Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om støtte tilområder med naturbetingede ulemperKOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.

Resumé

Kommissionen forventes at fremsende en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om en bedremålretning af støtten til landmænd i områder med naturbetingede ulemper. Kommissionen forventesat præsentere nye fælles biofysiske kriterier for mere målrettet udpegning af ugunstigt stilledeområder, som er støtteberettigede under landdistriktspolitikken. Kommissionen forventes atopfordre medlemsstaterne til at afprøve de foreslåede kriterier på en national udpegning og leverekort over en simuleret udpegning til Kommissionen. Kommissionen forventes efter yderligereanalyser og effektvurdering at fremsætte forslag til regelgrundlaget for udpegningen af ugunstigtstillede områder, som skal have virkning for støtten til ugunstigt stillede områder underlanddistriktspolitikken. Det var forudset, at den nye udpegning skulle træde i kraft fra 2010.BaggrundKommissionen forventes at fremlægge en meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: Mod en bedre målretning af støtten til landmænd i områder med naturbetingedeulemper.Meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.-24. april 2009 medhenblik på præsentation.NærhedsprincippetDer er tale om en meddelelse og ikke om et forslag til en retsakt. På denne baggrund er spørgsmåletom nærhedsprincippet ikke relevant.Formål og indholdDen Europæiske Revisionsret udtrykte i 20031kritik af den dagældende udpegning af ugunstigtstillede områder, som værende for bred, for lidt målrettet og for uensartet. Med rådsforordning1698/2005 om landdistriktspolitikken for 2007-2013 (landdistriktsforordningen) blev fastlæggelsenaf den nye udpegning udsat, således at der på basis af et nyt forslag fra Kommissionen ogvedtagelse i Rådet skulle anvendes nye udpegningskriterier fra 2010. I landdistriktsforordningenblev målsætningen for støtten nu alene fastholdelse af bæredygtig landbrugsaktivitet i områder med1

naturbetingede ulemper (artikel 50, stk. 3a) eller i områder med andre særlige ulemper forlandbruget (artikel 50, stk. 3b). De socioøkonomiske målsætninger med støtten blev samtidigudtaget af forordningen.Rollefordelingen for støtteordningerne under den fælles landbrugspolitik blev efter Kommissionensopfattelse dermed mere klar. Enkeltbetalingen understøtter landbrugsindkomsterne. Støtten tilugunstigt stillede områder skal kompensere for naturbetingede eller andre ulemper for landbruget.Betalingerne for miljøvenligt jordbrug kompenserer for miljøvenlige tiltag i landbruget, mens lokaleaktionsgrupper understøtter de socioøkonomiske vilkår i landdistrikterne.Kommissionen har afholdt fælles og bilaterale møder med nationale eksperter i 2007 og 2008vedrørende Kommissionens forslag til nyt geografisk udpegningsgrundlag for ydelse af støtten tilugunstigt stillede områder under landdistriktspolitikken. Kommissionen har imidlertid endnu ikkekunnet samle et anvendeligt datagrundlag fra medlemsstaterne til at vurdere den samlede effekt afgennemførelsen af forslaget. Kommissionen forventes derfor at udarbejde en meddelelse tilmedlemsstaterne.Kommissionen forventes i meddelelsen at foreslå et nyt udpegningsgrundlag efter artikel 50, stk. 3ai landdistriktsforordningen for områder præget af betydelige naturbetingede ulemper for landbruget(jordproduktivitet, klimaforhold). Kriterierne forventes udarbejdet af Kommissionens FællesForskningscenter i samarbejde med eksperter og forskere. De nye kriterier forventes at bestå af 8biofysiske kriterier for de naturbetingede ulemper:jordbundsforhold: Dræning/ jord tekstur/ rod dybde/ kemisk indholdklimapåvirkning: lav temperatur/ hede stresstopografi: hældning/ jord fugtighedsbalance.Kriterierne kan hver for sig eller i kombination ligge til grund for udpegningen. På grund af mangelpå fælles datagrundlag og nationale forskelligheder forventes det, at Kommissionen vil tillade, atudpegningen suppleres med et nationalt sæt af udpegningskriterier.Da målsætningen med støtte efter artikel 50, stk. 3a i landdistriktsforordningen alene er at modvirkenaturbetingede ulemper for landbruget, ønsker Kommissionen at omdøbe populærnavnet for støttenfra støtte til ugunstigt stillede områder (Less Favoured Areas - LFA) til støtte til områder mednaturlige ulemper (Natural Handicap Payments - NHP).Kommissionen forventes at understrege, at der er behov for fortsat national deltagelse forforbedring af datagrundlaget. Kommissionen forventes derfor at invitere medlemsstaterne til atafprøve udpegningskriterierne på nationale forhold og levere en simuleret national udpegning efterkriterierne til Kommissionen. Kommissionen vil på dette grundlag færdiggøre sit forslag tiludpegningskriterier.Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.Gældende dansk retStøtte under landdistriktsprogrammet ydes i medfør af lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udviklingaf landdistrikterne (landdistriktsloven).KonsekvenserMeddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, administrative eller lovgivningsmæssigekonsekvenser. En eventuel vedtagelse af Kommissionens forslag til nyt udpegningsgrundlag efterlanddistriktsforordningens artikel 50, stk. 3a vil ikke have direkte effekt på ordningerne i det danskelanddistriktsprogram, hvor der ikke er foretaget nogen udpegning efter denne underartikel.Under Ø-støtteordningen i landdistriktsprogrammet er udpegningen af de pågældende øer somstøtteværdige sket efter artikel 50, stk. 3b. Denne underartikel omfatter hjemmel til at ydearealstøtte til områder præget af andre særlige ulemper for landbruget, og ikke områder præget afnaturbetingede ulemper. Landbruget på de pågældende øer er præget af den fælles særlige ulempe,at transportomkostningerne for at føre landbrugets produkter til fastlandet er særligt høje, fordiøerne ikke har broforbindelse. Udpegningsgrundlaget for denne type støtte forudses ikke berørt afKommissionens forslag.HøringLandbrugsraadet oplyste på møde i §2-udvalget (landbrug) den 1. april 2009, at man ønsker atfastholde den nuværende formulering i forordningen om ekstensiv arealforvaltning.Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark ønsker generelt en mere snæver udpegning for denne type af støtte af hensyn til at opnå enmålrettet effekt. Danmark arbejder for, at støtten kombineres med yderligere kriterier, som afspejleryderligere betingelser på bedriftsniveau om miljømæssig bæredygtighed. Danmark arbejder for entydeliggørelse af, at den danske ø-støtte-ordning vil kunne videreføres under foranstaltningen forugunstigt stillede områder.Generelle forventninger til andre landes holdningerI 2005 redefinerede Rådet de pågældende ugunstigt stillede områder med lav produktivitet ellervigende befolkningstal til områder med naturlige ulemper. Rådet ønskede hermed at fastlægge nyeobjektive kriterier for udpegningen.Tilbagemeldingen fra medlemsstaterne har efterfølgende været dels, at der ikke eksisterer detnødvendige datagrundlag for at foretage udpegningen, dels at der bør indgå kriterier forlandbrugsbedrifternes økonomiske situation, og dels at der bør indføres fleksibilitet i anvendelsen afde nye kriterier, således at nationale forskelligheder kan afspejles i den endelige nationaleudpegning.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg5

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om ”Enforenklet landbrugspolitik for Europa til fordel for alle”KOM(2009) 128Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 12. marts 2009.Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsendt en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om ”en forenkletlandbrugspolitik for Europa til fordel for alle”. Meddelelsen er en opfølgning på en tidligeremeddelelse om forenkling fra 2005. Kommissionen redegør i meddelelsen for gennemførteforenklingstiltag siden 2005, nye tiltag og fortsættelsen af allerede eksisterendeforenklingsprocesser.BaggrundKommissionen har ved KOM(2009) 128 af 18. marts 2009 fremsendt en meddelelse til Rådet ogEuropa-Parlamentet om ”en forenklet landbrugspolitik for Europa til fordel for alle”. Meddelelsener oversendt til Rådet den 19. marts 2009 i en dansk sprogudgave. Kommissionen præsenteredemeddelelsen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23. marts 2009.Meddelelsen er en del af Kommissionens overordnede strategi for bedre regulering, hvoriKommissionen har fastsat et mål om at lette de administrative byrder med 25 % i 2012.Meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.-24. april 2009 medhenblik på udveksling af synspunkter.NærhedsprincippetDer er tale om en meddelelse og ikke om et forslag til en retsakt. På denne baggrund er spørgsmåletom nærhedsprincippet ikke relevant.Formål og indholdMeddelelsen er en opfølgning på en tidligere meddelelse fra 2005 om forenkling af den fælleslandbrugspolitik - KOM(2005) 509, hvor Kommissionen redegjorde for, at den fælleslandbrugspolitik skulle forenkles og reguleres bedre, hvorfor man ville rydde op ilandbrugspolitikkens regelsæt.I meddelelsen gør Kommissionen status for forenklingstiltag vedtaget siden 2005 og skitserermuligheden for at videreføre forenklingsplanerne. Kommissionen evaluerer desudenomkostningsbesparelserne i forbindelse med enkelte af tiltagene. Af meddelelsen fremgår det, at

Kommissionen siden 2005 har igangsat såvel tekniske som politikrelaterede forenklingstiltag.Heriblandt nævnes tekniske forenklinger som oprydning i landbrugsreglerne, en fællesmarkedsordning for landbrugsprodukter og udveksling af bedste praksis i forbindelse med enforenklingskonference, der blev afholdt i 2006. Af politiske forenklingstiltag taget siden 2005berører Kommissionen reformen af den fælles markedsordning for sukker, generel forenkling afenkeltbetalingsordningen samt den stigende brug af konsekvensanalyser, som højner kvaliteten aflovforslag.Kommissionens rullende handlingsplan for forenkling af den fælles landbrugspolitik er pr. januar2009 udvidet til at omfatte ca. 50 forenklingsinitiativer, hvoraf de 43 er gennemført. I meddelelsenuddyber Kommissionen nogle af initiativerne som for eksempel ophævelse af 10-månedersreglensamt import- og eksportlicenser. For eksempel er rammerne for import- og eksportlicenser blevetforenklet som følge af, at antallet af licenskrav er blevet reduceret, og at kravene nu er samlet i énenkelt forordning.Den fremadrettede del i meddelelsen beskæftiger sig med dels en række nye tiltag, dels enfortsættelse af allerede eksisterende forenklingsprocesser. Blandt de nye foranstaltninger kan detnævnes, at Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug og Landdistriktsudvikling fra 2010agter at sende administratorer på landbrugsophold ud fra en forventning om, at nærkontakt mederhvervet vil give bedre forordninger. Der skal også ses på, om krydsoverensstemmelsesgrundlagetkan samles i én forordning, og om det er muligt at have en fælles startdato for alle nye lovændringerinden for landbrugspolitikken. Kvalitetspolitikken i form af markedsnormer, oprindelsesregler etc.,vil blivesøgt forenklet, ligesom Kommissionen vil tilstræbe at gøre retsakterne mere læsevenlige.Den eksisterende aktionsplan vil blive videreført. Møderne med medlemsstater og stakeholders ieksisterende fora vil blive fortsat. Samtidig vil man foretage regelmæssige revisioner for eventueltat fjerne eller modificere forældet lovgivning.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen.KonsekvenserMeddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, administrative eller lovgivningsmæssigekonsekvenser.HøringSagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).Landbrugsraadet noterer med tilfredshed, at Kommissionen har stor fokus på forenkling ogomkostningsbesparelser; og at der også er nået betydelige konkrete resultater. Her er det blandtandet værd at nævne bortfaldet af braklægningskravet og fjernelsen af 10-månedersreglen. Detfjerner dog ifølge Landbrugsraadet ikke den kendsgerning, at Kommissionen ikke har leveret den7

nødvendige forenkling og gennemskuelighed på det måske vigtigste område, nemlig reglerne forkrydsoverensstemmelse. Landbrugsraadet konstaterer tværtimod med bekymring, at udviklingen gåri den forkerte retning. I stedet for at reducere og forenkle regelsættet vedrørendekrydsoverensstemmelse oplever vi fra Kommissionens side en ”snigende” udbygning og udvidelseaf kravene. Således kom landdistriktsordningerne med i 2008, og der er i 2009 sket en udvidelsevedrørende God Landbrugs- og Miljømæssig stand (GLM). Landbrugsraadet påpegede senest iforbindelse med fremsættelsen af forslaget til sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik, at dermå ske en væsentlig reduktion i omfang og kompleksitet i kravene. Der er efter Landbrugsraadetsopfattelse for mange krav omfattet af ordningen, og i mange tilfælde er kravene alt for uklare ogikke målbare. Overholdelse beror derfor i alt for mange tilfælde på et skøn, hvilket giver anledningtil stor usikkerhed hos landmændene. Landbrugsraadet henviser til, at der i aftalen omsundhedstjekket indgår en erklæring, hvor Rådet og Kommissionen lover, at de vil arbejde foryderligere forenkling. Den erklæring skal snarest omsættes i reel handling.På mødet i §2-udvalget (landbrug) den 1. april 2009 henviste Landbrugsraadet til det skriftligehøringssvar. For så vidt angår regelsættet vedrørende krydsoverensstemmelse bemærkedeLandbrugsraadet, at Revisionsretten har påpeget behovet for klare og målbare krav. Som eksempelpå et krav, der hverken er klart eller målbart, fremhævede Landbrugsraadet bekæmpelse afkæmpebjørneklo.Landbrugsraadet bemærkede endvidere, at man vurderede, at der var et stort forenklingspotentialeved at skabe en større sammenhæng mellem miljø- og landbrugspolitik, for eksempel i forhold tilplantesammensætning.Kødbranchens Fællesråd bemærkede, at der var et stort behov for forenkling i forhold tilmærkningsreglerne for kalvekød, der var meget komplicerede. Kødbranchens Fællesråd opfordredederfor Fødevareministeriet til at arbejde for en ændring af bestemmelserne på trods af, atforordningen er vedtaget for nyligt.Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark arbejder aktivt for at forenkle den fælles landbrugspolitik. Regeringen vil tageKommissionens meddelelse til efterretning, men vil påpege, at der er behov for yderligere reelleforenklingsforslag.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at der vil være en positiv holdning til meddelelsen fra stort set alle medlemsstater.Der forventes generelt at blive fremhævet et stort behov for reel forenkling og konkrete forslag.Rådet og Kommissionen afgav i forbindelse med kompromiset om sundhedstjekket af den fælleslandbrugspolitik i november 2008 en fælles erklæring, hvor det blev understreget, at forenklingen afbestemmelserne om krydsoverensstemmelse skulle fortsætte.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens grønbog om reformen af den fælles fiskeripolitikKOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.

Resumé

Kommissionen forventes at fremlægge en grønbog om reformen af den fælles fiskeripolitik, oggrønbogen forventes derefter at være i offentlig høring til udgangen af 2009. Det forventes, atgrønbogen vil være udformet som et debatoplæg indeholdende en række spørgsmål til alleinteressenter bredt omhandlende alle væsentlige elementer i den fælles fiskeripolitik med henblik påat få kortlagt ønskerne til udformningen af den fælles fiskeripolitik efter 2012.BaggrundKommissionen forventes at fremlægge en grønbog om reformen af den fælles fiskeripolitik. Notateter baseret på det forventede indhold. Der forventes en reform af den fælles fiskeripolitik i 2012.Grønbogen forventes at være i offentlig høring til udgangen af 2009.Grønbogen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.-24. april 2009 medhenblik på præsentation.NærhedsprincippetDer er tale om en grønbog og ikke om forslag til egentlige retsakter. På denne baggrund erspørgsmålet om nærhedsprincippet ikke relevant.Formål og indholdDet forventes, at grønbogen vil være udformet som et debatoplæg indeholdende en rækkespørgsmål til alle interessenter bredt omhandlende alle væsentlige elementer i den fællesfiskeripolitik med henblik på at få kortlagt ønskerne til udformningen af den fælles fiskeripolitikefter 2012.Det forventes, at Kommissionen i grønbogen vil opregne de fem væsentligste faktorer, som efterdens opfattelse er hovedårsagerne til, at 2002-reformen ikke har opfyldt sine mål:

1. Overkapacitet i flåden

Kommissionen forventes at anse det for en afgørende forudsætning, at en fremtidig fællesfiskeripolitik må have indbygget mekanismer til sikring af, at størrelsen af europæiske fiskeflådertilpasses og forbliver i overensstemmelse med de tilstedeværende fiskebestande.

2. Fokusering af politikmål i fremtiden

Målet for den fælles fiskeripolitik i dag er at sikre, ”at de levende akvatiske ressourcer udnyttes påen økonomisk, miljømæssig og socialt bæredygtig måde” uden at de pågældende mål erprioriterede. Kommissionen forventes at lægge afgørende vægt på, at det fremover kommer til at ståklart, at miljømæssig bæredygtighed er den grundlæggende præmis for den økonomiske og socialefremtid for europæisk fiskeri.

3. Et eksisterende beslutningssystem, som opfordrer til fokus på kortsigtede løsninger – fremtidig

fokusering af rammen for beslutninger på langsigtede principper

Kommissionen forventes at finde behov for en væsentlig strukturel ændring af den hidtidigebeslutningsprocedure inden for fiskeripolitikken med henvisning til, at der i dag stort set ikkeskelnes mellem politik og implementering i beslutningsproceduren – næsten alle beslutninger tagesaf Rådet på højeste politiske niveau. Dette har efter Kommissionens opfattelse indebåret en fokuspå kortsigtede løsninger. Rådet bør efter Kommissionens opfattelse fremover fokusere påfastlæggelse af de overordnede politiske rammer.

4. En ramme, som ikke overlader tilstrækkeligt ansvar til erhvervet - opfordring til erhvervet om

i fremtiden at påtage sig mere ansvar for implementeringen af den fælles fiskeripolitik

Kommissionen forventes at fokusere på mulighederne for at overlade mere ansvar til erhvervet ogsamtidig se på mulighederne for at give erhvervet flere rettigheder. Erhvervet kan få mere ansvargennem selvforvaltning. Resultatbaseret forvaltning - hvor der fokuseres på at fastsætte regler, derangiver de mål, der skal opnås, uden specifikt at angive midlerne hertil - kan være et skridt i denneretning. Det vil i så fald være op til erhvervet at træffe beslutning om, hvilke midler, det vil anvendefor at nå målene, og at bevise, at det handler ansvarligt (en form for omvendt bevisbyrde). Someksempel kan nævnes forsøg med fuld fangstdokumentation.

Ad 5. En kultur med ringe overholdelse af reglerne - udvikling af en ”culture of compliance”

Kommissionen forventes at henvise til Revisionsrettens særberetning fra november 2007 omfiskerikontrol2, hvori det er vurderet at fiskerikontrollen generelt har været for svag, at sanktionerikke har været tilstrækkeligt afskrækkende, og at der ikke har været tilstrækkeligt hyppigeinspektioner til at opfordre til regeloverholdelse. Ud over overfiskeri har dette ifølge Kommissionenbl.a. ført til en opfattelse af, at håndhævelse ikke er gennemført overalt på en ensartet måde. Medhenblik på at løse disse problemer fremlagde Kommissionen i efteråret 2008 forslag til nykontrolforordning.

Andre forventede elementer i grønbogen

Kommissionen forventes også at berøre en række andre fundamentale principper og væsentligeelementer i den fælles fiskeripolitik, herunder bl.a. følgende:Kommissionen forventes at anse det for meget vigtigt at sikre fremtiden for kystfiskeri, fiskeri afmindre omfang (”small-scale”) og rekreativt fiskeri ved siden af større erhvervsfiskeri. Det vileventuelt blive overvejet at etablere forskelligartede forvaltningssystemer for henholdsvis størreflåder og mindre flåder knyttet til kystsamfund, herunder også i relation til støttemuligheder.Det forventes også, at Kommissionen vil pege på, at en fremtidig fælles fiskeripolitik skal sikre, atdiscard ophører. Samtidig forventes det, at Kommissionen vil lægge vægt på yderligere udvikling aflangsigtede planer for alle europæiske fiskerier og at sikre overholdelsen af princippet om detmaksimalt bæredygtige udbytte (MSY =Maximum Sustainable Yield)3, herunder sikre detsimplementering også i blandede fiskerier.Kommissionen forventes at ønske, at den fortsatte anvendelse af princippet om relativ stabilitetovervejes blandt andet som følge af, at relativ stabilitet reducerer fleksibiliteten i fiskerisektoren ogbidrager til discard.Med hensyn til 12-sømileregimet (dvs. adgangen til at reservere fiskeri inden for 12 sømil til egennational flåde, bortset fra særlige adgangsrettigheder for andre flåder baseret på historiskefiskerimønstre) forventes vurderingen at være, at regimet generelt har fungeret godt, og at det enddakunne styrkes yderligere, hvis der udvikles et særligt regime for kystfiskeri i mindre omfang.I relation til handel og marked forventes det, at Kommissionen ønsker drøftet en ny fællesmarkedsordning uden direkte prisstøtte, hvor der lægges større vægt på at forbedre måden, hvorpåproducenterne organiserer sig.Kommissionen forventes også at ville fokusere på sammenhængen mellem fiskerisektoren og andremaritime sektorer og behovet for at fortsætte udviklingen af en integreret tilgang med henblik på ensammenhængende politik. Væsentlige udfordringer som klimaændringer, forureningspolitik ogenergieffektivitet må forventes at skulle indgå i overvejelserne om en fremtidig fælles fiskeripolitik.Tilsvarende forventes det, at Kommissionen vil understrege behovet for, at fremtidig forskning iforhold til den fælles fiskeripolitik må tage højde for nye udfordringer, herunder at integrerefiskeripolitikken med andre maritime emner - især miljø, økosystemtilgang og klimaændringer - ogyderligere at udvikle politik- og styringsinstrumenter.Kommissionen forventes også at finde behov for, at der i en ny fælles fiskeripolitik bliver et megettættere bånd mellem offentlig støtte (især fra Den Europæiske Fiskerifond (EFF)) og politikkensmål, således at den kommende reform sikrer, at finansiel støtte rettes mod løsning af erhvervetsstrukturelle problemer, idet man samtidig sikrer sig mod enhver uønsket sideeffekt af reformen.Det maksimalt bæredygtige udbytte defineres som det maksimumudbytte, der årligt kan fiskes af en bestand uden atsvække bestandens reproduktionskapacitet.3

Endvidere forventes det, at Kommissionen ønsker at drøfte de eksterne relationer. Det gælder bådefor så vidt angår EU’s rolle i internationale fora og regionale fiskeriorganisationer samt bilateralefiskeripartnerskabsaftaler. Kommissionen forventes at se et behov for at overveje den nuværendestruktur i bilaterale fiskeriaftaler og undersøge eventuelle alternative arrangementer, som bedre kanimødekomme industriens og tredjelandenes behov.Endelig forventes det, at der vil anses for at være behov for at diskutere akvakulturens rolle indenfor en reformeret fælles fiskeripolitik efter 2012.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse, men det må forventes, at Europa-Parlamentet vilafgive en initiativbetænkning om grønbogen til Kommissionen.KonsekvenserKommissionens grønbog har i sig selv ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, administrativeeller samfundsøkonomiske konsekvenser.Høring§5-udvalget (fiskeri) havde på mødet den 31. marts 2009 ingen bemærkninger til forventningerne tilgrønbogen, men Danmarks Fiskeriforening nævnte, at foreningen gerne så, at sagen blev fulgt i §5-udvalget, eventuelt i form af et underudvalg, med henblik på en tæt dialog om sagen.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser Kommissionens forventede grønbog velkommen, idet man ser frem til enkommende bred debat af alle aspekter af en fremtidig fælles fiskeripolitik. Regeringen ønskerblandt andet, at en fremtidig fiskeripolitik løser problemer med discard, at TAC/kvotesystemet medhenblik herpå ændres, så ”landingskvoter” erstattes af ”fangstkvoter”, at fiskeriet bliver mereselektivt, og at reglerne bliver enkle og omkostningseffektive.Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at medlemsstaterne generelt vil hilse det velkomment, at der nu iværksættes en breddebat om den kommende reform af den fælles fiskeripolitik.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.Fødevareministeriets rapport om en ny europæisk fiskeripolitik blev oversendt til FolketingetsEuropaudvalg den 4. december 2008 og teknisk gennemgang heraf blev afholdt den 9. december2008.Rapporten er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om en EF-handlingsplan for bevarelse og forvaltning af hajerKOM (2009) 40Nyt notat.

Resumé

Meddelelsen opstiller en EU-handlingsplan for hajer og beskriver dels tiltag, som allerede erforetaget med henblik på beskyttelse af hajer, dels yderligere tiltag, som Kommissionen forventergennemført, og som skal bidrage til at bevare hajerne. Formålet med EU-handlingsplanen er atbidrage til det generelle mål i henhold til FAO’s internationale handlingsprogram for hajer om atsikre, at hajer bevares, forvaltes og udnyttes bæredygtigt i hele verden ved at sikre genopbygningenaf en række nedfiskede bestande, som EU-flåden fisker efter i og uden for EU-farvande.BaggrundKommissionen har ved KOM(2009) 40 af 5. februar 2009 fremsendt meddelelse fra Kommissionentil Europa-Parlamentet og Rådet om en EF-handlingsplan for bevarelse og forvaltning af hajer.Meddelelsen er oversendt til Rådet den 6. februar 2009 og er modtaget i en dansk sprogversion den9. februar 2009.Meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.-24. april 2009 medhenblik på vedtagelse af rådskonklusioner og udveksling af synspunkter.NærhedsprincippetDer er ikke redegjort for nærhedsprincippet, da der alene er tale om en meddelelse og rådskon-klusioner om principper for den fælles fiskeripolitik og ikke om forslag til konkrete retsakter.Formål og indholdFormålet med EU-handlingsplanen er at bidrage til det generelle mål i henhold til FAO’sinternationale handlingsprogram for hajer, som skal sikre, at hajer bevares, forvaltes og udnyttesbæredygtigt i hele verden. Dette skal ske ved at sikre genopbygningen af en række nedfiskedebestande, som EU-flåden fisker efter i og uden for EU-farvande.Den foreslåede handlingsplan omfatter både erhvervsfiskeri og rekreativt fiskeri efter hajer.Omfattet er også alt fiskeri i henhold til nuværende og potentielle aftaler og partnerskaber mellemEU og tredjelande samt højsøfiskeri. Ligeledes omhandler planen fiskerier uden for EU-farvandeunder regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO’er), som forvalter eller fremsætterbindende henstillinger om sådanne fiskerier.Hajer er yderst sårbare over for ureguleret og intensivt fiskeri på grund af deres biologiskekarakteristika. Deres langsomme tilvækst begrænser muligheden for at genopbygge sig selv efter

overfiskning eller andre alvorlige negative ydre påvirkninger. For at hajer kan udnyttes bæredygtigt,er det derfor nødvendigt at skabe en solid og effektiv ramme for forvaltning af hajfiskeriet.Der er i internationalt regi og på EU-plan allerede taget initiativer for bevarelse og forvaltning afhajer, herunder med henblik på at regulere den internationale handel med hajer og hajprodukter.EU’s nuværende foranstaltninger omfatter bl.a. årlige rådsforordninger om samlede tilladtefangstmængder (TAC’er) og kvoter4, bestemmelser om særlige adgangskrav og dertil knyttedebetingelser for fiskeri efter dybhavsbestande, herunder en lang række dybhavshajer5og forbud modat fjerne hajfinner om bord på fartøjer for derpå at smide resten af hajerne ud igen6.Der henvises i meddelelsen til, at handlingsplanen skal baseres på tre specifikke grundlæggendemål:- at få større viden om hajfiskerier og hajarter og om hajers rolle i økosystemet,- at sikre, at direkte fiskeri efter hajer er bæredygtigt, og at hajbifangster ved andet fiskeri erordentligt reguleret,- at tilskynde til, at de interne og eksterne fiskeripolitiske foranstaltninger for hajer afstemmesefter hinanden.Kommissionens opfattelse er, at der er behov for yderligere specifikke forvaltningstiltag forbevarelse og forvaltning af hajbestandene med henblik på at nå de tre specifikke mål.Formandskabets udkast til rådskonklusioner indeholder blandt andet følgende elementer, hvorRådet:- Udtrykker bekymring for, at fiskeritrykket har haft og fortsat har en ugunstig effekt påhajbestandene og deres økosystemer.- Anerkender, at hajers biologiske karakteristika gør de fleste hajer særligt sårbare, hvorforeffektiv bevaring og forvaltning af hajbestandene er påkrævet for at sikre en bæredygtigudnyttelse.- Tilslutter sig det overordnede formål og de tre specifikke grundlæggende mål i Kommissionenshandlingsplan.- Finder, at kendskabet til hajfiskeri og hajarter samt deres rolle i økosystemet skal forbedres, ogat dette skal være en første prioritet i handlingsplanen sammen med en tidsplan for fremme afdataindsamling og videnskabelig undersøgelse, idet der tages udgangspunkt i alleredeeksisterende videnskabelige undersøgelser og rådgivning.-Understreger behovet for at forvalte hajfiskeriet på basis af den bedst tilgængeligevidenskabelige rådgivning og at være særlig opmærksom på anvendelse afforsigtighedsprincippet.- Anerkender de vigtige internationale aspekter af hajforvaltning og behovet for at sikre ensammenhængende tilgang mellem intern og ekstern EU-politik for hajer, specielt i regionale

fiskeriforvaltningsorganisationer og i multilaterale miljøaftaler, samt opfordrer Kommissionentil at sikre, at EU tager en ledende rolle i bevaring og forvaltning af hajer på verdensplan.Tilskynder Kommissionen til at sikre, at foranstaltningerne er enkle, proportionale ogomkostningseffektive.Støtter en implementering af elementer af EU-handlingsplanen for hajer straks, og opfordrerKommissionen til så hurtigt som muligt at fremlægge en mere detaljeret tidsplan for Rådet forde forskellige foranstaltninger i handlingsplanen, at holde Rådet informeret årligt omfremskridt i relation til planen, og at forelægge den første implementeringsrapport i god tid førmødet i FAO’s komité for fiskeri (COFI) i 2011.

UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.KonsekvenserKommissionens meddelelse og Rådets udkast til konklusioner har i sig selv ingenlovgivningsmæssige, statsfinansielle, eller samfundsøkonomiske konsekvenser.HøringPå mødet i §5-udvalget (fiskeri) den 31. marts 2009 understregede WWF Danmark vigtigheden afKommissionens hajplan, som skulle ses i lyset af utilstrækkelige initiativer fra EU’s side hidtil.Organisationen fandt, at der var behov for foranstaltninger, der indebærer en overholdelse afforsigtighedsprincippet i forvaltningen. Vigtigheden af en revurdering af forordningen om fjernelseaf hajfinner og af at opnå bedre rådgivning om hajbestandene blev også fremhævet.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter en EU-handlingsplan for bevarelse og forvaltning af hajer, der skal sikregenopbygningen af en række nedfiskede bestande, som EU-flåden fisker efter i og uden for EU-farvande, idet man baserer sig på den bedst tilgængelige videnskabelige rådgivning om bestandene.Regeringen støtter endvidere, at Kommissionen fortsat arbejder i internationalt regi på at bevarehajbestande.Generelle forventninger til andre landes holdningerMedlemsstaterne støtter generelt en EU-handlingsplan for bevarelse og forvaltning af hajer ogudkastet til rådskonklusioner.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgMeddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Resumé

Det forventes, at Kommissionens meddelelse vil omhandle en strategi for bæredygtig udvikling afeuropæisk akvakultur. Kommissionens meddelelse forventes at søge at identificere og adresseregrunden til stagnationen i europæisk akvakultur samt at øge bevidstheden hos politiskebeslutningstagere og offentlige organer om betydningen af akvakultur i Den Europæiske Union.BaggrundKommissionen forventes at fremlægge en strategi for bæredygtig udvikling af europæiskakvakultur.Meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.- 24. april 2009 medhenblik på præsentation.NærhedsprincippetDer redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fraKommissionen og ikke et konkret forslag.Formål og indholdDet forventes, at Kommissionens meddelelse vil omhandle en strategi for bæredygtig udvikling afeuropæisk akvakultur.EU repræsenterer et af verdens største markeder for marine og ferske fødevareprodukter. Opdræt affisk og skaldyr indebærer store muligheder for fremtidig produktion af fødevarer, og sidenbegyndelsen af 2000-tallet er akvakulturproduktionen vokset med 1/3 på globalt plan, mens der iEU er sket en stagnation. Kommissionens meddelelse forventes at lægge op til, at årsagerne tildenne stagnation identificeres og adresseres.Meddelelsen forventes i øvrigt at have til formål at øge bevidstheden hos politiske beslutningstagereog offentlige organer om betydningen af akvakultur i EU.Der er mange udfordringer for akvakulturproduktion i EU, så som begrænsede pladsmuligheder oglicenser (miljøgodkendelser) til etablering af nye anlæg, konkurrence fra import af lavprisfiskevarerfra udlandet, begrænsede muligheder for startkapital og lån til innovative projekter. Dertil kommerudfordringer i form af miljøbeskyttelse, krav om dyrevelfærd og fødevaresundhed og det faktum, atakvakulturindustri er relativt ukendt for befolkning og investorer.Kommissionen forventes at foreslå, at EU bør fremme en konkurrencedygtig og bredspektretakvakulturindustri, der understøttes af avanceret teknologi og forskning, dækker hele fødekæden ogimødekommer forbrugernes krav om en bæredygtig produktion.Indenfor udvikling i akvakultur forventes Kommissionen at foreslå, at der sættes fornyede kræfterind, og at det sikres, at en større andel af EU-budgettet dirigeres til området. Parallelt opfordres16

medlemsstaterne og industrien til også at øge deres andel til udvikling og forskning. Kommissionenforventes at foreslå en fortsættelse af initiativerne for at fremme udvikling af en integreretkystzoneplanlægning og at overveje mulighederne for en akvakulturudvikling i tredjelande til gavnfor EU’s akvakulturproducenter.EU har forpligtet sig til et højt miljøbeskyttelsesniveau, og reguleringen af akvakulturproduktionbaseres på forsigtighedsprincippet. Det forventes, at Kommissionen vil fortsætte med at understregevigtigheden af en bæredygtig udvikling af akvakultur i sin politik og handlinger.Skaldyrsproduktion er meget afhængig af vandmiljøet, og Kommissionen forventes at ville sikreopretholdelse af et passende niveau for beskyttelse af skaldyrvand (vandområder, som kræverbeskyttelse eller forbedring for at muliggøre at skaldyr kan leve og vokse deri med henblik påanvendelse til konsum) og at styrke informationen til de kompetente nationale myndigheder ogindustri for at sikre en korrekt gennemførelse af vandrammedirektivet7og havstrategidirektivet8.Kommissionen forventes at foreslå en revurdering og fornyet gennemgang af registret oversygdomme hos akvatiske dyr, og en vurdering af de nuværende finansielle støttemuligheder hertilsamt at øge bevågenheden på dyrevelfærd.Det forventes ligeledes, at Kommissionen vil søge at forbedre EU’s foderstoflovgivning påbaggrund af vedtagelsen af retningslinjer om mere smidige tilladelsesprocedurer. Kommissionenforventes at ville anmode Det Europæiske Fødevaresikkerheds Agentur (EFSA) om at foretage enfuldstændig gennemgang af marine bio-toksin-relaterede problemstillinger og at evaluere, hvordanman kan udbrede og effektivisere brugen af risikovurderinger. Det forventes, at Kommissionen vilfortsætte bestræbelserne for at forsikre forbrugerne om at akvakulturprodukter er sikre at spise ogvurdere de sundhedsmæssige fordele ved at spise akvakulturprodukter.Kommissionen forventes at fremkomme med forslag om at fortsætte bestræbelserne med at forenklede lovgivningsmæssige rammer og reducere de administrative byrder på EU-plan. Endvidere ventesdet, at Kommissionen vil undersøge finansieringsmuligheder for akvakultur indsatsen i forbindelsemed revisionen af den fælles fiskeripolitik – f.eks. i form af midler fra Fiskerifonden (EFF) ellernye særlige finansieringsmuligheder.Kommissionen er i øjeblikket ved at vurdere arbejdet i Den Rådgivende Komité for Fiskeri ogAkvakultur (ACFA) og det forventes, at man i den forbindelse vil overveje behovet for at revidereog højne profilen for akvakulturindustrien. Samtidig forventes, at Kommissionen vil sikre enpassende overvågning af akvakultursektoren, bl.a. gennem forbedret statistik- og dataindsamling.UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse om meddelelsen.KonsekvenserEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme forFællesskabets vandpolitiske foranstaltninger.8Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabetshavmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet).7

Kommissionens meddelelse har i sig selv ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, administrativeeller samfundsøkonomiske konsekvenser for det offentlige eller for erhvervet.HøringPå mødet i §5-udvalget (fiskeri) den 31. marts 2009 kommenterede WWF Danmark ikke påKommissionens meddelelse, men fandt, at den danske tilgang var fin. Sagen rejste dog etfoderproblem, idet fisk skal have fisk at spise. Med udviklingen af akvakultur ville der blive en øgetudnyttelse af havets ressourcer, og det manglede man at tage med i overvejelserne. WWF så gerne,at foderet også blev inkluderet i bestræbelserne for et udvikle et bæredygtigt akvakulturerhverv iEU for hele fødekæden. Man efterlyste et udspil fra Kommissionen, der sikrede, at foderet kom frabæredygtige kilder, for eksempel gennem certificering. Desuden ønskede man også lovgivningskravom oprindelsesmærkning, for eksempel fangstområde af foderet.Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening bemærkede, at det var vigtigt at have fokus påsammensætning af foder, da der ikke var ubegrænsede maritime ressourcer.Dansk Akvakultur fandt også, at den danske tilgang generelt var god og fremførte blandt andet, atforbrugerne skulle have mulighed for at finde oplysninger om det enkelte fiskeprodukt og at opleve,at der var forskel på for eksempel næringsindhold i forskellige fiskearter, således at forbrugerenkunne foretage et oplyst valg. Dansk Akvakultur udtrykte i øvrigt forventning om, atKommissionen også tog initiativ til at håndtere spørgsmålet om certificering af foder.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen finder det vigtigt, at der arbejdes for en strategi for bæredygtig udvikling af europæiskakvakultur. Kommissionens forventede udspil harmonerer med regeringens målsætning om enkraftig stigning i akvakulturproduktionen de kommende år.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er ikke kendskab til andre landes holdninger til den konkrete meddelelse, men det forventes, atlandene generelt vil være positivt indstillet overfor meddelelsen.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgDen forventede meddelelse har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om den forventede kommende strategi foreuropæisk akvakultur den 14. november 2008 forud for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-20. november 2008, jf. samlenotat oversendt den 6. november 2008.Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Resumé

EU og Guinea har forhandlet om en fiskeripartnerskabsaftale, som giver EU-fiskerefiskerimuligheder i Guineas fiskerizone. Der gives tilladelse til, at 28 notfartøjer og 12stangfiskerfartøjer fisker på tunbestanden og andre stærkt vandrende arter i Guineas farvande moden finansiel modydelse fra EU til Guinea. Den seneste protokol udløb pr. 31. december 2008.BaggrundKommissionen har ved KOM (2009) 120 og KOM (2009) 119 fremsendt forslag til Rådetsforordning om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab ogRepublikken Guinea og forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen i form af brevvekslingom midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansiellemodydelse, der er omhandlet i partnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab ogRepublikken Guinea om fiskeri ud for Guinea for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2012.Forslagene er oversendt til Rådet den 13. marts 2009 og modtaget i en dansk sprogversion den 16.marts 2009.Forslagene er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 sammenholdt med artikel 300 stk. 2, og artikel300, stk. 3, første afsnit og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal. Forslaget til Rådetsforordning kan først vedtages efter høring af Europa-Parlamentet.Forslagene forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.NærhedsprincippetForslagene er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet ertilgodeset.Formål og indholdEU og Guinea har forhandlet om en fiskeripartnerskabsaftale, der blev paraferet den 20. december2008, og som giver EU-fiskere fiskerimuligheder i Guineas fiskerizone. Denne partnerskabsaftale,inklusiv protokol med bilag, indgås for fire år og kan forlænges. Aftalen forlænges stiltiende foryderligere seks år ad gangen, medmindre den opsiges. Ved ikrafttrædelsen ophæver og erstatterdenne aftale den eksisterende fiskeriaftale mellem parterne. Den seneste protokol udløb pr. 31.december 2008.19

Hovedformålet med den nye partnerskabsaftale er at styrke samarbejdet mellem EU og Guinea medhenblik på at skabe en partnerskabsramme for udvikling af en politik for bæredygtigt fiskeri ogansvarlig udnyttelse af fiskeressourcerne i Guineas fiskerizone i begge parters interesse.De to parter har aftalt at indlede en politisk dialog om emner af fælles interesse inden for fiskeriet.De forpligter sig også til at sørge for, at ressourcerne udnyttes på en bæredygtig måde, og at derforetages kontrol og overvågning i Guineas fiskerizoner, ligesom de forpligter sig til at arbejde forat styrke Guineas institutionelle kapacitet, så denne fører en bedre fiskeripolitik.I aftalen er det også fastsat, at det økonomiske, videnskabelige og tekniske samarbejde inden forfiskeriet og dertil knyttede sektorer skal fremmes.Med hensyn til fiskerimuligheder gives der tilladelse til, at 28 notfartøjer og 12 stangfiskerfartøjerfisker på tunbestanden og andre stærkt vandrende arter i Guineas farvande. De fiskerimuligheder,der er fastsat i protokollen, fordeles mellem medlemsstaterne således:a) notfartøjer til tunfiskeri:oSpanien 15 fartøjeroFrankrig 11 fartøjeroItalien 2 fartøjerb) stangfiskerfartøjer:oSpanien 8 fartøjeroFrankrig 4 fartøjer.Hvis de fiskerimuligheder, der er fastsat i protokollen, ikke opbruges med ansøgningerne omtilladelse fra Spanien, Frankrig eller Italien, kan Kommissionen tage ansøgninger om tilladelse fraandre medlemsstater i betragtning.I protokollen er det derudover fastlagt, at såfremt rejebestandens tilstand og Guineasfiskeriforvaltning i denne kategori tillader det, kan rejetrawlere fra protokollens andet anvendelsesårfor ét år ad gangen tildeles fiskerimuligheder på 800 bruttoregistertons (BRT) pr. kvartal.Endelig kan der efter anmodning fra EU gennemføres forsøgsfiskeri inden for rammerne af aftalen.Hvis forsøgsfiskeriet falder positivt ud, kan de to parter beslutte at tildele nye fiskerimuligheder tilEU-fartøjerne.Den finansielle modydelse i protokollen er fastsat til 450.000 € (ca. 3,375 mio. kr.) pr. år svarendetil fiskerimulighederne i kategorien stærkt vandrende arter. Hele denne finansielle modydelseafsættes til gennemførelse af en national fiskeripolitik, der skal bygge på et ansvarligt fiskeri ogbæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Guineas farvande. Et yderligere specifikt bidrag på600.000 € (ca. 4,5 mio. kr.) i det første år, 400.000 € (ca. 3 mio. kr.) i det andet år og 300.000 € (ca.2,25 mio. kr.) i de efterfølgende år tildeles endvidere for at styrke opbygningen af opfølgnings-,

kontrol- og overvågningssystemet i Guineas fiskerizoner og for at sætte Guinea i stand til aterhverve et satellitovervågningssystem senest den 30. juni 2010.Protokollen har hidtil ikke været udnyttet af danske fiskere.Umiddelbart før årsskiftet blev der indført et nyt ikke-demokratisk valgt regime i Guinea.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.KonsekvenserForslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser udoverindvirkningen på EU-budgettet. Aftalen forventes at medføre en samlet udgift på EU’s budget på ialt 1,05 mio. € (ca. 7,875 mio. kr.) det første år, 850.000 € (ca. 6,375 mio. kr.) det andet år og750.000 € (ca. 5,625 mio. kr.) de følgende år. Hvis der tildeles ekstra fiskerimuligheder tilrejetrawlere forhøjes den årlige udgift med 300.000 € (ca. 2,25 mio. kr.).Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved aftalen på 21.000 € (ca.157.000 kr.) ved en budgetudgift for EU på 1,05 mio. €, som der er tale om det første år.Den finansielle modydelse kan op- eller nedjusteres som følge af ændringer i fiskerimulighederneinden for aftalens ramme. Under alle omstændigheder kan EU’s finansielle ydelse ikke overstige detdobbelte af den finansielle modydelse (dvs. 450.000 €).HøringI forbindelse med den skriftlige høring i § 5-udvalget (fiskeri) tilkendegav Greenpeace Norden, atman anerkendte behovet for at støtte en politik for bæredygtigt fiskeri i Guineas farvande. Man vardog stærkt bekymret over, at aftalen omhandler fangst af tun. Der bør ikke gives tilladelse til atfange almindelig tun og gulfinnet tun før, at videnskabelige og offentliggjorte undersøgelser kandokumentere, at fiskeriet vil være bæredygtigt. Desuden bør EU afsætte ressourcer til økonomiskkompensation til de fiskere fra Guinea, der som konsekvens af aftalen fratages fiskerettigheder.Endeligt bør civilsamfundet i Guinea høres om fiskeripartnerskabsaftalen, jf. Cotonou-aftalen.Regeringens foreløbige generelle holdningFra regeringens side lægger man vægt på opfyldelsen af betingelserne i aftalen, herunder særligtudviklingsaspektet, og at konsultationer med Guinea udmunder i et tilfredsstillende resultat.Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er ikke kendskab til andre landes holdninger.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslagene har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.