Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri



 

Den 10. oktober 2008

Sagsnr.: 39

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

./.      Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering svar på spørgsmål 174 vedr. ændring af mærkning af fødevarer til personer med glutenintolerans (EUU alm. Del (072) – bilag 415).

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Jesper Wulff Pedersen


 

 

Folketingets Europaudvalg

 

København, den 10. oktober 2008

Sagsnr.: 13405

FVM 589

 

 

 

 

 

 

Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 16. september 2008 (EUU alm. del - spørgsmål nr. 174 og 175) udbedt sig min besvarelse af følgende:

 

Spørgsmål 174:

 

”Vil ministeren i forlængelse af regeringens grundnotat om forslag til

Kommissionens forordning om ændring af mærkning af fødevarer til personer

med glutenintolerans (EUU alm. del (072) ‑ bilag 415) forholde sig mere konkret

til de afgivne høringssvar?”

 

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som er fremkommet med nedenstående bemærkninger til høringssvarene, som jeg henholder mig til:

 

”DI Fødevarer anfører i dets høringssvar, at der er behov for anførsel af metode for analyse af glutenindholdet i de fødevarer, som er omfattet af forslaget. Det fremgår af forslaget, at analysemetoden ikke er inkluderet i forslaget med den begrundelse, at der kan komme fremtidige analysemetoder, som er mere følsomme, og at forordningen ikke bør udelukke brug af disse ved at definere en specifik metode. Fødevarestyrelsen er enig i denne betragtning.

 

DI Fødevarer og Bryggeriforeningen finder, at almindelige fødevarer skal kunne mærkes ”meget lav gluten” og ikke kun ”glutenfri”, således som forslaget lægger op til.

Fødevarestyrelsen finder det hensigtsmæssigt, at der for en begrænset gruppe af fødevarer henhørende under særlig ernæring tillades et højere indhold af gluten i en separat kategori. Denne kategori indføres for produkter til særlig ernæring, hvor der er gjort noget særligt for at reducere indholdet af gluten i forhold til ”standardfødevaren”. Kategorien inkluderes med den begrundelse, at det for en begrænset gruppe af fødevarer kan være svært for virksomheder og producenter at reducere glutenindholdet til maksimum 20 mg gluten/kg. Denne kategori af produkter sikrer således, at personer med glutenintolerans får et bredere udbud af produkter, som er særligt egnet til denne målgruppe. Fødevarestyrelsen vurderer, at det vil kunne øge det samlede indtag af gluten hos personer med gluten intolerans, hvis almindelige fødevarer med et lavt indhold af gluten kunne mærkes med ”meget lav gluten”. Dette findes ikke at være hensigtsmæssigt.

 

Dansk Varefakta Nævn har i høringssvaret spurgt til, hvorledes almindelige fødevarer ”foods for normal consumption” defineres. Fødevarestyrelsen bemærker, at det ikke i den europæiske eller danske lovgivning nærmere er specificeret, hvad der forstås ved almindelige fødevarer. Almindelige fødevarer er således fødevarer, der ikke er omfattet af en særlig definition, såsom ”fødevarer til særlig ernæring” i Rådets direktiv 89/398/EØF af 3. maj 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om levnedsmidler bestemt til særlig ernæring (direktiv om særlig ernæring).

 

Dansk Varefakta Nævn har ydermere spurgt, om forordning til fødevarer bestemt for personer med glutenintolerans går forud for anprisningsforordningen. Det fremgår af artikel 1, stk. 5(a) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer (anprisningsforordningen), at direktivet om særlig ernæring, der indeholder rammebestemmelser for fødevarer bestemt til særlig ernæring, har forrang for anprisningsforordningen.  Det foreliggende forslag til Kommissionsforordning, der er hjemlet i direktiv om særlig ernæring, og som fastsætter detaillerede bestemmelser for den kategori af fødevarer bestemt til særlig ernæring, der er bestemt til personer med fødevareintolerans, er således ligeledes overordnet anprisningsforordningen.

 

Den Danske Dyrlægeforening finder, at kategorien ”meget lav gluten” kan skabe usikkerhed blandt forbrugerne, da denne betegnelse kan tolkes på forskellige måder. Foreningen mener at der både for kategorien ”glutenfri” og ”meget lav gluten” bør stilles krav om, at der på emballagen oplyses om grænseværdien. Foreningen påpeger desuden, at der for almindelige fødevarer burde angives det faktiske indhold af gluten, og ikke hvad de ikke indeholder. Fødevarestyrelsen har angivet, at forordningsforslaget definerer grænseværdier for indhold af gluten i de to ovennævnte kategorier. Der kan således for forbrugere ikke være tvivl om, at fødevarer, der er mærket med ”meget lav gluten” indeholder et glutental op til den fastsætte grænseværdi herfor. Krav om en mere præcis angivelse i produkternes mærkning af det specifikke indhold af gluten i det enkelte produkt synes således ikke nødvendigt. Et sådant krav vil desuden være svært for virksomhederne at imødekomme, da der ofte vil være en vis forskel mellem de enkelte fødevarepartier/batch.

 

Den Danske Dyrlægeforening pÃ¥peger ydermere, at allergimærkningsreglerne i mærkningsbekendtgørelsen foreskriver, at ingredienser med gluten (fx hvede) skal angives pÃ¥ produktet. Det oplyses, at de generelle mærkningskrav ogsÃ¥ gælder for produkter til særlig ernæring - og dermed fødevarer bestemt til personer med glutenintolerans.”