Danmark og en række andre EU-lande går i forbøn for mere aktindsigt i

EU-dokumenter - Europa-Parlamentet vedtager betænkning

Udenrigsminister Per Stig Møller har sammen med de ansvarlige ministre fraSverige, Finland, Slovenien og Estland fået optaget en artikel i deneuropæiske ugeavisEuropean Voiceden 5. marts 2009. I artiklen slårministrene et slag for, at en kommende ændring af EU’s aktindsigtsreglergiver borgerne mere aktindsigt og større åbenhed om EU-institutionernesarbejde.Artiklen tager afsæt i Kommissionens forslag fra april 2008 om ændring af2Europa-Parlamentets og Rådets nu 8 år gamle aktindsigtsforordning .Formålet med ændringsforslaget er bl.a. at opdatere forordningen i lyset af deindhøstede erfaringer og retspraksis fra EF-Domstolen samt at integrere desærlige regler, der gælder om aktindsigt i miljøoplysninger, i den generelleforordning om aktindsigt.Selv om Kommissionen gentagne gange har bedyret, at forslaget vil give EU-borgerne endnu mere aktindsigt end i dag, har Kommissionens udspil væretunder skarp kritik for at føre til det modsatte. Kritikken er navnlig kommet fraEU’s ombudsmand og fra EU’s datatilsynsmyndighed. De to EU-organerskritik – som på væsentlige punkter deles af især de nordlige EU-lande - ergennemgået i EU-note E 62 af 25. september 2008.I artiklen iEuropean Voiceanfører ministrene, at de under drøftelser i rådsregiofte har skullet forsvare det nuværende niveau af aktindsigt i stedet for at1

diskutere forbedringer af aktindsigten. Ministrene frygter, at Kommissionensforslag navnlig på følgende områder vil svække EU-borgernes ret tilaktindsigt:-at

kategorier af dokumenter helt undtages fra aktindsigten;

someksempel nævner ministrene dokumenter, som indgår i administrativeundersøgelser (i dag kan sådanne dokumenter kun undtages fraaktindsigt hvis de konkret vurderes at falde ind under en særligundtagelse i forordningen).at

medlemsstaterne med forslaget får vetoret

i forhold til udlevering afderes egne dokumenter, som er i EU-institutionernes besiddelse (i dagskal de alene høres herom,inden EU-institutionerne tager stilling).

Danmark arbejder sammen med en gruppe ligesindede lande for at holde EU-institutionerne fast på løftet om, at revisionen skal føre til mere og ikke mindreåbenhed i EU.

Europa-Parlamentets betænkning

Europa-Parlamentet vedtog den 11. marts 2009 et udkast til betænkning fraLIBE-udvalget (Udvalget for Borgernes Rettigheder og Retlige og IndreAnliggender), som indeholdt en lang række ændringsforslag til3Kommissionens forslag . Parlamentet ønsker bl.a.:-en bredere dokumentdefinition-nye regler for ”klassificerede dokumenter”-en præcisering af, at alle lovgivningsdokumenter - herunder EU-institutionernes juridiske udtalelser i forbindelse med forberedelse af EU-lovgivning - bør udleveres-en ændret bestemmelse om aktindsigt i dokumenter fra medlemsstaterne,hvorefter EU-institutionerne kan nægte at udlevere dokumenter framedlemsstaterne, hvis staten giver en gyldig begrundelse ifølgeforordningen.Under Europa-Parlamentets debat om betænkningsudkastet den 10. marts2009 gav kommissær Margaret Wallström udtryk for Kommissionensbetænkeligheder ved Parlamentets udkast til ændringsforslag, idet hunanførte:-at forslagene ikke kunne rummes inden for retsgrundlaget (EF-traktatensartikel 255)

at visse ændringsforslag var i strid med en interinstitutionelle aftalemellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen om omarbejdning afretsakter (som bl.a. indebærer, at Parlamentet kun må stilleændringsforslag til Kommissionens forslag og ikke til de bestemmelser iforordningen, der ikke foreslås ændret)at Kommissionen er uenig i de foreslåede nye definitioner af dokumenterog de foreslåede bestemmelser om fortrolighedat forslaget om fuld åbenhed i juridiske udtalelser fra EU-institutionerne iforbindelse med EU-lovgivning vil fratage institutionerne muligheden for at”tænke sig om” i lovgivningsfasen.

Vedtagelsen af betænkningen er dog ikke udtryk for Parlamentets endeligeholdning til forslaget i førstebehandlingen. Den skal ses som entilkendegivelse af, at man ikke er indstillet på at acceptere Kommissionensforslag på det nuværende tidspunkt og som et oplæg til videre drøftelse afforslaget med Rådet. Den endelige afstemning om forslaget er således udsattil senere.

Hvad sker der nu?

Forslaget skal vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet efter den fællesbeslutningsprocedure med kvalificeret flertal i Rådet.I efteråret 2008 blev der taget hul på behandlingen af forslaget i Rådetsarbejdsgruppe. Der er endnu ikke fastsat noget tidspunkt for drøftelsen afforslaget i Rådet, men Sverige overtager formandskabet for EU 1. juli 2009 ogforventes at tage sagen op under sit formandskab.Parlamentet forventes at genoptage sin behandling af forslaget med Rådet ogKommissionen efter parlamentsvalget i juni, hvor det nye Parlament vil skulleforhandle videre på trialogmøder med Rådet. Europa-Parlamentets ordførerpå forslaget, Michael Cashman, udtalte dog under behandlingen afbetænkningen den 10.-11- marts, at han anså det for vanskeligt at opnå enførstebehandlingsaftale med Rådet../.Artiklen fraEuropean Voicevedlægges.

Europaudvalget

EU-konsulenten