Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Den 10. februar 2009 Sagsnr.: 39 Â

 

 

 

 

 

 

 

 

 

./.      Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat og grundnotat om forslag til Kommissionens beslutning om midlertidigt forbud mod anvendelse og salg i Grækenland af frø af sorter af genetisk modificeret majs MON810.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Tanja Erbs

 

 

                     

 

 

 

 

Notat til Folketingets Europaudvalg

 

om forslag til Kommissionens beslutning om midlertidigt forbud mod anvendelse og salg i Grækenland af frø af sorter af genetisk modificeret majs (Zea mays L. linje MON810), der udtrykker genet Bt cry1Ab, jf. artikel 54 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (EU fødevareforordningen)

 

KOM-dokument foreligger ikke

 

Kommissionen har med hjemmel i fødevareforordningens artikel 54 fremsat forslag om at på-byde Grækenland at ophøre med deres midlertidige nationale forbud mod anvendelse og salg af frø af majshybrider med den genetiske modifikation MON810.

 

Forslaget behandles i forskriftskomitéprocedure i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH). Hvis der er kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget. Opnås der ikke kvalificeret flertal, forelægger Kommissionen sagen for Rådet og underretter samtidig Europa-Parlamentet. Rådet kan med kvalificeret flertal vedtage forslaget uændret eller udtale sig imod det. Hvis der er kvalificeret flertal imod forslaget, skal Kommissionen behandle sagen på ny. Handler Rådet ikke inden en frist på højst tre måneder, kan Kommissionen vedtage forslaget.

 

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 16. -17. februar 2009.

 

Ifølge forslaget til Kommissionens beslutning påbydes Grækenland at ophøre med sit forbud mod anvendelse og salg af frø af majshybrider af MON810, der er opført i den fælles sortsliste. Grækenland skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme beslutningen senest 20 dage efter meddelelse af beslutningen.

 

En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at ville berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

 

Regeringen konstaterer, at der ikke er begrundede faglige indvendinger mod Kommissionens forslag fra hverken EFSA eller de danske eksperter.

 

Regeringen bemærker dog også, at Grækenland har begrundet sit forbud mod anvendelse og salg af frø fra MON810 med, at MON 810 er godkendt ved en Kommissionsbeslutning base-ret på det tidligere udsætningsdirektiv (90/220/EØF), hvorfor den oprindelige vurdering af MON 810 er forældet, og at kriterierne for godkendelse i den daværende lovgivning var min-dre omfattende end i den nugældende lovgivning.

 

Regeringen bemærker i den forbindelse, at MON810 er ved at blive revurderet under forord-ning 1829/2003, hvorfor der i nær fremtid vil blive fremsat en fornyet risikovurdering af MON 810, der følger de harmoniserede og forbedrede risikovurderingskriterier.

 

Regeringen agter på den baggrund på komiténiveau at undlade at stemme med henvisning til, at der bør ske en politisk drøftelse af sagen på rådsmødeniveau.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg

 

om forslag til Kommissionens beslutning om midlertidigt forbud mod anvendelse og salg i Grækenland af frø af sorter af genetisk modificeret majs (Zea mays L. linje MON810), der udtrykker genet Bt cry1Ab, jf. artikel 54 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (EU fødevareforordningen)

 

KOM-dokument foreligger ikke

 

Resumé

Kommissionen har med hjemmel i fødevareforordningens artikel 54 fremsat forslag om at påbyde Grækenland at ophøre med deres midlertidige nationale forbud mod anvendelse og salg af frø af majshybrider med den genetiske modifikation MON810. Artikel 54 i fødevareforordningen giver medlemslandene mulighed for midlertidigt at indføre beredskabsforanstaltninger, såfremt medlemslandet officielt i henhold til forordningens artikel 53 har informeret Kommissionen om behovet for at iværksætte sådanne foranstaltninger, og Kommissionen ikke har vedtaget disse. Medlemsstaten kan opretholde de midlertidige nationale foranstaltninger, indtil der er blevet vedtaget fællesskabsforanstaltninger. Beredskabsforanstaltningerne kan ifølge artikel 53 i fødevareforordningen indføres, hvis det er åbenbart, at fødevarer eller foder med oprindelse i Fællesskabet eller importeret fra et tredjeland må formodes at udgøre en alvorlig risiko for menneskers sundhed, dyresundheden eller miljøet. Grækenland har meddelt Kommissionen, at de har nedlagt forbud mod omsætning af MON810-frø i henhold til artikel 18 i direktiv 2002/53/EF (sortslistedirektivet) og artikel 23, stk. 1 i direktiv 2001/18 (udsætningsdirektivet). En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at ville berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

 

Baggrund

Kommissionen har fremlagt udkast til forslag til Kommissionens beslutning om midlertidigt forbud mod anvendelse og salg i Grækenland af frø af sorter af genetisk modificeret majs (Zea mays L. linje MON810), der udtrykker genet Bt cry1Ab, jf. artikel 54 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (fødevareforordningen). Forslaget påbyder Grækenland at ophøre med deres midlertidige nationale forbud mod anvendelse og salg af frø af majshybrider med den genetiske modifikation MON810.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 54 i forordning 178/2002 (fødevareforordningen), der giver medlemslandene mulighed for midlertidigt at indføre beredskabsforanstaltninger.

 

Forslaget behandles i en forskriftskomitéprocedure i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH). Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, udsteder Kommissionen beslutningen. Opnås der ikke kvalificeret flertal, forelægger Kommissionen sagen for Rådet og underretter samtidig Europa-Parlamentet. Rådet kan med kvalificeret flertal vedtage forslaget uændret eller udtale sig imod det. Hvis der er et kvalificeret flertal imod forslaget, skal Kommissionen behandle sagen på ny. Handler Rådet ikke inden en frist på højst tre måneder, kan Kommissionen udstede beslutningen.

 

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 16. -17. februar 2009.

 

Nærhedsprincippet

Beslutningen skal sikre, at Grækenland gennemfører en allerede vedtaget retsakt, som giver tilladelse til markedsføring i EU af den genetisk modificerede majslinje MON810. Det vurderes derfor, at nærheds- og proportionalitetsprincippet er opfyldt.

 

Formål og indhold

Ifølge forslaget til Kommissionens beslutning påbydes Grækenland at ophøre med sit forbud mod anvendelse og salg af frø af majshybrider af MON810, der er opført i den fælles sortsliste. Grækenland skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme beslutningen senest 20 dage efter meddelelse af beslutningen.

 

Artikel 54 i fødevareforordningen giver medlemslandene mulighed for midlertidigt at indføre beredskabsforanstaltninger, såfremt medlemslandet officielt i henhold til forordningens artikel 53 har informeret Kommissionen om behovet for at iværksætte sådanne foranstaltninger, og Kommissionen ikke har vedtaget disse. Medlemsstaten kan opretholde de midlertidige nationale foranstaltninger, indtil der er blevet vedtaget fællesskabsforanstaltninger. Grækenland har informeret Kommissionen om de iværksatte foranstaltninger.

 

Beredskabsforanstaltningerne kan ifølge artikel 53 i fødevareforordningen indføres, hvis det er åbenbart, at fødevarer eller foder med oprindelse i Fællesskabet eller importeret fra et tredjeland må formodes at udgøre en alvorlig risiko for menneskers sundhed, dyresundheden eller miljøet.

 

Godkendelse til markedsføring af MON810 (ansøgning C/F/95/12-02) blev givet af Grækenland den 3. august 1998 efter Kommissionsbeslutning 98/294/EF af 22. april 1998. Danmark undlod at stemme ved afstemningen om godkendelse til markedsføring, idet den danske holdning var, at der skulle foreligge et moniteringsprogram for udvikling af resistens inden afstemningen fandt sted. Derudover havde Danmark ingen miljø- eller sundhedsmæssige betænkeligheder.

 

I juli 2004 anmeldte Monsanto MON810 som et eksisterende produkt i henhold til reglerne i GMO-forordningen (1829/2003). Ifølge denne forordning kunne eksisterende produkter, som var omfattet af tidligere godkendelser eller som ikke havde krævet godkendelse i henhold til de tidligere regler, fortsat markedsføres, hvis de blev anmeldt til EU-kommissionen. Anmeldelsen af MON810 omfattede frø til udsæd og til videre forarbejdning til fødevarer og foder. Som følge heraf forblev MON810 og produkter fremstillet heraf lovligt på markedet, selv efter udløb af tilladelsen udstedt i henhold til udsætningsdirektivet.

 

Monsanto indgav den 18. april 2007 en ansøgning i medfør af GMO-forordningen om forlængelse af tilladelsen for MON810, herunder for omsætning af frø til udsæd og videre anvendelse som fødevare og foder. Ifølge artikel 11, stk. 4, og artikel 23, stk. 4, i GMO-forordningen kan MON810 forblive på markedet, indtil der træffes beslutning om forlængelse af tilladelsen.

 

I alt 93 majssorter baseret på MON810 er opført på EU’s fælles sortsliste over landbrugsplantearter, som offentliggøres af Kommissionen i henhold til direktiv 2002/53/EF. I henhold til artikel 16, stk. 1, i direktivet skal medlemsstaterne tillade markedsføring af sorter opført på den fælles sortsliste.

 

Den 3. februar 2006 meddelte de græske myndigheder Kommissionen, at Grækenland i medfør af artikel 18 i direktiv 2002/53/EF og artikel 23, stk. 1, i direktiv 2001/18/EF har nedlagt forbud mod omsætning af MON810-frø.

 

Begrundelsen for forbuddet var ifølge de græske myndigheder

i)          forsigtighedsprincippet;

ii)         den kendsgerning, at begivenheden MON810 var godkendt ved en Kommissions-beslutning baseret pÃ¥ det tidligere udsætningsdirektiv (90/220/EØF), hvorfor den oprindelige vurdering nu var forældet, og at godkendelsebetingelserne for GMO’er i den daværende lovgivning var mindre omfattende end i den nugældende lovgivning;

iii)       den kendsgerning, at RÃ¥det den 24. juni 2005 med kvalificeret flertal afviste flere forslag fra Kommissionen, bl.a. dens forslag om at ophæve de beskyttelsesforanstaltninger, som Østrig havde truffet vedrørende brug og markedsføring af majshybrider med MON810;

iv)       Grækenlands og EU’s internationale forpligtelser, herunder navnlig med hensyn til gennemførelsen af Cartagena-protokollen;

v)        §II i den græske forfatning vedrørende personlige og sociale rettigheder, særlig artikel 24 om miljøbeskyttelse;

vi)       de genvurderede videnskabelige data, der ifølge de græske myndigheder bekræfter den overhængende fare for miljø og sundhed, som markedsføring og dyrkning af majshybrider med MON810 kan medføre grundet forstyrrelser af det græske dyrelivs biodiversitet, med særlig negative virkninger for ikke-mÃ¥ldyrearter, grundet risikoen for krydsbestøvning af konventionel og økologisk majs i Grækenland som følge af landets
højtudviklede biavl, de kraftige sommervinde og den kendsgerning,
at landbrugsbedrifterne består af små, stærkt spredte parceller, grundet risikoen for udvikling af uønsket resistens over for Bt-toksinet hos de mest skadelige sommerfuglearter, som angriber sorter/hybrider af konventionel og økologisk majs og bomuld, og grundet den risiko for negative virkninger som følge af konsum af transgene majsprodukter, som den fornyede analyse af et studie med fodring af rotter synes at vise;

vii)     behovet for, at der ved en beslutning om risikohÃ¥ndtering tages hensyn til andre faktorer, end den videnskabelige risikovurdering alene, bla. samfundsmæssige, økonomiske, traditionsmæssige, etiske og miljømæssige faktorer sÃ¥vel som gennemførligheden af kontrolforanstaltninger;

viii)    den kendsgerning, at udsætning af GMO’er i landet ikke bør medføre, at allerede etablerede dyrkningsmønstre i de omkringliggende omrÃ¥der skal ændres.

 

De græske myndigheder fandt i øvrigt, at foranstaltningen var begrundet, så længe der ikke var vedtaget foranstaltninger vedrørende sameksistens i Grækenland.

 

De græske myndigheder har løbende udvidet forbuddet til at dække nye registrerede sorter af MON810-majs og har også den 13. september 2007 udvidet forbuddet til at omfatte udsætning i miljøet af MON810.

 

I henhold til direktiv 2002/53/EF kan en medlemsstat forbyde handel med frø eller planter af en sort på hele eller en del af sit område, hvis det konstateres, at dyrkning i en medlemsstat plantesundhedsmæssigt vil kunne skade dyrkningen af andre sorter eller arter eller udgøre en overhængende fare for menneskers sundhed eller miljøet.

 

Tilsvarende kan en medlemsstat i henhold til udsætningsdirektivets artikel 23 midlertidigt begrænse eller forbyde brug og/eller salg af en GMO, hvis der er fremkommet nye eller supplerende oplysninger, som påvirker miljørisikovurderingen, eller som følge af revurdering af eksisterende oplysninger som giver formodning om, at en godkendt GMO udgør en risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller miljøet.

 

Artikel 34 i GMO-forordning 1829/2003 giver ligeledes mulighed for at træffe foranstaltninger efter procedurerne i artikel 53 og 54 i forordning nr. 178/2002, såfremt et tilladt produkt må formodes at udgøre en alvorlig risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet.

 

Kommissionen anfører, at det er i overensstemmelse med EF-Domstolens faste retspraksis, at hvis gennemgangen af en retsakt viser, at den har et dobbelt formål, eller at den består af to led, og det ene af disse kan bestemmes som det vigtigste eller fremherskende, mens det andet kun er sekundært, skal retsakten have én bestemt hjemmel, nemlig den, der kræves af det vigtigste eller fremherskende formål eller led.

 

Kommissionen finder, at de græske myndigheder, som begrundelse for deres forbud, har anført en række forskellige grunde, men kun har fremlagt videnskabelige data, som efter Grækenlands mening dokumenterer, at konsum af MON810 indebærer risiko for menneskers sundhed. Derfor er Kommissionen af den opfattelse, at den fremherskende retsakt er forordning 1829/2003. Beslutningen om beredskabsforanstaltningernes berettigelse bør derfor baseres på artikel 34 i forordning 1829/2003 (GMO-forordningen), som henviser til beskyttelsesklausulen i EU’s fødevareforordnings artikel 54. 

 

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har taget stilling til de videnskabelige data, som de græske myndigheder havde forelagt vedrørende den overhængende fare for menneskers og dyrs sundhed og miljøet som følge af dyrkning af sorter af MON810 majs. EFSA konkluderede i sin udtalelse offentliggjort den 17. november 2006, at der ikke forelå nye data, som gav anledning til at ændre den oprindelige risikovurdering af MON810-majs, og at der ikke var videnskabelig dokumentation for sundheds- og miljørisici, som ville begrunde et forbud mod omsætning af MON810-frø i Grækenland.

 

På grundlag af den yderligere dokumentation forelagt af Grækenland vurderede EFSA sagen på ny og konkluderede i sin udtalelse offentliggjort den 11. juli 2008, at der ikke forelå nye data, som afkræftede den oprindelige risikovurdering af MON810-majs, og at der ikke var videnskabelig dokumentation for sundheds- og miljørisici, som ville begrunde et forbud mod dyrkning af MON810-majs i Grækenland.

 

Med hensyn til de andre begrundelser end sundhed og miljø, som Grækenland har anført at deres forbud var baseret på, vurderer Kommissionen, at disse ikke kan bruges som begrundelse for at påberåbe sig en beskyttelsesklausul i henhold til EU-reglerne.

 

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

 

Gældende dansk ret

En vedtagelse af forslaget kræver ikke implementering og har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser i Danmark, idet beslutningen udelukkende vedrører anvendelse af MON810 i Grækenland.

 

Konsekvenser

Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af beslutningsforslaget vurderes ikke umiddelbart at få samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark, idet forslaget alene er rettet mod Grækenland. Det græske forbud vedrører udelukkende markedsføring af frø af genmodificeret MON810-majs til udsæd og dyrkning i Grækenland og begrænser således ikke importen af MON810-majs eller produkter fremstillet heraf til fødevare- og foderbrug samt anden anvendelse. Derfor vurderes det, at de handelsmæssige konsekvenser af det græske forbud i forhold til tredjelande (for eksempel USA) er begrænsede, idet forbuddet kun rammer import af frø til dyrkning. Såfremt Kommissionens forslag afvises kan det medføre gengældelsesforanstaltninger fra USA, Canada og Argentina. Der kan blive tale om substantielle gengældelsesforanstaltninger, der oftest målrettes følsomme produkter som landbrugsprodukter, og de må forventes at ramme en bred kreds af EU-lande, herunder også eksport fra Danmark.

 

Sundhedsmæssige konsekvenser

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har vurderet, at der ikke foreligger nye data i videnskabelige forskningsresultater eller videnskabelig information, som giver anledning til at ændre tidligere risikovurderinger af MON810-majs, og at der ikke er videnskabelig dokumentation for sundheds- og miljørisici, som kan begrunde et forbud mod omsætning af MON810-frø i Grækenland.

 

Eksperter fra DTU Fødevareinstituttet har vurderet det materiale, som er fremlagt af Grækenland vedrørende de sundhedsmæssige effekter af MON810. Fødevareinstituttet konkluderer, at der ikke er nye faglige informationer eller faglige argumentationer, der kan begrunde en opretholdelse af et nationalt forbud.

 

Vedrørende Grækenlands toksikologiske bekymring er Fødevareinstituttet af samme opfattelse som EFSA, der anfører, at argumentationen er baseret på Seralini´s arbejde med MON863. Seralini´s arbejde er blevet vurderet i anden sammenhæng og har ikke givet grundlag for ændret vurdering af MON863. MON863 er ikke sammenlignelig med MON810, idet der er tale om et andet cry protein, der ikke rammer sommerfuglelarver, men billelarver. Der er foretaget et 90 dages subkronisk rotteforsøg med hybriden MON863 x MON810. Dette forsøg viste ingen uønskede effekter. Endelig påpeger EFSA, at et 90 dages subkronisk rotteforsøg ikke er obligatorisk, men behovet for et sådant forsøg vurderes case by case. Fødevareinstituttet er enig heri og enig i EFSA´s konklusion af, at der ikke er grundlag for yderligere toksikologiske undersøgelser i det pågældende tilfælde.

 

Miljømæssige konsekvenser

Ifølge Fødevareinstituttet tilbageviser EFSA overbevisende Grækenlands bekymring omkring påvirkning af bi familier. Den bi-død, kaldet CCD (Colony Collapse Disorder), som man har observeret i USA er ikke knyttet til pollensamling fra MON810 majs. Desuden viser ny litteratur ifølge Fødevareinstituttet, at der ikke er grundlag for at forvente at indsamling og fodring af pollen fra GM majs indeholdende cry1 og cry3 gener vil påvirke overlevelsen af bi-larver og voksne bier. Det skal sammenholdes med at MON810 indeholder meget lidt Cry1Ab protein i pollen. EFSA konkluderer at der ikke er nogen nye videnskabelige data der støtter at der kan være en uønsket effekt af MON810 majs på bi-familier og honning produktion i Grækenland. Fødevareinstituttet er således enig i konklusionen fra EFSA. Plantedirektoratet er enig i denne vurdering.

 

DMU har gennemgået EFSA’s dokument vedr. eventuelle uønskede miljømæssige effekter specielt på ikke-målorganismer. DMU finder ikke at det er begrundet at særlige forhold vedrørende Grækenlands biodiversitet, der gør at denne er særlig udsat for at blive påvirket af dyrkning af MON810 med krydsninger. DMU er altså enig med EFSA i at Grækenland ikke har påvist effekter på miljø og biodiversitet der kan begrunde et forbud mod markedsføring inklusive dyrkning af MON810 i Grækenland.

 

Forslaget skønnes således ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark

 

Høring

Sagen har blandt andet været i høring i §2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalg (EU- undervalget).

 

Landbrugsraadet har noteret sig, at EFSA ud fra en konkret vurdering af de yderligere oplysninger Grækenland har fremlagt som begrundelse for det midlertidige forbud har konkluderet, at der ikke er nogen risiko for menneskers og dyrs sundhed eller for miljøet. Landbrugsraadet finder på den baggrund, at Danmark bør stemme for Kommissionens forslag til ophævelse af de midlertidige nationale forbud. Landbrugsraadet finder endvidere, at Danmark bør opfordre Grækenland til straks at vedtage og implementere regler for sameksistens samt opfordre Kommissionen til at fremføre dette overfor Grækenland.

 

Danmarks Biavlerforening anfører, at de tidligere har gjort Fødevarestyrelsen opmærksom på de problemer, der kan opstå ved dyrkning af genmodificerede afgrøder, idet der for ikke-fødevaregodkendte GM planter er en 0-tolerance for forekomst af pollen fra afgrøderne i honning. Det er derfor afgørende for Danmarks Biavlerforening at der ikke tillades dyrkning af ikke-fødevaregodkendte GM-planter, da dette vil kunne ødelægge biavlen. Fødevarestyrelsen bør derfor sikre, at majs MON810 er godkendt til fødevarebrug.

 

Dansk Biotek har ingen grund til at betvivle resultatet af den sikkerhedsvurdering af MON810 majs, som er gennemført af EFSA, og som konkluderer, at der ikke er videnskabelig dokumentation for sundheds- og miljørisici, som ville kunne begrunde det græske forbud. På den baggrund er foreningen enig i Kommissionens udkast til beslutning. Helt generelt er det Dansk Bioteks opfattelse, at der er dybt beklageligt, at den europæiske godkendelsesordning for GM planter ikke fungerer efter hensigten først og fremmest fordi EU medlemslandene ikke politisk kan opnå enighed om godkendelserne. Dansk Biotek vil gerne benytte lejligheden til at opfordre til at der fra dansk side skubbes på for at få ændret på denne situation.

 

Biodynamisk forbrugersammenslutning anfører, at der er virkelig grund til, at udvise den allerstørste skepsis overfor GMO-varer. Dyreforsøg har igen og igen vist, at GMO-foder har negative virkninger på dyrenes organer. En tysk doktorafhandling har vist, hvordan GMO-majs er ringere end samme majs dyrket konventionelt og uden GMO-forvridninger. Foreningen er således uenig i de vurderinger, der er udført i EU af stående udvalg og såkaldte ekspertgrupper m.v., som konkluderer, at GMO-planter ikke er anderledes end ikke GMO-planter. Dette mener foreningen er bevist vha. biodynamiske billede-forskningsmetoder, som kan kende forskel i dobbelt blindforsøg mellem genmodificerede og ikke-genmodificerede planter, idet den genmodificerede planter er dårligst til at danne gode, fintformede og detaljerede billedstrukturer.

 

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug anbefaler, at alle lande i EU får lov til at oprette henholdsvis opretholde et forbud mod anvendelse og salg henholdsvis dyrkning af genmodificeret MON810 majs og evt. andre GMO-afgrøder. Foreningen mener, at GMO-afgrøder udgør en så massiv risiko for utilsigtet spredning af pollen, frø og/eller spildmateriale til naturen og omkringliggende jordbrug, at det er vigtigt at tage alle forsigtighedshensyn.

 

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen mener, at spørgsmålet om nedlæggelse og ophævelse af forbud mod anvendelse af genetisk modificerede frø, afgrøder eller afledte produkter heraf med henvisning til artikel 54 i fødevareforordningen, hvori medlemsstaterne har mulighed for at indføre midlertidige nationale beredskabsforanstaltninger, såfremt det er åbenbart, at fødevarer eller foder med oprindelse i Fællesskabet eller importeret fra et tredjeland må formodes at udgøre en alvorlig risiko for menneskers sundhed, dyresundheden eller miljøet, skal træffes på baggrund af videnskabelige data, der dokumenterer en overhængende fare for mennesker og dyrs sundhed eller miljøet.

 

De videnskabelige eksperter hos EFSA, Fødevareinstituttet og Danmarks Miljøundersøgelser vurderer, at Grækenland ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation som dokumenterer, at MON810 udgør en alvorlig risiko for menneskers sundhed, dyresundheden eller miljøet, som kan begrunde indførelsen af et nationalt forbud i henhold til fødevareforordningens artikel 54. Regeringen konstaterer således, at der ikke er begrundede indvendinger mod Kommissionens forslag.

 

Regeringen bemærker dog også, at Grækenland har begrundet sit forbud mod anvendelse og salg af frø fra MON810 med, at MON 810 er godkendt ved en Kommissionsbeslutning baseret på det tidligere udsætningsdirektiv (90/220/EØF), hvorfor den oprindelige vurdering af MON 810 er forældet, og at kriterierne for godkendelse i den daværende lovgivning var mindre omfattende end i den nugældende lovgivning.

 

Regeringen bemærker i den forbindelse, at MON810 er ved at blive revurderet under forordning 1829/2003, hvorfor der i nær fremtid vil blive fremsat en fornyet risikovurdering af MON 810, der følger de harmoniserede og forbedrede risikovurderingskriterier.

 

Fra dansk side tillægges det generelt stor betydning, at handelsrestriktioner på fødevareområdet er baseret på videnskabeligt grundlag.

 

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionens forslag har endnu ikke været drøftet blandt medlemslandene.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketinget.