Europaudvalget |
|
EU-konsulenten |
|
Til: Dato: |
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 27. oktober 2008 |
EF-Domstolen underkender for anden gang opførelsen af PMOI på EU’s terrorliste
EF-Domstolens Ret i Første Instans har den 23. oktober 2008 fastslået, at opførelsen af Peoples’ Mojahedin Organisation of Iran (herefter PMOI) på EU’s terrorliste skal annulleres[1]. Det er anden gang Retten underkender EU’s terrorliste for så vidt angår denne organisation. Første gang var i 2006.
Rettens seneste dom vedrører gyldigheden af to rådsafgørelser, nemlig:
- Rådets afgørelse 2007/445 af 28. juni 2007, som opretholder PMOI på EU’s terrorliste på trods af Rettens dom fra 2006, som fastslog, at EU’s terrorliste fra 2005 skulle annulleres for så vidt angik PMOI
- Rådets afgørelse 2007/868 af 20. december 2007 som opretholder PMOI på EU’s terrorliste på trods af et britisk ankenævns afgørelse om, at den underliggende britiske afgørelse om at forbyde PMOI var ulovlig.
Rettens første dom fra 2006
Retten i Første Instans afsagde den 12. december 2006 dom i en sag, som PMOI havde anlagt mod Rådet angående organisationens optagelse på EU’s terrorliste[2]. Heri fastslog Retten, at Rådets afgørelse skulle annulleres, fordi den ikke var tilstrækkeligt begrundet og var vedtaget uden høring af de berørte parter. Retten tog derimod ikke stilling til selve grundlaget for, at organisationen PMOI blev sat på EU’s terrorliste (dvs. om PMOI skulle omfattes af EU’s terrordefinition). Dommens argumentation henviste alene til de proceduremæssige mangler i afgørelsen.
Baggrunden for den nye sag ved Retten
Rådets Juridiske Tjeneste udlagde Rettens dom som en forpligtelse for Rådet til at opfylde de processuelle mangler (utilstrækkelig begrundelse og manglende høring) i relation til PMOI, men fandt ikke, at dommen anfægtede terrorafgørelsens indhold. PMOI kom derfor aldrig af EU’s terrorliste, og organisationens placering på listen blev derefter fornyet ved Rådets afgørelse 2007/445, efter at Rådet have foretaget en høring og givet en ny begrundelse.
Den 16. juli 2007 anlagde PMOI sag mod Rådet for ikke at have fjernet organisationen fra EU’s terrorliste ved afgørelse 2007/445 som konsekvens af Rettens dom fra 2006[3].
Sideløbende med sagen ved Retten indbragte PMOI også det britiske Home Secretary’s afgørelse om at forbyde PMOI for det britiske ankenævn Proscribed Organisations’ Appeal Commission (POAC), som behandler klager fra forbudte organisationer. Den britiske afgørelse er relevant for EU-sagen, fordi Home Secretary’s afgørelse om at forbyde PMOI ifølge EU-reglerne dannede grundlag for, at PMOI senere blev opført på EU’s terrorliste.
Godt 4 mÃ¥neder efter, at PMOI pÃ¥ ny havde anlagt sag ved Retten, fastslog POAC i sin afgørelse af 30. november 2007[4], at PMOI ikke var â€indblandet i terrorisme†i den britiske terrorlovs forstand, og at fastholdelsen af PMOI pÃ¥ den britiske liste over forbudte organisationer derfor skulle annulleres. POAC fastslog bl.a., at der ikke var ført bevis for, at PMOI efter invasionen i Irak i 2003, hvor organisationen blev afvæbnet, havde forsøgt at anskaffe sig vÃ¥ben eller at opbygge militær kapacitet i Irak eller andre steder i verden, eller havde iværksat militærlignende træning eller ydet støtte til andre terrororganisationer[5].
Da Rådet i december 2007 skulle foretage sin halvårlige opdatering af EU’s terrorliste, forelå der således en afgørelse fra en britisk klagemyndighed, om at den underliggende britiske afgørelse var ugyldig. Ikke desto mindre vedtog Rådet den 20. december 2007 afgørelse 2007/868, som opretholdt PMOI på EU’s terrorliste.
Rettens præmisser i den nye sag
Gyldigheden af rådsafgørelse 2007/445
PMOI har under den nye sag gjort gældende, at Rådet burde have fjernet PMOI fra EU’s terrorliste straks efter Rettens dom fra 2006, som annullerede terrorlisten for så vidt angik PMOI.
Herom bemærker Retten:
â€I sager som den foreliggende, hvor der er tale om annullation pÃ¥ grund af formelle mangler og proceduremangler af en afgørelse om indefrysning af midler, som […] med regelmæssige mellemrum skal underkastes en fornyet gennemgang, har [RÃ¥det], først og fremmest pligt til at sørge for, at eventuelle efterfølgende afgørelser om indefrysning af midler, som mÃ¥tte blive udstedt efter afsigelsen af annullationsdommen, og som skal gælde for efterfølgende tidsrum, ikke bliver behæftet med de samme mangler.â€[6]
Videre anføres det:
â€Det fremgÃ¥r sÃ¥ledes af retspraksis, at [RÃ¥det], nÃ¥r en retsakt er blevet annulleret pÃ¥ grund af formelle mangler eller proceduremangler [...], har ret til pÃ¥ ny at vedtage en identisk retsakt, denne gang dog under overholdelse af de omhandlede formelle og processuelle regler, og endog give denne retsakt tilbagevirkende kraft, hvis dette er nødvendigt for at virkeliggøre det tilstræbte almene formÃ¥l, og nÃ¥r de berørtes berettigede forventning respekteres behørigt.â€[7]
        […]
â€[…] I dette helt særlige tilfælde ville det sÃ¥ledes klart være i modstrid med virkeliggørelsen af det tilstræbte almene formÃ¥l at forpligte RÃ¥det til først at trække den retsakt tilbage, som ikke overholder disse regler, og dernæst tillade det at give den nye retsakt, som er blevet vedtaget i overensstemmelse med nævnte regler, tilbagevirkende kraft[8].
PMOI havde også gjort gældende, at EU’s regler for opførelse af personer og grupper på EU’s terrorliste skulle læses således, at disse kun kunne opføres på listen, såfremt de aktuelt eller i hvert fald for nylig havde været involveret terrorhandlinger.
Hertil udtaler Retten, at EU-reglerne ikke skal læses så snævert, idet:
â€[…] intet i [EU-bestemmelserne] forbyder, at personer eller enheder, som tidligere har begÃ¥et terrorhandlinger, pÃ¥lægges restriktive foranstaltninger, uanset at der ikke foreligger beviser, som godtgør, at de aktuelt begÃ¥r sÃ¥danne handlinger eller deltager i sÃ¥danne, sÃ¥fremt det efter omstændighederne er begrundet.â€[9]
Retten fastslår endvidere, at Rådets frygt for, at PMOI ville begå nye terrorhandlinger, selv om organisationen i 2003 havde taget afstand fra væbnet modstand, ikke forekom urimelig. Ifølge Retten lå Rådets beslutning om at bevare PMOI på EU’s terrorliste således inden for Rådets vide skøn[10].
På den baggrund forkastede Retten PMOI’s påstand om annullation af rådsafgørelse 2007/445.
Gyldigheden af rådsafgørelse 2007/868
Sagsøgeren bebrejdede også Rådet, at den et halvt år efter sin afgørelse 2007/445 havde fastholdt PMOI på terrorlisten i forbindelse med opdateringen af listen ved afgørelse 2007/868. På dette tidspunkt havde Rådet nemlig kendskab til POAC’s afgørelse om, at den britiske Home Secretary’s afgørelse var fundet ulovlig.
Retten indleder med at fastslå, at POAC’s afgørelse er af væsentlig betydning for sagen, da det er den første afgørelse fra en kompetent dømmende myndighed, hvorved der tages stilling til lovligheden i Storbritannien af Home Secretary’s afgørelse om at forbyde PMOI, og at Rådet har baseret sig på denne afgørelse i alle EU-afgørelser om indefrysning af midler til og med afgørelse 2007/868[11].
Retten hæfter sig ved, at Rådet havde kendskab til POAC’s afgørelse af 30. november 2007, da den vedtog afgørelse 2007/868, og at det på trods af dette kendskab anvendte en begrundelse for at fastholde PMOI på listen, som var fuldstændigt identisk med den første begrundelse. Med hensyn til POAC’s afgørelse nøjedes Rådet med at anføre, at Home Secretary havde søgt at appellere denne.
Retten fastslår på denne baggrund, at:
â€[…] denne begrundelse er klart utilstrækkelig til lovmedholdeligt at begrunde, at indefrysningen af sagsøgerens midler opretholdesâ€[12].
Retten annullerer således rådsafgørelse 2007/868 for så vidt som den vedrører PMOI.
Udviklingen i sagen efter de forhold, der førte til Rettens nye dom
Efter POAC’s afgørelse af 30. november 2007 anmodede den britiske regering om en fornyet behandling af sagen ved den britiske appelret, som imidlertid ved dom af 7. maj 2008 forkastede denne anmodning.
Den 23. juni 2008 besluttede det britiske parlament på forslag fra den britiske regering at slette PMOI fra listen over forbudte organisationer.
Ved Rådets afgørelse 583/2008 af 15. juli 2008[13] erstattede Rådet ved afgørelse 2008/868 terrorlisten med en ny terrorliste. PMOI optræder stadig på denne liste (som nr. 19).
I begrundelsen for denne afgørelse anfører Rådet bl.a.:
â€I forbindelse med én gruppe har RÃ¥det taget hensyn til, at den afgørelse fra en kompetent myndighed, der var begrundelsen for at opføre denne gruppe pÃ¥ listen, ikke har været gældende siden den 24. juni 2008. RÃ¥det har imidlertid fÃ¥et kendskab til nye elementer vedrørende denne gruppe. RÃ¥det mener, at disse nye elementer gør det berettiget at opføre denne gruppe pÃ¥ listenâ€.[14]
./.     Rettens dom vedlægges.
Med venlig hilsen
Thomas Fich
(Tlf. 3611)
[1] Â Dom af 23. oktober 2008, Sag T-256/07, PMOI mod RÃ¥det.
[2]  Sag T-228/02, Peoples’ Mojahedin Organisation of Iran (PMOI) mod Rådet.
[3]Â Â Â Â Â Sag T-256/07, PMOI mod RÃ¥det.
[4]      POAC’s afgørelse af 30. november 2007 kan ses på følgende hjemmeside (144 sider): http://www.siac.tribunals.gov.uk/poac/Documents/outcomes/PC022006%20PMOI%20FINAL%20JUDGMENT.pdf
[5]      Jf. præmis 281.3 i POAC’s afgørelse af 30. november 2007  (s. 116). Jf. foregående note.
[6] Præmis 62.
[7] Præmis 65.
[8] Præmis 66.
[9]  Præmis 107.
[10] Præmis 112.
[11]                         Præmis 170-171.
[12]                         Præmis 177.
[13] Rådets afgørelse 2008/583 af 15. juli 2008 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af afgørelse 2007/868/EF (EUT L 188 af 16.7.2008, s. 21).
[14] Jf. betragtning nr. 5 til afgørelse 2008/583.