EU-note - 2008-09 - E 67: EF-Domstolens dom vedr. sygdom under ferie

EF-Domstolen fastslår, at arbejdstagere har krav på erstatningsferie,hvis de på grund af sygdom ikke kan holde deres planlagte ferieEF-Domstolen har den 10. september 2009 afsagt en dom , hvori den fast-2slår, at arbejdstidsdirektivets regler om årlig ferie sikrer arbejdstagere en rettil at afholde deres planlagte ferie på et senere tidspunkt, hvis de på grund afsygeorlov er afskåret fra at holde ferien.1

Sagen handlede om en spansk chauffør, Vicente Pereda, som i starten af juli2007 blev sygemeldt på grund af en arbejdsskade. Han havde planlagt feriefra midten af juli til midten af august 2007 og var derfor på sygeorlov i næstenhele den periode, hvor han skulle have holdt sin ferie. Da han vendte tilbagetil sit arbejde anmodede han sin arbejdsgiver om lov til at afholde den reste-rende del af ferien senere på året, eftersom hans planlagte sommerferie varblevet afbrudt af sygdommen.Arbejdsgiveren afslog at give ham erstatningsferie som kompensation for dentabte ferie, og Vicente Pereda indbragte derfor sagen for Socialretten i Ma-drid, som forelagde en række spørgsmål for EF-Domstolen.

Arbejdstidsdirektivet, som harmoniserer EU-landenes regler om arbejdstidm.m., bestemmer i artikel 7, under overskriften ”årlig ferie”:»1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sik-re, at alle arbejdstagere får enårlig betalt ferie af mindst fire ugersvarighedi overensstemmelse med de kriterier for opnåelse og tildelingheraf, som er fastsat i national lovgivning og/eller praksis.2. Den minimale årlige betalte ferieperiode kan ikke erstattes med enfinansiel godtgørelse, medmindre arbejdsforholdet ophører.«Det følger af direktivets 17, at disse ferieregler – modsat en række andre be-stemmelser i direktivet – ikke kan fraviges af medlemsstaterne.

I sin afgørelse af 10. september indleder Domstolen med at fastslå, at direkti-vets bestemmelser om retten til mindst fire ugers årlig betalt ferie bør betrag-tes som et særligt vigtigt princip i EU’s sociallovgivning (præmis 18).Derefter gennemgår Domstolen feriereglernes formål, idet den anfører:”Det er i øvrigt ubestridt, at formålet med retten til en årlig betalt ferie erat give arbejdstageren mulighed for at hvile ud og have en periode tilrådighed, hvorunder han kan slappe af og nyde sin fritid.Dette formåler forskelligt fra formålet med retten til sygeorlov,som er begrundeti, at arbejdstageren skal have mulighed for at komme sig over en syg-dom” (præmis 21)På den baggrund fastslår Domstolen i dommens præmis 22:”Det følger af det ovenfor anførte, herunder navnlig af det nævnte for-mål med retten til årlig betalt ferie, aten arbejdstager, der har sygeor-lov under sin forud fastlagte årlige ferie,efter anmodninghar ret tilat afholde ferie på et tidspunkt, der ikke falder sammen med syge-orloven,således at han reelt kan nyde godt af sin årlige ferie […]”.Domstolen tilføjer i den forbindelse, at fastlæggelsen af tidspunktet for dennenye årlige ferie er underlagt nationale ferieregler, idet der skal tages højde forde forskellige interessehensyn, herunder navnlig tvingende hensyn for ar-

I Danmark er reglerne om sygdom i forbindelse med ferie fastsat af arbejds-markedets parter i kollektive overenskomster. I den forbindelse sondres dergenerelt mellem sygdom, der opstår og anmeldesindenferien påbegyndes,og sygdom, der opstårunderferien.Hvis ferien opstår inden ferienhar arbejdstageren normalt ret til at kræve,at ferien udskydes til senere, dvs. efter at arbejdstageren er blevet raskmeldt.Hvis sygdommen opstår under ferienhar arbejdstageren som hovedregelikke krav på nogen erstatningsferie. Ifølge overenskomsterne på det offentligeområde kan der dog under visse omstændigheder gives mulighed for at su-spendere ferien helt eller delvis, hvis der f.eks. er tale om alvorlig sygdom,sygdom af længere varighed, arbejdsskader eller der foreligger andre særligeomstændigheder. Det er dog arbejdsgiveren, der skønner, om der foreliggersådanne særlige omstændigheder.

Spørgsmålet om de danske regler lever op til Domstolens dom afhængerderfor af, hvor konkret dommen skal fortolkes.Som udgangspunkt sondrer dommen tilsyneladende ikke - som de danskekollektive overenskomster – mellem sygdom opståetførferien og sygdomopståetefterat ferien er påbegyndt. Som nævnt ovenfor indrømmer dommenen ret til erstatningsferie til en arbejdstager, der har sygeorlov ”undersin forudfastlagte årlige ferie”.Dertil kommer, at Domstolens gennemgang af formåletbag direktivets ferieregler peger i retning af, at ferieperioder og sygeperioderskal holdes adskilt. Læser man derfor alene dommens konklusion, kunne dettyde på, at de danske regler skal ændres.Imidlertid fremgår det af de faktiske omstændigheder i sagen, at sagsøgeren iden spanske sag var blevet sygemeldt inden han skulle have påbegyndt sinplanlagte ferie, endda på grund af en arbejdsskade. Eftersom Domstolensdomme alene har til formål at løse de tvister, der opstår i de konkrete sager,bør man generelt være varsom med at udbrede konklusionerne til andre situa-tioner, der adskiller sig fra den, Domstolen konkret har baseret sin afgørelse

på. Det er derfor vanskeligt at fastslå med sikkerhed, om Domstolen ville væ-re nået til samme resultat, hvis den havde fået forelagt en sag om en arbejds-tager, der var blevet syg under sin ferie.En endelig afklaring af spørgsmålet må evt. afvente en ny dom../. Dommen vedlægges.