Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del EU-note E 47
Offentligt
Europaudvalget
Folketingets Repræsentant ved EU
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere28. april 2009
Godkendelse af EU´s regnskab (decharge) for 2007
Indhold:
1. Revisionsrettens årsberetning 2007
2. Revisionsrettens omtale af Danmark
3. Europa-Parlamentets behandling af Decharge 2007
Specielt om decharge til Rådet
4. Decharge til Europa-Parlamentet
5. Behandling af Decharge 2007 i Folketinget
6. Behandling af decharge af EU´s budget i andre nationale parlamenter
7. Initiativer til opnåelse af positiv revisionserklæring (DAS)
Resumé:
-Revisionsretten giver for første gang siden 1994 en positiv er-
klæring om regnskabets rigtighed.
-Revisionsretten konstaterer væsentlige fejl i de underliggende
transaktioner og har for 14. gang i træk godkendt EU´s samlede
regnskaber med en negativ påtegning på flere områder.
-Danmark nævnes kritisk i årsberetningen i en mindre sag om
toldangivelser.
-Europa-Parlamentet giver decharge til Kommissionen om EU´s
generelle regnskab med undtagelse af decharge til Rådet, der
udsættes til efteråret.
-Europa-Parlamentet vedtager decharge til sig selv, men med
præciseringer om den
frivillige pensionsfond og omkostningerne ved møder i
Strasbourg.
-Finansministeren fik mandat i Europaudvalget til at tilslutte sig
Rådets henstilling til Europa-Parlamentet om, at der gives de-
charge.
1/8
--
De nationale parlamenters behandling af decharge af EU´s bud-
get varierer meget.
Der er bred enighed om, at den nuværende situation er uholdbar.
Der er behov for ændringer, der kan medvirke til færre fejl.
1. Revisionsrettens årsberetning
Retten konkluderer, at det endelige årsregnskab for 2007 i alt væsentligt giveret retvisende billede af EU´s finansielle stilling. Rettens forbehold vedrørende2006-regnskabet er ikke nødvendige for regnskabet for 2007, da der er sketforbedringer. Det er første gang siden 1994, at Retten har afgivet en blankerklæring uden forbehold om regnskabets rigtighed.Revisionsretten har imidlertid konstateret væsentlige fejl i de underliggendetransaktioner for over halvdelen af udgifterne, og Retten har således for 14. åri træk godkendt EU´s regnskaber med en negativ påtegning på flere områder.Dette gælder specielt for projekter under samhørighedspolitikken (Regional-fonden, Socialfonden, Landbrugsfondens udviklingsdel, Fiskerifonden ogSamhørighedsfonden), hvor der er fejl i 54 pct. af de undersøgte projekter.Retten vurderer, at mindst 11 pct. af udgifterne i 2007, i alt ca. 4,6 mia. euro,ikke skulle have været udbetalt. Denne andel var i 2006 på 12 pct.Udvikling af landdistrikterne tegner sig også for en uforholdsmæssig stor delaf de samlede fejl inden for området Landbrug og naturresurser, idet rettenvurderer fejlforekomsten til over 5 pct.2. Revisionsrettens omtale af Danmark
Danmark nævnes kun kritisk ét sted i årsberetningen.EU´s traditionelle egne indtægter opkræves af medlemslandene, som herefterstiller dem til rådighed for Kommissionen. Retten fandt, at de økonomiskeoperatørers data-input i det elektroniske afregningssystem i mange tilfældeikke afspejlede de faktiske forhold og derfor ikke var troværdige. Dette havdemedført en netto-underbetaling til Kommissionen.Det er den danske Rigsrevisions opfattelse, at Revisionsrettens bemærknin-ger i væsentlig omfang vedrører formelle forhold vedrørende grundlaget fortoldangivelser, og at der er tale om mindre beløbsmæssige fejl. Det drejer sigom stikprøver på i alt 48 sager, hvor Revisionsretten havde bemærkninger til24 sager, herunder 10 med beløbsmæssige konsekvenser. SKAT´s efterføl-gende behandling viste, at der kun var fejl i én sag med en beløbsmæssigmindre efterbetaling, mens 3 sager endnu var uafklarede.2/8
SKAT har meddelt, at der er truffet foranstaltninger til imødekommelse af depåpegede svagheder vedrørende forvaltningen af de traditionelle egne ind-tægter.3. Europa-Parlamentets behandling af Decharge 07
Det er Europa-Parlamentet, der efter henstilling fra Rådet, giver decharge tilKommissionen for gennemførelse af EU´s budget.Budgetkontroludvalgets ordfører, Jean-Pierre Audy, (PPE, FR) har udarbejdeten betænkning som grundlag for Europa-Parlamentets beslutning om de-charge. Der opstilles heri en række krav til de finansielle aktører, primærtKommissionen, om forbedringer i administration og kontrol af EU´s budgetter.Han påpeger også, at visse af EU´s politikker er genstand for ”delt forvaltning”af fællesskabsbudgettet mellem Kommissionen og medlemsstaterne, og at 80pct. af disse udgifter forvaltes af medlemsstaterne. Det anføres derfor, at Rå-det i forbindelse med den kommende budgetprocedure burde tage højde forresultaterne og anbefalingerne fra dechargeproceduren 2007 og støtte dereformforslag, der tager sigte på at øge medlemsstaternes ansvar, for defini-tivt at afhjælpe de problemer, som Revisionsretten i årevis har påpeget.I Europa-Parlamentets beslutning anmodes Kommissionen om:-at udarbejde en evaluering af kvaliteten af medlemsstaternes årligeoversigter over forvaltning og kontrol af EU-midler-at oplyse, hvad den har gjort for at tilskynde medlemsstaterne til atudarbejde nationale forvaltningserklæringer-at oplyse, hvad der er gjort ved den manglende kontrol med land-brugsudgifterne i Grækenland-at give oplysninger om sin kapacitet til at geninddrive uretmæssigtudbetalte beløb.Europa-Parlamentet kritiserer i sin betænkning Kommissionen for ikke at havebehandlet Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse tilstrækkelig seriøst, og atKommissionens erklæring om, at disse to kandidatlande var klar til udvidel-sen, var vildledende.Et tilbagevendende emne i Europa-Parlamentets dechargebehandling er øn-sket om, at medlemsstaterne udarbejder nationale erklæringer om forvaltnin-gen af EU-midler. Dette sker i UK, Holland, Sverige og Danmark, og disselande fremhæves til efterfølgelse for de andre medlemslande. (I Danmarkunderskrives erklæringen af Statsrevisor).
3/8
Ved afstemningen gav Europa-Parlamentet decharge til Kommissionen ved-rørende EU´s budget for 2007 med undtagelse af decharge til Rådet.
Spc. vedrørende decharge til Rådet
Den 16. februar 2009 forelagde ordføreren for dechargen til Rådet, SørenSøndergaard (GUE,DK) et udkast til betænkning og forklarede, hvorfor hanikke kunne anbefale decharge som følge af manglende svar fra Rådet.Behandlingen i Budgetkontroludvalget af dechargen til Rådet er nærmerebeskrevet i EU-note (08) E 40.Under behandlingen i Parlamentets plenum konstaterede Søren Sønder-gaard, at det ikke var lykkedes for Budgetkontroludvalget at få de ønskedeoplysninger fra Rådet om operationelle udgifter. På denne baggrund opfor-drede han Europa-Parlamentet til at udsætte dechargen, hvilket blev vedtagetmed så klare stemmetal som 571 stemmer for udsættelse, 41 stemmer imod,og 21 hverken for eller imod.Rådet har henholdt sig til en såkaldt ”Gentlemens` Agreement” fra 1970,hvorefter Rådet og Europa-Parlamentet ikke reviderer hinandens regnskaberfor administrative udgifter. Europa-Parlamentet afviser, at denne aftale vedrø-rer Parlamentets mulighed for at få oplysninger om Rådets udgifter, specieltda man mener, at udgifter, der er budgetteret til administrative formål (tolk-ning) anvendes til operationelle udgifter (rejser).Der var under debatten om dette punkt stor utilfredshed med, at Rådet ikkevar til stede og kunne svare på de stillede spørgsmål, specielt da debatten omdecharge til Rådet var lagt på et tidspunkt, hvor Rådet havde mulighed for atvære til stede – (Rådet var til stede under det foregående og det efterfølgendepunkt). Europa-Parlamentet havde direkte opfordret Rådet til at deltage idebatten om decharge og overvejer nu en protest til Rådet herom.I Europa-Parlamentets beslutning nævnes de konkrete spørgsmål til Rådet,som parlamentet ønsker besvaret senest den 15. maj 2009.Ifølge Europa-Parlamentets Forretningsorden skal Budgetkontroludvalget vedudsættelse af decharge i løbet af 6 måneder forelægge en ny betænkningmed forslag om meddelelse eller nægtelse af decharge. Der kan ikke ske flereudsættelser.På en efterfølgende pressekonference opfordrede Søren Søndergaard denationale parlamenter til at rejse spørgsmålet om adgang til Rådets dokumen-4/8
ter over for deres relevante minister. Søren Søndergaard udtrykte forståelsefor, at mange nationale parlamenter har gået ud fra, at Europa-Parlamentethar revideret EU´s budgetter, men når det drejer sig om Rådets budget, erdette ikke muligt. Hertil kræves hjælp fra de nationale parlamenter, sagdehan.4. Decharge til Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet godkendte sit eget regnskab, men ikke uden kommenta-rer og præciseringer.Parlamentets frivillige pensionsfond havde et underskud på godt 30 mio euro i2007 og Parlamentet vedtog, at ”under ingen omstændigheder vil Parlamenteti den nuværende økonomiske situation skaffe yderligere midler til at dækkeunderskuddet”.Europa-Parlamentet bad endvidere dets generalsekretær om at udarbejde enanalyse af de samlede omkostninger, der følger af Parlamentets geografiskadskilte mødesteder (Bruxelles og Strasbourg).Tillige ønsker Parlamentet en uafhængig rapport om CO2-belastningen ved atholde 12 årlige samlinger i Strasbourg.5. Behandling af Decharge 07 i Folketinget
Finansministeren har forelagt sagen to gange for Europaudvalget, den 28.november 2008 og den 6. februar 2009. Udvalget har modtaget notater forudfor begge møder, dels fra Finansministeriet, dels fra Statsrevisorerne og Re-visionsretten.Forud for mødet den 6. februar 2009 modtog Europaudvalget en udtalelse fraFinansudvalget, hvor et flertal (V,S,KF,RV og SF) kunne tiltræde finansmini-sterens holdning om at give decharge for 2007-regnskabet. Et mindretal (DFog EL) kunne ikke tiltræde decharge.På mødet i Europaudvalget den 6. februar 2009 oplyste finansministeren, atRådet forventes at vedtage sin henstilling til Europa-Parlamentet på sit mødeden 10. februar 2009, og at regeringens forhandlingsoplæg er, at Danmarktilslutter sig Rådets henstilling til Europa-Parlamentet om, at der gives de-charge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for 2007. Et flertal iudvalget (udvalget med undtagelse af DF og EL) udtalte sig ikke imod for-handlingsoplægget.På møderne har finansministeren gennemgået Revisionsrettens årsberetningog udtrykt tilfredshed med de konstaterede fremskrift, men også utilfredshedmed, at det stadig ikke er muligt at give en positiv revisionserklæring.
5/8
Finansministeren nævnte intet om dechargen til Rådet og mulighederne for atkontrollere Rådets operationelle udgifter. Dette er heller ikke nævnt i revisi-onsrettens årsberetning, der dog konstaterer problemer i Rådet med udbeta-ling af overarbejdspenge ved fratrædelser.Forhandlingsoplægget til finansministeren dækker hele EU´s budget, incl.decharge til Rådet, idet det bemærkes, at behandlingen af dechargen til Rå-det i Budgetkontroludvalget fandt sted efter forelæggelsen af forhandlingsop-læg i Europaudvalget.6. Behandling af decharge af EU´s budget i andre nationale parlamenter
De nationale parlamenters behandling af decharge af EU´s budget varierermeget. I mange parlamenter anses det som en opgave for Europa-Parlamentet og behandlingen i det nationale parlament er forholdsvis kortfat-tet. Der er dog visse parlamenter, der har en mere specifik behandling:I UK behandles dechargen på samme måde som andre forslag fra EU, og derer (som regel) en debat i parlamentet (House of Commons).I Litauen har Europaudvalget møde med et medlem af Revisionsretten ogtræffer beslutning om decharge i et møde med finansministeren.I Finland og Estland træffer parlamenternes Europaudvalg afgørelse om de-chargen efter høring af det relevante fagudvalg.7. Initiativer hen imod opnåelse af en positiv revisionserklæring (DAS)
Formanden for Kommissionen, José Manuel Barroso, lovede ved sin tiltræ-delse, at det ville være muligt at få en positiv revisionserklæring (den såkaldteDAS) fra Revisionsretten inden for den nuværende Kommissions funktionspe-riode. Kommissær Kallas måtte under behandlingen i Europa-Parlamenteterkende, at dette ikke havde været muligt.Der er enighed om, at det fremover vil være uholdbart, at Revisionsretten årefter år giver en negativ udtalelse om regnskabet samtidig med, at Rådet ogEuropa-Parlamentet godkender regnskabet.Der er flere forslag til løsning af dette problem:Revisionsretten
gør opmærksom på, at komplicerede og uklare tildelingskri-terier eller komplekse lovgivningsmæssige krav har en betydelig indflydelsepå antallet af fejl. Retten anbefaler derfor generelt forenkling af reglerne foradministration af EU-midler.
6/8
Specielt hvad angår de fejltunge områder ”Samhørighed” og ”Landbrug ognaturresurser” anbefaler Revisionsretten, at Kommissionen i videst muligomfang gør brug af den revision, der foretages i medlemsstaterne, men ogsåovervåger dette arbejde, så det sikres, at det har den fornødne standard. Deter således Rettens opfattelse, at der skal udføres betydeligt mere arbejde imarken i medlemsstaterne, hvilket vil kræve yderligere resurser.Statsrevisor
anfører i en kommentar hertil, at han er enig med Retten i, atder overordnet sker alt for mange fejl i forvaltningen af samhørighedspolitik-kerne, men det er hans opfattelse, at Rettens generelle anbefaling af merekontrol ikke er hensigtsmæssig. I stedet bør indsatsen målrettes mod med-lemsstater og programmer med særligt store risici, siger han.Kommissær Kallas
nævnte under behandlingen i Europa-Parlamentet, atKommissionen i vidt omfang finder, at den mangler støtte fra medlemsstater-ne i sin kontrol med EU-midlerne. En ide, som han betegnede som radikal,kunne være at overføre ansvaret for kontrol og revision til medlemsstaterneog evt. forlænge dechargeperioden til 3 år. Dette ville kræve en traktatæn-dring, erkendte han, og derfor næppe mulig for nærværende, men han undre-de sig over, at de fleste lande i forhandlingerne, som førte til Lissabontrakta-ten, have støttet disse ideer, men at der ikke var sket noget.Både Revisionsretten og Kommissionen har også foreslået, at der tages poli-tisk stilling til, om det er muligt at fastsætte et”acceptabelt fejlniveau”,
dvs.hvor mange fejl der højst kan accepteres i forvaltningen af EU-midler. Rettenhar indført et system, hvor under 2 pct. fejl kan accepteres for en positiv DAS.Kommissionen taler om et ”acceptabelt risikoniveau” og anfører i sin medde-lelse fra december 2008, at en grænse på under 2 pct. for nogle politikområ-der er uhensigtsmæssig, da omkostningerne ved at kontrollere op til detteniveau overstiger det rimelige i forhold til udbyttet.F. eks. kunne niveauet hæves til 5 pct. for området ”Samhørighed”.Europa-Parlamentet
anerkender, at der er behov for en drøftelse af niveauetfor acceptable fejl, set i lyset af omkostningerne, men mener, at det kan værevanskeligt at fastsætte regler herom.Statsrevisor
er enig med Revisionsretten i, at en forudsætning for at mindskeantallet af fejl i forvaltningen, er forenkling af reglerne. Det er imidlertid ogsånødvendigt, anfører han, at arbejde med definition af fejl, så der i højere gradskelnes mellem tilfældige og hændelige fejl på den ene side og systematiskeog tilsigtede fejl på den anden side.
7/8
Ønsket om en positiv DAS går imidlertid ikke længere end hensynet til egenindflydelse rækker. Ordføreren for den generelle decharge Jean-Pierre Audyhavde foreslået, at der afholdes en konference mellem de involverede parter iEU-institutionerne og de nationale parlamenter for at drøfte initiativer, derkunne føre til færre fejl i regnskaberne. Imidlertid fik dette forslag ikke støtte iEuropa-Parlamentet, efter sigende fordi Parlamentet så en risiko for at tabeindflydelse.
Med venlig hilsenPeter Juul LarsenTel. (fra Ft.) 11169
8/8
