Europaudvalget 2008-09
EUU Alm.del EU-note E 32
Offentligt
DA
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
631269_0002.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 27.11.2008
KOM(2008) 794 endelig
GRØNBOG
om kollektivt søgsmål for forbrugere
(forelagt af Kommissionen)
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
631269_0003.png
GRØNBOG
om kollektivt søgsmål for forbrugere
1.
1.
I
NDLEDNING
I en stadig mere forbrugerorienteret, global digitaløkonomi hjælper et indre marked,
som opfylder forbrugernes krav på en effektiv måde, også med til at sikre en
innovativ og konkurrencedygtig økonomi. Tilskyndelse af borgerne til at deltage
aktivt i velfungerende markeder medvirker til at beskytte sunde konkurrencevilkår.
Klageadgang for forbrugere i tilfælde af, at deres rettigheder krænkes af
erhvervsdrivende, er især med til at fremme deres tillid til markederne og forbedrer
resultaterne.
Kommissionens strategi for forbrugerpolitikken
1
sigter mod at fremme det indre
detailmarked ved at gøre forbrugere og detailhandlere lige så trygge ved at handle på
tværs af grænser som i deres hjemland inden udgangen af 2013. Dette mål kan dog
kun nås, hvis forbrugerne ved, at deres rettigheder vil blive håndhævet i tilfælde af
problemer, og at de vil få passende erstatning. 76 % af de forbrugere, som har ringe
tillid til handel på tværs af grænser, mener, at tilliden i høj eller ret høj grad er
betinget af, om de i henhold til national lovgivning har adgang til at anlægge sag i
tværnationale spørgsmål ved retten i deres eget land
2
. Det tyder på ringe tiltro til
andre retssystemer, både med hensyn til materielle rettigheder og mulighederne for
tilfredsstillende erstatning. Forslaget til direktiv om forbrugerrettigheder
3
kommer
ind på spørgsmålet om retssikkerhed og materielle rettigheder. Men det er
nødvendigt at behandle spørgsmålet om effektiv klageadgang på tværs af grænser for
sig selv.
I strategien fremhævede Kommissionen betydningen af effektiv klageadgang for
forbrugerne og anførte, at den ville overveje at gøre en indsats for kollektive søgsmål
for forbrugere. Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg kunne tilslutte sig Kommissionens planer om at forbedre
forbrugernes klageadgang og navnlig at overveje at gøre en indsats for kollektive
søgsmål for forbrugere
4
. OECD tilskyndede i sin henstilling om bilæggelse af
2.
3.
1
2
3
4
KOM(2007) 99 endelig.
Flash Eurobarometer (EB) 57.2 – Foråret 2002.
KOM(2008) 614 endelig.
I beslutningen vedrørende en strategi for forbrugerpolitikken opfordrede Europa-Parlamentet
Kommissionen til nøje at vurdere spørgsmålet om klageadgang for forbrugere i medlemsstaterne og
derefter ...
i fornødent omfang at foreslå en sammenhængende løsning på europæisk plan, der kan give
alle forbrugere adgang til kollektive klageordninger med henblik på afgørelse af grænseoverskridende
klagesager
(A6-0155/2008), og Rådet opfordrede i sin resolution om samme emne Kommissionen til
"…omhyggeligt
at overveje kollektive klageordninger og fremlægge resultaterne af igangværende
relevante undersøgelser med henblik på mulige forslag eller aktioner",
EUT C 166 af 20.7.2007, s. 1-3.
Europa-Parlamentet gentog sin henstilling i beslutningen om grønbogen om finansielle tjenesteydelser i
detailleddet (A6-0187/2008). Europa-Parlamentets undersøgelsesudvalg om krisen i Equitable Life
Assurance Society anmodede også Kommissionen om "…
yderligere at undersøge muligheden for, at
der etableres en retlig ramme med ensartede retsplejekrav for europæiske grænseoverskridende
kollektive klager
…" (A6-0203/2007). Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg fremsatte i sin
initiativudtalelse af 14. februar 2008 INT-348 – CESE 258/2008 forslag om retlige rammer for
kollektive søgsmålsordninger.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
631269_0004.png
forbrugertvister og søgsmål
5
medlemslandene til at give forbrugerne adgang til
forskellige klageformer, herunder kollektivt søgsmål.
4.
Denne grønbog har til formål at vurdere de nuværende klagemuligheder, navnlig i
tilfælde hvor der er sandsynlighed for, at mange forbrugere vil blive påvirket af en og
samme overtrædelse af bestemmelserne, samt at skabe mulighed for at fjerne
eventuelle huller og sikre reel erstatning i sådanne tilfælde. Da den økonomiske
markedsintegration i detailleddet i stigende grad fører til, at forbrugere deltager i
detailmarkeder uden for deres grænser og derfor bliver påvirket af samme praksis
som nationale handlende, anses det ikke for nyttigt at skelne mellem tværnationale
og rent nationale massesøgsmål. Et andet spørgsmål er, om eventuelle instrumenter
både ville finde anvendelse i tværnationale og nationale tilfælde.
Denne grønbog omhandler ikke kollektivt søgsmål for skadelidte ved overtrædelser
af Fællesskabets antitrustlovgivning. Det skyldes antitrustlovgivningens særlige
karakter, og at den finder anvendelse på flere skadelidte, herunder også små og
mellemstore virksomheder. Kommissionen har derfor i sin hvidbog
6
fremsat forslag
til en række særlige foranstaltninger for at sikre, at forbrugere og virksomheder i alle
EU-medlemsstater kan opnå reel erstatning for den skade, de har lidt på grund af
overtrædelser af Fællesskabets antitrustlovgivning. Foranstaltningerne omfatter to
mekanismer for kollektiv søgsmålsadgang, som er skræddersyet til at løse de særlige
problemer, der gør sig gældende for skadelidte ved overtrædelser af
antitrustlovgivning, dvs. et kollektivt søgsmål med opt-in-mulighed, hvor flere
skadelidte udtrykkeligt beslutter at samle deres individuelle krav i et enkelt søgsmål,
og et repræsentativt søgsmål anlagt af kvalificerede enheder såsom
forbrugerorganisationer eller statslige organer på vegne af en gruppe skadelidte.
P
ROBLEMSTILLING
Markederne for masseforbrug bliver stadig større og udvikler sig tilmed på tværs af
grænser, og derfor kan et meget stort antal forbrugere komme til at lide skade som
følge af en og samme eller næsten samme praksis fra en given erhvervsdrivendes
side. Uredelig handelspraksis kan få så vidtrækkende konsekvenser, at markeder
fordrejes. Britiske banker er f.eks. ved at blive undersøgt, fordi de systematisk havde
opkrævet alt for høje afgifter af flere hundredtusinde forbrugere, som havde
overtrukket deres konti
7
. En håndhævelsesaktion under Fællesskabets ledelse i hele
Den Europæiske Union afslørede omfattende misbrug på markedet for ringetoner
8
:
omkring 60 % af de kontrollerede websteder indeholdt de obligatoriske
informationer, som skal gives forud for kontraktindgåelse, men gemte dem eller
anførte dem med småt. Ifølge reklamerne var der tale om "gratis" ringetoner, men
benyttede man sig af tilbuddet, førte det til krav om betaling og i nogle tilfælde også
til et abonnement.
5.
2.
6.
5
6
7
8
http://www.oecd.org/dataoecd/43/50/38960101.pdf.
Hvidbog om erstatningssøgsmål ved overtrædelse af EF’s kartel- og monopolregler, KOM(2008) 165
endelig, http://ec.europa.eu/comm/competition/antitrust/actionsdamages/documents.html.
http://www.oft.gov.uk/advice_and_resources/resource_base/market-studies/current/personal/personal-
test-case.
http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=IP/08/1169&format=HTML&
aged=0&language=EN.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
631269_0005.png
7.
Da overtrædelser af forbrugerrettigheder, som påvirker et meget stort antal borgere,
kan skabe markedsfordrejninger, fokuserer grønbogen på at løse problemet med
massekrav og sigter på at tilvejebringe effektive midler til at opnå kollektiv
erstatning for borgere i hele EU. Det er ensbetydende med mekanismer, som giver en
stor gruppe forbrugere, der påvirkes af en enkelt erhvervsdrivendes praksis, en reel
mulighed for at opnå erstatning, uanset hvor den erhvervsdrivende er etableret i EU.
På indeværende tidspunkt støder forbrugere, som lider skade på grund af uredelig
handelspraksis og derfor ønsker at anlægge sag, på hindringer
9
med hensyn til
adgang, effektivitet og økonomisk overkommelighed. Det gælder særligt ved krav,
der vedrører små beløb. De sektorer, hvor forbrugerne finder det vanskeligst at opnå
erstatning ved massesøgsmål, er finansielle serviceydelser (39 % af de
dokumenterede sager), telekommunikation (12 %), transport (8 %) samt pakkerejser
og turisme (7 %)
10
. Det er de sektorer, hvor det bliver stadig mere sandsynligt, at
forbrugerne deltager i aktiviteter på tværs af grænser.
Forbrugere kan altid gå til retten for at opnå individuel erstatning. Massesøgsmål
kunne derfor i princippet klares ved hjælp af en lang række individuelle søgsmål.
Men der findes rent faktisk barrierer, som forhindrer europæiske forbrugere i at opnå
reel erstatning. Det drejer sig navnlig om store sagsomkostninger og indviklede og
langvarige procedurer. En ud af fem europæiske forbrugere nægter at gå til retten for
mindre end 1 000 EUR. Halvdelen siger, at de ikke vil gå til retten for mindre end
200 EUR
11
.
Store omkostninger
og
risikoen ved sagsanlæg
gør det uøkonomisk
for en forbruger at betale retsafgift, advokatsalærer og vederlag til sagkyndige, som
muligvis overstiger erstatningen.
Procedurerne er så indviklede og langvarige,
at
forbrugerne måske bliver rodet ind i noget uden at have en klar fornemmelse af,
hvornår (og om) deres sag vil være løst på tilfredsstillende måde. Kun 30 % af
forbrugerne mener, at det er let at løse tvister ad rettens vej
12
.
Forbrugerne kan i nogle tilfælde have adgang til alternative individuelle
tvistbilæggelsesordninger, men det er ikke altid tilfældet. Situationen med hensyn til
disse ordninger er forskellig i EU. Adgangsmulighederne varierer fra medlemsstat til
medlemsstat, men kan også i de enkelte medlemsstater være forskellige sektorerne
imellem, således at der f.eks. kun er adgang for bestemte sektorer. Kun 39 % af de
europæiske forbrugere mener, at det er nemt at løse tvister med erhvervsdrivende ved
hjælp af alternative tvistbilæggelsesordninger
13
.
Endvidere mangler forbrugerne kendskab til de forskellige håndhævelses- og
erstatningsredskaber, som er til rådighed, navnlig hvis de bevæger sig på tværs af
grænser, enten fysisk eller via e-handel. Der synes også at være en manglende tillid
til de nuværende systemer, som får forbrugerne til at afholde sig fra at klage og
dermed forhindrer dem i at opnå erstatning. 51 % af de forbrugere, som klagede til
8.
9.
10.
11.
9
10
11
12
13
Jf. undersøgelse af forbrugernes problemer med at opnå erstatning ved overtrædelser af
forbrugerbeskyttelseslovgivningen og de økonomiske konsekvenser heraf (Problem Study), s. 42,
http://ec.europa.eu/consumers/redress_cons/collective_redress_en.htm.
Problem Study, s. 21.
Særlig Eurobarometerundersøgelse om klageadgang, oktober 2004, s. 29; tallene vedrører kun EU-15.
Eurobarometerundersøgelse af forbrugerbeskyttelse på det indre marked, september 2008.
Situationen er dog forskellig fra land til land. Nederlandene tegner sig for flest forbrugere med tillid til
alternative tvistbilæggelsesordninger (57 %), efterfulgt af de nordiske lande (Danmark og Finland med
47 % og Sverige 45 %). Bulgarien har derimod færrest (12 %) sammen med Slovakiet (17 %) og
Portugal (19 %). Jf. fodnote 12.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
631269_0006.png
den erhvervsdrivende, og som ikke var tilfreds med den måde, deres klage blev
behandlet på, undlod at gå videre med sagen
14
. I henhold til en undersøgelse, som
den britiske forbrugerombudsmandsinstitution Office of Fair Trading har foretaget af
skader, der påføres forbrugerne, klager i gennemsnit kun 62 % af de skadelidte
forbrugere i Det Forenede Kongerige, og tallet falder til 54 % ved køb på under 10
GBP
15
. Når forbrugere blev spurgt om, hvilke problemer de kunne støde på i
forbindelse med handel på tværs af grænser, nævnte de først og fremmest
vanskeligheder med at løse problemer (33 %)
16
.
12.
På indeværende tidspunkt har 13 medlemsstater retlige rammer for kollektive
klagemuligheder. Mulighederne er meget forskellige i de enkelte lande og fører til
forskellige resultater. I henhold til den undersøgelse, Kommissionen iværksatte
17
, og
de høringer, der er gennemført
18
, har langt de fleste af de eksisterende kollektive
søgsmålsordninger visse aspekter, som fungerer, og andre, som ikke fungerer.
Næsten alle de eksisterende kollektive søgsmålsordninger har en vis merværdi i
forhold til de retlige rammer for individuelle søgsmål og alternative
tvistbilæggelsesordninger
19
. Men de kan gøres mere effektive. Ordningerne er blevet
anvendt i relativt få tilfælde
20
. Tyskland er det sted, hvor færrest forbrugere benytter
sig af kollektive søgsmålsordninger, med et gennemsnit på kun 4 ud af ti millioner
forbrugere om året
21
. Den kollektive søgsmålsordning, der har fået flest
konsekvenser for forbrugerne i forbindelse med en enkelt sag, er ordningen i
Portugal, hvor en sag mod et telekommunikationsselskab gav erstatning til ca. 3
millioner forbrugere, som havde lidt skade på grund af de samme, alt for store
gebyrer. Erstatningen til disse forbrugere tog for størstedelen form af naturalier og
ikke penge. Forbrugerne har i gennemsnit opnået en fordel ved kollektive
søgsmålsordninger på fra 32 EUR i Portugal til 332 EUR i Spanien
22
.
Blandt forhold, som bidrager til at sikre mere effektive kollektive søgsmålsordninger,
kan nævnes politisk og økonomisk støtte fra regeringens side, stor mediedækning
(som kan tilskynde erhvervsdrivende til at bilægge tvister, men også medvirke til at
finde finansieringsselskaber; kan generelt set have en afskrækkende virkning på
lovovertrædere), ingen og begrænsede sagsomkostninger for forbrugerne, ingen eller
begrænsede sagsomkostninger for repræsentanter, fleksible løsninger med hensyn til
advokatsalærer og ingen formaliteter som ved normale civilretlige procedurer.
13.
14
15
16
17
18
19
20
21
22
Jf. fodnote 12.
Jf. http://www.oft.gov.uk/advice_and_resources/publications/reports/consumer-protection/.
Jf. fodnote 12.
Undersøgelse vedrørende evalueringen af kollektive søgsmålsordningers effektivitet i Den Europæiske
Union
(Evaluation
Study),
s.
47
og
del
II
(landerapporter);
http://ec.europa.eu/consumers/redress_cons/collective_redress_en.htm.
Kommissionen organiserede en workshop i Leuven i juni 2007 og afholdt yderligere tre workshopper
med forbrugere, interesserede virksomheder og advokater i maj-juni 2008. På den konference om
kollektivt søgsmål, som det portugisiske formandskab afholdt i Lissabon i november 2007, blev der
iværksat en høring om et udkast til benchmarks for en effektiv kollektiv søgsmålsordning,
http://ec.europa.eu/consumers/redress_cons/collective_redress_en.htm.
Evaluation Study, s. 93.
Der forelå dokumentation om 326 sager. En række systemer (det bulgarske, danske og finske
gruppesøgsmål og den græske prøvesagsprocedure) er blevet indført for så kort tid siden, at det ikke har
været muligt at evaluere dem korrekt. Det italienske system er ved at blive ændret.
Evaluation Study, s. 116.
Evaluation Study, s. 116. I tallene medgår ikke resultaterne for Nederlandene, som er fordrejet på grund
af enkelte sager, som omfattede store virksomheder og væsentlige beløb.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
631269_0007.png
14.
Blandt forhold, som på den anden side modvirker effektive søgsmålsordninger, kan
nævnes utilstrækkelig finansiering, forbrugerorganisationers mangel på ekspertise og
midler, risikoen for, at det ofte kommer til at påhvile forbrugerorganisationer at
dække store sagsomkostninger, indviklede kollektive søgsmålsordninger, meget
strenge krav til antagelighed og kompetence (som afskrækker fra at anvende
ordningerne), procedurernes varighed og sagsøgtes evne til at forhale procedurer,
mangel på mediedækning, manglende evne til at sikre en reel fordeling af udbyttet
ved sagsanlæg, alternative tvistbilæggelsesordningers afhængighed af den
erhvervsdrivendes samarbejdsvilje samt brug af en og samme kollektive
søgsmålsordning ved alle krav i stedet for skræddersyede ordninger, som tager højde
for de enkelte kravs størrelse, behov og særlige kendetegn.
Som følge af svaghederne ved de nuværende rammer for søgsmål og håndhævelse i
EU, opnår en stor del af de forbrugere, som har lidt skade, ikke erstatning. I
forbindelse med massesøgsmål, som har betydning for et meget stort antal
forbrugere, kan skaden somme tider være begrænset for den enkelte forbruger, men
stor i forhold til markedets størrelse. Da disse markeder bliver af stadig mere
grænseoverskridende karakter, bliver det nødvendigt at sikre effektiv adgang til
søgsmålsordninger på tværs af grænser. Nu om dage har hen ved 10 % af alle krav i
forbindelse med kollektive søgsmål et grænseoverskridende element
23
. En britisk
virksomhed distribuerede eksempelvis for nylig skrabekort gennem irske aviser med
tilbud om gratis ferie, hvor tilbuddet i realiteten kostede den enkelte forbruger mindst
130 EUR
24
. Med yderligere integration af markederne vil denne procentsats
sandsynligvis stige.
E
KSISTERENDE EUROPÆISKE REDSKABER
Der findes allerede flere redskaber på europæisk plan, som er udformet specielt med
henblik på klagemuligheder for forbrugere. Det drejer sig bl.a. om to henstillinger fra
Kommissionen
25
, som skal lette alternativ tvistbilæggelse ved hjælp af enkle og
økonomisk overkommelige procedurer. I begge henstillinger opstilles der principper
for velfungerende udenretlig bilæggelse. Forbudsdirektivet
26
omhandler en
procedure, som sætter forbrugersammenslutninger og offentlige myndigheder i stand
til at standse overtrædelser i udlandet. Mulighederne for offentlig håndhævelse blev
for nylig udvidet med forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde
27
, i henhold
til hvilken navngivne nationale myndigheder kan anmode andre medlemsstaters
myndigheder om at tage affære i forbindelse med overtrædelser. Hverken
forbudsdirektivet eller forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde omhandler
erstatning til forbrugere.
15.
3.
16.
23
24
25
26
27
Evaluation Study, s. 44.
Problem Study, bilag 3.
Kommissionens henstilling 98/257/EF om de principper, der finder anvendelse på organer med ansvar
for udenretlig bilæggelse af tvister på forbrugerområdet, EFT L 115 af 17.4.1998, s. 31, og
Kommissionens henstilling 2001/310/EF om principper for udenretslige organer til mindelig bilæggelse
af tvister på forbrugerområdet, EFT L 109 af 19.4.2001, s. 56.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud
på området beskyttelse af forbrugernes interesser, EFT 166 af 11.6.1998, s. 51.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 af 27. oktober 2004 om samarbejde
mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse,
EUT L 364 af 9.12.2004, s. 1.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
631269_0008.png
17.
Samlet set har de redskaber, der er udformet på EU-plan med henblik på
klagemuligheder for forbrugerne og håndhævelse, ikke ført til tilfredsstillende
resultater. Forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde er relativt ny, men der
er tegn på, at offentlig håndhævelse på tværs af grænser endnu ikke er
tilfredsstillende.
Forbrugerne
har
ikke
adgang
til
alternative
tvistbilæggelsesordninger i alle medlemsstater og alle sektorer. F.eks. har næsten
ingen medlemsstater alternative tvistbilæggelsesordninger inden for luftfartssektoren.
Der er kun anlagt sag i to grænseoverskridende tilfælde, siden forbudsdirektivet
trådte i kraft i 1998
28
, hvilket navnlig skyldes den finansielle risiko for det organ, der
anlægger sag, og de nationale forbudsprocedurers indviklede og forskelligartede
karakter.
Da det ofte har vist sig, at uredelig handelspraksis med konsekvenser for mange
forbrugere ikke korrigeres, og eventuelle kollektive søgsmålsordninger muligvis kan
udgøre et nyttigt supplerende middel til at reducere den skade, forbrugerne påføres,
fokuserer denne grønbog på kollektivt søgsmål som et redskab, der har mulighed for
at medvirke til at løse de problemer, forbrugerne står over for, når de søger at opnå
erstatning for massekrav både i tværnational og national kontekst. 76 % af alle
forbrugere ville være mere tilbøjelige til at forsvare deres rettigheder ved en domstol,
hvis de kunne slutte sig sammen med andre forbrugere
29
. Erhvervslivet ville undgå
tab på grund af illoyal konkurrence, opnå større retssikkerhed og reducere nogle af
sagsomkostningerne, hvis det var muligt at samle fremsatte krav
30
. Samtidig skal det
sikres, at erhvervslivet ikke belastes med urimelige krav, erstatning, der har karakter
af straf (punitive damages), eller overdrevne omkostninger.
L
ØSNINGER
Den nuværende situation med hensyn til forbrugernes klageadgang i EU er
utilfredsstillende, og mange forbrugere, som påføres skade som følge af en enkelt
lovovertrædelse, har ikke mulighed for at anlægge sag og opnå erstatning.
Kommissionen har identificeret en række tiltag, som kan anvendes til at løse dette
problem, hvilket er af betydning for at beskytte sunde integrerede detailmarkeder i
EU. Formålet er at råde over effektive ordninger, som både forbrugere og
erhvervsdrivende er tilfredse med. Nedenstående løsninger er opstillet efter, i hvor
høj grad EU inddrages. Løsningerne og deres forskellige elementer kan også
kombineres.
Løsning 1 – Uden tiltag fra Fællesskabets side
18.
4.
19.
20.
Denne løsning omfatter ikke nye tiltag fra Fællesskabets side og benytter
eksisterende foranstaltninger på nationalt plan og i Fællesskabets regi til at sikre
forbrugerne passende erstatning. Nationale retlige søgsmålsordninger, enten
individuelle eller kollektive, samt alternative tvistbilæggelsesordninger og ordninger
oprettet af erhvervsdrivende/serviceydere til behandling af klager giver forbrugere
28
29
30
Beretning
fra
Kommissionen
om
anvendelsen
http://ec.europa.eu/consumers/enforcement/injunctions_en.htm.
Dette tal svarer oven i købet til en beskeden stigning i
Eurobarometerundersøgelse i 2006 (74 %). Jf. fodnote 12.
Problem Study, s. 96.
af
forhold
forbudsdirektivet,
til
den
tidligere
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
631269_0009.png
med massekrav mulighed for at opnå erstatning. Hvorvidt klageadgangen er effektiv,
afhænger af de forskellige ordninger.
21.
På EU-plan skal de retlige midler, der kan medvirke til at løse problemer med
grænseoverskridende massekrav, enten gennemføres i den nærmeste fremtid, eller
også træder de i kraft om kort tid. Mæglingsdirektivet
31
skal gennemføres inden
2011, og Kommissionen aflægger rapport om gennemførelsen i 2016. Forordningen
om indførelse af en europæisk småkravsprocedure
32
finder anvendelse fra den 1.
januar 2009, og Kommissionen aflægger rapport om gennemførelsen i 2014. Men
begge instrumenter finder kun anvendelse på massekrav i begrænset omfang.
Mæglingsdirektivet kan kun anvendes i tilfælde, hvor parterne er villige til at mægle.
Forordningen om en europæisk småkravsprocedure omhandler grænseoverskridende
tvister på højst 2 000 EUR, og nationale procedureregler er afgørende for, om
forordningen finder anvendelse på kollektive søgsmål. De pågældende regler kan
f.eks. give mulighed for at samle adskillige individuelle krav over for en og samme
erhvervsdrivende, når de enkelte krav ikke overskrider loftet i forordningen. Det er
muligvis ønskeligt at afvente en vurdering af de pågældende EU-foranstaltningers
konsekvenser for massekrav.
Løsning 1 ville indebære afventning af flere oplysninger
33
om konsekvenserne af de
foranstaltninger, der allerede findes eller snart vil blive gennemført på nationalt plan
og EU-plan. Løsningen har den fordel, at den ikke påfører medlemsstaterne og
erhvervslivet yderligere omkostninger til gennemførelse. Løsningen har den ulempe,
at forbrugerne fortsat vil have forskellige klagemuligheder til rådighed alt efter
bopæl og den medlemsstat, hvor transaktionen har fundet sted eller skaden er opstået.
Denne opsplitning kunne føre til konkurrencefordrejning og forskellig erstatning til
forbrugerne i EU. Denne løsning ville muligvis ikke sikre en række berørte
forbrugere tilfredsstillende erstatning og fjerne hindringerne på det indre marked.
Løsning 2 – Samarbejde mellem medlemsstater
23.
Denne løsning indebærer en udvidelse af samarbejdet medlemsstaterne imellem for
at sikre, at forbrugerne i hele EU kan anvende de kollektive søgsmålsordninger, der
er til rådighed i de forskellige medlemsstater. Denne løsning ville sikre, at
medlemsstater med kollektive søgsmålsordninger giver forbrugere i andre
medlemsstater adgang til deres respektive ordninger, og at medlemsstater, som ikke
har kollektive søgsmålsordninger, opretter sådanne. Det kunne opnås enten ved hjælp
af en henstilling eller et direktiv. Samtidig kunne der med en henstilling opstilles en
række benchmarks, som alle ordningerne i medlemsstaterne skal overholde.
På indeværende tidspunkt findes der i 13 medlemsstater en eller anden form for
kollektivt søgsmål (repræsentativt søgsmål, gruppesøgsmål, prøvesagsprocedure).
Sagerne kan indbringes af forbrugerorganisationer, enkeltpersoner eller offentlige
organer. Hvis en erhvervsdrivende i en medlemsstat med repræsentativt søgsmål
22.
24.
31
32
33
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/52/EF af 21. maj 2008 om visse aspekter af mægling på
det civil- og handelsretlige område, EUT L 136 af 24.5.2008, s. 3.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 861/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af en
europæisk småkravsprocedure, EUT L 199 af 31.7.2007, s. 1.
For at samle dokumentation om den måde, de forskellige søgsmålsordninger fungerer på, vil
resultattavlen for forbrugermarkederne blive brugt til at vise indsamlede data om erstatningsspørgsmål.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
631269_0010.png
f.eks. overtræder lovgivningen om forbrugerbeskyttelse, bør den pågældende
medlemsstat sikre, at det kompetente nationale organ også repræsenterer forbrugere i
andre medlemsstater, eller give organer i andre medlemsstater adgang til selv at
anlægge repræsentativt søgsmål ved retten i den pågældende medlemsstat. For så
vidt angår gruppesøgsmål, bør den relevante medlemsstat give forbrugere i andre
medlemsstater mulighed for at tilslutte sig søgsmål anlagt af medlemsstatens egne
forbrugere eller give forbrugere i andre medlemsstater mulighed for selv at anlægge
sag ved retten i den pågældende medlemsstat. Endelig bør en medlemsstat med en
prøvesagsprocedure give forbrugere i andre medlemsstater mulighed for selv at
anlægge en prøvesag ved retten i den pågældende medlemsstat og sikre, at
virkningerne af enhver prøvesag får konsekvenser for alle de berørte forbrugere,
uanset nationalitet og bopæl.
25.
Man kunne lette adgangen til nationale kollektive søgsmålsordninger ved at oprette
et samarbejdsnetværk mellem de organer, som har beføjelse til at anlægge kollektivt
søgsmål i de medlemsstater, som har sådanne ordninger, herunder offentlige organer
og forbrugerorganisationer.
For så vidt angår repræsentative søgsmål, kunne samarbejdet gå ud på, at de
kompetente organer i den erhvervsdrivendes medlemsstat enten anlægger et
repræsentativt søgsmål på vegne af forbrugere med bopæl i andre medlemsstater
efter anmodning fra deres modparter i de pågældende medlemsstater, eller at de
bistår de pågældende modparter med at anlægge sag direkte. For så vidt angår
gruppesøgsmål og prøvesager, kunne medlemmerne af netværket i den pågældende
medlemsstat gå sammen om at bistå skadelidte forbrugere med at anlægge sag eller
tilslutte sig gruppesøgsmål eller prøvesager ved retten i den erhvervsdrivendes
medlemsstat.
Bistanden kunne bl.a. gå ud på at iværksætte oplysningskampagner om forestående
kollektive søgsmål, indsamle krav, hjælpe med oversættelse af dokumenter, forklare
nationale retlige procedurer og bistå med at finde advokater og sagkyndige i den
pågældende medlemsstat.
Medlemsstater med kollektive søgsmålsordninger ville muligvis være
tilbageholdende med at stille ressourcer til rådighed for deres organer, når de
anlægger kollektivt søgsmål på vegne af forbrugere i andre medlemsstater eller bistår
dem i retten i den pågældende medlemsstat, hvis organer i medlemsstater uden
kollektive søgsmålsordninger ikke har en sådan forpligtelse. Uformelle høringer af
forbrugerorganisationer i sådanne medlemsstater tyder på, at de på grund af
manglende ressourcer ikke ville være rede til at gøre noget sådant. Det ville være
nødvendigt at indføre en rimelig ordning til dækning af sagsomkostninger.
Medlemsstaterne kunne også opfordres til at stille tilstrækkelige ressourcer til
rådighed for organerne til dette formål.
Samarbejdsnetværkets arbejde kunne lettes gennem det europæiske netværk af
europæiske forbrugercentre (ECC-Net). Fordelen ved at anvende det pågældende
netværk ligger deri, at det allerede er et etableret EU-netværk. Men da det på
indeværende tidspunkt hovedsagelig beskæftiger sig med individuelle udenretslige
søgsmål på tværs af grænser, ville der blive brug for andre erfaringer og flere
ressourcer
34
.
26.
27.
28.
29.
34
Det kunne føre til yderligere omkostninger, som der skal indgås en aftale med medlemsstaterne om.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
631269_0011.png
30.
Alternativt kunne der også oprettes et nyt, særligt netværk for kollektive søgsmål.
Omfanget af de midler, der skulle afsættes til et sådant netværk, ville afhænge af
arbejdsbyrden, som så igen ville afhænge af antallet af organer i netværket, deres
kompetence og ekspertise, deres konkrete opgaver og antallet af tværnationale sager.
Der ville også skulle tages stilling til spørgsmål vedrørende jurisdiktion samt lovvalg
for kontraktlige og ikke-kontraktlige forpligtelser (jf. 58-60) i forbindelse med denne
løsning.
Løsning 3: Blanding af instrumenter
Løsning 3 omfatter en blanding af ikke-bindende og bindende redskaber, som
tilsammen kan give forbrugerne bedre muligheder for at opnå erstatning ved at fjerne
de vigtige hindringer, som er beskrevet tidligere, dvs. store sagsomkostninger,
indviklede og langvarige procedurer samt forbrugernes manglende kendskab til
klagemuligheder.
Løsningen
går
ud
på
at
forbedre
alternative
tvistbilæggelsesordninger, udvide nationale småkravsprocedurer til at omfatte
massekrav,
udvide
anvendelsesområdet
for
forordningen
om
forbrugerbeskyttelsessamarbejde, tilskynde erhvervslivet til at forbedre deres
ordninger til behandling af klager og tage skridt til at øge forbrugernes kendskab til
de eksisterende klagemuligheder.
Kravets størrelse er et vigtigt parameter, når forbrugere skal afgøre, om de vil
anlægge sag. Forbrugere er ikke tilbøjelige til at anlægge sag, hvis deres krav er
under et vist loft. Alternative tvistbilæggelsesordninger, småkravsprocedurer og
samarbejde mellem offentlige håndhævelsesmyndigheder i medlemsstaterne kan
være en mere effektiv løsning alt afhængig af kravets størrelse.
I tilfælde, hvor begge parter har følt sig tilstrækkeligt tilskyndet
35
til at anvende
alternative tvistbilæggelsesordninger, og kravet har været af begrænset eller
mellemstort omfang, har dette redskab vist sig at være et effektivt alternativ til
søgsmål ved retten, fordi proceduren normalt er hurtigere, ikke så dyr og mere
fleksibel. Alternative tvistbilæggelsesordninger kan være mindre egnede, når det
drejer sig om store krav, som ofte er forbundet med indviklede data og indsamling af
bevismateriale. Forbrugere er utilbøjelige til at forsøge at opnå erstatning, hvis kravet
er af meget begrænset omfang, for det individuelle tab er mindre end
sagsomkostningerne.
Småkravsprocedurer er forenklede retlige procedurer med lave sagsomkostninger og
relativt hurtig sagsbehandling. Af den grund er de et godt redskab i forbindelse med
små og mellemstore individuelle krav, når parterne nægter at forhandle.
Søgsmål anlagt af offentlige nationale håndhævelsesmyndigheder som dem, der
indgår i netværket for forbrugerbeskyttelsessamarbejde, kunne tilvejebringe reel
erstatning
i
tilfælde,
hvor
alternative
tvistbilæggelsesordninger
og
småkravsprocedurer sandsynligvis ikke vil fungere, navnlig i forbindelse med meget
små krav, hvor forbrugerne ikke føler sig specielt tilskyndet til at anlægge sag.
Der er stor forskel på de nuværende
alternative tvistbilæggelsesordninger
for
forbrugere i de enkelte medlemsstater og medlemsstaterne imellem. De kan både
være offentligt eller privat finansierede, have offentlige eller private organisationer,
kollegiale eller individuelle organer som vært, have national, regional eller lokal
31.
32.
33.
34.
35.
36.
37.
35
F.eks. opmærksomhed i medierne eller mulighed for adgang til effektive retlige søgsmålsordninger.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
631269_0012.png
dækning, være ansvarlige for alle krav fra forbrugere eller kun for sektorspecifikke
krav, træffe bindende eller ikke-bindende afgørelser eller føre til aftaler mellem
parterne. Der er også væsentlige huller i de alternative tvistbilæggelsesordningers
dækning, både på det sektorspecifikke og det geografiske område. Det er derfor ikke
muligt at behandle alle de krav, der fremsættes af forbrugere, ved hjælp af alternative
tvistbilæggelsesordninger. De fleste alternative tvistbilæggelsesordninger i EU
vedrører hovedsageligt individuelle krav. Nogle medlemsstater har ændret
36
eller vil
muligvis tilpasse
37
deres lovgivning med henblik på udtrykkelig anerkendelse af
alternative kollektive tvistbilæggelsesordninger.
38.
Gældende
EU-lovgivning
udelukker
ikke
alternative
kollektive
tvistbilæggelsesordninger. Selvom de to henstillinger vedrørende alternativ
tvistbilæggelse ikke blev udarbejdet med kollektive krav fra forbrugerne i mente, kan
deres principper også anvendes på alternative kollektive tvistbilæggelsesordninger.
Henstillingerne kunne suppleres for at tage højde for de særlige spørgsmål, som
knytter sig til forvaltning af kollektive krav.
EU kunne opfordre medlemsstaterne til at oprette alternative kollektive
tvistbilæggelsesordninger for forbrugere og sikre, at sådanne ordninger er
tilgængelige inden for hele deres geografiske område for alle krav fra forbrugere og
kan anvendes af forbrugere i andre medlemsstater. Det kunne overlades til
medlemsstaterne at bestemme, hvordan de ville oprette alternative kollektive
tvistbilæggelsesordninger. De kunne enten tilpasse deres eksisterende ordninger eller
indføre en eller flere nye alternative tvistbilæggelsesordninger med henblik på
kollektive krav fra forbrugere. Eksisterende europæiske netværk, f.eks. ECC-Net og
klagenetværket for finansielle tjenesteydelser (Fin-Net), som allerede hjælper
individuelle forbrugere med at få adgang til alternative tvistbilæggelsesordninger i
andre lande, kunne også hjælpe forbrugere med lignende krav med at få adgang til
passende alternative kollektive tvistbilæggelsesordninger i andre medlemsstater. Det
kan medføre yderligere driftsomkostninger for de pågældende netværker. Det ville
være nødvendigt at indgå en aftale vedrørende eventuelle ekstraomkostninger med de
medlemsstater, som samfinansierer ECC-Net.
Det kunne realiseres ved hjælp af en henstilling eller et direktiv. En henstilling med
en resultatorienteret overvågningsproces ville give mulighed for fleksibel
gennemførelse og kunne være et første skridt. Et EU-direktiv kunne også indebære et
krav
til
medlemsstaterne
om
at
indføre
alternative
kollektive
tvistbilæggelsesordninger for forbrugere. Begge instrumenter kunne være mere
detaljerede og indeholde en beskrivelse af hovedtrækkene ved en alternativ kollektiv
tvistbilæggelsesordning (f.eks. ordningens sammensætning og proceduren).
Parallelt hermed kunne Kommissionen samle berørte parter med det formål at
udvikle en standardmodel for alternative kollektive tvistbilæggelsesordninger, som
det er let at anvende, navnlig i tværnationale tilfælde. Denne standardmodel kunne
indeholde hovedbestanddelene i en alternativ kollektiv tvistbilæggelsesordning.
Modellen kunne anvendes af berørte parter, som ønsker at oprette en alternativ
kollektiv tvistbilæggelsesordning. Den ville svare til et frivilligt skridt i retning af at
skabe overensstemmelse mellem alternative kollektive tvistbilæggelsesordninger.
39.
40.
41.
36
37
Sverige og Finland.
Slovenien.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
631269_0013.png
42.
De nuværende klageordninger kunne desuden forbedres ved, at medlemsstaterne
udvider
småkravsprocedurerne,
således at de også finder anvendelse på massekrav
i national og tværnational sammenhæng. Hvis flere enkeltpersoner f.eks. gør det
samme krav gældende over for den samme erhvervsdrivende på grund af den samme
skade, kunne alle disse krav samles, helst af retten, og behandles ved brug af den
forenklede procedure, der anvendes i forbindelse med små individuelle krav. En
henstilling med en overvågningsproces kunne være et passende instrument.
Ved
forordningen for forbrugerbeskyttelsessamarbejde
oprettes der et EU-
netværk af offentlige nationale håndhævelsesmyndigheder. De pågældende
myndigheder kan anmode andre medlemmer af netværket om bistand, når de
undersøger eventuelle overtrædelser af forbrugerlovgivningen og træffer
foranstaltninger over for erhvervsdrivende, som har gjort sig skyldige i sådanne
overtrædelser. Forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde indeholder en
ikke-udtømmende liste over de undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser, der er
nødvendige for gennemførelsen, som kun kan udøves, hvis det med rimelighed må
formodes, at der foreligger en overtrædelse inden for Fællesskabet, og som omfatter
en beføjelse til at kræve, at eventuelle overtrædelser inden for Fællesskabet standses
eller forbydes.
Forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde kunne ændres således, at en
kompetent myndighed får beføjelse til efter konstatering af en overtrædelse inden for
Fællesskabet at kræve, at den erhvervsdrivende betaler erstatning til skadelidte
forbrugere
38
. Det ville blive overladt til medlemsstaterne at bestemme, hvordan en
sådan ordning skulle fungere i praksis. De ville tage sig af spørgsmål om
finansiering, om hvordan og gennem hvilket organ man finder frem til og informerer
berørte forbrugere, hvilken form for bevismateriale forbrugerne skal forelægge,
hvilke foranstaltninger der skal træffes, hvis den erhvervsdrivende ikke efterkommer
pålægget om at betale erstatning, samt appelmuligheder. Sådanne spørgsmål kunne
også tackles på EU-niveau ved hjælp af en henstilling eller et direktiv. Med hensyn
til finansiering hedder det i artikel 4, stk. 7, i forordningen om
forbrugerbeskyttelsessamarbejde, at "medlemsstaterne sikrer, at de kompetente
myndigheder har tilstrækkelige ressourcer til at anvende denne forordning".
For så vidt angår "overtrædelser inden for Fællesskabet", ville forordningen om
forbrugerbeskyttelsessamarbejde også skulle finde anvendelse på handlinger, som
skader mange forbrugeres individuelle interesser, samt handlinger, som skader
forbrugeres kollektive interesse. Det ville være nødvendigt at sætte loft over antallet
af involverede forbrugere. Erstatning som følge af den afgørelse, der træffes af retten
eller en offentlig myndighed, ville skulle fordeles korrekt til forbrugere i andre
medlemsstater. Forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde kunne, navnlig i
forbindelse med store krav, give beføjelse til at tage fortjenesten fra
erhvervsdrivende, som har gjort sig skyldige i en overtrædelse inden for
Fællesskabet. Det ville indebære, at medlemsstaterne skulle give de offentlige
43.
44.
45.
38
Kommissionen
har
foretaget
en
uformel
høring
inden
for
netværket
for
forbrugerbeskyttelsessamarbejde, og det lader til, at i langt størstedelen af medlemsstaterne har de
offentlige håndhævelsesmyndigheder ikke beføjelse til at kræve, at erhvervsdrivende, som har gjort sig
skyldige i en overtrædelse inden for Fællesskabet, betaler erstatning til forbrugere, og at de kun i
enkelte medlemsstater har ret til at anlægge erstatningssag på forbrugeres vegne.
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
631269_0014.png
myndigheder beføjelse hertil
39
. Detaljerne ville blive overladt til medlemsstaterne.
Det ville f.eks. være op til medlemsstaterne at bestemme, om det fratrukne beløb
skulle gå til statskassen eller forbrugerrelaterede formål. Forordningen om
forbrugerbeskyttelsessamarbejde ville fortsat have samme anvendelsesområde.
Under en sådan ordning ville de enkelte forbrugere ikke kunne få del i den fratrukne
fortjeneste. Forbrugerne ville indirekte nyde godt af den afskrækkende virkning, som
en sådan ordning ville have på erhvervsdrivende.
46.
Virksomheder har interesse i at sikre, at deres kunder er tilfredse. Der kunne
tilskyndes til selvregulerende foranstaltninger, hvis sådanne endnu ikke forefindes.
Eksisterende foranstaltninger kunne forbedres yderligere. Det indebærer f.eks., at alle
virksomheder skal have en intern
ordning til behandling af klager,
som er
troværdig, effektiv samt underlagt uafhængig overvågning eller revisionsstandarder.
Kommissionen kunne tilskynde alle virksomheder, navnlig i de sektorer, hvor der
meldes om flest massekrav, til at udvikle selvregulerende foranstaltninger i form af
en kodeks og at gøre dem almindeligt kendt for forbrugerne.
For at øge forbrugernes kendskab til deres klagemuligheder kunne der overvejes
oplysningskampagner.
De kunne tage form af oplysningsaktiviteter på EU-plan
eller nationalt plan, af generel art eller skræddersyet til bestemte sektorer. Eventuelle
oplysningskampagner kunne tage form af alt fra arrangementer i
forbrugerorganisationers regi til aktioner iværksat af medlemsstaterne eller EU.
Løsning 4 – Retlig kollektiv søgsmålsprocedure
48.
Denne løsning indebærer en ikke-bindende eller bindende EU-foranstaltning, som
skal sikre, at der findes en retlig kollektiv søgsmålsordning i alle medlemsstater. En
sådan procedure ville sikre, at alle forbrugere i hele EU kan opnå passende erstatning
i forbindelse med massekrav ved et repræsentativt søgsmål, et gruppesøgsmål eller
en prøvesag. Der ville bl.a. skulle tages stilling til procedurens finansiering,
forebyggelse af urimelige krav, kompetence, spørgsmålet om en opt-in- eller opt-out-
procedure og erstatningens fordeling. Denne løsning har til formål at sikre en retlig
kollektiv søgsmålsprocedure, som giver forbrugerne reel erstatning. I forbindelse
med denne løsning burde man under alle omstændigheder undgå elementer, som
efter sigende fremmer den retssagskultur, der skulle eksistere i visse ikke-europæiske
lande, dvs. elementer som erstatning, der har karakter af straf (punitive damages),
advokatsalærer, der fastsættes i forhold til sagens udfald (contingency fee), og andet.
Med hensyn til
finansiering
kan omkostningerne forhindre forbrugerne i at indlade
sig på et kollektivt søgsmål og gøre det meget vanskeligt for forbrugerorganisationer
at tage sig af massekrav i forbindelse med repræsentative søgsmål.
En "del-løsning" kunne fokusere på at reducere omkostningerne f.eks. ved at fritage
kollektive søgsmål for retsgebyrer eller sætte loft over advokatsalærer.
I forbindelse med repræsentative søgsmål er finansieringen af de organer, som
repræsenterer forbrugerne, af afgørende betydning. Det kunne overvejes at give
organet en del af erstatningen til at dække omkostningerne. En tredjepart (f.eks. en
47.
49.
50.
51.
39
Kommissionen har foretaget et uformel høring inden for netværket vedrørende
forbrugerbeskyttelsessamarbejde, og det lader til, at hovedparten af medlemsstaterne ikke har en sådan
beføjelse.
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bank) eller et offentligt organ kunne udstede et lån til dækning af eventuel
forhåndsfinansiering af retssagen. Nogle medlemsstater har gode erfaringer med
private tredjeparter, som finansierer retssager (f.eks. selskaber, som har specialiseret
sig inden for dette område). En anden løsning kunne være offentlig finansiering fra
medlemsstaternes side. Forskellige finansieringsløsninger kunne også kombineres.
52.
En EU-mekanisme bør fremme rimelige krav og være til gavn for forbrugerne.
Samtidig skal den som tidligere nævnt undlade at fremme en retssagsindustri, som
snarere ville være til fordel for advokater end for forbrugere, og som ville indebære
store omkostninger for sagsøgte. For at undgå eventuelt misbrug af kollektive
søgsmålsordninger fungerer forskellige elementer som sikkerhedsforanstaltninger og
medvirker til at
forebygge urimelige krav.
Dommeren kan spille en vigtig rolle ved
at afgøre, om et kollektivt krav er urimeligt eller kan antages til behandling.
Godkendelse af repræsentative organer fungerer som en stopklods, og det samme
gælder princippet om, at taberen betaler, i de medlemsstater, hvor det findes.
Offentlige myndigheder kunne fungere som stopklods, når de finansierer kollektive
søgsmål, ved at nægte at tildele ressourcer i forbindelse med urimelige krav.
Forbrugernes stilling i kollektive søgsmål kunne forbedres ved at give kvalificerede
organer som forbrugerorganisationer eller ombudsmænd
søgsmålskompetence
i
forbindelse med repræsentative søgsmål.
Et vigtigt led i et kollektivt søgsmål er beslutningen om, hvorvidt der bør anvendes
en
opt-in- eller en opt-out-procedure.
Opt-in-ordninger kunne blive belastende og omkostningskrævende for
forbrugerorganisationer, som skal gøre det indledende arbejde med f.eks. at finde
frem til forbrugere, fastlægge kendsgerningerne i forbindelse med de enkelte sager
samt føre sagen og kommunikere med de enkelte sagsøgere. De kan også få
vanskeligt ved at få tilstrækkeligt mange forbrugere til at deltage, hvis skaden er af
meget begrænset omfang, for i sådanne tilfælde er forbrugere mindre tilbøjelige til at
reagere. Men de risikerer ikke at tilskynde til overdrevne eller urimelige krav.
Opt-out-løsninger kan muligvis afbøde nogle af de problemer, der er forbundet med
opt-in-ordningerne. Men i Europa betragtes de ofte med udpræget skepsis, fordi de
menes at risikere at tilskynde til overdreven brug af søgsmål som i visse ikke-
europæiske jurisdiktioner. Enhver kollektiv søgsmålsordning bør udformes således,
at man undgår en sådan risiko. Men spørgsmålet om informationsformidling på tværs
af grænser er fortsat relevant. Manglende informationer kunne føre til en situation,
hvor forbrugere er bundet af en afgørelse uden deres vidende og uden at have haft
mulighed for at gøre indsigelse mod sagens forvaltning. I opt-out-situationer kan
forbrugerorganisationer desuden blive belastet med at skulle finde frem til de
skadelidte og fordele erstatningen.
I forbindelse med en opt-in-procedure kunne de omtalte problemer løses ved at lade
retten
fordele erstatningen
og ved at give forbrugerne mulighed for at slutte sig til
et massesøgsmål, efter at der er faldet afgørelse i en prøvesag, og give afgørelsen
virkning for alle skadelidte. Den enkelte forbruger ville dog skulle følge en bestemt
retlig procedure for at drage fordel af afgørelsen.
53.
54.
55.
56.
57.
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
631269_0016.png
58.
I
tværnationale sager
ville forordningen om retternes kompetence
40
finde
anvendelse på alle sager, herunder dem, der anlægges ved retten af en offentlig
myndighed, forudsat at den udøver private rettigheder (f.eks. en ombudsmand, som
anlægger sag for forbrugere). Repræsentative søgsmål ville skulle anlægges ved den
ret, hvor den erhvervsdrivende er etableret, eller ved retten på det sted, hvor aftalen
opfyldes (artikel 5, stk. 1).
I forbindelse med massesøgsmål, hvor forbrugerne kommer fra forskellige
medlemsstater, ville retten skulle anvende de respektive forbrugeres forskellige
nationale lovgivninger på kontraktlige forpligter (artikel 6 i Rom I-forordningen
41
).
Det ville give praktiske problemer i forbindelse med sager med forbrugere fra mange
forskellige medlemsstater. En løsning ville være at ændre reglerne, således at
lovgivningen på det sted, hvor den erhvervsdrivende er etableret, finder anvendelse i
forbindelse med kollektive søgsmål. Andre løsninger ville være at anvende loven på
det mest berørte marked eller i den medlemsstat, hvor det repræsentative organ er
etableret.
I lignende situationer på produktansvarsområdet (artikel 5 i Rom II-forordningen
42
)
ville en aftale om lovvalg, efter at den skadevoldende begivenhed har fundet sted
(artikel 14, stk. 1, litra a), i Rom II-forordningen), være en hjælp.
S1: Hvad er Deres holdning til EU's rolle i forbindelse med kollektive søgsmål
for forbrugere?
S2: Hvilken af de fire løsninger, der er beskrevet ovenfor, foretrækker De?
Forkaster De nogle af løsningerne?
S3: Er De enig/uenig i bestemte aspekter ved løsningerne?
S4: Burde andre aspekter indgå som led i Deres foretrukne løsning?
S5: Hvis De foretrækker en kombination af løsninger, hvilke løsninger ville De i
så fald kombinere, og hvilke kendetegn ville kombinationen have?
S6: Mener De, at der ville være behov for bindende instrumenter i forbindelse
med løsning 2, 3 og 4, eller ville De foretrække ikke-bindende instrumenter?
S7: Mener De, at problemet kunne løses på anden måde?
59.
60.
40
41
42
Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse
og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, EFT L 12 af 16.1.2001, s.1.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for
kontraktlige forpligtelser (Rom I), EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 864/2007 af 11. juli 2007 om lovvalgsregler for
forpligtelser uden for kontrakt (Rom II-forordningen), EUT L 199 af 31.7.2007, s. 40.
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
631269_0017.png
Med denne grønbog opfordrer Kommissionen interesserede til at give udtryk for
deres synspunkter og indsende deres svar (mærket "Response to the Green Paper on
Consumer Collective Redress") senest den 1. marts 2009 til:
Europa-Kommissionen
Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugere
Rue de la Loi 200
1049 Bruxelles
Belgien
eller med e-mail til
[email protected].
Bidrag offentliggøres på webstedet for Generaldirektoratet for Sundhed og
Forbrugere i Europa-Kommissionen. Det er muligt at anmode om at få bidragene
behandlet som fortrolige oplysninger. I så fald anfører bidragsyderne udtrykkeligt på
den første side af deres bidrag, at de modsætter sig offentliggørelse. Kommissionen
gennemgår bidragene og offentliggør et resumé heraf i den første halvdel af 2009.
I 2009 fremsætter Kommissionen et nyt oplæg, som tager udgangspunkt i
resultaterne af denne høring.
Erklæring om databeskyttelse
Behandling af personoplysninger – formål og omfang:
Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugere registrerer og behandler Deres
personoplysninger i det omfang, det er nødvendigt for at følge op på Deres bidrag til
den offentlige høring om grønbogen om kollektivt søgsmål for forbrugere.
Deres data vil blive behandlet i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001
om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af
sådanne oplysninger.
Deres data vil være registreret og lagret så længe, der er behov for at følge op på
Deres bidrag.
Med henblik på at sikre gennemsigtighed vil bidragene, herunder Deres navn og
stilling, blive offentliggjort, bl.a. på Generaldirektoratet for Sundhed og Forbrugeres
Europa-websted:
http://ec.europa.eu/consumers/redress_cons/collective_redress_en.htm.
Ret til berigtigelse & persondatakontrol:
For yderligere oplysninger om behandlingen af Deres personoplysninger eller adgang
til at gøre Deres ret gældende (konsultere eller rette unøjagtige eller ufuldstændige
data) rettes der henvendelse til:
[email protected]
De kan til enhver tid rette henvendelse til Den Europæiske Tilsynsførende for
Databeskyttelse på [email protected].
DA
16
DA