafiklysmærkningen er et subjektivt mærke somtilskynder henholdsvis advarer forbrugeren omkring indtaget af en fødevare.Trafiklysmærket forenkler næringsbudskabet i overdreven grad og lider afsamme mangel som nøglehullet, idet mærket ikke giver forbrugerenmulighed for at træffe et valg ud fra egne behov.
59
AfslutningDI Fødevarer finder, at GDA er et forbrugeroplysende supplement til deneksisterende fødevaremærkning, som fungerer godt sammen mednæringsdeklarationen pr. 100 g/ml og sammen med Nøglehullet. DIFødevarer er af den opfattelse, at ingen ernæringsmærkning kan stå alene.Det er vigtigt at støtte fødevaremærkninger med forbrugeroplysning omtolkningen af mærkningen og generel oplysning om gode kostvaner. Detoverordnede formål med fødevaremærkning er at give forbrugerneinformation om fødevarernes ernæringsmæssige kvalitet, så de kan træffe etvalg. I DI Fødevarer ønsker vi at oplyse forbrugerne om fødevarernes indholdaf de mest kritiske næringsstoffer, så forbrugeren har et grundlag for selv attræffe et valg. Vi har tillid til, at forbrugerne kan træffe et valg.
DI Fødevarer anbefaler, at GDA mærkningen forbliver inde iforordningsforslaget, idet der hermed gives mulighed for, at myndighedernefår indflydelse på mærkets udformning.
60
En sammenligning af næringsdeklarationen pr. 100 g, GDA og NøglehulletNæringsdeklaration pr. 100 gGDA, ”Vejledende dagligtindtag”Nøglehullet
Hvordanvillemærkningense ud på etmorgenmads-produkt?
N æ rin g s in dh o ld p r. 100g :
Ke llo g g 's S pe cia l K
En e rg i
P ro t e in
Ku lh y dra t
her af sukk er ar t erF e dt
her af mæt t ede fedt syr erKo s tfibre
N a triu m
1468,0346,010,072,013,02,00,510,00,5
kJkcalggggggg
Udbredelse
Frivillig fælles europæisk ordningreguleret af lovgivning
Frivillig fælles europæiskordning
Frivillig nordisk ordningreguleret af lovgivning
Anvendelse
Omfatter alle føde- og drikkevarer
Omfatter alle føde- ogdrikkevarer
Omfatter kun basis-fødevarer inkl. mælk ogjuice, men ikke f.eks.drikkevarer, nydelsesmidlerog dressingerGiver ikke faktuelinformation omnæringsindholdBaseret på varierendeoffentligt fastlagte kriterierfor forskelligefødevarekategorier.Mærket giver en simpelinformation om det sundevalg
Faktuelinformation
Viser indholdet af energi, fedt,protein, kulhydrat, totalt sukker,fedt, mættede fedtsyrer, kostfibre ognatriumBaseret på 100 g eller 100 ml affødevaren
Viser indholdet af energi, fedt,totalt sukker, fedt, mættedefedtsyrer og saltBaseret på anbefaletportionsstørrelse og reference tildagligt anbefalet indtag
Tilgængelighed
4 ud af 5 danske forbrugere harsvært ved at forstå informationen(Undersøgelse foretaget afForbrugerrådet)Der er ingen vejledning tilforbrugeren
Mellem 65-85 % af forbrugerekan forstå informationen(EUFIC undersøgelse)
VejledningForbrugeren vejledes om enpassende portionsstørrelse, ognæringsindholdet i forhold til engennemsnitlig daglig kostForbrugeren skal selv vurderefødevarens næringsværdi ud frade oplyste værdierNæringsstofindhold per portionkan sammenlignes nemtmellem fødevarer og på tværs afvaregrupperSkelner ikke mellem tilsat ognaturligt sukkerForbrugeren vejledes omsundhedsværdien på etudvalg af produkter
61
Involvering
Forbrugeren skal selv vurderefødevarens næringsværdi ud fra deoplyste værdierNæringsstofindhold per 100 g kansammenlignes nemt mellemfødevarer og på tværs af varegrupperSkelner ikke mellem tilsat ognaturligt sukker
Forbrugeren gives enernæringsfaglig vurderingpå et udvalg af produkterKan ikke direkte anvendestil at sammenlignefødevarerne mellemkategorierSkelner mellem tilsat ognaturligt sukker
Sammenligningmellem fødevarer
Sukker
Differentiering
Ikke relevant at differentieredeklarationen til f.eks. børn og ældre
Mulighed for særskiltdeklaration for f.eks. børn ogældre
Ikke særskilt deklaration forf.eks. børn og ældre
Oplæg 10: StopGDAVed Susanne Tøttenborg, Kræftens BekæmpelseGDA Nej Tak!GDA repræsenterer drømmen om en simpel fødevaremærkning, som giverforbrugerne et hurtigt overblik over den enkelte fødevare i relation til heledagens kost, menGDA har alvorlige indbyggede fejl, og de kan ikke repareresGDA er designet ud fra præmissen, at ikke findes usunde fødevarer; at dethandler om en balanceret kost. Det er forkert. Der findes sunde og usundefødevarer. Det skjuler GDA.GDA vildleder forbrugerne og støtter ikke forbrugeren i at vælge sundefødevarer.Vores anbefaling til EU’s forslag til forordningen for fødevareinformation erderfor:
GDA fjernes fra forordningen, både som obligatorisk og frivilligernæringsmærkningI stedet ønskesObligatorisk næringsdeklaration baseret på INDHOLD pr. 100 g/100 ml. – påbagsiden af emballagen10Letforståeligt, fælles ernæringsmærke med fortolkende elementer – påforsiden af emballagen.Valg af fælles mærke sker efter vurdering af eksisterendemærkningsordninger inden for to år med henblik på indførsel af det fællesmærke inden for fire år efter forordningens ikrafttræden.62
Det følgende er en kort gennemgang af de væsentligste problemer ved GDA
GDA modarbejder officielle kostrådGDA-mærkningen er designet således, at de sunde fødevarer falder dårligtud, og at mærkningen ofte modarbejder officielle kostanbefalinger- ogkampagner, fxet æble indeholder ifølge GDA 25 % af det daglige sukkerindtag, hvilketmodarbejder 6 om dagen-kampagnen.en sodavand indeholder angiveligt 5 % af det daglige kaloriebehov, hvilketmodarbejder Max ½ liter sodavand om ugen-kampagnen.10
••••
Det fælles mærke skal som minimumVære letforståeligt (begrænset krav til sprog og ernæringsviden)Skelne sundt fra usundtUnderstøtte officielle kostanbefalingerUnderliggende kriterier skal være baseret på INDHOLD pr. 100 gram/ml eller kcal(ikke portioner)
GDA kan dermed underminere års oplysningsarbejde om sunde kostvaner.
GDA skelner ikke mellem (u)sundtGDA fokuserer på fedt, sukker og salt – og fiber, men ikke på de mangelivsvigtige næringsstoffer, som findes i frugt, grønt, fisk, mælk, kød ogfuldkorn.Konsekvensen er bl.a., at light sodavand ser sundere ud end et glasminimælk, at sukkersødet sodavand ser lige så sund ud som et glasappelsinjuice, eller at et stykke laks ser mere usundt ud end en forårsrulle.
100%appelsinjuicetomme kalorierIndustrien hævder, at folk kender forskel på mælk og sodavand, men eternæringsmærke skal som minimum skelne mellem sundt og usundt. Detgør den nuværende 100 g/ml. næringsdeklaration heller ikke. Derfor skal vihave et fortolkende mærke, så forbrugernes hurtigt kan afkode, om etprodukt hører til i den sundere eller usundere del af skalaen.
Små portionerGDA-% udregnes på grundlag af portioner. Industrien harvalgt at bruge meget små portioner. Det giverlavt indhold af kalorier, sukker, fedt og saltlille andel af dagligt indtag- altså får usundt til at se sundere udHele pakken25 g25 g
63
Hele pakken indeholder 75 % af det daglige fedtindtag, men når en portionchips sættes til 25 g (se hånden), ser fedtindholdet meget harmløst ud.Samme fremgangsmåde benyttes for slik, sodavand, kager og andre usundefødevarer. Fx er ½ liter sodavand to portioner og en lille Guldbarre til 1.8portion, selvom forbrugerne typisk drikker/spiser det hele.
Standardportioner findes ikkeIndustriens små portioner er et alvorligt problem. Det er stort set alle enigeom. Mange foreslår, at EU fastsætter standardportioner. Men det eruforsvarligt at sende portionerne til løsning i EU. For endnu har ingen -hverken Fødevareministeren, hendes embedsapparat eller forskere ogernæringseksperter – kunnet antyde et løsningsforslag på problemet.Det er ikke mærkeligt, for det er nemlig umuligt at fastsætte ensartedeeuropæiske standard-portioner. En portion afhænger nemlig af den enkeltesalder, køn, fysiske aktivitetsniveau, sult, og ikke mindst spisekulturen, somer forskellig inden for EU.Og skulle det mod forventning lykkes at fastsætte ernæringsmæssigtforsvarlige portionsstørrelser, er det usandsynligt, at fødevareindustrienønsker at forsætte brugen af GDA, hvis fx sukkeret i en sodavand er over 100% eller fedtet i chips er 75 % af det daglige indtag.
De små tals magiEn portion af disse produkter –med højt indhold af fedt, sukkereller salt – udgør ifølgemærkningen mindre end 10 % afdet daglige kalorieindtag. Detlyder lavt, men er faktisk højt.Hvordan det?Det skyldes dels små portioner.Men selv med mere realistiskeportioner, ville tallene være lave.Man spiser nemlig hver dag typisk 20-30 forskellige fødevarer, som igennemsnit kun må bidrage med 3-5 % af dagens kalorier. Det lyderharmløst. For når man dividerer et lille tal (en portion af en enkelt fødevare)med 2.000 kalorier (hele dagskosten), så giver det små tal - og selv produktermed meget sukker og fedt kommer til at se sunde ud.
64
GDA bidrager til børnefedmeGDA er altid baseret på 2.000 kalorier,svarende til energiforbruget for en 40-årig kvinde, der er moderat fysisk aktiv.Det gælder også børneprodukter, selvomde – i modsætning til hvad mange tror -skal have færre kalorier end voksne.
Et bæger Danonino udgør ifølge mærkningen 5 % af det dagligekalorieindtag, men for et to-årigt barn er det 10 %, altså 100 % forkert.
SukkerreferencenDer er naturligt sukker i mange sunde fødevarer, fx mælk og frugt, men defølges altid af andre vigtige næringsstoffer. Men i modsætning til NordiskeNæringsstofanbefalinger og WHO skelner fødevareindustrien ikke mellemtilsat sukker (tomme kalorier) og naturligt sukker. Det får sukkerindholdet tilat se lavere ud.GDA’en på denne pakke morgenmad siger 13 % - baseret på tilsat + naturligtsukker (= totalsukker). Men det korrekte tal er24 %,hvis det beregnes påtilsat sukker.
GDA’en for et æble ser således ud
Fødevareindustriens beslutning om at arbejde med11totalsukker får altså morgenmad med meget sukker til at se sundere udend et æble. Fødevareindustrien hævder, at en kalorie er en kalorie, uansethvorfra den stammer. Teknisk set har de ret, men ikke når det gælder om atforebygge overvægt. Så er det vigtigt at undgå tomme kalorier.EFSA har - på baggrund af beregninger af den samlede kost påpopulationsniveau – udtalt, at man kan bruge en reference for totalsukker.Det er teknisk set korrekt, men den dur ikke som beregningsgrundlag ogmærkning af føde- og drikkevarer med meget tilsat sukker. USA har i øvrigtopgivet at fastsætte en sukkerreference.
65
11
WHO og Nordiske Næringsstofanbefalinger har fastsat en anbefaling for tilsat sukker på max.50 gram, mens industrien har fastsat en reference for totalsukker (= tilsat + naturligt sukker) på90 gram.
Lidt – meget – alt for meget
En 9-årig dreng køber denne sodavand. Ifølge GDA-mærkningen indeholderden angiveligt 29 % af det daglige sukkerindtag, men hvis drengen drikkerhele flasken – og det gør mange - er tallet 58 %. Korrigerer man samtidig forsukkerreferencen og en 9-årig drengs energibehov, udgør sukkeret 118 % afhele dagens sukkerindtag.Beregningerne for mange andre fødevarer vil også være forbundet med storusikkerhed – og tilsvarende vildledning af forbrugerne.
På vegne af
66
Oplæg 11: FDB og COOPVed Ida Husby, SundhedschefFor Coop og FDB er det vigtigt, at ernæringsmærker og næringsdeklaration affødevarer er troværdige, forståelige og relevante for vores kunder. Det skalvære let at vælge det sunde til og det usunde fra, ligesom det skal være nemtfor allergikere og andre med særlige sundhedsproblemer at købe ind.Allerede tilbage i 1970 satte FDB som de første i Danmarknæringsdeklaration på egne varer, og i 1990-erne deltog vi i arbejde med atudvikle S-mærket. I dag har vi valgt at arbejde på at indføreNøglehulsmærket som et fælles nordisk mærke. Indtil nu er ca. 200 af voresegne varemærker mærket med Nøglehullet.
Relevant og forståeligtMærkning af fødevarer er et blandt mange virkemidler til at give kunderneet gennemskueligt og dokumenteret grundlag for at kunne vælge, når derkøbes ind. Ernæringsmærkning i sig selv kan bidrage til at etablere sunderekostvaner. Det vurderes, at ernæringsmærkning kan påvirke købsadfærd, dadet påvirker bedømmelse og opfattelse af produktet. Men evidensen er ikkestærk1,2. Mærkning bliver oftest anvendt af forbrugere med særlig interessefor sundhed og ernæring, af højere uddannede forbrugere, kvinder samt afforbrugere på en særlig kost. Nogle forbrugere bruger klart information fraernæringsmærkning, mens andre bliver forvirrede af mærker3.Coop og FDB ønsker med næringsdeklaration og ernæringsmærkning at givevores kunder mulighed for at kunne vurdere indholdet af varerne og give etbidrag til at vælge sundt. Vores kriterier for mærkning er, at mærkning skalvære relevant og letforståeligt. Derudover er det centralt for os, at mærkningsker med udgangspunkt i klare og fagligt underbyggede kriterier. Vi finderdet vigtigt, at mange kunder kan bruge mærkerne, og at mærkerne oplevestroværdige.Udover næringsdeklaration på egne varer, arbejder vi på at indføre ogudbrede Nøglehulsmærket, ligesom vi med brandet Änglamark søger at gøredet nemmere for forbrugerne at vælge økologisk, miljø- og allergivenligt.Derudover arbejder vi med andre virkemidler for at gøre det sunde valg tildet lette valg.67
NøglehulsmærketDet skal være let at vælge det sunde. Nøglehulsmærket viser, at denpågældende vare overholder en række klare og fagligt underbyggedekriterier for indhold af fedt, sukker, salt og fibre. Det er således et sundt valginden for den enkelte varegruppe.Nøglehulsmærket er en frivillig mærkningsordning, som har været officiel iSverige siden 1989 og snart forventes at blive det i Danmark og Norge. Kunfødevarer, der bidrager til en sund kost kan få et nøglehulsmærke, det vil sigefødevarer, som kan inkluderes i de 8 kostråd og i madpyramiden. Slik, kageog is kan således ikke få et nøglehul. Blandt kravene til nøglehulsmærket erudover kravene til fedt, sukker, salt og fibre, at der må være max. 2 gindustrielt fremstillet transfedtsyre per 100 g olie/fedt, at der ikke må være
sødestoffer og novel foods, og at fødevarer beregnet til børn under 3 år ikkekan få mærket.Coop og FDB har siden 2005 støttet arbejdet med etablering af detfællesnordiske Nøglehulsmærke. Vi finder, at det er et relevant mærke, detunderstøtter de officielle næringsstof- og kostrekommandationer, det byggerpå et fagligt solidt og videnskabeligt grundlag, og det er relevant, idet det eret praktisk redskab for forbrugerne til at leve op til kostrådene. Derudover ernøglehulsmærket klart og forståeligt. Har en fødevare fået nøglehulsmærketlever det op til kravene for et sundere valg inden for den pågældendeproduktgruppe. De svenske erfaringer med Nøglehulsmærket er positive. Ogikke kun i forhold til kunderne, men det har også vist sig, at mærket har haften positiv effekt i forhold til fødevareproducenter, som har udviklet sundereprodukter med det mål at kunne leve op mærkets kriterierEndelig kan det fremhæves, at det et simpelt mærke, som kan forstås afmange, og det supplerer med sin grafiske enkelthed den numeriskenæringsdeklaration.
GDA-mærketCoop og FDB finder ikke, at GDA-mærket, som det er udformet, er et relevantog forståeligt redskab for forbrugerne til at vælge sundt. Det kunne værerelevant at have et mærke, som relaterer sig til portioner eller måltider og tildagligt indtag. Men vi synes ikke, at mærket opfylder de krav til mærkning,som forbrugerne har krav på, og som efter vores vurdering ikke bør indgå iEU-kommissionens forslag om fødevareinformation til forbrugerne som enobligatorisk mærkning.GDA-mærket bygger på portionsstørrelser, men der er store forskelle påportionsstørrelser afhængig af alder, køn, kultur mv. Portionsstørrelserne iGDA tager udgangspunkt i fødevareindustriens egne definitioner afpassende portioner; også selvom nogle portionsstørrelser faktisk er megetstørre. Det er således ikke portionsstørrelser, der bygger på et fagligt solidt ogvidenskabeligt grundlag, f.eks. udviklet på baggrund af kostundersøgelser.Relevansen af portionsstørrelserne vil for mange forbrugere være megetbegrænset.GDA-mærket angiver mængden af sukker, men der anvendes ikke densammedefinitionafsukker,somsesideofficiellenæringsstofsrekommandationer. I GDA indgår både naturligt og tilsatsukker, hvor de officielle næringsstofsrekommandationer kun omfatter tilsatsukker. Der kan således stilles spørgsmål ved, om sukkerdefinitionen i GDAer relevant for forbrugerne. Der kræves således meget ernæringsfaglig videnat kunne skelne mellem GDA og kostrekommandationer.Endelig vil vi påpege problemer med referenceværdien for det anbefalededaglige indtag, som er sat i forhold til en voksen moderat fysisk aktiv kvinde.Dette kan betyde, at det procentuelle bidrag fra f.eks. sukker i den anbefaledekost reelt er væsentlig mindre for børn og andre med mindre energibehov,end det fremstår på et GDA-mærke. Igen kan man spørge, om dennereferenceværdi er relevant for store grupper i befolkningen.De mange svagheder ved fortolkningen af GDA kan betyde, at mange vilhave svært ved at forstå en GDA, ligesom de påpegede uklarheder kan skabetvivl om troværdigheden af ernæringsmærket.
68
Anbefaling til politikereI en tid med nye sundhedsmæssige problemer med f.eks. overvægt og fedmesamt sukkersyge og andre sygdomme, der er forårsaget af usunde kostvaner,må vi anvende de virkemidler, som kan fremme sunde kostvaner. Daernæringsmærkning er et sådant virkemiddel, må det selvfølgelig ogsåtilpasses udfordringerne. Når man tager et virkemiddel i brug, er detvæsentligt, at det er troværdigt, relevant og forståeligt. Vi vil såledesopfordre politikerne til at sikre, at ernæringsmærkning:bygger på et troværdigt og solidt fagligt grundlag, som der ikke kan stillesspørgsmålstegn vedbakker op om ernærings- og sundhedspolitikker samt officielle anbefalingerer relevant og forståelig for store dele af befolkningen og måske især degrupper i befolkningen, som har de største sundhedsmæssige problemerbygger på både en næringsdeklaration over indhold per 100g/100 ml og etfortolkende simpelt mærke som nøglehullet.Vi har i Danmark en lang tradition for forbrugeroplysning ogforbrugerundervisning. Vi har siden 1970 haft næringsdeklaration påfødevarer, og borgerne kender til kostråd og kostanbefalinger.Nøglehulsmærket (og det tidligere næsten tilsvarende S-mærke) lever op tilat være et relevant og forståeligt ernæringsmærke, og det er baseret på enrække faglige solide og klare kriterier. Der er således mange positiveerfaringer at bygge videre på.
Referencer1. Drichoutis AC, Lazaridis P, Nayga RM. 2006. Consumer’s use of nutritionlabels: a review of research studies and issues. Academy of MarketingScience Review, 9.2. Grunert K & Wills JM 2007. A review of European research on consumerresponse to nutrition information on food labels. Journal of Public Health,15: 385-3993. Cowburn G, Stockley L. 2004. Consumer understanding and use ofnutrition labelling: a systematic review. Public Health Nutrition, 8 (1): 21-2869
Oplæg 12: Kellogg’sVed Flemming Sundø, Adm. DirektørSammenfatningNordisk Kellogg’s anvender 100g næringsdeklaration, GDA mærket ognøglehullet.Kellogg’s har haft 100g deklarationen på alle sine pakker, i al den tid NordiskKellogg’s har drevet forretning i Danmark, fordi vi mener, at det er godforbrugeroplysning. Mange forbrugere læser næringsdeklarationen, men vived også at der er mange der har svært ved at forstå den. Især det, at sætteinformationen i relation til deres daglige kost, er svært, her finder vi, at GDAhjælper forbrugeren.Det er ligeledes vores erfaring, at forbrugeren bedre kan forholde sig til, atspise mad i portioner end i 100g. GDA mærket er derfor et godt supplementtil den eksisterende 100g deklaration, Det er de samme oplysninger omnæringsindhold i fødevarerne, men de er omregnet til en portion/enhed affødevaren.I forhold til kritikken af portions-/enhedsstørrelser har Fødevareregionenbekræftet at vores portionsstørrelse er rimelig. (I deres svar på klage indgivetaf Forbrugerrådet i maj 2008). I øvrigt er portionsstørrelserne for voreskategori (Breakfast Cereals) ensrettet i hele Europa.Vi finder, at GDA mærket er god forbrugervejledning, men er dog samtidigtopmærksomme på at der er områder, hvor der kan være brug for mereklarhed. Vi er derfor åbne overfor, at arbejde for, at GDA mærket indenfor detEuropæiske system bliver gransket og valideret af myndighederne.
Forbrugere, fødevarer og fedme70
At bekæmpe fedme er, en stor opgave. Grundlæggende handler det om atskabe balance mellem den energi der indtages og den energi der forbruges.Det er derfor en kombination af kost, motion og generelle livsstilsvaner, derresultere i et sundere liv. At nå det mål kræver, at vi alle er vores ansvarbevidst. Det gælder både industrien, handelen, eksperterne, politikerne ogforbrugerne.De fleste er enige i, at morgenmaden er et af de vigtigste måltider når vi talerom at bekæmpe fedme. Hos Kellogg’s laver vi først og fremmestkornprodukter, der er klar til at blive sat på bordet og spist medmælk/yoghurt, samt frugt og gerne noget groft brød. Der er ikke nogetprodukt, der i sig selv lever op til det mål, om en balanceret kost, som voresnationale kostråd lægger op til. Derfor lægger vi hos Kelloggs vægt på atinformere forbrugeren om, hvad morgenmaden bør indeholde også ud overvores produkt.Naturligvis er vi meget opmærksomme på, hvad der debatteres i det danskeog for den sags skyld internationale samfund. Der er en stor debat både herog i Europa om hvordan vi som fødevareproducenter kan hjælpe den enkelte
forbruger med at træffe et mere oplyst valg. Det er en opgave vi er megetbevidste om, og vi finder, at GDA på flere måder er med til at hjælpeforbrugeren til at træffe dette oplyste valg.Enhver, der har prøvet at skulle gå ned i vægt, ved, at det starter med atforholde sig til den mængde mad, der kan spises for at opretholde etfornuftigt kalorieindtag.
100g Cornflakes
100g Havregryn
100g Crüsli
100 ml Yoghurt
Ovenstående billede viser 1 liters glas med hhv. 100g Cornflakes, Havregrynog Crüsli samt 100 ml yoghurt. Det er alle produkter, der spises på sammemåde dvs. i en skål med en ske. Alle produkter spises af mange danskere hvermorgen.Se dernæst på billedet nedenunder. Det viser de samme produkter nu iportionsstørrelser, dvs. 30g Cornflakes, 35g Havregryn, 45 g Crüsli og endelig2 dl yoghurt.GDA oversætter altså informationen så den bliver mere tilgængelig forforbrugeren. Forbrugerne møder mad i portioner og ikke i 100g.
71
30g Cornflakes
35 g Havregryn
45g Crüsli
200 ml Yoghurt
Derfor synes vi, at GDA er et værdifuldt supplement til 100næringsdeklarationen. Når det er sagt, er vi naturligvis meget bevidste om,at der ligger en oplysningsopgave foran os med at vise forbrugeren, hvordanGDA anvendes. Det gør der altid ved lanceringer af nye mærker. Men vi har
stor tiltro til at forbrugeren, kan lære dette, eftersom EUFIC studiet tydeligtviste at forbrugeren, når der spurgtes ind til GDA, både kunne forstå og brugedet.Forbrugernes kendskab til og brug af fødevaremærkerDet vigtigste for enhver ernæringsoplysning der er rettet mod forbrugerneer, at informationen findes på alle produkter, at information fremstilles påsamme visuelle måde og at den er baseret på fakta.
100g næringsdeklarationen et godt eksempel på faktuel og oplysendeinformation, idet den giver det fulde overblik over indholdet i den valgtefødevare. Vi mener, at 100g næringsdeklarationen er en meget vigtiginformation på enhver fødevare og støtter derfor, at denne skal væreobligatorisk.Vi ved, at mere end 80 % af de danske forbrugere ser pånæringsdeklarationen når de køber produkter de ikke har købt før, men vived også at der er mere end 30 % der har svært ved at forstå den.Netop derfor er GDA, som også er et oplysende mærke, et godt supplement.Mærket fremhæver på forsiden af pakkerne indholdet af de vigtigstenæringsstoffer i en given portion/enhed af et produkt. Vi mener derfor, atGDA hjælper forbrugerne til at træffe et mere kvalificeret valg. Eks. vil GDAmærket hjælpe en mor til at vælge mellem Cornflakes og Coco Pops, selv omkalorieindholdet næsten er det samme.En anden kategori mærker har et fortolkende element, her finder vi foreksempel. trafiklys, spis mærket og nøglehullet. Fælles for disse mærker er,at de på baggrund af nogle bestemte kriterier træffer valget for forbrugeren,og indikere om en given fødevare er ’sund’.I denne kategori er nøglehullet et godt eksempel på et positivt fortolkendemærke. Mærket som i Sverige har været anvendt i 15 år, er særdelesvelkendt, men EUFIC undersøgelsen viste, at det ikke var specielt vigtigt forde produkter forbrugerne valgte, og mere end 60 % ville stadig kigge efteranden ernæringsinformation.
72
Vi anvender i dag nøglehullet på Kellogg’s Special K Fuldkorn, og har ogsåtidligere haft det på Kashi Original. Men må konstatere at vi ikke er lykkesmed at gøre denne type af produkter interessante nok til at få de danskeforbrugere til at vælge dem.Vi har endnu ikke oplevet forbrugerhenvendelser i relation til GDA. Det erdog generelt også få henvendelser vi får omkring ernæringsoplysningerne påvores pakker. Det der hyppigst efterspørges er viden omproduktsammensætningen, specifikt for personer der har en fødevareallergi.Hvilket fødevaremærke foretrækker Kelloggs og hvorfor?Vores mål er at gøre det lettere for den enkelte forbruger at træffe et oplystog kvalificeret valg. Vi støtter derfor både en obligatorisk 100g deklaration ogGDA mærket som et frivilligt supplement. Vi ser ikke nogen barriere for ogsåat anvende et positivt fortolkende mærke som nøglehullet.Nordisk Kellogg’s deltager gerne i en dialog om, hvordan GDA mærket kangøres bedre, og ser gerne, at dialogen om det fremtidige ernæringsmærketages i europæisk regi. Derfor ser vi også gerne, GDA omfattes af deteuropæiske lovforslag om mærkning, således vi får myndighederne til atvurdere GDA mærket. For os er det kun positivt, hvis der er flere endfødevareindustrien, der står bag fastsættelsen af referenceværdier ogportionsstørrelser.
73
