PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del EU-note E 32
Offentligt

Europaudvalget og Retsudvalget

EU-konsulenten

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere

12. januar 2009

Grønbog om kollektive søgsmål for forbrugere

Kommissionen fremlagde den 27. november 2008 en grønbog om kollektivt

søgsmål for forbrugere

, og opfordrer alle interesserede til at deltage i

debatten om, hvordan man kan styrke forbrugernes retsstilling gennem

indføring eller udbygning af nationale ordninger for kollektive søgsmål på

tværs af medlemsstaterne.

Fristen for bemærkninger til grønbogen er den

1. marts 2009.

Baggrunden for grønbogen

I 2007 fremlagde Kommissionen en strategi, der havde som mål, at

forbrugerne og detailhandlere i 2013 skulle være lige så trygge ved

at handle på tværs af EU’s grænser som de er i deres egne

hjemlande. Grønbogen om kollektive søgsmål er en del af denne

strategi.

Grønbogen efterfølger også en anden grønbog, som Kommissionen

fremlagde i 2008, om kollektive søgsmål i konkurrencesager

Hvad forstås ved kollektive søgsmål?

Kollektive forbrugersøgsmål er ordninger, som gør det muligt for

flere forbrugere at slå sig sammen om at anlægge retssag mod en

enkelt erhvervsdrivende. Det vil typisk være tale om situationer,

hvor et stort antal forbrugere samlet set har lidt større tab på grund

af en enkelt erhvervsdrivendes lovstridige praksis. Som eksempler

KOM (2008) 794.

KOM((2008) 128 - Se EU-note E 31.

1/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på overtrædelser nævner Kommissionen sager om skjulte gebyrer,

overfakturering, vildledende reklame på internettet, eller at den

erhvervsdrivende ikke har givet den obligatoriske

forbrugeroplysning.

Forbrugerne kan selvfølgelig altid søge erstatning ved hver især at

anlægge søgsmål mod den erhvervsdrivende. Men Kommissionen

peger på, at det ikke altid vil kunne betale sig for en forbruger at

betale retsafgifter, advokatsalærer og vederlag til sagkyndige, og at

de samlede udgifter muligvis vil overstige erstatningen.

Procedurerne er desuden så indviklede og langvarige, at

forbrugerne kan blive rodet ind i noget uden at have en klar

fornemmelse af, hvornår (og om) deres sag vil være løst på

tilfredsstillende måde.

Og selv om forbrugerne i nogle tilfælde har adgang til alternative

individuelle tvistbilæggelsesordninger (forbrugerombudsmands-

institution, offentlige eller private klageinstanser, mv.), er det ikke

altid tilfældet. Situationen med hensyn til disse ordninger er

forskellig i EU-landene imellem. Og i nogle lande er der kun adgang

til alternative tvistbilæggelsesordninger inden for bestemte sektorer.

Derfor søger Kommissionen med sin grønbog at komme nærmere

på, hvordan det kan gøres lettere at samle ensartede krav fra

forbrugere i hele EU i fælles sagsanlæg.

Problemer med de eksisterende ordninger for kollektive søgsmål

Kommissionen har gennemført en undersøgelse af retstilstanden i

EU-landene for så vidt angår kollektive søgsmålsordninger.

Undersøgelsen tegner et broget billede af de nationale regler, som

giver forbrugerne mulighed for at klage over handler i EU.

Den danske ordning for kollektive søgsmål

Danmark er ifølge Kommissionens undersøgelse blandt de 13 lande i EU, der

allerede har en ordning med kollektive søgsmål (i Danmark kaldet

gruppesøgsmål). Den danske ordning blev indført i 2008, og ifølge

Kommissionens rapport har der ved undersøgelsens færdiggørelse kun været

gennemført et enkelt kollektivt søgsmål i Danmark, hvorfor et er vanskeligt at

vurdere den danske ordnings succes.

2/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge den danske ordning skal ethvert gruppesøgsmål godkendes af retten,

der afgør, om sagerne er ens og kan behandles under et. Der findes to

modeller inden for gruppesøgsmål:

Dem, hvor man automatisk er med i gruppe af ansøgere, med mindre

man selv melder fra. Sådanne sager kan kun føres af offentlige

myndigheder i Danmark – typisk forbrugerombudsmanden

Dem, hvor man som virksomhed eller privatperson selv melder sig til

søgsmålet (den såkaldte opt-in-model).

Hvad foreslår Kommissionen?

Kommissionens foreslår fire forskellige løsningsmodeller, som indebærer

kombinationer af tiltag på nationalt plan og på EU-plan. De 4 foreslåede

løsninger er:

Løsning 1 – Ingen tiltag fra EU’s side

Kommissionens mindst indgribende forslag går ud på at afvente resultaterne

af de seneste EU- og nationale foranstaltninger, der er truffet på området. Det

gælder navnlig det såkaldte mæglingsdirektiv fra 2008

, som skal

gennemføres inden 2011 og evalueres i 2016, samt forordningen om

indførelse af en europæisk småkravsprocedure

, som vedrører tvister om

højst 2.000 Euro (ca. 15.000 kr.), og som skulle være gennemført den 1.

januar 2009.

Kommissionen peger dog på, at denne løsning har den ulempe, at

forbrugerne fortsat vil have forskellige klagemuligheder alt efter, hvilken

bopæl og medlemsstat transaktionen er foregået i.

Løsning 2 – Øget samarbejde mellem EU-landene

Denne løsning lægger op til, at de EU-lande, der allerede har ordninger med

kollektive søgsmål, samarbejder om at give forbrugere i andre EU-lande

adgang til deres ordninger, og at de øvrige EU-lande indfører lignende

ordninger med kollektive søgsmål.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/52/EF af 21. maj 2008 om visse aspekter af

mægling på det civil- og handelsretlige område (EUT L 136 af 24.5.2008, s. 3).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 861/2007, af 11. juli 2007 om indførelse af

en europæisk småkravsprocedure (EUT L 199 af 31.7.2007, s. 1).

3/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen foreslår bl.a., at medlemsstaterne opretter samarbejdsnetværk

mellem de organer, der har beføjelse til at anlægge kollektive søgsmål.

Medlemmerne i netværket skal således bistå skadelidte forbrugere med at

anlægge sager, fx ved at arrangere oplysningskampagner om forestående

kollektive søgsmål, indsamle krav, hjælpe med oversættelse af dokumenter,

finde advokater, m.v. Kommissionen foreslår også at lette netværkets arbejde

gennem det europæiske netværk af europæiske forbrugercentre (ECC-Net).

Løsning 3 - Blanding af instrumenter

Kommissionen foreslår som den tredje løsning en blanding af vejledende og

bindende redskaber, som tilsammen kan give forbrugerne bedre muligheder

for at opnå erstatning.

Kommissionen foreslår nærmere bestemt:

at forbedre alternative tvistbilæggelsesordninger,

at udvide nationale småkravsprocedurer (dvs. forenklede retlige

procedurer med lave sagsomkostninger) til at omfatte større krav, såvel

nationale som tværnationale,

at udvide anvendelsesområdet for forordningen om forbruger-

beskyttelsessamarbejde

til handlinger, der skader mange forbrugeres

individuelle interesser eller kollektive interesser

at tilskynde erhvervslivet til at forbedre deres ordninger til behandling af

klager

at øge forbrugernes kendskab til eksisterende klagemuligheder.

Løsning 4 - Retlig kollektiv søgsmålsprocedure

Denne fjerde – og mest indgribende - løsning er en EU-foranstaltning, som

skal sikre, at alle EU-lande har en retlig kollektiv søgsmålsordning. Med

denne løsning vil alle forbrugere i hele EU kunne opnå passende erstatning i

forbindelse med massekrav ved et repræsentativt søgsmål, et gruppesøgsmål

eller en prøvesag. Kommissionen lægger sig dog ikke fast på, om EU-

foranstaltningen skal være bindende (evt. i form af et direktiv) eller ikke-

bindende (i form af en henstilling).

Kommissionen anfører, at der i den forbindelse skal tages stilling til

procedurens finansiering, forebyggelse af urimelige krav, kompetence, om der

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 2006/2004 af 27. oktober 2004 om

samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om

forbrugerbeskyttelse (»forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde«) EUT L 364 af

9.12.2004, s. 1

4/5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skal være tale om en opt-in- eller opt-out-procedure og til erstatningens

fordeling blandt de skadelidte.

Kommissionen understreger også vigtigheden af at undgå elementer, som

fremmer den retssagskultur, der benyttes i visse ikke-europæiske lande

(herunder USA), dvs. erstatning, der har karakter af straf (de såkaldte

punitive

damages),

advokatsalærer, der fastsættes i forhold til sagens udfald (såkaldte

contingency fees),

og lign.

Kommissionen opfordrer interesserede parter til at give deres mening til

kende ved at besvare følgende spørgsmål:

Spørgsmål 1: Hvilken rolle bør EU påtage sig i forbindelse med

kollektive søgsmål for forbrugere?

Spørgsmål 2: Hvilken af de nævnte 4 løsninger er bedst? Bør nogen

af løsningerne forkastes?

Spørgsmål 3: Bør bestemte aspekter ved løsningerne forkastes eller

støttes?

Spørgsmål 4: Bør den bedste af de nævnte 4 løsninger kombineres

med andre aspekter?

Spørgsmål 5: Hvilke løsninger bør i gives fald kombinere, og hvordan

skal kombinationen se ud?

Spørgsmål 6: Kan de skitserede problemer løses på anden måde?

./. Grønbogen vedlægges.

Med venlig hilsen

Thomas Fich

(Tlf. 3611)

5/5