Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008-09
FLF Alm.del Bilag 205
Offentligt
658984_0001.png
658984_0002.png
658984_0003.png
658984_0004.png
658984_0005.png
Beretning nr.00
Folketinget 2008-09
Beretning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 0. marts 2009
2. UDKASTBeretningom
GDA-mærkning1. IndledningGuideline Daily Amount (GDA) er den europæiske industris egen ernærings-mærkningsordning.Den er etableret med henblik på at informere eller vejlede forbrugerne om vigtige næringsstoffer.2. UdvalgsarbejdetMøderUdvalget har behandlet sagen i <> møder.Udvalgets øvrige arbejde med GDA-mærkningFødevareudvalget har i forbindelse med udvalgets arbejde med emnet stillet en række skriftligespørgsmål til fødevareministeren, som denne har besvaret, modtaget en række henvendelser fra for-skellige organisationer og afholdt flere samråd med fødevareministeren om emnet. Henvendelser,samrådsspørgsmål og spørgsmål/svar på udvalgets alm. del, som har relevans for beretningen frem-går af bilag 1.3. Politiske bemærkningerEt < >tal i udvalget (DF, SF, RV, EL) noterer sig, at fødevareministeren ikke ønsker at forbyde ejheller arbejde for et europæisk forbud mod GDA-mærkningen eller at arbejde for, at GDA-mærketikke inkluderes i EU’s mærkningsforordning, og udmønte folketingsbeslutningen B 120 om en ob-ligatorisk standardiseret næringsdeklaration på fødevarer, som blev vedtaget enstemmigt af Folke-tinget den 10. juni 2008, 2007-08, 2. samling, i praksis. <>tallet noterer sig endvidere, at ministerenønsker at bibeholde GDA-mærkningen, som fremgår af forslaget til Europa-Parlamentets og Rådetsforordning om fødevareinformation til forbrugerne som et frivilligt mærke. Et <>tal i udvalget note-rer sig, at ministerens argumenter herfor i hovedsagen er, at GDA-mærkningen allerede er introdu-ceret og anvendes på markedet, samt at GDA-mærkningen kan være et fornuftigt og frivilligtmærkningssupplement, så snart der er repareret på portionsstørrelserne, så de fremstår som realisti-ske. Ministeren ønsker på den baggrund ikke at arbejde for, at GDA-mærkningen udgår af denkommende EU-mærkningsforordning. Det mener <>tallet er stærkt kritisabelt.<>tallet (DF, SF, RV, EL) ønsker, at regeringen skal arbejde for et hurtigst muligt forbud mod detvildledende GDA-mærke og for, at mærket tagets ud af den kommende mærkningsforordning. Dener beskrevet i artikel 31, stk. 3, 1. punktum, og i bilag XI, del B i forslag til Europa-Parlamentets ogRådets forordning om fødevareinformation til forbrugerne KOM (2008) 40 endelig. GDA-mærkningen skal hverken optræde som frivillig eller obligatorisk mærkningsform.
2
Guideline Daily Amount (GDA) mærkning er den europæiske industris egen ernærings-mærkningsordning og er etableret med henblik på at informere eller vejlede forbrugerne om vigtigenæringsstoffer, f.eks. mængden af energi, sukker, fedt, mættet fedt og natrium i en portion af enfødevare i en given fødevare. Mærkningen angiver, hvor meget disse værdier udgør i procent af engennemsnitlig voksen kvindes vejledende daglige indtag.<>tallet (DF, SF, RV, EL) mener, at GDA-mærkningen generelt er vildledende for forbrugeren ogproblematisk, fordi den er baseret på en række gennemsnitsbetragtninger, som ikke giver anvende-lig ernæringsoplysning i forhold til at træffe det sunde valg. GDA-mærkningen har endvidere enrække indbyggede systemfejl, som ikke kan løses ved at justere på de værdier, der ligger til grundfor mærkningen. Særligt er mærkningen problematisk på følgende 3 punkter:For det første benytter mærket standardportionsstørrelser, hvilket skaber forvirring for forbruger-ne. Fødevareindustrien har, så at sige, vedtaget, hvad den enkelte spiser, hvilket naturligvis slet ikkegiver brugbar ernæringsvejledning, da alle spiser forskelligt og dermed i forskellige mængder. Por-tionsstørrelserne kommer aldrig i nærheden af at være i overensstemmelse med, hvad befolkningenreelt spiser. Derfor er argumentet om, at GDA kan give umiddelbar brugbar ernæringsinformation,når bare portionsstørrelserne repareres ikke holdbart - portionsstørrelserne kan ikke repareres. Hertilkommer, at portionsstørrelser varierer meget mellem produkter inden for samme varegruppe. Ek-sempelvis er der stor forskel på, hvor meget morgenmadsprodukter med et højt og et lavt sukker-indhold vejer. Det, der ligner den samme portion på tallerkenen, vil ifølge Fødevareinstituttet vejeomkring 50 pct. mere, hvis sukkerindholdet er højt. Yderligere sætter industrien ofte portionsstør-relser lavt eller deler et produkt op i mange portioner, f.eks. angives en ½ liter sodavand som toportioner, selvom den typisk drikkes af én person. Ligeledes fastsætter industrien, at en 100 g poseKims chips indeholder 4 portioner. Det betyder, at GDA’erne bliver for lave, og forbrugeren risike-rer at tro, at indholdet af fedt, sukker eller salt er lavere, end det reelt er. Selvom myndighederneforsøger at fastsætte mere realistiske standardportionsstørrelser, vil det stadig være vildledende påde konkrete produkter på grund af den store variation mellem produkter og mennesker.For det andet er det uacceptabelt, at GDA bruges på produkter rettet mod børn. Det er ganske en-kelt vildledende, fordi GDA er udregnet på basis af referenceværdierne for voksne og således egent-ligt kun er rettet mod voksne, men bruges på produkter, der klart er rettet mod børn, som f.eks. Kel-logg’s Coco-pops. Mængden af sukker, salt osv., som børn kan tåle, er langt lavere end for voksne.Den nordiske ernæringsvejledning siger 65g sukker til mænd, 45g til kvinder og 35g til børn. GDA-mærkningen regnes ud fra europæiske kostanbefalinger for en voksen kvinde med moderat fysiskaktivitet. GDA-mærkningen regner således med 90g sukker pr. person, og dermed er mængdeangi-velserne i GDA-mærkningen ikke rettet mod eller nyttig for børn, da de ganske enkelt regner meden alt for høj referenceværdi for sukker.For det tredje bruger GDA-udregningen en referenceværdi for totale sukkerarter. Det er en værdifødevareindustrien selv har fastsat, og den eksisterer ikke som officiel anbefaling. Den indeholderbåde tilsat sukker og naturligt sukker. De officielle nordiske næringsstofanbefalinger indeholderingen anbefaling for totale sukkerarter, men har derimod anbefalinger for det maksimale indtag aftilsat sukker. De svarer til den halve værdi af den værdi, industrien anvender for totalt sukker. Detgiver således ingen mening at basere GDA-mærket på en værdi for totalt sukker, fordi der er så storforskel på de produkter, som er kilder til henholdsvis naturligt sukker (mælk, frugt) og tilsat sukker.Vildledningen opstår på produkter, som primært indeholder tilsat sukker, f. eks. slik, sodavand ellersøde morgenmadsprodukter. Når GDA’en for sukker udregnes, bliver indholdet af tilsat sukkersammenlignet med en værdi for totalt sukker og bliver dermed kun halvt så stor, som hvis den blevsammenlignet med de officielle – og altså mere korrekte – anbefalinger for tilsat sukker. Det vil
3
heller ikke være en god løsning kun at udregne GDA for tilsat sukker, for det naturlige sukker skalikke skjules.Hertil kommer, at GDA generelt belønner industrielt fremstillede fødevarer med tomme kalorier(læskedrikke og lign.), mens naturlige fødevarer med en høj næringsværdi som bl.a. mælk og meje-riprodukter, der er rig på mineraler, vitaminer og protein straffes – således at en sodavand ser bedreud end et glas mælk. I lyset af den store mængde sodavand, der konsumeres af de 15-24-årige, erdette meget uheldigt, og signalværdien yderst problematisk.Det må konkluderes, at det er umuligt at løse vildledningsproblemerne ved GDA ved at justere påportionsstørrelser og referenceværdier, og derfor er den eneste løsning et forbud mod GDA ellersom minimum, at GDA ikke indgår i mærkningsforordningen hverken som frivillig eller obligato-risk mærkningsform. EU-myndighederne skal ikke tage ansvaret for en mærkningsform, der grund-læggende er vildledende.En sådan mærkningsordning skal guide forbrugerne i indkøbssituationen og må ikke være vildle-dende. Derved mister den sin værdi. GDA-mærkningen bidrager formentlig mere til forvirring endafklaring. En mærkningsordning skal være så enkel og klar, at forbrugerne ikke behøver at have enlommeregner med i supermarkedet for at kunne forholde sig til portionsstørrelser, andel tilsat suk-ker osv. Mærkningsordninger skal gøre det enkelt for forbrugerne at træffe det sunde valg, og detgør GDA-mærkningen ganske enkelt ikke. Eksempelvis vil man med en GDA-udregning opleve, at½ liter Coca Cola light er et bedre valg end ½ liter mælk. GDA-mærkningen kan ikke bruges somernæringsoplysning.Et <>tal (S) i udvalget mener, at der på europæisk plan er behov for at udvikle et nyt letforståeligternæringsmærke, som kan være supplement til næringsdeklarationen pr. 100 g eller 100 ml.<>tallet finder derudover, at der er behov for mere tid til at udvikle et sådan mærke. <>tallet fore-slår derfor, at udvalget tager initiativ til at afholde en eksperthøring om emnet, hvor de forskelligestyrker og svagheder ved et nyt mærke kan belyses.<>tallet vil derudover for at fremskynde processen med udvikling af et nyt mærke fremsætte etbeslutningsforslag om indførelse af et europæisk ernæringsmærke, der er i overensstemmelse medprincipperne i det nordiske ernæringsmærke.P.u.v.JØRNDOHRMANNudvalgsformand
4

Bilag 1

Bilag, samrådsspørgsmål og spørgsmål/svar på Fødevareudvalgets alm. del, som har relevansfor beretningenTitelFolketingssamlingen 2007-08, 2. samlingFLF alm. del -Spm. om status på GDA-ernæringsmærkningsordningSpørgsmål 30(guideline daily amount), samt status på den nordiske er-næringsmærkningsmodel, til fødevareministeren, og den-nes svar herpåFLF alm. del -Spm. om sikring af, at GDA-mærkningen (Guideline Dai-Spørgsmål 126ly Amount) af fødevarer tager udgangspunkt i de nordiskenæringsanbefalinger, til fødevareministeren, og dennessvar herpåFLF alm. del -Spm. om sikring af, at GDA-mærkningens oplysninger omanbefalet dagligt forbrug reelt bliver vejledende, til føde-Spørgsmål 127vareministeren, og dennes svar herpåFLF alm. del -Spm. om det er rimeligt, at GDA-mærkning på produkter,Spørgsmål 128der er rettet mod børn, angiver det daglige anbefaledesukkerforbrug i forhold til en voksen mand, til fødevare-ministeren, og dennes svar herpåFLF alm. del -Spm. om forhindring af, at Kommissionens forslag omSpørgsmål 129ernæringsdeklarering af fødevarer fører til, at næringsde-klarationernes opgivelse pr. 100 gram erstattes af GDA-mærkningens ofte vildledende portionsstørrelser, til føde-vareministeren, og dennes svar herpåFLF alm. del –Spm. om sikring af, at forbrugerne ikke vildledes af GDA-spørgsmål 299værdier for sukker på produkter med et højt indhold aftilsat sukker, til fødevareministeren, og dennes svar herpåFLF alm. del – sam- Samrådsspm. om sikring af, at forbrugerne ikke vildledesrådsspm. Paf GDA-mærkning på det store antal fødevarer, der i dager påført GDA (Guideline Daily Amount), til fødevaremi-nisterenFLF alm. del – sam- Samrådsspm. om GDA-mærkning af produkter, der pri-rådsspm. Smært markedsføres over for børn, til fødevareministerenFLF alm. del – sam- Samrådsspm. om sikring af, at forbrugerne ikke bliverrådsspm. Vvildledt af industriens frivillige mærkningsordning GDAaf danske produkter, til fødevareministerenSvar på spørgsmål S Vil ministeren arbejde for at få sat en stopper for anven-601delsen af det misvisende ernæringsmærke GDA i såvelDanmark som EU?Folketingssamlingen 2007-08Henvendelse af 25/11-08 fra Forbrugerrådet, KræftensBilagsnr.
FLF alm. del – bilag
5
Bilagsnr.68FLF alm. del – bilag69FLF alm. del – bilag70FLF alm. del – bilag197FLF alm. del – bilag198FLF alm. del -Spørgsmål 94
TitelBekæmpelse, Hjerteforeningen og Diabetesforeningen omGDA-mærkningHenvendelse af 25/11-08 fra Landbrugsraadet om GDA-mærkningHenvendelse af 25/11-08 fra DI Fødevarer om GDA-mærkningInvitation til pressemøde i Landbrugsraadet den 17/3-09om GDA, fra LandbrugsraadetHenvendelse af 13/3-09 fra DI Fødevarer om GDASpm. om kommentar til henvendelsen af 25/11-08 fra For-brugerrådet, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen ogDiabetesforeningen om GDA-mærkning, jf. FLF alm. del– bilag 68, til fødevareministeren, og dennes svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 25/11-08 fraLandbrugsraadet om GDA-mærkning, jf. FLF alm. del –bilag 69, til fødevareministeren, og dennes svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 25/11-08 fra DIFødevarer om GDA-mærkning, jf. FLF alm. del – bilag70, til fødevarerministeren, og dennes svar herpåSpm. om oversende det talepapir, der lå til grund for be-svarelsen af FLF alm. del – samrådsspørgsmål P, Q, R, Sog T om GDA mærkning, til fødevareministeren, og den-nes svar herpåSamrådsspm. om sikring af, at forbrugerne ikke vildledesaf GDA-mærkning på det store antal fødevarer, der i dager påført GDA (Guideline Daily Amount), til fødevaremi-nisterenSamrådsspm. om Fødevareregion Syd anmeldelse af Co-ca-Cola m.v., til fødevareministerenSamrådsspm. om, hvorvidt 250 ml er en realistisk porti-onsstørrelse for Coca-Cola, til fødevareministerenSamrådsspm. om GDA-mærkning af produkter, der pri-mært markedsføres over for børn, til fødevareministerenSamrådsspm. om et anvendeligt redskab for forbrugeren aftage udgangspunkt i standardportionsstørrelser, til fødeva-reministeren
FLF alm. del -Spørgsmål 95FLF alm. del -Spørgsmål 96FLF alm. del -Spørgsmål 105
FLF alm. del – sam-rådsspm. P
FLF alm. del - sam-rådsspm. QFLF alm. del - sam-rådsspm. RFLF alm. del - sam-rådsspm. SFLF alm. del - sam-rådsspm. T