Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Den 12. marts 2009 Sagsnr.: 39 Â

 

 

 

 

 

 

 

 

 

./.      Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat til Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23. marts 2009

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Jesper Wulff Pedersen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri          

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

11. marts 2009

FVM 639

____________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23. marts 2009

____________________________________________________________________

 

	1.	Henstilling fra Kommissionen til Rådet om bemyndigelse af Kommissionen til at ind-lede og gennemføre forhandlinger med Den Internationale Vinorganisation (OIV) om betingelser og vilkår for Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse - Orienterende debat KOM (2008) 577  Side 2
	2.	Situationen på mælkemarkedet - Udveksling af synspunkter KOM-dokument foreligger ikke Side 4
	3.	Kommissionens situationsrapport ”En forenklet fælles landbrugspolitik for Europa – en succes for alle” - Præsentation og udveksling af synspunkter KOM-dokument foreligger ikke                      Side 7
	4.	(evt.) Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om bedre adgang til moderne informations- og kommunikationsteknologi i landdistrikterne - Præsentation og udveksling af synspunkter KOM (2009) 103                      Side 9

 

 

 

 

 

 

 

 

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 23. marts 2009

1.     Henstilling fra Kommissionen til Rådet om bemyndigelse af Kommissionen til at indlede og gennemføre forhandlinger med Den Internationale Vinorganisation (OIV) om betingelser og vilkår for Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. januar 2009. Ændringer er markeret i marginen.

 

Resumé

Kommissionen anmoder om Rådets bemyndigelse til at indlede og gennemføre forhandlinger med Den Internationale Vinorganisation (OIV) om Fællesskabets tiltrædelse af OIV. 

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2008)577 af 26. september 2008 henstillet til Rådet om at bemyndige Kommissionen til at indlede og gennemføre forhandlinger med Den Internationale Vinorganisation (OIV) om betingelser og vilkår for Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af OIV. 

 

Henstillingen er fremsat med henvisning til TEF artikel 300, stk. 1, hvorefter Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.

 

 

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles handelspolitik, hvorfor forslaget hører under Fællesskabets enekompetence. Nærhedsprincippet finder således ikke anvendelse.

 

Formål og indhold

Formålet med Kommissionens henstilling er at indlede forhandlinger om Fællesskabets tiltrædelse af OIV, som er en videnskabelig og teknisk mellemstatlig organisation med ca. 43 medlemslande som medlemmer (pr. 3. april 2006) samt seks tidligere medlemmer med midlertidig observatørstatus. Seks EU-lande er ikke medlemmer af OIV; Det Forenede Kongerige, Polen, Danmark, Litauen, Letland og Estland.

 

OIV blev oprettet ved en international aftale den 3. april 2001 og er en direkte udløber af to tidligere internationale vinorganisationer fra henholdsvis 1924 og 1958. OIV udarbejder resolutioner, henstillinger og forslag om diverse aspekter ved produktionen og handlen med vinprodukter, herunder ønologiske fremgangsmåder, produktbeskrivelse og -definition, mærkning, afsætningsvilkår, analysemetoder samt beskyttelse af geografiske betegnelser og sortsbeskyttelse. Endvidere indgår flere af OIV’s standardiseringskodekser som referencekodeks for alle OIV’s medlemmer, herunder bl.a. den internationale ønologiske kodeks og den internationale standard for mærkning af vin og vinbrændevin.

 

Med vedtagelsen af vinreformen ved Rådsforordning (EF) nr. 479/2008 er OIV’s kompetenceområder i væsentligt omfang blevet omfattet af EU-retten, idet OIV’s henstillinger vedr. ønologiske fremgangsmåder samt analysemetoder af vin i vid udstrækning vil blive lagt til grund i forbindelse med fastlæggelsen af metoder til behandling af vin i Fællesskabet.

 

Fællesskabet har på nuværende tidspunkt ingen officiel status i OIV, og Kommissionen kan alene deltage passivt i OIV’s arbejde, ligesom der heller ikke ydes frivilligt bidrag til OIV.

 

tiltræder OIV som fuldgyldigt medlem. Herved sikres, at Fællesskabets interesser bliver passende repræsenteret, og at Fællesskabet kan fremlægge forslag eller ændringer til OIV’s regler i modsætning til, hvis Fællesskabet alene havde observatør- eller gæstestatus.

 

De specifikke tiltrædelsesvilkår, herunder størrelsen af det finansielle bidrag fra Fællesskabet, samt bestemmelser om Fællesskabets stemmeret, skal fastsættes i en tiltrædelsesprotokol, som indgås mellem OIV og Fællesskabet. Ligeledes vil der blive fastsat interne samordningsprocedurer, der skal sikre at Fællesskabets og dets medlemsstaters holdninger samordnes. I den henseende skal der desuden udarbejdes overgangsforanstaltninger med henblik på at styrke Fællesskabets nuværende gæstestatus i OIV frem til selve tiltrædelsen.

 

Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres om henstillingen. 

 

Konsekvenser
Ifølge forhandlingsdirektiverne, som er bilagt Kommissionens henstilling, skal Fællesskabet ikke yde noget finansielt bidrag til OIV’s budget. Hvis dette er til hinder for Fællesskabets tiltrædelse, kan det alternativt accepteres, at der stilles et beløb til rådighed til at dække visse udgifter, som Fællesskabets tiltrædelse medfører. Beløbet skal fastsættes af OIV i samråd med Fællesskabet.  

 

Forslaget forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser. Såfremt Fællesskabet stiller et beløb til rådighed til at dække visse udgifter ved tiltrædelsen af OIV, vil dette beløb blive dækket af EU’s budget, hvoraf Danmark betaler ca. 2 %.   

 

Høring

Notatet har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug), hvilket ikke har givet anledning til bemærkninger.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

I forbindelse med vinreformen støttede Danmark, at OIV’s regler og standarder for ønologiske fremgangsmåder samt analysemetoder af vin fik en mere fremtrædende rolle i EU’s regelsæt.

For at sikre at Kommissionen aktivt kan deltage i beslutningsprocessen i OIV og dermed fremme

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

 

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets udvalg for fødevarer, landbrug og fiskeri.

 

 

2.     Situationen på mælkemarkedet

Nyt notat.

 

Resumé

Der vil være en drøftelse i Rådet af situationen på mælkemarkedet, hvor der har været et stort fald i priserne for mælk. Drøftelsen berører ikke beskyttelsesniveauet.

 

Baggrund

Markedssituationen for mælk er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23. marts 2009 med henblik på udveksling af synspunkter. Det skal blandt andet ses i lyset af, at Tyskland har sat spørgsmålstegn ved tidsplanen for gennemførelsen af visse elementer i sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik for så vidt angår mælkekvoter.

 

Nærhedsprincippet 

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til konkrete forslag.

 

Formål og indhold

Markedssituationen for mælk og mejeriprodukter var i sommeren og efteråret 2008 præget af rekordhøje priser, men priserne er nu faldet til et niveau, der for visse produkters vedkommende er det laveste i mange år. Faldet virker ekstra voldsomt, fordi prisfaldet sker fra et meget højt niveau. Det gælder priserne for smør og skummetmælkspulver, hvor priserne igennem nogen tid har ligget under det niveau (221,75 €/100 kg for smør og 174,69 €/100 kg for skummetmælkspulver), hvor der kan ske opkøb til intervention i perioden 1. marts til 31. august.  Prisfaldet skyldes i høj grad overforsyning af markedet, som følge af stort fald i EU’s eksport til verdensmarkedet. Verdensmarkedet har været præget af rekordlave priser i EU’s konkurrentlande USA og New Zealand. Det skyldes i høj grad en voldsom produktionsforøgelse, især i USA, med lagerdannelse til følge, mens priserne var høje. Den forøgede produktion er i betydeligt omfang søgt afsat på verdensmarkedet. Hertil kommer, at den finansielle krise har medført afmatning i efterspørgslen på verdensmarkedet.

 

Den dårlige markedssituation påvirker afregningspriserne til producenterne. Prisen i Tyskland i december 2008 lå på 27,8 eurocent/kg i mod 41 eurocent/kg i november 2007. Prisen i Danmark var indtil for nyligt blandt de højeste i EU. Da den danske produktion for 70 % vedkommende eksporteres, har en høj mælkepris imidlertid ikke kunnet opretholdes, og prisen er nu 2,27 kr./kg. (ca. 30,5 eurocent/kg).

 

For at afbøde den dårlige markedssituation indførte Kommissionen i december 2008 støtte til privat oplagring af smør. Der er indtil nu oplagret ca. 53.000 tons smør under denne ordning i 2009, heraf blot 531 tons i Danmark. I januar 2009 blev eksportrestitutionerne genindført i EU efter at have været nulstillet siden juni 2007. Opkøb til intervention af smør og skummetmælkspulver er i medfør af rådsforordningen muligt fra 1. marts 2009 til en fast pris indenfor en fast mængde, som vurderes snart at være nået. Interventionsopkøb herudover skal foregå ved licitation.

 

Der findes herudover to støtteinstrumenter, der endnu ikke er bragt i anvendelse, dels støtte til skummetmælk og skummetmælkspulver til foderbrug, dels støtte til skummetmælk, der forarbejdes til kasein og kaseinater. 

 

Tyskland har overfor Kommissionen fremført, at alle tiltag, der kan presse priserne yderligere, bør undgås. Tyskland foreslår i den forbindelse, at den beslutning, der i november 2008 blev truffet i forbindelse med sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik, hvorefter mælkekvoterne udvides med 5x 1 %, og hvor der foretages en reduktion af koefficienten for beregning af fedtregulering, ikke sættes i kraft for det mælkekvoteår, der påbegyndes 1. april 2009. Tyskland anmoder endvidere Kommissionen om at anvende alle relevante instrumenter under markedsordningen.

 

Sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik indeholder holder følgende ændringer i forhold til mælkekvoter:

a.       Udvidelse af mælkekvoten med 1 % om Ã¥ret i perioden 2009 til 2013 - i alt 5 %.

b.      De eksisterende regler for fedtregulering^[1] ændres, sÃ¥ledes at koefficienten, der anvendes ved positiv regulering, nedsættes fra 0,18 til 0,09, og grænsen for anvendelse af den fulde negative regulering fjernes. En ændring, der resulterer i, at en del producenter fÃ¥r en øget leverancemulighed, hvilket pÃ¥ EU-niveau er svarende til i alt 1,7 millioner tons. For Danmarks vedkommende udregnet til en forøgelse svarende til en udvidelse af den nationale mælkekvote pÃ¥ 2,4 %.

c.       Mindstekravet til udnyttelse af mælkekvote øges fra 70 % til 85 %.

d.      Kommissionen skal den 31. december 2010 og den 31. december 2012 fremlægge rapporter om udviklingen i markedssituationen for mælk og de deraf følgende konsekvenser for en harmonisk udfasning af mælkekvoterne.

 

Ændringerne, som blev vedtaget i forbindelse med sundhedstjekket, indgår i Rådets forordning 72/2009. Dog forudsætter ændringen af fedtreguleringen og den ovennævnte koefficient fra 0,18 til 0,09 en tilpasning af Kommissionens forordning 595/2004. Denne del af gennemførelsen af sundhedstjekket foretages af Kommissionen efter forelæggelse for Den Fælles Forvaltningskomite for Landbrugsvarer. Forslaget forventes vedtaget af Kommissionen med henblik på ikrafttræden inden 1. april 2009.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

 

Konsekvenser

En drøftelse i Rådet har i sig selv ingen umiddelbare administrative eller statsfinansielle konsekvenser i Danmark eller EU. Drøftelsen berører ikke beskyttelsesniveauet.

 

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).

 

Landbrugsraadet afviser på det kraftigste en genåbning af sundhedstjekket for så vidt angår mælkekvoter.  Markedssituationen i EU og på verdensmarkedet er i øjeblikket præget af svigtende efterspørgsel. Fra EU’s side er de nødvendige markedspolitiske tiltag imidlertid sat i værk for at lægge en bund i markedet. I EU er mælkeproduktionen i øjeblikket under den samlede kvote, og der er dermed ikke udsigt til, at kvoteforhøjelsen vil medføre kraftige produktionsstigninger. Beslutningen i november 2008 om at øge mælkekvoterne er et vigtigt signal til EU’s landmænd om, at man går i retning af en øget markedsorientering. For at mælkeproducenter og mejerier kan udvikle deres produktion, er der et behov for at skabe sikkerhed om én så vigtig rammebetingelse som kvotens størrelse. Det er derfor bydende nødvendigt, at landbrugsministrene står fast ved deres beslutning fra november 2008.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning 

Regeringen vil modsætte sig en udskydelse af gennemførelsen af dele af sundhedstjekket, således at strategien for afvikling af mælkekvoterne ligger fast.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Hovedparten af medlemsstaterne må forventes at modsætte sig en udskydelse af gennemførelse af sundhedstjekket. De fleste medlemsstater forventes at være positivt stillede overfor at udnytte alle eksisterende muligheder for at støtte mejerisektoren i den nuværende økonomiske situation, hvor priserne er meget lave, og hvor det er vanskeligt at sælge produkterne på verdensmarkedet.

 

Tidligere forelæggelser for folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

3.     Kommissionens situationsrapport ”En forenklet fælles landbrugspolitik for Europa - en succes for alle”

Nyt notat.

 

Resumé

Kommissionen forventes at fremlægge en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om ”en forenklet fælles landbrugspolitik for Europa – en succes for alle”. Meddelelsen vil være en opfølgning på en tidligere meddelelse om forenkling fra 2005. I meddelelsen forventes Kommissionen at redegøre for de gennemførte forenklingstiltag, nye tiltag og for fortsættelsen af de allerede eksisterende forenklingsprocesser.

 

Baggrund

Kommissionen forventes at fremlægge en meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om ”en forenklet fælles landbrugspolitik for Europa – en succes for alle”.

 

Meddelelsen er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23. marts 2009 med henblik på præsentation og udveksling af synspunkter.

 

Nærhedsprincippet

Der er tale om en meddelelse og ikke om et forslag til en retsakt. På denne baggrund er spørgsmålet om nærhedsprincippet ikke relevant.

 

Formål og indhold

Meddelelsen er en opfølgning på en tidligere meddelelse fra 2005 om forenkling af den fælles landbrugspolitik - KOM(2005)509, hvor Kommissionen redegjorde for, at den fælles landbrugspolitik skulle forenkles og reguleres bedre, hvorfor man ville rydde op i landbrugspolitikkens regelsæt.

 

Kommissionen forventes i den forestående meddelelse at gøre status for arbejdet og skitsere muligheden for at videreføre forenklingsplanerne. Meddelelsen om forenkling af den fælles landbrugspolitik er endvidere en del af Kommissionens overordnede strategi om bedre regulering. Det forventes, at Kommissionens meddelelse omhandler forenklingstiltag vedtaget siden 2005. Kommissionen forventes endvidere at evaluere omkostningsbesparelser i forbindelse med enkelte af tiltagene.

 

Den fremadrettede del i meddelelsen forventes at beskæftige sig med dels en række nye tiltag, dels en fortsættelse af allerede eksisterende forenklingsprocesser. Blandt de nye foranstaltninger kan det nævnes, at Kommissionens Generaldirektorat for Landbrug og Landdistriktsudvikling fra 2010 agter at sende administratorer på landbrugsophold ud fra en forventning om, at nærkontakt med erhvervet vil give bedre forordninger. Der skal også ses på, om krydsoverensstemmelsesgrundlaget kan samles i én forordning, og om det er muligt at have en fælles startdato for alle nye lovændringer inden for landbrugspolitikken. Kvalitetspolitikken i form af markedsnormer, oprindelsesregler etc., vil blive søgt forenklet, ligesom der forventes yderligere forenklingsinitiativer på kommunikation.

 

Den eksisterende aktionsplan vil blive videreført. Møderne med medlemsstater og stakeholders i eksisterende fora vil blive fortsat. Samtidig vil man foretage regelmæssige revisioner for eventuelt at fjerne eller modificere forældet lovgivning.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen.

 

Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, administrative eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).

 

Landbrugsraadet noterer med tilfredshed, at Kommissionen har stor fokus på forenkling og omkostningsbesparelser; og at der også er nået betydelige konkrete resultater. Her er det blandt andet værd at nævne bortfaldet af braklægningskravet og fjernelsen af 10-månedersreglen. Det fjerner dog ifølge Landbrugsraadet ikke den kendsgerning, at Kommissionen ikke har leveret den nødvendige forenkling og gennemskuelighed på det måske vigtigste område, nemlig reglerne for krydsoverensstemmelse. Landbrugsraadet konstaterer tværtimod med bekymring, at udviklingen går i den forkerte retning. I stedet for at reducere og forenkle regelsættet vedrørende krydsoverensstemmelse oplever vi fra Kommissionens side en ”snigende” udbygning og udvidelse af kravene. Således kom landdistriktsordningerne med i 2008, og der er i 2009 sket en udvidelse vedrørende God Landbrugs- og Miljømæssig stand (GLM). Landbrugsraadet påpegede senest i forbindelse med fremsættelsen af forslaget til sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik, at der må ske en væsentlig reduktion i omfang og kompleksitet i kravene. Der er efter Landbrugsraadets opfattelse for mange krav omfattet af ordningen, og i mange tilfælde er kravene alt for uklare og ikke målbare. Overholdelse beror derfor i alt for mange tilfælde på et skøn, hvilket giver anledning til stor usikkerhed hos landmændene. Landbrugsraadet henviser til, at der i aftalen om sundhedstjekket indgår en erklæring, hvor Rådet og Kommissionen lover, at de vil arbejde for yderligere forenkling. Den erklæring skal snarest omsættes i reel handling.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark arbejder aktivt for at forenkle den fælles landbrugspolitik. Regeringen vil tage Kommissionens meddelelse til efterretning, men vil påpege, at der er behov for yderligere reelle forenklingsforslag.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det må forventes, at der vil være en positiv holdning til meddelelsen fra stort set alle medlemsstater.

Rådet og Kommissionen afgav i forbindelse med kompromiset om sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik i november 2008 en fælles erklæring, hvor det blev understreget, at forenklingen af bestemmelserne om krydsoverensstemmelse skulle fortsætte.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europa-udvalg

Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

 

 

4.     (evt.) Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om bedre adgang til moderne informations- og kommunikationsteknologi i landdistrikterne

Nyt notat.

 

Resumé

I Kommissionens meddelelse om bedre adgang til moderne informations- og kommunikationsteknologi i landdistrikterne skitserer Kommissionen de fordele, som bedre adgang i landdistrikter til informations- og kommunikationsteknologi kan give virksomheder og enkeltpersoner i landområder, såsom gårde og fødevareproducenter. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne og regionerne (herunder de lokale myndigheder) til at overveje at tilpasse deres landdistriktsudviklingsprogrammer, således at der lægges større vægt på informations- og kommunikationsteknologi og internetforbindelse, navnlig i forbindelse med midtvejsevalueringen af programmerne.

 

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2009)103 af 3. marts 2009 fremlagt en meddelelse til RÃ¥det og Europa-Parlamentet om bedre adgang til moderne informations- og kommunikationsteknologi i landdistrikterne. Meddelelsen er oversendt til RÃ¥det den 10. marts 2009.

 

Meddelelsen er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23. marts 2009 med henblik på præsentation og udveksling af synspunkter.

 

Nærhedsprincippet

Der er tale om en meddelelse og ikke om et forslag til en retsakt. På denne baggrund er spørgsmålet om nærhedsprincippet ikke relevant.

 

Formål og indhold

Kommissionen har fremsendt meddelelsen med henvisning til Rådets konklusioner af 19. marts 2007 om beskæftigelse i landdistrikterne, hvor Rådet fandt behov for yderligere studier af behovet i landdistrikterne for bedre adgang til moderne informations- og kommunikationsteknologi. Meddelelsen er et indlæg i debatten om, hvordan udviklingen af landdistrikterne kan bidrage til Lissabon-strategien og EU’s informations- og kommunikationsteknologipolitik. Meddelelsen beskriver de potentielle forbedringer for erhvervslivet og de generelle levevilkår i landdistrikterne ved at introducere forskellige indsatser under landdistriktsprogrammet til bedre udnyttelse af bredbåndsinfrastruktur.

 

Kommissionen opfordrer i meddelelsen bl.a. medlemsstaterne til

• at udnytte midlerne til fremme af bredbÃ¥ndsinfrastruktur i den europæiske genopretningsplan til at stimulere økonomisk og social aktivitet i landdistrikterne gennem støtte under landdistriktsprogrammerne,
• at tilpasse deres landudviklingsprogrammer, sÃ¥ledes at der lægges større vægt pÃ¥ informations- og kommunikationsteknologi, navnlig i forbindelse med midtvejsevalueringen af landdistriktsprogrammerne,
• at sikre komplementaritet og samarbejde ved anvendelsen af fællesskabsmidlerne under landdistriktsprogrammerne og strukturfondsprogrammerne for regional og social udvikling,
• yderligere at styrke anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi.

 

Danmark havde i 2008 over 99 % dækning af IT bredbåndsadgang i såvel byer som landdistrikter. Kommissionen anfører, at især de nye medlemsstater (EU-12) har dækningsgrader i landdistrikterne langt under 80 % i 2007. Den store udbredelse af bredbåndsforbindelser i Danmark omfatter imidlertid en ganske stor variation mellem bykommuner og landdistriktskommuner for så vidt angår kvalitet og pris for informations- og kommunikationsteknologi adgangen.

 

Det danske landdistriktsprogram for 2007-2013 omfatter allerede muligheden for at formidle støtte til projekter vedrørende bedre adgang til IT bredbåndsinfrastruktur under den decentrale indsats via de lokale aktionsgrupper (Leader indsatsen). Projekter vedrørende anvendelse af ny teknologi eller distribution af informations- og kommunikationsbredbånd til et lokalområde kan understøttes under landdistriktsprogrammet, mens regionalfondsprogrammet 2007-13 og den Europæiske Fond for Regionaludvikling understøtter lignende projekter for etablering og anvendelse af informations- og kommunikationsinfrastruktur med regionalt eller nationalt sigte.

 

Kommissionen har som opfølgning på Det Europæiske Råd den 11.-12. december 2008 og som et led i den europæiske økonomiske genopretningsplan foreslået at stille 1,5 mia. € til rådighed for alle medlemsstaterne via Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) med henblik på at udvikle bredbåndsbaseret internetadgang i landdistrikterne samt til de nye udfordringer, der blev fastlagt i 2008 i forbindelse med sundhedstjekket af den fælles landbrugspolitik. Hovedparten af beløbet (1 mia. €) foreslås anvendt til udvikling af bredbåndsinfrastrukturer i landdistrikterne. Kommissionen har i den forbindelse foreslået en tilpasning af landdistriktsforordningen, jf. samlenotat oversendt den 12. februar 2009.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen.

 

Konsekvenser

Meddelelsen om bedre adgang til moderne informations- og kommunikationsteknologi i landdistrikterne har ikke i sig selv statsfinansielle, administrative eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).

 

Landbrugsraadet finder det naturligt, at Kommissionen søger at udbrede informations- og kommunikationsteknologi i landdistrikterne set i lyset af, at 30 % af befolkningen i EU’s landdistrikter i dag er udelukket fra bredbåndadgang. Landbrugsraadet finder umiddelbart ikke, at der er behov for at lægge større vægt på informations- og kommunikationsteknologi i de danske landdistriktsudviklingsprogrammer i forbindelse med midtvejsevalueringen af programmerne. Set i lyset af Kommissionens oplysning om, at Danmark har 100 % dækning af IT bredbåndsadgang i såvel byer som landdistrikter. Derimod vil en øget indsats blandt andet inden for de prioriterede områder, der blev fastlagt i forbindelse med sundhedstjekket, herunder klimaforandringer, vedvarende energi samt vandforvaltning, være centrale for at kunne imødekomme de udfordringer, som erhvervet står overfor. Dette bør også ses i sammenhæng med arbejdet med ”Grøn vækst”, hvor der er behov for betydelige midler til at løse udfordringerne.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil tage Kommissionens meddelelse til efterretning.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes blandt medlemsstaterne generel tilslutning til meddelelsen.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

Forslaget om tilpasning af landdistriktsforordningen er blevet forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. februar 2009 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (almindelig anliggender og eksterne forbindelser) den 23.-24. februar 2009, jf. samlenotat oversendt den 12. februar 2009.