Møde i Det Europæiske Råd den 19.-20. marts 2009

På dette første ordinære topmøde under det tjekkiske formandskab den 19.-20. marts fokuserede EU’s stats- og regeringschefer primært på den aktuelleøkonomiske og finansielle krise samt forberedelsen af G20-topmødet i Lon-don den 2. april 2009. Energi og EU’s strategi op til klimatopmødet i Køben-havn til december samt det Østlige Partnerskab blev dog også drøftet påtopmødet.

Økonomiske og finansielle situation

Stats- og regeringscheferne bekræftede, at de var besluttet på at gøre, hvadder er nødvendigt for at genskabe beskæftigelsen og genoprette væksten.Der lægges dog samtidig vægt på, at genopretningstiltagene koordineres ogholdes inden for rammerne af det indre marked og ØMU’en.Medlemslandenes samlede finanspolitiske stimulering af økonomien, herun-der effekten af de automatiske stabilisatorer, vurderes til at være i størrelses-ordenen 3,3 procent af EU's samlede bruttonationalprodukt i 2009 og 2010,hvilket svarer til ca. 400 mia. euro.Det lykkedes for stats- og regeringscheferne at opnå enighed om finansieringog kriterier for anvendelse af de fem mia. euro, der oprindeligt var en del afEuropa-Kommissionens økonomiske genopretningsplan. Genopretningspla-nen indeholder en samlet vækststimulering på 200 mia. euro, hvoraf de 30mia. euro skal kanaliseres via EU, mens resten tilvejebringes over de enkeltemedlemslandes nationale budgetter. Anvendelsen og finansieringen af fem udaf de samlede 30 mia. euro har dog været genstand for uenighed blandt stats-og regeringscheferne siden planen blev lanceret i november 2008.

Stats- og regeringschefernes kompromisaftale fastsætter, at midlerne kananvendes til infrastrukturprojekter inden for energi, bredbåndsinternet samttiltag under sundhedstjekket af landbrugspolitikken. 1.020 mio. euro vil tilfaldebredbåndsinternet og tiltag under sundhedstjekket, mens de resterende 3.980mio. euro vil kunne anvendes til projekter på energiområdet. Finansieringenkommer fra ubrugte midler på EU's budget. Kompromiset forudsætter, at denretlige forpligtigelse til gennemførelse af budgetforpligtigelsen i forbindelsemed projekterne bør være indgået inden udgangen af 2010.Af kompromisteksten fremgår det, at en række projekter med dansk deltagel-2se vil blive tilgodeset med samlet 465 millioner euro i fællesskabsstøtte .Stats- og regeringscheferne blev desuden enige om at øge loftet under EU’sstøttefacilitet for medlemslande, der oplever alvorlige vanskeligheder medhensyn til udviklingen af betalingsbalancen. Den nuværende kapacitet er på25 mia. euro, og det blev besluttet at fordoble midlerne til betalingsbalance-støtte til 50 mia. euro.På topmødet til juni vil stats- og regeringscheferne behandle forslag til regule-ring og tilsyn med EU’s finansielle sektor, hvorefter mere detaljerede forslag tilretsakter vil følge til efteråret. Forslagene vil bygge på de anbefalinger somekspertgruppen under ledelse af Jacques de Larosière fremsatte i rapportenfra den 25. februar 2009.

G20-topmødet

Stats- og regeringscheferne drøftede EU's position op til G20-mødet i Londonden 2. april 2009. Her blev EU’s vilje til at påtage sig en global lederrolle end-nu engang understreget. EU lægger vægt på en international koordineret ogrettidig indsats, hvor finanspolitiske tiltag er forenelige med mere langsigtedemål såsom bæredygtige offentlige finanser, produktivitetsforbedringer, imøde-gåelse af udfordringerne i forbindelse med aldrende befolkninger samt klima-forandringer.Stats- og regeringscheferne blev enige om en fælles holdning indeholdt i enrække fælles formuleringer knyttet til konklusionerne. Formuleringerne fast-lægger EU's position med hensyn til behovet for regulering og tilsyn med definansielle markeder og aktører. Fra EU's side prioriteres det, at alle finansiel-

le markeder, produkter og aktører, der kan udgøre en systemisk risiko, under-kastes regulering og tilsyn. Her fremhæves specielt kapitalfonde og hedge-fonde. Behovet for større gennemsigtighed i relation til markedet for de oftekomplicerede afledte finansielle produkter bliver også påpeget. Endelig næv-ner formuleringerne, at bl.a. skatteunddragelse bør bekæmpes resolut.Den Internationale Valutafonds (IMF) mulighed for at assistere lande der op-lever betalingsbalancevanskeligheder blev også drøftet af stats- og regerings-cheferne under behandling af G20-topmødet. Her var der villighed til at bidra-ge med lån fra EU’s medlemslande på 75 mia. euro.

Klima

På klimaområdet drøftede stats- og regeringscheferne vejen frem mod detglobale FN-klimatopmøde, der afholdes til december i København. På detoverordnede plan var stats- og regeringscheferne enige om, at EU skal påta-ge sig en rimelig andel af omkostningerne forbundet med udviklingslandenesklimatilpasninger.Ifølge Europa-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, afventer EU iøjeblikket tilkendegivelser fra de øvrige globale partnere, før EU vil spille udmed konkrete beløbsangivelser. EU vil dog i god tid inden klimakonferencen iKøbenhavn på basis af forslag fra Kommissionen fastlægge:EU’s holdninger til de vigtigste strategier for finansiering af mod-virkning af klimaforandringer, tilpasning, teknologistøtte og kapaci-tetsopbygningde særlige forhold i forbindelse med EU’s bidragprincipperne for byrdefordelingen mellem medlemslandene.

Spørgsmålet vil blive taget op igen på EU-topmødet til juni.Stats- og regeringschefernes bekræftede også det tidligere tilsagn om at re-ducere drivhusgasudledningen med 30 procent i 2020 forudsat at andre indu-strialiserede lande forpligtiger sig til tilsvarende emissionsreduktioner, og atde mere udviklede af udviklingslandene bidrager med en passende reduktionafhængig af deres ansvar og respektive kapaciteter.

Østlige Partnerskab

Endelig godkendte EU's stats- og regeringschefer det såkaldte Østlige Part-nerskab, der er et tættere samarbejde mellem EU og en række lande underEU's naboskabspolitik. Partnerskabet skal fremme stabilitet, god regeringsfø-relse og økonomisk udvikling i de østlige naboområder og bygger på fælles

værdier som demokrati, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighe-der.De omfattede lande er: Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Hviderusland,Moldova og Ukraine. Partnerskabet fokuserer på fire tematiske platforme -demokrati, god regeringsførelse og stabilitet, økonomisk integration og kon-vergens med EU-politikker, energisikkerhed samt mellemfolkelig kontakt. Derblev også opnået enighed om at afsætte 600 mio. euro frem til 2013 til detØstlige Partnerskabet. Partnerskabet vil blive officielt lanceret på et topmødeden 7. maj 2009, sandsynligvis i Prag.Konklusionerne fra Det Europæiske Råd indeholder en særskilt erklæring omdet Østlige Partnerskab.

Lissabontraktaten

Der blev ikke på topmødet afsløret detaljer om den irske regerings arbejdemed at efterleve forpligtigelsen fra Det Europæiske Råds møde i decemberom at søge ratifikation af Lissabontraktaten inden udløbet af oktober. Stats-og regeringscheferne vil vende tilbage til spørgsmålet på topmødet i juni.

Europaudvalget