Møde i Det Europæiske Råd 18.-19. juni 2009

På dette sidste topmøde under det tjekkiske formandskab den 18.-19. junifokuserede EU’s stats- og regeringschefer primært på garantierne til Irland omLissabontraktaten, reformen af det finansielle tilsyn i EU, klimaforandringer ogvejen frem til klimatopmødet i København samt spørgsmålet om den nye for-mand for Kommissionen.

Lissabontraktaten og Irland

Det lykkedes for EU’s stats- og regeringschefer af nå til enighed om formatetog indholdet af de retligt bindende irske garantier i forhold til Lissabontrakta-ten på skatteområdet, retten til liv, familie og uddannelse samt sikkerheds- ogforsvarsområdet. Der er tale om en retligt bindende afgørelse (konklusioner-nes bilag 1), der i forbindelse med en kommende tiltrædelsestraktat skal kon-verteres til en egentlig protokol. Afgørelsen træder i kraft på samme dato somLissabontraktatens ikrafttrædelse.Hertil kommer en højtidelig erklæring om arbejdstageres rettigheder, socialpo-litik og andre spørgsmål (konklusionernes bilag 2). Endelig tilknyttes det irskeratifikationsinstrument en ensidig erklæring fra Irland (konklusionernes bilag3). Den nye folkeafstemning i Irland forventes afholdt i starten af oktober.Stats- og regeringscheferne bekræftede endvidere, at forudsat at Lissabon-traktaten træder i kraft, så vil der blive taget en beslutning om, at Kommissio-nen fortsat skal bestå af et medlem fra hvert medlemsland.

Overgangsordning for Europa-Parlamentet

På det Europæiske Råds møde i december 2008 vedtog stats- og regerings-cheferne en erklæring om en overgangsordning for antallet af medlemmer afEuropa-Parlamentet når Lissabontraktaten er trådt i kraft. Overgangsordnin-gen vil gælde til udgangen af valgperioden 2009-2014. Ordningen hæverantallet af medlemmer fra de netop valgte 736 til 754 medlemmer. Danmark

er ikke blandt de medlemslande, der får ekstra medlemmer som følge afovergangsordningen.Stats- og regeringscheferne har på topmødet vedtaget en erklæring, hvoribetingelserne for udpegning af de ekstra medlemmer er beskrevet. Medlems-landene kan i overensstemmelse med den nationale lovgivning udpege med-lemmerne betinget af, at personerne er valgt ved almindelige direkte valg –enten ved et ad hoc-valg eller på grundlag af resultaterne fra valget til Europa-Parlamentet i juni 2009. Alternativt kan de nationale parlamenter blandt sinemedlemmer udpege de ekstra medlemmer.

Reform af det finansielle tilsyn

Stats- og regeringscheferne drøftede Kommissionens meddelelse fra den 27.1maj 2009 om et nyt finansielt tilsynssystem i EU . Kommissionens meddelelselægger op til et finansielt tilsynssystem baseret på to strenge:Et europæisk udvalg for systemiske risici (ESRB), hvis opgave detbliver at overvåge og identificere potentielle trusler mod den finansiel-le stabilitet. ESRB kan, hvis det findes nødvendigt, udstede risiko-varsler og anbefale foranstaltninger samt overvåge deres gennemfø-relse. Der er altså tale om en overvågning af den overordnede finan-sielle stabilitet.Et europæisk finanstilsynssystem (ESFS), som omfatter tre nye euro-pæiske tilsynsmyndigheder (ESA’er), der dækker bankområdet, for-sikrings- og pensionsområdet samt værdipapirmarkedet. Tilsynsmyn-dighederne skal opgradere kvaliteten af og konsekvensen i det natio-nale tilsyn, styrke det overordnede tilsyn med grænseoverskridendekoncerner samt fastlægge et fælles europæisk regelsæt, der gælderfor alle finansielle institutioner i det indre marked.

Stats- og regeringscheferne kunne støtte oprettelsen af et europæisk udvalgfor systemiske risici. Medlemmerne af Den Europæiske Centralbanks Gene-relle Råd (formanden og næstformanden for direktionen samt samtlige 27nationalbankdirektører) vil vælge formanden for ESRB.Stats- og regeringscheferne kunne ligeledes støtte oprettelsen af et europæ-isk finanstilsynssystem, hvor der lægges op til bindende beslutningsbeføjelsermed hensyn til, om tilsynsmyndighederne lever op til kravene i det fælles re-gelsæt og relevant fællesskabsret samt i tilfælde af uenighed mellem hjem-landets og værtslandets tilsynsmyndigheder. Det blev dog præciseret, at af-gørelser truffet af de europæiske tilsynsmyndigheder på ingen måde bør ind-virke på medlemslandenes finanspolitiske ansvar.

Egentlige forslag til retsakter til udmøntning af den nye tilsynsstruktur forven-tes fremsat til efteråret med henblik på iværksættelse i løbet af 2010.

Klimaforandringer

Stats- og regeringschefernes drøftelser på klimaområdet omfattede finansie-ringsmekanismer for udviklingslandenes klimatilpasninger. Størstedelen affinansieringen skal komme fra private kilder, men på Det Europæiske Rådsmøde i marts 2009 blev det annonceret, at EU er parat til at bidrage med en”fair andel” af den internationale offentlige støtte til udviklingslandenes klima-tiltag. Topmødet løftede dog ikke sløret for, hvilken beløbsmæssig størrelses-orden en sådan andel udgør. Der lægges op til, at stats- og regeringschefer-ne først på mødet til oktober vil træffe afgørelser om finansieringen af udvik-lingslandenes klimatilpasninger. Der var dog enighed om, at hovedprincipper-ne for bidragene bør være betalingsevne og ansvar for emissioner.Det kommende svenske EU-formandskab og Kommissionen vil i samarbejdeudvikle et arbejdsprogram frem mod klimatopmødet i København til decem-ber, så der sikres tilstrækkelig tid til intern EU-koordination og beslutningstag-ning.

Formand for Kommissionen

EU's stats- og regeringschefer valgte enstemmigt at støtte, at José ManuelBarroso foreslås indstillet til formandsposten i Kommissionen i endnu en peri-ode. Der er dog ikke tale om en formel afgørelse om indstilling af den person,som stats- og regeringscheferne foreslår udnævnt til formand for Kommissio-nen. Det er nu op til formændene for Europa-Parlamentets politiske grupperpå et møde den 9. juli at beslutte, hvorvidt valget af den nye kommissionsfor-mand skal sættes på dagsordenen for Europa-Parlamentets første sessionden 14.-16. juli i Strasbourg.

Eksterne relationer

Foruden en erklæring om Pakistan og Afghanistan vedtog stats- og rege-ringscheferne en erklæring, hvori de burmesiske myndigheder opfordres til atfrigive alle politiske fanger, herunder Aung San Suu Kyi. Stats- og regerings-cheferne fordømte endvidere den seneste nordkoreanske atomprøvespræng-ning og affyringer med ballistisk missilteknologi. Endelig tog Det EuropæiskeRåd kraftigt afstand fra voldshandlingerne mod de iranske demonstranter.

Europaudvalget

Til: