SammenfatningEuropa-Kommissionen fremlagde den 8. juli 2009 en grønbog om,hvordan EU og medlemsstaterne kan fremme unges mobilitet på ud-dannelsesområdet.Kommissionen finder, at der er et stigende behov for, at unge europæ-ere bliver mere mobile. Mobilitet på uddannelsesområdet bør ikke somi dag være undtagelsen, men snarere reglen i fremtidens Europa.Der er derfor behov for, at europæiske offentlige myndigheder, civil-samfundet og erhvervslivet gør fælles sag i et nyt partnerskab for atløse denne opgave.Der er ifølge Kommissionen behov for betydelig flere midler til finansie-ringen, hvis dette mål skal nås.

Grønbog om øget mobilitet på uddannelsesområdetEuropa-Kommissionen fremlagde den 8. juli 2009 en grønbog om, hvordanEU og medlemsstaterne kan fremme mobiliteten på uddannelsesområdetblandt unge mennesker.Hensigten med grønbogen er at få sat gang i en debat om, hvordan manbedst kan gøre dette, og på denne måde skaffe de unge bedre mulighed forat tilegne sig ny viden og kvalifikationer.Med grønbogen ønsker Kommissionen at indlede en offentlig høring af allerelevante interessenter, som har synspunkter, de ønsker at dele med Kom-missionen.Eventuelle bidrag kan sendes til Kommissionen frem til 15. december 2009.Hvorfor øget læringsmobilitet?Ifølge Kommissionen er læringsmobiliteten blandt EU-landenes unge stadigmeget lav. I 2006 var der f.eks. kun 0,3 pct. af alle unge i EU i aldersgruppen16-29 år, som udnyttede muligheden for tage et udlandsophold med støtte fra1et af de europæiske støtteprogrammer .Ifølge Kommissionen skal læringsmobilitet i fremtidens Europaikke være enundtagelse, men snarere reglensamt en naturlig del af det at være europæer.Kommissionen ser øget mobilitet på uddannelsesområdet som et nødvendigtled i bestræbelserne på at opbygge et vidensintensivt samfund og såledesstyrke Europas konkurrenceevne i verden.Yderligere ser Kommissionen øget læringsmobilitet som et bidrag til bekæm-pelsen af den protektionisme og det fremmedhad, som kan opstå i økonomi-ske krisetider. Som det udtrykkes i grønbogen ”Det kan medvirke til at give deunge en ”klarere fornemmelse af at være borgere i Europa….”.Formål med grønbogenGrønbogens sigte er bredt.Der er, ifølge Kommissionen, behov for øget læringsmobilitet blandt unge istort set alle typer uddannelsessituationer: i grundskolen, på de højere lære-

EU har navnlig støttet læringsmobilitet gennem handlingsprogrammet for livslang læring 2007-2013, som omfatter en række sektorprogrammer såsom: Comenius, Erasmus, Leonardo daVinci og Grundtvig. Erasmus-programmet, der blev oprettet i slutningen af 80’erne har gennemårene ydet støtte til omkring 2 mio. studerende, som dermed har fået mulighed for at gennemfø-re dele af deres studieophold i udlandet.

anstalter, på erhvervsuddannelser, i praktikophold, under lærlingeuddannel-ser, mv.Kommissionen lægger desuden op til, at der skal ses nærmere på såvel eksi-sterende som nye mekanismer, som kan anvendes til at fremme læringsmobi-litet, og så sigter den på at inddrage både offentlige myndigheder på alle ni-veauer (EU-, nationale, regionale og lokale myndigheder) og erhvervslivet,civilsamfundet og private.Kommissionen fremhæver, at grønbogen mere konkret har til formål at bidra-ge til at fremme:----organiseret læringsmobilitet, som fører til erhvervelse af kvalifika-tioner, meritter og/eller erhvervserfaringfrivilligt arbejde og ikke-formel læringudveksling mellem de europæiske lande, der deltager i EU’s støt-teprogrammer samt med resten af verdengrænseoverskridende mobilitet både inden for og mellem forskel-lige sektorer – f.eks. mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervs-liv eller uddannelser og frivilligt arbejde eller offentlige forsknings-institutioner og private virksomhederfysisk mobilitet for de involverede unge, men samtidig at anerken-de virtuel mobilitet ved brugen af informations- og kommunikati-onsteknologi eller e-venskaber.

Hvad skal der til for at øge læringsmobiliteten i EU?Ifølge Kommissionen er der navnlig behov for, at EU og medlemslandenesætter ind på nedenstående tre indsatsområder, hvis målet om øget lærings-mobilitet skal realiseres.I. De unge skal have bedre muligheder for at forberede et uddannel-sesophold i udlandet.II. De unge skal have den bedst mulige støtte under opholdet i udlan-det.III. Der skal etableres et nyt partnerskab i Europa for unges læringsmo-bilitet.I. Bedre mulighed for at forberede uddannelsesopholdDe unge mangler, ifølge Kommissionen, viden om de mobilitets- og støttemu-ligheder, der findes i EU.

Hvis man derfor skal styrke de unges mulighed for at komme på uddannel-sesophold i udlandet, er der især behov formere og bedre informationom demuligheder, der findes for læringsmobilitet og finansiel støtte.Samtidig er der behov for, at der gøres en aktiv indsats for atpromovere mo-bilitetblandt de unge. Kommissionen mener, at bl.a. europæiske netværk afregioner, virksomheder eller europæiske erhvervs- og studenterorganisationergodt kunne spille en mere aktiv rolle her.Også bedre sprogundervisning er en væsentlig forudsætning for mobilitet.Navnlig mener Kommissionen, at manglende sprogkundskaber er et probleminden for de erhvervsfaglige uddannelser.Endelig spiller også en række andre forhold ind, såsom muligheden for at fåoverført sin studiestøtte til udlandet, mv.

Kommissionen spørger bl.a. i grønbogen:

Hvordan forbedres adgangen til information og vejledning om læringsmobilitet?Hvad kan der gøres for at promovere læringsmobilitet og motivere de unge til atvære mere mobile? Og hvad er de største hindringer for unges motivation til atvære mobile?Hvordan fjerner man bedst de sproglige og kulturelle barrierer for mobilitet?

II. Bedst mulig støtte under opholdet i udlandetOgså modtageforholdene for de unge bør, ifølge Kommissionen, være i or-den, når de ankommer til et uddannelsessted i udlandet.Uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne bør sørge for, at de unge fården fornødne støtte under deres ophold, f.eks. ved at de får en vejleder, derkan rådgive dem, så de bliver effektivt integreret i værtsmiljøet.Kommissionen finder det desuden helt afgørende, at de ungesophold regi-streres, anerkendes og validerespå passende vis.Det sker allerede i dag gennem en række europæiske instrumenter, som sæt-ter studerende i stand til at samle meritter for læring, de har tilegnet sig somled i et uddannelsesforløb, såsom det europæiske meritoverførelses- og me-ritakkumuleringssystem ECTS (videregående uddannelser) og det europæi-ske meritoverførelsessystem for erhvervsuddannelse ECVET (erhvervsud-dannelse).

III. Nyt partnerskab for læringsmobilitetEU kan ifølge Kommissionen ikke selv løfte opgaven med at fremme læ-ringsmobiliteten blandt de unge i Europa. Der er behov for, at europæiskeoffentlige myndigheder, civilsamfundet og erhvervslivet gør fælles sag i etnytpartnerskabfor at løse denne opgave.Der er ifølge Kommissionen behov for betydelig flere midler til finansieringen– også ud over, hvad der ligger i de eksisterende EU-mobilitetsprogrammer.Kommissionen anviser dog ikke nye ressourcer fra EU’s budget, men taler istedet om muligheden for at ”omstrukturere EU-finansieringen og nyorientere2de eksisterende EU-instrumenter på området” .Kommissionen slår samtidig fast, at hvis man skal nå derhen, at læringsmobi-litet bliver mere udbredt i Europa (og ikke undtagelsen), skal såvel europæi-ske som nationale og regionale myndigheder samarbejde med uddannelses-institutioner, civilsamfundets organisationer og lokale myndigheder.Endelig mener Kommissionen også, at de europæiske virksomheder skal tageansvar for unges læringsmobilitet og f.eks. tilbyde praktikophold, forsknings-programmer og samarbejdsprojekter. Kommissionen ser også gerne, at er-hvervslivet bidrager direkte til finansieringen af ungdomsmobilitet

Kommissionen spørger bl.a. i grønbogen:

Kommissionen spørger bl.a. i grønbogen:

Kommissionen spørger i grønbogen: