Europaudvalget
Folketingets repræsentant ved EU
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere
15. januar 2009
Pesticider – Vedtagelse i Europa-Parlamentet ved 2. behandling
Forslag til forordning om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler
KOM(2006)0388 - 2. behandlingsaftale
Ordfører Hiltrud Breyer, Grønne/ALE, DE
Forslag til direktiv om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig
anvendelse af pesticider
KOM(2006)0373 – 2.behandlingsaftale
Ordfører Christa Klass, PPE, DE
Der henvises til EU-note (07) – E 8, der gennemgår forslagene og
1.behandlingen i Europa-Parlamentet under oktober-samlingen 2007.
Status
På baggrund af en 2.behandlingsaftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet
vedtog sidstnævnte de to forslag med stort flertal. Forordningen om markeds-
føring blev vedtaget med 577 stemmer for, 61 imod og 11 hverken for eller
imod, mens rammedirektivet om anvendelse af pesticider blev vedtaget med
624 stemmer for, 13 imod, ingen hverken for eller imod.
De ungarske MEP’er stemte imod forordningsforslaget. De kunne ikke accep-
tere den foreslåede zoneopdeling, som de fandt i modstrid med subsidiari-
tetsprincippet.
Forslagene går nu videre til endelig beslutning i Rådet, men - grundet aftalen -
betragtes dette som en formalitet. UK er imod forslagene, men det vides ikke,
om de vil stemme imod. Dette vil imidlertid ikke have indflydelse på Rådets
vedtagelse.
1/4