Folketingets
Udvalg for Fødevarer, Landbrug
|
./.     Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering svar på spørgsmål 18 fra 2008 om GMO fra Folketingets Europaudvalg.
Med venlig hilsen
Folketingets Europaudvalg
|
København, den 20. januar 2009 Sagsnr.: 13961 FVM 623  |
I forlængelse af besvarelsen på nedenstående spørgsmål, oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. december 2008, fremsendes uddybende oplysninger.
Spørgsmål 18:
â€Kan ministeren bekræfte, at det i bÃ¥de Kina, Brasilien og Argentina tager lige sÃ¥
lang tid eller længere tid at få godkendt en kommerciel udnyttelse af en GMO
som i EU?â€
Svar:
Ifølge EU-Kommissionens FVO (Food and Veterinary Office)- rapporter på GMO området kan det tage mellem 5-6 år at få godkendt en GMO til kommerciel udnyttelse i Argentina. I Brasilien ligner godkendelsesproceduren for godkendelse til udsætning ifølge FVO i det store hele den, der er fastsat i EU, men der er ingen information om hvor lang tid, det tager at få godkendt en GMO til udsætning i Brasilien. Den danske ambassade i Kina har oplyst, at der indtil videre kun er givet tilladelse til dyrkning af GM bomuld. Flere GM varianter af bomuld er tilladt, og det har taget 2-3 år at få dem igennem. GM ris afventer fortsat endelig godkendelse til dyrkning i Kina. Til sammenligning ligger der i EU ansøgninger om dyrkning af GMO’er fra 2003, som endnu ikke er godkendt.
Der foreligger dog ingen information om, hvor lang tid det tager for at få godkendt en GMO til foder- og fødevarebrug (ikke til dyrkning) i de pågældende lande. Langt de fleste godkendelser, som gives i EU er til markedsføring af importerede produkter til fødevare- og foderbrug samt anden industriel anvendelse. Det er således svært at sammenligne tidshorisonterne for GMO godkendelser generelt.