Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del EU-note E 5
Offentligt
EuropaudvalgetFolketingets repræsentant ved EU
Til:Dato:
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere21. oktober 2008
COSAC – Udviklingen i samarbejdet mellem parlamenterne
1. BaggrundCOSAC-mødet i Paris den 2.–4. november 2008 vil blive et møde præget afdebatten om COSAC’s rolle og fremtidige funktion.Folketinget har i flere år spillet en central rolle i udviklingen af COSAC, herun-der etableringen af COSAC-sekretariatet, besættelse af stillingen som denførste permanente medarbejder i sekretariatet, indførelse af flertalsafgørelseri COSAC, etablering af COSAC’s hjemmeside m.m.Med en mulig ikrafttrædelse af Lissabontraktaten får de nationale parlamenternye beføjelser og får for første gang direkte indvirkning på beslutningsproces-sen.Det irske parlament har klart tilkendegivet, at man ønsker, at planlægningenom gennemførelse af Lissabontraktatens bestemmelser om de nationale par-lamenter fortsætter. Dette betyder selvfølgelig ikke, at bestemmelserne (bl.a.om det gule og orange kort) kan tages i anvendelse, men dels giver det gæl-dende traktatgrundlag muligheder for udvikling af samarbejdet mellem parla-menterne, dels giver ”Barroso-initiativet” mulighed for, at de nationale parla-menter kan gøre deres indflydelse gældende over for Kommissionen.Det kan synes præmaturt at drøfte subsidiaritetsprøvelse i Lissabontrak-taten, specielt da man ikke regner med, at disse bestemmelser vil blivebrugt ret meget, men det mere formaliserede samarbejde mellem parla-menterne, der drøftes i relation til subsidiaritetsprøvelsen, vil kunnebruges i relation til den generelle udveksling af informationer om forslagog høringsdokumenter, hvor det vil have meget større betydning.
1/6
En ting er klart: Hvis de nationale parlamenter ikke selv træffer beslut-ning om det fremtidige samarbejde, vil andre gøre det for dem. Bl.a. harEuropa-Parlamentet mange holdninger om dette emne.
2. Hvem kan samarbejde ?De nationale parlamenter/kamre i EU behandler EU-spørgsmål på mangeforskellige måder, og der er som følge heraf store forskelle på, hvad parla-menterne finder relevant i deres arbejde. F.eks. er det i flere parlamenter ikkeEU-udvalget, der behandler subsidiaritetsspørgsmål.Dette betyder, at det sjældent vil være muligt at opnå enighed mellem alleparlamenter/kamre, menat samarbejdet må etableres mellem de parla-menter, der vil deltage.
3. Forslag til udvikling af samarbejdetA. HøringsdokumenterB. Forslag til lovgivningC. Gule og orange kortD. Barroso-initiativetE. COSAC’s rolle(Grafisk fremstilling på bilag 1)3.A: HøringsdokumenterDe nationale parlamenter kan som hidtil sende udtalelser til Kommissionenomhøringsdokumenter (grøn- og hvidbøger).Disse udtalelser og Kom-missionens svar sendes til IPEX med et resumé på engelsk (eller fransk),således at parlamenterne her igennem kan blive informeret om evt. problemeri andre parlamenter.
3.B: Forslag til lovgivningLovgivningsforslag, der er underlagt subsidiaritetsprøvelse i henhold til Proto-kol 2 i Lissabontraktaten, behandles i de nationale parlamenter og det fore-slås, atmulige problemer med subsidiaritet rapporteres til IPEX(brug afet særligt symbol)INDEN 6 UGER fra offentliggørelse af sidste sprogver-sion.Det vil således være muligt efter 6 uger at få et overblik over,hvilkeparlamenter/kamre, der måske kan have problemermed et forslag. (Derbehøver således ikke at foreligge en formel beslutning i parlamenterne pådette tidspunkt, men kun at et forslag måske kan volde problemer).
2/6
Hvis COSAC-sekretariatet, som det er foreslået, efter de 6 uger udarbejder enoversigt over forslag med mulige problemer,kan de parlamenter, der viludveksle informationer herom, kontakte hinanden og evt. koordinerederes synspunkter inden for de følgende 2 uger.
3.C: Gule og orange kortI de (sandsynligvis få) tilfælde, hvor der er henholdsvis 1/4, 1/3 eller 1/2 af denationale parlamenter/kamre, der udtaler sig imod et forslag, vil Kommissio-nen revurdere sit forslag.Hvis der er tale om etorange korttil et forslag, og Kommissionen alligevel vilopretholde forslaget, følger det af Lissabontraktaten, at forslaget og udtalel-serne fra de nationale parlamenter sendes til lovgiveren (Rådet og Europa-Parlamentet) – i disse tilfælde finder flere nationale parlamenter, at det kanvære nødvendigt medet særligt møde mellem de nationale parlamenter,et møde der selvfølgelig er åbent for alle parlamenter, men som typisk vilhave deltagelse af de parlamenter, der har afgivet en negativ udtalelse.På et sådant møde vil der være mulighed for en politisk drøftelse af det på-gældende forslag og evt. vedtagelse af en supplerende udtalelse. F.eks. harUK, House of Commons, gjort gældende, at det næppe vil være korrekt, hvisdet er Kommissionen, der alene skal resumere de nationale parlamentersholdninger til Rådet og Europa-Parlamentet.
3.D: Barroso-initiativetGrundlaget for det nuværende samarbejde mellem de nationale parlamenterog Kommissionen bygger på det såkaldte ”Barroso-initiativ”, hvor Kommissio-nen sender lovgivningsdokumenter og forberedende retsakter til de nationaleparlamenter, som opfordres til at sende udtalelser herom til Kommissionen,som så på sin side har lovet at tage udtalelserne med i sine overvejelser.Denne praksis og de eksisterende regler i de gældende traktater kan dannegrundlag foren aftale mellem de nationale parlamenter om et samarbejdeefter samme retningslinjer, som skitseret ovenfori relation til Lissabon-traktaten. Dog undtaget de gule og orange kort, der ikke kan anvendes førLissabontraktaten er gældende.
3.E: COSAC’s rolleCOSAC’s rolle i det kommende samarbejde vil blive et meget centralt tema idrøftelserne på det kommende COSAC-møde.
3/6
Der er meget forskellige holdninger til dette spørgsmål.Europa-Parlamentetfastlagde sin holdning på et møde i det KonstitutionelleUdvalg den 6. oktober 2008. Det fremgår heraf, at Europa-Parlamentet øn-sker, at COSAC skal være et forum for udveksling af informationer om sam-arbejdet mellem parlamenterne og tillige fungere som et socialt forum for ska-belse af netværk. Man modsætter sig på det kraftigste, at COSAC (eller etunderudvalg herunder) skal have en rolle i behandlingen af subsidiaritets-spørgsmål i henhold til Lissabontraktaten.Enkelte nationale parlamenter er enige med Europa-Parlamentet.På den anden side stårdet hollandske parlament,der ønsker nedsatetsubsidiaritets-underudvalgunder COSAC, der skal kunne mødes oftereend COSAC og behandle forslag, der skaber subsidiaritetsproblemer i natio-nale parlamenter.Der er ingen tvivl om, at COSAC i henhold til det eksisterende traktatgrundlagkan behandle subsidiaritetsspørgsmål. Som det fremgår af Amsterdamtrakta-ten kan ”COSAC sende Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen så-danne bidrag til Unionens lovgivningsarbejde, som den finder hensigtsmæssi-ge, især vedrørende anvendelsen af nærhedsprincippet,…”. (Protokol 9 omde nationale parlamenters rolle).I henhold til Lissabontraktaten kan COSAC sende de bidrag, der findes hen-sigtsmæssige til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. (Protokol 1,artikel 10)I COSAC´s Forretningsorden er der henvist til den netop citerede protokol iAmsterdamtraktaten. Der kræves således ikke nogen ændring af Forretnings-ordenen for, at COSAC kan vedtage udtalelser om subsidiaritetsspørgsmålet.Udtalelser om konkrete forslag kan vedtages ved kvalificeret flertal på mindst� af de afgivne stemmer (hvert parlament har to stemmer).Hvis det ikke skønnes hensigtsmæssigt, at COSAC fastlægger en konkretplan for behandlingen af subsidiaritetsspørgsmålet, kan det i Paris fastslås,atCOSAC i henhold til gældende traktat kan udtale sig om subsidiaritets-spørgsmål,atCOSAC kan optage drøftelse af subsidiaritetsspørgsmål pådagsordenen for de ordinære møder,atekstraordinære COSAC-møder kanindkaldes i henhold til Forretningsordenen af et flertal af parlamenterne, dertillige kan fastlægge dagsordenen efter aftale med formandskabslandets par-lament.
4/6
Da sådanne COSAC-møder primært vil kunne være nyttige, hvis der er taleom drøftelse af et forslag, der har fået et orange kort, skulle det ikke være etproblem for flertallet bag kortet at få afholdt et COSAC-møde, hvis flertalletønsker dette.
4. Samarbejdet vedrørende området for Frihed, Sikkerhed og Retfærdig-hed. Europol og EurojustDe nationale parlamenter har tidligere (1991-93) afholdt møder om kontrolmed Europol´s aktiviteter. Det var det såkaldte PARLAPOL- samarbejde, derholdt møder i Bruxelles og Haag.Møderne ophørte som følge af manglende interesse blandt de nationale par-lamenter.I Europa-Parlamentet har interessen været større. Udvalget for BorgernesRettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) har arrangeret flere mø-der med de nationale parlamenter, bl.a. i november 2007 og senest den 7.april 2008. Udvalget har planer om at styrke dette samarbejde og vil bl.a.oprette et informationsnetværk mellem de relevante udvalg i parlamenterne.Lissabontraktatengiver de nationale parlamenter muligheder for større ind-flydelse på området for retlige og indre anliggender. De deltager (sammenmed Europa-Parlamentet) i evalueringen af gennemførelsen af EU´s politikkerpå dette område og inddrages i den politiske kontrol med Europol og evalue-ringen af Eurojust´s aktiviteter.De nærmere regler for, hvordan denne kontrol skal udøves, fastlægges – påforslag af Kommissionen – i fællesskab af Ministerrådet og Europa-Parlamentet.Kommissionenoplyser, at den vil fremsætte forslaget efter Lissabontrakta-tens ikrafttræden.Europa-Parlamentetfinder ikke, at der er behov for et konkret forslag fraKommissionen, men vil hellere aftale procedurer, hvorefter Europa-Parlamentet (LIBE-udvalget) koordinerer samarbejdet med de nationale par-lamenter.Det franske formandskabhar sat dette punkt på dagsordenen for det kom-mende COSAC-møde i Paris. Næstformand i Kommissionen Jacques Barrotdeltager. Det vil være vigtigt, atstille spørgsmål til ham om Kommissio-
5/6
nens kommende forslagog evt. foreslå, at Kommissionenudsender ethøringsdokument, før forslaget fremsættes.Dette vil give de nationaleparlamenter mulighed for at drøfte form og indhold af dette nye samarbejde,og det vil give de nationale parlamenter mulighed for direkte indflydelse påKommissionens forslag.
Med venlig hilsenPeter Juul Larsen
Bilag 1. Grafik
6/6
