Finansudvalget (FIU) §Alm. del

Samling: 2008-09

§ 7 Spørgsmål 27

Det gennemgående i Deloittes beregning af besparelsespotentialet er anvendelsen af medianmetoden – og anvendt separat for hver skoleform. Konsekvensen af medianmetoden er, at homogene skoleformer som f.eks. gymnasier og rene handelsskoler har relativt små udsving fra medianen og derfor ikke giver de store differencer mellem medianen og skoler over medianen. Det modsatte er tilfældet for komplekse skoler som kombinationsskolerne, hvor der vil være stor forskel på medianen og skoler over medianen, alt afhængig af uddannelsesmiks. Metoden tager således ikke hensyn til, om omkostningsniveauet er højt eller lavt på den enkelte institutionstype, men kun om der er spredning – og i øvrigt ikke om årsagerne til spredningen er fornuftige f.eks. set i relation til de indtægter, der bliver resultatet af omkostningerne. Er ministeren enig i, at den såkaldte medianmetode alene viser, om der er stor eller lille spredning i en skoleform og derfor ikke tager hensyn til, om enhedsomkostninger er høje eller lave, og finder ministeren på den baggrund medianmetoden anvendelig til fastsættelse af besparelsespotentialer?
Dato: 04-11-2008
Status: Ikke besvaret

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 04-11-2008
Modtaget: 04-11-2008
Omdelt: 04-11-2008

Spørgsmålet er trukket tilbage - er stillet gennem Uddannelsesudvalget