SUPPLERENDE<DOCUMENT_START> GRUNDNOTAT

 

om forslag til Rådets forordning om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet

 

KOM (2008) 553 endelig

 

Der henvises til grundnotatet om forslaget, der blev sendt til Folketingets Europaudvalg den 23. oktober 2008. Dette supplerende grundnotat indeholder en oversigt over indkomne høringssvar.

 

1. Høring

 

Forslaget til forordning har været sendt i høring hos følgende myndigheder, organisationer mv.:

 

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Det Dyreetiske Råd, Det Veterinære Sundhedsråd, Dyreforsøgstilsynet, Dyreværnsrådet, Aktive Dyrerettigheder, Alle Dyrs Ret, Danish Meat Association, Dansk Akvakultur, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Danske Slagtermestre, Dansk Gede Union, Dansk Industri, Dansk Kvæg, Dansk Landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Svineproduktion, Dansk Transport og Logistik, Danske Regioner, Danske Slagterier, Danske Speditører, Danske Svineproducenter, Den Danske Dyrlægeforening, Det Danske Fjerkræraad, Dyrenes Beskyttelse, Dyreværnsforeningen Freja, DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation (DOSO), Fagligt Fælles Forbund – 3F, Hesteinternatet af 1999, Hestens Værn, Inges Kattehjem, ITD – International Transport Danmark, Kommunernes Landsforening, Kødbranchens Fællesråd, Landbrugsraadet, OASA – Organisation Against the Suffering Animals, SamMark, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Slagteriernes Forskningsinstitut, SPF-Selskabet, Økologisk Landsforening, Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet.

 

Rigspolitiet, Dyreforsøgstilsynet, Dansk Arbejdsgiverforening og Den Danske Dyrlægeforening har ingen bemærkninger til forslaget.

 

Det Dyreetiske Råd vurderer, at en række af initiativerne i forslaget vil medvirke til at sikre, at dyr beskyttes bedst muligt på aflivningstidspunktet. Rådet fremhæver i den forbindelse kravet om kompetencebeviser, reglerne om oprettelsen af et nationalt referencecenter, reglerne om overvågningsprocedurer og kravet om udpegning af en dyrevelfærdsansvarlig på slagterierne.

 

Rådet ville foretrække, at forslaget forbyder rituel slagtning af dyr uden forudgående bedøvelse. Hvis det i forslaget imidlertid fastholdes, at medlemslandene skal kunne tillade rituel slagtning uden forudgående bedøvelse, bør det være et krav, at kvæg bedøves umiddelbart efter, at halssnittet er lagt.

 

Rådet kan ikke tilslutte sig undtagelsen i artikel 14, stk. 5, hvorefter kravet om udpegning af en dyrevelfærdsansvarlig ikke gælder for slagterier, hvor der slagtes under 1.000 pattedyr eller 150.000 enheder fjerkræ om året.

 

Rådet kan ligeledes ikke tilslutte sig den særlige overgangsregel i artikel 24, stk. 2, hvorefter der kan udstedes kompetencebevis til personer uden eksamen, som kan dokumentere mindst 10 års relevant uafbrudt faglig erfaring. Rådet finder således, at erfaring ikke i sig selv er en garanti for, at den pågældende har de nødvendige kompetencer.

 

Rådet har herudover en række konkrete bemærkninger til visse af forslagets øvrige bestemmelser.

 

Dyreværnsrådet finder, at bestemmelsen i artikel 14 om udpegning af en dyrevelfærdsansvarlig har et for snævert anvendelsesområde. Bestemmelsen bør ifølge rådet ligeledes finde anvendelse på mindre slagterier. 

 

For så vidt angår bestemmelsen i forslagets artikel 24, stk. 2, er det efter rådets opfattelse nødvendigt at sikre, at de personer, der modtager et kompetencebevis uden at have gennemført et kursus og bestået en eksamen, har tilsvarende kvalifikationer som de personer, der har gennemført et sådant kursus og bestået en eksamen.

 

For så vidt angår reglerne i forslagets bilag III om transport af slagtedyr er det rådets opfattelse, at en transport på 19 timer af ikke-fravænnede dyr er for lang, og den tilladte transporttid for sådanne dyr bør derfor reduceres.

 

Rådet har herudover en række konkrete bemærkninger til visse af forslagets øvrige bestemmelser.

 

Aktive Dyrerettigheder finder, at slagtning og aflivning af dyr uden forudgående bedøvelse bør forbydes. Herudover bør det fastsættes, at dyr ikke må overvære slagtning og aflivning af andre dyr. Endvidere finder foreningen bl.a., at der bør indføres et forbud mod aflivning af daggamle kyllinger og andet fjerkræ ved knusning samt et forbud mod aflivning af pelsdyr med strøm. 

 

Danish Meat Association, Dansk Landbrug og Landbrugsraadet har afgivet et samlet høringssvar.

 

Organisationerne støtter, at reglerne om aflivning af dyr fastsættes i en forordning, der harmoniserer området i EU, og hilser bl.a. forslagets regler om egenkontrol velkommen.

 

Det er efter organisationernes opfattelse imidlertid betænkeligt, at der i artikel 11, stk. 2, er indført en godkendelsesordning med hensyn til slagteriernes maksimale kapacitet mv., når der ikke på forhånd foreligger dokumentation for, at en godkendelsesordning vil give bedre dyrevelfærd. Organisationerne har herudover en række yderligere bemærkninger til den foreslåede godkendelsesordning og finder under hensyn til problemstillingens kompleksitet, at Kommissionen bør forpligtes til efter 5 år at udarbejde en rapport om godkendelsesordningens praktiske virkninger i medlemsstaterne.

 

For så vidt angår artikel 14, stk. 5, er det efter organisationernes opfattelse uheldigt, at mindre slagterier ikke også er omfattet af kravet om udpegning af en dyrevelfærdsansvarlig.

 

Organisationerne anser det for positivt, at personale, der beskæftiger sig med aflivning og dermed forbundne aktiviteter, skal have en kompetencegivende uddannelse som omhandlet i artikel 18. Organisationerne finder dog, at en gyldighedsperiode på kun 5 år er for kort.

 

Med hensyn til overgangsreglen i artikel 24, stk. 2, om tildeling af kompetencebeviser til personer uden eksamen er det organisationernes opfattelse, at erfaring i et år – i stedet for de foreslåede ti år – er tilstrækkelig.

 

For så vidt angår bilag III kritiserer organisationerne, at der i pkt. 1.2 er fastsat en tidsbegrænsning for pålæsning, transport og slagtning. Dette er en skjult begrænsning af transporttiden, som ikke er hensigtsmæssig.

 

Organisationerne har herudover en række konkrete bemærkninger til visse af forslagets øvrige bestemmelser.

 

Dansk Akvakultur ser positivt på forslaget og noterer sig, at der i forslaget tages hensyn til de specielle forhold, der gør sig gældende for fisk, idet forslaget lægger op til, at der skal fastsættes særskilte regler om beskyttelsen af fisk på aflivningstidspunktet.

 

Danske Slagtemestre kan som udgangspunkt tilslutte sig høringssvaret fra Danish Meat Association, Dansk Landbrug og Landbrugsraadet, jf. ovenfor. I modsætning til Danish Meat Association, Dansk Landbrug og Landbrugsraadet finder foreningen dog, at det vil være konkurrenceforvridende, hvis små slagterier omfattes af kravet om udpegning af en dyrevelfærdsansvarlig, jf. forslagets artikel 14, stk. 5. Endvidere finder foreningen, at grænsen i artikel 14, stk. 5, med fordel kan hæves, således at kravet om udpegning af en dyrevelfærdsansvarlig ikke gælder for slagterier, hvor der slagtes under 1.500 pattedyr årligt (i modsætning til den foreslåede grænse på 1.000 pattedyr årligt).

 

Dansk Pelsdyravlerforening anser det for positivt, at forslaget har taget udgangspunkt i det foreliggende faglige grundlag på pelsdyrområdet. Endvidere støtter foreningen, at der i forslaget stilles krav om uddannelse ved aflivning af pelsdyr. Det bør dog fremgå klart af forordningen, at kravet om erhvervelsen af kompetencebevis er rettet til den avler, der er ansvarlig for pelsholdet, og som kan instruere det øvrige personale i aflivning forud for pelsningssæsonen.

 

Dyrenes Beskyttelse er overordnet tilfreds med, at reglerne om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet ændres. Der er imidlertid efter foreningens opfattelse en række problemer forbundet med forordningsforslaget.

 

Efter foreningens opfattelse bør det være muligt at opretholde danske regler om dyrevelfærd, der udgør en skærpelse i forhold til forordningsforslaget. Endvidere er det bl.a. problematisk, at forordningen i vidt omfang har karakter af ”rammelovgivning”, og forordningen bør ifølge foreningen suppleres med tilstrækkeligt velbeskrevne og detaljerede regler.

 

For så vidt angår de enkelte bestemmelser i forslaget finder foreningen bl.a., at bestemmelsen i artikel 14, stk. 5, bør fjernes, idet også små slagterier bør omfattes af kravet om udpegning af en dyrevelfærdsansvarlig.

 

Endvidere finder foreningen, at overgangsperioden i forslagets artikel 24, stk. 1, hvorefter forordningens krav i bilag II til slagteriers opførelse, grundplan og udstyr indtil den 31. december 2018 ikke finder anvendelse på allerede etablerede slagterier eller allerede etablerede opførelser mv., er for lang og bør erstattes af en dispensationsordning. Endvidere kan foreningen ikke tiltræde, at der efter artikel 24, stk. 2, er mulighed for at undtage fra forslagets uddannelseskrav.

 

Bilag II bør efter foreningens opfattelse ændres, således at der indføres et forbud mod brug af el-drivstave på slagterier.

 

Endvidere kan foreningen ikke tilslutte sig, at der i bilag III fastsættes regler om maksimale transporttider af slagtedyr, idet sådanne regler bør fastsættes i anden lovgivning.

 

Foreningen har herudover en række konkrete bemærkninger til visse af forslagets øvrige bestemmelser.

 

DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation (DOSO) vurderer, at forslaget indeholder en lang række initiativer, der vil medvirke til at sikre, at dyr beskyttes bedst muligt på aflivningstidspunktet.

 

Foreningen finder imidlertid, at brugen af kuldioxid som aflivningsmetode for svin, fugle og pelsdyr samt brugen af vandbade som aflivningsmetode for fugle bør udfases hurtigst muligt.

 

For så vidt angår forslagets artikel 14 om udpegning af en dyrevelfærds-ansvarlig finder foreningen endvidere, at bestemmelsen bør ændres, således at der også skal udpeges en dyrevelfærdsansvarlig på mindre slagterier.

 

Foreningen har herudover en række konkrete bemærkninger til visse af forslagets øvrige bestemmelser.

 

Hestens Værn anser det for positivt, at der med forslaget sker en stramning af reglerne om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet. Foreningen hilser særligt reglerne om egenkontrol og om udpegning af en dyrevelfærdsansvarlig velkommen. Foreningen finder dog bl.a., at de foreslåede maksimale transporttider i bilag III bør forkortes, således at der gælder et krav om en transporttid på maksimalt 8 timer, medmindre der er længere afstand til nærmeste slagteri.

 

Linco Food Systems A/S har visse konkrete bemærkninger til regler i forslagets bilag I om aflivning med kuldioxid.

 

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet anser det for et vigtigt redskab til forbedring af dyrevelfærd uden konkurrenceforvridning, at reglerne om aflivning af dyr fastsættes i en forordning i stedet for et direktiv.

 

For så vidt angår reglerne om udpegning af en dyrevelfærdsansvarlig finder Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, at også små slagterier som omhandlet i artikel 14, stk. 5, bør forpligtes til at udpege en dyrevelfærdsansvarlig.

 

Endvidere finder Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, at de maksimale transporttider for slagtedyr i forslagets bilag III ikke er videnskabeligt dokumenterede, og at de set i forhold til den gængse viden er for lange. Det bør derfor sikres, at de anførte tider kan reguleres i takt med øget viden.

 

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet har herudover en række konkrete bemærkninger til visse af forslagets øvrige bestemmelser.

 

2. Orientering af andre af Folketingets udvalg

 

Det supplerende grundnotat sendes – ud over til Folketingets Europaudvalg – også til Folketingets Retsudvalg og Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til orientering.