Kommissionens grønbog: Reform af den fælles fiskeripolitikKOM (2009) 163Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. april 2009.Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har den 22. april 2009 fremlagt en grønbog om reformen af den fælles fiskeripolitik,og grønbogen vil være i offentlig høring til udgangen af 2009. Grønbogen er udformet som etdebatoplæg indeholdende en række spørgsmål til alle interessenter bredt omhandlende allevæsentlige elementer i den fælles fiskeripolitik med henblik på at få kortlagt ønskerne tiludformningen af den fælles fiskeripolitik efter 2012.BaggrundKommissionen har ved KOM (2009) 163 af 22. april 2009 fremlagt en grønbog om reform af denfælles fiskeripolitik. Der forventes en reform af den fælles fiskeripolitik i 2012. Grønbogen vil værei offentlig høring til udgangen af 2009.Grønbogen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25. maj 2009 med henblikpå politisk drøftelse.NærhedsprincippetDer er tale om en grønbog og ikke om forslag til egentlige retsakter. På denne baggrund erspørgsmålet om nærhedsprincippet ikke relevant.Formål og indholdGrønbogen er udformet som et debatoplæg indeholdende en række spørgsmål til alle interessenterbredt omhandlende alle væsentlige elementer i den fælles fiskeripolitik med henblik på at få kortlagtønskerne til udformningen af den fælles fiskeripolitik efter 2012.Kommissionen opregner i grønbogen de fem væsentligste faktorer, som efter dens opfattelse erhovedårsagerne til, at 2002-reformen ikke har opfyldt sine mål:----Et dybt forankret flådeoverkapacitetsproblemUpræcise politikmål, der resulterer i utilstrækkelige retningslinjer for beslutninger oggennemførelsen af sådanneEt beslutningssystem, der tilgodeser kortsigtede løsningerEt regelsæt, der ikke lægger nok ansvar over på fiskerierhvervet

Kommissionen fokuserer på, hvordan problemerne på disse fem områder afhjælpes:

1. Afhjælpning af det dybt forankrede flådeoverkapacitetsproblem

Kommissionen anser det for en afgørende forudsætning, at en fremtidig fælles fiskeripolitik måhave indbygget mekanismer til sikring af, at størrelsen af europæiske fiskeflåder tilpasses ogforbliver i overensstemmelse med de tilstedeværende fiskebestande.Det er Kommissionens vurdering, at permanent støtte til ophugning ikke effektivt reducererkapaciteten, idet aktørerne allerede indregner ophugningspræmien i fremtidigeinvesteringsbeslutninger. Éngangsophugningsordninger anses for sandsynligvis at være mereeffektive. Desuden nævnes det, at anvendelse af markedsinstrumenter såsom overdrageligefiskerirettigheder kan vise sig at være en mere effektiv og billigere måde at reducereoverkapaciteten på, hvor fiskerierhvervet samtidig er tvunget til at tage større ansvar.

2. Præcisering af de politiske mål

Målet for den fælles fiskeripolitik i dag er at sikre, ”at de levende akvatiske ressourcer udnyttes påen økonomisk, miljømæssig og socialt bæredygtig måde”, uden at de pågældende mål erprioriterede. Kommissionen lægger afgørende vægt på, at det fremover kommer til at stå klart, atmiljømæssig bæredygtighed er den grundlæggende præmis for den økonomiske og sociale fremtidfor europæisk fiskeri.

3. Centrering af beslutningsprocessen om langsigtede grundprincipper

Kommissionen finder behov for en væsentlig strukturel ændring af den hidtidigebeslutningsprocedure inden for fiskeripolitikken med henvisning til, at der i dag stort set ikkeskelnes mellem politik og implementering i beslutningsproceduren – næsten alle beslutninger tagesaf Rådet på højeste politiske niveau. Dette har efter Kommissionens opfattelse indebåret en fokuspå kortsigtede løsninger. Rådet bør efter Kommissionens opfattelse fremover fokusere påfastlæggelse af de overordnede politiske rammer.Som en løsningsmodel foreslår Kommissionen at delegere mere detaljeret forvaltning tilKommissionen gennem komitologiprocedure. En anden løsningsmodel kunne ifølge Kommissionenvære at anvende specifikke regionale forvaltningsløsninger, som gennemføres af medlemsstaterneefter EU-forskrifterne og under EU-kontrol.Der er ifølge Kommissionen også behov for at vurdere den rolle, som rådgivende strukturer, såsomDen Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur (ACFA) og de regionale rådgivende råd(RAC’er), kommer til at spille inden for de nye strukturer. Det understreges, at politikbeslutningerunder alle omstændigheder forbliver EU-institutionernes og medlemsstaternes ansvar.

4. Tilskyndelse af fiskerierhvervet til at tage større ansvar for gennemførelsen af den fælles

fiskeripolitik

Kommissionen fokuserer på mulighederne for at overlade mere ansvar til erhvervet og samtidig sepå mulighederne for at give erhvervet flere rettigheder. Erhvervet kan få mere ansvar gennemselvforvaltning. Resultatbaseret forvaltning - hvor der fokuseres på at fastsætte regler, der angiverde mål, der skal opnås, uden specifikt at angive midlerne hertil - kan være et skridt i denne retning.Det vil i så fald være op til erhvervet at træffe beslutning om, hvilke midler, det vil anvende for atnåmålene, og at bevise, at det handler ansvarligt (en form for omvendt bevisbyrde). Vedgennemførelsen af en resultatbaseret forvaltning skal der tages hensyn til, om indsatsen står iforhold til udbyttet, og følgerne for bevarelse af et konkurrencedygtigt fiskerierhverv. Someksempel kan nævnes forsøg med fuld fangstdokumentation. Kommissionen understreger, at det eren forudsætning for at give fiskerierhvervet et større ansvar, at EU udvikler og gennemførersikkerhedsmekanismer.I forbindelse med en fælles fiskeripolitik, som giver fangstsektoren flere rettigheder og fjernerbyrden ved mikroforvaltning fra erhvervet, vil det være relevant at tage fat på spørgsmålet om atdele omkostningerne ved fiskeriforvaltning.Rettigheder, ansvarlighed og ansvarligholdelse bør ifølge Kommissionen gå hånd i hånd: Adgang tilfiskebestandene bør gives til de fiskere, som varetager deres ansvar på en redelig og effektiv måde.

5. En kultur med ringe overholdelse af reglerne - udvikling af en ”culture of compliance”

Kommissionen henviser til Revisionsrettens særberetning fra november 2007 om fiskerikontrol1,hvori det er vurderet, at fiskerikontrollen generelt har været for svag, at sanktioner ikke har værettilstrækkeligt afskrækkende, og at der ikke har været tilstrækkeligt hyppige inspektioner til atopfordre til regeloverholdelse. Ud over overfiskeri har dette ifølge Kommissionen bl.a. ført til enopfattelse af, at håndhævelse ikke er gennemført overalt på en ensartet måde. Med henblik på atløse disse problemer fremlagde Kommissionen i efteråret 2008 forslag til ny kontrolforordning.

Andre forventede elementer i grønbogen

Kommissionen berører en række andre fundamentale principper og væsentlige elementer i denfælles fiskeripolitik, herunder bl.a. følgende:Kommissionen anser det for meget vigtigt at sikre fremtiden for kystfiskeri, fiskeri af mindreomfang (”small-scale”) og rekreativt fiskeri ved siden af større erhvervsfiskeri. Det vil eventueltblive overvejet at etablere forskelligartede forvaltningssystemer for henholdsvis større flåder ogmindre flåder i kystsamfund, herunder også i relation til støttemuligheder.

Kommissionen peger på, at en fremtidig fælles fiskeripolitik skal sikre, at discard ophører.Samtidig lægger Kommissionen vægt på yderligere udvikling af langsigtede planer for alleeuropæiskefiskerier og at sikre overholdelsen af princippet om det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY=Maximum Sustainable Yield)2, herunder sikre dets implementering også i blandede fiskerier.Kommissionen ønsker, at den fortsatte anvendelse af princippet om relativ stabilitet overvejesblandt andet som følge af, at relativ stabilitet reducerer fleksibiliteten i fiskerisektoren og bidragertil discard.Med hensyn til 12-sømileregimet (dvs. adgangen til at reservere fiskeri inden for 12 sømil tilegen national flåde, bortset fra særlige adgangsrettigheder for andre flåder baseret på historiskefiskerimønstre) er vurderingen, at regimet generelt har fungeret godt, og at det endda kunne styrkesyderligere, hvis der udvikles et særligt regime for kystfiskeri i mindre omfang.I relation til handel og marked ønsker Kommissionen at drøfte en ny fælles markedsordning udendirekte prisstøtte, hvor der lægges større vægt på at forbedre måden, hvorpå producenterneorganiserer sig. Foruden en eventuel styrkelse af fiskeriforvaltningens beføjelser kunneproducentorganisationerne ifølge Kommissionen spille en større rolle i markedsføringen af deresprodukter. Det er Kommissionens vurdering, at en strategi med ”afsætningsorienteret fiskeri” ogfokus på kvalitet i sidste ende kan føre til, at producenterne opnår en bedre pris for deres fangster.Kommissionen fokuserer også på integrationen af den fælles fiskeripolitik i en bredere havpolitisksammenhæng, herunder sammenhængen mellem fiskerisektoren og andre maritime sektorer ogbehovet for at fortsætte udviklingen af en integreret tilgang med henblik på en sammenhængendepolitik. Kommissionen henviser i den forbindelse til, at der gennemføres en økosystemtilgang tilforvaltning af havet, der dækker alle sektorer, inden for rammerne af havstrategirammedirektivet,herunder at den fremtidige fælles fiskeripolitik må udformes, så den tilvejebringer de retteinstrumenter til at støtte en sådan økosystemtilgang. Endvidere fremhæver Kommissionen, at fysiskplanlægning af havområder udgør et væsentligt element af den integrerede EU-havpolitik (denmaritime politik).Væsentlige udfordringer som klimaændringer, forureningspolitik og energieffektivitet må forventesat skulle indgå i overvejelserne om en fremtidig fælles fiskeripolitik.Tilsvarende understreger Kommissionen behovet for, at fremtidig forskning i forhold til den fællesfiskeripolitik må tage højde for nye udfordringer, herunder at integrere fiskeripolitikken med andremaritime emner - især miljø, økosystemtilgang og klimaændringer - og yderligere at udviklepolitik- og styringsinstrumenter.Kommissionen finder også behov for, at der i en ny fælles fiskeripolitik bliver et meget tættere båndDet maksimalt bæredygtige udbytte defineres som det maksimumudbytte, der årligt kan fiskes af en bestand uden atsvække bestandens reproduktionskapacitet.2

mellem offentlig støtte (især fra Den Europæiske Fiskerifond (EFF)) og politikkens mål, således atden kommende reform sikrer, at finansiel støtte rettes mod løsning af erhvervets strukturelleproblemer, idet man samtidig sikrer sig mod enhver uønsket sideeffekt af reformen.Endvidere ønsker Kommissionen at drøfte de eksterne relationer. Det gælder både for så vidt angårEU’s rolle i internationale fora og regionale fiskeriorganisationer samt bilateralefiskeripartnerskabsaftaler. Kommissionen ser et behov for at overveje den nuværende struktur ibilateralefiskeriaftaler og undersøge eventuelle alternative arrangementer, som bedre kan imødekommeindustriens og tredjelandenes behov.Endelig anses der at være behov for at diskutere akvakulturens rolle inden for en reformeretfælles fiskeripolitik efter 2012.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse, men det må forventes, at Europa-Parlamentet vilafgive en initiativbetænkning om grønbogen til Kommissionen.KonsekvenserKommissionens grønbog har i sig selv ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, administrativeeller samfundsøkonomiske konsekvenser.HøringDanmarks Fiskeriforening har ved en skriftlig høring i §5-udvalget foreløbigt anført, at der er enlang række emner, som bør indgå i en revision af den fælles fiskeripolitik i 2012, herunderbeslutningsprocessen, inddragelse af interessenterne, forholdet mellem den fælles fiskeripolitik ogen integreret maritim politik, ressourcepolitikken (datagrundlag, adgangsregimet, relativ stabilitet,TAC/kvoter og indsatsregulering samt tekniske regler), flådepolitikken, strukturstøtte,markedspolitikken og akvakultur.Danmarks Fiskeriforening har endvidere bl.a. generelt anført, at man støtter Fødevareministerietsbestræbelser på at skabe en solid platform i form af en sammenhængende fiskeripolitik og sundebestande, idet alle aspekter af den fælles fiskeripolitik må inddrages.Med hensyn til kvoter/indsatsregulering har Danmarks Fiskeriforening gentaget sin opfattelse af, atet system med TAC/kvoter og samtidig indsatsregulering i form af havdage/kW-dage m.v. ikkeharmonerer, og at forvaltningsmodellen derfor skal revurderes, når torskebestanden er genoprettet.Med hensyn til discard/uønskede bifangster har Danmarks Fiskeriforening anført, at man overordnetstøtter Fødevareministeriets anbefalinger om discard i Fødevareministeriets rapport om nyeuropæisk fiskeripolitik. Det nævnes, at danske fiskere har været involveret i en lang rækkeprojekter om mere selektive redskaber, og det understreges, at såfremt selektive redskaber indføres

som generelt krav i EU’s tekniske regler, skal det før indførelsen sikres, at den fornødnedokumentation af effekten er til stede.For så vidt angår kontrol, sporbarhed og dokumentation har Danmarks Fiskeriforening bemærket, atdanske fiskere er aktive m.h.t. udvikling af sporbarhed og dokumentation, ikke for at tilfredsstillekontrolhensyn, men af hensyn til markedsadgang og dermed pris. At der er en sidegevinst i form afkontrol, er ifølge organisationen positivt set med samfundets øjne.I relation til spørgsmålet om eventuelle nye systemer, f.eks. overgang til fangstkvoter som foreslåetaf Fødevareministeriet, har Danmarks Fiskeriforening bl.a. bemærket, at organisationen er villig tilat deltage i den mulige udformning af nye systemer i forskning og forsøg, men at det må ske meddet mål for øje, at der ikke blot i sidste ende sker en omfordeling af rettigheder (kvoter, indsats)mellem danske fiskere, men en ekstra tildeling af rettigheder til Danmark som følge af opfyldelse afkravene til den fremtidige fiskeripolitik.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser Kommissionens grønbog velkommen, idet man ser frem til en kommende breddebat af alle aspekter af en fremtidig fælles fiskeripolitik. Regeringen ønsker blandt andet, at enfremtidig fiskeripolitik løser problemer med discard, at TAC/kvotesystemet med henblik herpåændres, så ”landingskvoter” erstattes af ”fangstkvoter”, at fiskeriet bliver mere selektivt, og atreglerne bliver enkle og omkostningseffektive. Regeringen støtter integration af den fællesfiskeripolitik i en bredere havpolitisk sammenhæng.Generelle forventninger til andre landes holdningerMedlemsstaterne hilser det generelt velkomment, at der nu iværksættes en bred debat om denkommende reform af den fælles fiskeripolitik.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har på grundlag af foreløbige forventninger til grønbogen været forelagt FolketingetsEuropaudvalg den 17. april 2009 forud for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.-24. april 2009,jf. samlenotat oversendt den 3. april 2009.Fødevareministeriets rapport om en ny europæisk fiskeripolitik blev oversendt til FolketingetsEuropaudvalg den 4. december 2008 og teknisk gennemgang heraf blev afholdt den 9. december2008.Rapporten og notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug ogFiskeri.

KOM(2009) 128Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. april 2009.Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsendt en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om ”Enforenklet landbrugspolitik for Europa til fordel for alle”. Meddelelsen er en opfølgning på entidligere meddelelse om forenkling fra 2005. Kommissionen redegør i meddelelsen for gennemførteforenklingstiltag siden 2005, nye tiltag og fortsættelsen af allerede eksisterendeforenklingsprocesser. Formandskabet lægger op til en vedtagelse af rådskonklusioner på rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 25. maj 2009.BaggrundKommissionen har ved KOM(2009) 128 af 18. marts 2009 fremsendt en meddelelse til Rådet ogEuropa-Parlamentet om ”En forenklet landbrugspolitik for Europa til fordel for alle”. Meddelelsener oversendt til Rådet den 19. marts 2009 i en dansk sprogudgave. Kommissionen præsenteredemeddelelsen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23. marts 2009.Meddelelsen er en del af Kommissionens overordnede strategi for bedre regulering, hvoriKommissionen har fastsat et mål om at lette de administrative byrder med 25 % i 2012.Meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 25. maj 2009 medhenblik på vedtagelse af rådskonklusioner og politisk drøftelse.NærhedsprincippetDer er tale om en meddelelse og ikke om et forslag til en retsakt. På denne baggrund er spørgsmåletom nærhedsprincippet ikke relevant.Formål og indholdMeddelelsen er en opfølgning på en tidligere meddelelse fra 2005 om forenkling af den fælleslandbrugspolitik - KOM(2005) 509, hvor Kommissionen redegjorde for, at den fælleslandbrugspolitik skulle forenkles og reguleres bedre, hvorfor man ville rydde op ilandbrugspolitikkens regelsæt.I meddelelsen gør Kommissionen status for forenklingstiltag vedtaget siden 2005 og skitserermuligheden for at videreføre forenklingsplanerne. Kommissionen evaluerer desudenomkostningsbesparelserne i forbindelse med enkelte af tiltagene. Af meddelelsen fremgår det, atKommissionen siden 2005 har igangsat såvel tekniske som politikrelaterede forenklingstiltag.Heriblandt nævnes tekniske forenklinger som oprydning i landbrugsreglerne, en fællesmarkedsordning for landbrugsprodukter og udveksling af bedste praksis i forbindelse med enforenklingskonference, der blev afholdt i 2006. Af politiske forenklingstiltag taget siden 2005berører Kommissionen reformen af den fælles markedsordning for sukker, generel forenkling af

enkeltbetalingsordningen samt den stigende brug af konsekvensanalyser, som højner kvaliteten aflovforslag.Kommissionens rullende handlingsplan for forenkling af den fælles landbrugspolitik er pr. januar2009 udvidet til at omfatte ca. 50 forenklingsinitiativer, hvoraf de 43 er gennemført. I meddelelsenuddyber Kommissionen nogle af initiativerne som for eksempel ophævelse af 10-månedersreglensamt import- og eksportlicenser. For eksempel er rammerne for import- og eksportlicenser blevetforenklet som følge af, at antallet af licenskrav er blevet reduceret, og at kravene nu er samlet i énenkelt forordning.Den fremadrettede del i meddelelsen beskæftiger sig med dels en række nye tiltag, dels enfortsættelse af allerede eksisterende forenklingsprocesser. Blandt de nye foranstaltninger kan detnævnes, at Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug og Landdistriktsudvikling fra 2010agter at sende administratorer på landbrugsophold ud fra en forventning om, at nærkontakt mederhvervet vil give bedre forordninger. Der skal også ses på, om krydsoverensstemmelsesgrundlagetkan samles i én forordning, og om det er muligt at have en fælles startdato for alle nye lovændringerinden for landbrugspolitikken. Kvalitetspolitikken i form af markedsnormer, oprindelsesregler etc.,vil blive søgt forenklet, ligesom Kommissionen vil tilstræbe at gøre retsakterne mere læsevenlige.Den eksisterende aktionsplan vil blive videreført. Møderne med medlemsstater og stakeholders ieksisterende fora vil blive fortsat. Samtidig vil man foretage regelmæssige revisioner for eventueltat fjerne eller modificere forældet lovgivning.

Formandskabets udkast til rådskonklusioner

I formandskabets udkast til rådskonklusioner lægges der op til, at Rådet udtrykker bred enighed om,at forenklingsprocessen fortsættes og forstærkes med konkrete initiativer. Formandskabets udkast tilrådskonklusioner afspejler drøftelserne i Rådet, og udkastet er i tråd med indholdet iKommissionens meddelelse. Hvad angår konkrete forenklingsinitiativer, lægges der op til atopfodre Kommissionen til at arbejde videre med bruttolisten over konkrete forenklingsforslag, somDanmark sammen med 12 andre medlemsstater fremsatte på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den23.-24. april 2009. Dette arbejde skal herefter drøftes på rådsmødet (landbrug og fiskeri) inovember 2009 under det svenske formandskab.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen.KonsekvenserMeddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, administrative eller lovgivningsmæssigekonsekvenser.HøringSagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrugsraadet noterer med tilfredshed, at Kommissionen har stor fokus på forenkling ogomkostningsbesparelser; og at der også er nået betydelige konkrete resultater. Her er det blandtandet værd at nævne bortfaldet af braklægningskravet og fjernelsen af 10-månedersreglen. Detfjerner dog ifølge Landbrugsraadet ikke den kendsgerning, at Kommissionen ikke har leveret dennødvendige forenkling og gennemskuelighed på det måske vigtigste område, nemlig reglerne forkrydsoverensstemmelse. Landbrugsraadet konstaterer tværtimod med bekymring, at udviklingen gåri den forkerte retning. I stedet for at reducere og forenkle regelsættet vedrørendekrydsoverensstemmelse oplever vi fra Kommissionens side en ”snigende” udbygning og udvidelseaf kravene. Således kom landdistriktsordningerne med i 2008, og der er i 2009 sket en udvidelsevedrørende God Landbrugs- og Miljømæssig stand (GLM). Landbrugsraadet påpegede senest iforbindelse med fremsættelsen af forslaget til sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik, at dermå ske en væsentlig reduktion i omfang og kompleksitet i kravene. Der er efter Landbrugsraadetsopfattelse for mange krav omfattet af ordningen, og i mange tilfælde er kravene alt for uklare ogikke målbare. Overholdelse beror derfor i alt for mange tilfælde på et skøn, hvilket giver anledningtil stor usikkerhed hos landmændene. Landbrugsraadet henviser til, at der i aftalen omsundhedstjekket indgår en erklæring, hvor Rådet og Kommissionen lover, at de vil arbejde foryderligere forenkling. Den erklæring skal snarest omsættes i reel handling.På mødet i § 2-udvalget (landbrug) den 1. april 2009 henviste Landbrugsraadet til det skriftligehøringssvar. For så vidt angår regelsættet vedrørende krydsoverensstemmelse bemærkedeLandbrugsraadet, at Revisionsretten har påpeget behovet for klare og målbare krav. Som eksempelpå et krav, der hverken er klart eller målbart, fremhævede Landbrugsraadet bekæmpelse afkæmpebjørneklo.Landbrugsraadet bemærkede endvidere, at man vurderede, at der var et stort forenklingspotentialeved at skabe en større sammenhæng mellem miljø- og landbrugspolitik, for eksempel i forhold tilplantesammensætning.Kødbranchens Fællesråd bemærkede, at der var et stort behov for forenkling i forhold tilmærkningsreglerne for kalvekød, der var meget komplicerede. Kødbranchens Fællesråd opfordredederfor Fødevareministeriet til at arbejde for en ændring af bestemmelserne på trods af, atforordningen er vedtaget for nyligt.Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark arbejder aktivt for at forenkle den fælles landbrugspolitik. Regeringen vil tageKommissionens meddelelse til efterretning, men vil påpege, at der er behov for yderligere reelleforenklingsforslag. Regeringen kan generelt støtte formandskabets rådskonklusioner, idet man fradansk side arbejder for, at danske holdninger fremmes mest muligt.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at der vil være en positiv holdning til meddelelsen fra stort set alle medlemsstater.Der forventes generelt at blive fremhævet et stort behov for reel forenkling og konkrete forslag.

Danmark har sammen med 12 andre medlemsstater fremlagt en åben bruttoliste med konkreteforenklingsforslag. Det var bred tilslutning til dette initiativ på rådsmødet i april 2009. Det forventesat listen kan knyttes til de endelige rådskonklusioner om forenkling.Formandskabets udkast til rådskonklusioner har endnu ikke været drøftet, men det forventes, at derkan opnås enighed om konklusionerne.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgMeddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. april 2009 forud for Rådsmødet(landbrug og fiskeri) den 23.-24. april 2009, jf. samlenotat oversendt den 3. april 2009.Det forventede indhold i meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. marts2009 forud for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23. marts 2009, jf. samlenotat oversendt den12. marts 2009.Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.