Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008-09
FLF Alm.del Bilag 242
Offentligt

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrugog Fiskeri

Den 22. april 2009Sagsnr.: 39

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering Fødevareministerens talepunkt tilbesvarelse af samrådsspørgsmål T, stillet af Folketingets Europaudvalg. Samråd blevafholdt den 17. april 2009.

Med venlig hilsen

Jesper Wulff Pedersen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriDen 16. april 2009 (rev2. 17. april)FVM 654

Samråd den 17. april 2009, kl. 11.00Fødevareministerens besvarelse af samrådspørgsmål T, stillet afFolketingets Europaudvalg

Spørgsmål:”Ministeren bedes - som lovet i samrådet med udvalget den 20. marts 2009 - i et kommendesamråd at redegøre for, hvordan regeringen vil leve op til de løfter, som ministeren har givet iEuropaudvalget, om at råde bod på de miljømæssigt negative konsekvenser i Danmark afafskaffelsen af EU's braklægningsordning - henset til de løfter ministeren afgav i forbindelsemed forelæggelsen af forhandlingsoplægget den 21. september 2007 og samrådene iEuropaudvalget den 24. oktober 2008 og den 12. december 2008.”

Svar:

Jeg forstår godt, at udvalget kan være skuffet over, at en redegørelse fraregeringen om håndteringen af de miljø- og naturmæssige effekter af brak,trækker ud. Jeg ville gerne have været i stand til at fremlægge en plan langttidligere.

Regeringens plan for håndteringen af effekterne for natur og miljø, som et resultataf ophævelsen af EU's braklægningsordning, indgår i regeringens strategi forGrøn Vækst.

Ved sidste samråd her i udvalget (den 20. marts) var jeg så dristig at invitere migselv til et nyt samråd i dag den 17. april for at gøre rede for Grøn Vækst-udspillet.Set i bakspejlet kunne jeg have ønsket mig én til to ugers frist mere.

Regeringen mangler at lægge den allersidste hånd på udspillet, inden det bliverpræsenteret. Jeg tror, at Grøn Vækst er som mange af de store bygge- oganlægsprojekter, vi kender. Der er altid en detalje mere, der skal tjekkes og ethjørne mere der skal kigges på. Det medfører forsinkelser, men vi ender altid medat blive tilfredse med det. Og det er jeg sikker på, at vi også bliver med GrønVækst.

Når det tager længere tid end forventet, er det et udtryk for, at regeringen tagerudfordringen meget alvorligt. Det er vigtigt, at vi ikke haster det igennem.

Under alle omstændigheder er vi meget tæt på at kunne præsentere Grøn Vækst-udspillet.

Jeg kan af gode grunde ikke gøre rede for de konkrete elementer i Grøn Vækst-udspillet i dag. Men jeg vil opsummere udfordringerne og generelt komme ind på,hvilke typer initiativer og indsatser, som regeringen arbejder med i udspillet. Også kan jeg love, at Grøn Vækst-udspillet vil blive sendt til udvalget, samtidig medat det præsenteres offentligt.

Jeg vil også gerne kort orientere om den aktuelle økonomiske situation ilandbrugserhvervet, og hvordan den økonomiske krise er slået igennem her. Fordet er klart, at vi bliver nødt til at tænke sammen, hvordan vi kan løsemiljøudfordringerne og samtidig sikre landbrugserhvervets omstilling ogindtjeningsgrundlag på lang sigt. Dansk landbrug skal også i fremtiden kunne2

forsyne verdensmarkedet med fødevarer af høj kvalitet og hermed være med til atsikre danske arbejdspladser og store eksportindtægter.

Jeg vil også gerne kort redegøre for situationen i de andre EU-lande i forhold til,hvor de er henne med deres indsats for natur og miljø som følge af ophævelsen afbrakforpligtelsen.

Regeringens brak-indsatsplan (midlertidig ophævelse af brakkravet)

Jeg har tidligere i detaljer - senest ved samrådet den 20. marts 2009 - redegjort forregeringens brak-indsatsplan fra 2008, der var sammensat med henblik på atneutralisere effekterne af det midlertidige ophør af brakkravet på op til 50.000 ha.i forhold til kvælstofudvaskning, fosfortab, pesticidforbrug og naturen.

Indsatsplanen er implementeret efter den fastlagte tidsplan. Kravet om 4% flereefterafgrøder er trådt i kraft, ”randzoneordningen” har frist for tilmelding 21. aprili år, og der er gennemført en række informationskampagner i forhold til atreducere preticidforbruget på de tidligere brakmarker. Endelig er der etableret endigital kortlægning af brakarealerne, som nu ligger på miljøportalen, tilgængeligfor alle. Et godt værktøj for den lokale miljøindsats.

Effekterne af permanent ophævelse af brak-kravet.

En opgørelse fra juni 2008 over den anmeldte arealanvendelse i 2008 viste sombekendt, at der i praksis var taget ca. 83.000 ha. tidligere brakjord ind i dyrkning.Det var noget mere end vurderet af forskningsinstitutionerne og hermed ogsåmere end forudsat i regeringens brak-indsatsplan. Men det vil blive håndteret iGrøn Vækst.

Der vil om nogle måneder være opgjort data for et år mere, dvs. 2009, omudnyttelsen af den tidligere brakjord.

Forskningsinstitutionerne har tidligere vurderet, at permanent ophævelse afbrakken kan forventes at medføre, at ca. 120.000 ha tidligere brakjord på sigtbliver taget ind i dyrkning igen.

Grøn Vækst

Som regeringen tidligere har meldt ud, vil de yderligere effekter af denmidlertidige ophævelse af brakordningen i 2008 og den permanente ophævelseblive håndteret i forbindelse med regeringens strategi ”Grøn Vækst”.

”Grøn Vækst”-udspillet indeholder målsætninger om bl.a. at reducereudvaskningen med kvælstof og fosfor, reducere miljøeffekterne af landbrugetspesticidforbrug og en indsats for mere natur.

Grøn Vækst vil give natur og miljø et væsentligt løft. Og her taler vi om ”ægte”og blivende natur, ikke om den slags natur der visse steder og midlertidigt varskabt med braklægning. Med indsatsen lever Danmark op til forpligtelserne iEU’s vandrammedirektiv og Natura2000-direktivet. Ved opgørelsen afindsatserne i Grøn Vækst, er der også taget højde for, at 120.000 ha tidligerebrakjord bliver opdyrket og de effekter, de vil have for udvaskning af kvælstof,fosfor og pesticider og for natur. Grøn Vækst tager også højde for, at målene iVandmiljøplan III ikke ser ud til at blive nået. Vandmiljøplan III-mankoen erligesom effekterne af brak-ophøret regnet ind i Grøn Vækst-udfordringerne og vilblive neutraliseret med de virkemidler, som regeringen vil spille ud med.

Da Grøn Vækst-udspillet som sagt ikke helt er i mål endnu, kan jeg ikke i detaljerløfte sløret for, hvordan indsatserne i udspillet vil være skruet sammen og4

dimensioneret. Men det er jeg sikker på nok skal blive diskuteret, når GrønVækst-udspillet bliver præsenteret. Men jeg vil gerne her nævne, at Grøn Vækst-udspillet vil lægge op til at anvende en bred vifte af virkemidler. Bådeobligatoriske, arealmæssige virkemidler, f.eks. krav om ekstensivering aflandbrugsdriften på følsomme arealer samt frivillige miljøtilskudsordninger.

Finansieringen af Grøn Vækst

Grøn Vækst vil også indeholde regeringens forslag til, hvordan EU’s fælleslandbrugspolitik kan understøtte gennemførelsen af de mange indsatser, derindgår i Grøn Vækst. Det gælder både i form af tilskudsordninger til miljø- ognaturprojekter og til kompensation til landbrugserhvervet på områder, hvor derlægges op til at begrænse eller helt fjerne dyrkningsmulighederne.

Med Grøn Vækst-udspillet vil regeringen lægge op til, at de kommende årsinvesteringer i miljø og natur forøges mærkbart. Bl.a. ved at Danmark udnytter denye muligheder for EU-finansiering, som sundhedstjekket har åbnet op for.

Landbrugets økonomiske situation

Gennemførelsen af en Grøn Vækstpakke kan ikke ske uden at tage den aktuelleøkonomiske situation i landbrugserhvervet i betragtning.

Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet tegner i en kun tomåneder gammel analyse et forholdsvist dystert billede af landbrugetsøkonomiske situation i 2009. De økonomiske udsigter efter 2009 er vanskelige atforudsige.

Fødevareøkonomisk Institut peger på følgende centrale forhold:Dansk landbrug har en stor gæld – også væsentligt større end landbruget ide øvrige EU-lande5

Svinebrugenes indtjening forventes at stige fra et meget lavt niveau i 2007og et endnu lavere i 2008 til et mere moderat niveau i 2009. Kvæg- ogplantebrugenes indtjening forudses at falde fra moderate niveauer i 2007 og2008 til hhv. et lavt niveau og et særdeles lavt niveau i 2009.Det likvide resultat forventes at ville ligge på et lavt niveau i 2009. Langt defleste heltidsbrug vil kunne sikre den nødvendige likviditet til fortsat drift i2009 ved – hvis muligheden for yderligere lånoptagning er udtømt – atudskyde samtlige investeringer.Landbrugets investeringer er konjunkturfølsomme, hvorfor der som følge afde forholdsvis dystre udsigter for 2009 må forventes en nedgang iinvesteringerne de kommende år.Det billede, som Fødevareøkonomisk Institut tegner, viser således, at landbrugetssituation er meget presset, uden at landbruget dog er ved at gå fallit. Menlandbruget står i en særdeles sårbar situation. En stigning i renten eller at denøkonomisk krise trækker ud, kan få meget alvorlige følger.

I Grøn Vækst-pakken vil miljøkravene derfor blive kædet tæt sammen med enrække initiativer til innovation og vækst. Det gælder f.eks. initiativer der fremmeranvendelsen af biogas og anden grøn energi, forsknings- og udviklingsinitiativer,hurtigere miljøgodkendelser mv.

Status for arbejdet med natur og miljø i de øvrige EU-lande

Når vi skal vurdere den danske indsats og tilgang i forhold til at håndtere miljø-og natureffekterne af ophøret af brakkravet, er det naturligt også at skele til, hvadder sker i de øvrige EU-lande.

Der forligger ikke en specifik oversigt over udnyttelsen af brakarealerne ogeventuelle kompenserende miljøforanstaltninger i de enkelte lande, menFødevareministeriet har via ambassaderne forhørt sig om status i de andre EU-lande.

Det viser sig, at landene i stor udstrækning tager tidligere brakjord ind i dyrkningigen. Langt hovedparten af landene har ikke – og planlægger ikke – at indføresærlige miljø- og naturforanstaltninger for at kompensere for effekterne af denyderligere opdyrkning. Landene henviser til de generelle miljøindsatser, der følgeraf EU’s miljødirektiver og af landbrugspolitikkens regler omkrydsoverensstemmelse. Det gælder store landbrugslande som f.eks. Tyskland ogFrankrig, men også Sverige.

Kun 2 ud af 27 lande planlægger en særlig natur- og miljøindsats som følge afophøret med brak. Det gælder England og Finland. I England overvejes enordning med frivillig miljøindsatser blandt landmændene kombineret med øgetvejledning og tilskyndelse til etablering af randzoner langs søer og vandløb.

Alt i alt er en særlig brak-indsats i de øvrige EU-lande meget beskeden – for ikkeat sige nærmest ikke-eksisterende.

Udover en eventuel direkte indsats i forhold til ophøret af brak-forpligtelsen er dernæppe tvivl om, at de andre EU-lande – som Danmark – ser på miljø- ognaturindsatsen i den sammenhæng, der især er i forhold til gennemførelsen af destore miljø- og naturdirektiver, primært vandrammedirektivet.

EU-kommissionen har netop afholdt sin årlige konference om status forgennemførelsen af vandrammedirektivet i medlemslandene.

Konferencen viste primært, at udfordringerne for at opnå et godt vandmiljø ermeget forskellige. I de sydeuropæiske lande er der for eksempel storeudfordringer i forhold til at reducere kunstvanding, som medfører udtørring affloder og dermed forringer vandmiljøet. I lande med meget vandkraft, handler deti høj grad om at sikre fri faunapassage ved kraftværker og dæmninger. Og så er7

udfordringerne selvfølgelig meget forskellige mellem lande med intensivtlandbrug som Danmark og lande med ekstensivt landbrug som for eksempelGrækenland. Det vil med andre ord sige, at det som udgangspunkt er svært atsammenligne indsatsen på tværs af EU-landene.

Forhandlinger om Grøn Vækst

Som bekendt er vi ved at nærme os resultatet. Regeringen vil indkalde til politiskeforhandlinger om gennemførelsen af Grøn Vækst-udspillet.

Regeringen vil iværksætte Grøn Vækst-initiativerne så hurtigt, som det er praktiskmuligt. Jeg forventer derfor, at en række at initiativerne vil medføre forslag tillovændringer i efterårssamlingen 2009.