Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Den 20. oktober 2008 Sagsnr.: 39 Â

 

 

 

 

 

 

 

 

 

./.      Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), for så vidt angår uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Hanne Lauger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg

 

om forslag til ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansieringen af den fælles landbrugspolitik og Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), for så vidt angår uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet

 

KOM (2008) 563

 

Genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. oktober 2008.

 

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til ændring af ordningen om fødevarefordeling til de dårligst stillede i Fællesskabet. Medlemsstaterne kan således fremover iværksætte 3-årige programmer med henblik på fordeling blandt de dårligst stillede af fødevarer primært fra interventionslagre og alternativt ved markedsopkøb. Forslaget om intensivering af fødevareprogrammet skal imødegå et voksende fødevarebehov hos de socialt dårligst stillede som følge af stigende fødevarepriser især i de nye medlemsstater samt en betydelig reduktion i interventionslagrene de senere år.

 

Baggrund

Kommissionen har den 17. september 2008 fremlagt forslag til ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansieringen af den fælles landbrugspolitik og Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen), for så vidt angår uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede personer i Fællesskabet. Forslaget er modtaget i dansk sprogversion den 25. september 2008.

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Formål og indhold

Formålet med forslaget er at ændre og udvide den eksisterende ordning med fødevarefordeling til de dårligst stillede i Fællesskabet (fødevareprogrammet) til permanent at omfatte markeds-opkøb. Herved kan medlemsstaterne fortsat sikre forsyningen af fødevarer til socialt udsatte, såfremt der ikke findes tilstrækkelige interventionslagre. Baggrunden for forslaget skal dels ses i lyset af de stigende fødevarepriser i EU det seneste år, dels i behovet for at finde andre kilder til fødevareprogrammet, idet EU’s interventionslagre er ved at være udtømte, samt at der sikres en større valgfrihed og dermed bedre ernæringsbalance i de fødevarer, der indgår i programmet.

 

Fødevareprogrammet, hvis oprindelige formål var at uddele af EU’s overskudsproduktion af fødevarer, har hidtil været baseret på EU’s overskudslagre og alene midlertidige markedsopkøb, hvor der ikke fandtes passende interventionslagre. Kommissionen anfører, at programmet har medvirket til at stabilisere markedet samt sikre forbrugerne fødevarer til rimelige priser. En række markedsorienterede reformer af den fælles landbrugspolitik har sammen med fordelagtige producentpriser imidlertid betydet, at EU’s interventionslagre er reduceret betydeligt de seneste år. Således stammer nu alene omkring 10 % af fødevarerne fra interventionslagrene, mens omkring 90 % af fødevarerne opnås gennem opkøb fra markedet ifølge Kommissionen.

 

Kommissionen har på denne baggrund foreslået en ændring af forordningen, således, at det i højere grad bliver muligt at anvende budgetmidler til direkte markedsopkøb.

 

Forslaget vil gøre det muligt for de enkelte medlemslande at redefinere fødevareprogrammets fokus på en ernæringsmæssig korrekt sammensætning af fødevarehjælpen frem for som hidtil at være baseret på interventionslagrenes produkter. Med den foreslåede ændring vil medlemsstaterne endvidere kunne sikre en bedre langtidsplanlægning af fødevarehjælpen via en 3-årig plan for fødevareprogrammets aktiviteter.

 

Medlemsstaterne skal i øvrigt basere deres støtteanmodninger på nationale fødevareprogrammer, som gør det muligt at få en klarere og tydeligere prioritering i fødevarehjælpen til de dårligst stillede. Nationale fødevareprogrammer, vil desuden gå forud for de EU-medfinansierede programmer.

 

Forslaget introducerer national medfinansiering af fødevareprogrammet. Gennem en ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 om finansieringen af den fælles landbrugspolitik, indsættes der et maksimumbeløb for EU’s medfinansiering, så denne maksimalt udgør 75 % af udgifterne til fødevareprogrammet og 85 % i samhørighedslandene for perioden 2010-2012.

I programperioden 2013-2015 vil medfinansieringssatsen blive reduceret til henholdsvis 50 % og 75 %. Det reviderede fødevareprogram skal træde i kraft den 1. januar 2010.

 

Kommissionen foreslår en fast rapporterings- og kontrolpligt i forhold til anvendelsen af midlerne. Således skal medlemsstater, der deltager i ordningen, sende Kommissionen en årlig rapport om gennemførelsen af ordningen samt holde Kommissionen opdateret om ændringer, der har konsekvenser for gennemførelsen af programmerne. Kommissionen forpligter sig til at fremsende en rapport om udmøntningen af ordningen til Europa-Parlamentet og Rådet i senest den 31. december 2012.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet udtalelse foreligger endnu ikke.

 

Konsekvenser

Forslaget indeholder meget generelle retningslinjer om udformningen af de fremtidige fødevareprogrammer.

 

Konsekvenser for EU-budgettet

Kommissionen finansierer mellem henholdsvis 75 % og 85 % af udgifterne til det udvidede fødevareprogram de første tre år (2010-2012) og derefter 50 % og 75 % (2013-2015). Som udgangspunkt skal medlemsstaterne finansiere det resterende beløb.

 

Det eksisterende budget til fødevareprogrammet for 2008 på ca. 307 mio. € (2,3 mia. kr.) er i anden sammenhæng foreslået forhøjet til 500 mio. € for 2009.

 

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget indebærer, at medlemslandene skal medfinansiere tiltag inden for fødevareprogrammet. Kun i det tilfælde at Danmark anvender fødevareprogrammet, vil der være statsfinansielle konsekvenser forbundet med forslaget, udover udgifterne til EU’s budget, jf. ovenfor.

 

Høring

Landbrugsraadet oplyste på møde i §2-udvalget (landbrug) den 10. september 2008 og den 15. oktober 2008, at Landbrugsraadet kan acceptere Kommissionens forslag, særligt hvis varerne købes til markedspris og derfor ikke virker markedsforstyrrende. Fødevarehjælp blev dog ikke anset som er en naturlig del af landbrugspolitikken.

 

 

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark arbejder aktivt for at markedsorientere og liberalisere den fælles landbrugspolitik i EU. I den forbindelse har den af Fællesskabet førte markedspolitik resulteret i, at de tidligere meget store interventionslagre er reduceret betragteligt. I lyset heraf vil fødevareprogrammet ikke som tidligere have en markedspolitisk berettigelse i form af nedbringelse af EU’s overskudslagre.

 

Regeringen kan ikke støtte forslaget, da opkøb af fødevarer vil være en indirekte landbrugs-støtte. Udlevering af fødevarer til socialt dårligt stillede personer kan ses som en uhensigtsmæssig sammenblanding af socialpolitik og landbrugspolitik.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget blev præsenteret på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. september 2008. Det må forventes, at der kan opnås et kvalificeret flertal for forslaget i Rådet.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Notatet indgår i samlenotat for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 27.-28. oktober 2008 fremsendt den 16. oktober 2008.

 

Det forventede forslag har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. september 2008 forud for Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28.-29. september 2008, jf. samlenotat oversendt den 11. september 2008.

 

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.